Nyheder fra GEUS

Tilbage

9. februar 2016

Livsstil på anklagebænken

Vores livsstil er på anklagebænken i Københavns Byret den 10. februar 2016. Ét af vidnerne er forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard fra GEUS.

Vores Livsstil er stævnet for at overtræde Menneskerettighedskonventionen. Retssagen, som foregår i Københavns Byret onsdag den 10. februar 2016, er et proces-skuespil med en rigtig anklager og forsvarer og en rigtig dommer.

Vi er skyldige i en uhæmmet hærgen på jorden, som sender stadig flere mennesker på flugt fra tørke og oversvømmelser, mener anklageren. Klimaforandringerne er menneskeskabte, men er det en bevist og overlagt forbrydelse? Og hvor stor en del af befolkningen hører egentlig hjemme på anklagebænken?

Ét af vidnerne er forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard fra GEUS som har en doktorgrad i hydrologi. Han har i mange år arbejdet med vandressource-problemer herhjemme og i mange udviklingslande.

Projektet "Stævning af Vores Livsstil" er skabt af Sylvester Roepstorff og Adelaide Bentzon og er støttet af Statens Kunstfond.

Læs mere om "Stævning af Vores Livsstil"
www.geus.dk/geus-general/announcements/staevning_livstil_10-2-2016.pdf

Startside