Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Vand og jord > Vandkvalitet > Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger

SAMMENDRAG af RAPPORT 2004/9

 
Indeldning til GEUS-rapport 2004/9. Kortlægning af forureningssituationen for private boringer og brønde samt for små vandværker.

GEUS rapport 2004/9 hele rapporten i HTML (~ 2 Mb)
Hjemtag (download) rapporten i pdf-format (velegnet til udskrivning): smaa_vandfors_02_04-2.pdf (~ 4,5 Mb)
- Bemærk venligst, at gengivelsen af fig. 6 er mangelfuld i pdf-filen
PDF-filer kræver et separat program. Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer kan du hjemtage (downloade): Acrobat Reader eller GSview

Indhold

  • FORORD
  • SAMMENDRAG Betydelige dele af drikkevandet i de små vandforsyningsanlæg overskrider - grænseværdien for indhold af pesticider, nitrat og bakterier - Hvor mange husstande forsynes fra små vandforsyningsanlæg i Danmark? - Indvindingsmængder og prøvetagning - Anlægstyper i projektet - Pesticider og nedbrydningsprodukter - Bakterielle parametre - Nitrat og andre hovedbestanddele - Kan anlæg med overskridelse af grænseværdien for pesticider findes med et reduceret analyseprogram?
  • PROJEKTBESKRIVELSE Formål - Eksisterende overvågning - Forureningskilder - Ansvar for kontrol af private boringer - Enkelte husstande/landbrugsejendomme - Små vandforsyningsanlæg - Kriterier for udvælgelse af små vandforsyningsanlæg - Analyseprogram og -frekvens - Udvælgelse af analyselaboratorier - Prøvetagning
  • INDVINDING AF GRUNDVAND I DANMARK
  • ANTAL HUSSTANDE FORSYNET FRA SMÅ VANDFORSYNINGSANLÆG I DANMARK Oplysninger om små vandforsyningsanlæg i GEUS's Jupiter database - Anvendelse af BBR-registret - Sammenligning mellem BBR-registret og Viborg amts analysedata - Fordeling på landsplan
  • RESULTATER AF PROJEKTET Prækvartær kort og jordartskort som kortgrundlag - De udvalgte anlægs fordeling i de 4 amter - Vandanvendelse og prøvetagningssted - Terrænfald ved anlæg og skønnet nedsivningsrisiko
  • PESTICIDER Pesticidforureningsforhold - Fund i forskellige anlægstyper - Anlæggenes beliggenhed og fund af pesticider - Antal pesticider og nedbrydningsprodukter fundet i anlæggene - Geografisk fordeling af pesticider
  • HOVEDBESTANDDELE Nitrat - Sulfat - Opløst jern - Total fosfor - Klorid
  • BAKTERIELLE PARAMETRE Terrænfald og mulige forureningskilder - Bakterielle parametre og anlæggenes beliggenhed - Temperaturforhold
  • MULIGHED FOR AT ANVENDE REDUCERET ANALYSEPROGRAM I FORBINDELSE MED IDENTIFIKATION AF FORURENEDE ANLÆG
  • REFERENCER
  • BILAG - INTERVIEWSKEMAER
[Til top]

Forord

Projektet vedrørende kortlægning af pesticidforureningen i små vandforsyningsanlæg har sit udspring i aktstykke 286 af 12.8.1998. Til projektets gennemførelse blev bevilliget kr. 10 millioner over en periode på tre år (2000-2002).

Projektet har været varetaget af GEUS der har gennemført projektet i samarbejde med 4 amter, Sønderjyllands Amt, Storstrøms Amt, Viborg Amt og Københavns Amt. For at gennemføre projektet har der været nedsat en projektarbejdsgruppe med medlemmer fra de 4 amter og GEUS.

Projektgruppen har for GEUS vedkommende bestået af Walter Brüsch, Jens Stockmarr og Niels Kelstrup. Jens Stockmarr har været projektleder for GEUS. For amternes vedkommende har projektgruppen bestået af Poul-Frederik Christensen, Sønderjyllands Amt, Henrik Andersen, Storstrøms Amt, Ove Nørgaard, Viborg Amt og Nils Bull / Alex V. Andersen, Københavns Amt.

