Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2012. Status og udvikling 1989 – 2011

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2012. Status og udvikling 1989 – 2011

Grundvandsovervågning 1989-2011. Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. 


Redaktør: Lærke Thorling

Indhold:

Forord
1 Sammenfatning
  • English summary
2 Indledning
3 Grundvandets alder
4 Hovedbestanddele
  • Nitrat i grundvand
  • Nitrat, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
  • Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold
  • Fosfor i grundvand
  • Fosforindhold i grundvandsovervågningen
  • Fosforindhold i vandværkernes indvindingsboringer
  • Udviklingen og tilstand for fosfor i øvre terrænnært grundvand (LOOP)
5 Uorganiske sporstoffer
  • Grundvandsovervågning
  • Vandværkernes egenkontrol
6 Organiske mikroforureninger
  • Grundvandsovervågning
  • Vandværkernes egenkontrol
7 Pesticider
  • Grundvandsovervågning
  • Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
  • Pesticider fundet ved forskellige typer af overvågninger af grundvandet
8 Vandindvinding
9 Det Nationale Pejleprogram
10 Referencer

Hjemtag (download) HELE RAPPORTEN
g-o-2011.pdf (~9,4 Mb)
Bilag g-o-2011-bilag.pdf (~0,8 Mb)
Forsiden af rapporten. Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet af Naturstyrelsen (før 2007 amterne) i perioden 1989 til 2011, som led i den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP). Fra de almene vandværker præsenteres data fra egenkontrollen af indvindingsboringernes vandkvalitet. Der er ligeledes i et vist omfang inddraget kemiske analyser af grundvandet fra andre grundvandsundersøgelser, fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Fra alle indvindere af grundvand, vandværker, industrier, markvandere mv. anvendes de indberettede oplysninger om indvindingens størrelse.

Data er præsenteret i en række enkle indikatorer, der hvert år opdateres i den løbende rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres supplerende resultater og konklusioner. Derudover kan der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema. I år er det uddybende tema indbygget i kapitlet om pesticider og i kapitlet om hovedbestanddele, hvor data for orthofosfat præsenteres for første gang.
Omfanget af analyseprogrammet for grundvandsovervågningen er fastlagt i rapporten 'NOVANA' - det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen' (NST mfl. 2011).

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede aktører i overvågningen, herunder Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, kommuner, vandforsyninger og Århus Universitet (DCE). Rapporten udkommer alene elektronisk på GEUS´ hjemmeside www.geus.dk, hvorfra man kan printe en samlet rapport til eget brug.

Rapporten bygger på en række afsnit fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende fagområder som deres arbejdsområde:

  • Grundvandets hovedbestanddele: Birgitte Hansen og Lærke Thorling
  • Uorganiske sporstoffer: Carsten Langtofte
  • Organiske mikroforureninger: Carsten Langtofte
  • Pesticider og nedbrydningsprodukter: Walter Brüsch
  • Vandindvinding: Rasmus Rønde Møller
  • Det nationale pejleprogram: Susie Mielby
Projektgruppen, der står bag databearbejdning og præsentation, består endvidere af Brian Sørensen, Kristian A. Rasmussen og Richard Thomsen.

Denne rapport er behæftet med copyright. Hvis figurer eller andet materiale anvendes skal den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside eller ved en henvisning til denne rapport:
Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R. og Mielby, S. 2012: Grundvand. Status og udvikling 1989-2011. Teknisk rapport, GEUS 2012.

Denne rapport har ISBN 978-87-7871-345-2


Sammenfatning
Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har nu fundet sted i næsten 25 år, med systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Indholdet af overvågningsprogrammet præsenteres i kap 2. Dette års rapport præsenterer resultaterne for perioden 1989-2011.

