Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2014. Status og udvikling 1989-2013

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2014. Status og udvikling 1989-2013

Grundvandsovervågning 1989-2013. Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af Naturstyrelsen, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. 


Redaktør: Lærke Thorling

Indhold:

Forord
Indholdsfortegnelse
1 Sammenfatning
1 Summary in English
2 Formål og stationsnet
3 Metoder og datagrundlag
4 Grundvandets strømning og opholdstid
5
Nitrat
6 Organiske sporstoffer
7 Pesticider
  • 7.1 Grundvandsovervågning
  • 7.2 Grundvand i vandværksboringer
  • 7.3 Pesticider fundet ved forskellige typer af overvågninger af grundvandet
8 Vandindvinding
9 Det Nationale Pejleprogram
10 Referencer

Hjemtag (download) HELE RAPPORTEN
g-o-2013.pdf (~7 MB)
g-o-2013-bilag.pdf (~5 MB)


NOTAT
Larsen, F., Sørensen, L.T. & Hansen, B. 2015:
GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand.
Notat fra GEUS. 28. maj 2015, 7 sider (~ 1mb).
Forsiden af rapporten.

Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet i perioden 1989 til 2013, som led i den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP). Fra de almene vandværker præsenteres data fra egenkontrollen af indvindingsboringernes vandkvalitet. Der er ligeledes i et vist omfang inddraget kemiske analyser af grundvandet fra andre grundvandsundersøgelser, fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Fra indvindere af grundvand og overfladevand; vandværker, industrier, markvandere mv. rapporteres indberettede oplysninger om indvindingens størrelse.

Data er præsenteret i en række faste figurer og tabeller, der hvert år opdateres i den løbende rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres supplerende resultater og konklusioner. Derudover kan der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema. Der er i år ikke noget særligt tema, idet der for NOVANA programmet udgives en særskilt rappiort om miljøfremmede stoffer. Kapitlerne om fosfor, redoxboringer og organiske mikroforureninger indgår ikke hvert år og er ikke med i dette års rapport.

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede aktører i overvågningen, herunder Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, kommuner, vandforsyninger og Århus Universitet (DCE). Rapporten udkommer alene elektronisk på GEUS' hjemmeside www.geus.dk.

Rapporten bygger på en række afsnit fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende fagområder som deres arbejdsområde:

  • Grundvandets strømning og alder: Flemming Larsen, Troels Laier og Lærke Thorling
  • Nitrat og andre hovedbestanddele: Birgitte Hansen og Lærke Thorling
  • Uorganiske sporstoffer: Vibeke Ernstsen
  • Organiske mikroforureninger (rapporteres ikke her)
  • Pesticider: Walter Brüsch og Lærke Thorling
  • Vandindvinding: Brian L. Sørensen
  • Det nationale pejleprogram: Susie Mielby

© Denne rapport er behæftet med copyright. Hvis figurer eller andet materiale anvendes skal den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside eller ved en henvisning til denne rapport:
Thorling, L., Brüsch, W.,Ernstsen, V., Hansen, B., Laier, T., Larsen, F., Mielby, S., og Sørensen, B. L., 2015: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2013. Teknisk rapport, GEUS 2015.

ISBN 978-87-7871-387-2


Sammenfatning
Overvågningen af grundvandet (GRUMO) og det øvrige vandmiljø, har fundet sted i 25 år, med en systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Dette års grundvandsovervågningsrapport præsenterer resultaterne for perioden 1989-2013. Overvågningsprogrammets formål, udvikling og metoder præsenteres i rapportens kapitel 2 og 3. Kapitel 4 beskriver de geologiske og hydrologiske forudsætninger for grundvand og vandforsyning i Danmark, samt resultaterne af indsatsen for at datere grundvandet igennem de seneste år.

Mens kapitel 2 præsenterer den forvaltningsmæssige ramme for grundvandsovervågningen, giver kapitel 4 således den faglige baggrund for de fortolkninger, der præsenteres i de øvrige kapitler, hvor der fokuseres på de indsamlede overvågningsdata.

