Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1998-2003 (2004-rapporten)

​​GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1998-2003 (2004-rapporten)

Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. Hjemtag hele eller enkelte afnait af rapporten. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).

Se også DMU's hjemmeside www.dmu.dk

Redaktør: Lisbeth Flindt Jørgensen

Det gennemsnitlige indhold af nitrat er faldet svagt i grundvand dannet siden 1985 under dyrkede marker. I det grundvand der dannes nu er indholdet af nitrat i gennemsnit lidt lavere end kravet til drikkevand. Der er imidlertid store variationer fra sted til sted, og mange steder er indholdet af nitrat stadigt højere end drikkevandskravet. I 2003 overskred indholdet af pesticider grænseværdien for drikkevand i ca. 1/10 af de analyserede indtag i grundvandsovervågningen. Antallet af overskridelser er steget svagt de seneste år.

Mængden af indvundet vand er faldet siden 1989. Det har mindsket presset på grundvandsressourcen, og mindsket indvindingens påvirkning af vandføringen i vandløb

Indhold:

SAMMENFATNING
ENGLISH SUMMARY
INDLEDNING
- Overvågningsprogrammet
- Grundvandsovervågning
- Vandværksboringer
- Rapportering
- Revision af NOVA 2003
- Små vandforsyninger
GRUNDVANDETS HOVEDBESTANDDELE
UORGANISKE SPORSTOFFER
ORGANISKE MIKROFORURENINGER
PESTICIDER OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER
LITTERATUR

Hjemtag (download) HELE RAPPORTEN
Pdf-fil: g-o-2004.pdf (~5 Mb)

Hjemtag (download) BILAG
Pdf-fil: g-o-2004-bilag.pdf (~1 Mb)
PDF-filer kræver et separat program.
Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer
kan du hjemtage (downloade):
Acrobat Reader eller GSview

'Grundvandsovervågning 1998-2003' købes hos:

GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 20 00, e-post: bogsalg@geus.dk

Pris: Kr. 160 incl. moms, excl. forsendelse

Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger nærværende rapport på resultaterne af vandværkernes boringskontrol, der indsamles af kommunerne og videreformidles til amterne, hvor de indgår i amternes rapportering og dataindberetning til fagdatacentret for grundvand ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).
Omfanget af analyseprogrammet og rapporteringerne er fastlagt i rapporten "Nationalt program for overvågningen af vandmiljøet 1998 - 2003, NOVA 2003". Se også http://nova.dmu.dk


Pesticidfund i vandfiorsyningsboringer 1992-2003 - fig. 5.4 i rapporten

Sammenfatning:

Det er i årets rapport valgt at lægge hovedvægt på perioden fra 1998 til 2003 , hvor overvågningsprogrammet NOVA 2003 har været gældende. Dette sikrer at sammenligninger kan drages og tidslige udviklinger betragtes på baggrund af et konsistent analyseprogram.

Rapporten bygger som de foregående år på oplysninger fra grundvandsovervågningen, landovervågningen og vandværkernes boringskontrol og giver dermed et omfattende kvalitativt billede af grundvandets kemiske og forureningsmæssige tilstand.

En meget stor andel af det grundvand der overvåges, er ældre end Vandmiljøplanens igangsættelse og det er derfor ikke muligt at konstatere nogen overordnet ændring af grundvandet nitratindhold begrundet i implementeringen af Vandmiljøplanen i 1987 og senere tiltag. Men der ses en tendens til et fald i indholdet af nitrat i det yngste grundvand - et fald, der måske kan tilskrives ændringer i landbrugets dyrkningspraksis siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen. Da det gennemsnitlige indhold de fleste år ligger over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l må konkluderes, at det går den rigtige vej med nitratindholdet, men også at de hidtil iværksatte tiltag ikke nødvendigvis er fyldestgørende til at reducere nitratindholdet i grundvandet i tilstrækkelig grad. Samtidig viser en undersøgelse af små private vandforsyninger i 4 amter, at det øverste grundvand er nitratbelastet, idet over 20% af de undersøgte boringer og brønde indeholdt nitrat over grænseværdien. En andel af disse overskridelser kan dog skyldes uhensigtsmæssig boringskonstruktion eller -placering.

De indberettede data for NOVA perioden viser, at ca. 16% af indtagene i grundvandsovervågningen indeholder nitrat over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Kun 1,1% af vandværksboringerne overskrider grænseværdien hvilket skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold typisk lukkes og erstattes af dybere boringer, således at den forurenede del af grundvandet fravælges. Godt 40% af indtagene i grundvandsovervågningen og ca. 75% af vandforsyningsboringerne er nitratfrie (dvs. nitratindhold 1 mg/l).

Der er som forventet ikke konstateret ændringer af betydning i grundvandets indhold af opløst fosfor gennem perioden 1998-2003. I dele af landet måles et geologisk betinget fosforindhold, der er over den højst tilladelige værdi for drikkevand på 0,15 mg/l. Dette ses især i de dybere reducerede grundvandsmagasiner, hvor grundvandets sammensætning er præget af interglaciale, lerede marine aflejringer. Høje fosforindhold giver dog ingen problemer i drikkevandsproduktionen, da fosfor normalt fjernes ved almindelig vandbehandling på vandværkerne. Stoffet kan dog være problematisk i enkeltforsyninger uden vandbehandling.

