Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Vand og jord > Vandkvalitet > Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger, rapport

RAPPORT 2004/9

 
GEUS-rapport 2004/9. Kortlægning af forureningssituationen for private boringer og brønde samt for små vandværker. Læs hele rapporten - hjemtag (download) rapporten

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2004/9
Walter Brüsch, Jens Stockmarr, Niels Kelstrup, Frants von Platen-Hallermund og Per Rosenberg

Venligst anvend pdf-filen til udskriftsformål smaa_vandfors_02_04-2.pdf (~ 4,5 Mb)
PDF-filer kræver et separat program. Hjemtag (download) f.eks.: Acrobat Reader eller GSview
background image
3
Indhold
FORORD.............................................................................................................................. 5
SAMMENDRAG ................................................................................................................. 7
Betydelige dele af drikkevandet i de små vandforsyningsanlæg overskrider
grænseværdien for indhold af pesticider, nitrat og bakterier............................................7
Hvor mange husstande forsynes fra små vandforsyningsanlæg i Danmark?...................7
Indvindingsmængder og prøvetagning.................................................................................8
Anlægstyper i projektet .........................................................................................................8
Pesticider og nedbrydningsprodukter ..................................................................................9
Bakterielle parametre ..........................................................................................................11
Nitrat og andre hovedbestanddele ......................................................................................12
Kan anlæg med overskridelse af grænseværdien for pesticider findes med et reduceret
analyseprogram? ..................................................................................................................12
PROJEKTBESKRIVELSE .............................................................................................. 13
Formål ...................................................................................................................................13
Eksisterende overvågning....................................................................................................13
Forureningskilder.................................................................................................................14
Ansvar for kontrol af private boringer ..............................................................................14
Enkelte husstande/landbrugsejendomme...........................................................................14
Små vandforsyningsanlæg ...................................................................................................15
Kriterier for udvælgelse af små vandforsyningsanlæg.....................................................15
Analyseprogram og -frekvens.............................................................................................16
Udvælgelse af analyselaboratorier......................................................................................17
Prøvetagning .........................................................................................................................17
INDVINDING AF GRUNDVAND I DANMARK.......................................................... 19
ANTAL HUSSTANDE FORSYNET FRA SMÅ VANDFORSYNINGSANLÆG I
DANMARK........................................................................................................................ 21
Oplysninger om små vandforsyningsanlæg i GEUS's Jupiter database .........................21
Anvendelse af BBR-registret ...............................................................................................22
Sammenligning mellem BBR-registret og Viborg amts analysedata ..............................23
Fordeling på landsplan ........................................................................................................24
RESULTATER AF PROJEKTET................................................................................... 27
Prækvartær kort og jordartskort som kortgrundlag........................................................27
De udvalgte anlægs fordeling i de 4 amter.........................................................................28
Vandanvendelse og prøvetagningssted...............................................................................34
Terrænfald ved anlæg og skønnet nedsivningsrisiko........................................................35
PESTICIDER..................................................................................................................... 37
Pesticidforureningsforhold..................................................................................................42
Fund i forskellige anlægstyper ............................................................................................43
background image
4
Anlæggenes beliggenhed og fund af pesticider. .................................................................46
Antal pesticider og nedbrydningsprodukter fundet i anlæggene ....................................48
Geografisk fordeling af pesticider ......................................................................................48
HOVEDBESTANDDELE................................................................................................. 61
Nitrat .....................................................................................................................................61
Sulfat......................................................................................................................................63
Opløst jern ............................................................................................................................65
Total fosfor............................................................................................................................67
Klorid.....................................................................................................................................68
BAKTERIELLE PARAMETRE ..................................................................................... 71
Terrænfald og mulige forureningskilder ...........................................................................73
Bakterielle parametre og anlæggenes beliggenhed ...........................................................75
Temperaturforhold ..............................................................................................................79
MULIGHED FOR AT ANVENDE REDUCERET ANALYSEPROGRAM I
FORBINDELSE MED IDENTIFIKATION AF FORURENEDE ANLÆG ............... 83
REFERENCER.................................................................................................................. 85
BILAG - INTERVIEWSKEMAER................................................................................. 87
background image
5
Forord
Projektet vedrørende kortlægning af pesticidforureningen i små vandforsyningsanlæg har sit
udspring i aktstykke 286 af 12.8.1998. Til projektets gennemførelse blev bevilliget kr. 10
millioner over en periode på tre år (2000-2002) .
Projektet har været varetaget af GEUS der har gennemført projektet i samarbejde med 4 amter,
Sønderjyllands Amt, Storstrøms Amt, Viborg Amt og Københavns Amt. For at gennemføre
projektet har der været nedsat en projektarbejdsgruppe med medlemmer fra de 4 amter og
GEUS.
Projektgruppen har for GEUS vedkommende bestået af Walter Brüsch, Jens Stockmarr og
Niels Kelstrup. Jens Stockmarr har været projektleder for GEUS. For amternes vedkommende
har projektgruppen bestået af Poul-Frederik Christensen, Sønderjyllands Amt, Henrik
Andersen, Storstrøms Amt, Ove Nørgaard, Viborg Amt og Nils Bull / Alex V. Andersen,
Københavns Amt
GEUS har udarbejdet EU udbudsmateriale for analysedelen, udarbejdet projektbeskrivelse,
baggrundsskemaer til interview, kvalitetssikret og lagret alle indsendte oplysninger fra
interview og analysedata.
Amterne har gennemført det praktiske arbejde i felten, d.v.s. annoncering, interview og
lokalitetsbeskrivelse, prøvetagning, data indsamling og rapportering af data til GEUS.
GEUS har bearbejdet de indsendte data og udarbejdet en statusrapport i 2002 og denne
afsluttende rapport.
For at følge projektet har GEUS efter Miljøstyrelsens ønske nedsat en følgegruppe med
følgende medlemmer:
Danske Vand- og Spildevandsforening, Jens Bastrup
Danmarks Private Vandværker, Solveg Nilsson
Amtsrådsforeningen, Ove Nørgaard
Dansk Brøndejer Forening, Jørgen Carstensen
Miljøstyrelsen har ved Martin Skriver fulgt projektet og deltaget i projektgruppemøder og
følgegruppemøder.
background image
7
Sammendrag
Betydelige dele af drikkevandet i de små vandforsyningsanlæg overskrider
grænseværdien for indhold af pesticider, nitrat og bakterier.
I år 2000 blev projektet til kortlægning af pesticidforureningen af små vandforsyningsanlæg
igangsat. (Aktstykke 286 af 12.8.1998) Projektet har omfattet analyse af drikkevandsprøver
udtaget fra 628 små private vandforsyningsanlæg i Viborg Amt, Sønderjyllands Amt,
Storstrøms Amt og Københavns Amt. Der er undersøgt 200 anlæg i hvert af de tre første
amter, mens der er undersøgt 30 anlæg i Københavns Amt.
Undersøgelsen har primært omfattet 30 pesticider og nedbrydningsprodukter. For at sikre at
anlæg, hvor der ikke blev fundet pesticider også overholdt andre almindelige drikkevands-
kriterier blev 4 bakterielle indikatorparametre og en række udvalgte hovedbestanddele, f.eks.
nitrat, medtaget i undersøgelsen, figur 1.
Der er fundet overskridelser af grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l for pesticider i 35%
af de undersøgte anlæg, heraf mere end 10 gange grænseværdien for et enkelt stof i 11% af de
undersøgte anlæg. Der er fundet overskridelser af grænseværdien for nitrat på 50 mg/l i 22% af
de undersøgte anlæg. Målinger af 4 bakterielle indikatorparametre har vist at 48% af de
undersøgte anlæg ikke overholdt en eller flere af de bakterielle grænseværdier og at der
forekommer colibakterier i 31% af anlæggene.
Sammenholdes alle overskridelser af pesticider, nedbrydningsprodukter, nitrat og bakterielle
parametre er der fundet overskridelser af en eller flere grænseværdier i 68 % af de undersøgte
anlæg.
Figur 1
Overskridelser af
grænseværdien for drikkevand for
pesticider og nedbrydnings-
produkter, nitrat og 4 bakterielle
parametre, samt det samlede antal
overskridelser blandt de 628
undersøgte små vandforsynings-
anlæg.
Hvor mange husstande forsynes fra små vandforsyningsanlæg i Danmark?
Ældre undersøgelser har skønnet at der i Danmark er ca. 90.000 husstande der forsynes fra små
vandforsyninger. Der er i GEUS database kun registreret få boringer som kan identificeres som
indvindingsboringer der forsyner små vandforsyningsanlæg, d.v.s. private anlæg der forsyner
mindre end 10 husstande. En gennemgang af Bygnings- og Boligregistret, BBR, viser at der
via adresser kan identificeres ca. 71.000 husstande der forsynes fra små vandforsyningsanlæg
og at dette antal i store træk svarer til udvalgte kommuners oplysninger.
Det er dog normalt ikke muligt at identificere anlæg i BBR registret som en brønd, en brønd
med boring eller som egentlige boringer.
0
10
20
30
40
50
60
70
80 %
Pesticider 0,1µg/l
Nitrat 50 mg/l
4 bakterielle parametre o. gr.
Pesticider, nitrat og bakterier
background image
8
Indvindingsmængder og prøvetagning.
I "Grundvandsovervågning 2002" (GEUS 2002) er den samlede mængde indvundet grundvand
fra små vandforsyningsanlæg i 2001 skønnet af amterne/GEUS til ca. 13 mio. m
3
svarende til
ca. 3% af den samlede indvinding i 2001 til drikkevandsformål.
96% af de 628 undersøgte anlæg blev anvendt til drikkevandsformål. Vandprøverne blev
udtaget som drikkevandsprøver og ca. 50% blev udtaget fra taphaner i køkken, mens de øvrige
blev udtaget fra f.eks. bryggers, stald eller udendørs.
Anlægstyper i projektet
Af de 628 små vandforsyningsanlæg udgør 532 enkeltvandforsyninger til 1 husstand, mens 60
anlæg forsyner to husstande og 27 anlæg forsyner mere end 2 husstande. For en række anlæg
er der ikke opgivet antal brugere, men indvindingsmængden fra de fleste af disse anlæg har
været anvendt til at tolke hvor mange brugere hvert enkelt anlæg har. Det var oprindelig
hensigten at små vandforsyninger til flere husstande skulle udgøre ca. 40%, men det har ikke
været muligt at få inddraget så mange i projektet, sandsynligvis fordi der ikke findes ret
mange. Oplysninger fra BBR registret viser, at kun ca. 4,5% af de små vandforsyningsanlæg
der er registreret i BBR har 3-10 brugere. Undersøgelsen synes således at være repræsentativ.
Ca. en tredjedel af de undersøgte anlæg er identificeret som gravede brønde og ca. en tredjedel
er egentlige boringer, mens ca. 25% er anlæg etableret med en boring sat i bunden af en
gammel gravet brønd. Den resterede del af anlæggene findes der ikke oplysninger om.
Den gennemsnitlige dybde for gravede brønde er 9 meter, mens boringer i brønde i gennemsnit
er 27 meter dybe. Boringerne er i gennemsnit 35 meter dybe.
Mere end 60% af de undersøgte anlæg indvinder grundvand fra intervallet 0 til 20 meter under
terræn, mens 80% indvinder grundvand fra intervallet 0 til 30 meter under terræn. Det
undersøgte drikkevand stammer derfor generelt fra højtliggende grundvandsmagasiner der er
sårbare overfor forurening enten ved nedsivning gennem jorden eller ved nedsivning ved dårlig
vedligeholdte anlæg.
25% af de undersøgte anlæg har et terrænfald mod indvindingsanlægget, mens der ved
besigtigelse er konstateret at ca. 40% af anlæggene har en mulig forureningsrisiko, og at 15%
har en stor forureningsrisiko. Der er ikke nogen sammenhæng mellem terrænfald, skønnet
forureningsrisiko og i hvilke anlæg der er fundet pesticider.
Anlægstyperne er ikke jævnt fordelt på amtsniveau i undersøgelsen af de 628 anlæg. I
Sønderjylland findes der således 47% af anlæggene, hvor der er placeret en boring i en
gammel gravet brønd, 30% gravede brønde og kun 10% egentlige boringer. I Storstrøms Amt
er der gravede brønde i tilknytning til 40% af de undersøgte anlæg, mens der er en ligelig
fordeling på boringer og boringer i brønde (30% og 28%). I Viborg amt har 39% af anlæggene
egen boring, 27% med boring i brønd og 31% med gravede brønde. I Københavns amt er der
kun få brønde og en ligelig fordeling på boringer og boringer i brønde.
Anlæggene er jævnt fordelt i alle amter, dog er der kun få anlæg i den vestlige del at
Sønderjyllands amt, og der er en tendens til mange gravede brønde i områder med højtliggende
kalk f.eks. på Stevns.
Da resultaterne fra undersøgelsen er sammenlignelige med resultater fra andre amtsunder-
søgelser af små vandforsyningsanlæg, og med resultater fra det landsdækkende grundvands-
overvågningsprogram og fra vandværkernes kontrol af boringer som indvinder højtliggende
grundvand, anser GEUS og de 4 amter undersøgelsen for at være repræsentativ på landsplan.
background image
9
Undersøgelsen tilstræbte en vægtet fordeling af de undersøgte anlægstyper som dog ikke blev
opnået i de enkelte amter. Det kan ikke udelukkes at der i nogle områder af landet kan findes
en del boringer der indvinder grundvand fra større dybde, og at disse boringer derfor ikke er så
sårbare. Ud af de 628 anlæg er der dog også en mindre del som indvinder grundvand fra
dybder større end 30 meter.
Pesticider og nedbrydningsprodukter
Med det gennemførte analyseprogram på 30 pesticider og nedbrydningsprodukter er der fundet
ét eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter i 366 anlæg, svarende til 58% af de små
vandforsyninger, se figur 2. I 223 anlæg var grænseværdien for drikkevand på 0,1µg/l over-
skredet for ét eller flere pesticider, svarende til 35,5% af de undersøgte anlæg, mens 68 anlæg
indeholdt mere end 1 µg/l af en enkelt stof, svarende til 10,8% af de undersøgte anlæg.
I Storstrøms amt blev der fundet ét eller flere pesticider i 65,5% af de undersøgte anlæg mens
der i de tre andre amter blev fundet pesticider i ca. 55% af anlæggene. Hvad angår overskri-
delser af grænseværdien for drikkevand blev der fundet overskridelse i Storstrøms amt i 40,5%
af anlæggene, mens der i de tre øvrige amter blev fundet ca. 33% anlæg med overskridelser.
Figur 2
Små vandforsynings-
anlæg med fund af pesticider i
procent af de 628 undersøgte små
vandforsyningsanlæg. Der er fundet
ét eller flere pesticider eller
nedbrydningsprodukter i 58% af de
undersøgte anlæg. I figuren er også
vist forekomst af BAM, triaziner,
atrazin, terbuthylazin og deethyl-
terbuthylazin samt glyphosat og
AMPA.
I Københavns amt blev der ikke fundet anlæg med et indhold på mere end 1 µg/l (10 gange
grænseværdien for drikkevand), mens der i Storstrøms amt blev fundet mere end 1 µg/l af ét
eller flere pesticider i 9,5% af anlæggene. I de to andre amter udgør overskridelserne på mere
end 1 µg/l for et enkelt stof ca. 12% af anlæggene.
Der blev gennemført 2 udtagninger af vandprøver, og der blev fundet omtrent lige mange
anlæg med pesticider og anlæg med overskridelser af grænseværdien for drikkevand i begge
runder.
Der blev fundet en lang række forskellige stoffer i drikkevandet, hvor især BAM blev fundet
hyppigt (41% anlæg med fund og 28% over grænseværdien for drikkevand). Også triaziner
(atrazin, simazin, terbuthylazin og nedbrydningsprodukter fra disse) er fundet hyppigt; fra 18%
- 25% anlæg med fund af de enkelte stoffer og ca. 7% af anlæggene har fund af ét eller flere
pesticider eller nedbrydningsprodukter over grænseværdien for drikkevand.
Desuden er der fundet glyphosat og AMPA, samt i mindre grad phenoxysyrer. Fundene af
glyphosat og AMPA er hyppigere i Storstrøms Amt end i de øvrige amter. Der synes at være et
sammenfald mellem fund af glyphosat og AMPA og et tyndt morænelersdække over sprækket
kalk.
background image
10
Anvendes opgørelsen af antal små private vandforsyningsanlæg fra BBR registret betyder
dette, at der i Danmark skønnes at være ca. 25.000 husstande som forsynes med drikkevand
der overskrider grænseværdien for pesticider for drikkevand på 0,1 µg/l og at der findes ca.
7.600 husstande med overskridelse af grænseværdien på mere end 10 gange.
Fund af pesticider i de små vandforsyningsanlæg fra de øverste 20 meter er noget højere end
fund af pesticider i det øvre grundvand i den landsdækkende grundvandsovervågning; 70%
mod godt 40% i grundvandsovervågningen fra 2002. Mængden af anlæg med overskridelser af
grænseværdien for drikkevand er betydelig højere; 45% mod 12% i grundvandsovervågningen
fra 2002.
Fund i forskellige anlægstyper
Der er fundet en klar overvægt af gravede brønde med fund af pesticider. I ca. 82% af de
gravede brønde blev der fundet pesticider, og grænseværdien for drikkevand var overskredet i
55%. I boringer placeret i bunden af en gravet brønd blev der fundet pesticider i 56% og
pesticider over grænseværdien i 32%, mens der i enkeltstående boringer blev fundet pesticider
i 39% og pesticider over grænseværdien i ca. 22%.
Sammenhængen mellem forskellige mulige forureningskilder og disses afstand fra anlæggene
er undersøgt, uden det har været muligt at identificere statistisk valide sammenhænge.
Alle oplysninger er også testet ved PCA (Principal Component Analysis) med samme resultat.
F.eks. er der ingen sammenhæng mellem pesticidkoncentrationer og afstand til vaskepladser,
hvad enten disse har befæstet eller ikke befæstet bund. Hvad angår afstand til forskellige
vejtyper findes ingen sammenhæng mellem afstand til vejanlæg og pesticid koncentrationer,
men det ses dog at hovedparten af anlæggene som overskrider grænseværdien ligger under 30
meter fra et vejanlæg. Det er også forventeligt, da alle undersøgte anlæg ligger i nærheden af
en eller flere vejtyper, og da det er normalt at placere netop denne anlægstyper nær
forbrugsstedet.
Anlæg med fund af pesticider er generelt fordelt jævnt i de fire amter i forhold til det samlede
antal anlæg, men der kan for nogle pesticider og nedbrydningsprodukter findes en fordeling
som afspejler jordbundsforhold og geologi. F.eks. findes glyphosat og AMPA næsten
udelukkende i områder med moræneler som overlejrer opsprækket kalk, i modsætning til
BAM som generelt findes i alle typer anlæg.
Anlæggenes beliggenhed i forhold til bygninger og gårdspladser viser, at 2/3 af de anlæg der er
placeret på en gårdsplads uden biologisk aktive rodzoner indeholder pesticider, mens mere end
halvdelen af de anlæg der er placeret i haver indeholder pesticider.
I 44% af de anlæg som var placeret på gårdspladser blev der fundet pesticider over grænse-
værdien for drikkevand på 0,1 µg/l. I bygninger med boringer/brønde blev der fundet
overskridelser i 38% af anlæggene. Der blev fundet pesticider over grænseværdien i 31% af de
anlæg som var placeret i haver, mens der blev fundet overskridelser af grænseværdien i 14% af
de anlæg hvor brønde/boringer var placeret på marker, hvor der må formodes at være en
biologisk aktiv rodzone.
Man kan ikke med sikkerhed udpege gårdspladser som den værste placering, men det er
antagelig alene nærheds princippet i forhold til bygninger og arealer, hvor pesticider håndteres
som spiller en rolle for om disse findes i grundvandet som indvindes fra de højtliggende
grundvandsmagasiner under gårdspladser, haver, vaskepladser, etc.
background image
11
Bakterielle parametre
Drikkevandet er analyseret for 4 bakterielle indikator parametre, og der er fundet
overskridelser af en eller flere bakterielle parametre i 48% af de undersøgte anlæg, figur 3.
Kimtal talt ved 21° og 37° overskred grænseværdien på henholdsvis 200 og 20 talte kim pr.
100 ml. i henholdsvis 36% og 32% af de undersøgte anlæg.
Coliforme bakterier, talt ved 37° og termotolerante coliforme bakterier, blev fundet i
henholdsvis 26% og 15% af de undersøgte anlæg. Der må ikke være målelig forekomst af
coliforme bakterier i drikkevand. Til sammen blev der fundet coliforme bakterier i 31,4% af de
undersøgte anlæg. De mange fund af colibakterier tyder på, at der kan ske en direkte
forurening fra nærtliggende forureningskilder som f.eks. utætte kloakrør, sivbrønde eller ved
nedsivning fra overfladen.
Figur 3
Forurening af små
vandforsyningsanlæg med bakterier
over grænseværdien for drikkevand.
De gule bjælker viser overskridelser
for enkeltgrupper. Den røde bjælke
viser summen af anlæg forurenet
med coliforme og termofile
coliforme bakterier, mens den blå
bjælke viser hvor mange procent
anlæg der i alt er forurenet over
grænseværdien for drikkevand.
Det viser sig at ¾ af de små vandforsyningsanlæg med fund af bakterier over grænseværdien
for drikkevand også indeholder pesticider og at halvdelen af disse anlæg indeholder pesticider
over grænseværdien for drikkevand. 22% af de undersøgte anlæg, der ikke indeholdt bakterier
over grænseværdien, indeholdt pesticider og heraf 11% over grænseværdien for drikkevand.
Der er fundet coliforme bakterier i anlæg både med terrænfald mod og væk fra anlæggene og
også i anlæg, hvor en visuel bedømmelse viste en ringe risiko for forurening. Der er ikke påvist
nogen signifikant sammenhæng mellem anlæggenes placering, f.eks. på gårdspladser, i haver
etc., og antallet af anlæg med overskridelse af grænseværdien for drikkevand. Der blev således
fundet overskridelser af grænseværdien for bakterielle parametre i halvdelen af de anlæg som
er placeret på gårdspladser og i haver.