Overvågning af grundvandet finder sted i følgende sammenhænge:

  • Grundvandsovervågningen, GRUMO (1989 ff.)
  • Landovervågningen, LOOP (1989 ff.)
  • Vandværkernes boringskontrol (1989 ff.)
  • Oppumpede vandmængder på vandværker, industri, markvandere mv.(ca. 1980 ff.)

Derudover gennemføres der også en overvågning af grundvandet i forbindelse med forurenet jord og punktkilder i henhold til jordforureningsloven. Denne opgave varetages af regionerne og Miljøstyrelsen (MST, 2014). Data herfra rapporteres ikke systematisk til den fællesoffentlige database JUPITER og indgår IKKE i denne rapportering.

Datagrundlag
Rapporteringen af grundvandsovervågningen omfatter kemiske analyser og pejledata for grundvandet samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand. Det datamateriale, der ligger til grund for rapporten, er udtrukket fra JUPITER ud fra særlige kriterier, som blandt andet sikrer en veldefineret datakvalitet, og at fortrolige oplysninger mv. håndteres korrekt. Kemidata opdeles i fire datasæt, GRUMO, LOOP, Vandværksboringer og ”Andre boringer”. Datasættet Vandværksboringer består af analyser fra aktive vandværker.

”Andre boringer” består af analyser fra nedlagte vandværker, forureningsundersøgelser, kortlægningsboringer og øvrige analyser, der ikke hører til i de tre øvrige datasæt. Data fra den nationale Grundvandskortlægning giver over årene et geografisk dækkende datasæt og kan således understøtte tilstandsvurderingerne. Datasættet ”Andre boringer” er derimod uegnet til at vurdere udviklingstendenser, da mange indtag kun indgår med en enkelt analyse gennem tiden.

Alle relevante data om grundvand og drikkevand skal i henhold til ”Dataansvarsaftalen” være tilgængelige i JUPITER. Kommunernes opdatering af vandværkernes oppumpede vandmængder er fortsat et fokusområde mht. opretning af forkerte eller mangelfulde data for perioden fra 2007 til 2013. Der er dog sket væsentlige forbedringer i indberetningerne de seneste år. Der er fortsat ikke noget samlet overblik over antallet af aktive vandværker og indvindingsboringer på landsplan. Dette medfører en række problemer for såvel datahåndteringen som rapporteringen, herunder hvilke svar overvågningen kan give om kvalitet og kvantitet af det grundvand, der anvendes til vandforsyning. En revision af drikkevandsbekendtgørelsen i 2012 har medført, at der fremover skal indberettes status for alle forsyningsboringer. Dette forventes med tiden at kunne give mere præcise redegørelser for tilstanden på vandværker og opgørelser over indvindingsboringernes status.

Der er i det forløbne år sket en vis forbedring i mængden af pejledata fra overvågningsprogrammet, der er tilgængelige i JUPITER. Der resterer dog fortsat en betydelig opgave med at få gennemført de nødvendige rettelser af data.

Udbygning af stationsnet
Et vigtigt indsatsområde for grundvandsovervågningen er at justere og udbygge stationsnettet for bedre at kunne understøtte vandområdeplanerne og implementeringen af EU´s vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne skal bygge på overvågningsdata, der indsamles på baggrund af et overvågningsnet, der er udformet således, at det giver ”et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandtes kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede, menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres”, jf. EU’s Vandrammedirektiv. Samtidig skal der overvåges hyppigere, hvis grundvandet er i risiko for at være i ringe tilstand på grund af påvirkning fra menneskelige aktiviteter.

Grundvandsovervågningen bestod oprindeligt af 73 grundvandsovervågningsområder omfattende ca. 1400 almindelige overvågningsindtag. Dette design var imidlertid ikke dækkende for overvågningsbehovene til vandområdeplanerne. Der er indtil nu etableret de første 157 nye indtag til et distribueret stationsnet, jf. programbeskrivelsen. Dette skal sikre en repræsentativ overvågning i alle vandløbsoplande og af grundvandsforekomster, der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene, og som ikke var dækket af det oprindelige stationsnet.