GEUS har udarbejdet EU udbudsmateriale for analysedelen, udarbejdet projektbeskrivelse, baggrundsskemaer til interview, kvalitetssikret og lagret alle indsendte oplysninger fra interview og analysedata.

Amterne har gennemført det praktiske arbejde i felten, d.v.s. annoncering, interview og lokalitetsbeskrivelse, prøvetagning, data indsamling og rapportering af data til GEUS.

GEUS har bearbejdet de indsendte data og udarbejdet en statusrapport i 2002 og denne afsluttende rapport.

For at følge projektet har GEUS efter Miljøstyrelsens ønske nedsat en følgegruppe med følgende medlemmer:

Danske Vand- og Spildevandsforening, Jens Bastrup
Danmarks Private Vandværker, Solveg Nilsson
Amtsrådsforeningen, Ove Nørgaard
Dansk Brøndejer Forening, Jørgen Carstensen

Miljøstyrelsen har ved Martin Skriver fulgt projektet og deltaget i projektgruppemøder og følgegruppemøder.

[Top]

Sammendrag

Betydelige dele af drikkevandet i de små vandforsyningsanlæg overskrider grænseværdien for indhold af pesticider, nitrat og bakterier.

I år 2000 blev projektet til kortlægning af pesticidforureningen af små vandforsyningsanlæg igangsat. (Aktstykke 286 af 12.8.1998) Projektet har omfattet analyse af drikkevandsprøver udtaget fra 628 små private vandforsyningsanlæg i Viborg Amt, Sønderjyllands Amt, Storstrøms Amt og Københavns Amt. Der er undersøgt 200 anlæg i hvert af de tre første amter, mens der er undersøgt 30 anlæg i Københavns Amt.

Undersøgelsen har primært omfattet 30 pesticider og nedbrydningsprodukter. For at sikre at anlæg, hvor der ikke blev fundet pesticider også overholdt andre almindelige drikkevands- kriterier blev 4 bakterielle indikatorparametre og en række udvalgte hovedbestanddele, f.eks. nitrat, medtaget i undersøgelsen, figur 1.

Der er fundet overskridelser af grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l for pesticider i 35% af de undersøgte anlæg, heraf mere end 10 gange grænseværdien for et enkelt stof i 11% af de undersøgte anlæg. Der er fundet overskridelser af grænseværdien for nitrat på 50 mg/l i 22% af de undersøgte anlæg. Målinger af 4 bakterielle indikatorparametre har vist at 48% af de undersøgte anlæg ikke overholdt en eller flere af de bakterielle grænseværdier og at der forekommer colibakterier i 31% af anlæggene.

Sammenholdes alle overskridelser af pesticider, nedbrydningsprodukter, nitrat og bakterielle parametre er der fundet overskridelser af en eller flere grænseværdier i 68 % af de undersøgte anlæg.

Figur 1 Figur 1. Overskridelser af grænseværdien for drikkevand for pesticider og nedbrydningsprodukter, nitrat og 4 bakterielle parametre, samt det samlede antal overskridelser blandt de 628 undersøgte små vandforsyningsanlæg.

Hvor mange husstande forsynes fra små vandforsyningsanlæg i Danmark?

Ældre undersøgelser har skønnet at der i Danmark er ca. 90.000 husstande der forsynes fra små vandforsyninger. Der er i GEUS database kun registreret få boringer som kan identificeres som indvindingsboringer der forsyner små vandforsyningsanlæg, d.v.s. private anlæg der forsyner mindre end 10 husstande. En gennemgang af Bygnings- og Boligregistret, BBR, viser at der via adresser kan identificeres ca. 71.000 husstande der forsynes fra små vandforsyningsanlæg og at dette antal i store træk svarer til udvalgte kommuners oplysninger.

Det er dog normalt ikke muligt at identificere anlæg i BBR registret som en brønd, en brønd med boring eller som egentlige boringer.

Indvindingsmængder og prøvetagning.

I Grundvandsovervågning 2002. (GEUS 2002) er den samlede mængde indvundet grundvand fra små vandforsyningsanlæg i 2001 skønnet af amterne/GEUS til ca. 13 mio. m3 svarende til ca. 3% af den samlede indvinding i 2001 til drikkevandsformål.