Den kategori som har det laveste antal overskridelser er boringer/brønde som er placeret i
bygninger (29%), mens anlæg der er placeret i skov har den højeste andel med overskridelse
(64%). Disse resultater må dog tages med et vist forbehold da begge kategorier kun omfatter et
mindre antal anlæg, henholdsvis 24 og 11 anlæg.
For gruppen af coliforme bakterier og termotolerante coliforme bakterier ses en tilsvarende
fordeling. Det er derfor formodentlig anlæggenes tilstand samt beliggenheden nær mulige
forureningskilder som sivbrønde, kloakledninger, septiktanke m.m. samt anlæggenes
vedligeholdelse som afspejles i anlæg med eller uden overskridelser af de bakterielle
grænseværdier for drikkevand.
background image
12
Nitrat og andre hovedbestanddele
Grænseværdien for nitrat var overskredet i 22% af de undersøgte anlæg, og det var især i de
sandede områder, at mange anlæg med overskridelser blev fundet, f.eks. i Viborg Amt, der er
det mest sandede af de 4 amter, hvor 35% af anlæggene indeholder mere end 50 mg NO
3
/l.
Der er kun en svag sammenhæng mellem høje indhold af nitrat og pesticider.
Koncentrationen af nitrat i de små vandforsyningsanlæg og mængden af anlæg med
overskridelse af grænseværdien for drikkevand er ikke væsensforskellig fra resultaterne for det
øvre grundvand i den landsdækkende grundvandsovervågning, om end noget højere; 22% mod
ca. 15% i grundvandsovervågningen for 2002.
Sulfat, opløst jern, fosfor, og kloridindholdet i de udtagne vandprøver kunne ikke anvendes til
at identificere særligt udsatte anlægstyper og der var ingen sammenhæng mellem koncentra-
tioner af de nævnte stoffer og indholdet af pesticider.
Figur 4
Overskridelse af grænse-
værdien for nitrat i drikkevand (50
mg/l) i hvert af de 4 amter der indgår
i projektet, samt i alle 628
undersøgte små vandforsyninger.
Nitrat er især fundet i drikkevandet i
Viborg Amt, der er mest præget af
sandede sedimenter.
Kan anlæg med overskridelse af grænseværdien for pesticider findes med et
reduceret analyseprogram?
Det er overvejet hvorledes et simpelt undersøgelsesprogram kunne afsløre anlæg der er
forurenet over grænseværdien for drikkevand med forskellige stoffer og bakterier.
Hvis der alene blev set på analyserer for BAM i denne undersøgelse, ville 80,3% af anlæggene
med overskridelse af grænseværdien for pesticider i drikkevand være fundet. Ved analyse for
triaziner og BAM ville 90% af anlæggene med overskridelse af grænseværdien for pesticider i
drikkevand være genfundet. Ved analyse for BAM, triaziner og bakterielle parametre ville
95,5% af anlæggene med overskridelse af grænseværdien for pesticider i drikkevand være
fundet, mens der vil kunne genfindes 93,7% af anlæggene med overskridelser af
grænseværdien for pesticider i drikkevand, hvis der blev analyseret for BAM, atrazin og
bakterielle parametre. Se tabel 1 nedenfor.
Analyseprogram
Anlæg med fund af pesticider over
grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l
Fuldt program for pesticider
Kun Triaziner og BAM
Kun Triaziner, BAM og bakterier
Kun Atrazin, BAM og bakterier
100%
90,1
95,5
93,7
Tabel 1 Identifikation af små
vandforsyningsanlæg med
pesticider og nedbrydnings
produkter over grænseværdien
for drikkevand på 0,1 µg/l ved tre
reducerede analyseprogrammer.
Der er således gode muligheder for at identificere anlæg med overskridelser af grænseværdien
for drikkevand med et reduceret analyseprogram. Da der i dag er udviklet nye immunkemiske
analysemetoder for både BAM og atrazin, og da de konventionelle analysemetoder kan gøres
meget billige, foreligger der også en mulighed for at gennemføre screening med stærkt
reducerede analyseomkostninger.
background image
13
Projektbeskrivelse
Formål
Projektets formål er at kortlægge forureningssituationen for private boringer og brønde samt
for små vandværker. Omfanget af forureningen med bekæmpelsesmidler i små
vandforsyninger er hidtil kun kendt fra få undersøgelser gennemført af enkelte amter, hvor der
er er fundet pesticider i op til ca. 50-60% af de undersøgte brønde og boringer.
Der findes i Danmark ca. 71.000 husstande der er forsynet fra private indvindingsboringer og
vandforsyningsbrønde. Disse boringerne er ofte uheldigt placeret i forhold til mulige
forurenende kilder, og boringerne kan være placeret i bunden af gamle gravede brønde som
ofte er placeret på gårdspladser eller i nærheden af landejendomme. En del af de private
boringer og brønde er sårbare overfor pesticidforurening, fordi de indvinder vand fra
terrænnære grundvandsmagasiner.
Boringskontrollen omfatter normalt ikke vandværker som forsyner under 10 husstande, d.v.s.
private gravede vandforsyningsbrønde, enkelthusstandsboringer og små vandværker til 2-9
husstande.
I rapporten beskrives indholdet af parametre i vandprøver udtaget fra forskellige typer boringer
og der anvendes den samlende betegnelse "boringer", når andel af fundne stoffer beskrives.
Vandprøverne er dog udtaget fra eksisterende taphaner i køkken, udhus, stald, m.m., selv om
vandet stammer fra en enkelt boring eller fra en gravet brønd. Der er således tale om
drikkevandsprøver.
Denne rapport omfatter en bearbejdning af analyser og interviewoplysninger samt tekniske
data indsamlet af Københavns Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt og Viborg Amt.
Eksisterende overvågning
Overvågningen af pesticider i grundvandet er indtil nu sket ved vandværkernes kontrol af
indvindingsboringer (boringskontrol) og grundvandsovervågningen i det nationale program for
overvågning af vandmiljøet (NOVA-2003). Resultatet af grundvandsovervågningen og af
vandværkernes boringskontrol bliver årligt rapporteret af GEUS med en rapport som beskriver
udviklingen i grundvandskvaliteten i Danmark (GEUS 2003).
Vandværkernes boringskontrol afspejler ikke direkte drikkevandskvaliteten, men derimod
kvaliteten af det grundvand, der bliver undersøgt ved vandværkernes kvalitetskontrol i de
enkelte indvindingsboringer. Boringskontrollen omhandler almene vandværker, og normalt
ikke private små vandforsyninger som forsyner under 10 husstande, d.v.s. private gravede
vandforsyningsbrønde, enkelthusstandsboringer og små vandværker til 2-9 husstande.
Omfanget af forureningen med pesticider i små vandforsyninger er hidtil kun kendt fra få
undersøgelser gennemført af enkelte amter, hvor der er er fundet pesticider i op til ca. 50-60%
af de undersøgte brønde og boringer (Alfred Jørgensens Laboratorium 1996).
Ved projektets begyndelse i 2001 var det anslået at der i Danmark findes ca. 90.000 private
indvindingsboringer og gravede vandforsyningsbrønde. Boringerne er ofte uheldigt placeret i
forhold til mulige forurenende kilder, og boringerne kan være placeret i bunden af gamle
gravede brønde som ofte er placeret på gårdspladser, eller i nærheden af landejendomme og i
byer. De private boringer og brønde er endvidere sårbare overfor pesticidforurening, fordi de
ofte indvinder vand fra terrænnære grundvandsmagasiner.
background image
14
Forureningskilder
Forurening af grundvand med pesticider stammer fra fladekilder, intensive fladekilder og fra
punktkilder:
· Fladekilder omfatter midler afsat på jord og vegetation ved almindelig anvendelse. De
reguleres gennem godkendelsesordningen, herunder forbud og restriktioner. Pesticiderne
anvendes her i relativt små koncentrationer men på store arealer.
· Intensive fladekilder , er arealer hvor pesticider anvendes enten hyppigere eller i større
koncentrationer. Det kan f.eks. være gartnerier, frugt- og bæravl, juletræ og pyntegrønt,
jernbaner, vejarealer, gårdspladser etc.
· Punktkilder kan skyldes uhensigtsmæssig håndtering, spild og uheld, nedgravede rester
samt vaskepladser m.m. Betydningen af punktkilder er meget varierende i forskellige
områder og for forskellige typer af vandforsyninger.
De små vandforsyninger ligger ofte nær på intensivt behandlede arealer eller steder, hvor
bekæmpelsesmidler håndteres, f.eks. ved påfyldning på sprøjter og rensning af sprøjtemateriel.
Disse boringer og brønde er derfor særligt udsat for forurening. Bakteriel forurening vil også
ofte være et problem i vand indvundet fra brønde, der indvinder ungt overfladenært grundvand,
hvor der især tidligere ofte kun var kort afstand til møddinger og nedsivning af spilde- og
møddingsvand.
Ansvar for kontrol af private boringer
Det er de enkelte ejere af brønde og boringer som har ansvaret for at kontrollere om vand
indvundet fra brønde eller boringer overholder de fastsatte kvalitetskrav til drikkevand.
Kommunerne har tilsynspligten med små vandindvindingsanlæg, og kommunerne har ansvaret
for at give vandindvindingstilladelserne til små vandforsyninger (2-9 husstande). Ved en
konstateret forurening orienterer kommunerne embedslægerne.
Enkelte husstande/landbrugsejendomme.
I landbrugsområder er det mest almindeligt, at en enkelt boring - eller en gravet brønd -
forsyner enkelte husstande, og at denne boring/brønd er placeret tæt ved
landbrugsejendommen, ofte på gårdspladsen. Landbrugsejendomme har endvidere ofte også
højtydende markvandingsboringer, som kan være placeret langt fra ejendommene.
Da der på ejendommene ofte håndteres store mængder pesticider, og da landbrugene ofte selv
håndterer sprøjteudstyr, vedligeholdelse og rengøring af dette, er der en øget risiko for, at
grundvand ved sådanne ejendomme er kraftigt påvirket af pesticider. Disse pesticider kan
stamme fra selve håndteringen, samt fra en mulig fladebelastning, der kan være resultatet af
regelret sprøjtning af de omkringliggende dyrkede marker eller sprøjtning af det befæstede
gårdareal, hvor en biologisk aktiv rodzone ikke findes.
På landbrugsejendommene er det almindeligt at finde boringer etableret i bunden af gamle
gravede brønde. En sådan placering betyder øget risiko for en direkte forurening fra
gårdspladser og andre mulige forureningskilder, herunder bakteriologisk forurening. Er
boringerne etableret i selvstændige tørbrønde (installationsbrønde) eller med pumpehuse,
ligger disse boringer ofte placeret tæt ved bygninger.
background image
15
Det er i dag ikke almindeligt at basere en ny vandforsyning på vand, der stammer fra gravede
brønde. Nogle boringer, der er sat i bunden af gamle brønde, er afsluttet under vandspejlet i
den gravede brønd. Når der oppumpes vand fra boringen, kan der derfor være tale om
blandingsvand bestående af vand fra boringen og vand fra brønden.
Ud over landbrugsejendommene er der en lang række andre erhvervsejendomme, som har
egen vandforsyning, f.eks. frugtavlere, gartnere, plantager, sportsanlæg, maskinstationer etc.
Små vandforsyningsanlæg
Der findes i Danmark mange små vandforsyningsanlæg med en enkelt boring som forsyner op
til 9 husstande med vand. Disse boringer er oftest placeret tæt ved brugerne og ligger som
regel tæt ved befæstede arealer, f.eks. vejanlæg. Disse boringer er ikke så udsatte for direkte
forurening ved håndtering af pesticider, men boringerne er udsatte for forurening med
pesticider anvendt på de befæstede arealer, eller pesticider anvendt på den grund
boringen/pumpehus er placeret på. Mange af disse boringer er af ældre dato og ofte dårligt
vedligeholdt. Der er i disse boringer en forhøjet risiko for "skorstenseffekt", hvor der kan
trækkes højtliggende forurenet grundvand/ overfladevand ned til boringens filter ved
nedsivning langs ydersiden af boringernes forerør.
De små vandforsyninger kan være placeret i landsbyer, sommerhusområder og bymæssige
bebyggelser samt i forbindelse med industri, frugt- og bæravl, etc.
Kriterier for udvælgelse af små vandforsyningsanlæg
Små vandforsyningsanlæg er defineret som enkeltforsyninger og anlæg, der forsyner op til 9
husstande med drikkevand. I tabel 2 er opstillet en række kriterier for fordelingen af de
boringer der skulle indgå i projektet. Udvælgelse af boringer eller brønde er sket ved frivillig
tilmelding samtidig med at det forud blev præciseret at eventuelle overskridelser ville blive
vurderet af embedslægen.
Det har været vanskeligt at finde tilstrækkeligt et antal af nogle boringstyper i alle de fire
deltagende amter idet især vandforsyninger med forsyning af flere husstande tilsyneladende
ikke er så almindelige som oprindelig forudsat.
Tabel 2
Tilstræbt fordeling af brønde og boringer. Det er en forudsætning at alle brønde
og boringer er i regelmæssig drift til drikkevandsforsyning.
Anlægstyper
Brønd
Brønd med
boring i bund
Boring ved
enkelt husstand
Lille vandværk
i landdistrikt
Lille vandværk i
byområde m.v.
Antal husstande
der forsynes
Oftest 1
oftest 1
1
2-9
2-9
Tilstræbt
fordeling ved
prøvetagning
20%
20%
20%
20%
20%
Kriterier for
prøvetagning
tilfældig stikprøve
Dybde til bund
af boring/brønd
ingen nedre grænse
indtil 30 meter under terræn, enkelte til 40 meter
background image
16
Allerede fra begyndelsen af undersøgelsen var det klart at der kun skulle ske deltagelse fra
udvalgte amter. De deltagende amter er udvalgt for at sikre et repræsentativt udsnit af
Danmark både hydrogeologisk, klimatisk, jordbrugsmæssigt, demografisk, m.m.:
· Københavns Amt
· Storstrøms Amt
· Sønderjyllands Amt
· Viborg Amt
En geologisk, hydrologisk og geografisk repræsentativ fordeling af brøndene/boringerne er
opnået med de deltagende amter, tabel 3.
Tabel 3
Planlagt fordeling af brønde og boringer på de enkelte amter.
Amt
Brønde /boringer
med analyser
Geologi
Bemærkninger
Københavns Amt
25
Fortrinsvis lerede
sedimenter
I Københavns Amt
tilstræbes en geografisk
spredning i grundvands-
beskyttelsesområder.
Storstrøms Amt
200
Ler over kalk,
moræneler og sprækket
moræneler, marint sand
Amt har gennemført en
kortlægning af antal private
boringer. Roer og korn.
Sønderjyllands
Amt
200
Særligt sand, begrænset
nedadtil af tertiære fede
lertyper, lerede
sedimenter, marsk
Korn, frø, roer og majs.
Viborg Amt
200
Grovsandet hedeslette,
oxideret sand/ler på
bakkeøer, moræneler
Korn, græs og kartofler.
I alt
625
Analyseprogram og -frekvens
Analyseprogrammet omfatter de parametre der er angivet i tabel 4-5. Analyse-
detektionsgrænserne er de samme som i NOVA 2003 (Miljøstyrelse 2000).
Tabel 4
Analyseprogram for næringsstoffer, andre hovedbestanddele, biologiske
parametre samt feltanalyser. Med hensyn til detektionsgrænser henvises til NOVA 2003
(Miljøstyrelsen 2000).
Næringsstoffer Andre hovedbestanddele
*
)
Biologisk analyse
*
)
Feltanalyse
Ammonium
Nitrat
Nitrit
Total fosfor
Klorid
Kalium
Sulfat
Jern
Mangan
Coliforme bakterier
Termotolerante coliforme bakt.
Kimtal ved 21
°C
Kimtal ved 37
°C , total
pH
Ledningsevne
Opløst ilt
*
)
Analyseres kun én gang (første runde) i hver brønd/boring
.
background image
17
Det blev gennemført et analyseprogram med 2 analyser i hver brønd/boring. Dog gennemførtes
der kun én analyse (første prøvetagning) for klorid, kalium, sulfat, jern , mangan, biologiske
parametre, glyphosat, AMPA og ETU. Analyser for ETU kunne eventuelt udelades, hvis der i
området ikke har været dyrket kartofler, ærter eller frugt de sidste 30-40 år. Blev der fundet
glyphosat eller AMPA kunne der gennemføres en ekstra analyserunde for disse stoffer.
Tabel 5
Analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter. Med hensyn til
detektionsgrænser henvises til NOVA 2003
1. Atrazin
2. Bentazon
3. Chlorsulfuron
4. Cyanazin
5. 2,4-D
6. Desethylatrazin
7. Desethylterbutylazin
8. Desisopropylatrazin
9. 2,6-Dichlobenzamid (BAM)
10. 2,4-dichlorphenol
11. 2,6-dichlorphenol
12. Dichlorprop
13. Dichlobenil
14. Dimethoat
15. Dinoseb
16. Diuron
17. DNOC
18. Hexazinon
19. Isoproturon
20. MCPA
21. Mechlorprop
22. Metamitron
23. Metsulfuron methyl
24. Pendimethalin
25. Simazin
26. Terbuthylazin
27. Trisulfuron methyl
*
)
28. Ethylenthiourea
**
)
29. Glyphosat
**
)
30. AMPA
**
)
. *
)
Der analyseres kun for nedbrydningsprodukt af trisulfuron methyl.
**
)
Glyphosat, AMPA og ETU analyseres kun én gang (første runde) i hver brønd/boring. Ved fund af
glyphosat, AMPA eller ETU skal der ske genanalyse på ny prøve.
Udvælgelse af analyselaboratorier
I sommeren 2000 afholdt GEUS en EU- udbudsrunde, hvor GEUS udbød analyseprogrammet
for pesticider, hovedkomponenter og andre analyseparametre i projektet. Det var et krav at de
laboratorier der kunne deltage i udbudsrunden havde godkendelse fra Miljøstyrelsen til at
udføre analyser i grundvandsovervågningen i NOVA-2003.
GEUS modtog 7 tilbud, alle fra danske firmaer. I efteråret 2000 gennemførte GEUS en
udvælgelse af analyselaboratorierne "Miljøkemi" og "Alfred Jørgensens Laboratorium".
Laboratorierne er siden blevet samlet i "Eurofins".
Sideløbende har GEUS udarbejdet en række elektroniske skemaer (se bilag) som er blevet
anvendt til at indsamle oplysninger om de enkelte boringer, og der er etableret en database på
GEUS, hvor oplysningerne fra skemaerne er lagret. Alle analyse- og vandkvalitetsparametre er
lagret i GEUS's "Jupiter" database, som også indeholder alle resultater fra grundvands-
overvågningen.
Prøvetagning
97% af de undersøgte private anlæg blev anvendt til drikkevandsformål. Vandprøverne blev
udtaget som drikkevandsprøver og ca. 50% blev udtaget fra taphaner i køkken, mens de øvrige
blev udtaget fra f.eks. bryggers, stald eller udendørs. De sidste 3% er primært brønde med ikke
oplyst anvendelse.
Før prøvetagning har vandhanerne løbet et anseligt tidsrum for at sikre at vandkvaliteten kunne
anses for stabil og det prøvetagne vand var frisk fra brønd/boring samt for at sikre mod
afsmitning fra vandrør. Dog har det ikke altid været muligt at tømme eventuel hydrofor før
prøvetagning. Det har dog været tilstræbt at vandet i hydroforen var udskiftet og f.eks. i Viborg
Amt var vandet udskiftet 1-3 gange før prøvetagning.
background image
19
Indvinding af grundvand i Danmark
Vandindvindingen til drikkevand i Danmark er altovervejende baseret på grundvand og mere
end 99% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Drikkevandsforsyningen i Danmark er
bygget op omkring en decentral struktur med ca. 2.740 almene vandforsyninger, hvoraf 165 er
kommunalt ejede (Vandforsyningsstatistik 2001). Derudover findes en række lokale
vandforsyninger til bl.a. industri, institutioner, markvanding, sportspladser, gartneri og
dambrug samt små vandforsyninger, som hver forsyner 1-9 til husstande. Vandindvindingen er
i figur 5 opdelt i 10 kategorier.
De indvundne vandmængder fra "små ikke almene anlæg (1-9 hustande)" er ofte skønnede. I
Vandforsyningsstatistik 2001 vurderes, at 61% af den udpumpede vandmængde fra almene
vandværker går til husholdningsforbrug, 26% bruges i erhverv, 7% i institutioner og at tab i
vandledninger mv. er 6%.
Offentlige vandværker
Private vandværker
Små anlæg 1-9 husstande
Institutioner
Erhverv og Industri m.v.
Markvanding og gartneri
Dambrug
Grundvandssænkning
Afværgeboringer
Anden indvinding
Figur 5
Indvundne vandmængder i Danmark i 2001 fordelt på 10 forbrugskategorier
(GEUS 2002). Små vandforsyningsanlæg (anlæg til 1-9 husstande) udgør ca. 13 mio. m
3
,
svarende til ca. 3%.
Den totale grundvandsindvinding i 2002 var på 653 mill. m
3
,
og heraf var 400 mill. m
3
til
drikkevand. Indvindingen af overfladevand var 14 mill. m
3
og skønsmæssigt anvendes lidt
under 5 mill. m
3
overfladevand til drikkevand, mens henholdsvis 6 og 4 mill. m
3
overfladevand
anvendes til markvanding og industrielle formål.
