Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013. Status og udvikling 1989 – 2012

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013. Status og udvikling 1989 – 2012

Grundvandsovervågning 1989-2012. Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. 


Redaktør: Lærke Thorling

Indhold:

Forord
1 Sammenfatning
  • English summary
2 Indledning
3 Grundvandets alder
4 Hovedbestanddele
  • Nitrat i grundvand
  • Nitratindhold - grundvandsovervågning: grundvandets iltzone
  • Nitratindhold i grundvand under landbrugsarealer - landovervågning
  • Nitrat, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
  • Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold
  • Tidsmæssige variationer i redoxzonernes dybde og tykkelse
  • Fosfor i grundvand
  • Fosforindhold i grundvandsovervågningen
  • Fosfor, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
  • Fosfor i øvre terrænnært grundvand (LOOP)
5 Uorganiske sporstoffer
  • Grundvandsovervågning
  • Sporstoffer, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
6 Organiske mikroforureninger
  • Grundvandsovervågning
  • Organiske mikroforureninger, vandværkernes indvindingsboringer
7 Pesticider
  • Grundvandsovervågning
  • Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
  • Pesticider fundet ved forskellige typer af overvågninger af grundvandet
8 Vandindvinding
9 Det Nationale Pejleprogram
10 Referencer

Hjemtag (download) HELE RAPPORTEN
g-o-2012.pdf (~5,5 Mb)
Bilag g-o-2012-bilag.pdf (~0,2 Mb)
Forsiden af rapporten. Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet af Naturstyrelsen (før 2007 amterne) i perioden 1989 til 2012, som led i den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP). Fra de almene vandværker præsenteres data fra egenkontrollen af indvindingsboringernes vandkvalitet. Der er ligeledes i et vist omfang inddraget kemiske analyser af grundvandet fra andre grundvandsundersøgelser, fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Fra alle indvindere af grundvand, vandværker, industrier, markvandere mv. anvendes de indberettede oplysninger om indvindingens størrelse.

Data er præsenteret i en række enkle indikatorer, der hvert år opdateres i den løbende rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres supplerende resultater og konklusioner. Derudover kan der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema. I år er det uddybende tema indbygget i kapitlet om pesticider, med data fra det reviderede analyseprogram i boringskontrollen og grundvandsovervågningen, og i kapitlet om sporstoffer med de første sporstofanalyser fra redoxboringerne.

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede aktører i overvågningen, herunder Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, kommuner, vandforsyninger og Århus Universitet (DCE). Rapporten udkommer alene elektronisk på GEUS' hjemmeside www.geus.dk.

Rapporten bygger på en række afsnit fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende fagområder som deres arbejdsområde:

  • Grundvandets hovedbestanddele: Birgitte Hansen og Lærke Thorling
  • Uorganiske sporstoffer: Carsten Langtofte
  • Organiske mikroforureninger: Carsten Langtofte
  • Pesticider og nedbrydningsprodukter: Walter Brüsch
  • Vandindvinding: Lars Troldborg og Brian L. Sørensen
  • Det nationale pejleprogram: Susie Mielby

© Denne rapport er behæftet med copyright. Hvis figurer eller andet materiale anvendes skal den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside eller ved en henvisning til denne rapport:
Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, C.L., Mielby, S., Troldborg, L. og Sørensen, B. L., 2013: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2012. Teknisk rapport, GEUS 2013.

ISBN 978-87-7871-364-3


Sammenfatning
Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet sted i 25 år, med en systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Dette års rapport præsenterer resultaterne for perioden 1989-2012. Overvågningsprogrammets formål og udvikling præsenteres i denne rapport i kapitel 2.

Overvågning af grundvandet finder sted i følgende delprogrammer:

  • Grundvandsovervågningen, GRUMO (1989 ff.)
  • Landovervågningen, LOOP (1989 ff.)
  • Vandværkernes boringskontrol (1986 ff.)
  • Oppumpede vandmængder på vandværker, industri, markvandere mv.
Derudover gennemføres der også i forbindelse med forurenet jord og punktkilder en overvågning af grundvandet. Denne varetages af regionerne og Miljøstyrelsen (MSt, 2012).