Nitrat
For at vurdere effekten på grundvandets nitratindhold som følge af implementeringen af Vandmiljøplanen i 1987 og de efterfølgende vandplaner og miljøreguleringer må man se på det yngste iltede grundvand. Der blev i rapportering for 2009 (Thorling m.fl., 2010b) gennemført en statistisk analyse af den tidslige udvikling i indtag med iltet grundvand i grundvandsovervågningen (GRUMO), en videre bearbejdning er publiceret i Hansen et al. (2011) og Hansen et al. (2012). I omkring 44% af det yngste (0-15 år) iltede grundvand er der en signifikant faldende tendens i nitratindholdet, mens kun omkring 9% af det ældre (25-50 år) iltede grundvand udviser en tilsvarende signifikant faldende tendens. Der er stadig mange overvågningsindtag i GRUMO, placeret i iltet grundvand, hvor der er et signifikant stigende nitratindhold. Specielt i det ældre (> 50 år) iltede grundvand, hvor 64% af indtagene har et signifikant stigende nitratindhold.

I dette års rapportering er udviklingen i nitrat i de enkelte indtag vurderet i forhold til grænseværdien på 50 mg/l. I 44% af de undersøgte indtag er der overskridelser af grænseværdien ved seneste nitratanalyse, og samtidig et stigende nitratindhold. Specielt i det yngste grundvand findes der en høj andel (60%) af overskridelser af grænseværdien i de indtag der har et stigende nitratindhold sammenlignet med nitratindholdet i indtag med faldende nitratindhold eller ingen signifikante nitrattrends.

Generelt viser de statistiske analyser af de sidste 20 års overvågningsdata, at nitratindholdet i det danske grundvand er faldende i det yngste grundvand, hvilket er i overensstemmelse med udviklingen i kvælstofoverskuddet i dansk landbrug og overvågningsprogrammets målinger af nitratudvaskningen og nitrattransporten i vandløb. Det konkluderes, at det overordnet set ser ud til at gå den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, herunder også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden.

Kun få af vandværkernes indvindingsboringer har et nitratindhold over drikkevandskvalitetskravet. Dette kan bl.a. skyldes, at den forurenede del af grundvandet fravælges, idet boringer med et for højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer. Kommunerne har indtil 2010 sendt indberetninger om lukningsårsager efter jordforureningsloven til Miljøstyrelsen, der er afrapporteret i forbindelse med punktkilderapporteringen (MST, 2010).

Nitrat begrænser omfanget af den anvendelige drikkevandsressource, men kun ganske få forbrugere i dag udsættes for høje nitratindhold i drikkevandet. Overfladevand og natur er mange steder påvirket af udstrømning af nitrat fra det øvre grundvand, også selv om der de senere år er konstateret et overordnet fald i nitratkoncentrationerne, i forhold til da belastningen var størst. Der henvises her til overvågningsrapporterne fra DCE for natur og overfladevand. (NOVANA hjemmeside, 2012)

Fosfor
Der er i 2011 for første gang i grundvandsovervågningsprogrammets historie blevet analyseret systematisk for orthofosfat-P samtidig med den traditionelle totalfosfor analyse. Orthofosfat er en uorganisk fosforforbindelse. Dette forbedrer mulighederne for at sammenligne grundvand og overfladevand, idet man i overfladevand altid har analyseret for såvel orthofosfat-P som totalfosfor.

Resultaterne viser overraskende, at orthofosfatindholdet i grundvandet tilsyneladende er uafhængigt af såvel dybde som redox. Resten af totalfosfor (formentlig organisk bundet fosfor) kan forklare det højere indhold af totalfosfor, som optræder i reduceret grundvand i forhold til oxideret grundvand. Der er ikke nogen markant geografisk variation i, hvor der er særligt høje eller lave andele af orthofosfat/totalfosfat, men dette kan til dels tilskrives den relativt lave datatæthed som GRUMO data har på landsplan, og at denne datatype ikke findes på vandværkerne. Der er fundet samme afhængighed for 'organisk fosfor' i LOOP data, idet orthofosfat også her udgør en mindre andel af totalfosfor under reducerede forhold end under iltede forhold. Samtidig er koncentrationsfordelingen af orthofosfat den samme for oxiderede som reducerede grundvandsprøver.