I "Grundvandsovervågning 2002" er den samlede mængde indvundet grundvand fra de små
vandforsyningsanlæg i 2001 opgjort til ca. 13 mio. m
3
svarede til ca. 3% af den samlede
indvinding i 2001 til drikkevandsformål. En opgørelse af vandindvindingen fra de 628 anlæg
som er undersøgt i projektet viser, at der ikke foreligger oplysninger om indvindingsmængder
for størstedelen af de 628 anlæg som er undersøgt i de 4 amter, der deltog i projektet:
Københavns Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt og Viborg Amt.
background image
21
Antal husstande forsynet fra små vandforsynings-
anlæg i Danmark
Oplysninger om små vandforsyningsanlæg i GEUS's Jupiter database
På GEUS samles alle tilgængelige oplysninger om boringer, vandindvindingsanlæg m.v. i
Jupiter databasen. I princippet burde alle vandforsyningsboringer i landet være registreret i
Jupiter databasen. Ud fra arbejdet med enkeltsager er det dog GEUS erfaring, at specielt
boringer til privat vandforsyning af 1-9 husstande ofte ikke er registreret.
I Jupiter databasen findes oplysninger om 231.000 boringer, hvoraf 77% er forsynet med en
formålskode. De i denne sammenhæng relevante kategorier er "Brønd", "Vandforsynings-
boring" og "Vandforsyning til privat husholdning" . Sidstnævnte kategori har ikke været
anvendt i så mange år og rummer kun knap 1000 boringer. Den mere generelle kategori
"Vandforsyningsboring" omfatter også boringer til fælles vandværker. Det må desuden antages
at hovedparten af boringer uden formålsangivelse også er vandforsyningsboringer.
I Jupiter indlæses desuden de oplysninger om vandindvindingsanlæg, indvindingsmængder og
anlægstilknyttede boringer, der hvert år modtages fra landets amter. Hvad angår indvindingen
fra fællesvandværker er disse indberetninger næsten fuldstændige. De små private vandind-
vindingsanlæg er dog meget dårlig repræsenteret i indberetningerne. På landsplan foreligger
kun oplysninger om ca. 1700 anlæg med ca. 500 tilknyttede boringer i kategorierne "hushold-
ning 1-2 husstande" og "husholdning 3-9 husstande". Sandsynligvis vil dette billede dog ændre
sig i forbindelse med den øgede opmærksomhed, der er omkring disse anlæg.
Oplysningerne fra indberetningerne kan anvendes til at frasortere mulige boringer til små
vandforsyninger. I Jupiter findes 107.000 boringer med formålskategorierne "Brønd",
"Vandforsyningsboring", "Vandforsyning til privat husholdning" og "ikke udfyldt" - som
heller ikke er registreret som sløjfet. Hvis der fra denne liste fjernes de ca. 35.000 boringer,
hvor der fra amternes indberetninger fremgår, at disse har været anvendt (eller stadig
anvendes) til andre anlægstyper, fremkommer en mindre gruppe potentielle "private
vandforsyningsboringer". En del af disse er ikke præcist lokaliseret , og den resterende del
udgør ca. 71.000 boringer.
Disse mulige boringer til små vandforsyninger er sammenholdt med placeringen af de 71.000
ejendomme, der ifølge BBR-registret har egen vandforsyning (se nærmere beskrivelse
nedenfor). (At begge tabeller rummer ca. 71.000 enheder er til en vis grad en tilfældighed).
Man kan så beregne afstanden fra hver ejendom til den nærmeste boring. Ejendommens
beliggenhed sættes til det adresse punkt, som indgår i de offentlige adresseregistre. Figur 6.
Af beregningerne som ligger til grund for figur 6 fremgår at ca. 21.000 boringer eller brønde
ligger indenfor en afstand på mindre end 100 meter fra en ejendom, heraf ca. 15.000 med en
afstand på under 50 m og ca. 8.000 med en afstand på under 25 m. Alt efter hvordan
afstandsgrænsen sættes vil man have en gruppe boringer, der højst sandsynligt anvendes til
privat vandforsyning. Hvis boringen ligger på samme matrikel som ejendommen er
sandsynligheden større. Dette er undersøgt i Viborg amt, hvor 80% af de boringer, der er
mindre end 100 m fra ejendommen, ligger på samme matrikel.
Uanset at man på denne måde kan finde frem til 15-20.000 boringer, der anvendes af små
vandforsyningsanlæg, er der stadig langt til de ca. 71.000 ejendomme, der antages at få vand
fra private vandforsyningsanlæg.
background image
22
Figur 6
Afstand målt i meter mellem ejendomme registreret i Bygnings- og Boligregistret,
BBR, med privat vandforsyning og nærmeste vandforsyningsboring jævnfør GEUS's Jupiter
database. Figuren viser, at ca. 21.000 boringer ligger nærmere end 100 meter fra en ejendom
med egen vandforsyning (jævnfør BBR), men også at kun ca. 8.000 boringer/brønde ligger
under 25 meter fra nærmeste ejendom. Antallet af ejendomme som kan identificeres direkte fra
GEUS's database kombineret med BBR er derfor begrænset.
Anvendelse af BBR-registret
Bygnings- og boligregistret (BBR) er et landsdækkende register der vedligeholdes af de
enkelte kommuner. Der kan derfor være store geografiske forskelle på pålideligheden af data. I
BBR registreres ejendommenes vandforsyningsforhold opdelt i 7 kategorier, tabel 6. Data
stammer fra et udtræk af BBR-registret fra januar 2003. Det fremgår at ca. 71.000 ejendomme
er registreret med kategorierne "Privat 1-2 ejd", "Privat 3-10 ejd" og "Brønd".
Tabel 6
Fordeling af ejendomme i Danmark efter vandforsyningskategori baseret på BBR.
Ifølge BBR var der i januar 2003 71.028 ejendomme med forsyning fra små vand-
forsyningsanlæg i drift i Danmark. Der findes dog også 16.224 matrikelnumre, oplyst som
uden vandforsyning hvoraf en del måske har egen vandforsyning, men hovedparten skønnes at
udgøre nabo matrikelnumre, hvor der er etableret vandforsyning på den ene grund.
Vandforsyningskategori
Antal
%
Off. vandværk
Privat vandværk med over 10 husholdninger
Privat 3 - 10 ejendomme
Privat 1- 2 ejendomme
Brønd
Blandet på ejendomme
ikke opgivet
Ingen vandforsyning
736.300
839.825
3.249
52.672
15.107
108
1.187
16.224
44,2
50,5
0,2
3,2
0,9
0,01
0,1
1
I alt
1.664.672
100
background image
23
Tabel 7
Oplysninger om ejendomme med små vandforsyningsanlæg ifølge BBR
sammenholdt med de relevante myndigheders oplysninger.
Myndighed
Ejendomme
ifølge BBR
Ejendomme
ifølge myndighed
Forskel
%
Viborg Amt
Århus Kommunale Værker
Nørre Djurs v/ Miljøcenter Østjylland
Høje Tåstrup kommune
Give Kommune
7.361
379
559
329
1.474
7.165
355
520
337
1.474
2,5
6,8
7,5
2,4
0,0
For at undersøge hvor pålidelige BBR's vandforsyningsoplysninger er, er der taget kontakt med
nogle kommuner og et amt. Hvis man blot ser på det totale antal ejendomme med privat
vandforsyning fås oplysningerne i tabel 7.
Oplysningerne i tabel 7 tyder på, at 71.000 husstande forsynet fra små vandforsyningsanlæg er
et rimeligt bud på antallet af relevante husstande på landsplan.
Sammenligning mellem BBR-registret og Viborg amts analysedata
Viborg amt har indsamlet vandanalyser fra ejendomme med egen vandforsyning. Databasen
rummer 11.154 analyser fra 7.165 forskellige adresser og burde i princippet omfatte alle små
vandforsyninger i amtet. Som ovenfor nævnt passer selve antallet udmærket med BBR's
oplysninger. Men hvis man sammenligner de konkrete adresser er det kun 4.132 adresser
(57%), der går igen begge steder. Den dårlige overensstemmelse kan skyldes, at kommunerne
ikke holder BBR opdateret. Der er lavet en mere detaljeret undersøgelse af Morsø kommune,
som oplyser, at de ajourfører BBR med ændringer i vandforsyningsforhold. Man kunne derfor
forvente en bedre overensstemmelse mellem de 2 registre i denne kommune, hvilket dog ikke
er tilfældet, tabel 8.
Tabel 8
Sammenligning mellem oplysninger om ejendommes vandforsyning i Bygnings- og
Boligregistret og oplysninger fra Morsø kommune.
Morsø kommune
Antal Bemærkninger
Ejendomme i BBR i Morsø kommune
10.017
Ejendomme i BBR med lille privat vandforsyning (1-10
husholdninger)
955
Ejendomme i amtets database over små vandforsyninger
1.186
Ejendomme i amtets database som ikke findes i BBR
85 Stavefejl i
adresse el.lign.
Ejendomme i BBR registret med lille vandforsyning som ikke
findes i amtets database
190
Ejendomme som også findes i BBR med lille privat vandforsyning
765 65% af 1.186
Ejendomme som også findes i BBR med lille fælles vandforsyning
318
Ejendomme som også findes i BBR med anden vandforsyning
18
background image
24
Den største divergens samler sig på gruppen af ejendomme, der i BBR er registreret som
tilsluttet et offentligt vandværk eller et privat vandværk med mere end 10 tilsluttede
ejendomme - men som alligevel optræder i amtets database. Dette kan skyldes at den private
vandforsyning er bibeholdt til andet end drikkevandsforsyning.
Ved anvendelse af BBR-registrets oplysninger, vil der efter alt at dømme være en ret høj
fejlprocent, men til gengæld en umiddelbar kontakt til over halvdelen af de reelt eksisterende
små vandforsyninger. Fra BBR-registret vil der kunne udskrives adresselister til ejendommene
- dog uden personnavne. Adspurgte kommuner oplyser, at de har planer om eller allerede
benytter BBR-registret som basis for opkrævning af vandafgift for egen vandforsyning.
Fordeling på landsplan
Oplysningerne fra BBR registret kan anvendes til at beregne hvor i landet de fleste anlæg er
placeret. Figur 7 viser at det særligt er i kommunerne på den jyske højderyg hvor antallet af
vandforsyningsanlæg pr. kommune er større end 500.
Figur 7
Kommuner med mere end 500 små private vandforsyningsanlæg. Oplysninger
stammer fra BBR, januar 2003.
Figur 8 viser fordelingen af ejendomme med små vandforsyningsanlæg på landsplan opdelt
efter privat vandforsyning til 1-2 husstande, privat vandforsyning til 3-10 husstande og
indvinding fra gravede brønde. Det fremgår af figuren at de fleste anlæg er placeret i Jylland. I
BBR er der for nogle kommuner ikke registreret gravede brønde. Det kan skyldes at BBR ikke
er fuldt ajourført.
Kommuner med over 500
ejendomme med små vandforsyningsanlæg

0
50 km
background image
25
Figur 8
Placering af 69.239 ejendomme med private små vandforsyningsanlæg.
Oplysninger stammer fra Bygnings- og Boligregistret, BBR, januar 2003.
Figur 9
Placering af ejendomme med private små vandforsyningsanlæg i Herning og Ikast
kommuner. Oplysninger stammer fra BBR, januar 2003.
Små vandforsyningsanlæg
Herning og Ikast kommuner
Brønd
1-2 husholdninger
3-10 husholdninger
Anlægstyper
Ikast
Herning
background image
26
De private vandforsyningsanlæg er ofte placeret i det åbne land, men også i større byer og i
områder nær almene vandværker kan der findes mange private vandforsyningsanlæg, figur 9
og 10. Der vil derfor i en række tilfælde være muligt at tilslutte anlæg med dårlig vandkvalitet
til anden eksisterende offentlig eller privat vandforsyning, som forsyner det lokale område med
drikkevand.
Figur 10
Fordeling af ejendomme med offentlig eller privat vandforsyning ved Herning. Af
kortet fremgår at mange af de små vandforsyningsanlæg må ligge tæt på forsyningsledninger
fra offentlig eller privat almen vandforsyning. Oplysninger stammer fra BBR, januar 2003.
vfs. = vandforsyning
Off. vfs.
Priv. vfs.
10
1-2 hushold.
3-9 hushold.
Ingen vfs.
Vandforsyning
background image
27
Resultater af projektet
Prækvartær kort og jordartskort som kortgrundlag
Ved bearbejdning af de indsamlede analyseresultater og de tekniske oplysninger fra de
undersøgte anlæg er der anvendt forskellige kortgrundlag ved udarbejdelsen af kortmateriale.
Dels er der anvendt almindelige topografiske kort, men der er også anvendt et forsimplet
prækvartært kort som viser, hvilke aflejringer der forekommer under de kvartære istids-
aflejringer. I nogle dele af Danmark ligger disse aflejringer tæt ved terræn, f.eks. på Stevns
hvor den prækvartære kalk kan findes under et tyndt jorddække, mens de prækvartære
aflejringer i f.eks. dele af Sønderjylland og i Vestsjælland ligger under mange meter kvartære
aflejringer. Figur 11 viser koten for toppen af de prækvartære aflejringer, mens figur 12 viser
tykkelsen af jordlagene over kalken.
Der er i enkelte kort også anvendt jordartskort som viser den øverste meter jords sammen-
sætning og dannelsesmåde.
Udbredelsen af forskellige sedimenttyper og dybden til disse er anvendt ved tolkning af
udbredelse af f.eks. pesticider.
Figur 11
Kote for de prækvartære aflejringer i Danmark (Binzer & Stockmarr, 1990),
Kortet er anvendt til forståelse af årsagerne til pesticidforurening af små vandforsyning-
sanlæg.
background image
28
Figur 12
Kort over tykkelsen af sedimenter over kalken. Hvor tykkelsen af lagene over
kalken er stor udgør kalken ikke et anvendeligt grundvandsmagasin, især ikke for små
vandforsyninger. I store dele af Jylland ligger kalken så dybt at den overhovedet ikke
indeholder ferskt grundvand. Her indvindes grundvandet fra kvartære og tertiære sand-
magasiner
De udvalgte anlægs fordeling i de 4 amter
35% af de 628 undersøgte anlæg indvinder grundvand fra egentlige boringer, mens 33%
indvinder grundvand fra gravede brønde. 28% indvinder grundvand fra boringer, der er sat i
bunden af gravede brønde, mens der ikke er oplysninger om anlægstype for ca. 5% af
anlæggene, figur 13.
De gravede brønde er i gennemsnit 9 meter dybe, mens boringer sat i bunden af gravede brøn-
de har en gennemsnitlig dybde på ca. 21 meter. Boringerne har en gennemsnitlig dybde på 32
meter, og der er således boringer som har en endog meget stor dybde, se også figur 19.
background image
29
Figur 13
Fordeling af anlægstyper og den gennemsnitlige dybde for de tre anlægstyper.
Tabel 9
Fordeling af anlægstyper i de 4 deltagende amter. N=628.
Amt
København Storstrøm Sønderjyll. Viborg
København Storstrøm Sønderjyll. Viborg
Anlægstype
Antal anlæg
Fordeling i %
Brønd
Boring i brønd
Boring
Ukendt
4
14
12
0
82
56
59
0
59
93
23
23
63
55
79
6
13,3
46,7
40
0
41,6
28,4
29,9
0
29,8
47
11,6
11,6
31
27,1
38,9
3
Antal i alt
30
197
198
203
Fordelingen af brønde, boringer i brønde og boringer er ikke ens i de 4 deltagende amter, tabel
9. I Storstrøms Amt domineres de undersøgte anlæg af brønde (41,6%), mens andelen af
boringer er størst i Viborg Amt. I Sønderjyllands Amt dominerer boringer sat i bunden af
gravede brønde. I Københavns Amt er der kun få brønde, men en næsten ligelig fordeling på
de to andre kategorier. Grunden til den større forekomst af gravede brønde i Storstrøms Amt er
formodentlig, at der i amtet findes store områder med kort afstand fra terræn til opsprækket
kalk som under normale forhold indeholder rigeligt grundvand. Den større andel boringer i
Viborg Amt kan skyldes, at amtet er domineret af sandede aflejringer (hedesletter og
glaciofluviatile aflejringer) hvor der ofte kan være en tyk umættet zone, og at netop de sandede
sedimenter er sårbare overfor nedsivning af nitrat. Det har derfor formodentlig været
nødvendigt allerede ved etableringen at bore dybere boringer for at undgå et nitratproblem.
Figur 14 viser fordelingen af anlægstyper i de 4 amter, mens figur 15, 16, 17 og 18 viser
fordelingen af anlægstyper i Københavns Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt og i
Viborg Amt. Anlæggene er jævnt fordelt i Storstrøms Amt og i Viborg Amt, mens der i
Sønderjylland er undersøgt flest anlæg i den østlige del af amtet. I Københavns Amt er de
undersøgte anlæggene placeret i den sydvestlige del af amtet.
0
10
20
30
40
Boring
Boring i brønd
Brønd
Ukendt
Anlægstyper og gennemsnitlig dybde
Anlægstyper i %
Gennemsnitsdybde i m
background image
30
Figur 14
Fordeling af anlæg og anlægstyper i de 4 deltagende amter, Viborg Amt,
Sønderjyllands Amt, Københavns Amt og Storstrøms Amt.
Den dybdemæssige fordeling af anlæggene, figur 19, viser, at 40% af de små vandforsynings-
anlæg indvinder vand fra mindre end 10 meters dybde, at mere end 60% af anlæggene
indvinder højtliggende grundvand fra intervallet 0 til 20 meter under terræn, at 80% af
anlæggene indvinder vand fra intervallet 0 til 30 meters dybde, men også at der i enkelte anlæg
indvindes grundvand fra dybder større end 60 meter under terræn.
Kortet figur 20 viser en nogenlunde jævn fordeling af dybderne i de fire amter, bortset fra
Storstrøms Amt der har en overvægt af brønde/boringer med mindre end 10 meters dybde, især
i den østlige og sydlige del af amtet, figur 21.
Anlægstyper
Små vandforsyningsanlæg
Brønd
Boring i brønd
Boring
Ukendt
0
50 km
background image
31
Figur 15
Fordeling af anlæg og anlægstyper i Viborg Amt.
Figur 16
Fordeling af anlæg og anlægstyper i Sønderjyllands Amt.
background image
32
Figur 17
Fordeling af anlæg og anlægstyper i Københavns Amt
Figur 18
Fordeling af anlæg og anlægstyper i Storstrøms Amt.
background image
33
Figur 19
Dybdefordeling af brønde og boringer. Dybderne er afstand fra terræn til bund af
brønd eller boring. 80% af de undersøgte anlæg indvinder grundvand i intervallet 0 til 30
meter under terræn. I alt 575 anlæg.
Figur 20
Dybde til bund af boringers og brønde. I De enkelte vandforsyningsanlæg er
brøndens eller boringens dybde så vidt muligt pejlet. Dybden er angivet i meter under terræn.
Dybde af brønde og boringer
0
100
200
300
0-10
10-20
20-30
30-40
40-50
50-60
60-70
70-80
D
y
bd
e
i
m
e
ter und
er terræ
n
Antal
Boringsdybde
Små vandforsyningsanlæg
meter
0-10
10-20
20-30
> 30
0
50 km
background image
34
Figur 21
Dybde til bund af boringer og brønde i Storstrøms Amt, hvor der er en overvægt af
brønde/boringer med mindre end 10 meters dybde, især i den østlige og sydlige del af amtet.
Vandanvendelse og prøvetagningssted
Langt de fleste af de undersøgte vandforsyningsanlæg anvendes til drikkevandsformål, tabel
10. Ca. 97% af anlæggene forsyner enkelte private husholdninger eller op til 9 husstande med
drikkevand og med vand til f.eks. landbrugsejendomme, mens ca. 3% af de undersøgte enten
er nedlagt i undersøgelsesperioden eller anvendes til f.eks. havevanding.
Vandprøverne er udtaget fra ledningsnettet efter hydroforen og eventuel beluftning og
jernfiltrering. 47% af vandprøverne er udtaget fra taphaner i køkkener, 17,7% er udtaget fra
haner placeret udendørs og ca. 10% fra haner i bryggers, tabel 11. Der er også udtaget
vandprøver fra taphaner placeret i stalde, udhuse og andre steder. Af tabellen fremgår også at
vandprøverne udtaget fra haner ikke er ens fordelt i de enkelte amter. F.eks. er ca. 70% af
prøverne udtaget fra taphaner i køkken i Storstrøms Amt, mens kun 12% er udtaget i køkkenet
i Viborg Amt, hvor de fleste prøver er udtaget udendørs eller i tilbygninger.
Der er således tale om drikkevandsanalyser og ikke grundvandsanalyser.
background image
35
Tabel 10
Opgørelse af anvendelse i de undersøgte anlæg.
Anvendelse
antal
%
Privat husholdning
Privat husholdning/drikkevand udenfor vandværk
Vandforsyningsboring / nødvandforsyningsboring
Vandværksboring
304
195
96
12
96,7
Brønd
Ikke oplyst
Sløjfet/opgivet/opfyldt boring
Ingen anvendelse
Havevanding
Markvanding/gartneri
10
4
3
2
1
1
3,3
Anlæg i alt
628
Tabel 11
Sted for prøvetagning. I tabellen er vist hvor i vandforsyningsanlægget de enkelte
vandprøver er taget i de 4 amter samt fordelingen for alle de udtagne prøver.
København Storstrøm Sønderjylland Viborg
alle 4 amter
Sted for
prøvetagning
antal
antal
%
Køkken
Udendørs
Bryggers
Udhus
Stald
Andet
Ikke oplyst
9
9
3
4
0
5
0
136
11
14
5
7
24
0
126
17
30
2
8
7
8
24
74
15
32
19
33
6
295
111
62
43
34
69
14
47
17,7
9,9
6,8
5,4
11
2,2
I alt
30
197
198
203
628
100
Terrænfald ved anlæg og skønnet nedsivningsrisiko.
Alle ejere af vandforsyningsanlæggene blev interviewet før eller samtidig med at der blev
indsamlet vandprøver fra anlæggene. Spørgeskemaet som blev anvendt som baggrund for
interviewet og til indsamling af tekniske oplysninger fremgår af bilag til nærværende rapport.
