Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Publikationer > Populærvidenskab > Diverse artikler > miljø danmark 1/06 - Jagt på grønlandske diamanter i ny fase

Jagt på grønlandske diamanter i ny fase

 
Der er atter gang i diamantefterforskningen i Grønland. Et canadisk firma fandt i sommer den hidtil største grønlandske diamant nogensinde, og både Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, og private efterforskningsselskaber regner med at finde endnu større diamanter i fremtiden.

Fra Miljø Danmark nr. 1, 2006
Af Mads Sønnegaard Poulsen
Hjemtag (download) pdf-fil miljoe_danmark_1_06_p30-33.pdf (~0,5 Mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

background image
Jagt på grønlandske
diamanter i ny fase
30
MILJØ DANMARK NR. 1 FEBRUAR 2006
DIA MANTER I GRØNLAND
AF MADS SØNNEGAARD POULSEN
Der er atter gang i diamantefterforskningen i Grønland.
Et canadisk firma fandt i sommer den hidtil største grøn-
landske diamant nogensinde, og både Danmark og Grøn-
lands Geologiske Undersøgelse, GEUS, og private efter-
forskningsselskaber regner med at finde endnu større
diamanter i fremtiden.
Råstofdirektoratet i Grønland og GEUS arrangerede i
november en international workshop, hvor 40 danske og
udenlandske forskere og repræsentanter fra forskellige
selskaber mødtes for at udveksle viden og diskutere den
fremtidige indsats for at finde diamanter.
Samtidig markerede workshoppen afslutningen på et fem-
årigt projekt om kimberlit-geologi. Kimberlitten er dia-
manternes moderbjergart, og derfor vil forskerne vide
mest muligt om den.
Selvom Grønland har potentiale for diamantudvinding,
blev det på workshoppen slået fast, at der skal mange
flere undersøgelser og en mere omfattende kortlægning
til, hvis man skal fortsætte med at
tiltrække de private selskaber,
der kan drive efterforskningen
skridtet videre mod egentlig
udvinding.
F
O
T
O
:
JAK
O
B
L
AUT
R
U
P/G
E
U
S
background image
31
MILJØ DANMARK NR. 1 FEBRUAR 2006
Små diamanter i et stort landskab
hun efter mineraler, der viser, om der
kan være diamanter i nærheden. Sedi-
mentprøverne kan nemlig indeholde ma-
teriale, der er eroderet af en nærliggende
kimberlitforekomst
­ Vi har taget prøver af bæksedimenter
over det meste af Vestgrønland. Dem
bruger vi til at påvise, hvor der er mine-
ralforekomster med fx guld, platin, kob-
ber og diamanter, fortæller hun.
Det kan ikke betale sig at kigge efter
diamanter i sedimentprøverne. Det er de
alt for sjældne til. I stedet leder man ef-
ter indikatormineraler.
­ Indikatormineraler er de mineraler,
der sidder sammen med diamanterne i
jordens kappe. Mens diamanterne kan
være ret sjældne, er indikatorminera-
lerne meget mere almindelige og nem-
mere at finde, fortæller Agnete Steenfelt.
­ Når man finder de rigtige indikator-
mineraler på overfladen, gælder det så
om at finde ud af hvilken kimberlitfore-
komst, de kommer fra, siger hun.
Eksplosionskratere er de bedste
Når forskerne finder en kimberlitfore-
komst, kan de ud fra kimberlittens sam-
Der er fundet masser af diamanter i
Grønland. De er bare endnu for små til,
at egentlig minedrift kan betale sig. Alt
tyder dog på, at der gemmer sig større
diamanter i undergrunden. Men det er
lidt som at lede efter en nål i en høstak ­
bare meget sværere.
Det var først i midten af 1990'erne, der
for alvor kom gang i diamantefterforsk-
ningen i Grønland. Det skete efter, der i
Lac de Gras i Canada blev fundet betyde-
lige diamantforekomster.
­ I løbet af ti år fik man etableret to
diamantminer i Canada, og den tredje er
på vej. På under ti år er Canada blevet
den tredjestørste producent af diamanter,
og Canada og Grønland er geologisk set
så lig hinanden, at Grønland måske kan
opleve det samme diamanteventyr, for-
tæller geolog Karsten Secher fra Dan-
marks og Grønlands Geologiske Under-
søgelse, GEUS.
Indikatormineraler viser vej
Når geologerne leder efter diamanter,
kigger de efter den vulkanske bjergart,
der hedder kimberlit. Det er i den bjerg-
art, diamanterne kan findes. Men lykken
er ikke gjort ved at finde en kimberlit-
forekomst. Det skal være den helt rigtige
kimberlitforekomst, for det er meget få af
dem, der rent faktisk indeholder dia-
manter.
