Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2002

Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. Hjemtag hele eller enkelte afnait af rapporten. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).
Redaktør: Lisbeth Flindt Jørgensen

Grundvand dannes langsomt og en meget stor del af det vand der overvåges i grundvandsovervågningen er ældre end Vandmiljøplanens igangsættelse i 1987. Der kan derfor kun langsomt forventes en effekt af de igangsatte tiltag til begrænsning af nitratforureningen.
I grundvandsovervågningen indeholder ca. 17% af boringerne mere nitrat end grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l hvilket er uændret fra 2001.
I 2001 trådte nye og lavere grænseværdier for drikkevand i kraft for en række uorganiske sporstoffer. Det betyder at der kan forventes problemer med at overholdet kvalitetskravet for eksempelvis arsen. Grænseværdien for nikkel er uændret men stoffet er fortsat et problem og antallet af vandværksboringer, hvor kvalitetskravet for drikkevand overskrides, er stigende.
I grundvandsovervågningen er andelen af boringer med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter steget fra knap 22% i 2000 til godt 27% i 2001. Igennem hele overvågningsperioden er et eller flere stoffer fundet i ca. 40% af de undersøgte boringer. Især nedbrydningsproduktet BAM og pesticider tilhørende triazin-gruppen og nedbrydningsprodukter heraf er fundet hyppigt. Desuden er der et stigende antal fund af glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA i det øverste grundvand.
Vandværkernes boringer er stadig kraftigt påvirket af sprøjtemidler idet der som i 2001 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. hver tredje af de undersøgte boringer og i de øverste grundvand (0-20 meters dybde) i hver anden boring. Grænseværdien er overskredet i knap 8% af de undersøgte boringer.
En undersøgelse af pesticider i små vandforsyningsanlæg der indvinder fra det øverste grundvand viser at der er fundet pesticider i mere end halvdelen af de udtagne drikkevandsprøver og at grænseværdien er overskredet i ca. hver 3 vandprøve.

Indhold:

FORORD
SAMMENFATNING
ENGLISH SUMMARY
INDLEDNING
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2002-indl.pdf (282 Kb)
HTML-udgave (155 Kb)

GRUNDVANDETS HOVEDBESTANDDELE
Per Nyegaard
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2002-kap2.pdf (668 Kb)
HTML-udgave (420 Kb)

UORGANISKE SPORSTOFFER
Carsten Langtofte Larsen
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2002-kap3.pdf (143 Kb)
HTML-udgave (106 Kb)

ORGANISKE MIKROFORURENINGER
René Juhler
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2002-kap4.pdf (531 Kb)
HTML-udgave (120 Kb)

PESTICIDER OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER
Walter Brüsch
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2002-kap5.pdf (468 Kb)
HTML-udgave (298 Kb)

GRUNDVANDSRESSOURCEN OG HYDROLOGISK MODELLERING
Per Rasmussen og Anker Lajer Højberg
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2002-kap6.pdf (294 Kb)
HTML-udgave (192 Kb)

LITTERATUR
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2002-litt.pdf (78 Kb)
HTML-udgave (29 Kb)

BILAG
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2002-bilag.pdf (172 Kb)
HTML-udgave 660 Kb)

HELE RAPPORTEN
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2002.pdf (1183 Kb)

PDF-filer kræver et separat program.
Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer
kan du hjemtage (downloade):
Acrobat Reader eller GSview

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2002 købes hos:

GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 20 00, e-post: bogsalg@geus.dk

Pris: Kr. 160 incl. moms, excl. forsendelse


Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger nærværende rapport på resultaterne af vandværkernes boringskontrol, der indsamles af kommunerne og videreformidles til amterne, hvor de indgår i amternes rapportering og dataindberetning til fagdatacentret for grundvand ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).
Omfanget af analyseprogrammet og rapporteringerne er fastlagt i rapporten "Nationalt program for overvågningen af vandmiljøet 1998 - 2003, NOVA 2003". Se også http://nova.dmu.dk



Principskitse - grundvandsovervågning

Sammenfatning:
"Grundvandsovervågning 2002" bygger på oplysninger fra grundvandsovervågningen, landovervågningen og vandværkernes boringskontrol og giver dermed et omfattende kvalitativt billede af grundvandets kemiske og forureningsmæssige tilstand.