Ud over interviewet vurderede amtets prøvetager anlæggets tilstand og terrænforholdene
omkring det enkelte anlæg. Ved 47% af de undersøgte anlæg var der intet fald væk fra eller
mod brønden/boringen, mens der var et fald væk fra boringen ved 25% af anlæggene. Ved
25% af anlæggene var der et tydeligt fald i terrænet mod indvindingsanlægget, figur 22.
Ved 44% af anlæggene vurderede prøvetageren at der var en mulig forureningsrisiko for
direkte forurening fra overfladen, mens der i 16% var en stor risko for direkte forurening.
Dette betyder at ca. 60% af anlæggene alene ved en visuel bedømmelse blev skønnet som
mangelfuldt vedligeholdte, eller med anden risiko for direkte forurening. Kun ved 36% af de
undersøgte anlæg blev risikoen for forurening bedømt som lille. Desuden var der i 1% af
tilfældene allerede konstateret en risiko.
background image
36
Figur 22
Terrænfald i område ved brønd/boring, (t.v.) og mulig risiko for nedsivning
ved/nær boring/brønd, vurderet ved besøg (t.h.). Små vandforsyningsanlæg. N="628"
Efter interviewet med de enkelte ejere blev vandprøverne udtaget til analyse. I tabel 12 er
beregnet hvor mange anlæg, der er fundet pesticider i for de to kategorier: "terrænfald ved
anlæg" og "skønnet forureningsrisiko". Af tabellen fremgår, at terrænfaldet ved de enkelte
anlæg tilsyneladende ikke har nogen betydning for om der findes pesticider i drikkevandet, da
der ikke er nogen signifikant forskel på andelen af anlæg med fund af pesticider, hvor
terrænfaldet er bort fra anlægget, mod anlægget eller i anlæg uden fald i terræn.
Tabel 12 viser også, at det er svært at vurdere forureningsrisikoen for pesticidforurening ved
visuel inspektion. Der er dog fundet en større andel anlæg med pesticidfund i de anlæg som er
skønnet til at have en stor forureningsrisiko(72,8%), men selv i anlæg hvor forureningsrisikoen
er skønnet til af være lille, er der fundet pesticider i 50% af de undersøgte anlæg.
Det må derfor konkluderes at terrænfald og den visuelle bedømmelse af anlæggene ikke kan
anvendes til at identificere anlæg med en særlig forureningsrisiko.
Tabel 12
De undersøgte anlæg opdelt i forhold til terrænfald ved anlæggene og i forhold til
den subjektivt skønnede risiko for forurening. I tabellen er medtaget oplysninger om hvilke
anlæg der indeholder pesticider.
Anlæg med fund
Anlæg med fund
Terrænfald
Alle
anlæg
antal
%
Forurenings-
risiko
Alle
anlæg
antal
%
Bort fra brønd
Intet fald
Mod brønd
Ukendt
154
290
153
31
94
168
87
17
61
57,9
56,9
54,8
Lille
Mulig
Stor
Ukendt
Konstateret
forurening
223
272
103
23
7
112
160
75
13
6
50,2
58,8
72,8
56,5
85,7
Alle anlæg
628
366
58,3
Alle anlæg
628
366
58,3
0
10
20
30
40
50 %
Bort fra brønd
Intet fald
Mod brønd
Ukendt
0
10
20
30
40
50 %
Konstateret
Lille
Mulig
Stor
Ukendt
background image
37
Pesticider
Med det gennemførte analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter er der fundet et
eller flere pesticider samt nedbrydningsprodukter i 366 anlæg svarende til 58%. I 223 anlæg
var grænseværdien for drikkevand på 0,1µg/l overskredet, mens 68 anlæg indeholdt mere end
1 µg/l svarende til henholdsvis 35,5% og 10,8% af de undersøgte anlæg, tabel 13.
I Storstrøms amt blev der fundet pesticider i 65,5% af de undersøgte anlæg mens der i de tre
andre amter blev fundet pesticider i ca. 55% af anlæggene. Der blev fundet pesticider over
grænseværdien for drikkevand i 40,5% af de undersøgte anlæg i Storstrøms amt, mens der i de
tre øvrige amter blev fundet ca. 30-34% af anlæggene med overskridelser. I Københavns amt
blev der ikke fundet anlæg med et indhold på mere end 1 µg/l, mens der i Storstrøms amt blev
fundet 9,5% og i de to andre amter ca. 12% af anlæggene med koncentrationer som oversteg
grænseværdien mere end 10 gange.
Tabel 13
Samlet opgørelse over boringer med fund af pesticider i projektet (grænseværdien
for pesticider i drikkevand er 0,1 µg/l for enkeltstoffer og 0,5 µg/l for summen af pesticider).
Boringer m. fund
Fund
> 0,1µg/l
Fund
> 1µg/l
Amt
Boringer
antal
%
antal
%
antal
%
København
Storstrøm
Sønderjylland
Viborg
29
200
197
202
16
131
104
115
55,2
65,5
52,8
56,9
9
81
65
68
31
40,5
33
33,7
0
19
25
24
0
9,5
12,7
11,9
Alle 4 amter
628
366
58,3
223
35,5
68
10,8
Der blev gennemført 2 udtagninger af vandprøver, tabel 14. I Københavns Amt blev der i 2
runde fundet pesticider i ca. 40% af de udtagne vandprøver, mod ca. 55% i 1. runde. Antallet
af overskridelser var dog det samme i begge runder. I Storstrøms Amt blev der i begge runder
fundet pesticider i ca. 55% af de undersøgte anlæg, og overskridelser af grænseværdien var ca.
30%. Opgøres anlæg med fund for begge runder ses at 65% indeholdt pesticider, hvilket viser
at der dels blev andre fundet anlæg i 2. runde som indeholdt pesticider og at nogle anlæg med
fund fra første runde ikke indeholdt pesticider ved 2. prøvetagningsrunde. Da netop de små
vandforsyningsanlæg indvinder ungt og højtliggende grundvand er det forventeligt, at
grundvandets kvalitet vil variere gennem tid. I Sønderjyllands Amt blev der fundet pesticider i
små 50% af de undersøgte anlæg i begge runder, mens grænseværdien var overskredet i 26% i
første runde og i 30% i 2. runde. I Viborg Amt blev der ligeledes fundet pesticider i ca. 50% af
de undersøgte anlæg i begge runder, og også her var antallet at overskridelser lidt større i 2.
runde.
Generelt kan konkluderes, at særligt anlæg med overskridelser og anlæg med fund af høje
koncentrationer genfindes i begge runder, mens at pesticider eller nedbrydningsprodukter i
anlæg med koncentrationer under grænseværdien i nogle tilfælde ikke genfindes.
Undersøgelsen skønnes at være repræsentativ på landsplan. Dette betyder at der i Danmark
formodentlig er ca. 25.000 husstande der forsynes fra små anlæg som overskrider
grænseværdien på 0,1 µg/l for pesticider for drikkevand, mens der findes ca. 7.600 husstande
der forsynes fra anlæg som overskrider grænseværdien mere end 10 gange. Opgørelsen bygger
dog på oplysninger fra BBR registret, og opgørelsen er behæftet med en vis grad af usikkerhed.
Der kan derfor både være husstande som ikke er registreret i BBR, eller husstande med anlæg
background image
38
som er registreret som aktive, men nedlagt. Undersøgelsen tilstræbte en vægtet fordeling af de
undersøgte anlægstyper som dog ikke blev opnået i de enkelte amter. Det kan derfor ikke
udelukkes at der i nogle regionale områder kan findes en større andel boringer med der
indvinder grundvand fra stor dybde, og at disse boriger derfor ikke er så sårbare. Ud af de 628
anlæg er der dog mange som indvinder grundvand fra dybder større end 30 meter.
Resultaterne fra denne undersøgelse er sammenlignelige med resultater fra nogle amternes
undersøgelser af et lille antal brøndboringer og med resultater fra det landsdækkende
grundvandsovervågningsprogram og fra vandværkernes kontrol af boringer som indvinder
højtliggende grundvand. I både overvågningsprogrammet og ved vandværkernes
boringskontrol er der således fundet pesticider i 50 til 60% af boringerne der indvinder
grundvand fra intervallet 0 til 10 meter under terræn (GEUS 2003, 2002). De indsamlede
analyseresultater er således sammenlignelige med analyseresultater fra andre analyse-
programmer.
Tabel 14
Opgørelse af resultater for begge runder i de 4 amter. Hvis der er gennemført
mere end to analyser er resultaterne fra disse medtaget under 2. runde. I de enkelte amter er
vandprøverne i en række tilfælde udtaget sideløbende (i nogle anlæg er der udtaget
vandprøver til 1. runde samtidig med at der er udtaget vandprøver i 2. runde fra andre anlæg),
hvilket medfører at nogle af anlæggene er undersøgt med to vandprøver f.eks. om foråret 2002
mens en del er undersøgt om efteråret 2002.
Amt
Boringer Boringer m. fund
Fund
> 0,1µg/l
Fund
> 1µg/l
antal
%
antal
%
antal
%
Københavns Amt
begge runder
1. Runde
2. Runde
29
29
28
16
16
11
55,2
55,2
39,3
9
9
9
31,0
31,0
32,1
0
Storstrøms Amt
begge runder
1. Runde
2. Runde
199
192
155
131
108
86
65,8
56,3
55,5
81
66
46
40,7
34,4
29,7
19
9,5
Sønderjyllands Amt
begge runder
1. Runde
2. Runde
197
195
193
104
94
88
52,8
48,2
45,6
65
52
58
33,0
26,7
30,1
25
12,7
Viborg Amt
begge runder
1. Runde
2. Runde
200
199
197
115
97
104
57,5
48,7
52,8
68
55
60
34,0
27,6
30,5
24
11,8
Alle 4 amter
628
366
58,3
223
35,5
68
10,8
Der er fundet en lang række forskellige stoffer i drikkevandet fra de små vandforsyningsanlæg,
tabel 15.
Triazinerne: atrazin, simazin, terbuthylazin og nedbrydningsprodukter fra disse er alle fundet
hyppigt, og som gruppe er triazinerne den dominerende.
Deethylisopropylatrazin indgik ikke i analyseprogrammet for de private vandforsyningsanlæg,
og da resultater fra landovervågningen og grundvandsovervågningen viser, at netop dette stof
background image
39
Tabel 15
Opgørelse af analyseprogrammet for pesticider på enkeltstof niveau. Skemaet
medtager resultater fra begge analyserunder.
Analyser
Boringer / anlæg
%
antal med
fund
> 0,1
µg/l
antal
med
fund
> 0,1
µg/l
Med
fund
> 0,1
µg/l
Boringer
med
genfund
Max.
konc.
µg/l
Atrazin
1.224 183
64
628
110
42
17,5
6,7
69
2,1
AMPA
660
70
24
621
50
21
8,1
3,4
20
5,7
BAM
1.225 448
295
628
259
179
41,2
28,5
180
14
Bentazon
1.225
54
22
628
37
16
5,9
2,5
17
9,8
4CCP
1.225
6
2
628
5
2
0,8
0,3
1
0,83
Cyanazin
1.225
1
0
628
1
0
0,2
1
0,011
2,4-D
1.225
8
1
628
8
1
1,3
0,2
0
0,33
Deethylatrazin 1.225 211
68
628
129
44
20,5
7,0
80
3,8
Deethyl-
terbuthylazin
1.225
71
11
628
48
9
7,6
1,4
21
1,6
Deisopropyl-
atrazin
1.225 251
71
628
157
45
25,0
7,2
92
3,8
Dichlobenil
1.225
46
10
628
34
7
5,4
1,1
12
2,8
2,4-dichlor-
phenol
1.225
9
2
628
8
2
1,3
0,3
1
0,6
2,6-dichlor-
phenol
1.225
15
0
628
15
0
2,4
0
0,047
Dichlorprop
1.225
11
5
628
8
4
1,3
0,6
3
1,5
Dimethoat
1.225
3
2
628
1
1
0,2
0,2
1
5,7
Dinoseb
1.225
7
4
628
6
3
1,0
0,5
1
0,61
Diuron
1.225
59
13
628
38
8
6,1
1,3
21
1,2
DNOC
1.225
11
1
628
11
1
1,8
0,2
0
1,8
Ethylenthioure
a
630
10
3
617
6
3
1,0
0,5
4
1,3
Glyphosat
660
49
9
621
38
8
6,1
1,3
11
5,3
Hexazinon
1.225
24
11
628
15
7
2,4
1,1
9
1,2
Isoproturon
1.225
8
1
628
7
1
1,1
0,2
1
0,15
MCPA
1.225
9
3
628
8
2
1,3
0,3
1
2,7
Mechlorprop
1.225
10
4
628
8
3
1,3
0,5
2
1
Metamitron
1.225
5
0
628
4
0
0,6
1
0,045
Metsulfuron
methyl
1.225
2
1
628
2
1
0,3
0,2
0
0,11
Pendimethalin 1.225
1
0
628
1
0
0,2
0
0,054
Simazin
1.225 178
34
628
122
22
19,4
3,5
54
1,4
Terbutylazin
1.225
46
7
628
32
6
5,1
1,0
13
0,29
Triazine-amine 1.225
0
0
628
0
0
Triazine-
amine-methyl
1.225
0
0
628
0
0
background image
40
forekommer med en stor hyppighed (ca. 30% i landovervågningen) i det unge højtliggende
grundvand, ville stoffet formodentligt også kunne findes hyppigt i de små
vandforsyningsanlæg.
Blandt triazinerne er de to nedbrydningsproduktet deisopropylatrazin og deethylatrazin fundet
hyppigt i henholdsvis 25 og ca. 20% af de undersøgte anlæg, og med fund over grænseværdien
for drikkevand i ca. 7%. At deisopropylatrazin er fundet hyppigst af de analyserede triaziner
kan skyldes, at både atrazin og terbutylazin nedbrydes til deisopropylatrazin.
Atrazin anvendes ikke længere i Danmark, mens terbutylazin er godkendt til anvendelse ved
bekæmpelse af ukrudt i bl.a. majs.
Terbuthylazin er fundet i 5,1% af de undersøgte anlæg og i 1% over grænseværdien, mens
nedbrydningsproduktet deethylterbuthylazin er fundet i 7,6% af de undersøgte anlæg og i 1,4%
over grænseværdien.
Overraskende findes simazin i næsten 19% af de undersøgte anlæg, hvilket ikke er i
overensstemmelse med grundvandsovervågningen, hvor simazin kun er fundet i ca. 2% af de
undersøgte boringer. Den store fundhyppighed må derfor skyldes at simazin har været anvendt
ved ukrudtsbekæmpelse på gårdspladser eller ved bekæmpelse af ukrudt f.eks. i haver under
frugttræer eller bærbuske.
BAM blev fundet hyppigst af de undersøgte pesticider og nedbrydningsprodukter, 41% anlæg
med fund og 28,5% med fund over grænseværdien for drikkevand. BAM er et
nedbrydningsprodukt, som stammer fra nedbrydning af herbiciderne dichlobenil (Prefix og
Casoron G) og chlorthiamid (Casoron). Chlorthiamid nedbrydes i jord til dichlobenil.
Dichlobenil har været anvendt som granulat ved bekæmpelse af ukrudt på udyrkede arealer,
især i bymæssig bebyggelse, på gårdspladser, i plantager og under prydtræer og prydbuske i
doseringer op til 400 kg/ha med 6,75% aktivstof svarende til 27 kg aktivstof/ha. Dichlobenil
blev solgt sidste gang i Danmark i 1997, hvor Miljøstyrelsen forbød anvendelse af stoffet.
Glyphosat og AMPA er fundet særligt i vandprøver udtaget fra anlæg placeret i Storstrøms
Amt. Udbredelsen af glyphosat og AMPA beskrives nærmere i afsnittet om den geografisk
fordeling af pesticider.
Diuron er fundet overraskende hyppigt i 6,1% af de undersøgte anlæg, men dog kun over
grænseværdien i 1,3%. I grundvandsovervågningen og ved vandværkernes boringskontrol er
stoffet kun fundet sjældent (1% og 0,4%).
Da stoffet særligt har været anvendt i læhegn, ved frugtbuske og frugttræer, kan anvendelse i
haver nær anlæggene formodentlig være en forklaring på de mange fund.
De "gamle" pesticider som phenoxysyrerne dichlorprop, mechlorprop, 2,4-D og MCPA er
kun fundet i relativt få boringer svarende til en fundhyppighed på ca. 1% og ca. 0,5% over
grænseværdien for drikkevand, i modsætning til overvågning af dybtliggende grundvand, hvor
f.eks. dichlorprop og mechlorprop findes i 3 til 4% af grundvandsovervågningsboringerne.
Phenoxysyrerne er i dag enten forbudt eller med reguleret anvendelse, og Miljøstyrelsens
regulering afspejles måske i den mindre forekomsten af phenoxysyrer i det øverste og yngste
grundvand. Phenoxysyrerne er dog også kendt for hurtigt at nedbrydes i iltholdigt grundvand
som netop dominerer de undersøgte boringstyper, og phenoxysyrerne ville formodentlig ikke
blive anvendt ved sprøjtning af f.eks. gårdspladser.
To mulige nedbrydningsprodukter fra phenoxysyrer, 2,4-dichlorphenol og 2,6-dichlorphenol,
findes ligeledes kun i få boringer.
background image
41
Isoproturon er også kun fundet i få anlæg og som for phenoxysyrerne afspejler dette måske, at
stoffet ikke har været anvendt i Danmark siden 2000, samt at stoffet kun er anvendt i små
mængder i 2000, mens forbruget var stort i perioden før forbuddet.
Ethylenthiourea (ETU) er et nedbrydningsprodukt fra en række fungicider. ETU er kun
fundet i få boringer, hvilket måske viser at moderstofferne ikke har været anvendt i nærheden
af indvindingsanlæggene.
Lav-doseringsmidlet metsulfuron er kun fundet sjældent, mens de to nedbrydningsprodukter
triazine-amine og triazine-amine-methyl ikke er fundet.
Placeringen af ejendomme med pesticidforurenede små vandforsyningsanlæg samt koncentra-
tionsintervaller for summen af fundne pesticider or nedbrydningsprodukter fremgår af figur 23.
Anlæg med fund af pesticider er generelt fordelt jævnt i de fire amter i forhold til det samlede
antal anlæg, men der kan for nogle pesticider og nedbrydningsprodukter findes en fordeling
som afspejler jordbundsforhold og geologi. F.eks. findes glyphosat og AMPA næsten
udelukkende i områder med moræneler som overlejrer opsprækket kalk, i modsætning til
BAM som generelt findes i alle anlæg.
Figur 23
Anlæg med fund af pesticider. Koncentrationen er her den samlede sum af fund af
pesticider og nedbrydningsprodukter.
Pesticider
Små vandforsyningsanlæg
0,01-0,1
0,1-1,0
>
1,0
0
50 km
Fund i µg/l
background image
42
Figur 24
Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter fra forskellige dybdeintervaller.
Intervallerne er opdelt efter dybden af brønde og boringer og det grundvand som indvindes
stammer derfor altid fra et indtag placeret over bunden af boringerne. Der forekommer også
enkelte fund(5) fra større dybde end 60 meter under terræn.
Der findes flest pesticider og nedbrydningsprodukter i de boringer og brønde som indvinder
drikkevand fra det højtliggende grundvand, figur 24. I intervallet 0 - 10 meter under terræn er
der fundet pesticider i næsten 80% af de undersøgte anlæg, hvoraf ca. 50% overskred
grænseværdien for drikkevand. Fundhyppigheden falder med stigende dybde men selv i
intervallet 50 til 60 meter under terræn er der fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i ca.
30% af de undersøgte anlæg, heraf ca. 17% større end grænseværdien på 0,1 µg/l for
pesticider. Der er også fundet 5 anlæg med fund af pesticider som indvinder grundvand fra
større dybder.
Pesticidforureningsforhold
I forbindelse med interviewet med anlægsejerne blev der også indsamlet oplysninger om
mulige kilder til pesticidforurening, figur 25. Kun få af ejerne oplyste at der var nedgravet
pesticidaffald eller tom emballage nær anlæggene, mens ca. 15 ejere oplyste at der var sket
spild eller andre uheld som tilbageløb.
I forbindelse med vaskeplader oplyste ca. 40 ejere at der var etableret vaskeplads med fast
bund, mens 20 oplyste at vaskepladserne var uden bund.
Figur 26 viser afstanden fra drikkevandsanlæggets brønd/boring til vaskepladser med fast
befæstet bund, uden befæstet bund og med ukendt bund. Der er kun medtaget anlæg, hvor der
er fundet pesticider i en eller begge prøvetagningsrunder. Figuren viser, at der ikke er en
sammenhæng mellem afstand fra vaskepladser til brønde eller boringer og målte
pesticidkoncentrationer, samt at der ikke er forskel på hvilken type vaskeplads der er tale om.
De fleste af de højeste målte koncentrationer på enkeltstof niveau stammer således fra
indvindingsanlæg, hvor ejeren oplyser at vaskepladsen har fast bund.
0
20
40
60
80
100 %
0 - 10
10 - 20
20 - 30
30 - 40
40 - 50
50 - 60
D
y
bd
e a
f
brønd
/
bo
ring
> 0,1µg/l
0,01 - 0,1µg/l
background image
43
Figur 25
Mulig kilder til pesticidforurening. Små vandforsyningsanlæg
Figur 26
Afstand fra brønd/boring med fund af pesticider til vaskepladser med fast befæstet
bund, uden befæstet bund og med ukendt bund.
Fund i forskellige anlægstyper
Der er fundet en klar overvægt af anlæg med fund af pesticider som indvinder grundvand fra
gravede brønde, figur 27 og skema 15.
I ca. 82% af de gravede brønde blev der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter, og
grænseværdien var overskredet i 55%.
0
10
20
30
40
50 anlæg
Nedgravet
pesticidaffald/emballage
Udheld/spild
Vaskeplads,
befæstet bund
Vaskeplads,
ikke befæstet bund
Vaskeplads,
ukendt bund
vaskepladser og pesticidfund-maks konc.