Geolog Agnete Steenfelt fra GEUS le-
der efter diamanter ved at se på sedi-
menter fra bunden af vandløb og prøver
af jord fra overfladen. I sedimenterne ser
De eftertragtede smykkediaman-
ter ligger formentlig og gemmer
sig i Grønlands undergrund. Geo-
logerne pejler sig ind på, hvor de
kan være, men det kræver både
viden og held at finde diamanter.
Geologer undersøger kimberlitprøve på findestedet. Geolog Karsten Secher peger på
det vigtige indikator-mineral, granat, der sidder i prøven.
F
O
T
O
:
JAK
O
B
L
AUT
R
U
P/G
E
U
S
F
O
T
O
:
JAK
O
B
L
AUT
R
U
P/G
E
U
S
background image
mensætning pejle sig frem til, hvor dia-
manterne kan gemme sig. Det arbejder
geolog Troels Nielsen fra GEUS med.
Han har netop færdiggjort nogle un-
dersøgelser, der viser, at nogle af kimber-
litterne i Grønland har samme karakteri-
stika som kimberlitterne i Sydafrika. Det
lover godt, for i Sydafrika har man fun-
det rigtig mange diamanter.
Isen har mange steder eroderet op til
et par kilometer af Grønlands grundfjeld.
Det er lidt en skam, for isen kan have ta-
get rigtig mange diamanter med sig. Det
er nemlig den øverste del af kimberlitfo-
rekomsterne, der er mest eftertragtede,
fordi der er en stor del tilgængeligt mate-
riale, og det derfor er let at bryde fore-
komsten. Det er derfor efterforskningsfir-
maernes drøm at finde eksplosionskra-
tere fra diamantførende kimberlitter.
Men det kan være lidt svært.
Troels Nielsen forklarer:
­ Eksplosionskratere fra kimberlitter
findes kun i den øverste del af jordskor-
pen, og meget af den er eroderet væk nu.
Under indlandsisen er der muligvis re-
ster af kraterrør. Men det er for dyrt at
lede efter diamanter under indlandsisen.
Ifølge Lars Lund Sørensen, der er geo-
log og kontorchef i Råstofdirektoratet i
Grønland, kan man trods alt være hel-
dig.
­ Det er nogle steder muligt, at det
kun er sedimentpakken og den øverste
del af grundfjeldet, der er høvlet væk af
isen. Det meste af eksplosionskrateret vil
derfor være bevaret i dag og dermed også
diamantforekomsterne. Det varierer me-
get fra sted til sted, hvor stor en del af
grundfjeldet, der er skåret væk af isen.
32
MILJØ DANMARK NR. 1 FEBRUAR 2006
DIA MANTER I GRØNLAND
AF MADS SØNNEGAARD POULSEN
Miljøkonsekvenser
Der vil ikke ske nogen væsentlige påvirk-
ninger af miljøet, hvis man starter en dia-
mantminedrift, men minedriften kan ikke
undgå at medføre ændringer i landskabet.
­ De miljømæssige konsekvenser ved at
drive diamantminer er ikke så store. Det er
åbne miner, som giver store huller i jord-
overfladen, men omgivelserne bliver ikke
forgiftet. Affaldet fra produktionen består
af knust sten. Der kan være lokale støv-
gener, men det er så dét, fortæller Karsten
Secher fra GEUS
Private selskaber finder
større og større diamanter
Det er endnu ikke det rene Klondyke, men især ét canadisk firma har i løbet
af få år gjort betydelige fund
­ I sommeren 2004 fandt vi en diamant ved Garnet Lake, der var lige un-
der 2 mm i tre dimensioner og vejede 0,03 karat. Det lyder småt, men det
var meget større end de diamanter, der hidtil var fundet i Grønland. Det
gjorde, at vi kunne skaffe flere penge, fordi forventningerne om, hvad man
kunne finde, steg. Og i sommeren 2005 fandt vi så en diamant, der var 0,07
karat ­ over dobbelt så stor som den foregående. Så over to somre er vi be-
gyndt at finde diamanter, der har størrelse til at kunne sælges som smykke-
diamanter, fortæller James Tuer, der er direktør for Hudson Resources Inc.
Lige nord for Sukkertoppen Iskappe har det canadiske firma Hudson Re-
sources erhvervet sig en efterforskningstilladelse, og det har således vist sig
at være et godt sted.
Det er dog ikke kun det canadiske firma, der er begejstret for fundene.
Lars Lund Sørensen fra Grønlands Råstofdirektorat forsøger at se ind i fremti-
den:
­ Det er svært at spå, om der kommer en mine, for det er jo lidt som at
finde en nål i en høstak, når det gælder diamantforekomster. Men med de
resultater, Hudson Resources er kommet frem til, ser det rigtig lovende ud.
Diamanter er et af de råstoffer, man håber kan være med til at sætte gang
i den grønlandske økonomi. Lige nu er der fem selskaber, der leder efter dia-
manter i Grønland, men i midten af halvfemserne var der meget mere gang i
efterforskningen.
