Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2001

Grundvandsovervågning 2001. Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. Hjemtag hele eller enkelte afnait af rapporten
Redaktør: Jens Stockmarr

Siden 1970 har det øvre grundvands nitratindhold ligget på et niveau der svarer til grænseværdien for drikkevand. Mange steder er nitratindholdet i det øvre grundvand dog dobbelt så højt, og det øvre grundvand er derfor ofte uegnet til drikkevand.
Det forventes at begrænsningerne i forbruget af handelsgødning på langt sigt vil mindske grundvandets nitratindhold noget, men i områder med stort dyrehold vil grundvandet antagelig fortsat være uacceptabelt forurenet med nitrat.
På det østlige Sjælland og i Ribe Amt er nikkel et problem. Nikkel frigives fra bjergarterne ved et væsentligt ændret grundvandsspejl. Også arsen er visse steder et problem.
Der findes fortsat mange organiske mikroforureninger i det danske grundvand, men langt de fleste fund er under grænseværdien for drikkevand. De fleste forureninger skønnes at stamme fra gamle lossepladser og forurenede grunde.
I grundvandsovervågningen er hver 4. boring forurenet med pesticider eller deres nedbrydningsprodukter mens hver 3. af de undersøgte vandværksboringer er forurenede. Gennem de sidste fem år har hver 10. boring været forurenet til over grænseværdien for drikkevand. Grundvandet vil fortsat være forurenet, men antallet af forurenede vandværksboringer forventes at falde i takt med at indvindingen flyttes til uforurenet grundvand.
De hyppigst forekommende pesticider og nedbrydningsprodukter i landbrugsområder stammer fra triaziner (atrazin, simazin m.fl.). Stoffet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) forekommer også hyppigt, men det skyldes antagelig i højere grad forurening fra brug af dichlobenil i beboede områder og langs veje.
Efter 10 år med et fald i vandforbruget på de almene vandværker på 35% er forbruget nu stagneret.
Indhold:

FORORD
SAMMENFATNING
ENGLISH SUMMARY
INDLEDNING
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2001-indl.pdf (349 Kb)

GRUNDVANDETS HOVEDBESTANDDELE
Per Nyegaard
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2001-kap2.pdf (785 Kb)

UORGANISKE SPORSTOFFER
Carsten Langtofte Larsen
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2001-kap3.pdf (794 Kb)

ORGANISKE MIKROFORURENINGER
Gitte Felding René Juhler og Walter Brüsch
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2001-kap4.pdf (1131 Kb)

PESTICIDER OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER
Walter Brüsch René Juhler og Gitte Felding
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2001-kap5.pdf (626 Kb)

GRUNDVANDSRESSOURCEN
Per Rasmussen
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2001-kap6.pdf (204 Kb)

GEOLOGISK MODELLERING
Per Rasmussen
Hjemtag (download) pdf-fil:) g-o-2001-kap7.pdf (308 Kb)

LITTERATUR
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2001-litt.pdf (47 Kb)
BILAG
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2001-bilag.pdf (229 Kb)

HELE RAPPORTEN
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2001.pdf (3521 Kb)


PDF-filer (Portable Document Format) kan læses med Acrobat Reader.
Acrobat Reader er gratis og kan hjemtages på Adobes websted
GEUS leverede PDF-filer kan kun læses med nyeste version (3.01).

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2001 købes hos:

GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 20 00, e-post: bogsalg@geus.dk0

Pris: Kr. 160 incl. moms, excl. forsendelse


Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger nærværende rapport på resultaterne af vandværkernes boringskontrol, der indsamles af kommunerne og videreformidles til amterne, hvor de indgår i amternes rapportering og dataindberetning til fagdatacentret for grundvand ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).
Omfanget af analyseprogrammet og rapporteringerne er fastlagt i rapporten "Nationalt program for overvågningen af vandmiljøet 1998 - 2003, NOVA 2003" (Miljøstyrelsen 2000b). Se også http://nova.dmu.dk



Omslag rapport Grundvandsovervågning 2001

Sammenfatning:

"Grundvandsovervågning 2001" bygger på oplysninger fra grundvandsovervågningsområder, GRUMO, landovervågningsoplande, LOOP, og vandværksboringer, som tilsammen giver et omfattende kvalitativt billede af grundvandets kemi og forureningstilstand.

Omkring 61% af overvågningsboringerne og 68% af vandværksboringerne, indeholder ikke nitrat 16% af overvågningsboringerne indeholder mere nitrat end tilladt i drikkevand (50 mg/l). Tilsvarende indeholder 2% af vandværksboringerne nitratkoncentrationer over 50 mg/l. Det lavere tal for vandværksboringerne skyldes, at mange vandværksboringer med højt nitratindhold er blevet lukket. Kun 8,5% af vandværksboringerne har nitratkoncentrationer over 25 mg/l, og dette tal synes stabilt i de seneste år.

De største nitratproblemer for drikkevandsproduktionen findes i amterne i det såkaldte nitrat-bælte (Århus, Viborg og Nordjylland Amter) samt i Ribe Amt. Variationer i grundvandets nitratindhold ses hovedsageligt i Jylland, der også har de fleste indtag med højt nitratindhold. Udviklingen i grundvandets nitratindhold gennem de sidste 50-60 år følger i stor udstrækning forbruget af handelsgødning. Manglen på sammenlignelige data for husdyrgødning fra den samme periode gør det vanskeligt at sammenholde handelsgødning og husdyrgødning med udviklingen i grundvandets nitratindhold.

Den generelle vurdering af nitratkoncentrationen i grundvandet er fortsat, at der ikke er nogen overordnet ændring af nitratindhold i grundvandet begrundet i vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987, idet langt størstedelen af det overvågede grundvand er fra før 1990. Det yngste grundvand i grundvandsovervågningen viser heller ingen sikre udviklingstendenser for nitratindholdet. Derimod kan det konstateres at nitratindholdet i det unge grundvand i stor udstrækning følger variationen i vinternedbøren og den deraf følgende udvaskning fra jorden.

Data fra de nye multifilter redoxboringer til forståelse af nitratomsætningen viser veludviklede og veldefinerede redoxzoner ned gennem lagsøjlen fra oxisk (ilt-zonen), anoxisk (nitrat-zonen) til reduceret (jern-sulfat-zonen). Metan-zonen er udviklet i to af boringerne.

I mange dele af landet måles et fosfor indhold i grundvandet der er over det højst tilladte i drikkevand på 0,15 mg/l. Det er især i de dybere magasiner, hvor det reducerede grundvands sammensætning er præget af de marine fosforitholdige aflejringer. Høje fosforindhold giver dog ingen problemer for drikkevandet, da fosfor normalt fjernes ved almindelig vandbehandling på vandværkerne. Tilførsel af reduceret grundvand med et højt fosforindhold til søer og vandløb er med til at øge fosforbelastningen i overfladevand og havvand.

Uorganiske sporstoffer er naturligt forekommende i lave koncentrationer i dansk grundvand, men mange forekomster af uorganiske sporstoffer nær grænseværdierne for drikkevand kan skyldes menneskelig påvirkning, enten i form af forurening, vandspejlssænkning eller andet.

Grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer er højere end grænseværdien for drikkevand i 35% af indtagene i grundvandsovervågningen og tilsvarende i knap 9% af vandværkernes boringer. Kun nikkel er obligatorisk i vandværkernes boringskontrol. Ved vandværker med almindelig vandbehandling tilbageholdes en del af metalindholdet i okkerslammet i sandfiltrene. På den anden side kommer et ikke uvæsentligt bidrag til drikkevandets indhold af bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink fra pumper, beholdere, vandhaner m.v.

I Grundvandsovervågningen er arsen, nikkel, zink og aluminium fundet i koncentrationen der overskrider det højst tilladelige for drikkevand i 16% (arsen), 6% (nikkel), 5% (zink) og 15% (aluminium) af de undersøgte indtag. De tilsvarende tal for vandværksboringer er 18% (arsen), 3% (nikkel), 5% (zink) og 23% (aluminium).

Højt indhold af uorganiske sporstoffer i vandværksboringer har stor betydning for udnyttelsen af grundvandet til drikkevand. Infiltration af spildevand direkte eller gennem nedsivningsanlæg i det åbne land vil kunne påvirke vandmiljøet i negativ retning.

Der er i grundvandsovervågningen fundet organiske mikroforureninger i langt de fleste indtag og de er fundet i 40% af vandværksboringer. De fleste stammer fra anioniske detergenter, men da analysemetoden er ikke specifik kan en del af disse fund skyldes andre naturligt forekommende stoffer. Langt de fleste fund er under grænseværdien for drikkevand.

Der er i vandværksboringer i år 2000 udført analyser for MTBE i 132 boringer og MTBE blev fundet i 24 boringer, heraf 8 i en koncentration over grænseværdien for drikkevand på 5 µg/l. I grundvandsovervågningen er der i år 2000 udført analyser fra 147 indtag, men uden fund.

Hovedparten af det grundvand, der indvindes til drikkevand i Danmark er dannet efter 1950 og er mere eller mindre påvirket af menneskelig aktivitet. Mere end halvdelen af det øverste unge grundvand er forurenet med pesticider og nedbrydningsprodukter der har været anvendt i landbrug, skovbrug, gartneri, byområder og i villahaver.

I grundvandsovervågningen analyseres der for 45 pesticider eller nedbrydningsprodukter hvoraf der er fundet rester af 40. Herudover har amterne fundet yderligere 10 stoffer, der ikke indgår i overvågningen. I vandværksboringer er der fundet endnu flere pesticider og nedbrydnings-produkter, dog i overvejende grad under grænseværdien for drikkevand. Der er således nu fundet ca. 90 pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet.

Der er i grundvandsovervågningen fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 21% af de undersøgte indtag i 2000, noget mindre end i 1999. Antallet af indtag med overskridelser af grænseværdien har været næsten konstant 8% af de undersøgte indtag i perioden 1996-2000. I landovervågningen er der fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i over halvdelen af de undersøgte indtag. I den samme periode er der fundet pesticider i vandværksboringer i 30% af de undersøgte boringer og grænseværdien er overskredet i 10% af de undersøgte boringer.

BAM er fundet i 24% af vandværksboringerne og grænseværdien for drikkevand er overskredet i knapt 10% af de undersøgte boringer. Det er forventeligt fordi mange vandværkers boringer ligger tæt ved beboede områder, men også fordi nogle vandværker har anvendt moderstoffet dichlobenil omkring selve boringerne.

Glyphosat og AMPA er fundet i landovervågningen i en række indtag og en undersøgelse viser at der er tale om en naturlig infiltration gennem moræneler via ormegange, rodkanaler og sprækker ned til indtagene i 1,5-5 meters dybde. Tilsvarende fund er gjort i højtliggende grundvand i en leret lokalitet ved Estrup i Jylland i projektet "Varslingssystem for Pesticider"

Følgende stoffer som blev solgt i 2000 blev fundet i grundvandsovervågningen i koncentrationer over grænseværdien: Bentazon, clopyralid, dichlorprop, maleinhydrazid, MCPA, mechlorprop, metribuzin, pendimethalin og simazin. De tre phenoxysyrer (dichlorprop, MCPA og mechlor-prop) og simazin er for nyligt reguleret af Miljøstyrelsen. Mens 4 stoffer kun er fundet i få tilfæl-de over grænseværdien er bentazon fundet over grænseværdien i 0,9% af de undersøgte tiltag.

Efter et par meget tørre vintre 1995-1997 er grundvandsstanden nu igen normal. Samtidig har våde forsomre i 1998 og 1999 medført at indvindingen til erhvervsvanding har været den laveste i mange år. Den samlede vandindvinding på almene vandværker udgjorde i 2000 417 millioner m 3 mod 640 millioner m 3 i 1989, et fald på 35%. Indvindingen til erhvervsvanding var i 2000 på 190 millioner m 3 mod 453 millioner m 3 i 1992, hvor den var højest i nyere tid.

Der er opbygget konceptuelle hydrogeologiske modeller for ni ud af ti GRUMO, der findes nu digitale geologiske modeller for halvdelen af de 67 grundvandsområder og for over en tredjedel af områderne er der opstillet strømningsmodeller.
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2001