0,01
0,1
1
10
0
20
40
60
80
100
afstand i meter
k
onc
i µ
g
/l
befæstet bund
ikke befæstet bund
ukendt bund
background image
44
Figur 27
Fordeling af anlægstyper med fund af pesticider, Se også skema 15.
I boringer placeret i bunden af en gravet brønd blev der fundet pesticider i 56% og pesticider
over grænseværdien i 32%, mens der i enkeltstående boringer blev fundet pesticider i 39% og
pesticider over grænseværdien i ca. 22%.
Brønde og boringer i brønde udgør ca. 60% af de undersøgte anlæg, mens antallet af brønde og
boringer i bunden af brønde med fund af pesticider udgør ca. 75% af alle anlæg med fund.
En statistisk analyse gennemført vha. principal component analyser (PCA og PLS, multivariat
statistiske analyser), hvor alle oplysninger om afstande til vejanlæg, bygninger, vaskepladser
etc., beliggenhed, pesticidkoncentrationer, anlægstyper , pesticidkoncentrationer afstand til
f.eks. huse, vejanlæg, vaskepladser, koncentrationer af analyserede hovedbestanddele m.m.
viste ingen direkte valide statistiske sammenhænge mellem anlæg med pesticidfund og de
øvrige indsamlede data.
F.eks. findes ingen sammenhæng mellem afstand til forskellige typer vejanlæg og målte
pesticid koncentrationer. Det ses dog, at hovedparten af anlæggene som overskrider
grænseværdien ligger under 30 meter fra et vejanlæg, figur 28. Det er dog forventeligt, da alle
undersøgte anlæg ligger i nærheden af en eller flere vejtyper og da det er normalt at placere
vandforsyningsanlæg nær beboelse.
Tabel 16
Fund af pesticider fordelt på forskellige anlægstyper. I alt 627 anlæg.
antal
i %
Anlægs type
anlæg
m. pesticid fund
> 0,1 µg/l
m. fund
> 0,1µg/l
Boring
Boring i brønd
Brønd
Ukendt
217
173
208
29
85
97
170
9
47
56
113
3
39,2
56,1
81,7
31
21,7
32,4
54,3
10,3
i alt
627
361
219
57,6
34,9
Anlægstyper og pesticidfund
0
20
40
60
80
100 %
Boring
Boring i brønd
Brønd
Ukendt
Alle
> 0,1µg/l
0,01-0,1 µg/l
background image
45
Figur 28
Antal anlæg med fund af pesticider(0,01 til 0,1 µg/l og
> 0,1 µg/l) og anlæg uden
pesticidfund i forhold til afstand til vejanlæg.
Figur 29
Afstand fra forskellige vejtyper til boring/brønd og den højeste enkeltstof
koncentration, der er målt i det enkelte anlæg.
0
10
20
30
40
50
60
0
0 - 10
10 - 20
20 - 30
30 - 40
40 - 50
50 - 60
60 - 70
70 - 80
80 - 90
90 - 100
100 - 200
> 200
Af
sta
n
d
mellem ve
j
o
g
an
l
æ
g
Anlæg
0,01 til 0,1µg/l
> 0,1µg/l
uden pesticidfund
0,01
0,1
1
10
0
50
100
150
200
250
300
Afstand til brønd/boring i meter
M
ax.

ko
nc i
µ
g
/
l
kommunal vej
privat vej
markvej
amtsvej
motorvej
background image
46
Opdeles de registrerede vejanlæg efter 5 kategorier, figur 29, og sammenholdes de målte
pesticid og nedbrydningsprodukters koncentrationer med afstanden til de enkelte vejanlægs
typer, findes tilsvarende ingen sammenhæng mellem f.eks. faldende koncentrationer og
stigende afstand til vejanlæggene.
Anlæggenes beliggenhed og fund af pesticider.
42,5% af de undersøgte drikkevandsanlæg indvinder grundvand fra brønde eller boringer
placeret på gårdspladser, mens 29,5% indvinder grundvand fra brønde eller boringer placeret i
haver, tabel 17. Der indvindes desuden fra et mindre antal anlæg placeret på marker, i
bygninger etc.
Hovedparten af de undersøgte anlæg (72%) er derfor placeret nær bygninger og
beboelsesejendomme, på gårdspladser eller i haver. En gennemgang af de udfyldte spørge-
skemaer viste, at en del af anlæggene under kategorierne "ikke oplyst" eller "Andet"
formodentligt kan placeres i kategorierne "gårdspladser" eller "haver". Det er dog ikke muligt
ud fra lokaliseringsskemaer at afgøre den præcise arealanvendelse. Kategorien "skov" omfatter
små skovbeplantninger og juletræsplantager. Det fremgår af tabel 17 at de højeste
koncentrationer er fundet i anlæg med placering på gårdspladser og i haver, men at de højeste
mediankoncentrationer er fundet i anlæg beliggende på gårdspladser og i bygninger, hvor den
beregnede mediankoncentration er henholdsvis 0,23µg/l og 0,14µg/l.
Tabel 17
Anlæggenes beliggenhed på gårdspladser, i haver etc., samt det gennemsnitlige
vandforbrug for hver beliggenhedskategori. Desuden er vist antallet af husstande som forsynes
fra de enkelte kategorier. Fra en række anlæg foreligger der ikke oplysninger om indvinding
(det gælder især for Sønderjyllands Amt) eller om anlæggenes placering. * - Median og
gennemsnitlig koncentration er beregnet på grundlag af den maksimale målte koncentration
på enkelt stofniveau i hvert anlæg for begge analyserunder.
Anlægs
beliggenhed
Antal
anlæg
fordeling i %
gennemsnitligt
vandforbrug i m
3
Antal
husstande
Gennemsnit
konc. i µg/l*
Median konc.
i µg/l*
Gårdsplads
264
42,5
245
289
0,89
0,23
Have
183
29,5
324
240
0,79
0,11
Mark
36
5,8
2719
56
0,23
0,08
I bygning
24
3,9
921
26
0,24
0,14
Skov
11
1,8
177
13
0,15
0,14
Hegn
1
0,2
-
2
Ikke oplyst
51
8,2
316
70
0,62
0,31
Andet
51
8,2
708
69
0,61
0,11
Alle anlæg
621
100
765
0,76
0,17
Af tabel 18 og figur 30 fremgår, at den mest udsatte anlægstype for pesticidforurening er
placering af indvindingsboringer eller brønde i bygninger eller på gårdspladser. For de to
største grupper "gårdsplads" og "have" er der fundet pesticider 66% og i 56% af de undersøgte
anlæg, mens grænseværdien var overskredet i henholdsvis 44% og 31%. I kategorien "skov" er
der fundet pesticider over grænseværdien i 36%, hvilket formodentlig skyldes at der er tale om
juletræsproduktion eller om små områder tæt ved bebyggelse. Ligger boringer og brønde på
marker med dyrkningsjord og en intakt biologisk aktiv dyrkningszone findes en mindre andel
anlæg med pesticidfund og overskridelser af grænseværdien for drikkevand.
background image
47
Tabel 18
Anlæggenes beliggenhed og fund af pesticider. Tabellen omfatter anlæg med fund
af pesticider og antal anlæg med fund af pesticider over grænseværdien for drikkevand.
Antal anlæg
Fordeling i %
Anlæggets
beliggenhed analyseret med pesticid
fund
med fund af pesticider over
grænseværdien på 0,1 µg/l
Med
fund
> grænse
værdi
Gårdsplads
264
173
116
66
44
Have
183
103
56
56
31
Mark
36
14
5
39
14
I bygning
24
17
9
71
38
Skov
11
5
4
45
36
Hegn
1
0
-
-
-
Andet
51
26
13
51
25
Ikke oplyst
51
17
12
33
24
Figur 30
Anlæggenes beliggenhed og fund af pesticider.
Fordelingen af anlæg med pesticidfund i forhold til anlæggenes beliggenhed viser, at der ikke
er en entydig sammenhæng mellem boringernes placering og risikoen for at anlæggene er
forurenede med pesticider. Anlæggenes beliggenhed i forhold til bygninger og gårdspladser
viser, at ca. 43% af anlæggene, der er placeret direkte på/eller under en gårdsplads, indeholder
pesticider eller nedbrydningsprodukter over grænseværdien, mens ca. 30%, der er placeret i
haver, indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter større end grænseværdien for
drikkevand.
Man kan derfor ikke med sikkerhed udpege f.eks. gårdspladser som den værste placering, og
det er antagelig alene "nærheds" princippet i forhold til bygninger og arealer, hvor pesticider
håndteres som spiller en rolle for hyppigheden af fund i de undersøgte vandforsyningsanlæg.
Anlæg med fund af pesticider og beliggenhed
0
20
40
60
80 %
Gårdsplads
Have
I bygning
Mark
Skov
Andet
Ikke oplyst
I alt
> 0,1 µg/l
0,01 - 0,1 µg/l
background image
48
Antal pesticider og nedbrydningsprodukter fundet i anlæggene
Der er fundet op til 13 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter i et enkelt anlæg, og
der findes ofte anlæg med mange forskellige forureningsparametre.
I 51 anlæg svarende til 14% af de undersøgte anlæg med fund af pesticider eller nedbrydnings-
produkter blev der kun fundet pesticider ved én analyserunde, mens der i 8 anlæg, hvor der
kun blev fundet pesticider i én analyserunde, blev fundet pesticider over grænseværdien,
svarende til 3,6% af de undersøgte anlæg med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter.
Dette betyder, at der i anlæg, hvor der er fundet en overskridelse af grænseværdien for
drikkevand på 0,1µg/l, genfindes 96,4% af alle anlæg med overskridelser ved 2
prøvetagninger.
I 26% af de undersøgte anlæg blev der genfundet et enkelt stof i alle analyserunder. Denne
gruppe inkluderer dog 10 anlæg (1,6% af samtlige undersøgte anlæg), hvor der kun er udtaget
en vandprøve.
I ca. 30% af de undersøgte anlæg blev der fundet mere end gennemsnitlig 4 stoffer pr. runde,
mens der gennemsnitlig blev fundet mere end 4 stoffer pr. analyserunde i 47% af alle anlæg
med fund af pesticider over grænseværdien.
Den højeste målte koncentration på enkelt stof niveau var 14µg BAM/l. Beregnes den
gennemsnitlige pesticid koncentration for alle stoffer pr. runde er den højeste koncentration
11,9 µg/l, og sum grænseværdien på 0,5 µg/l for drikkevand var overskredet i 116 anlæg
svarende til 18,5% af de undersøgte anlæg.
Geografisk fordeling af pesticider
Glyphosat og AMPA
Glyphosat og/eller AMPA er fundet i 8,8% af de undersøgte drikkevandsanlæg og i 3,4% var
grænseværdien overskredet, tabel 19. Boringer med fund af glyphosat eller AMPA er dog ikke
fordelt ligeligt på de 4 amter, da glyphosat og AMPA kun er fundet i få boringer i Viborg og
Sønderjyllands amter, svarende til 5 og 1,5% af de undersøgte anlæg. I Storstrøms Amt er der
fundet glyphosat og/eller AMPA i 38 drikkevandsanlæg svarende til 19,7% af de undersøgte
193 anlæg. I Københavns Amt er 28 anlæg analyseret for glyphosat og AMPA og i 3 er et eller
begge stoffer påvist, dog under grænseværdien for drikkevand.
Tabel 19
Glyphosat og AMPA analyser i de 4 amter. Opgørelse af anlæg hvor der er fundet
glyphosat/AMPA.
Anlæg med fund af
glyphosat eller AMPA
Anlæg med fund
> 0,1
µg/l
Glyphosat og
AMPA
Anlæg analyseret for
glyphosat/AMPA
antal
%
antal
%
København
Storstrøm
Sønderjylland
Viborg
28
193
195
199
3
38
3
10
10,7
19,7
1,5
5
0
15
2
4
0
7,8
1
2
Alle 4 amter
615
54
8,8
21
3,4
background image
49
Tabel 20
Gennemsnitlig boringsdybde i de 4 amter og gennemsnit dybde i boringer med
fund af glyphosat/AMPA og for boringer hvor grænseværdien for drikkevand var overskredet.
Glyphosat og
AMPA
Gennemsnitsdybde
alle boringer
Gennemsnitsdybde for fund af
glyphosat eller AMPA
Gennemsnitsdybde
for boringer
> 0,1 µg/l
København
27,9
23,5
-
Storstrøm
19,9
16,6
12,3
Sønderjylland
22,4
18,3
14,0
Viborg
20,0
11,6
12,6
Opgøres den gennemsnitlige dybde for alle boringer pr. amt, og sammenholdes denne dybde
med gennemsnitsdybden for de boringer/brønde, hvor der er fundet glyphosat/AMPA ses, at
boringer med fund generelt indvinder grundvand fra de terrænnære grundvandsmagasiner, og
at brønd/boringsdybden for anlæg med fund i Viborg Amt er den mindste. For anlæg med fund
større end grænseværdien er det i Storstrøms Amt at brønd og boringsdybden er mindst, tabel
20.
Glyphosat og AMPA er som de andre analyserede pesticider særligt fundet i gravede brønde
og i boringer sat i bunden af gravede brønde, henholdsvis i 13,7% og 8,9%, tabel 21.
Grænseværdien var overskredet i henholdsvis 6,9% og 2,4%. I egentlige boringer er der fundet
glyphosat eller AMPA i 5,1% og grænseværdien var overskredet i 1,4%.
Den gennemsnitlige brønd/boringsdybde i de gravede brønde både for anlæg med fund over og
under grænseværdien er mindre end denne anlægstypes samlede gennemsnitlige dybde. Den
mindre gennemsnitlige dybde tyder på, at denne type anlæg er sårbar overfor direkte
forurening fra f.eks. gårdspladser, hvor de gravede brønde ofte er placeret.
Den gennemsnitlige dybde for boringer med fund placeret i bunden af gravede brønde er
ligeledes mindre sammenholdt med den gennemsnitlige dybde for alle anlæg af denne type.
I boringerne ses denne sammenhæng ikke og dette skyldes formodentlig, at indirekte
forurening f.eks. via skorstenseffekt eller andre kortslutninger fra det højtliggende grundvand
til de lidt dybereliggende magasiner, kan have en effekt i boringerne.
Tabel 21
Glyphosat og AMPA fund fordelt på anlægstyper. I tabellen er også vist den
gennemsnitlige dybde af brønd/boring med fund af enten glyphosat eller AMPA og med fund
>
0,1 µg/l (grænseværdien for drikkevand).
Anlæg med glyphosat / AMPA analyse
Gennemsnitlig dybde i meter
Analyse
Fund
Fund
> 0,1 µg/l
Glyphosat eller
AMPA
antal
%
antal
%
Alle
Med fund Med fund
> 0,1 µg/l
Boring
Boring i brønd
Brønd
Ukendt type
215
169
204
27
11
15
28
0
5,1
8,9
13,7
0
3
4
14
0
1,4
2,4
6,9
0
32,1
21,3
9,3
18,7
31,4
17,7
9,8
-
32,8
15,6
7,3
-
Alle anlæg
615
54
8,8
21
3,4
background image
50
Fordelingen af glyphosat og AMPA fund i de fire amter, figur 31, viser at glyphosat og AMPA
i overvejende grad er fundet i områder, hvor der indvindes grundvand fra højtliggende kalk.
Figur 32 viser fordelingen af fund i Storstrøms Amt og i Københavns Amt, mens figur 33 viser
Stevns området med jordartskort som baggrund. Langt hovedparten af anlæggene med fund
ligger i områder, hvor den højtliggende kalk er dækket af moræneler.
Figur 34 viser fund af glyphosat/AMPA i Viborg Amt, mens figur 35 og 36 viser fordelingen
af henholdsvis glyphosat og AMPA som enkeltstoffer i de 4 amter.
Da glyphosat bl.a. anvendes til bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer, ville man kunne
forvente at anlæggenes sårbarhed overfor en direkte forurening fra terræn eller ved nedsivning
gennem de øverste jordlag ville være den samme på landsplan. Dette er imidlertid ikke
tilfældet, og en sammenligning med udbredelsen af BAM, hvor moderstoffet dichlobenil
udelukkende har været anvendt ved bekæmpelse af ukrudtsmidler på befæstede arealer,
herunder gårdpladser, viser at BAM findes omtrent ligeligt fordelt i de 4 amter, figur 37 og
tabel 22. BAM er således fundet i 45,7% af de analyserede boringer i Storstrøms Amt heraf
30,7% over grænseværdien og i 43,1% af anlæggene i Viborg Amt, heraf i 27,7% over grænse-
værdien. I Sønderjyllands Amt er BAM fundet i 35% af de analyserede brønde og boringer,
men antallet af overskridelser af grænseværdien ligger tæt på gennemsnittet for de 4 amter.
Da BAM er et mobilt stof, som kun i ringe grad sorberes, viser udbredelsen af BAM, at
glyphosat/AMPA's fysiske og kemiske egenskaber må spille en rolle for udbredelsesmønstret.
Figur 31
Glyphosat og AMPA fund på i de 4 amter. Baggrundskortet viser de prækvartære
aflejringer ved basis af kvartæret.
Miocæn, Gram og
Hodde Formation
Miocæn, Ribe, Arnum og
Odderup Formation
Oligocæn
Eocæn
Paleocæn
Danien
Øvre Kridt
Nedre Kridt
Ældre bjergarter
Glyphosat og AMPA
0
50 km
uden fund
0,01-0,1
0,1-1
1-10
> 10
Fund i µg/l
background image
51
Figur 32
Fund af glyphosat og AMPA i Storstrøms amt og i Københavns amt.
Den markante overrepræsentation i Storstrøms Amt må derfor skyldes de lokale geologiske
forhold, hvor et tyndt lerdække med sprækker overlejrer højtliggende kalk, hvorfra der
indvindes grundvand fra den øvre del af kalken. Den øvre del af kalken er oftest gennemsat af
sprækker hvor nedsivningsvandets indhold af kuldioxid gennem årtusinder delvis har opløst
kalken i de områder, hvor grundvandet strømmer.
Ved indvinding af grundvand fra opsprækket kalk strømmer hovedparten af det indvundne
grundvand netop gennem sprækkerne, og der trækkes ungt og højtliggende grundvand ned fra
de allerøverste dele af grundvandsmagasinerne, enten gennem makroporer eller gennem
sandlinser mellemlejret den opsprækkede moræneler. Tilsvarende strømningsmønstre er
beskrevet i varslingsprogrammet, Kjær et. al., 2003.
Enkelte af glyphosat og AMPA fundene i Viborg Amt kan er muligvis også knyttet til
sprækkedannelser i kalkbjergarter der er presset op nær overfladen over eller omkring
saltdiapirer (Salling).
De øvrige fund i områder i Storstrøms Amt, Viborg Amt og i Sønderjyllands Amt kan dels
skyldes en direkte forurening ved nedsivning fra f.eks. behandlede gårdspladser, eller at der
trækkes ungt højtliggende grundvand ind i brønde og boringer ved indvinding af grundvand.
background image
52
Figur 33
Glyphosat og AMPA fundet i små vandforsyningsanlæg på Stevns. Baggrund er
jordartskort med de øverste geologiske lag.
Figur 34
Glyphosat og AMPA i boringer undersøgt i Viborg Amt.
background image
53
Figur 35
Fund af glyphosat i de 4 amter. Baggrundskortet viser tykkelsen af sedimenter
over kalkoverfladen.
De mange fund af glyphosat og AMPA i boringer sat i bunden af gravede brønde kan også
skyldes en direkte forbindelse fra grundvandet i de gravede brønde til boringerne, enten p.g.a.
utæthed i borestammer, langs disse eller fordi borestammerne er afsluttet under vandspejlet i
de gravede brønde uden tæt forerørsafslutning.
Glyphosat har ifølge interviewskemaerne været anvendt i nærheden af 229 anlæg svarende til
37% af de 628 undersøgte.
Opgøres disse anlæg pr. amt findes, at der i Storstrøms Amt er anvendte glyphosat ved 31% af
de undersøgte anlæg. I Sønderjyllands og i Viborg Amter er glyphosat anvendt ved
henholdsvis 43% og 38% af de undersøgte anlæg, mens der i Københavns Amt er anvendt
glyphosat ved 20% af anlæggene. Anvendelsesmønstret for glyphosat kan derfor ikke anvendes
til at forklare den hyppigere forekomst af glyphosat i Storstrøms Amt.
Sammenholdes de 54 anlæg, hvor der er fundet glyphosat eller AMPA, med de 229 anlæg,
hvor der er oplyst anvendelse af glyphosat i nærheden af anlægget, findes 23 anlæg, hvor der
både er oplysninger om brug af glyphosat og konstateret fund af et eller begge stoffer.
Ud af disse 23 anlæg ligger de 14 i Storstrøms Amt, 7 i Viborg Amt og 2 i Sønderjyllands
Amt.
background image
54
Figur 36
Fund af glyphosats nedbrydningsprodukt, AMPA, i de 4 amter. Baggrundskortet
viser tykkelsen af sedimenter over kalkoverfladen.
background image
55
Figur 37
Anlæg med fund af nedbrydningsproduktet BAM, (2,6-dichlorbenzamid).
Tabel 22
Fordeling af BAM fund i de 4 amter.
BAM
Brønde/boringer
undersøgt
Brønde/boringer med fund
Antal
%
Brønde/bor. fund
> 0,1µg/l
Antal
%
Københavns Amt
Storstrøms Amt
Sønderjyllands Amt
Viborg Amt
30
199
197
202
12
91
69
87
40
45,7
35
43,1
8
61
54
56
26,7
30,7
27,4
27,7
Alle 4 amter
628
259
41,2
179
28,5
BAM
Små vandforsyningsanlæg
Fund i µg/l
0,01-0,1
0,1-1
>
1
0
50 km
background image
56
Triaziner
Fordelingen af atrazin og de to triazin-nedbrydningsprodukter, deethylatrazin og
deisopropylatrazin, figur 38, viser at disse tre stoffer forekommer med en jævn spredning i de
4 amter, mens simazin er overrepræsenteret i Viborg og Storstrøms amter, figur 39 og tabel 23,
hvor stoffet er fundet i henholdsvis 17,8% og i 26,1% af de analyserede brønde og boringer. I
Sønderjyllands og Københavns Amter er stoffet fundet i henholdsvis 15,2% og 13,3%.
