Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Populærvidenskab > Diverse artikler > Geol.Nyt 2/05 - Findes Bølling i Bølling Sø

Findes Bølling i Bølling Sø - nye undersøgelser af en klassisk lokalitet

 
Danmark har været et foregangsland indenfor kvartærgeologi. Den første oversigt globalt set over skovens udvikling efter sidste istid blev således publiceret af naturforskeren Japetus Stenstrup allerede i 1842. Den første påvisning af en varmeperiode under overgangen fra sidste istid til den nuværende mellemistid, i senglacialtiden, skyldes Hartz og Milters, efter arbejde i lergrave syd for Allerød i Nordsjælland for godt 100 år siden.

Fra GeologiskNyt nr. 6, 2005 Af geologerne Ole Bennike, GEUS og Kaarina Sarmaja-Korjonen, Helsinki Universitet.
Hjemtag (download) pdf-fil geologisk_nyt_2_2005_p4-6.pdf (~0,4 Mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

background image
4
GeologiskNyt 2/05
Af geologerne Ole Bennike, GEUS og
Kaarina Sarmaja-Korjonen, Helsinki
Universitet
Danmark har været et foregangsland
indenfor kvartærgeologi. Den første
oversigt ­ globalt set ­ over skovens
udvikling efter sidste istid blev såle-
des publiceret af naturforskeren
Japetus Stenstrup allerede i 1842.
Den første påvisning af en varme-
periode under overgangen fra sidste
istid til den nuværende mellemistid, i
senglacialtiden, skyldes Hartz og
Milters, efter arbejde i lergrave syd
for Allerød i Nordsjælland for godt
100 år siden.
I 1942 påviste Johs. Iversen en ældre var-
meperiode i den udtørrede Bølling Sø i det
centrale Jylland. Både Allerød og Bølling
perioderne er siden indgået i den internatio-
nale geologiske terminologi. De tidlige un-
dersøgelser blev gennemført inden kulstof-
14 dateringsmetoden var udviklet, og den
absolutte alder af disse varmeperiode kunne
derfor ikke fastslås. Men Iversen mente ud
fra sine pollenanalyser, at Bølling perioden
var ældre end Allerød perioden. Efter udvik-
lingen af C-14 metoden blev det forsøgt at
datere sekvensen i Bølling Sø, men date-
ringerne blev meget ældre end ventet.
Forskellige opfattelser af Bølling
I de senere årtier er der forsket intensivt i
senglacialtidens miljø- og klimaforhold.
Disse studier er blevet aktualiseret gennem
de højst opsigtsvækkende resultater fra
iskerneboringerne på Grønlands Indlandsis.
Et af resultaterne er, at der i senglacialtiden,
fra ca. 14.700 til ca. 11.500 år før nu fore-
kom en række dramatiske klimaændringer.
Imidlertid er der opstået uenighed blandt
forskere i Nordvesteuropa omkring alderen
af Bølling varmeperioden. Blandt tyske
kvartærgeologer er det foreslået, at Bølling
perioden slet ikke findes i Bølling Sø. De
mener, at Bølling perioden som defineret af
Iversen, i virkeligheden svarer til den ældste
del af Allerød perioden. Termen Bølling pe-
rioden anvendes derfor forskelligt af forskel-
lige forskere. I Tyskland bruges den ofte for
den ældste del af Allerød tiden, mens for-
skere fra andre lande anvender termen for
den varmeperiode, som gik forud for Allerød
Findes Bølling i Bølling Sø?
- nye undersøgelser af en klassisk lokalitet
tiden. Dette forhold har naturligvis givet an-
ledning til megen forvirring.
Derfor besluttede vi at indsamle en serie
nye borekerner fra Bølling Sø og datere se-
kvensen ved accelerator-masse-spektro-
metri (AMS) C-14 datering. Denne metode
blev introduceret for ca. 20 år siden, og om-
kring 1990 begyndte Fysisk Institut ved Aar-
hus Universitet at datere prøver ved denne
teknik. Det er muligt at datere langt mindre
prøver ved AMS metoden end ved den kon-
ventionelle C-14 metode. Man kan således
datere enkelte blade eller frugter.
Dateringer
For at finde materiale til datering vådsigtede
vi en lang række prøver. Det viste sig, at
den ældste del af sekvensen er rig på små
kulstykker. De tidligere dateringer var base-
ret på prøver af sediment, som altså inde-
holdt prækvartært kulstof. Det er derfor ikke
mærkeligt, at disse dateringer blev for gamle.