I 2013 bestod det samlede aktive stationsnet til overvågning af grundvandets kvalitet af 157 indtag i det distribuerede net og ca. 1.250 gamle GRUMO-indtag medregnet 112 i Rabis Bæk området og 89 indtag i multifilterboringerne fordelt på 65 grundvandsovervågningsområder. Ikke alle indtag overvåges hvert år. Et stabilt overvågningsnetværk er en forudsætning for overvågningen, idet der opbygges tidsserier af høj kvalitet, der beskriver såvel den aktuelle miljøtilstand som effekter af de samfundsmæssige påvirkninger herunder indsatsplaner mv. Dette hensyn er tilgodeset gennem fastholdelsen af en kerne af faste boringer i programmet.

Parallelt med udbygningen af stationsnettet til den kemiske overvågning udbygges også stationsnettet til Det Nationale Pejleprogram, der i 2013 omfattede i alt 151 indtag.

Metoder
I denne rapport er der anvendt en række indikatorer og opgørelsesmetoder med det formål at beskrive, hvorledes de enkelte stoffer optræder i grundvandet. Som udgangspunkt for databehandlingen bearbejdes data, så opgørelserne er på indtagsniveau. Hvis der inden for en periode er udtaget flere prøver i samme indtag, aggregeres målingerne som beskrevet nedenfor.

Det bærende princip for hovedparten af figurerne er, at der fokuseres på, hvorledes koncentrationerne fordeler sig. Der beregnes kun undtagelsesvist gennemsnit på data fra flere forskellige indtag. I stedet er der fokus på, hvor store andele af de undersøgte indtag (populationen), der ligger over eller under kvalitetskravet og detektionsgrænser. I det omfang, der beregnes middelværdier, præsenteres også median og spredning, som regel udtrykt ved fraktiler.

En kumulativ metode er udviklet til at give et billede af den samlede påvirkning over en periode.

Datering af grundvandet

I år afrapporteres resultaterne af dateringer af grundvandet udført i 2012 og 2013. Der er udtaget vandprøver til datering dels i en række nyetablerede indtag, og dels i udvalgte indtag i det hidtidige stationsnet med iltholdigt grundvand. Baggrunden for dette er, at den hidtidige dateringsmetode med CFC ikke længere er en hensigtsmæssig dateringsmetode for grundvand dannet de seneste 15-20 år. Tritium/helium metoden, er derfor valgt som ny dateringsmetode i GRUMO. Der har været store tekniske udfordringer med dateringsprojektet, idet tritium/helium metoden kun har vist sig anvendelig i indtag med god tilstrømning af grundvand, og en række målinger er derfor af tekniske årsager behæftet med stor usikkerhed.

De sidste analyseresultater er først indkommet i juli 2014, og er først bearbejdet i detaljen i nov.- dec. 2014. Dateringen er afrapporteret i to notater (Laier, 2014 og Laier, 2014a). Det kunne konkluderes, at CFC stadig er en nyttig metode til datering af iltet grundvand, der er 20-60 år gammelt. Derimod ser det ud til, at der i specielt ældre, iltfrit grundvand er afvigende resultater ved en sammenligning af CFC metoden og tritium/helium metoden. Dette kan bl.a. hænge sammen med nedbrydning af CFC under reducerede forhold, hvilket indvirker på den bestemte alder i vandprøverne.

I det unge grundvand under 15-20 år kan de to metoder ikke sammenlignes pga. stor usikkerhed på CFC metoden, og man er alene henvist til at anvende tritium/helium datering.

Nitrat
Nitrat er tilstede i den iltede del af grundvandet, og kan findes stort set overalt i Danmark, men især i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland (2008-2013), hvor mægtigheden af de nitratholdige lag er størst. Der er en tydelig tendens til, at andelen af indtag i det iltede grundvand fra GRUMO med nitratkoncentrationer over 50 mg/l er aftagende i de seneste prøvetagningsår. Omkring 40 % af disse indtag havde i 2013 et nitratindhold over 50 mg/l.