Terbuthylazin og nedbrydningsproduktet deethylterbuthylazin, figur 40 og tabel 24,
forekommer med ret ens fordeling af fund i de 4 amter. Dog forekommer stofferne hyppigst i
Storstrøms Amt, hvor stofferne er fundet i 13,1% af anlæggene, figur 41.
Sammenholdes figur 41 og figur 32 (der viser forekomsten af glyphosat og AMPA fund i
Storstrøms Amt) ses, at terbuthylazin og deethylterbuthylazin ikke nødvendigvis forekommer i
samme brønde/boringer, hvor der er fundet glyphosat eller AMPA.
Figur 38
Anlæg med fund af atrazin og de to triazin-nedbrydningsprodukter deethylatrazin
og deisopropylatrazin
Atrazin og to metabolitter
Små vandforsyningsanlæg
Atrazin, fund i µg/l
0,01-0,1
0,1-1
>
1
0
50 km
Deethylatrazin, fund i µg/l
0,01-0,1
0,1-1
>
1
Deisopropylatrazin,
fund i µg/l
0,01-0,1
0,1-1
>
1
background image
57
Figur 39
Anlæg med fund af simazin
Tabel 23
Simazin fund og fund større end grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l fordelt
på amter.
Simazin
Brønde/boringer
undersøgt
Brønde/boringer med fund
Antal
%
Brønde/bor. fund
> 0,1µg/l
Antal
%
Københavns Amt
Storstrøms Amt
Sønderjyllands Amt
Viborg Amt
30
199
197
202
4
52
30
36
13,3
26,1
15,2
17,8
0
10
5
7
-
5
2,5
3,5
Alle 4 amter
628
122
19,4
22
3,5
Simazin
Små vandforsyningsanlæg
Fund i µg/l
0,01-0,1
0,1-1
>
1
0
50 km
background image
58
Figur 40
Terbuthylazin og deethylterbuthylazin fundet i små vandforsyningsanlæg
Tabel 24
Fordeling af terbuthylazin og deethylterbuthylazin i de 4 amter
Terbuthylazin og
deethylterbuthylazin
Brønde/boringer
undersøgt
Brønde/boringer med fund
Antal
%
Brønde/bor. fund
> 0,1µg/l
Antal
%
Københavns Amt
Storstrøms Amt
Sønderjyllands Amt
Viborg Amt
30
199
197
202
0
26
17
12
-
13,1
8,6
5,9
0
4
6
1
-
2
3
0,5
Alle 4 amter
628
55
8,8
11
1,8
Terbuthylazin og deethylterbuthylazin
Små vandforsyningsanlæg
Fund i µg/l
uden fund
0,1-1
>
1
0
50 km
background image
59
Figur 41
Terbuthylazin og deethylterbuthylazin i Storstrøms amt.
background image
61
Hovedbestanddele
Nitrat
Der er gennemført ca. 2 analyser for nitrat i hvert af de 628 undersøgte anlæg. I 140 anlæg blev
der fundet nitrat i koncentrationer som overskrider grænseværdien for drikkevand på 50mg/l,
svarende til 22%, tabel 25.
Da anlæggene indvinder terrænnært grundvand der ofte er sårbart overfor nitratnedsivning er
denne andel relativ lille. Dette skyldes formodentlig at de små vandforsyningsanlæg allerede i
dag kontrolleres med en forenklet kontrol jævnfør Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn
med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 871 af 21/09/2001 bilag 2, som omfatter analyse af nitrat,
tabel 26.
Af tabel 24 fremgår at der i Viborg Amt er 71 anlæg med overskridelser af grænseværdien
svarende til 35%. Denne relative høje frekvens skyldes formodentlig en dominans af sandede
sedimenter i Viborg Amt. De sandede sedimenter har en mindre nitratreduktionskapacitet i
forhold til lerede oplande, hvor nitrat lettere omsættes under reducerede forhold i sprækker i
lerdæklag og i de iltfattige grundvandsmagasiner.
Figur 42
Nitrat målt i de små vandforsyningsanlæg. Nitratindholdet er beregnet som en
middelværdi af typisk to analyser. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l
Nitrat
Små vandforsyningsanlæg
Fund i mg/l
0-25
25-50
50-100
> 100
0
50 km
background image
62
Af tabel 25 fremgår også, at de højeste gennemsnitskoncentrationer er målt i Viborg Amt, og
at de maksimale nitratkoncentrationer ligger mellem 200-300 mg/l. De lokale geologiske
forhold kan derfor spille en afgørende rolle for om et anlæg indeholder nitrat eller ej.
Indvindes grundvand fra grundvandsmagasiner med iltet grundvand vil chancen for at
overskrider grænseværdien for nitrat være større end i områder hvor der indvindes grundvand
fra reducerede magasiner eller fra flere redoxmiljøer.
Den geografiske fordelinger af nitrat i de 4 amter fremgår af figur 42.
Tabel 25
Nitrat i de undersøgte små vandforsyningsanlæg og fordeling pr. amt af
analyserede anlæg og anlæg med overskridelser af grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l
Fund
> 50 mg/l Konc. i mg/l
Nitrat
Analyser Analyserede
boringer
antal
%
gnst.
max.
Boringsdybde
gnst.
Københavns Amt
Storstrøms Amt
Sønderjyllands Amt
Viborg Amt
63
349
410
403
30
199
197
202
2
31
36
71
6,7
15,6
18,3
35,1
10,3
21,3
22,4
35,9
74
220
230
280
27,1
20,3
22,2
19,9
Alle 4 amter
1.225
628
140
22,3
Figur 43
Pesticid koncentration i µg/l mod nitrat koncentration i mg/l i anlæg med fund af
et eller flere pesticider. Den største pesticid koncentration fra begge analyserunder på
enkeltstof niveau er anvendt. Figuren viser at der ikke er nogen sammenhæng mellem
indholdet af nitrat og indholdet af pesticider.
0,01
0,1
1
10
100
0
50
100
150
200
250
Nitrat i mg/l
P
e
s
t
ic
id
i µ
g
/l
background image
63
Tabel 26
Forenklet kontrol (på ikke almene vandforsyningsanlæg). BEK nr. 871 af
21/09/2001 bilag 2.
Vandets udseende og lugt
1)
Ledningsevne
Nitrat
Totalt fosforindhold
pH
Coliforme bakterier
Escherichia coli (E. coli)
Kimtal ved 22°C
Clostridium perfringens, herunder sporer
2)
1)
Subjektiv bedømmelse
2)
Undersøgelsen foretages kun, hvis der sker tilledning af overfladevand
Sammenholdes nitratkoncentrationer med pesticidkoncentrationer, figur 43, findes ingen
sammenhæng mellem f.eks. høj nitrat koncentration og høje pesticid koncentrationer.
Opdeles alle anlæg i nitrat intervaller og i to grupper med og uden fund af pesticider, figur 44,
ses at der er en svag tendens til at anlæg med høje nitrat koncentrationer i nogen grad
domineres af anlæg med fund af pesticider, mens der i anlæg med nitratindhold på 0 til 10
mg/l er en større andel anlæg uden fund af pesticider.
Figur 44
Antal anlæg med og uden fund af pesticider i forhold til forskellige nitrat
koncentrationsintervaller. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l.
Sulfat
Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l. Grænseværdien er ikke overskredet i nogle
af de undersøgte anlæg, tabel 27.
Den geografiske placering af de målte sulfat koncentrationer, figur 45, viser en jævn fordeling
i de 4 amter, dog med en svag tendens til at høje koncentrationer findes i kystnære områder
f.eks. i Storstrøms Amt.
De høje koncentrationer af sulfat i Københavns Amt skyldes antagelig øgede nedbrydning af
pyrit som følge af afsænket grundvandsspejl.
background image
64
Figur 45
Sulfat målt i de små vandforsyningsanlæg. Alle analyser medtaget. Grænse-
værdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l. Der er ingen overskridelser af grænseværdien for
sulfat i drikkevand.
Tabel 27
Sulfatindhold i små private vandforsyningsanlæg fordelt på amtsniveau. Grænse-
værdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l.
Koncentration i mg/l
Sulfat
Analyser
antal
gennemsnit
minimum maksimum
Københavns Amt
Storstrøms Amt
Sønderjyllands Amt
Viborg Amt
34
192
197
202
82,3
43,9
51,3
47,9
6

7
207
183
167
128
Alle 4 amter
625
Opdeles anlæg med og uden fund af pesticider i koncentrationsintervaller for sulfat findes
ingen entydig sammenhæng, figur 46.
Sammenholdes sulfat koncentrationer med pesticid koncentrationer findes tilsvarende ingen
sammenhæng.
Sulfat
Små vandforsyningsanlæg
1-50
50-100
> 100
0
50 km
Fund i mg/l
background image
65
Figur 46
Antal anlæg med og uden fund af pesticider i forhold til forskellige sulfat
koncentrationsintervaller. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l.
Opløst jern
Grænseværdien for opløst jern i drikkevand er på 0,2 mg/l. I de undersøgte anlæg blev der
fundet 170 anlæg med overskridelser af grænseværdien svarende til 27,5%, tabel 28. De
gennemsnitlige koncentrationer var størst i Københavns Amt, mens den gennemsnitlige
koncentrationer i de tre andre amter var ca. 0,4 til 0,5 mg/l.
Den geografiske placering af de målte jern koncentrationer, figur 47, viser at anlæg med
overskridelser af grænseværdien er jævnt fordelt i de 4 amter. Opdeles anlæggene i to grupper
med og uden fund af pesticider og sammenholdes de to grupper med intervaller for
jernkoncentrationer, figur 48, ses at andelen af anlæg med pesticidfund er størst når
jernkoncentrationen er lavest, og at andelen af anlæg med pesticider er mindre når der er målt
høje koncentrationer af opløst jern. Der er dog tale om små variationer som ikke kan anvendes
ved identifikation af anlæg der er sårbare overfor pesticidforurening. Fordelingen kan skyldes
at et lavt jernindhold indikerer at grundvandet er indvundet fra de øverste iltrige
grundvandsmagasiner.
Sammenholdes de målte jernkoncentrationer med pesticidkoncentrationer findes at langt de
fleste pesticider er fundet i vand med små jernkoncentrationer, og at der ikke er en
sammenhæng mellem stigende eller faldende jern koncentrationer og de målte pesticid
koncentrationer.
background image
66
Tabel 28
Opløst jern i de undersøgte vandforsyningsanlæg og fordeling pr. amt af
analyserede anlæg og anlæg med overskridelser af grænseværdien for drikkevand på 0,2 mg/l
Fund> 0,2 mg/l
Konc. i mg/l
Jern, opløst
Analyser
Analyserede
boringer
antal
%
gnst.
max.
Københavns Amt
Storstrøms Amt
Sønderjyllands Amt
Viborg Amt
34
192
197
232
30
192
197
199
11
61
48
50
36,7
31,8
24,4
25,1
1,05
0,53
0,38
0,43
14
7,2
5,3
11
Alle 4 amter
655
618
170
27,5
-
-
Figur 47
Opløst jern (ferro) målt i de små vandforsyningsanlæg. Alle analyser medtaget.
Grænseværdien for jern i drikkevand er 0,2 mg/l.
Fund i mg/l
Jern
Små vandforsyningsanlæg
0,01-0,2
0,2-1,0
1,0-10
> 10
0
50 km
background image
67
Figur 48
Antal anlæg med og uden fund af pesticider i forhold til forskellig
koncentrationsintervaller for jern. Grænseværdien for jern i drikkevand er 0,2 mg/l.
Total fosfor
Grænseværdien for total fosfor i drikkevand er på 0,15 mg/l. I de undersøgte anlæg er der
fundet 87 anlæg som overskrider grænseværdien, svarende til ca. 14%, tabel 29. I Storstrøms
Amt er der fundet 18% som overskrider grænseværdien, hvilket er interessant da glyphosat og
AMPA's sorptionsegenskaber er sammenlignelige med fosfats. Den gennemsnitlige
koncentration var højest i Storstrøms Amt og i Viborg Amt.
Der findes ingen sammenhæng mellem pesticidkoncentrationer og målte de fosfor-
koncentrationer, eller mellem anlæg med og uden fund af pesticider når disse inddeles i
koncentrationsintervaller for fosfor, figur 49.
Tabel 29
Total fosfor i de undersøgte vandforsyningsanlæg og fordeling pr. amt af
undersøgte anlæg og anlæg med overskridelser af grænseværdien for total fosfor i drikkevand
på 0,15 mg/l
Fund
> 0,15 mg/l
Konc. i mg/l
Fosfor (Total P)
Analyser Analyserede
boringer
antal
%
gnst.
max.
Københavns Amt
Storstrøms Amt
Sønderjyllands Amt
Viborg Amt
62
350
410
403
29
200
197
202
1
36
22
28
3,4
18
11,2
13,9
0,021
0,097
0,067
0,088
0,16
2,3
1,1
3,5
Alle 4 amter
1.225
628
87
13,9
-
-
background image
68
Figur 49
Antal anlæg med og uden fund af pesticider i forhold til forskellig
koncentrationsintervaller for total fosfor. Grænseværdien for fosfor i drikkevand er 0,15 mg/l.
Total fosfor er under detektionsgrænsen i hovedparten af de undersøgte anlæg i de to
koncentrationsintervaller 0-0.005 og 0,005-0,01 mg/l.
Klorid
Grænseværdien for klorid på 250 mg/l var overskredet i 5 ud af 619 analyserede anlæg,
svarende til 0,8%.
Kloridkoncentrationerne kan belyse vandprøvernes oprindelse, da både gylle og human urin
indeholder store mængder salt. Indholdet af klorid er normalt fra 30 til 50 mg/l i grundvand
dannet under landbrugsarealer, mens indholdet af klorid i grundvand dannet under naturarealer
er ca. 15-25 mg/l afhængig af afstanden til havet og de lokale områdes relief.
Moderne handelsgødning indeholder, i forhold til tidligere, kun begrænsede mængder klorid,
og der er derfor mulighed for at sammenholde grundvandets indhold af klorid med mulige
oprindelser fra lokale oplande eller punktkilder til klorid (f.eks. sivebrønde og vejanlæg med
saltning). Da alt dybtliggende grundvand i Danmark indeholder høje saltkoncentrationer kan et
forhøjet saltindhold også stamme fra dybere niveauer i magasiner. I områder med tætte
lerdæklag, kan der ved en stor indvinding af grundvand derfor trækkes dybtliggende salt
grundvand op i de freske grundvandsmagasiner.
Ved indvinding af store mængder grundvand kan der trækkes havvand ind i de freske
grundvandsmagasiner eller f.eks. ekstremt saltholdigt dybereliggende grundvand som stammer
fra saltdiapirer. Den geografiske fordeling af de målte saltkoncentrationer fremgår af figur 50.
background image
69
Figur 50
Klorid målt i de små vandforsyningsanlæg. Alle analyser medtaget.
Opdeles de undersøgte anlæg i to grupper med og uden fund af pesticider og sammenholdes
disse to grupper med klorid koncentrationer opdelt i intervaller, figur 51, findes at anlæg med
pesticidfund dominerer i de højeste klorid intervaller, mens andelen med fund er mindre ved
små kloridkoncentrationer. Denne sammenhæng er dog ikke entydig. Sammenholdes
kloridkoncentrationer med pesticidkoncentrationer findes ingen sammenhæng,
0
50 km
Klorid
Små vandforsyningsanlæg
0-100
101-200
201-300
> 300
Fund i mg/l
background image
70
Figur 51
Antal anlæg med og uden fund af pesticider i forhold til forskellig
koncentrationsintervaller for klorid. Grænseværdi for klorid i drikkevand er 250 mg/l.
background image
71
Bakterielle parametre
De udtagene vandprøver er analyseret for 4 bakterielle parametre, tabel 30. Analyserne viser at der
i 297 boringer blev fundet overskridelser af en eller flere bakterielle parametre svarende til 48%.
De to kimtalsparametre viser overskridelser i 32 og 36%, mens der for de coliforme bakterier
blev fundet overskridelser i 26 og 15% af de undersøgte anlæg. Sammenholdes de to
parametre for coliforme bakterier er der fundet overskridelser af en eller begge parametre i
31,4% af de undersøgte anlæg. Der var i undersøgelsen mange anlæg, hvor indholdet af kim
eller bakterier overskred det antal man kan tælle. Tabel 30 og figur 52.
0
10
20
30
40
50 %
Kimtal ved 21° Kings B
Kimtal ved 37° PCA
Coliforme bakterier 37°
Termotolerante coliforme
bakterier 44°
Coliforme og
termotolerante bakterier
Alle bakterielle parametre
Figur 52
Overskridelser af bakterier og kimtællinger i små vandforsyningsanlæg I alt 619
anlæg.
Tabel 30
Bakterielle indikator parametre. I tabellen er vist antal analyser, antal analyser
som overskrider grænseværdien, antal anlæg/boringer/brønde analyseret og antal med
overskridelse af grænseværdien.
Bakterielle
Grænse-
Analyser
Undersøgte boringer/anlæg Max.
parametre
værdi
over grænseværdi
talt
pr. 100 ml
antal
over
grænseværdi
antal
antal
%
Kimtal ved 37°
PCA
20
682
227
618
200
32
> 2.000
Kimtal ved 21°
Kings B
200
416
151
416
151
36
> 2.000
Coliforme
bakterier 37°
ikke målelig
676
174
619
164
26
> 160
Termotolerante.
coliforme bakt. 44°
ikke målelig
675
98
619
94
15
> 160
Alle bakterielle
parametre
-
-
-
619
297
48
-
background image
72
Opdeles de målte
kimtal ved 37° PCA i intervaller samt i to grupper med og uden fund af
pesticider, figur 53, ses at der i
anlæg med fund over grænseværdien på 20 talte kim findes en
klar overrepræsentation af anlæg med fund af pesticider, men også at der i anlæg med målinger
under grænseværdien findes henholdsvis ca. 45 og ca. 65% af anlæggene som indeholder
pesticider.
Figur 53
Anlæg med fund af pesticider og intervaller for kimtal 37° PCA. Maksimum
grænseværdien for kimtal 37° PCA er 20 talte kim. Figurerne viser dels den relative fordeling
af anlæg indenfor hvert interval og dels samme fordeling opgjort på antal anlæg.
Opgøres antal anlæg med en eller flere bakterielle overskridelser og sammenholdes disse
anlæg med oplysninger om fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter findes pesticider i
3/4 af de undersøgte anlæg med bakterielle overskridelser af grænseværdierne for drikkevand,
mens halvdelen af anlæggene har overskridelser af grænseværdien for pesticider, tabel 31.
I anlæg uden overskridelser af de bakterielle parametre blev der fundet pesticider i 22% af de
undersøgte anlæg, mens grænseværdien var overskredet i 11%. Der er således en klar overvægt
af anlæg med fund af pesticider over grænseværdien som samtidig har overskridelser af en
eller flere bakterielle parametre.
Tabel 31
Antal anlæg med og uden overskridelse af en eller flere bakterielle parametre
samt antal anlæg i samme gruppe med fund af pesticider, samt antal anlæg i samme grupper
med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter som overskrider grænseværdien for
drikkevand på 0,1 µg/l. Antal anlæg med analyse af en eller flere bakterielle parameter er 619
Bakterielle overskridelser af
grænseværdien for drikkevand
Antal anlæg
Antal anlæg med fund af pesticider
over grænseværdien for drikkevand
Anlæg med bakteriel overskridelse
Anlæg med bakteriel overskridelse og
med fund af pesticider
298
221
146
Anlæg uden bakteriel overskridelse
Anlæg uden bakteriel overskridelse
og med fund af pesticider
321
137
70
0%
20%
40%
60%
80%
100%
0
til
1
0
10
ti
l 2
0
20
ti
l 5
0
50
ti
l 1
00
10
0 t
il
50
0
50
0 t
il
10
00
> 1
00
0
kimtal 37 grader
an
t
a
l
a
n
l
æ
g
anlæg uden fund
anlæg med pesticid fund
0
50
100
150
200
250
0
til
10
10
ti
l 2
0
20
ti
l 5
0
50
ti
l 1
00
10
0 t
il
50
0
50
0 t
il
10
00
> 1
00
0
kimtal 37 grader
an
t
a
l a
n
l
æ
g
anlæg uden fund
anlæg med pesticid fund
background image
73
Terrænfald og mulige forureningskilder
Da der netop ved bakteriel forurening kan være tale om en direkte forurening af brønde eller
boringer med overfladevand er der udarbejdet en opgørelse som kæder risikoen for overfladisk
forurening sammen med forekomsten af de to coliforme parametre, figur 54. Det fremgår at
der ud af 193 anlæg med fund af coliforme bakterier er 47 anlæg, som ved visuel bedømmelse
måtte anses for at have en stor risko for overfladisk tilstrømning. Tilsvarende er der blandt de
193 anlæg med fund af coliforme bakterier 98 anlæg hvor den overfladiske tilstrømning
karakteriseres som mulig. Endelig er der fundet coliforme bakterier i 48 anlæg, hvor
overfladisk tilstrømning er karakteriseret som "ikke sandsynlig".
Det må derfor konkluderes, at det ikke er muligt ud fra en visuel bedømmelse at identificere
anlæg med en forhøjet risiko for bakteriel forurening med coliforme bakterier.
Figur 54
Risiko for direkte overfladisk forurening ved boringer/brønde m. fund af coliforme
bakterier( to parametre). I alt 193 anlæg.
En opgørelse af samme anlæg i forhold til terrænfald omkring anlæggene viser, at der i 48 af
de 192 anlæg med terrænfald mod brønd/boring er fundet coliforme bakterier, mens der er
fundet coliforme bakterie i 84 af anlæggene hvor der ikke er noget fald. I anlæg med fald væk
fra anlægget er der fundet coliforme bakterie i 60 anlæg, figur 55.
