www.geus.dk > Job-nyt-møder-presse > Nyheder > Siden her
6. august 2012
Jordskælv i Kattegat - 4.4 på Richterskalaen
Geografisk fordeling af indsendte indberetninger, opgjort kl. 13.00
Forstør kort
Mandag d. 6. august 2012 kl 04:57 dansk sommertid rystede et mindre jordskælv havbunden under Kattegat. Jordskælvet målte 4.4 på Richterskalaen og havde sit epicenter ca 20 km sydøst for Anholt.
Jordskælvet er ikke kraftigt set på verdensplan, men det er blandt de største vi har registreret i Danmark. Det største jordskælv vi har registreret i Danmark målte 4.7 på Richterskalaen og ramte ligeledes i Kattegat. Der var i 1985.

Danmark ligger langt fra en grænse mellem to tektoniske plader og vores jordskælv er derfor ikke så store. De danske jordskælv er primært forårsaget af de spændinger der opstår når den Eurasiske plade skubbes væk fra den Midtatlanriske Ryg.

Morgenens jordskælv kunne mærkes over en stor del af Danmark og det sydlige Sverige.

Indberet dine egne oplevelser:
www.geus.dk/departments/geophysics/seismology/indberetning.htm

Se flere data på USGS' hjemmeside:
earthquake.usgs.gov/earthquakes/recenteqsww/Quakes/usb000bpam.php

Yderligere oplysninger, kontakt:
Trine Dahl-Jensen
E-mail: seismologi@geus.dk
Tlf.: 20 47 59 62