Datagrundlag
Rapporteringen af grundvandsovervågningen omfatter kemiske analyser og pejledata for grundvandet samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand. Det datamateriale, der ligger til grund for rapporten, er udtrukket fra JUPITER ud fra særlige kriterier, som blandt andet sikrer en veldefineret datakvalitet, og at fortrolige oplysninger mv. håndteres korrekt. Kemidata opdeles i fire datasæt, GRUMO, LOOP, Boringskontrol og "Andre analyser", hvoraf Boringskontrol består af analyser fra aktive vandværker, mens "Andre analyser" består af analyser fra nedlagte vandværker, forureningsundersøgelser, kortlægningsboringer, og andre analyser, der ikke hører til i de tre øvrige datasæt.

Alle relevante data om grundvand og drikkevand skal i henhold til "Dataansvarsaftalen" være tilgængelige i den fællesoffentlige database, JUPITER. Kommunernes opdatering af vandværkernes oppumpede vandmængder er fortsat et indsatsområde mht. opretning af forkerte eller mangelfulde data for perioden 2007-12. Der er dog sket betydelige forbedringer i indberetningerne de seneste år. Der er fortsat ikke noget samlet overblik over antallet af aktive vandværker og indvindingsboringer på landsplan. Dette medfører en række problemer for såvel data-håndteringen som rapporteringen, herunder hvilke svar overvågningen kan give om kvalitet og kvantitet af det grundvand, der anvendes til vandforsyning. En ny bekendtgørelse /MiM, 2012/ foreskriver, at der fremover skal indberettes status for alle forsyningsboringer. Dette forventes fremover at kunne give mere præcise redegørelser for tilstanden på vandværker og opgørelser over indvindingsboringernes status.

Der er i det forløbne år sket en vis forbedring i mængden af pejledata fra overvågningsprogrammet, der er tilgængelige i JUPITER. Der resterer dog fortsat en betydelig opgave med at få gennemført de nødvendige rettelser af data.

Nitrat
Udviklingstendensen i indholdet af nitrat i det yngste, iltede grundvand er en vigtig indikator i vurderingen af effekten af Vandmiljøplanen fra 1987 og de efterfølgende vand- og miljøplaner. Der blev i rapporteringen fra 2009 (Thorling m.fl., 2010b) gennemført en statistisk analyse af den tidslige udvikling i grundvandets indhold af nitrat fra 152 indtag med iltet grundvand i grundvandsovervågningen.

Resultaterne fra arbejdet med nitrattidsserier i iltet grundvand viser, at der generelt kan dokumenteres en effekt af de gennemførte reguleringer af landbruget. I det yngste grundvand (0-15 år) er der en større andel med signifikant faldende nitratindhold sammenlignet med det ældre grundvand (25-50 år). Denne observation er i overensstemmelse med udviklingen i kvælstof-overskuddet i dansk landbrug og målinger af nitratudvaskningen og nitrattransporten i vandløb i andre dele af det nationale overvågningsprogram. Der observeres dog fortsat flere steder stigende nitratindholdet i grundvandet. Dette er som ventet især tilfældet for det ældre grundvand fra før 1980, hvor effekten af vand- og miljøplanerne endnu ikke er slået igennem pga. alderen af vandet.

De seneste målte nitratindhold i disse 152 indtag er i denne rapportering vurderet i forhold til drikkevandskravet (grænseværdien) på 50 mg/l. I ca. 40% af indtagene overskrides drikkevandskravet for nitrat. Andelen af indtag med overskridelser af drikkevandskravet for nitrat ligger på omkring 40% for alle aldersgrupper i det iltede, nitratholdige grundvand.

9% af det yngste iltede, nitratholdige grundvand har både et nitratindhold på mere end 50 mg/l, og en signifikant stigende tendens. I forhold til en opfyldelse af miljømålene er dette ikke ønskeligt.

På baggrund af dette års GRUMO data kan det konkluderes, at det overordnet set går den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, herunder også i det helt unge grundvand dannet efter Vandmiljøplanernes ikrafttræden.

Kun få af vandværkernes indvindingsboringer har et nitratindhold over drikkevandskravet. Dette hænger sammen med, at den forurenede del af grundvandet fravælges, idet boringer med et højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer.

Overfladevand og natur er stadig mange steder påvirket af udstrømning af nitrat fra det øvre grundvand, også selv om der de senere år overordnet set er konstateret et fald i nitratkoncentrationerne, i forhold til da belastningen var størst. Der henvises her til overvågningsrapporterne for natur og overfladevand (NOVANA hjemmeside, 2013).