Dette mønster genfindes i LOOP. I sandjordsoplandene i LOOP er der for perioden 1990-2013 en tydelig tendens til et fald i det iltede grundvands gennemsnitlige nitratindhold fra ca. 100 til ca. 50 mg/l. Faldet er størst frem til 2000, hvorpå ændringerne bliver mindre. For lerområderne i LOOP er der også en tendens til et fald i det iltede grundvands gennemsnitlige nitratindhold fra 1990-2013 fra ca. 50 til ca. 30 mg/l. Faldet er størst frem til 2006, hvorpå ændringerne bliver mindre.

Udviklingstendensen i nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er en vigtig indikator i vurderingen af effekten af Vandmiljøplanen fra 1987 og de efterfølgende vand- og miljøplaner. Der blev i rapporteringen fra 2009 (Thorling m.fl., 2010b) gennemført en statistisk analyse af den tidslige udvikling i grundvandets nitratindhold fra 152 indtag med iltet grundvand i grundvandsovervågningen.

Resultaterne fra arbejdet med nitrattidsserier i iltet grundvand viser, at der generelt kan dokumenteres en effekt af de gennemførte reguleringer af landbruget. I det yngste grundvand (0-15 år) er der en større andel med signifikant faldende nitratindhold sammenlignet med det ældre grundvand (25-50 år). Denne observation er i overensstemmelse med udviklingen i kvælstofoverskuddet i dansk landbrug, og målinger af nitratudvaskningen og nitrattransporten i vandløb i andre dele af det nationale overvågningsprogram. I mere end halvdelen af det yngste vand kunne der dog ikke påvises en faldende tendens for nitrat ved den statistiske analyse.

Generelt har kun få vandværksboringer et nitratindhold over kvalitetskravet for drikkevand. Dette hænger sammen med, at den forurenede del af grundvandet mange steder kan fravælges, idet boringer med et højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer (Schullehner & Hansen, 2014).

Det konkluderes, at det overordnet set går den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, herunder også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden. Dette blev uddybet og diskuteret indgående i GRUMO-rapporten fra 2012.

Uorganiske sporstoffer
En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over kvalitetskravene. En del af grundvandets indhold af disse stoffer er naturligt forekommende, mens det i andre tilfælde skyldes påvirkning fra samfundsmæssige aktiviteter.

Resultaterne fra 2013 af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer viser i overensstemmelse med tidligere års overvågning, at der er mange boringer, hvor indholdet af sporstoffer i grundvandet overstiger drikkevandskvalitetskravene (grænseværdierne). Dette gælder især for arsen og nikkel, men også for aluminium og bor. I områder, hvor grundvandet har - ofte naturligt - høje indhold af disse stoffer, kan en simpel vandbehandling på vandværkerne og/eller fokus på indvindingsstrategien understøtte levering af drikkevand, der overholder kvalitetskraverne. Stofferne optræder derfor ikke i drikkevandet i samme omfang som i grundvandet.

Der er fundet overskridelser af kvalitetskravene for drikkevand for ét eller flere stoffer i 40 % af de undersøgte indtag i GRUMO og i 16 % af vandværksboringerne. Desuden viser GRUMO-resultaterne en samtidig overskridelse på to stoffer (ofte aluminium og nikkel), tre stoffer (ofte aluminium sammen med bly, cadmium, nikkel eller zink) og fire stoffer (aluminium, bly, kobber og zink) i henholdsvis 7,5, 4,5 og 1,5 % af indtagene.

Resultater for GRUMO i perioden 1993-2013 viser fra 2010 en stigning i andelen af indtag med koncentrationer af aluminium over kvalitetskravene, og i 2013 er det næsten hvert femte indtag. Dette hænger sammen med udbygningen af stationsnettet, der i de seneste år især har fundet sted i Vestjylland, hvor indholdet af aluminium som følge af lavere pH-værdier ofte er højere i grundvandet end i resten af landet.

Pesticider i grundvandsovervågningen
I 2013 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticider i 37 % af indtagene, mens kvalitetskravet (grænseværdien) på 0,1 µg/l var overskredet i 10 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er mindre.

I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af indtag med pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand.