I alt fik vi dateret 19 prøver fra Bølling
Sø-sekvensen. Fra den nederste del af se-
kvensen, som er rig på blade af rypelyng
(Dryas) og polarpil, fik vi dateret 6 prøver.
De fire nederste prøver blev dateret til om-
kring 12.500 kulstof-14-år før nu, mens de to
yngre prøver gav aldre på omkring 12.200
kulstof-14-år før nu. Da Allerød perioden er
dateret til mellem 11.000 og 12.000 kulstof-
14 år før nu, er det helt klart, at den ældste
del af sekvensen i Bølling Sø er ældre end
Allerød perioden. Det forhold, at date-
ringerne fra dette interval er næsten ens,
kunne tyde på, at sedimentationsraten har
været høj, hvilket de sandede og siltede sedi-
menter også tyder på. Imidlertid ser det også
ud til, at kulstof-14-alderen for perioden mel-
lem 14.500 og 15.500 kalender år før nu kun
ændres fra 12.700 til 12.400 år før nu. Dette
hænger sammen med, at atmosfærens ind-
hold af kulstof-14 har ændret sig.
Det er derfor ikke til præcist til at vide,
hvad en kulstof-14-datering på 12.500 år
svarer til i kalenderår. En række dateringer
på 12.500 år kan således godt svare til et
længere tidsrum.
Desværre svarer kulstof-14-år altså ikke
til kalenderår, men vi foreslår, at plantelivet
ved Bølling Sø oplevede en opblomstring i
forbindelse med den voldsomme temperatur-
stigning, som er registreret i iskernerne ved
ca. 14.700 år før nu. Dette modsiges i al
fald ikke af dateringerne.
Ser vi dernæst på dateringerne fra den
yngre del af Bølling Sø-sekvensen, viser de
en meget stor spredning, og mange af dem
er betydeligt ældre end forventet. Denne del
af sekvensen er langt mere fattig på blade,
Feltarbejdet på den "udtørrede" Bølling Sø foregik på en regnvejrsdag i foråret 2001. (Foto: Ole
Bennike)
background image
5
GeologiskNyt 2/05
som er det mest velegnede materiale til da-
tering. Derfor har vi måttet anvende mere
robuste planterester. Vi foreslår, at de prø-
ver, som er daterede til at være ældre end
forventet, består af omlejrede plantedele. I
denne forbindelse må det påpeges, at Bølling
Sø i senglacial tid var en stor, lavvandet sø.
I virkeligheden er søen derfor ikke særligt
velegnet til palæoøkologiske analyser. For at
nå frem til en aldersdybde-model har vi der-
for dels anvendt grænser, som er defineret
pollenanalytisk. Dels har vi som nævnt anta-
get, at afsætningen af sedimenter med
planterester begyndte samtidigt med den
drastiske temperaturstigning, som er regi-
streret i de grønlandske iskerner for omkring
14.700 år siden. Desuden går vi ud fra, at
der ikke er større hiati i lagfølgen. Det må
dog understreges, at vi fortsat kun har en
grov idé om alderen.
Klimaudvikling
Som nævnt i indledningen påviste Iversen en
ældre varmeperiode. Der var to argumenter
for dette. Dels påviste Iversen et lag af ler-
holdig diatomégytje eller mere eller mindre
sandet diatomégytje, som var under- og
overlejret af mere lerede and sandede sedi-
menter. Iversen undersøgte lagets sammen-
sætning og fandt, at ca. halvdelen af laget
udgjordes af kiselalger. Han forslog, at laget
blev aflejret under en periode, hvor jorden
omkring søen var dækket af en sammen-
hængende vegetation. Vegetationen førte til
nedsat erosion.
Det andet argument var, at Iversen fandt
et maksimum af birkepollen, hvoraf de fleste
tilhørte træbirk ­ ikke dværgbirk. I senere
undersøgelser påviste Iversen desuden et
maksimum af havtorn, som er en relativt
varmekrævende busk, og der blev også fun-
det frugter af langbladet vandaks, som er en
forholdsvis varmekrævende vandplante.