Den generelle vurdering af nitratkoncentrationen i grundvandet er fortsat, at der ikke kan konstateres nogen overordnet ændring af nitratindhold i grundvandet begrundet i implementeringen af Vandmiljøplanen i 1987, idet langt størstedelen af det overvågede grundvand er dannet før 1990.

I år er det muligt at følge udviklingen i nitratindholdet i 10 indtag med grundvand dannet efter vedtagelsen af Vandmiljøplanen, men disse viser ikke nogen entydigt tidslig udvikling. Det unge grundvand (6-7 år gammelt) i grundvandsovervågningsområderne (GRUMO) viser varierende udviklingstendenser. I det øverste og mest terrænnære grundvand i landovervågningsoplandene (LOOP), hvor det må forventes at en eventuel effekt af Vandmiljøplanens tiltag til begrænsning af nitratudvaskningen først må kunne erkendes, ses en variation i nitratindholdet, der tilsyneladende i stor udstrækning følger variationen i vinternedbøren.

Ca. 50% af de liniemoniterende indtag i GRUMO og ca. 75 % af vandforsyningsboringerne er nitratfrie (dvs. nitratindhold mindre end eller lig med 1 mg/l). I GRUMO indeholder ca. 17 % af indtagene nitrat over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l, hvilket er det samme som i 2001. Kun 1,3% af vandværksboringerne indeholder nitrat over grænseværdien. Det lave tal for vandværksboringer skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold typisk lukkes og erstattes af dybere boringer, således at den forurenede del af grundvandet fravælges.

De første års analyseresultater fra fire redoxboringer etableret til forståelse af nitratomsætning viser betydelige forskelle i redoxzonering.

Uorganiske sporstoffer er naturligt forekommende i dansk grundvand. I grundvand med lav pH kan der forekomme høje indhold af eksempelvis aluminium. I iltfrit grundvand kan der forekomme særskilt høje indhold af arsen. Men forekomster af uorganiske sporstoffer nær grænseværdierne for drikkevand kan også skyldes samfundsmæssige aktiviteter, enten i form af forurening, vandspejlssænkning eller anden påvirkning.

Generelt kan høje indhold af uorganiske sporstoffer i grundvandet påvirke kilder, vandløb og søer gennem tilstrømning af terrænnært grundvand. Der er konstateret høje indhold af bl.a. zink, nikkel og aluminium i det allerøverste grundvand i landovervågningsoplandene, og disse stoffer må antages at kunne spredes til hele vandmiljøet. Dette kan have væsentlig betydning set i lyset af de kommende krav i Vandrammedirektivet. Der er antagelig et vidensbehov på dette område, da spredningen af uorganiske sporstoffer i vandmiljøet er dårligt belyst.

Der ses en stigning i antallet af vandværksboringer med et nikkelindhold, hvor grænseværdien for drikkevand er overskredet i samtlige analyser. Problemet med forhøjet nikkelindhold udgør dermed et stigende problem for vandværkerne.

Med den nye drikkevandsbekendtgørelse er der kommet en lavere grænseværdi for arsen. Denne nye værdi vil antageligvis visse steder sætte en ny nedre grænse for, hvor dybt der kan indvindes grundvand til drikkevand - en grænse, der kommer til at ligge højere end den i dag oftest sete begrænsning i form af forhøjet saltindhold.

Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1993-2001 undersøgt 7.749 vandprøver fra 1.116 indtag for organiske mikroforureninger. Ses der bort fra de anioniske detergenter var der mindst én gang i perioden fund i 67% af indtagene. Data har vist, at mange af stofferne kan trænge dybt ned i jordlagene, eksempelvis er stoffet trichlormethan fundet på dybder ned til over 60 m under terræn. De fleste fund koncentrerer sig dog i intervallet fra overfladen og ned til 40 m under terræn.