Samtidig har der de senere år været en større andel af indtag med pesticider over kvalitetskravet i det dybereliggende og ældre grundvand. Dette skyldes, at en puls af pesticider bevæger sig ned gennem grundvandslagene på grund af en langsom nedbrydning i grundvandet af pesticider og ikke mindst de i dag forbudte pesticider. Det er således ”fortidens synder”, der i den dybere del af grundvandet giver anledning til en forringet grundvandskvalitet.

Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte i forhold til den administrative status pr. 1. aug. 2014. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger på anvendelsen af hensyn til beskyttelsen af grundvandet. I analyseprogrammet indgår i alt 31 stoffer, hvoraf de 21 stoffer stammer fra forbudte pesticider, mens fem er fra regulerede og fem er fra tilladte.

I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 % ≥ 0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 % ≥ 0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 % (8,8 % ≥ 0,1 µg/l). Pesticidanalyserne for de sidste syv år viser, at ca. 80 % af fundene udgøres af forbudte stoffer.

Udvikling i koncentrationen i prøver med fund for fire udvalgte forbudte og regulerede stoffer (hhv. BAM og DEIA, og dichlorprop og bentazon), udviser generelt tendenser til faldende koncentrationer i prøver med fund, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som fx glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.

Siden 2011 er der analyseret for ti stoffer, der ikke tidligere har indgået i overvågningen. De tre dominerende stoffer med relativt mange fund, for to af stoffernes vedkommende også over kvalitetskravet på 0,1 µg/l, er nedbrydningsprodukter fra forbudte triaziner. Af disse er didealkylhydroxy-atrazin påvist i 7,4 % af de undersøgte indtag i 2011-13 (ca. 1 % ≥ 0,1 µg/l). Deisopropyl-hydroxyatrazin blev påvist i 4,1 % af indtagene (hvoraf 0,1 % ≥ 0,1 µg/l). Nedbrydningsproduktet PPU fra det forbudte pesticid rimsulfuron er påvist i 0,8 % af de undersøgte indtag, i alle tilfælde dog under kvalitetskravet. Et andet nedbrydningsprodukt fra rimsulfuron, desamino-PPU, er ikke påvist i de 863 undersøgte indtag. Fire stoffer, heraf tre godkendte er påvist én til to gange i koncentrationer under kvalitetskravet, mens et stof, hydroxyterbuthyl-azin, blev påvist i to indtag under kvalitetskravet.

En screening i 49 indtag for et svampemiddel til kartoffelplanter, metalaxyl-M og dets to nedbrydningsprodukter, blev gennemført i efteråret 2013. Dette resulterede i fund under kvalitetskravet i ét indtag i et område med kartoffeldyrkning, mens de tre stoffer ikke blev påvist i nogen af de øvrige områder, hvor der formodentlig ikke har været dyrket kartofler. Resultaterne herfra betyder, at stoffet fremover vil indgå i boringskontrollen i kartoffeldyrkningsområder (MIM, 2014b).

Pesticider i grundvandet i vandværksboringer
Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste 5-10 år stabiliseret på 25 %. I 2013 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 25 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l (grænseværdien for drikkevand og grundvand for enkeltstoffer) var overskredet i 3,5 % af boringerne. Denne påvirkningsgrad har været nogenlunde konstant siden 2004, hvor der var fund i 26 % af boringerne, heraf 4,5 % over kvalitetskravet. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % af de undersøgte vandværksboringer i 2013.

Fra januar 2012 er der gennemført en ændring af analyseprogrammet for pesticider i grundvandet fra vandværksboringerne, ”Boringskontrollen”, hvor der blev tilføjet 18 supplerende stoffer til det obligatoriske analyseprogram (MiM, 2014b) og fjernet 8 andre stoffer. Stoffer, som bl.a. er fundet i grundvandsovervågningen eller i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider (VAP) til grundvandet. Af disse supplerende stoffer er nedbrydningsprodukt DEIA, fra det forbudte stof atrazin, fundet i 1,9 % af de analyserede prøver i 2012-2013, mens de øvrige nye stoffer kun er fundet i ca. 1 % eller mindre af de undersøgte vandprøver. Der er kun få fund over kvalitetskravet. Glyphosat er fundet i 0,3 % af analyserne.