96% af de 628 undersøgte anlæg blev anvendt til drikkevandsformål. Vandprøverne blev udtaget som drikkevandsprøver og ca. 50% blev udtaget fra taphaner i køkken, mens de øvrige blev udtaget fra f.eks. bryggers, stald eller udendørs.

Anlægstyper i projektet

Af de 628 små vandforsyningsanlæg udgør 532 enkeltvandforsyninger til 1 husstand, mens 60 anlæg forsyner to husstande og 27 anlæg forsyner mere end 2 husstande. For en række anlæg er der ikke opgivet antal brugere, men indvindingsmængden fra de fleste af disse anlæg har været anvendt til at tolke hvor mange brugere hvert enkelt anlæg har. Det var oprindelig hensigten at små vandforsyninger til flere husstande skulle udgøre ca. 40%, men det har ikke været muligt at få inddraget så mange i projektet, sandsynligvis fordi der ikke findes ret mange. Oplysninger fra BBR registret viser, at kun ca. 4,5% af de små vandforsyningsanlæg der er registreret i BBR har 3-10 brugere. Undersøgelsen synes således at være repræsentativ.

Ca. en tredjedel af de undersøgte anlæg er identificeret som gravede brønde og ca. en tredjedel er egentlige boringer, mens ca. 25% er anlæg etableret med en boring sat i bunden af en gammel gravet brønd. Den resterede del af anlæggene findes der ikke oplysninger om.

Den gennemsnitlige dybde for gravede brønde er 9 meter, mens boringer i brønde i gennemsnit er 27 meter dybe. Boringerne er i gennemsnit 35 meter dybe.

Mere end 60% af de undersøgte anlæg indvinder grundvand fra intervallet 0 til 20 meter under terræn, mens 80% indvinder grundvand fra intervallet 0 til 30 meter under terræn. Det undersøgte drikkevand stammer derfor generelt fra højtliggende grundvandsmagasiner der er sårbare overfor forurening enten ved nedsivning gennem jorden eller ved nedsivning ved dårlig vedligeholdte anlæg.

25% af de undersøgte anlæg har et terrænfald mod indvindingsanlægget, mens der ved besigtigelse er konstateret at ca. 40% af anlæggene har en mulig forureningsrisiko, og at 15% har en stor forureningsrisiko. Der er ikke nogen sammenhæng mellem terrænfald, skønnet forureningsrisiko og i hvilke anlæg der er fundet pesticider.

Anlægstyperne er ikke jævnt fordelt på amtsniveau i undersøgelsen af de 628 anlæg. I Sønderjylland findes der således 47% af anlæggene, hvor der er placeret en boring i en gammel gravet brønd, 30% gravede brønde og kun 10% egentlige boringer. I Storstrøms Amt er der gravede brønde i tilknytning til 40% af de undersøgte anlæg, mens der er en ligelig fordeling på boringer og boringer i brønde (30% og 28%). I Viborg amt har 39% af anlæggene egen boring, 27% med boring i brønd og 31% med gravede brønde. I Københavns amt er der kun få brønde og en ligelig fordeling på boringer og boringer i brønde.

Anlæggene er jævnt fordelt i alle amter, dog er der kun få anlæg i den vestlige del at Sønderjyllands amt, og der er en tendens til mange gravede brønde i områder med højtliggende kalk f.eks. på Stevns.

Da resultaterne fra undersøgelsen er sammenlignelige med resultater fra andre amtsundersøgelser af små vandforsyningsanlæg, og med resultater fra det landsdækkende grundvandsovervågningsprogram og fra vandværkernes kontrol af boringer som indvinder højtliggende grundvand, anser GEUS og de 4 amter undersøgelsen for at være repræsentativ på landsplan.

Undersøgelsen tilstræbte en vægtet fordeling af de undersøgte anlægstyper som dog ikke blev opnået i de enkelte amter. Det kan ikke udelukkes at der i nogle områder af landet kan findes en del boringer der indvinder grundvand fra større dybde, og at disse boringer derfor ikke er så sårbare. Ud af de 628 anlæg er der dog også en mindre del som indvinder grundvand fra dybder større end 30 meter.

