Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Populærvidenskab > Geologi nyt fra GEUS > Fjorden i oldtiden - Geologi Nyt fra GEUS 4, 1999

Nr.4 1999 - Fjorden i oldtiden

 
Temanummer Mariager Fjord - En fjordals historie. Køkkenmøddinger, der er kystbopladser, hvor affaldslagene domineres af muslingeskaller, fortrinsvis østers, hører til vore kendteste oldtidsmindesmærker. De fleste stammer fra ældre stenalder, Ertebøllekulturen (5.400 - 4.000 f. Kr.), men der kendes også køkkenmøddinger fra senere oldtidsperioder, f.eks. ældre jernalder fra omkring Kristi fødsel. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
*
*
Bladets navn

Fjorden i oldtiden

af Søren H. Andersen (Nationalmuseet)

"Køkkenmøddinger", der er kystbopladser, hvor affaldslagene domineres af muslingeskaller, fortrinsvis østers, hører til vore kendteste oldtidsmindesmærker. De fleste stammer fra ældre stenalder, Ertebøllekulturen (5.400 - 4.000 f. Kr.), men der kendes også køkkenmøddinger fra senere oldtidsperioder, f.eks. ældre jernalder fra omkring Kristi fødsel.

 


Et indtryk af de skalmængder, som blev efterladt i køkkenmøddingerne af vore forfædre

 

Figur 11.

Et indtryk af de skalmængder, som blev efterladt i køkkenmøddingerne af vore forfædre. Billedet er fra udgravningen af Køkkenmøddingen ved Visborg.
Nationalmuseet.

"Køkkenmøddinger" er meget almindelige omkring Mariager Fjord, hvor de første blev undersøgt af geologen Japetus Steenstrup allerede i midten af forrige århundrede. I slutningen af 1890erne udgravede Nationalmuseet de store køkkenmøddinger ved Havnø og Åmølle, og i vore dage er de arkæologiske udgravninger nu blevet genoptaget - denne gang ved Visborg køkkenmøddingen lige øst for Hadsund.
Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår Mariager Fjord blev dannet, men det må være sket i ældre stenalder omkring 6.500 - 5.500 f. Kr. I oldtiden svingede vandspejlet flere gange ( fig. 10), men på grund af fjordens stejle kyster havde dette ikke den store indflydelse på inderfjordens udstrækning eller befolkningens livsvilkår.
Fjorden strakte sig ca. 5 km længere vest for Hobro, mens det åbne hav østfra nåede helt ind til Hadsund; i stedet for vore dages inddæmmede eng- og markstrækninger var den østlige del af fjorden dengang vidtstrakte, lavvandede og sivbevoksede bredninger (fig. 12).

Kort over Mariager fjordområdet i Stenalderen

 

Figur 12.

Kort over Mariager fjordområdet i Stenalderen, hvor havniveauet stod hen ved 4 meter over det nuværende i området. Prikkerne viser de vigtigste bopladser med køkkenmøddinger. Nationalmuseet.


Klimaet var da et par grader varmere end i dag, og landjorden var dækket af urskov med lind og eg. Fjorden var både saltere, varmere og med et kraftigere tidevand end i dag. Det medførte, at det marine miljø var så næringsrigt, at store østersbanker kunne udvikles. Fjorden var også meget rig på fisk, sæler, små og større hvaler samt et utal af søfugle, bl.a. pelikan og den nu uddøde gejrfugl.
Langs de hævede kyster ligger stenalderkøkkenmøddingerne, først og fremmest placeret nær de gode fiskesteder, og ofte hvor et vandløb udmunder i fjorden (f.eks. Åmølle). De findes langs alle strandene, men de største ligger alle ude ved datidens fjordmunding, og inden for få kilometers afstand af hinanden: Havnø, Åmølle og Visborg, hvilket nok skyldes, at ressourcerne her var størst og mest varierede. Det marine miljøs artsrigdom bekræftes af, at de største bopladser blev benyttet i lange perioder - ca. 1000 år - hvilket jo også er et udtryk for en tilsvarende lang og konstant ressourcestabilitet!

