Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2009

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2009

Grundvandsovervågning 1989-2009. Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. 


Redaktør: Lærke Thorling

Indhold:

Forord
Indholdsfortegnelse
1 Sammenfatning
  • English summary
2 Indledning
3 Grundvandets alder
4 Hovedbestanddele
  • Nitrat i grundvand
  • Nitratindhold - grundvandsovervågning: grundvandets iltzone
  • Nitrat i grundvandets anoxiske zone - grundvandsovervågning
  • Nitratindhold i grundvand under landbrugsarealer – landovervågning
  • Nitrat, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
  • Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold
  • Tidsmæssige variationer i redoxzonernes dybde og tykkelse
5 Uorganiske sporstoffer
  • Grundvandsovervågning
  • Vandværkernes egenkontrol
  • Tidsserier for udvalgte sporstoffer på vandværker og i overvågningsboringer
6 Organiske mikroforureninger
  • Grundvandsovervågning
  • Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
7 Pesticider
  • Grundvandsovervågning
  • Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
  • Pesticider fundet ved forskellige typer af overvågninger af grundvandet
8 Vandindvinding
9 Det Nationale Pejleprogram
  • Stationsnettet
  • Tidsserier
  • Sammenfatning
  • Referencer
10 Hydrologisk modellering og vandressourcevurdering
  • Model oversigt og opdatering
  • Fremtidig opdatering og udvikling
11 DEVANO
12 Referencer

Hjemtag (download) HELE RAPPORTEN
g-o-2009.pdf (~9,2 Mb)
Bilag g-o-2009-bilag.pdf (~2 Mb)

PDF-filer kræver et separat program.
Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer
kan du hjemtage (downloade):
Acrobat Reader

Forsiden af rapporten. Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet af miljøcentrene(og før 2007 amterne) i perioden 1989 til 2009, som led i den nationale grundvandsovervågning(GRUMO) og landovervågning (LOOP). Fra de almene vandværker præsenteres data fra egenkontrollen af indvindingsboringernes vandkvalitet samt i et vist omfang kemiske analyser af grundvandet fra andre grundvandsundersøgelser, fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Fra alle indvindere af grundvand, vandværker, industrier, markvandere mv. anvendes de indberettede oplysninger om indvindingens størrelse.

Data er præsenteret med en række enkle indikatorer, der opdateres i den løbende rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres resultater og konklusioner. Derudover kan der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema. Omfanget af analyseprogrammet for grundvandsovervågningen er fastlagt i rapporten 'NOVANA' – det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen' (DMU 2007).

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede aktører i overvågningen, herunder By og Landskabsstyrelsen, kommuner, vandforsyninger og DMU. Rapporten udkommer alene elektronisk på GEUS´ hjemmeside www.geus.dk, hvorfra man kan printe en samlet rapport til eget brug.

Rapporten bygger på en række indlæg fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende fagområder som deres arbejdsområde:

  • Grundvandets hovedbestanddele: Birgitte Hansen og Lærke Thorling
  • Uorganiske sporstoffer: Carsten Langtofte Larsen
  • Organiske mikroforureninger: Carsten Langtofte Larsen
  • Pesticider og nedbrydningsprodukter: Walter Brüsch
  • Vandindvinding: Rasmus Rønde Møller
  • Det nationale pejleprogram: Susie Mielby
  • Hydrologisk modellering: Anker Lajer Højberg
Projektgruppen, der står bag databearbejdning og præsentation, består endvidere af Brian Sørensen, Kristian A. Rasmussen og Richard Thomsen.

Denne rapport er behæftet med copyright. Hvis figurer eller andet materiale anvendes skal den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside eller ved en henvisning til denne rapport:
Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. og Højberg, A.L. 2010: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2009. Teknisk rapport, GEUS 2010.

Denne rapport har ISBN 978-87-7871-296-7


Sammenfatning
Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har nu fundet sted i godt 20 år, med systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Indholdet af overvågningsprogrammet præsenteres i kap 2. I forhold til sidste års rapport præsenterer dette års rapport også nye data fra 2009.

Datagrundlag
Rapporteringen omfatter kemiske analyser, pejledata for grundvandet og oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand. Data fra Det Nationale Vand og Natur overvågningsprogram (NOVANA), består af kemiske analyser fra grundvandsovervågningsprogrammet(GRUMO), grundvandsdelen af Landovervågningsprogrammet (LOOP) samt pejledata fra såvel overvågningsboringerne som fra det Nationale pejlenet (begge GRUMO). Så godt som alle data er korrekt og rettidigt indberettet til JUPITER databasen. En mindre mængde analyser fra LOOP 3 (Horndrup Bæk) er ikke tilgængelige for rapportering i år på grund af en datateknisk fejl.