I vandværksboringer er der udført analyser af miljøfremmede stoffer i knap 4.800 boringer. I godt hver 5. boring er der fundet mindst et miljøfremmed stof (hvis der ses bort fra anioniske detergenter). Fælles for langt de fleste fund er, at de er under grænseværdien for drikkevand.

Der er blevet analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningsprogrammet siden 1990. I starten kun for enkelte stoffer, men antallet er gradvist tiltaget i analyseprogrammet, og med det også antallet af fund. Siden 1998 har antallet af analyserede stoffer dog været nogenlunde konstant, men der er alligevel sket en stigning i andelen af indtag med fund af pesticider fra 21,4% i 2000 til 27,2% i 2001. Andelen af indtag med fund over grænseværdien er tilsvarende steget fra 6,8% til 8,5%. I hele perioden fra 1990 til 2001 er der nu fundet pesticider i ca. 40% af de undersøgte indtag.

Det er særligt BAM (nedbrydningsprodukt af de nu forbudte herbicider chlorthiamid og dichlobenil), triaziner og triazinnedbrydningsprodukter, der findes i grundvandsovervågningsområderne. I de sidste par år har amterne også rapporteret om et stigende antal fund af glyphosat og særligt dette stofs nedbrydningsprodukt, AMPA. Dette stof er også fundet i Varslingssystemet for tidlige udvaskning af pesticider, VAP.

Grundvandsmagasiner med frit vandspejl er i særlig grad sårbare overfor nedvaskning af pesticider. I 1990-2001 er der således en eller flere gange fundet pesticider i mere end 50% af de indtag, der ligger i intervallet 0-40 meter under terræn i sådanne magasiner. Under denne dybde findes kun få indtag med pesticidfund. I de artesiske magasiner er der fund i næsten 50% af indtagene i intervallet 0-20 meter under terræn. Antallet af fund aftager langsomt med stigende dybde, men selv i dybder på 60-70 meter under terræn er der fundet pesticider i mere end 10% af de undersøgte indtag.

Vandværkernes boringer er stadig kraftigt påvirket af pesticider, men andelen af boringer med fund er faldet fra 34,8% i 2000 til 31% i 2001. Det er stadig BAM, atrazin og triazinnedbrydningsprodukter samt mechlorprop og dichlorprop, som findes hyppigst. I 2001 blev der fundet pesticider i ca. 50% af indvindingsboringer sat i intervallet 0-20 meter under terræn, og påvirkningen bliver som i grundvandsovervågningen mindre med tiltagende dybde.

En undersøgelse af pesticider i små vandforsyningsanlæg (boringer/brønde til forsyning af enkelthusstande) viser, at der er fundet pesticider i mere end 50% af de udtagne drikkevandsprøver, og at grænseværdien var overskredet i ca. hver tredje boring. Derudover er der fundet coliforme bakterier over grænseværdien i ca. 40% af boringerne, og grænseværdien for nitrat er også overskredet i en del af anlæggene.

Den samlede vandindvinding på almene vandværker udgjorde i 2001 411 millioner m3 mod 640 millioner m3 i 1989, et fald på næsten 36%. Indvindingen til erhvervsvanding var i 2001 på 192 millioner m3 mod 453 millioner m3 i 1992, hvor den var højest i perioden 1989 - 2001.

Der er nu på femte år udarbejdet og beskrevet geologiske modeller og strømningsmodeller i amternes grundvandsovervågningsrapporter. Der er opbygget konceptuelle hydrogeologiske modeller for mere end ni ud af ti GRUMO, og der er opstillet strømningsmodeller for omkring halvdelen af de 67 grundvandsovervågningsområder. Det sidste giver i flere tilfælde anledning til revision af de eksisterende oplandsgrænser.
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2002