Efter 100 års pause graver arkæologerne atter ved Mariager Fjord, nu ved Visborg (fig. 11).Denne køkkenmødding, der er landets største, ligger langs med stenalderens kystlinie, markeret ret tydeligt af en ca. 3-5 m høj skrænt, der fortsætter i et ca. 1 km bredt, fladt forland (hævet stenalderhavbund), indtil man møder vore dages fjordbred. Bopladsen stammer fra slutningen af jæger-fisker stenalderen og især fra den ældste del af bondestenalderen (4.500 - 3.600 f. Kr.). På bopladsen findes affaldslag med flintoldsager, måltidsrester (dyreknogler), lerkarskår, aske og trækul foruden alskens affald fra fremstillingen af redskaber og våben. I køkkenmøddingen er der endnu ikke fundet spor af huse, men mange ildsteder, hvor stenalderbefolkningen har slagtet byttedyrene, tilberedt deres mad og repareret redskaber og udrustning.
Udover indsamling af havets muslinger, fortrinsvis østers, men også hjertemusling, blåmusling og strandsnegl har man fisket og drevet havjagt på gråsæl i fjorden. I omegnens urskove blev nedlagt kronhjort, vildsvin, rådyr og urokse. I de udstrakte siv- og vådområder drev man en omfattende fangst på søfugle, og især sangsvaner var vigtige byttedyr.
Denne "svanejagt" er især foregået om vinteren, hvor disse fugle (også den dag i dag) rastede i de lavvandede områder ved fjordens munding.
Hvorfor, netop Visborg køkkenmøddingen er blevet så stor, er vanskeligt at svare på, men måske har stedet fungeret som en stor, fælles sæsonplads, hvor jægere fra alle de andre fjordbopladser samledes om vinteren for i fællesskab at drive jagt på trækfuglene. Også ved den nærliggende
Havnø køkkenmødding er det et stort antal søfugle, der karakteriserer faunabilledet, så på denne måde er der et fælles erhvervspræg over disse "Mariager-køkken- møddinger".
Da Visborg bopladsen hører hjemme ved skiftet fra jæger/fisker til bonde omkring 4.000 f. Kr. er der også lidt knogler fra tamdyr, især kvæg, men også får/ged og svin; der er også spor af korndyrkning, bl.a. forkullede hvedekærner fra ildstederne. Samlet viser stedet, at selv om man på dette tidspunkt var ved at skifte teknologi og erhverv fra fanger til bonde, var dette en gradvis ændring, og fjorden bibeholdt sin betydning i de følgende århundreder som et vigtigt ressourceområde for datidens befolkning.
Først senere, med ændrede miljøforhold, forsvandt østers og andre af fjordens fødekilder; køkkenmøddingerne ophørte, men befolkningen boede fortsat i stort tal langs fjordbredderne.

Jernalder køkkenmøddinger
Fire årtusinder senere - fra ældre jernalder (omkring Kristi fødsel) - finder vi atter mange køkkenmøddinger ved Mariager Fjord; på grund af de mellemliggende årtusinders fortsatte landhævning ligger jernalderkøkkenmøddingerne lavere end Ertebølletidens, men stadig lidt højere end vore dages strandbredder. Atter var det fjordens rige muslingebanker, der blev udnyttede, men nu var det blåmuslinger, der indsamledes i millionvis. I modsætning til tidligere boede man nu ikke på stranden, men muslingerne blev tilberedt ved kysten, hvor der er tykke køkkenmøddinger og ildsteder, men fund af skallag på jernalderlandsbyer indtil flere kilometer fra strand-bredderne, viser, hvor fjordens lækkerier i mange tilfælde blev fortæret.
Samlet er der sket betydelige ændringer i fjordens miljø i de sidste 7.000 - 8.000 år - fra stenalderen til nutiden. Det rige og dynamiske marine miljø i jæger-fisker stenalderen fortsatte til midt i bondestenalderen omkring 2.800 f. Kr., hvor køkkenmøddingerne var få og meget små i forhold til tidligere; herefter forsvandt de helt, antagelig fordi den marine produktivitet blev ringere. Årsagen(-erne) er uvisse, men dette fænomen er iagttaget over hele landet. Fjorden ophørte dog ikke med at have stor betydning, men betydningen gled nok fra erhverv til i højere grad at blive et spørgsmål om samfærdsel og udveksling af materialer og byttevarer. For ca. 2.000 år siden skete der atter et skift i det marine miljø, på dette tidspunkt udvikledes store blåmuslingebanker, som blev genstand for jernalderbøndernes udnyttelse. Igen ved vi ikke, hvad det var, der bevirkede, at netop denne muslingeart fik særlig gode vækstbetingelser på denne tid, men fænomenet er heller ikke i denne sammenhæng be-grænset til Mariager Fjord, men kendes både fra hele Limfjordsområdet og sydpå langs den østjyske kyst.

Dette temanummer fortsætter med " Fjorden i nutiden"
Fjorden i oldtiden - Geologi Nyt fra GEUS 4, 1999