Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Vand og jord > Vandkvalitet > Drikkevand og sundhed

Drikkevand og sundhed

​I GEUS arbejder vi med forskning og udvikling indenfor det nye fagområde ”Medicinsk geologi”, der handler om sammenhængen mellem naturlige geologiske faktorer og sundhed. Et emne herunder er ”Drikkevand og sundhed”.

I Danmark producerer vi vores drikkevand fra grundvand, som kun gennemgår en simpel behandling på vandværkerne. Samtidig er forbruget af flaskevand relativt lavt i forhold til andre europæiske lande. Vi har derfor unikke betingelser for at studere, hvordan det lokale geologiske grundlag kan påvirke grundvandet og dermed drikkevandets kvalitet og folkesundheden. Forskningsområdet ”Drikkevand og sundhed” handler netop om at relatere drikkevandets kvalitet til folkesundheden.

 

International Association of Medical Geology - IMGA
Det har været kendt i århundreder at miljøet kan påvirke vores sundhed. Men at studere komplekse sammenhænge mellem geologi og sundhed er et nyt forskningsfelt. Den internationale forening for medicinsk geologi, IMGA blev grundlagt i 1996 og tæller nu ca. 300 medlemmer fra hele verden. Formålet med IMGA er at skabe et forum for netværksdannelse mellem forskellige fagdiscipliner som geologi, miljøforskning, toksikologi, epidemiologi og medicin. GEUS er aktiv i bestyrelsen af IMGA og leder den lokale danske afdeling.
 
 

 

 

Registerbaserede epidemiologiske undersøgelser
I Danmark har vi en lang tradition for at lagre både vores miljø- og sundhedsdata i nationale databaser og registre. GEUS administrer den offentlige database JUPITER som bl.a. indeholder kemiske analyser fra grund- og drikkevand. For nogle stoffer har vi målinger som går mere end 100 år tilbage i tiden. Vi har også digitale oplysninger om forsyningsområderne for de almene vandværker i Danmark. Samtidig har alle i Danmark et CPR-nummer som er geokodet. Det vil sige, at vi ved, hvor hver enkelt person har boet gennem hele livet og kender den kemiske sammensætning af drikkevandet og kan relatere disse oplysninger til sundhedshistorik. Det betyder, at vi med vores data kan udføre epidemiologiske registerundersøgelser på individniveau for hele landets befolkning. Internationalt set giver det os helt enestående forskningsmuligheder.

 

Antropogene stoffer i drikkevandet og sundhed
På GEUS har vi i forskellige projekter fokus på påvirkningen af grundvcandets kvalitet som følge af menneskelige aktiviteter på jordoverfladen, hvilket bl.a. resulterer i udvaskning af næringsstoffer (N og P), pesticider, organiske mikroforureninger, mikrobiologisk forurening, medicinrester, hormonlignende stoffer, nanomaterialer mv.
 
Sammenhængen mellem befolkningens indtag af nitrat i drikkevandet og forekomsten af kræft undersøges i et PhD projekt (Jörg Schullehner, CV), som indgår i en dansk forskningsalliance om kvælstof (www.DNMARK.org). I projektet indgår registeroplysninger om hele den danske befolkning sammen med de digitalisererede vandforsyningsområder. Langvarigt indtag af nitrat med drikkevandet mistænkes for at kunne være medvirkende årsag til fx udvikling af tarmkræft, og forklaringen skal søges i, at nitrit i mavesækken kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer. Projektet forventes at kunne kaste lys over betydningen af nitratkoncentrationen i drikkevandet i forhold til udviklingen af kræft.
 
 

 

 

Geogene stoffer i drikkevandet og sundhed
I drikkevandet findes der en hel række naturlige hovedbestanddele og sporstoffer. Indtagelse af disse såkaldte geogene stoffer med drikkevandet gennem hele livet kan påvirke vores sundhedstilstand både positivt og negativt. På GEUS har vi i forskellige projekter især focus på salte, radon, arsen, nikkel, litiom og kjod i grundvandet.