Der er i forhold til grundvandets påvirkning af overfladevand, et stort behov for at undersøge, hvilken kemisk sammensætning det såkaldte 'organiske fosfor' bidrag rent faktisk består af, så det er muligt at vurdere, hvorledes denne fraktion bidrager til stoftransport og eutrofieringen.

Grundvandsovervågning i Landovervågningsområderne (LOOP)
I landovervågningsoplandene overvåges det allerøverste grundvand 1-6 mu.t. I rapporteringen i 2010 (Thorling m.fl., 2010a) blev der udført en statistisk analyse af trenden for nitrat i det øvre grundvand for perioden 1990 til 2009, som viste et signifikant fald i nitratindholdet for 59% af filtrene. Men der var også filtre i det øvre grundvand (ca. 13%) i landovervågningsoplandene, hvor nitratindholdet var signifikant stigende.

Der er i det forløbne år gennemført en faglig vurdering af stationsnettet for grundvandsdelen af LOOP. Det konkluderes, at der bl.a. er brug for en optimering af feltarbejdet, således at det kan vurderes, hvilke boringer der er egnede til overvågning af nitratudvaskningen til grundvandet. Som det er nu, indgår der en del boringer med nitratreducerende forhold, der ikke afspejler kvælstofpåvirkningen fra landbruget.

Uorganiske sporstoffer
En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over drikkevandskvalitetskravene. En del af indholdet af disse stoffer er naturligt forekommende, mens det i andre tilfælde skyldes påvirkninger fra samfundsmæssige aktiviteter. I indvindingsboringer er der fundet overskridelser for arsen i 205 boringer og for nikkel i 38 boringer, mens der kun er få overskridelser for beryllium, bor, barium, aluminium og kobolt. I 2011 er der gennemført en landsdækkende prøvetagning og analyse af indholdet af beryllium i overvågningsboringerne. Der er fundet én overskridelse af drikkevandskvalitetskravet på 10 µg/l. Et indhold på 13 µg/l Be er fundet i overvågningsområdet Hvinningdal vest for Silkeborg.

Organisk

e mikroforureninger
Såvel grundvandsovervågningen som vandværkernes boringskontrol rummer mange fund af organiske mikroforureninger, hvilket er udtryk for, at der i et moderne industrialiseret samfund med en bred anvendelse af miljøfremmede stoffer ofte forekommer spild af mindre mængder, som påvirker grundvandet i uheldig retning, uden at det efterfølgende er muligt umiddelbart at fastslå beliggenheden af kilden. Samlet set er data især præget af lave koncentrationer, få genfund eller genfund over en kortere årrække.

Omvendt viser langvarige overskridelser af drikkevandkvalitetskravene i nogle boringer, at når en massiv forurening først er etableret, varer det meget længe, inden den er forsvundet igen, og at de forurenende stoffer kan trænge dybt ned grundvandet, se også (MST, 2010).

Triklorety

len og tetrakloretylen og deres nedbrydningsprodukter, der ofte strammer fra renserigrunde, har også i 2011 vist sig fortsat at udgøre et meget alvorligt problem for vandværkerne i en lang række kommuner.

Pesticider i grundvandsovervågningen
Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2011 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticider i 39% af indtagene, mens drikkevandskvalitetskravet på 0,1 µg/l var overskredet i 11% af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er væsentligt mindre.

Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger på anvendelsen af hensyn til grundvandet. I 2011 blev der fundet godkendte stoffer i 1% af indtagene, mens stoffer pålagt restriktioner blev fundet i 6% og forbudte stoffer i 34%. Pesticidanalyserne for de sidste 4 år viser, at ca. 1/3 af fundene skyldes godkendte og regulerede stoffer, mens ca. 2/3 stammer fra forbudte stoffer. I samme 4-års periode er der fundet godkendte stoffer i 7% af de undersøgte indtag, mens der er fundet regulerede pesticider eller nedbrydnings produkter fra disse i 8% af indtagene. I 34% af indtagene blev der fundet forbudte pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Hyppigheden af fund af godkendte stoffer faldt i 2011, idet der ikke blev fundet så mange indtag med glyphosat og AMPA, der er to af fem godkendte stoffer, der indgår i analyseprogrammet. Fundhyppigheden af Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA ligger i 2011 på 0,8% og 0,6% (begge 0,3% over grænseværdien), hvilket er samme niveau som tidligere i grundvandsovervågningen. De høje fundandele i 2009 er derfor næppe typiske for grundvandets tilstand. Årsagen til de relativt mange fund i 2009 kendes ikke.

Der er i 2011 gennemført analyser af ti nye stoffer i grundvandsovervågningen. Ud af disse blev der fundet 8 stoffer, heraf to med fund over grænseværdien. De tre hyppigst fundne stoffer(1,4 til 4%) er nedbrydningsprodukter fra i dag forbudte triaziner. Ud af de ti stoffer er tre godkendte pesticider, hvoraf to blev fundet i en enkelt vandprøver under grænseværdien.

Pesticider i vandværkernes boringskontrol
I vandværkerne er mange års faldende pesticidindhold i råvandet ophørt og andelen af pesticidpåvirket vand har stabiliseret sig lidt over 20%. I 2011 blev der fundet pesticider i 23% af de undersøgte aktive indvindingsboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l for enkeltstoffer var overskredet i 4% af boringerne. Resultatet kan sammenlignes med fundene i årene omkring 2004, hvor fundene nåede op på 26% med 4,5% over grænseværdien. Glyphosat er analyseret i ret få indvindingsboringer i 2011, med et enkelt fund under grænseværdien svarende til 0,5% af de 185 analyserede boringerne.

Der er i 2011 gennemført en revision af analyseprogrammet for BoringsKontrollen. Det nye program skal anvendes af vandværkerne fra 2012, når vand fra indvindingsboringer analyseres. Dette program omfatter en del nye stoffer, bl.a. glyphosat og AMPA, som er fundet i grundvandsovervågningen. Som tidligere findes der flest pesticider i aktive vandværksboringer på lerede jorder og omkring de større byer, hvor især BAM er påvist.

Vandindvinding
De samlede oppumpede vandmængder i Danmark (uden markvanding) udviser fra 2006 og frem en svagt faldende tendens, og tenderer til at blive konstant fra 2009 og frem. Den totale årlige oppumpning ligger på et stabilt niveau på omkring 500 til 550 mio. m3/år, når man ser bort fra markvandingen. Medregnes markvanding er oppumpningen over de sidste 10 år steget fra omkring 600 mio. m3/år til et relativt højt niveau omkring 670-745 mio. m3/år.

Der ses ikke længere en faldende tendens i den indberettede oppumpning fra de almene vandværker, idet der siden 2007, relativt konstant er indvundet omkring 400 mio. m3/år. Af de indberettede data fremgår det, at der de senere år har været en stigning i markvandingen, der formentlig hænger sammen med de særligt tørre forår og forsomre. Den samlede markvanding udgjorde således i 2011 omkring 40% af indvindingen i Danmark, hvilket lokalt kan have stor betydning for vandbalancen og påvirke vådområder og vandføring i vandløb.

Det Nationale pejleprogram
I 2007 blev der etableret et nationalt pejleprogram med det formål at overvåge grundvandets kvantitative tilstand. Dette muliggør på national skala en overvågning af ændringer i grundvandsstanden forårsaget af klimaændringer eller ændringer i vandindvindingen. Flere af de udpegede pejleboringer havde allerede i mange år bidraget med pejlinger til lokale eller regionale pejleprogrammer, og derfor er det muligt at præsentere tidsserier for de sidste 40 år eller mere i såvel terrænnære, regionale som dybe grundvandsforekomster.