Figur 55
Terrænfald ved anlæg med fund af coliforme bakterie (to parametre). N="192"
Vurderet risiko for overfladisk tilstrømning til anlæg med fund af colibakterier
0
20
40
60
80
100
120 anlæg
Ikke sandsynlig
Mulig
Stor
Terrænfald ved anlæg med fund af coliforme bakterier
0
20
40
60
80
100 anlæg
Bort fra brønd
Intet fald
Mod brønd
background image
74
Figur 56
Fordeling af små vandforsyningsanlæg efter overskridelse af en eller flere af de
bakterielle parametre i en eller flere vandprøver fordelt på amter. N="618"
Andelen af anlæg med overskridelser af en eller flere bakterielle parametre er størst i
Storstrøms Amt, hvor der er fundet overskridelser i 71% af de undersøgte anlæg, figur 56. I de
andre tre amter er der fundet overskridelser i 35-40% af de undersøgte anlæg.
Dette stemmer godt overens med at der i Storstrøms Amt er fundet flest anlæg med
pesticider(ca. 65%), mod ca. 55% i de tre øvrige amter, og at det er i Storstrøms Amt at der
forekommer flest anlæg, der indvinder grundvand fra gravede brønde som er de mest sårbare
overfor forurening fra terrænnært grundvand.
Udover direkte forurening fra terræn kan der specielt for coliforme bakterier være en række
andre forureningskilder som f.eks. kloak, sivbrønde, septiktanke og møddinger, figur 57.
Figur 57
Antal anlæg med fund af coliforme bakterier
,
samt antal anlæg, hvor der er
beskrevet beliggenhed i nærheden af kloak, mødding, septiktank, sivebrønd m.fl. N = 189
0
10
20
30
40
50
60
70
80 %
Københavns Amt
Storstrøms Amt
Sønderjyllands Amt
Viborg Amt
Alle
Anlæg med overskridelse af grænseværdi for bakterielle parametre
0
50
100
150
200 anlæg
Ajlebeholder
Ensilagebeholder
Gylletank
Kloakledning
Mødding, tæt bund
Mødding, ukendt bund
Mødding, utæt bund
Septiktank
Sivebrønd
Tagvand/nedløbsrør
Anlæg m. coliforme bakt.
background image
75
101 anlæg med fund af coliforme bakterier ligger i nærheden af kloakledninger, 162 anlæg
ligger i nærheden af septiktanke, mens 68 anlæg ligger nær sivbrønde. Desuden ligger nogle
anlæg nær ajlebeholdere, gylletanke, og møddinger, som kan være kilder til bakteriel
forurening.
Bakterielle parametre og anlæggenes beliggenhed
Ca. 50% af anlæggene placeret på gårdspladser, marker eller i haver har overskridelser af en
eller flere grænseværdier for de 4 bakterielle parametre, mens der i indvindingsanlæg placeret i
skov eller plantage findes 64% som overskrider grænseværdierne. Hvor indvindingsanlæggene
er placeret i bygninger er 29% med overskridelser, tabel 32. Der er således ikke nogle af de
registrerede beliggenhedstyper som markant skiller sig ud, bortset fra beliggenhed i bygninger.
Tabel 32
De små vandforsyningsanlægs beliggenhed, for anlæg med overskridelse af en
eller flere af de 4 målte bakterielle parametre. I tabellen er medtaget gennemsnittet af de talte
værdier, hvor grænseværdien for en eller flere bakterielle parametre er overskredet.
Antal små
vandforsyningsanlæg
Gennemsnit af kimtal eller antal coliforme
bakterier i anlæg med overskridelse af
grænseværdien for drikkevand
Bakterielle
overskridelser
Kimtal
Coliforme bakterier
Beliggenhed
og
Bakterielle
parametre
Under-
søgte
antal
%
37° PCA 21° King B
37°
termotolerante
Gårdsplads
264
135
51
249
743
63
21
Have
183
96
52
357
845
87
23
Mark
36
17
47
52
487
16
1
I bygning
24
7
29
235
464
35
24
Skov
11
7
64
17
193
32
1
Hegn
1
0
0
-
-
-
-
Ikke oplyst
51
15
29
100
973
87
26
Andet
51
17
33
202
425
53
13
I alt
621
294
47
-
-
-
-
Hvis man udelukkende ser på overskridelser for coliforme bakterier, findes en tilsvarende
tendens, tabel 33. I ca. 30% - 35% af anlæggene placeret på gårdspladser, marker og i haver er
der fundet overskridelser for grænseværdierne, mens der er fundet 45% i indvindingsanlæg
som ligger i skovområder. Igen er der fundet den laveste frekvens i bygninger(25%) hvor
antallet af overskridelser dog næsten er på niveau med de 29% som er fundet når alle
bakterielle parametre opgøres.
Samtlige mulige bakterielle forureningskilder, bortset fra forurening af brønde og boringer fra
terrænnært grundvand er vist i figur 58. Det fremgår at næsten alle anlæg ligger i nærheden af
septiktanke, kloakledninger eller sivebrønde. Den gennemsnitlige afstand fra kloakledninger
og septiktanke til indvindingsanlæggene er mindst (20 - 30meter), mens den gennemsnitlige
afstand til indvindingsanlæggene er mere end 40 meter for de øvrige bakterielle
forureningskilder, figur 61.
Den geografiske placering af alle bakterielle målinger viser, at de bakterielle forureninger
samlet set forekommer jævnt fordelt i de 4 amter, og at det særligt er i Storstrøms Amt at der
forekommer mange overskridelser af grænseværdierne. figur 59-60 og 62-63.
background image
76
Figur 58
Mulige bakterielle forureningskilder. Alle registrerede mulige kilder i nærheden
af de små vandforsyningsanlæg er medtaget.
Kimtal 21° C
0
50 km
1-200
201-500
501-1000
> 1000
Kim pr. 100 ml
Figur 59
Kimtal talt ved 21°. Grænseværdien for drikkevand er 200 pr. 100 ml..
0
100
200
300
400
500
600 anlæg
Ajlebeholder
Ensilagebeholder
Gylletank
Mødding, tæt bund
Mødding, ukendt bund
Mødding, utæt bund
Septiktank
Sivebrønd
Kloakledning
background image
77
Tabel 33
De små vandforsyningsanlægs beliggenhed og overskridelse grænseværdien for to
parametre som omhandler coliforme bakterier. I tabellen er medtaget det gennemsnitlige talte
antal bakterier pr. boring. Hvor der er gennemført flere tællinger er gennemsnittet pr. boring
anvendt.
Anlæg med overskridelser
Coliforme bakterier,
beliggenhed
Antal
anlæg
antal
%
Gennemsnit talte
coliforme pr. anlæg
Gårdsplads
264
86
33
32
Have
183
62
34
21
Mark
36
13
36
17
I bygning
24
6
25
15
Skov
11
5
45
13
Hegn
1
0
0
Ikke oplyst
51
10
20
69
Andet
51
12
24
33
I alt
621
194
31
Fordelingen af kimtal talt ved 21°, figur 59, viser at det særligt er i Storstrøms Amt og i
Sønderjyllands Amt at der er fundet mange overskridelser, men også at der i Viborg Amt kun
forekommer få anlæg med overskridelser eller med forhøjet kimtal. I modsætning til dette
forekommer der mange anlæg i Viborg Amt med overskridelser af kimtal målt ved 37° , mens
hyppigheden er mindre i Sønderjyllands Amt, figur 60.
Kimtal 37° C
0-20
20-100
100-2000
> 2000
0
50 km
Kim pr. 100 ml
Figur 60
Kimtal talt ved 37°. Grænseværdien for drikkevand er 20 pr.100 ml.
background image
78
Figur 61
Gennemsnitlig afstand i meter fra boringer/brønde til mulige bakterielle
forureningskilder.
Coliforme bakterier 37°
1-10
11-50
51-100
> 100
0
50 km
Fund pr. 100 ml
Figur 62
Coliforme bakterier 37°. Der må ikke forekomme coliforme bakterier i
drikkevand.
0
20
40
60
80 m
Ajlebeholder
Ensilagebeholder
Gylletank
Mødding, tæt
b
d
Mødding, ukendt
Mødding, utæt
Septiktank
Sivebrønd
Kloakledning
Gennemsnitlig afstand fra boring/brønd
background image
79
Figur 63
Termotolerante coliforme bakterier 44°. Der må ikke forekomme termotolerante
coliforme bakterier i drikkevand.
De coliforme bakterier er hyppigst fundet i anlæg i Storstrøms Amt. For coliforme bakterier
talt ved 37° findes en jævn fordeling i de undersøgte anlæg, mens der for termotolerante
coliforme bakterier dels findes en overrepræsentation i Storstrøms Amt og kun ganske få
anlæg i den østlige del af Sønderjylland og i de lerede dele af Viborg Amt, figur 62 og 63.
En mulig forklaring på udbredelsen af anlæg med coliforme bakterier (og forhøjet kimtal) kan
hænge sammen med udbredelsen af lerede sedimenter.
Netop i opsprækkede lerede sedimenter som f.eks. moræneler, kan en endog meget hurtig
transport ske gennem makroporer til det højtliggende grundvand og derfra videre til eventuelle
indvindingsanlæg. Forureningen kan formodentlig ske ved indsivning fra terrænnært
grundvand eller ved transport fra f.eks. utætte kloak ledninger.
I sandede sedimenter vil en nedsivning gennem den umættede zone derimod ske betydeligt
langsommere, og særligt de coliforme bakterier vil ikke kunne overleve en langsom transport i
den umættede zone eller i grundvandet.
Temperaturforhold
Figur 64 viser antal vandprøver pr. temperatur interval, hvor temperaturen i vandprøven er
målt ved prøvetagningen. Det fremgår, at temperaturen i vandprøverne generelt ligger i
intervallet 8° til 16°, og at mange vandprøver har haft en høj temperatur selvom prøvetageren
har ladet vandet løbe, indtil temperaturen var stabil før prøvetagningen.
Termotolerante
coliforme bakterier
1-10
11-50
51-100
> 100
0
50 km
Fund pr. 100 ml
background image
80
De termotolerante coliforme bakterier blev især fundet i drikkevand som havde en høj
temperatur på prøvetagningstidspunktet, figur 65, mens samme tendens ikke genfindes i
coliforme bakterier talt ved 37°, figur 66.
For kimtal målt ved 37°. ses også en svag tendens til større kimtal med stigende temperaturer
på prøvetagningstidspunktet, figur 67.
Figur 64
Temperatur i vandprøver fra de små vandforsyningsanlæg.
Figur 65
Sammenhæng mellem temperatur i udtagne drikkevandsprøver og antallet af
termotolerante coliforme bakterier.
0
50
100
150
200
250
300
350
4
6
8
10 12 14 16 18 20 22
Temperatur
Vandprøve
r
Termotolerante coliforme bakterier 44°
0
20
40
60
80
100
120
140
160
0
5
10
15
20
Temperatur i vand fra anlæg
Anl
æ
g
background image
81
Figur 66
Temperatur i drikkevandsprøver og antal coliforme bakterier.
Figur 67
Temperatur i udtagne drikkevandsprøver og kimtal (PCA) målt ved 37°
Grænseværdi for kimtal ved 37° er 20.
Coliforme bakterier 37°
0
20
40
60
80
100
120
140
160
0
5
10
15
20
Temperatur i vand fra anlæg
Anl
æ
g
Kimtal 37° PCA
0
400
800
1200
1600
2000
0
5
10
15
20
25
Temperatur i vand fra anlæg
Anlæg
background image
83
Mulighed for at anvende reduceret analyseprogram i
forbindelse med identifikation af forurenede anlæg
For at reducere analyseomkostningerne til identifikation af små drikkevandsanlæg forurenet af
pesticider eller nedbrydningsprodukter er der gennemført en analyse af muligheden for at
reducere analyseprogrammet, tabel 34. Et reduceret og økonomisk favorabelt analyseprogram
som kun omfatter få parametre skal kunne genfinde så stor en andel af anlæggene som
overskrider grænseværdien som muligt.
Tabel 34
Genfinding af boringer med pesticider og med fund af pesticider
> 0,1 µg/l ved
reducerede analyseprogrammer.
Anlæg
Genfinding ved forskellige
analyseprogrammer i %
Forskellige analyseprogrammer
antal
fund
> 0,1
µg/l
fund af
pesticider
over grænseværdi
for pesticider
A Ved analyse af alle pesticider
(fuldt
program)
628 366
223
100
100
B Analyseres kun for triaziner og
BAM genfindes
628 320
201
87,4
90,1
C Bakterielle parametre over
grænseværdien
613
--
298
D Analyseres for triaziner, BAM og
bakterier over grænseværdier
628
--
365
E Analyseres for triaziner, BAM og
bakterier o. grænseværdi genfindes
(Fællesmængde for A og D
*
)
628
213
-
95,5
F Analyseres kun for BAM genfindes
628 259
179
70,8
80,3
G Analyseres for BAM og bakterier
over grænseværdien findes
628 392
**
312
***
H Fællesmængde for A og G
****
628 315
192
86,1
I Analyseres for atrazin, BAM og
bakterielle parametre over
grænseværdierne findes
628
209
93,7
*
Genfinding af boringer som overskrider grænseværdi for pesticider når der analyseres for triaziner, BAM og
bakterielle parametre.
**
Med fund af BAM og/eller med overskridelse af en eller flere bakterielle parametre.
*** Med fund af BAM
> 0,1 µg/l og/eller med
overskridelse af en eller flere bakterielle parametre.
**** Genfinding af boringer som overskrider grænseværdi for pesticider i drikkevand når der kun ses på BAM og
bakterielle parametre over grænseværdierne for drikkevand.
Tabel 34 omfatter kun de pesticidanalyser som er gennemført for de 628 små
vandforsyningsanlæg, og det kan derfor ikke udelukkes at et større analyseprogram som f.eks.
havde omfattet deethylisopropylatrazin eller andre nedbrydningsprodukter ikke vil kunne
genfindes med de reducerede analyseprogrammer.
background image
84
Af tabel 34 fremgår, at der er fundet pesticider en eller flere gange i 366 (58,3%) af de
undersøgte anlæg, og at grænseværdien var overskredet i mindst en analyserunde for et eller
flere af de analyserede stoffer i 223 (35,5%) af anlæggene. Ved en gennemførelse af det fulde
analyseprogram, tabel 34, er genfindingen sat til 100%.
Hvis analyseprogrammet reduceres til triaziner og BAM vil der kunne genfindes 87,4% af alle
anlæg med fund af pesticider, og 90,1% af alle anlæg med fund over grænseværdien på 0,1
µg/l.
Analyseres for triaziner, BAM og bakterielle parametre findes 365 anlæg med overskridelser
af grænseværdierne for drikkevand for henholdsvis pesticider og bakterier. Fællesmængden
med de anlæg med fund ved det fulde analyseprogram er 213 anlæg svarede til en genfinding
95,5% af alle anlæg med overskridelser af grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.
BAM er fundet i 259 (41,2%) af de analyserede anlæg og i 179 (28,5%) er grænseværdien for
drikkevand på 0,1 µg/l overskredet. Analyseres kun for BAM vil der kunne genfindes 80,3%
af alle anlæg som overskrider grænseværdien for pesticider. Analyseres der både for BAM og
bakterielle parametre vil der kunne genfindes 86,1% af alle anlæg med overskridelser af
grænseværdien for pesticider i drikkevand.
Gennemføres et reduceret analyseprogram som omfatter BAM og atrazin vil der blive fundet
191 anlæg med overskridelser af grænseværdien svarende til en genfinding på 85,6% af det
fulde analyseprogram. Medtages også analyse for bakterielle parametre vil der kunne
identificeres 209 ud af 223 anlæg som overskrider grænseværdien for pesticider, svarende til
en genfinding på 93,7 %.
Det er muligt at genfinde op til 95,5% af alle anlæg ved at anvende et reduceret
analyseprogram, som omfatter BAM, gruppen "triaziner" og de bakterielle parametre. Vælges
udelukkende at analysere for atrazin, BAM og de bakterielle parametre genfindes 93,7% af
alle anlæg med overskridelser af grænseværdien for pesticider.
Der er således gode muligheder for at identificere anlæg med overskridelser af grænseværdien
ved at anvende et reduceret analyseprogram, f.eks. ved en screening, hvor der anvendes
metoder, der er udviklet til screenings formål og som dermed er økonomisk favorable.
background image
85
Referencer
Aktstykke 286 af 12/8 1998 til initiativer til styrket indsats for vandmiljøet og fremme og
opretholdelse af økologisk omlægning.
Binzer, K. og Stockmarr, J., 1994: Geologisk kort over Danmark 1:500.000.
Prækvartæroverfladens højdeforhold. Det danske landområde samt Kattegat, indre
farvande og farvandet omkring Bornholm. Med bidrag af Holger Lykke Andersen. DGU
kortserie 44.
Brüsch, W., 2002: Statusrapport 2002. Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg.
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Rapport 2002/87.
GEUS, 2003 (ed. L. F. Jørgensen): Grundvandsovervågning 2003. Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, GEUS. Særudgivelse.
GEUS, 2002 (ed. L. F. Jørgensen): Grundvandsovervågning 2002. Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse. Særudgivelse.
Kjær, J., Ullum, M., Olsen, P., Sjelborg, P., Helweg, A., Mogensen, B.B., Plauborg, F., Grant,
R., Fomsgaard I.S. & Brüsch, W., 2003: The Danish Pesticide Leaching Assessment
Programme. Monitoring results May 1999 - June 2002 Third report. Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelse.
Miljøstyrelsen 2000: NOVA-2003. Programbeskrivelse for det nationale program for
overvågning af vandmiljøet 1998-2003.
Dansk Vand- og Spildevandsforening, 2002: Vandforsyningsstatistik 2001.
Alfred Jørgensen Laboratorium, 1996:. Brev vedrørende pesticidanalyser til Fyns Amt sendt til
GEUS d. 12.01.1996 om analyse af vandprøver fra 40 små vandforsyningsanlæg.
background image
87
Bilag - Interviewskemaer
background image
1. Oplysningsskema for tildeling af DGU nr. ved GEUS
Undersøgelsesnummer
Projekt: Pesticidforurenet vand i
Anlægsnummer
små vandforsyninger (1-9 husstande)
DGU nr.
Skemaer indsendes til
GEUS, Thoravej 8, 2400 København NV. att.: Niels Kelstrup, tlf. 3814 2910
For hurtig behandling kan skema 1 også sendes med e-post til:
geusborearkiv@geus.dk
.
.
-V -
-00
Ejer: ...................................................... Tlf. nr. ............................................
Adresse: ..........................................................................................................
Boringens adresse: .....................................
Kommune: .......................................
o
Brønd
o
Boring
o
Boring i brønd
Antal husstande der forsynes: .............................
Afstand til andre brønde/boringer indenfor ca. 100 m
I drift
hvis Nej så Sløjfet
DGU.
nr.
Afstand til anden
o
Boring eller
o
Brønd ..........m
o
Ja
o
Nej
o
Ja
o
Nej
.....................
Afstand til anden
o
Boring eller
o
Brønd ..........m
o
Ja
o
Nej
o
Ja
o
Nej
.....................
Anlæggets anvendelse:
Anlæggets placering:
Årligt vandforbrug
(udover drikkevandforsyning)
o
Gårdsplads
_
Kreaturvanding
o
Have
o
I bygning
.............................
m
3
_
Andet ................................................
o
Mark
_
Andet: ...............................................
o
Andet: ....................................
Indsamling af borejournaler eller kemianalyser fra:
_
Ejer
_
Amt
_
Andre: ......................................................................
Terrænkote :
(m. med én decimal) ........................... meter
Målepunkt: ............................................
cm .........
o
Over terræn
o
Under terræn
Lokalisering (GPS)
o
ED50
UTM-X:
UTM-Y:
Datum:
o
WGS84
Situationsskitse. Beliggenhed af boring/brønd og andre installationer
indenfor en afstand af ca. 100 m.
4-cm kort (hvis ikke GPS) :
Indmåling i mm fra kortkant
Udfyldt af:
Amt
o
Kbh. A.
.......................................
o
SST. A.
o
Sdr.J. A.
Dato : ................................
o
Viborg A.
background image
2. Generel beskrivelse af forsyningsanlæggets omgivelser
Undersøgelsesnummer
Projekt: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger (1-9 husstande)
Skemaer indsendes med post til:
GEUS, Thoravej 8, 2400 København NV. att.: Niels Kelstrup, tlf. 3814 2910
.
Arealanvendelse på ejendommen og i dennes omgivelser de sidste 3 år:
_ Privat beboelse
_ Landbrug
_ Frugtavl
_ Vinter korn
_ Træer
_ Vår korn
_ Buske
_ Græs/kløver i omdrift
_ Jordbær
_ Roer
_ Planteskole
_ Ærter
_ Pyntegrønt/juletræer
_ Vinter raps
_ Golf/fodbold anden fritid
_ Vår raps
_ Skov
_ Andre frø
_ Naturareal/Hede
_ Majs
_ Brakareal
_ Kartofler
_ Villabebyggelse
_ Grøntsager
_ Andet:...................................................................................................................
Opbevaring af bekæmpelsesmidler:
Opbevaring af tom emballage:
_ Under tag
_ Under tag
_ Udendørs
_ Udendørs
_ Ved boring/brønd
_ Ved boring/brønd
_ Andet: .............................................
_ Andet: ....................................................