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Med det gennemførte analyseprogram på 30 pesticider og nedbrydningsprodukter er der fundet ét eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter i 366 anlæg, svarende til 58% af de små vandforsyninger, se figur 2. I 223 anlæg var grænseværdien for drikkevand på 0,1µg/l overskredet for ét eller flere pesticider, svarende til 35,5% af de undersøgte anlæg, mens 68 anlæg indeholdt mere end 1 µg/l af en enkelt stof, svarende til 10,8% af de undersøgte anlæg.

I Storstrøms amt blev der fundet ét eller flere pesticider i 65,5% af de undersøgte anlæg mens der i de tre andre amter blev fundet pesticider i ca. 55% af anlæggene. Hvad angår overskridelser af grænseværdien for drikkevand blev der fundet overskridelse i Storstrøms amt i 40,5% af anlæggene, mens der i de tre øvrige amter blev fundet ca. 33% anlæg med overskridelser.

Figur 2 Figur 2. Små vandforsyningsanlæg med fund af pesticider i procent af de 628 undersøgte små vandforsyningsanlæg. Der er fundet ét eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter i 58% af de undersøgte anlæg. I figuren er også vist forekomst af BAM, triaziner, atrazin, terbuthylazin og deethylerbuthylazin samt glyphosat og AMPA.

I Københavns amt blev der ikke fundet anlæg med et indhold på mere end 1 µg/l (10 gange grænseværdien for drikkevand), mens der i Storstrøms amt blev fundet mere end 1 µg/l af ét eller flere pesticider i 9,5% af anlæggene. I de to andre amter udgør overskridelserne på mere end 1 µg/l for et enkelt stof ca. 12% af anlæggene.

Der blev gennemført 2 udtagninger af vandprøver, og der blev fundet omtrent lige mange anlæg med pesticider og anlæg med overskridelser af grænseværdien for drikkevand i begge runder.

Der blev fundet en lang række forskellige stoffer i drikkevandet, hvor især BAM blev fundet hyppigt (41% anlæg med fund og 28% over grænseværdien for drikkevand). Også triaziner (atrazin, simazin, terbuthylazin og nedbrydningsprodukter fra disse) er fundet hyppigt; fra 18% - 25% anlæg med fund af de enkelte stoffer og ca. 7% af anlæggene har fund af ét eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter over grænseværdien for drikkevand.

Desuden er der fundet glyphosat og AMPA, samt i mindre grad phenoxysyrer. Fundene af glyphosat og AMPA er hyppigere i Storstrøms Amt end i de øvrige amter. Der synes at være et sammenfald mellem fund af glyphosat og AMPA og et tyndt morænelersdække over sprækket kalk.

Anvendes opgørelsen af antal små private vandforsyningsanlæg fra BBR registret betyder dette, at der i Danmark skønnes at være ca. 25.000 husstande som forsynes med drikkevand der overskrider grænseværdien for pesticider for drikkevand på 0,1 µg/l og at der findes ca. 7.600 husstande med overskridelse af grænseværdien på mere end 10 gange.

Fund af pesticider i de små vandforsyningsanlæg fra de øverste 20 meter er noget højere end fund af pesticider i det øvre grundvand i den landsdækkende grundvandsovervågning; 70% mod godt 40% i grundvandsovervågningen fra 2002. Mængden af anlæg med overskridelser af grænseværdien for drikkevand er betydelig højere; 45% mod 12% i grundvandsovervågningen fra 2002.

[Til top]

Fund i forskellige anlægstyper

Der er fundet en klar overvægt af gravede brønde med fund af pesticider. I ca. 82% af de gravede brønde blev der fundet pesticider, og grænseværdien for drikkevand var overskredet i 55%. I boringer placeret i bunden af en gravet brønd blev der fundet pesticider i 56% og pesticider over grænseværdien i 32%, mens der i enkeltstående boringer blev fundet pesticider i 39% og pesticider over grænseværdien i ca. 22%.