Fosfor
De sidste to år er den traditionelle analyse for fosfor, hvor alene det totale indhold af fosfor måles, suppleret med en specifik analyse for orthofosfat. Orthofosfat er en uorganisk fosforforbindelse i grundvandet. Dette forbedrer mulighederne for at sammenligne grundvand og overfladevand, idet man i overfladevand altid har analyseret for såvel orthofosfat som totalfosfor.

Resultaterne viser overraskende, at orthofosfatindholdet i grundvandet tilsyneladende er uafhængigt af såvel dybde som redoxforholdene i grundvandsmagasinerne. I iltholdigt grundvand består hovedparten af fosfor af orthofosfat. Det højere indhold af totalfosfor, som optræder i reduceret grundvand i forhold til oxideret grundvand, ser derimod ud til at være organisk bundet fosfor. Resultaterne fra 2012 viser, at analyseresultaterne fra 2011 er reproducerbare, således at de fundne sammenhænge fremstår mere veldokumenterede.

Der er fundet samme afhængighed for "organisk fosfor" i LOOP data, idet "organisk fosfor" også her udgør en langt mindre andel af totalfosfor under iltede forhold end under reducerede forhold i grundvandet. Samtidig er koncentrationsfordelingen af orthofosfat den samme for oxiderede som reducerede grundvandsprøver.

Der er i forhold til grundvandets påvirkning af overfladevand et stort behov for at undersøge, hvilken kemisk sammensætning det såkaldte "organiske fosfor" bidrag rent faktisk består af, så det er muligt at vurdere, hvorledes denne fraktion bidrager til stoftransport og eutrofieringen.

Grundvandsovervågning i Landovervågningsoplandene (LOOP)
I LOOP overvåges det allerøverste grundvand overvejende fra 1,5 - 6 m u.t. I rapporteringen fra 2009 (Thorling m.fl., 2010a) blev der udført en statistisk analyse af koncentrationsudviklingen for nitrat i det øvre grundvand for perioden 1990-2009. Her blev der påvist et signifikant fald i nitratindholdet for 59% af filtrene. Der var imidlertid også filtre i den øvre del af grundvandsmagasinerne (ca. 13%) i LOOP, hvor nitratindholdet var signifikant stigende.

I 2010 blev der gennemført en vurdering af stationsnettet for grundvandsdelen af LOOP. Som opfølgning på konklusionerne af dette arbejde har der været fokus på optimering af feltarbejdet, specielt i forhold til gennemførsel af iltmålinger, sådan at det kan vurderes, hvilke boringer der er egnede til overvågning af nitratudvaskning. Trods vanskelige prøvetekniske omstændigheder med små vandmængder gennemføres der nu iltmålinger i felten i alle LOOP områderne. Dette er en meget vigtig forbedring af prøvetagningen i LOOP. Det kan konstateres, at der prøvetages iltet grundvand (vandtype A), som er velegnet til overvågning af nitratudvaskningen i 14 til 85% af indtagene i de 5 LOOP områder.

Uorganiske sporstoffer
En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over drikkevandskravet. En del af indholdet af disse stoffer er naturligt forekommende, mens det i andre tilfælde skyldes påvirkninger fra samfundsmæssige aktiviteter.

Analyseresultaterne fra 2012 af indholdet af uorganiske sporstoffer viser i overensstemmelse med tidligere år, at der fra en del boringer oppumpes grundvand, hvor vandkvaliteten ikke overholder drikkevandskravene. Dette gælder især for stofferne: arsen, nikkel, aluminium og bor. Dette stiller ekstra krav til vandværkernes pumpestrategi og vandbehandling, idet almindelig vandbehandling med iltning, eller neutralisering af surt vand, kan fjerne en del af disse stoffer. For arsen er det godtgjort, at visse ældre data ikke er retvisende. Dette har betydning for vurderingen af den tidslige udvikling, herunder om drikkevandskravene overholdes. Der er fundet overskridelse af drikkevandskravet for et eller flere stoffer i 34% af indtagene i GRUMO og i 14% i boringskontrollen.

Første analyserunde for uorganiske sporstoffer i redoxboringerne, der er særlige overvågningsboringer med et stort antal tætsiddende grundvandsindtag, viser, at indholdet af sporstoffer generelt er ganske lavt, men at forsuring af grundvandet, iltning af sulfidmineraler og karakteren af arealanvendelsen kan forårsage stigninger i koncentrationen, så drikkevandskravene overskrides. Abrupte spring i grundvandets alder og sporstofindhold med dybden tyder pa, at et heterogent stromningsmonster i grundvandet afspejles i variationerne for sporstoffe

rne

.