I hele overvågningsperioden for pesticider og nedbrydningsprodukter fra 1992 til 2013 er der blevet analyseret for 171 forskellige stoffer. Det store antal af forskellige stoffer skyldes, at flere vandværkerne af egen drift har ønsket at undersøge grundvandet for så mange stoffer som teknisk muligt. Ud af de 171 stoffer blev der påvist 51 stoffer, hvoraf 35 i dag er forbudte, 13 regulerede og tre godkendte. Når disse stoffer fordeles på godkendte, regulerede og forbudte pesticider i forhold til antallet af analyser for hvert stof udgør de forbudte pesticider 24 % (5 % ≥ 0,1 µg/l), mens de regulerede stoffer forekommer i 7 % (1 % ≥ 0,1 µg/l), og godkendte stoffer forekommer i 0,6 % (0,1 % ≥ 0,1 µg/l).

Vandindvinding
Den samlede oppumpede vandmængde i Danmark (uden markvanding) er på knap 500 mio. m3/år, og fra 2006 og frem har den været stabil eller svagt faldende.

Set under et har kommunerne det forløbne år gjort en markant indsats for at indberette rettidigt d. 1. april og rettet op på tidligere års fejlindberetninger.

Indvinding af grundvand til erhvervsvanding (markvanding, gartneri og dambrug) varierer markant fra år til år som følge af variationer i nedbørsmønsteret. I 2011 nåede denne del af indvindingen over 300 mio. m3, hvilket svarer til over 40 % af den samlede grundvandsindvinding i Danmark, mens den for 2012 blot var på 166 mio. m3. Vandforbruget for virksomheder med egen indvinding er relativ konstant og har de seneste fire år ligget på mellem 42 og 44 mio. m3 om året dog med et svagt fald siden 2012.

Den samlede indvinding af overfladevand i Danmark ligger på blot ca. 10 mio. m3/år. Overfladevand anvendes ikke til drikkevand i Danmark, men bliver overvejende anvendt til erhvervsformål, grusvask indenfor råstofindustrien og til vanding.

Det Nationale pejleprogram
På baggrund af de 151 pejlestationer, som udgjorde Det Nationale Pejleprogram i 2013, overvåges og følges grundvandsstanden over hele landet i indtag med forskellige dybder.

Stationsnettet bliver i denne programperiode (2011-2015) revideret og udbygget, således at stationsnettet fremover bedre kan repræsentere og dække relevante grundvandsforekomster og dermed dække kravene til den kvantitative overvågning i Vandrammedirektivet (EU, 2000).

De seneste 100 år har nedbørsmængderne i Danmark været stigende, hvilket må forventes at afspejles i grundvandsstanden dels som en øget grundvandsressource, dels som forsumpning i lavbundsområder. Den gennemsnitlige nedbør er steget 4,4 % fra 1961-1990 frem til perioden 1991-2010, hvilket er en forøgelse af den gennemsnitlige årsnedbør på 33 mm/år på 30 år.

GEUS har vurderet repræsentative lange pejleserier indenfor fem geografisk definerede områder i terrænære indtag. Herudfra er noteret følgende tendenser:

Langsigtet udvikling. Flere, men ikke alle lange pejletidsserier, viser en svag stigning i grundvandsstand, i overensstemmelse med en generelt stigende nedbør.

Årsvariation. Tidsserierne viser en årsvariation i grundvandsstanden på op til 6 m.

Påvirkning fra den stigende nedbør i 1980’erne viser sig som et op til 2 m højere beliggende vandspejl.

Påvirkning fra tørre perioder . I den observerede periode har der været to nedbørsfattige hændelser i 1975-76 og 1996, som afstedkom øgede markvandingsbehov. Disse hændelser slår i flere tidsserier tydeligst igennem i de følgende 3-4 år for de regionale og dybe grundvandsforekomster, hvor grundvandsstanden nogle steder falder op til 3 m og andre steder ikke - som normalt - stiger i den efterfølgende vinterperiode.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2014. Status og udvikling 1989-2013