Iversen adskilte pollen af træbirk fra pol-
len af dværgbirk ud fra deres størrelse. Der
er imidlertid en glidende overgang fra pollen
af træbirk til pollen af dværgbirk, og Iversen
skrev desværre ikke noget om, hvor han
satte grænsen. Senere målinger af den tyske
pollenanalytiker Usinger har vist, at hoved-
parten af pollenkornene stammer fra dværg-
birk, og den samme konklusion nåede Svend
Thorkild Andersen fra DGU frem til. Det
skal også fremhæves, at der ikke er fundet
makroskopiske rester, såsom blade eller
frugter, af træbirk. Ja, faktisk ser det ud til,
at også dværgbirk er en relativt sen indvan-
drer til egnen ved Bølling Sø.
Med hensyn til Iversens lag af diatomé-
gytje, er dette heller ikke blevet påvist se-
nere. Vi har gennemført analyser af biogent
silica, som giver et mål for sedimentets ind-
hold af kiselskaller. Indholdet af biogent
silica er meget lavt i den nederste del af se-
kvensen, før 14.000 år før nu.
Det er ejendommeligt, at Iversens lag af
diatomégytje ikke er genfundet. Vi ved gan-
ske vist ikke præcist, hvor Iversen borede,
men vores borested skulle nogenlunde svare
til Iversens lokalitet, ifølge information fra
Harald Krog, som deltog i feltarbejdet efter
anden verdenskrig. Iversen borede første
gang i 1936, og de næste mange år vendte
han gentagne gange tilbage til Bølling Sø.
Da bassinet er meget stort, kræver det en
stor indsats, hvis man skal gennemføre en
egentlig kortlægning.
Vi konkluderer, at tiden før 14.000 år før
nu var præget af åben, ustabil jordbund. Ve-
getationen domineres af arktiske urter og
dværgbuskene rypelyng og polarpil. Den lille
top af pollen fra havtorn viser dog, at kli-
maet var forholdsvis mildt. Hen imod slutnin-
gen af perioden indvandrede dværgbirk til
egnen nær søen. Der blev skyllet store
mængder sand og ler ud i søen, hvilket hæm-
mede livet i vandet.
Polarpil er en ganske lille busk. Det er en
af de vedplanter, som kan klare sig med
mindst sommervarme, og den er for eksem-
pel almindelig på Svalbard. Her er den i øv-
rigt et vigtigt fødeemne for rensdyr, som
også levede i Danmark på denne tid. Polarpil
er en udpræger pionérplante, som kan vokse
i ustabil jord.
Mellem ca. 14.000 og 12.700 år før nu
blev der afsat leret gytje i søen. Indholdet af
biogent silica og koncentrationen af
cladocerer (dafnier og andre små krebsdyr)
steg betydeligt. På land gik dværgbirk stærkt
frem. Ved slutningen af perioden begyndte
revling at brede sig, hvilket kunne tyde på, at
udvaskning af kalk førte til sur jordbund. I
det sydlige og østlige Danmark var træbirk
almindelig under denne periode, men mod
nordvest dominerede dværgbirk.
Mellem 12.700 og 11.500 år før nu (sva-
rende til Yngre Dryas) findes vekslende lag
af gytje, ler og sand. Rypelyng og polarpil
vendte tilbage, og dværgpil var også almin-
delig. Dværgbirk var fortsat almindelig nær
søen. I søen var det ejendommelige krebs-
Dybde (m)
300
200
100
10.000
11.000
12.000
13.000
Alder (
14
C år før nu)
Holocæn
Yngre Dryas
Allerød
Kulstof-14 dateringer fra Bølling Sø plottet
mod dybde. (Grafik: Ole Bennike)
background image
6
GeologiskNyt 2/05
dyr, damrokke, almindelig. Damrokke ligner
en lille trilobit, og den lever især i lavvandede
søer, som tørrer ud om sommeren. At
Bølling Sø var lavvandet under denne pe-
riode ses også deraf, at små rødder af
sumpplanter er almindelige.
For ca. 11.500 år siden ændrer sedimen-
tet karakter til en organisk rig gytje, med et
højt indhold af biogent silica, en høj koncen-
tration af cladocerer og oosporer af krans-
nålalger. Der er også en top af tråd-vandaks
i begyndelsen af Holocæn. Planter som træ-
birk, bævreasp og ene indvandrer. Revling
breder sig igen, hvilket viser, at vegetationen
fortsat var lys og åben.
Sammenligning med Nordatlanten
Hvis man ser på data fra GRIP-kernen fra
toppen af Grønlands Indlandsis, er der flere
træk, som falder i øjnene. Et påfaldende
træk er, at varmen i Nordatlanten topper
allerede i begyndelsen af senglacialtiden, i
begyndelsen af Greenland Interstadial 1.
