Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Vand og jord > Overvågnings-programmer > Grundvandsovervågning

 Grundvandsovervågning GRUMO

Denne hjemmeside giver en præsentation af grundvandsovervågningen. Her findes link til rapporter, som præsenterer resultater baseret på data, der er indsamlet i overvågningsprogrammet siden 1989. Naturstyrelsen er ansvarlig for den praktiske gennemførsel af programmet, mens GEUS fungerer som fagdatacenter og er ansvarlig for afrapporteringen.
Kontakt

Lærke Thorling Sørensen
Seniorrådgiver
Lærke Thorling Sørensen, CV
Mail: lts@geus.dk
Telefon: 2055 5260

Flemming Larsen
Statsgeolog
Flemming Larsen, CV
Mail: flar@geus.dk
Telefon: 9133 3561


 

GNOI-rapport



GNOI/GEUS rapport 2014/37

GRUMO-rapporter

Nyt billede (28) - Kopi.jpg

Grundvandsovervågning 2014

Grundvandsovervågning 2013  

Grundvandsovervågning 2012  

Grundvandsovervågning 2011  

Grundvandsovervågning 2010  

Grundvandsovervågning 2009  

Grundvandsovervågning 2008  

 

 

Grundvandsovervågning 2004  

Grundvandsovervågning 2003  

Grundvandsovervågning 2002  

Grundvandsovervågning 2001  

Grundvandsovervågning 2000  

Grundvandsovervågning 1999  

Grundvandsovervågning 1999  

Formål
Den landsdækkende grundvandsovervågning, GRUMO er en del af det nationale overvågningsprogram af vand og natur: NOVANA.

Formålet og overvågningsdesignet er i den nuværende programperiode 2011 - 2015 tilpasset kravene til grundvandsovervågning i Vandrammedirektivet og Grundvandsdirektivet, og der er blandt andet kommet øget fokus på at beskrive kvaliteten af det grundvand, der strømmer til de danske ferske vande og vådområder.

De nationale overvågningsprogrammer blev oprindelig iværksat som en konsekvens af vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987, og havde dengang to hovedformål: For det første, at gennemføre effektmålinger af Vandmiljøplanerne og de generelle landbrugsreguleringer i forhold til vandmiljøets belastning med kvælstof og fosfor. For det andet var der, specielt for grundvands-overvågningen, det formål generelt at følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og størrelse, for også i fremtiden at kunne sikre Danmarks befolkning drikkevand af god kvalitet. Overvågningen skal endvidere sikre viden med henblik på en løbende justering af vandværkernes boringskontrol.

Overvågningen af grundvandet skal sikre en løbende opbygning af viden om grundvandets kvalitet og grundvandets egnethed til produktion af drikkevand. Endelig skal overvågningen skaffe viden om, i hvilken grad grundvandets kvalitet medfører forurening af vandløb og andre vandområder, idet grundvandets kvalitet er af væsentlig betydning for vandkvaliteten i fx vandløb.

Grundvandsovervågningen har samlet set til formål at:

  • Fremskaffe den fornødne viden om status og udvikling i grundvandets kvalitet og kvantitet og om årsagerne til ændringer, så der i fremtiden vil være tilstrækkelige vandmængder i de rette kvaliteter til at dække både samfundets behov for vandforsyning og samfundets behov for vand i naturen for at opnå de ønskede miljømål
  • Overordnet dokumentere effekten af vandmiljøplanerne og anden relevant miljøregulering på grundvandsressourcens kvalitet og størrelse - herunder de ønskede miljømål er opfyldt og om udviklingen går i den ønskede retning
  • Opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning
  • Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til beskyttelse og udnyttelse af grundvandsressourcen, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer og tilvejebringe en bedre forståelse af sammenhængen mellem grundvand og overfladevand
  • Løbende formidling om grundvandets kvalitet og kvantitet, internationalt og nationalt



Overvågningsaktiviteter
Grundvandets kvalitet overvåges i GRUMO-programmet i omkring 1000 overvågningsboringer, hvor der indsamles prøver, der undersøges for en lang række stoffer som nitrat, pesticider, klorid, arsen, organiske forureningskomponenter mv. Prøvetagningshyppigheden etr størst i boringer, hvor der findes påvirkning fra menneskelige aktiviteter.

Ud over GRUMO-overvågningen overvåges grundvandet også af vandværkerne. Kvaliteten overvåges i de enkelte indvindingsboringer med jævne mellemrum (normalt 3-5 år), den såkaldte boringskontrol.

Grundvandets kvantitet overvåges gennem det Nationale pejleprogram, hvor grundvandsstanden måles flere gange dagligt. Derudover skal vandværker, markvandere og andre enkeltindvindere indberette de årlige oppumpede vandmængder til den fællesoffentlige database JUPITER. 