Et Geocenter Danmark forskningsprojekt (www.geocenterdanmark.dk) har fokuseret på jod, da vi kun har begrænset viden om indholdet i grundvand og drikkevand. Jod er essentielt for menneskers stofskifte og både et for lavt og et for højt indtag igennem et helt liv kan skabe sundhedsproblemer. Et eksempel er struma, hvor et lavt indtag af jod medfører, at skjoldbrugskirtlen forstørres. Danskerne får generelt for lidt jod via kosten og derfor blev jodberigelse af bordsalt og brød indført i 2001. Et nyligt afsluttet PhD projekt (Voutchkova, 2014) har vist, at voksne danskeres indtag af jod med drikkevandet udviser stor geografisk variation fra 0 – 100 % af det WHO anbefalede daglige indtag. Ny viden som denne vil fremover kunne hjælpe os til at forstå fravær og tilstedeværelse af en række sygdomme i den danske befolkning.

I forbindelse med jod-projektet blev der udført en prøvetagningskampagne på 144 af de største almene vandværker i Danmark, der tilsammen forsyner ca. halvdelen af landets befolkning med drikkevand. Udover jod-forbindelser blev drikkevandet også analyseret for en lang række andre grundstoffer vi hidtil kun har haft begrænset viden om.

Disse data har fundet anvendelse i et nyligt afsluttet kandidatspeciale ved Københavns Universitet (Knudsen, 2015) om mulig sammenhæng mellem litium i drikkevandet og frekvensen af selvmord. Resultaterne indikerer, at langvarigt indtag af naturligt forekommende litium i drikkevandet kan have en præventiv effekt i forhold til risikoen for selvmord.

Kontaktperson

Rapporter:

  • Hansen, B., Schullehner, J. & Sigsgaard, T., 2014. Nitrat i drikkevand og vores sundhed. Geoviden, 4, p 2-3. 2014.
  • Knudsen, N.N., 2015. Lithium in drinking water and suicide: A Danish nationwide register-based cohort study using spatial analysis, Faculty of Health and medical sciences, Institute of public health, University of Copenhagen, Department of Public Health, Public Health Master’s Thesis, 142p.
  • Kristensen, S.M. & Hansen, B., 2014. Jod i drikkevandet og folkesundheden. Aktuel Naturvidenskab, 5, p. 2-3, 2014.
  • Voutchkova, D., 2014. Iodine in Danish ground and drinking water. PhD thesis, 139p. Aarhus University and GEUS.

Videnskabelige artikler:

  • Schullehner, J. & Hansen, B., 2014. Nitrate exposure from drinking water in Denmark over the last 35 years. Environmental Research Letters (ERL).
  • Voutchkova, D.D., Kristiansen, S.M., Hansen, B., Ernstsen, V., Sørensen, B. & Esbensen, K., 2014.Iodine concentrations in Danish groundwater: historical data assessment 1933-2011. In: Environmental Geochemistry and Health, (2014) DOI 10.1007/s10653-014-9625-4
  • Voutchkova, D.D., Ernstsen, V., Hansen, B., Sørensen, B. & Chaosheng, Z. & Kristiansen, S.M., 2014. Assessment of spatial variation in drinking water iodine and its implications for dietary intake: A new conceptual model for Denmark. In: Science of the Total Environment, Vol. 493 (2014) p. 432–44. DOI 10.1016/j.scitotenv.2014.06.008
  • Voutchkova DD, Schullehner J, Knudsen NN, Jørgensen LF, Ersbøll AK, Kristiansen SM, Hansen B (2015) Exposure to Selected Geogenic Trace Elements (I, Li, and Sr) from Drinking Water in Denmark. Geosciences, 5, 45-66; doi:10.3390/geosciences5010045.

Links:

                     

Drikkevand og sundhed