Sammenhængen mellem forskellige mulige forureningskilder og disses afstand fra anlæggene er undersøgt, uden det har været muligt at identificere statistisk valide sammenhænge.

Alle oplysninger er også testet ved PCA (Principal Component Analysis) med samme resultat. F.eks. er der ingen sammenhæng mellem pesticidkoncentrationer og afstand til vaskepladser, hvad enten disse har befæstet eller ikke befæstet bund. Hvad angår afstand til forskellige vejtyper findes ingen sammenhæng mellem afstand til vejanlæg og pesticid koncentrationer, men det ses dog at hovedparten af anlæggene som overskrider grænseværdien ligger under 30 meter fra et vejanlæg. Det er også forventeligt, da alle undersøgte anlæg ligger i nærheden af en eller flere vejtyper, og da det er normalt at placere netop denne anlægstyper nær forbrugsstedet.

Anlæg med fund af pesticider er generelt fordelt jævnt i de fire amter i forhold til det samlede antal anlæg, men der kan for nogle pesticider og nedbrydningsprodukter findes en fordeling som afspejler jordbundsforhold og geologi. F.eks. findes glyphosat og AMPA næsten udelukkende i områder med moræneler som overlejrer opsprækket kalk, i modsætning til BAM som generelt findes i alle typer anlæg.

Anlæggenes beliggenhed i forhold til bygninger og gårdspladser viser, at 2/3 af de anlæg der er placeret på en gårdsplads uden biologisk aktive rodzoner indeholder pesticider, mens mere end halvdelen af de anlæg der er placeret i haver indeholder pesticider.

I 44% af de anlæg som var placeret på gårdspladser blev der fundet pesticider over grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l. I bygninger med boringer/brønde blev der fundet overskridelser i 38% af anlæggene. Der blev fundet pesticider over grænseværdien i 31% af de anlæg som var placeret i haver, mens der blev fundet overskridelser af grænseværdien i 14% af de anlæg hvor brønde/boringer var placeret på marker, hvor der må formodes at være en biologisk aktiv rodzone.

Man kan ikke med sikkerhed udpege gårdspladser som den værste placering, men det er antagelig alene nærheds princippet i forhold til bygninger og arealer, hvor pesticider håndteres som spiller en rolle for om disse findes i grundvandet som indvindes fra de højtliggende grundvandsmagasiner under gårdspladser, haver, vaskepladser, etc.

Bakterielle parametre

Drikkevandet er analyseret for 4 bakterielle indikator parametre, og der er fundet overskridelser af en eller flere bakterielle parametre i 48% af de undersøgte anlæg, figur 3.

Kimtal talt ved 21° og 37° overskred grænseværdien på henholdsvis 200 og 20 talte kim pr. 100 ml. i henholdsvis 36% og 32% af de undersøgte anlæg.

Coliforme bakterier, talt ved 37° og termotolerante coliforme bakterier, blev fundet i henholdsvis 26% og 15% af de undersøgte anlæg. Der må ikke være målelig forekomst af coliforme bakterier i drikkevand. Til sammen blev der fundet coliforme bakterier i 31,4% af de undersøgte anlæg. De mange fund af colibakterier tyder på, at der kan ske en direkte forurening fra nærtliggende forureningskilder som f.eks. utætte kloakrør, sivbrønde eller ved nedsivning fra overfladen.

Figur 3 Figur 3. Forurening af små vandforsyningsanlæg med bakterier over grænseværdien for drikkevand. De gule bjælker viser overskridelser for enkeltgrupper. Den røde bjælke viser summen af anlæg forurenet med coliforme og termofile coliforme bakterier, mens den blå bjælke viser hvor mange procent anlæg der i alt er forurenet over grænseværdien for drikkevand.

Det viser sig at ¾ af de små vandforsyningsanlæg med fund af bakterier over grænseværdien for drikkevand også indeholder pesticider og at halvdelen af disse anlæg indeholder pesticider over grænseværdien for drikkevand. 22% af de undersøgte anlæg, der ikke indeholdt bakterier over grænseværdien, indeholdt pesticider og heraf 11% over grænseværdien for drikkevand.