 

Stationsnet for grundvandsovervågningen i Danmark i 1988-2012  

Stationsnet for grundvandsovervågningen i Danmark i 1988-2012



Rapportering
Status for grundvandsovervågningen er siden 1989 (dog ikke 2006) hvert år blevet præsenteret af GEUS i en rapport, der siden 2005 kun udkommer i elektronisk form. Der er links til alle rapporter, der foreligger elektronisk, i venstre kolonne.

 

Grundvand – natur - overfladevand - GNOI.
Der er igangsat et udviklingsarbejde, der retter sig mod grundvandets samspil med økosystemer i tør natur og overfladevand. Særligt er der behov for en bedre metode til at beskrive og overvåge, hvorledes disse økosystemers tilstand påvirkes af grundvandets kemiske sammensætning og ændringer i grundvandsspejlets beliggenhed, herunder forekomst af periodisk oversvømmede arealer.
GNOI (Grundvand, natur og overfladevandsinteraktion) er et delelement af det nationale overvågningsprogram for perioden
2011-15, og har som formål at (jfr. programbeskrivelsen) at bevare og forbedre af den økologiske kvalitet i nogle naturtyper som er afhængige af grundvandskvalitet og -mængde, fx kær og moser gennem karakterisering og overvågning, jf. kravene i Vandrammedirektivet og Grundvandsdirektivet. GNOI skal således danne basis for risikovurderingen og basisanalysen, samt give grundlag for opstilling af strategiske overvågningsprogrammer i henhold til vandplanerne.

I følge Vandrammedirektivet (EC, 2000) og Grundvandsdirektivet (EC, 2006) skal grundvandets kemiske og kvantitative tilstand overvåges, såvel gennem kontrolovervågning, der skal give en repræsentativ tilstandsbeskrivelse, som gennem mere målrettet operationel overvågning, der iværksættes som følge af risikovurderingen.

Overvågningen skal således gennem karakterisering og etablering af tidsserier bidrage til at beskytte både drikkevand og økosystemer, og danne udgangspunktet for fastsættelse af tærskelværdier for forurenende stoffer fra diffuse kilder, hvis der er risiko for at påvirkningerne forhindrer god økologisk tilstand af både afhængige terrestriske økosystemer og tilknyttede vandøkosystemer.

Samtidig er grundvandets kvantitative og kvalitative tilstand af afgørende betydning for, om de grundvandsafhængige terrestriske naturtyper og vandøkosystemerne kan opnå henholdsvis en god/høj naturtilstand og en gunstig bevaringsstatus jf. Habitatdirektivet og god økologisk og kemisk tilstand i forhold til Vandrammedirektivet.

I 2013 besluttede Naturstyrelsen (NST), at iværksætte en basis karakterisering, der skal karakterisere samspillet mellem grundvand, natur og overfladevand i Urup Dam på Fyn.


Programbeskrivelse og organisering af grundvandsovervågningen
Miljøministeriet er overordnet ansvarlig for grundvandsovervågningen, GRUMO. De lokale enheder hos Naturstyrelsen står for den praktiske gennemførsel af programmet.

Programbeskrivelsen for grundvandsovervågningen 2001-2015 fremgår af NOVANA del 1 og NOVANA 2 del.

GEUS er fagdatacenter for grundvand og boringer, hvilket betyder, at GEUS leverer overvågningsfaglig rådgivning samt udarbejder og vedligeholder de tekniske anvisninger. GEUS udarbejder den årlige statusrapport, der kan downloades fra denne hjemmeside.

  • Det samlede overvågningsprogram har sin egen hjemmeside hos Naturstyrelsen. Se HER.
  • Den samlede programbeskrivelse for hele vand og naturovervågningen kan findes på dette LINK.


  • GEUS' kontaktperson for grundvandsovervågningen er seniorrådgiver Lærke Thorling (lts@geus.dk). CV
  • GEUS' kontaktperson for grundvandsovervågning / pesticider er statsgeolog Flemming Larsen (flar@geus.dk). CV



Tekniske anvisninger for grundvandsovervågning
Formålet med en teknisk anvisning er at opstille entydige anvisninger for gennemførelsen af prøvetagning, analyser, kvalitetssikring og overførsel af data. En teknisk anvisning er bindende for programmets deltagere. Målgruppen for denne tekniske anvisning er de personer og institutioner, der skal forestå etablering, prøvetagning, analyse, kvalitetssikring og dataoverførsel. Samtidig tjener anvisningen som teknisk dokumentation for de vilkår, hvorunder grundvandsovervågningen er foregået. Den tekniske anvisning for prøvetagning af grundvand og pejling af grundvandsspejl er fra 2012. Den tekniske anvisning for etablering af stationsnet mangler opdatering, og her gælder fortsat den gamle Tekniske anvisning fra 2004.

Der udarbejdes også tekniske anvisninger for selve datahåndteringen. Den tekniske anvisning for pejledata er fra 2014, mens de tekniske anvisninger for kemiske vandanalyser og boringsdata stadig er under udarbejdelse. Disse vil blive lagt på nettet i takt med at de færdiggøres, der henvises indtil videre til JUPITER hjemmesiden.