­ I 1995-96 havde vi en masse selskaber, som undersøgte nogle meget
store områder og samlede sedimenter ind for at finde indikatormineraler. Da
analyserne kom tilbage, var de fleste ret skuffende, og det gjorde, at hoved-
parten af selskaberne trak sig ud igen, siger Lars Lund Sørensen.
Men det går nu fremad igen, og de lovende fund kan medføre flere inve-
steringer i efterforskningen.
­ Vi regner med at intensivere efterforskningen en del. Vi skal finde ud af,
hvor stor forekomsten er, have lavet nogle flere boringer og nogle seismiske
målinger, siger James Tuer.
Når minedriften går i gang, er det ofte de rigtig store selskaber, der kom-
mer ind i billedet. Anlægsomkostningerne til en mine løber ifølge Lars Lund
Sørensen op i to milliarder kroner. Så det er store investeringer, der kræver
store firmaer med penge på kistebunden.
Uslebne rådiamanter, som de ser ud fra naturens hånd (t.v.), og
slebne diamanter (t.h. fra F. Hertz's butik), hvis pris bl.a. bliver
bestemt af farven, klarheden, slibningen og vægten.
F
O
T
O
:
M
I
K
K
E
L
Ø
S
T
ER
GAARD
F
O
T
O
: SCAN
PIX
background image
33
MILJØ DANMARK NR. 1 FEBRUAR 2006
Diamonds are forever
­ Den er evigt holdbar, og når man giver
et diamantsmykke, kan det symbolisere
den evige kærlighed, fortæller Flemming
Hertz.
Er der nogen, der ved noget om dia-
mantsmykker, må det være Flemming
Hertz. Han ejer P. Hertz, der er den æld-
ste eksisterende juvelerforretning i Dan-
mark. Han er Kgl. Hofjuveler og femte
generation i firmaet.
­ Det er kongernes ædelsten. Det er
også det mineral i verden, der er hårdest.
Selvom den er lavet af kul, kan du ikke
brænde den, medmindre det er under
helt ekstreme forhold.
En anden ting, der også holder ved
diamanter, er prisen. En diamant købt
hos en juveler taber naturligvis noget
værdi, så snart man er kommet ud af bu-
tikken. Men over en årrække er diamant-
priserne steget, så man taber ikke penge
på dem på samme måde, som hvis man
købte en bil eller en pels. Diamanten er
omkring tre milliarder år gammel og kan
nedarves gennem generationer.
På den måde fortsætter diamanten
med at leve, efter dens ejer er død.
Brylluppet er den anledning, der bliver
solgt flest smykker til. Tidligere købte
folk helt glatte ringe, men i dag får kvin-
der ofte en ring med brillanter i, siger
Flemming Hertz. Tiden er
mere til fest, flottere på-
klædning og mere romantik.
­ Der er ikke længere no-
gen, der går i blå ble og
cowboybukser til deres bryllup. De skal
have store kjoler og gerne smykker med
diamanter i.
I gamle dage var det kun de rigeste,
der havde råd til at købe diamanter.
Sådan er det ikke længere, fortæller
Flemming Hertz. Små diamanter kan
købes til nogle hundrede kroner, og han
gætter på, at de mest solgte diamant-
smykker i Danmark koster et par tusinde
kroner. Til gengæld er der nærmest ingen
øvre grænse for, hvad et diamantsmykke
kan koste.
"Ordet diamant kommer af det græske ord
'Adamas', der betyder uovervindelig"
Verdens hårdeste stof
Diamant er det hårdeste stof i
verden. Det er fire gange hår-
dere end korund (rubin/safir),
der er det næsthårdeste stof.
Industrielt fremstillede diaman-
ter og naturlige diamanter, der
er meget små, bruges til bor og
klinger, der skal arbejde i sten-
materialer ­ og til at slibe ­
diamanter.
Afrikas stjerne
Verdens største diamant var på
3106 karat og blev fundet i
Sydafrika i 1905. Den hed Culli-
nan og blev forarbejdet til 106
slebne diamanter. Den største
af disse hedder Afrikas Stjerne
og er på 530,2 karat. Den
største diamant, der er fundet i
Grønland, er på 0.07 karat.
Dannelsen af diamanter
Diamanter består af kulstof, C,
og er dannet mellem 150 og
200 kilometer nede i jorden i
det, der betegnes jordens
kappe. Dernede er det rette
tryk og den rette temperatur til
stede, så kulstoffet får en kom-
pakt, krystallinsk struktur og
bliver til diamanter.
Diamonds are forever
Diamanter er sjældne og meget svære at finde. Det er noget af det,
der gør dem både dyre og eftertragtede. Kgl. Hofjuveler Flemming
Hertz ved alt om magien ved at få en diamantring.
F
O
T
O
:
M
I
K
K
E
L
Ø
S
T
ER
GAARD
Diamantgraderer Trille Folkvardsen
studerer en brillantsleben diamant
i Kgl. Hofjuveler Flemming Hertz's butik.
miljø danmark 1/06 - Jagt på grønlandske diamanter i ny fase