Der er i det forløbne år sket markante forbedringer på mængden af pejledata fra overvågningsprogrammet, der er tilgængelige i JUPITER. Der resterer dog fortsat et vist arbejde med at få indlæst alle overvågningsprogrammets pejledata, især fra dataloggere til JUPITER, samt at få gennemført de nødvendige rettelser af data.

Efter kommunalreformen skal alle relevante data om grundvand og drikkevand være tilgængelige i den fællesoffentlige database JUPITER. Kommunernes opdatering af vandværkernes oppumpede vandmængder er stadig ikke dækkende, skønt de fleste kommuner nu indberetter data. For det landsdækkende billede vurderes det, at der fra kommunernes side siden kommunalreformen har været en ujævn indberetning af data fra såvel vandværker som andre indvindere. Derudover er der fundet fejlindberetninger af især anvendelsen af overfladevand i dambrug. Det skal dog bemærkes, at det ikke via JUPITER er muligt at fastslå, fra hvilke vandindvindere med indberetningspligt, der ikke foreligger data.

Generelt set ligger antallet af indberettede kemianalyser fra boringskontrollen i 2009 på et lidt lavere end de foregående år. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om det skyldes manglende indberetning, eller om der er andre årsager. Ansvaret for indsendelse af kemianalyser ligger hos laboratorierne, mens kommunerne har ansvaret for den efterfølgende godkendelse.

Nitrat
For at vurdere ændringer i grundvandets nitratindhold som følge af implementeringen af Vandmiljøplanen i 1987 og de efterfølgende vandplaner og miljøreguleringer må man se på det yngste iltede grundvand. Der blev i forrige rapportering gennemført en statistisk analyse af den tidslige udvikling i de enkelte indtag med iltet grundvand i grundvandsovervågningen(GRUMO) og i det øvre grundvand i landovervågningsområderne (LOOP). I omkring 62 % af det yngste (0-15 år) iltede grundvand er der en signifikant faldende tendens i nitratindholdet, mens kun omkring 22 % af det ældre (25-50 år) iltede grundvand oplever en tilsvarende signifikant faldende tendens. Samtidig er det vigtigt at pointere, at der stadig er mange overvågningsindtag i GRUMO, placeret i iltet grundvand, hvor der er en signifikant stigende tendens i nitratindholdet. Resultaterne herfra forventes stadig at have gyldighed, idet ændringer i grundvandets kvalitet de fleste steder kræver flere års systematisk overvågning for at kunne fastslås med tilstrækkelig sikkerhed.

Det konkluderes, at det overordnet set ser ud til at gå den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden. Der er behov for at undersøge disse forhold nærmere, blandt andet gennem øget brug af datering af det øvre grundvand.

Kun i få af vandværkernes indvindingsboringer er nitratindholdet over drikkevandskvalitetskravet, hvilket skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer, idet den forurenede del af grundvandet fravælges. Nitrat begrænser således omfanget af den anvendelige ressource, mens kun ganske få forbrugere i dag udsættes for høje nitratindhold i drikkevandet. Omvendt er påvirkningen af overfladevand og natur stadig stor, idet der fortsat er et højt nitratindhold mange steder i det øvre grundvand, også selv om der de senere år er konstateret et overordnet fald i nitratkoncentrationerne i forhold til, da belastningen var størst. Der henvises her til overvågningsrapporteringen fra DMU for natur og overfladevand.( http://www.blst.dk/Overvaagning/NOVANA)

Uorganiske sporstoffer
En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over drikkevandskvalitetskravene. Andelen af indvindingsboringer med overskridelse af drikkevandskvalitetskravet(på 5 µg arsen pr. liter ved afgang vandværk) har ligget nogenlunde konstant på 15 % de seneste 6 år. Arsen vil i mange tilfælde have lavere koncentrationer i drikkevandet end i grundvandet, da arsen fældes ud ved den almindelige iltning og filtrering af råvandet på vandværket.

I godt 5 % af indvindingsboringerne er drikkevandskvalitetskravet på 20 µg nikkel pr. liter overskredet. På landsplan spores et ganske svagt generelt fald i andelen af indvindingsboringer, hvor nikkelindholdet overskrider drikkevandskvalitetskravet.

Organiske mikroforureninger
I overvågningsprogrammet GRUMO ses en stigende forekomst af sikre fund og af overskridelser af drikkevandskvalitetskravene for så vidt angår hormonforstyrrende stoffer (phthalater og nonylfenoler). Påvirkningen af grundvandet med de øvrige grupper af organiske mikroforureninger har holdt sig nogenlunde konstant gennem de sidste 10 år. Gennemsnitsdybden for indtag i indvindingsboringer med fund af organiske mikroforureninger er fra 1990 til 2009 øget med 6 meter til nu ca. 43 meter under terræn. Det er således ikke kun i det øverste og mest sårbare grundvand at de organiske mikroforureninger optræder.