Den nationale vandressource model (DK-model)
Et af formålene med den nationale vandressource model er at kunne foretage nationale og regionale vurderinger af vandbalancen bl.a. til brug for vandplanerne. DK-modellen blev opdateret til den nuværende version (DK-model2009) under NOVANA programmet 2004-2009. Under revisionen af overvågningsprogrammet er der lagt op til en styrkelse af modelleringen indenfor NOVANA, ligesom der er påpeget et behov for en koordinering af data og viden oparbejdet indenfor hhv. overvågningen og forvaltningen, bl.a. ved at anvende samme modelværktøjer for de to opgavetyper. I forbindelse med revisionsprocessen er der opstillet en prioriteret modelstrategi, indenfor hvilken der er planlagt et udbud for modelleringsdelen. Dette udbud er ikke formuleret i skrivende stund, og modellering med DK-modellen indgår p.t. ikke i overvågningsprogrammet 2011-2015.

Datagrundlag
Rapporteringen omfatter kemiske analyser og pejledata for grundvandet samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand. Data fra Det Nationale Vand og Natur overvågningsprogram (NOVANA), består af kemiske analyser fra grundvandsovervågningsprogrammet og det nationale pejlenet (GRUMO) og grundvandsdelen af Landovervågningsprogrammet (LOOP). Så godt som alle NOVANAdata er korrekt og rettidigt indberettet til JUPITER databasen. Dog mangler der for 2010 og 2011 ca. 75% af data fra LOOP 6 på grund af problemer med prøvetagningen.

Der er i det forløbne år sket markante forbedringer i mængden af pejledata fra overvågningsprogrammet, der er tilgængelige i JUPITER. Der resterer dog fortsat et vist arbejde med at få gennemført de nødvendige rettelser af data. Opgaven med at udarbejde en teknisk anvisning for håndtering af pejledata er igangsat og forventes at lette arbejdsgangen og forbedre datakvaliteten fremover. For at kunne anvende pejleserierne er det nødvendigt med tidsserier af god kvalitet. Årets rapportering har således koncentreret sig om vurdering af kvaliteten og indholdet af de enkelte pejleserier med henblik på dels forbedring af datamaterialet, dels udsortering af repræsentative tidsserier på landsplan. Der har været en forøgelse på 16 indtag i årets afrapportering og en stigende måleintensitet. Imidlertid er der ikke sket en tilsvarende forbedring i datamaterialet grundet manglende sikkerhed i indlæsning af data. Således vurderes 50% af de 140 pejleserier, at være usikre eller med tydelige datafejl.

Alle relevante data om grundvand og drikkevand skal være tilgængelige i den fællesoffentlige database JUPITER. Kommunernes opdatering af vandværkernes oppumpede vandmængder er stort set dækkende, men for ca. 20 kommuner er der fortsat problemer med, at data for perioden 2007-11 er forkerte eller mangelfulde. Der er fortsat ikke noget samlet overblik over, hvor mange og hvilke vandværker og indvindingsboringer, der er aktive. Dette medfører en række problemer for såvel datahåndteringen som rapporteringen, herunder hvilke svar overvågningen kan give om kvalitet og kvantitet af det vand, der anvendes til vandforsyning. Kommunerne har fra 1. juli 2012 fået mulighed for at få tilskud til deres arbejde med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), og Naturstyrelsen har i den forbindelse oprettet et rejsehold, der kan vejlede kommunerne bredt om vandforsynings- og drikkevandsreglerne (Naturstyrelsen, 2012). Forhåbentligt vil dette arbejde forbedre overblikket over vandværkernes og indvindingsboringernes status.

I lighed med tidligere år er der også i år fundet en del fejl i indberetningen af de vandmængder, der anvendes i dambrugene.

Det datamateriale, der ligger til grund for rapporten, er udtrukket fra JUPITER ud fra særlige kriterier, som blandt andet sikrer en veldefineret kvalitet, og at fortrolige oplysninger m.v. håndteres korrekt.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2012. Status og udvikling 1989 – 2011