Organi

ske mikroforureninger
Såvel grundvandsovervågningen som vandværkernes boringskontrol rummer en del fund af organiske mikroforureninger, hvilket er udtryk for, at der i et moderne industrialiseret samfund, med en bred anvendelse af miljøfremmede stoffer, ofte forekommer spild af mindre mængder, som efterfølgende nedsiver til grundvandet.

Samlet set er overvågningsdata præget af lave koncentrationer, få genfund eller genfund over en kortere årrække. Omvendt viser langvarige overskridelser af drikkevandskravene i nogle boringer, at når en massiv forurening først er etableret, er den vedvarende, og forurenende stoffer kan trænge dybt ned grundvandsmagasinerne.

Der er i 2012 foretaget et stort antal analyser af "renseri-stofferne" trikloretylen og tetrakloretylen samt disse stoffers nedbrydningsprodukter på flere vandværker, og det kan påvises, at dette udgøre et problem for vandværkerne i en del kommuner. Der er på vandværkerne foretaget et langt mindre antal analyser af olie og olieprodukter. I 24% af de analyserede boringer overskrides 75% af drikkevandskravet.

Pesticider i grundvandsovervågningen
Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2012 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticider i 42% af indtagene, mens drikkevandskravet på 0,1 µ/l var overskredet i 12% af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det dybtliggende og ældre grundvand er mindre.

Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger på anvendelsen af hensyn til en beskyttelse af grundvandet. I analyseprogrammet indgår i alt 31 stoffer, hvoraf 21 stammer fra forbudte pesticider, mens 5 er fra regulerede og 5 er fra tilladte. I 2012 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1% af indtagene, mens regulerede stoffer blev fundet i 6% og forbudte stoffer i 39%. I alt 7% af fundene stammer således fra stoffer, der fortsat er i brug. Pesticidanalyserne for de sidste 6 år viser, at ca. 1/5 af fundene skyldes godkendte og regulerede stoffer, mens ca. 4/5 stammer fra forbudte stoffer.

Tidsserier for udvalgte pesticider i grundvandet udviser generelt faldende koncentrationer for forbudte og regulerede stoffer, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.

Specielt kan nævnes, at fundhyppigheden af Glyphosat og AMPA i 2012 ligger på 0,9% og 1,0% (begge på 0,3% for fund over drikkevandskravet), hvilket er på samme niveau som tidligere i grundvandsovervågningen.

I det øvre grundvand har der været en faldende andel af pesticider over drikkevandskravet de senere år. Samtidig stiger antallet af fund af pesticider over drikkevandskravet i det dybereliggende grundvand. Der ses samtidig en større hyppighed af indtag med pesticider i koncentrationer under drikkevandskravet i dybder ned til 50 m u.t. Dette kan forklares med en reduceret udvaskning fra rodzonen og øvre jordlag. Skønt der kan ses tegn på en mindsket påvirkning i det øverste grundvand, breder en puls af pesticider, udvasket for år tilbage, sig stadigt dybere ned i grundvandsmagasinerne. Resultaterne viser, at en strammere regulering i anvendelsen af pesticider nu kan ses i det øvre og yngste grundvand. Fordelingen peger også på, at det dybtliggende grundvand, hvorfra vandværkerne indvinder drikkevand, fremover kan blive mere påvirket af den puls af pesticider over drikkevandskravet, der bevæger sig ned gennem grundvandsmagasinerne.

Der er i 2011 og 2012 undersøgt for ti stoffer, der ikke tidligere har indgået i overvågningen. De 3 dominerende stoffer med relativt mange fund – for to af stoffernes vedkommende også fund over drikkevandskravet - er nedbrydningsprodukter fra forbudte triaziner, hvor didealkyl-hydroxyatrazin er fundet i 7,7% af de undersøgte indtag i 2011-12, mens drikkevandskravet var overskredet i ca. 1%. Deisopropyl-hydroxyatrazin blev fundet i 4,5% af indtagene. Nedbrydningsproduktet PPU fra det forbudte pesticid, rimsulfuron er påvist i 6 ud af 763 undersøgte indtag, i alle tilfælde dog under drikkevandskravet. Tre stoffer, heraf to godkendte, er fundet en enkelt gang i koncentrationer under drikkevandskravet, mens et stof, hydroxyterbuthylazin, blev fundet i fem indtag under drikkevandskravet på 0,1 µ/l. To stoffer, heraf et godkendt, er ikke påvist.