Pesticider
Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet, og i 2009 blev der i lighed med de seneste år fundet pesticider i knap 40 % af de undersøgte GRUMOovervågningsindtag, mens drikkevandskvalitetskravet på 0,1 µg/l var overskredet i ca. 12 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er præget af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er væsentligt mindre. De senere år er der overvejende analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i boringer med grundvand dannet efter 1950, hvilket er en af årsagerne til flere fund siden 2004.

Et stigende antal boringer fra grundvandsovervågningen indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte pesticid. Stofferne findes ikke længere kun i de øverste og mest sårbare magasiner.

I vandværkerne er mange års faldende pesticidindhold i drikkevandet ophørt. I 2009 blev der fundet pesticider i 23 % af de undersøgte aktive indvindingsboringer, mens kvalitetskravet for enkeltstoffer var overskredet i 4,3 %. Da vandværkerne endnu ikke er startet på at analysere for en række stoffer, der er fundet i grundvandsovervågningen, er det sandsynligt, at der vil kunne ses en øget påvirkningsgrad af indvindingsboringerne i nogle områder. De større vandværker ofte indvinder grundvand fra dybereliggende magasiner med ældre grundvand. Det er derfor af afgørende betydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om den betydelige forurening i de højtliggende grundvandsmagasiner omsættes eller bindes til jordlagene før grundvandet når de magasiner, hvorfra der i dag indvindes upåvirket grundvand.

Vandindvinding
Der er iagttaget en meget ujævn indberetning af data fra kommunerne de senere år, der giver et mangelfuldt datasæt.

Det har været nødvendigt at ændre bagud i de data, der rapporteres for oppumpede vandmængder. Dette skyldes, at der indtil strukturreformen blev rapporteret ikke alene kommunalt indberettede data, men også amtsligt skønnede data, hvis der var tegn på manglende indberetninger. I dag rapporteres alene indberettede vandmængder for alle år. Dette betyder, at data bagud ikke er identiske med tidligere tiders rapporteringer. Til gengæld er data i højere grad sammenlignelige for hele perioden.

Af de indberettede data fremgår det, at der de senere år har været en stigning i markvandingen, der formentlig hænger sammen med de særligt tørre forår og forsomre.

Det Nationale pejleprogram
I 2007 blev der etableret et nationalt pejleprogram med det formål at overvåge grundvandets kvantitative tilstand og samtidig påvise ændringer i grundvandsstanden forårsaget af klimaændringer eller ændringer i vandindvindingen. Flere af de udpegede pejleboringer havde allerede i mange år bidraget med pejlinger til lokale eller regionale pejleprogrammer, og derfor er det muligt at præsentere tidsserier for de sidste 40 år eller mere i såvel terrænnære, regionale som dybe grundvandsforekomster.

Den nationale vandressource model (DK-model)
Frem til 2003 blev den første version af den nationale vandressource model (DK-model2003) etableret. Indenfor NOVANA programmet 2004 – 2009 er der sket en opdatering af denne model til DK-model2009. Opdateringen blev påbegyndt i et samarbejde mellem GEUS og de danske amter, og efter amternes nedlukning er projektet videreført i samarbejde med de syv danske miljøcentre.

DK-model2009 har som overordnet formål, at den skal kunne anvendes som værktøj til vurdering af vandbalancen og grundvandsdannelsen på oplandsniveau. Herudover skal den kunne bruges til at belyse grundvandsressourcens størrelse og udnyttelsesgrad under hensyn til klima, arealanvendelse og vandindvindingsstrategi. Et centralt element i opdateringen har været en opdatering af den hydrostratigrafiske model baseret på den detaljerede geologiske viden, der var opnået i amterne frem til deres lukning. Dertil kommer en detaljering af vandløbsop- sætningen og inputdata, såsom klima data, indvindingsdata og spildevandsudledninger, ligesom der er sket en detaljering af det numeriske grid.

Opdateringen af modellen til DK-model2009 er sammenfattet i Højberg et al. (2010). Den geologiske og hydrostratigrafiske opdatering er endvidere rapporteret særskilt i Nyegaard et al.(2010), ligesom der foreligger tekniske modelrapporter for de seks delområder, der indgik i opdateringen 2005 – 2009. Samtlige rapporter kan hjemtages fra hjemmesiden for den Nationale Vandressourcemodel ( www.vandmodel.dk), hvor der også kan findes eksempler på anvendelse af modellen.
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2009