Dette svarer også til forholdene i England.
Ved Bølling Sø tyder den lille, men distinkte,
havtorn forekomst også på relativt varme
somre, måske med en middeltemperatur for
årets varmeste måned på 11-12 °C. Plante-
dækket omkring søen var præget af ustabile
jordbundsforhold og livet i søen af stor tilfør-
sel af ler, silt og sand.
Efterhånden førte det stigende plante-
dække til mere stabile jordbundsforhold, og
udvaskningen til søen tog af. Livet i søen
blomstrede op. Forsuring af jordbunden førte
til, at revling bredte sig. Middeltemperaturen
for årets varmeste måned var formentlig
omkring 10-11 °C. Under Yngre Dryas blev
plantedækket igen mere åbent, og arktiske
planter fik en renæssance. Middeltempera-
turen for årets varmeste måned var formentlig
på ca. 9 °C. Den lave vandstand tyder på, at
perioden var præget af lav nedbør.
Ved overgang til Holocæn skete en dra-
stisk temperaturstigning, som straks slog
igennem i Bølling Sø.
Man får indtryk af, at klimaet var mere
stabilt i Danmark end i Grønland under sen-
glacial-tiden. Det kan måske forklares ved,
at iltisotopkurven fra Grønland primært af-
spejler vintertemperaturer, mens plante- og
dyrelivet i Danmark mest afspejler sommer-
temperaturer.
Konklusion
Vi konkluderer, at der i Bølling Sø findes
sedimenter, som er ældre end Allerød perio-
den. Derimod har vi hverken fundet spor
efter en tidlig diatomégytje, eller en tidlig
forekomst af træbirk. Den lille top af hav-
torn, og forekomsten af nogle vandplanter,
tyder dog på relativt høje sommer-
temperaturer.
Supplerende læsning:
Bennike, O., Sarmaja-Korjonen, K. &
Seppänen, A. 2004: Reinvestigation of
the classic late-glacial Bølling Sø
sequence, Denmark: chronology,
macrofossils, Cladocera and chydorid
ephippia. Journal of Quaternary Science
19, 465-478.
Coope, G.R., Lemdahl, G., Lowe, J.J.,
Walking, A. 1998. Temperature gradients
in northern Europe during the last gla-
cial-Holocene transition (14-9 14C kyr
BP) interpreted from coleopteran
assemblages. Journal of Quaternary
Science 13: 419-433.
Iversen J. 1954. The Late-Glacial flora of
Denmark and its relation to climate and
soil. Danmarks Geologiske Undersøgelse
II 80: 87-119.
Klerk, P.d. 2004: Confusing concepts in
Lateglacial stratigraphy and
geochronology: origin, consequences,
conclusions (with special emphasis on the
type locality Bøllingsø). Review of
Palaeobotany and Palynology, 129, 265-
298.
Ilt-isotopforhold
Cladocera-
koncentration
Biogent
silica
gytje
gytje
sand-
lag
gytje
sand
silt
ler
sand
grus
till
Sediment
Alder (år før nu)
Rypelyng
Polarpil
Dværgbirk
11.000
12.000
13.000
14.000
5
10
10
10
10
15
%
2.000 4.000
cm
-3
20
-40
-35
o
/
oo
koldt
varmt
Hol
GS-1
YD
GI-1
GS-2
Udvalgte data fra Bølling Sø. Indholdet af biogent silica og cladocerer giver et mål for søens pro-
duktion, mens koncentrationen af makroskopiske rester af rypelyng, polarpil og dværgbirk giver et
indblik i vegetationen på land nær søen. Ilt-isotop forholdet i GRIP-kernen fra Grønland giver et mål
for klimaudviklingen i Nordatlanten. GS-2 står for Greenland Stadial 2 (kuldeperiode), GI-1 står for
Greenland Interstadial 1 (varmeperiode, der svarer til Bølling-Allerød), GS-1 står for Greenland
Stadial 1, den svarer til Yngre Dryas (YD), og Hol står for Holocæn. GRIP-data fra glaciologi-
gruppen ved Københavns Universitet. (Grafik: Ole Bennike)
Vi samler kræfter til at presse boret ned. (Foto: Ole Bennike)
Geol.Nyt 2/05 - Findes Bølling i Bølling Sø