Der er fundet coliforme bakterier i anlæg både med terrænfald mod og væk fra anlæggene og også i anlæg, hvor en visuel bedømmelse viste en ringe risiko for forurening. Der er ikke påvist nogen signifikant sammenhæng mellem anlæggenes placering, f.eks. på gårdspladser, i haver etc., og antallet af anlæg med overskridelse af grænseværdien for drikkevand. Der blev således fundet overskridelser af grænseværdien for bakterielle parametre i halvdelen af de anlæg som er placeret på gårdspladser og i haver.

Den kategori som har det laveste antal overskridelser er boringer/brønde som er placeret i bygninger (29%), mens anlæg der er placeret i skov har den højeste andel med overskridelse (64%). Disse resultater må dog tages med et vist forbehold da begge kategorier kun omfatter et mindre antal anlæg, henholdsvis 24 og 11 anlæg.

For gruppen af coliforme bakterier og termotolerante coliforme bakterier ses en tilsvarende fordeling. Det er derfor formodentlig anlæggenes tilstand samt beliggenheden nær mulige forureningskilder som sivbrønde, kloakledninger, septiktanke m.m. samt anlæggenes vedligeholdelse som afspejles i anlæg med eller uden overskridelser af de bakterielle grænseværdier for drikkevand.

Nitrat og andre hovedbestanddele

Grænseværdien for nitrat var overskredet i 22% af de undersøgte anlæg, og det var især i de sandede områder, at mange anlæg med overskridelser blev fundet, f.eks. i Viborg Amt, der er det mest sandede af de 4 amter, hvor 35% af anlæggene indeholder mere end 50 mg NO3/l. Der er kun en svag sammenhæng mellem høje indhold af nitrat og pesticider.

Koncentrationen af nitrat i de små vandforsyningsanlæg og mængden af anlæg med overskridelse af grænseværdien for drikkevand er ikke væsensforskellig fra resultaterne for det øvre grundvand i den landsdækkende grundvandsovervågning, om end noget højere; 22% mod ca. 15% i grundvandsovervågningen for 2002.

Sulfat, opløst jern, fosfor, og kloridindholdet i de udtagne vandprøver kunne ikke anvendes til at identificere særligt udsatte anlægstyper og der var ingen sammenhæng mellem koncentrationer af de nævnte stoffer og indholdet af pesticider.

Figur 4 Figur 4. Overskridelse af grænseværdien for nitrat i drikkevand (50 mg/l) i hvert af de 4 amter der indgår projektet, samt i alle 628 undersøgte små vandforsyninger. Nitrat er især fundet i drikkevandet i Viborg Amt, der er mest præget af sandede sedimenter.


Kan anlæg med overskridelse af grænseværdien for pesticider findes med et reduceret analyseprogram?

Det er overvejet hvorledes et simpelt undersøgelsesprogram kunne afsløre anlæg der er forurenet over grænseværdien for drikkevand med forskellige stoffer og bakterier.

Hvis der alene blev set på analyserer for BAM i denne undersøgelse, ville 80,3% af anlæggene med overskridelse af grænseværdien for pesticider i drikkevand være fundet. Ved analyse for triaziner og BAM ville 90% af anlæggene med overskridelse af grænseværdien for pesticider i drikkevand være genfundet. Ved analyse for BAM, triaziner og bakterielle parametre ville 95,5% af anlæggene med overskridelse af grænseværdien for pesticider i drikkevand være fundet, mens der vil kunne genfindes 93,7% af anlæggene med overskridelser af grænseværdien for pesticider i drikkevand, hvis der blev analyseret for BAM, atrazin og bakterielle parametre. Se tabel 1 nedenfor.

Tabel 1 Tabel 1. Identifikation af små vandforsyningsanlæg med pesticider og nedbrydningsprodukter over grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l ved tre reducerede analyseprogrammer.

Der er således gode muligheder for at identificere anlæg med overskridelser af grænseværdien for drikkevand med et reduceret analyseprogram. Da der i dag er udviklet nye immunkemiske analysemetoder for både BAM og atrazin, og da de konventionelle analysemetoder kan gøres meget billige, foreligger der også en mulighed for at gennemføre screening med stærkt reducerede analyseomkostninger.
Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger