Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2000

Grundvandsovervågning 2000. Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. Hjemtag hele eller enkelte afnait af rapporten
Redaktør: Jens Stockmarr

Formålet med grundvandsovervågningen er, at tilvejebringe viden om grundvandets tilstand og udvikling, især for at sikre godt drikkevand i fremtiden.
Hovedparten af det grundvand der indvindes til drikkevand i Danmark er dannet efter 1950 og derfor påvirket mere eller mindre af menneskelig aktivitet.
Halvdelen af det øvre grundvand, ned til omkring 40 meter er belastet med nitrat og pesticider, der især hidrører fra landbrugsdrift.
Med skyldig hensyn til de variationer der forekommer på landsplan, må det på nuværende grundlag konstateres, at der ikke kan ses nogen signifikant effekt af Vandmiljøplanen i grundvandet.
I grundvandsovervågningen analyseres der nu for 45 pesticider eller nedbrydningsprodukter af pesticider og heraf er der fundet rester af i alt 32. Der er yderligere fundet 18 andre stoffer der ikke indgår i overvågningen.
I vandværksboringer er der fundet endnu flere pesticider og nedbrydningsprodukter, men i overvejende grad under grænseværdien for drikkevand.
Indenfor de sidste syv år er der fundet pesticider og nedbrydnings-produkter i 24% af vandværkernes boringer, og i 9% er grænseværdien for drikkevand på 0,1 ug/l overskredet. I overvågningen af det terrænnære grundvand under landbrugsjorder er der hyppigt fundet pesticider, mest under grænseværdien for drikkevand, heriblandt aktivstoffet glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA fra sprøjtemidler.
Efter et par våde vintre er grundvandsstanden igen normal. Samtidig har to våde forår i 1998 og 1999 medført at vandingsbehovet var det mindste i mange år.
Indhold:

FORORD

SAMMENFATNING

ENGLISH SUMMARY

INDLEDNING
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2000-indl.pdf (92 Kb)

  • Kemiske analyser og detektionsgrænser
    • Hvorfor detektionsgrænser?
    • Definitioner for detektionsgrænse
    • Detektionsmetoder og forekomst af falske resultater
    • Fund og fund over grænseværdien
  • Udvælgelse af laboratorier
GRUNDVANDETS HOVEDBESTANDDELE
Per Nyegaard
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2000-kap2.pdf (1122 Kb)
  • Nitrat
    • Udviklingen i grundvandets indhold af nitrat
    • Nitratudvikling i grundvandsovervågningsområderne
    • Nitrat i ungt grundvand
    • Oversigt over nitrat i GRUMO samt evt. stigende eller faldende tendenser
    • Nitrat i vandværksboringer
    • Amternes status over grundvandets indhold af nitrat
    • Sammenfatning om nitrat
  • Fosfor
    • Udviklingen i grundvandets indhold af fosfor
    • Amternes status over grundvandets indhold af fosfor
    • Sammenfatning om fosfor
  • Andre hovedelementer ? Klorid, sulfat og fluorid
    • Amternes status over grundvandets andre hovedelementer
    • Sammenfatning af andre hovedelementer
UORGANISKE SPORSTOFFER
Carsten Langtofte Larsen
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2000-kap3.pdf (141 Kb)
  • Grundvandsovervågning
    • Overskridelser af grænseværdien for drikkevand i grundvandsovervågningen
    • Uorganiske sporstoffer i landovervågningens grundvandsfiltre
  • Vandværksboringer
    • Overskridelser af grænseværdien for drikkevand i vandforsyningsboringer
    • Zink
    • Bor
  • Sammenfatning om uorganiske sporstoffer


ORGANISKE MIKROFORURENINGER
Gitte Felding René Juhler og Walter Brüsch
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2000-kap4.pdf (269 Kb)

  • Mulige kilder til de 7 grupper af organiske mikroforureninger
    • Aromatiske kulbrinter
    • Phenoler
    • Nonylphenoler
    • Halogenerede alifatiske kulbrinter
    • Chlorphenoler
    • Phthalater (blødgørere)
    • Detergenter
    • Ethere
  • Grundvandsovervågning
  • Landovervågningsoplande
  • Vandværksboringer
  • Sammenfatning om organiske mikroforureninger
PESTICIDER OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER
Walter Brüsch Gitte Felding og René Juhler
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2000-kap5.pdf (1094 Kb)
  • Grundvandsovervågning
  • Landovervågning
    • Glyphosat og AMPA
  • Vandværksboringer
    • BAM ? 2,6-dichlorbenzamid
  • Fund af pesticider i udenlandsk grundvand.
  • Sammenfatning for pesticider og nedbrydningsprodukter
GRUNDVANDSRESSOURCEN
Per Rasmussen og Britt Christensen
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2000-kap6.pdf (323 Kb)
  • Nettonedbør
  • Grundvandspotentiale
  • Vandindvinding
  • Sammenfatning om grundvandsressourcen
GEOLOGISK MODELLERING
Martin Hansen
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2000-kap7.pdf (57 Kb)
  • Indledning
  • Geologisk modellering
  • Hydrologisk modellering
  • Sammenfatning om modellering
DATERING AF GRUNDVAND
Troels Laier
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2000-kap8.pdf (111 Kb)
  • Indledning
  • Aldersbestemmelse af grundvand
    • Tritium
    • CFC
  • Markante variationer i nitrat og CFC i sandmagasin med frit vandspejl
  • Genbestemmelse af CFC og tritium i boringer med ringe overenstemmelse
    • CFC-genbestemmelser
    • Sammenligning af tritium- og CFC-dateringer
    • Sprækkestrømning i ler
  • CFC-dateringer i kalkmagasin med skiftende vandspejl
  • Sammenfatning om datering

LITTERATUR
Hjemtag (download) pdf-fil:
g-o-2000-litt.pdf (12 Kb)


BILAG
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-2000-bilag.pdf (563 Kb)

PDF-filer (Portable Document Format) kan læses med Acrobat Reader.
Acrobat Reader er gratis og kan hjemtages på Adobes websted
GEUS leverede PDF-filer kan kun læses med nyeste version (3.01).

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2000 købes hos:

GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 21 00, e-post: bogsalg@geus.dk

Pris: Kr. 160 incl. moms, excl. forsendelse


Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol, der indsamles af kommunerne og videreformidles til amterne, hvor de indgår i amternes rapportering og dataindberetning til fagdatacentret for grundvand ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).
Omfanget af analyseprogrammet og rapporteringerne er fastlagt i rapporten "Nationalt program for overvågningen af vandmiljøet 1998 - 2003, NOVA 2003". Se også http://nova.dmu.dk


Omslag rapport Grundvandsovervågning 2000

Sammenfatning:
?Grundvandsovervågning 2000? bygger på oplysninger fra grundvandsovervågningsområder, GRUMO, landovervågningsoplande, LOOP, og vandværkernes boringskontrol, som tilsammen giver et omfattende kvalitativt billede af grundvandets kemi og forureningstilstand.
Omkring 61% af overvågningsboringerne og 69% af vandforsyningsboringerne, indeholder ikke nitrat over den anvendte detektionsgrænsen på 1 mg/l. 24% af overvågningsboringerne indeholder mere nitrat end den vejledende grænseværdi for drikkevand på 25 mg/l og 18% mere end tilladeligt i drikkevand (50 mg/l). Tilsvarende indeholder 8,5% af vandforsynings-boringerne nitratkoncentrationer over 25 mg/l og 2% over 50 mg/l. Det lavere tal for vandforsyningsboringer skyldes, at mange af disse boringer med højt nitratindhold er blevet lukket. I nogle vandforsyningsboringer sker der også en opblanding af grundvandet i selve boringen på grund af lange filtre med indtag af grundvand fra forskellige dybder. Endelig er vandforsyningsboringer gennemsnitligt lidt dybere end overvågningsboringer.
Den generelle vurdering af nitratindholdet i grundvandet er fortsat, at der ikke kan konstateres noget signifikant ændret nitratindhold siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987. Det kan dog heller ikke forventes, fordi dateringer på grundlag af grundvandets indhold af CFC-gasser viser, at langt det meste af det overvågede grundvand, der indeholder nitrat, er dannet før Vand-miljøplanens vedtagelse. På den anden side er det meste af det grundvand vi indvinder i dag dannet efter 1950 og derfor burde de første tegn kunne ses i løbet af den næste 10-års periode.
I det øverste og mest terrænnære grundvand synes ændringer i grundvandets indhold af nitrat at hænge sammen med variationer i grundvandsspejlet og dermed variationer i nedsivningen til grundvandsmagasinerne. Det er således vanskeligt at afgøre hvornår et mindre fald i nitrat-koncentrationen kan tilskrives formindsket kvælstoftab fra landbrugsjorder og hvornår det skyldes variationer i nedsivningens størrelse.
I flere dele af landet måles et geologisk betinget fosfor indhold, der er over grænseværdien for drikkevand på 0,15 mg/l. Det er især i de dybere grundvandsmagasiner, hvor grundvandets sammensætning er præget af marine aflejringer. De relative høje fosforindhold giver dog ingen problemer for drikkevandskvaliteten, da fosfor normalt fjernes ved almindelig vandbehandling på vandværkerne.
Salt grundvand ( klorid og natrium ) i kystnære områder er en af de andre begrænsninger der findes for indvindingen til drikkevand. Desuden kan vejsaltning i vinterperioden også forårsage lokalt forhøjede klorid og natrium værdier i grundvandet. Sulfat optræder især i områder med sulfidmineraler i sedimenterne, hvor en grundvandssænkning fremmer iltningen. Fluor-mineraler findes i kalkmagasinerne, hvor de kan frigive fluorid til grundvandet.
Nikkel og zink er fundet i grundvandet i koncentrationer, der overskrider det højst tilladelige for drikkevand i 5% af overvågningsfiltrene. Begge stoffer formodes hovedsagelig at være frigivet fra sulfidmineraler i sedimenterne på grund af sænkning af grundvandsspejlet.
Aluminium er fundet i koncentrationer over det højst tilladte for drikkevand i 9% af overvågningsfiltrene og 22% af vandværksboringerne, fortrinsvis i Vestjylland hvor der er lav pH-værdi. I vandværker med vandbehandling må det antages, at zink og andre uorganiske sporstoffer i væsentlig grad tilbageholdes i okkerslammet i vandværkernes sandfiltre.
Blandt de organiske mikroforureninger er de hyppigst fundne indenfor de tre stofgrupper, klorerede kulbrinter, aromatiske kulbrinter og phenoler, trichlormethan (chloroform), benzen og phenol der i overvågningsfiltre er fundet i henholdsvis 9, 8 og 12%. I vandværksboringer er de tilsvarende fund betydelig lavere.
Anioniske detergenter er udeladt af årets grundvandsovervågningsrapport da en gennemgang har vist betydelige fejl i de indrapporterede data. GEUS vil i løbet af det kommende år søge at rette op på fejlene. Der er endnu ikke sket forbedringer i forståelsen af de udbredte forekomster af anioniske detergenter i grundvandet.
Der har i årets løb været skrevet en del om fund af de fem stoffer/stofgrupper, MTBE DBP nonylphenoler 1,2-dibromoethan og vinylchlorid , der er nye i grundvandsovervågningen. Der har været betydelige vanskeligheder med udviklingen af kvalificerede analysemetoder og det må på nuværende tidspunkt sammenfattes at kun MTBE, der er en del af høj-oktan-benzinen, er fundet i en række boringer hvoraf en del er vandværksboringer, i alt 28 boringer ud af 164 undersøgte boringer. De undersøgte boringer ligger især i bymæssige områder.
De øvrige fire stoffer er kun fundet i ganske få tilfælde og de vil blive behandlet yderligere når datamaterialet er betydelig forbedret.
Der er siden 1993 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 34,7% af de undersøgte overvågningsfiltre, og grænseværdien for drikkevand på 0,1µg/l er overskredet i 10,8% af filtrene. Halvdelen af det grundvand der er dannet indenfor de sidste 25 år er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter. I alt er der fundet 32 af de pesticider og nedbrydningsprodukter der indgår i overvågningsprogrammet samt 18 andre.
I de fem landovervågningsoplande , der især repræsenterer landbrugsjord, med boringer til 1,5-5 meters dybde er der siden 1993 fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 53% af de undersøgte filtre. Hovedparten af de fundne stoffer er fra gruppen af triaziner Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA fra ukrudtsmidlet Roundup, er den næsthyppigste gruppe der er fundet i landovervågningsoplandene, med fund i 8 ud af 45 undersøgte filtre svarende til 18%.
I terrænnært grundvand , i intervallet 0-20 meter under terræn, er der fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i mere end 40% af de undersøgte overvågningsfiltre og vandforsyningsboringer og grænseværdien for drikkevand er overskredet i 15-20%. Med stigende dybde forekommer pesticiderne mindre hyppigt, men der er fundet pesticider og nedbrydningsprodukter ned til 100 meters dybde.
I vandværksboringer er der fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 1.396 boringer ud af 5.774 undersøgte boringer, svarende til 24%. Grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l var overskredet i 509 boringer svarende til 9%. Indvindingsboringerne er undersøgt for et stort og varierende antal pesticider og nedbrydningsprodukter, hvoraf der er fundet 46.
Nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzamid, kaldet BAM , er det hyppigst fundne stof. BAM er fundet i 24% af vandforsyningsboringerne og grænseværdien for drikkevand er overskredet i 10% af de undersøgte boringer. I landovervågningen er der ikke fundet meget BAM hvilket kunne indikere at forureningen med BAM ikke er et landbrugsfænomen, men skyldes sprøjtning i bynær bebyggelse, langs veje og jernbaner og på gårdspladser.
Triaziner og nedbrydningsprodukter er en anden gruppe der er fundet i grundvandet i endnu større mængder end BAM, men med en lidt anden forekomst idet disse stoffer er fundet meget hyppigt i landbrugsområder.
Alle pesticider, der er fundet hyppigt i grundvandet, er i dag forbudt, eller stærkt reguleret af Miljøstyrelsen. Men det forhindrer ikke, at pesticider stadig importeres ulovligt og at de og deres nedbrydningsprodukter fortsat og i lang tid fremover vil blive fundet i grundvandet.
Grundvandsstanden nu igen normal og en fugtig forsommer i 1999 medførte at vandindvindingen var endnu lavere end året før. Den samlede vandindvinding på almene vandværker udgjorde i 1999 420 millioner m 3 mod 640 millioner m 3 i 1989, et fald på 35%. Indvindingen til erhvervsvanding var i 1999 på 173 millioner m 3 , det laveste i mange år.
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2000