Engelske udgaver af tekniske anvisninger/Technical Guidances in English


Interkalibrering af feltanalyser
For at sikre at kvaliteten af feltarbejdet har samme ensartede kvalitet er der afhold en interkalibrering af feltanalyserne. Alle Miljøcentre deltog i interkalibreringen og resultaterne er afrapporteret i nedenstående rapport. Resultaterne fra interkalibreringen indarbejdes i de tekniske anvisninger i forbindelse med revisionerne heraf.



Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse
En arbejdsgruppe bestående af amtsrepræsentanter og GEUS gennemførte i 2001-2 en praktisk vurdering af alle aktive grundvandsovervågningsboringer.



Renovering af overvågningsboringer i Roskilde Amt - aldersbestemmelse af grundvand ved CFC-metoden før og efter.
Som opfølgning på ovenstående arbejdsrapport har bl.a. Roskilde Amt iværksat en nærmere undersøgelser af overvågningsboringer, der evt. måtte være utætte. Resultatet af undersøgelsen kan læses her:



Udvikling i overvågningen af nitrat og effekten af Nitratdirektivets indsatsplaner.
Redegørelse for overvågningen af nitrat i grundvand og overfladevand i Nordeuropa og de virkemidler, der er anvendt for at opfylde kravene i nitratdirektivet.

Medlemsstaterne i EU er forpligtigede til at overvåge indholdet af nitrat i overfladevand og grundvand og effekten af deres indsatsplaner/vandmiljøplaner. Resultaterne af overvågningen skal rapporteres til EU kommissionen. Resultaterne fra en international workshop viste, at landene har deres egne fortolkning af, hvorledes overvågningen skal gennemføres, idet der ikke er nogen retningslinjer for, hvorledes overvågningen skal udføres, hverken i direktivet eller i EU-guidelines. En anden konklusion var, at de fleste lande havde øget deres overvågningsindsats over for vandkvaliteten de sidste 10- 15 år. Denne forøgelse er en konsekvens af diskussioner mellem medlemsstaterne og EU kommissionen om, hvorledes de politiske reguleringer skulle fastsættes, herunder fx harmonikravene. Medlemsstaterne prøver at dokumentere den miljømæssige effekt af deres valgte virkemidler ved hjælp af resultaterne fra en ekstra overvågningsindsats. En anden årsag til en øget overvågning er, at de medlemsstater, der for nylig har tilsluttet sig EU, har haft et behov for at tilpasse deres overvågningssystemer til relevante EU direktiver.

Det hollandske overvågningsinstitut, RIVM, organiserede denne workshop sammen med DMU, Århus Universitet og GEUS, begge fra Danmark, samt landbrugsøkonomisk institut LEI, der er en del af Wageningen Universitet i 2009. Tolv lande fra Nordvest - og Centraleuropa var involveret i den 2. 'MonNO3' workshop. Fokus var især på udveksling af viden og fakta om overvågningen af effekten af den førte politik i de forskellige lande. Derudover blev der fokuseret på brugen af overvågningsdata til andre formål end at skaffe viden om status og trends for vandkvaliteten, for eksempel data, der kan understøtte valget af indsatsprogrammer.



Faglig vurdering af grundvandsboringer og pejleboringer i Landovervågningen (LOOP) 2010
GEUS har i samarbejde med Naturstyrelsen, Miljøministeriet udarbejdet en GEUS-rapport, som indeholder en faglig vurdering af grundvandsboringer og pejleboringer i Landovervågningen (LOOP).

I Danmark drikker vi grundvand.
Derfor passer vi godt på det!

Udtagning af vandprøver

Udtagning af vandprøver
(Foto: Troels Laier)
Forstør foto

Udtagning af vandprøver

Udtagning af vandprøver
(Foto: Troels Laier)
Forstør foto

Udtagning af vandprøver

Udtagning af vandprøver
(Foto: Troels Laier)
Forstør foto

Det nationale pejlenets 116 punkter  

Det nationale pejlenets 116 punkter.
Fra NOVANA-rapport 2011
Forstør foto

LOOP 4: Lillebæk, Fyn  

LOOP 4: Lillebæk, Fyn. Lokaliseringen
af aktive og passive grundvands-
boringer per 2010.
Fra LOOP-rapport 2010
Forstør foto


 

Overordnet definition af vandtyper  

Overordnet definition af vandtyper.
Fra LOOP-rapport 2010
Forstør foto


 


Urup Dam på Fyn er det første område udpeget af Naturstyrelsen, hvor samspillet mellem grundvand, natur og overfladevandinteraktion karakteriseres (forkortet GNOI). Se rapporten HER!
(Foto: Bertel Nilsson)


 


Rigkæret ved Urup Dam er
eksemplificeret ved forekomsten af den sjældne orkidé mygblomst.
(Foto: Bente Fyrstenberg Nedergaard)


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 



Grundvand1989-2013.pdf
GRUNDVANDSOVERVÅGNING