Andre installationer indenfor ca. 100 m fra brønd/boring
_ Vaskeplads:
............ m
Bund befæstet
o Ja o Nej o Ved ikke
_ Nedgravet pesticidaffald/emballage:
...... m
_ Uheld/spild:
............ m
_ Sivebrønd:
............ m
_ Septiktank:
............ m
_ Kloakledning:
............ m
_ Mødding:
............ m
Bund tæt
o Ja o Nej o Ved ikke
_ Ajlebeholder:
............ m
_ Gylletank
............ m
_ Ensilagebeholder
............ m
_ Olietank
............ m
Nedgravet
o Ja o Nej o Ved ikke
_ Benzin/diesel stander
............ m
_ Tagvand/nedløbsrør
............ m
_ Andet: ................................. ............ m
Afstand til veje/jernbane indenfor ca. 100 m fra boring/brønd:
_ Markvej:
............ m
_ Privatvej:
............ m
_ Kommunalvej:
............ m
_ Amtsvej:
............ m
_ Motorvej:
............ m
_ Jernbane:
............ m
_ Andet: ................................. ........................................................................... m
background image
2. Generel beskrivelse af forsyningsanlæggets omgivelser
Side 2
Projekt: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger (1-9 husstande)
Skemaer indsendes med post til:
GEUS, Thoravej 8, 2400 København NV. att.: Niels Kelstrup, tlf. 3814 2910
Hyppigst anvendte plantebekæmpelsesmidler de sidste fem år:
max 3 krydser
o
Glyphos
at
Zeppelin, Roundup, Thouchdown, Folar, Roxxon, Glyphonova,
Dan-Kvik, Glyphogan, All Out Bio.
o Dichlobenil
Casoron G, Prefix 8, Prefix G, Shell Prefix G.
o Isoproturon
Arleon fl.E, Dublet, Tolkan L, Inter-isoprutoron.
o Mancozeb
Dithane, Tridex, LSF Mancozeb, Kill-it, Ridomil, Wolf-rosenspray,
Karathane combi.
o Maneb
Vondac, AAmangan, AAmasul, AAstimazul, Aazimag, Ami skurv og
skimmel, DAG, Derosal, Dithane, DLG EK, Manocol, Manzate, PLK,
Trimangol, Triziman.
o Pendimethalin
Stomp, Inter-pendimethalin, Stomp SC.
o MCPA
Herbatox, Metaxon, M-750, Danacetat, Ariane, Stellon, Flux Extra,
Herbalon, Herbamix, Herba-Mix, Wee-hor, Herbazolin, Hormonmix,
Probatox, Shell M, Pesco
o Metamitron
Gotix, ND, Goliath, Metafol, JBC metamitron.
o Mechlorprop
Herbatox, Optica Meko, Herbalon, Stellon, DLG M, Fuchs-propion,
Herbamix, Herbaprop, Iso-Cornox, Tellusol græsrens, Triban,
Resolut extra, Proxtat 30.
o Bentazon
Basagran 480, Basagran M75, Ladok TE
o Terbuthylazin
Ladok TE, Inter-Terbuthylazin, Kemprim, Folar, Lido, Toloran,
Fenoron,Gardoprim, Pramitol, Seltoran.
o Dimethoat
KVK dimethoat, Perfekthion, DLG, EVA Roxion, FSA Danadim
dimethoat, Fuchs dimethoat, Lindinger dimet, Midol, Mortalin,
Muscatox, Rentokil-Dimethoat, Shell - dimethoat, Tan-dimethoat
o Dichlorprop
Herbatox, Duplosan Trio, Herbamix, DLG-prop-mix, Optica, Astix,
Lindinger Combi, Hormon-mix, NA-mix, Probatox, Prokamix,
Propimix, Propinox-D, Shell-D, Shell Proxtat DP, Shellprox-30,
Toxan.
o Diuron
Karmex, Inter-diuron, Ustinex PA
o 2,4-D
Herbatox, Optica Meko, Herbatox, Duplosan, DLG-M, Herbamix,
Chloea, DAG-D, DicotoxDisol, NA-mix, KVK herbatox,
Plænerenser,
Prokamix, Prox super, Porxtat, Propinox, Resolut, S/48 brun, Toxan,
Shell D50, Wee- Hormon 50 AD og 80D
o Metsulfuron methyl
Ally, Allie/Ally 20 DF.
o Simazin
Gesatop 500, Simazin 500, DLG Simazin, Fsagro Sima, Geigy,
Gesatop, Simadex, Lindinger Simazin.
o Andet ..................... ..............................................................................
o
Andet ..................... .............................................................................
background image
3. BRØND
Supplerende oplysningsskema
Undersøgelsesnummer
Projekt: Pesticidforurenet vand i
Anlægsnummer
små vandforsyninger (1-9 husstande)
DGU nr.
Skemaer indsendes med post til:
GEUS, Thoravej 8, 2400 København NV. att.: Niels Kelstrup, tlf. 3814 2910
.
.
-V -
-00
Brønddata:
Placering af taphane for prøvetagning:
Brønd udført år: ..................
_ Ukendt
o Før o Efter hydrofor
o Før o Efter filter
Prøvetagningssted:
Brønddiameter: .................. cm
o Udendørs
Brønddybde: ...................... m.u.t. (én decimal)
o Stald
Vandspejl: ........................ m.u.t. (én decimal)
o Udhus
Brøndkarm: ...................... cm over terræn
o Bryggers
o Køkken
o Andet .................................
Brøndmaterialer mv.:
Brøndvæg:
Materiale:
Brønddækselmateriale:
_ Cementringe
_ Jern
_ Mursten
_ Cement
_ Kampesten
_ Træ
_ Andet: ............................
_ Andet: .................................
Dæksel:
o Intakt: o Defekt o Ved ikke
Omgivelser:
Terrænfald:
o Bort fra brønd
o Mod brønd
o Intet fald
Belægning på arealet omkring brønden:
Risiko for tilstrømning
_ Sten/Brosten
af overfladevand til brønd:
_ Grus/jord
o Stor risiko
_ Græs
o Mulig risiko
_ Asfalt
o Ikke sandsynlig
_ Cement
_ Andet: ..................................................................
Forureningsrisiko generelt:
o Stor risiko
o Mulig risiko o Lille risiko
o Konstateret forurening
Teknisk Anlæg:
Pumpe:
o Dykpumpe
o Ejektor
o Borerørspumpe
o Stempelpumpe
o Anden pumpe ............................
_ Ledningsnetpumpe
Hydrofor:
o Ja o Nej
Filter:
o Ingen filter o Sand o Marmor o Andet ...........
Udfyldt af:
Amt:
o Kbh. A.
................................................................................
o SST. A.
o Sdr.J. A.
Dato : ........................................................................
o Viborg A.
background image
4. BORING
Supplerende oplysningsskema
Undersøgelsesnummer
Projekt: Pesticidforurenet vand i
Anlægsnummer
små vandforsyninger (1-9 husstande)
DGU nr.
Skemaer indsendes med post til:
GEUS, Thoravej 8, 2400 København NV. att.: Niels Kelstrup, tlf. 3814 2910
.
.
-V -
-00
o Tørbrønddata o Pumpehusdata:
Placering af taphane for prøvetagning:
o Cementbrønd
o Før o Efter hydrofor
o Glasfiberbrønd
o Før o Efter filter
o Ingen tørbrønd
o Andet ...............
Prøvetagningssted:
Brønddiameter: .................. cm
o Udendørs
Brønddybde: ...................... m.u.t. (én decimal)
o Stald
Pumpehusgulv:
o ............. m.u.t. (én decimal)
o Udhus
o ............. m.over.t. (én decimal)
o Bryggers
Vandspejl: ........................ m.u.t. (én decimal)
o Køkken
Brøndkarm: ...................... cm over terræn
o Andet .................................
Top af borerør over bund/gulv: ................. cm
Top af borerør:
o ............ cm over terræn
Top af borerør:
o ............ cm under terræn
Tilstand m.v.:
Sider i tørbrønd
o Tætte
o Utætte o Ved ikke
Bund af tørbrønd/gulv i pumpehus
o Tæt o Utæt
o Ved ikke
o Tør o Våd
o Ved ikke
Sump i bund af tørbrønd/pumpehus
o Ja
o Nej
o Ved ikke
Er der fundet vand i tørbrønden:
o Ja
o Nej
o Ved ikke
Hvis ja, løb det ned i boring:
o Ja
o Nej
o Ved ikke
Tegn på tidligere vand i tørbrønd
o Ja
o Nej
o Ved ikke
Lænsepumpe:
o Intakt o Defekt o Ved ikke
Afløb fra tørbrønd/pumpehus:
o Ja
o Nej
o Ved ikke
Pumpehusets generelle tilstand.
o God
o Med mangler
o Ved ikke
Tørbrøndsmaterialer/pumpehusgulv m.v.:
Bundmateriale/gulvmateriale: Brønddækselmateriale:
_ Cement:
_ Jern
_ Ler/jord:
_ Cement
_ Andet: ............................
_ Træ
_ Andet: .................................
Dæksel:
o Intakt: o Defekt o Ved ikke
Teknisk Anlæg:
Pumpe:
o Dykpumpe
o Ejektor
o Borerørspumpe
o Stempelpumpe
o Anden pumpe ............................
_ Ledningsnetpumpe
Hydrofor:
o Ja o Nej
Filter:
o Ingen filter o Sand o Marmor o Andet ...........
background image
4. BORING
Supplerende oplysningsskema
Side 2
Projekt: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger (1-9 husstande)
Skemaer indsendes med post til:
GEUS, Thoravej 8, 2400 København NV. att.: Niels Kelstrup, tlf. 3814 2910
Omgivelser:
Terrænfald:
o Bort fra tørbrønd
o Mod tørbrønd
o Intet fald
Belægning på arealet omkring tørbrønden:
Risiko for tilstrømning
_ Sten/Brosten
af overfladevand til tørbrønd
_ Grus/jord
o Stor risiko
_ Græs
o Mulig risiko
_ Asfalt
o Ikke sandsynlig
_ Cement
_ Andet: ........................................
Forureningsrisiko generelt:
o Stor risiko
o Mulig risiko
o Lille risiko
o Konstateret forurening
Boringsdata.
Boring udført (år): ..................
_ Ukendt
Brøndborer: .....................................
Forerørsdiameter mm: .............. (målt)
Boringsdybde m.u.t.: ............... (evt. fra borejournal)
Vandstand m.u.t.: ................... (målt)
Forerørsmateriale:
o PVC
o Jern
o PEH
o Andet: ...........................................................................
Forerørstop:
o Lukket o Åbent o Ved ikke
Forerørsforsegling:
o Ja
o Nej
o Ved ikke
o Tæt o Utæt o Ved ikke
Jordlagsbeskrivelse (evt. henvisning til allerede registreret boring) :
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
Udfyldt af:
Amt
o Kbh. A.
................................................................................
o SST. A.
o Sdr.J. A.
Dato : ........................................................................
o Viborg A.
background image
5. BORING I GAMMEL BRØND
Supplerende oplysningsskema
Undersøgelsesnummer
Projekt: Pesticidforurenet vand i
Anlægsnummer
små vandforsyninger (1-9 husstande)
DGU nr.
Skemaer indsendes med post til:
GEUS, Thoravej 8, 2400 København NV. att.: Niels Kelstrup, tlf. 3814 2910
.
.
-V -
-00
_ Brønddata
_ Pumpehusdata: Placering af taphane:
Brønd udført år: ..................
_ Ukendt
o Før o Efter hydrofor
Boring udført år: ..................
_ Ukendt
o Før o Efter filter
Brønddiameter: .................. cm
Prøvetagningssted:
Brønddybde: ...................... m.u.t. (én decimal)
o Udendørs
Pumpehusgulv:
o ............. m.u.t. (én decimal)
o Stald
o ............. m.over.t. (én decimal)
o Udhus
Vandspejl: ........................ m.u.t. (én decimal)
o Bryggers
Brøndkarm: ...................... cm over terræn
o Køkken
Top af borerør over bund/gulv: ................. cm
o Andet .................................
Top af borerør:
o ............ cm over terræn
Top af borerør:
o ............ cm under terræn
Pumpehusets generelle tilstand.
o God
o Med mangler
o Ved ikke
Brøndmaterialer m.v.:
Brøndvægmateriale:
Brønddækselmateriale:
_ Cementringe
_ Jern
_ Mursten
_ Cement
_ Kampesten
_ Træ
_ Andet: ............................
_ Andet: .................................
o Intakt: o Defekt o Ved ikke
Teknisk Anlæg:
Pumpe:
o Dykpumpe
o Ejektor
o Borerørspumpe
o Stempelpumpe
o Anden pumpe ............................
_ Ledningsnetpumpe
Hydrofor:
o Ja o Nej
Filter:
o Ingen filter o Sand o Marmor o Andet ...........
Omgivelser:
Terrænfald:
o Bort fra brønd/boring o Mod brønd/boring o Intet fald
Belægning på arealet omkring brønd/boring:
Risiko for tilstrømning
_ Sten/Brosten
af overfladevand til brønd/boring
_ Grus/jord
o Stor risiko
_ Græs
o Mulig risiko
_ Asfalt
o Ikke sandsynlig
_ Cement
_ Andet: ........................................
Forureningsrisiko generelt:
o Stor risiko
o Mulig risiko
o Lille risiko
o Konstateret forurening
background image
5. BORING I GAMMEL BRØND
Supplerende oplysningsskema
Side 2
Projekt: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger (1-9 husstande)
Skemaer indsendes med post til:
GEUS, Thoravej 8, 2400 København NV. att.: Niels Kelstrup, tlf. 3814 2910
Boringsdata:
Boring udført (år): ..................
_ Ukendt
Brøndborer: ....................................
Forerørsdiameter mm: ............. (målt)
Boringsdybde m.u.t.: .............. (evt. fra borejournal)
Vandstand m.u.t.: ................... (målt)
Forerørsmateriale:
o PVC
o Jern
o PEH
o Andet: ...........................................................................
Forerørstop:
o Lukket o Åbent o Ved ikke
Forerørsforsegling:
o Ja
o Nej
o Ved ikke
o Tæt o Utæt o Ved ikke
Jordlagsbeskrivelse (evt. henvisning til allerede registreret boring) :
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
......................................................
.......................................................
Udfyldt af:
Amt
o Kbh. A.
................................................................................
o SST. A.
o Sdr.J. A.
Dato : ........................................................................
o Viborg A.
background image
VEJLEDNING
Til brug ved udfyldelse af indberetningsskema, interviewskema m.m.
Side 1
Projekt: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger (1-9 husstande)
Skemaer indsendes med post til:
GEUS, Thoravej 8, 2400 København NV. att.: Niels Kelstrup, tlf. 3814 2910
Fælles for alle skemaer.
I alle skemaer er anvendt
o eller _.
o Cirklen anvendes til at indikere alternativer, hvor kun en må afkrydses
_ Firkanten kan anvendes til flere parallelle oplysninger. Der må således sættes flere krydser.
Alle skemaer sendes ind til GEUS i papirformat for fælles indtastning hos GEUS. Informationerne vil herefter blive
redistribueret til de respektive amter.
For hurtigt at få et DGU nr. kan Skema 1 indsendes pr. e-post til adressen
geusborearkiv@geus.dk
Det er da kun nødvendigt at udfylde de med gult markerede felter. Man kan i denne sammenhæng dobbelt-klikke på
o eller _ skrive x, så får man eller (i hvert fald i WORD) og det er OK.
Skema 1 skal under alle omstændigheder også indsendes i fuld udfyldt tiltand i papirformat for efterfølgende
indlæsning hos GEUS.
1. Oplysninger til tildeling af DGU nummer ved GEUS.
Undersøgelsesnummer . I skemaet er anvendt et undersøgelsesnummer, der altid skal påføres. Det er blot et lb.nr.
som påføres af Amtet. Det består at et 3-cifret kommune-nr. og et 3-cifter løbenummer, f.eks. 218.023.
Undersøgelsesnummeret følger vandforsyningsanlægget og den/de enkelte brønde eller boringer og den generelle
beskrivelse af omgivelserne. Anlægsnummeret består af kommune-nr., virksomhedskode (V95 eller V03)
løbenummer og undernummer. Sidstnævnte vil i denne sammenhæng altid være 00. Når anlægget har DGU nr.
udfyldes dette også.
Bemærk at hvis der skulle være anlæg med mere end en boring eller brønd skal der udfyldes et skema for hver
boring/brønd, med hvert sit DGU nr. men de skal have samme undersøgelsesnummer.
Ejers adresse (vandværksbestyrerens) og boringens adresse behøver ikke være den samme.
Mange af de besøgte anlæg vil have et DGU nr. Det vil derfor være en god ide forud for undersøgelsen at konsultere
amtets borearkiv for eventuelle oplysninger om det på gældende anlæg. Afstand til andre boringer/brønde indenfor
ca. 100 m har bl.a. dette formål.
Der kan være flere boringer ved en ejendom/vandværk. Der kan i tidens løb være udført erstatningsboringer og ikke
alle kan være registrerede med DGU nr. For en sikker identifikation af den enkelte boring er det nødvendigt med
oplysninger om andre boringer. En anden boring, der er i drift kan influere på tilstrømningen til den boringen, der
undersøges. Ældre boringer sløjfede eller ikke sløjfede kan være nemme adgangsveje for forureninger.
Anlæggets anvendelse og placering. Der er en forudsætning for anlæggets interesse i denne undersøgelse, at det
anvendes til drikkevandsforsyning til mennesker, men herudover kan det indvundne vand også anvendes til andre
formål. Samtidig ønskes det årlige vandforbrug (sidste år) oplyst.
Indsamling af borejournaler og analyser er især vigtig for anlæg, hvorom der ikke tidligere findes oplysninger om
dybde og jordlag. Ældre analyser kan bidrage til at belyse den generelle udvikling i vandkvaliteten på lokaliteten.
Terrænkote og målepunkt. Brøndens/boringens kote oplyses med 0,1 meters nøjagtighed, tillige med oplysning om
målepunkt og dettes placering i cm over/under terræn. Evt. en tegning på situationsplanen.
Lokalisering. Boringerne lokaliseres med GPS-instrument og koordinater oplyses med 1 meters nøjagtighed. Husk
at afkrydse Datum .
Situationsplan. Her tegnes en planskitse over den relative placering af anlæg m.m. Boringen/brønden indmåles i
forhold til terrængenstande der findes på 4-cm kortet som ved vanlig lokalisering. Hvis der ikke er anvendt GPS til
positionering oplyses 4-cm kort og placeringen i mm fra kortkant
Det er vigtigt at alle skemaer udfyldes med navn, dato og Amt.
background image
VEJLEDNING
Side 2
Projekt: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger (1-9 husstande)
Skemaer indsendes med post til:
GEUS, Thoravej 8, 2400 København NV. att.: Niels Kelstrup, tlf. 3814 2910
2.
Generel beskrivelse af forsyningsanlæggets omgivelser.
Arealanvendelsen de sidste 3 år i boringens omgivelser vil ofte være en indikation på, hvilke bekæmpelsesmidler
der kan have været sandsynlige. Egentlig burde indvindingsoplandet til boringen/ brønden være undersøgt. Af
tidsmæssige grunde indskrænkes oplysningerne til, hvad ejeren kan oplyse.
Feltet vedrørende opbevaring af bekæmpelsesmidler og tom emballage udfyldes.
Andre installationer i boringens/brøndens omgivelser kan influere vandkvaliteten. Placeringer og indretning af
vaskeplads, hvor beholdere anvendt til bekæmpelsesmidler rengøres har afgørende betydning i denne undersøgelse.
Veje og jernbaner kan være behandlede med bekæmpelsesmidler og derved påvirke vandkvaliteten.
I tabellen over en lang række aktivstoffer , der har været almindeligt anvendt gennem de sidste 5 år, sættes op til 3
krydser for stoffer der har været anvendt hyppigst i nærheden af brønden/boringen. Der er plads til at notere andre
stoffer.
3. Brønd. (og 5 Boring i gammel brønd)
Undersøgelsesnummer, anlægsnummer og DGU nr. udfyldes alle tre.
Brønddata. Bemærk, at brønddybde og dybde til vandspejl refererer til terræn, ikke til brøndkarm. Hvis det er
muligt så pejl brønd. Målepunkt tages fra skema 1. Placering af taphane for prøvetagning og prøvetagningssted
udfyldes.
Brøndmaterialer. Formålet er at belyse brøndens tekniske udformning.
Omgivelser. Kan overfladevand løbe direkte ned i brønden? Er der direkte infiltrationsmuligheder omkring
brønden? Hvordan er forureningsrisikoen generelt?.
Teknisk anlæg oplysning om pumpetype burde give sig selv. Oplysninger om hydrofor og filter burde stå nær
"Placering af taphane", men det passede bedre i skemaet her.
4. Boring. (og 5 Boring i gammel brønd)
Undersøgelsesnummer, anlægsnummer og DGU nr. udfyldes alle tre.
Det oplyses om der er tale om tørbrøndsdata eller pumpehusdata . Bemærk, at brønddybde og dybde til vandspejl
refererer til terræn, ikke til brøndkarm. Hvis det er muligt så pejl brønd. Placering af taphane for prøvetagning og
prøvetagningssted udfyldes. Bemærk at dybde til vandstand og bund refererer til terræn. Oplysninger om top af
borerør over bund og om der står vand eller om der er tegn på, at der har stået vand i tørbrønden er vigtige.
Tilstand har til formås at belyse det forureningsrisici i tørbrønd eller pumpehus. Oplysninger om tætte/utætte sider
og bundmateriale udfyldes ikke for glasfiberbrønd.
Brøndmaterialer. Formålet er at belyse tørbrøndens eller pumpehusets tekniske udformning.
Teknisk anlæg oplysning om pumpetype burde give sig selv. Oplysninger om hydrofor og filter burde stå nær
"Placering af taphane", men det passede bedre i skemaet her.
Omgivelser. Kan overfladevand løbe direkte ned i brønden? Er der direkte infiltrationsmuligheder omkring
brønden? Hvordan er forureningsrisikoen generelt?.
Boringsdata. Der foretages nogle målinger med det formål at identificere boringen. Er den ikke tidligere indberettet
til GEUS fremskaffes så mange oplysninger som muligt, f.eks. borejournal.
Beskrivelse af jordlag kan ske på grundlag af lodsejers oplysninger Eventuel borerapport vedlægges.
Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger, rapport