Generelt ses der for uorganiske sporstoffer overskridelser af grænseværdierne for drikkevand i alle måleprogrammerne. I grundvandsovervågningen er der således fundet overskridelser af grænseværdierne for et eller flere uorganiske sporstoffer i 32% af indtagene i perioden 1998-2003. Landovervågningen, hvor der overvåges terrænnært grundvand i områder med intensiv landbrugsdrift, skiller sig klart ud med overskridelser for især nikkel, zink, bly og arsen. I grundvandsovervågningen og i vandværkernes boringskontrol er det især arsen, der overskrider grænseværdien. Arsen og andre sporstoffer tilbageholdes dog til en vis grad i vandværkernes sandfiltre og udgør derfor sjældent et problem for drikkevandskvalitet i den almene vandforsyning. For enkeltforsyninger og små fælles vandforsyninger uden vandbehandling kan sporstofferne derimod udgøre et kvalitetsproblem

I perioden 1993-2003 er der i 92% af grundvandsovervågningens indtag fundet én eller flere organiske mikroforureninger mindst én gang. De fleste stammer fra anioniske detergenter, men da analysemetoden ikke er specifik kan en del af disse resultater skyldes andre naturligt forekommende stoffer. Ses der bort fra de anioniske detergenter var der mindst én gang i perioden fund i 63% af indtagene.

Der er i landovervågningsoplandene fund i 57% af indtagene (56% hvis der ses bort fra de anioniske detergenter). I lidt over 1/3 af vandværkernes indvindingsboringer er der fundet mindst ét miljøfremmed stof, oftest anioniske detergenter - ses der bort fra disse er det godt hver 5. boring. Fælles for langt de fleste fund er, at de er under det niveau som angives i grænseværdier for drikkevand.

Andelen af indtag med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen har stabiliseret sig på ca. 27% i 2001, 2002 og 2003. Andelen af indtag med fund over grænseværdien på 0,1 mg/l steg fra 8,5% i de to foregående år til 10% i 2003. I perioden 1998-2003 er der fundet pesticider i mere end 40% af de undersøgte indtag, og andelen af indtag i grundvandsovervågningen, som i samme periode en eller flere gange har været påvirket af pesticider over grænseværdien (ca. 15%) er svagt stigende.

Der er hyppigt fundet BAM, triaziner og triazinnedbrydningsprodukter, hvor særligt deethylisopropylatrazin findes i stadigt stigende omfang. Deethylisopropylatrazin er nu fundet i 9 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. I LOOP er nedbrydningsproduktet fundet i ca. 30% af det undersøgte højtliggende og unge grundvand, som er dannet under marker med landbrugsmæssig anvendelse. I vandværkernes boringskontrol er stoffet fundet i ca. 3% af de analyserede boringer. Der er dog kun analyseret ca. 200 boringer frem til og med 2003 hvorfor andelen forventes at stige.

I vandværkernes boringskontrol er der i perioden 1998 til 2003 fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i ca. 26% og godt 6% overskred grænseværdien. Andelen med fund var i 2003 ca. 27%. Fra 1998 til 2003 er den årlige andel af vandværksboringer med fund over grænseværdien faldet fra ca. 10 % til ca. 5%.

Det er stadig BAM, atrazin og triazinnedbrydningsprodukter samt mechlorprop og dichlorprop, som findes hyppigst i indvindingsvandet. I perioden 1998 til 2003 blev der fundet pesticider i ca. 50% af det højtliggende grundvand i intervallet 0-20 meter under terræn, og antallet af fund falder som i grundvandsovervågningen med tiltagende dybde.

BAM forekommer hyppigt sammen med andre pesticider og nedbrydningsprodukter i højtliggende grundvandsmagasiner og stoffet kan derfor anvendes som indikator for andre pesticider i f.eks. små vandforsyningsanlæg, der ofte indvinder grundvand fra disse.

I overvågningsperioden 1998-2003 er der målt store variationer i grundvandstanden . I 2000-02 var grundvandstanden høj på grund af nedbørsmængder over normalen. Grundvandsstanden er ved afslutningen af vinteren 2003/04 tæt på det for årstiden normale niveau.

Den samlede vandindvinding i 2003 på vandværkerne var på 403 mio. m3 mod 640 mio. m3 i 1989, et fald på 37%. Sammenlignes indenfor perioden er faldet i mængde fra 1998 til 2003 14%. Indvindingen til markvanding var i 2003 på 141 mio. m3, hvilket er en af de lavest registrerede indvindinger til dette formål i overvågningsperioden.

Grundvandsmodeller og hydrologiske modeller bruges i stigende omfang til at vurdere grundvandsdannelsen og afgrænse indvindingsoplande. Amterne har nu opstillet strømningsmodeller for 84% af grundvandsovervågningsområderne, og dette har for omkring halvdelen givet anledning til revision af områdernes oplandsafgrænsning.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1998-2003 (2004-rapporten)