Pesticider i vandværkernes boringskontrol
Andelen af pesticidpåvirkede aktive indvindingsboringer er de sidste 5-10 år stabiliseret på lidt under 25%. I 2012 blev der således fundet pesticider i 24% af de undersøgte indvindingsboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µ/l for enkeltstoffer var overskredet i 4% af boringerne. Resultatet kan sammenlignes med fundene i årene omkring 2004, hvor der var fund i 26% af boringerne, heraf 4,5% over drikkevandskravet. BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 17,7% af de undersøgte indvindingsboringer i 2012.

Fra januar 2012 er der gennemført en ændring af analyseprogrammet for pesticider i vandværkernes boringskontrol med indførelse af analyse for yderligere 18 stoffer, som bl.a. er fundet i grundvandsovervågningen eller i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet. Af disse nye stoffer er nedbrydningsprodukt DEIA fra Atrazin fundet i 2,4% af de analyserede prøver i 2012, mens de øvrige nye stoffer er fundet i ca. 1% eller mindre af de undersøgte vandprøver. Der er kun få fund over drikkevandskravet. De relativt få fund af de nye stoffer i boringskontrollen kan skyldes, at vandværkerne har lukket nogel af de indvindingsboringer, hvor der tidligere er fundet nedbrydningsprodukter fra triaziner og BAM, som ofte findes sammen med netop disse stoffer.

I tidligere års grundvandsovervågningsrapporter er det dokumenteret, at der findes flest pesticider i aktive vandværksboringer i lerede områder og omkring større byer, hvor især BAM er påvist.

Vandindvinding
Den samlede oppumpede mængde grundvand i Danmark (uden markvanding) udviser fra 1989 og frem en faldende tendens, men har siden 2009 ligget på et konstant niveau med en årlig oppumpning på mellem 500 og 550 mio. m3.

Der er ikke længere en faldende tendens i den indberettede oppumpning fra almene vandværker, idet der siden 2007 er indvundet omkring 400 mio. m3/år.

Det fremgår af de indberettede data, at der de senere år har været en stigning i markvandingen, der hænger sammen med særligt tørre forår og forsomre. Markvandingen udgør 20-40% af den samlede indvinding afhængig af nedbørsvariationerne fra år til år.

Registrering af oppumpede vandmængder er en vigtig parameter for en retvisende opgørelse af den nationale vandbalance, og er således helt uundværlige data som grundlag for risikovurderingen af grundvandsforekomsterne i forbindelse med udarbejdning af vandplaner. For at muliggøre en faglig solid vurdering af udnyttelsen af den tilgængelige ferskvandressource skal kommunerne fortsat sikre, at de oppumpede vandmængder i videst muligt omfang indberettes til den fælles offentlige database JUPITER til den fastsatte tidsfrist. Der sker løbende forbedringer i kommunernes indberetning, men der er fortsat behov for, at nogle kommuner kvalitetssikrer og følger op på indberetningerne og de anbefalinger, der gives, således at fejlindberetninger undgås.

Det Nationale Pejleprogram
I 2007 blev der etableret et Nationalt Pejleprogram med det formål at overvåge udviklingen af grundvandsstanden i Danmark. De indsamlede data skal på national skala muliggøre en overvågning af ændringer i grundvandsstanden forårsaget af klimaændringer, ændret arealanvendelse eller ændringer i vandindvindingen. Data fra flere af de udpegede pejleboringer har allerede i mange år bidraget med pejlinger til lokale eller regionale pejleprogrammer, og derfor er det muligt at præsentere tidsserier for de sidste 40 år eller mere i såvel terrænnære, regionale som dybe grundvandsforekomster. I disse tidsserier kan effekten af tørre perioder som fx omkring 1996 ses. Der iagttages variationer i grundvandsspejlet på op til flere meter på baggrund af variationer i vejret.

Årets rapportering har koncentreret sig om vurdering af kvaliteten og indholdet af de enkelte pejleserier med henblik på dels en forbedring af datamaterialet og dels en udsortering af repræsentative tidsserier på landsplan.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013. Status og udvikling 1989 – 2012