Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2007

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2007

Grundvandsovervågning 1989-2007. Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. 


Redaktør: Lærke Thorling

Indhold:
Forord
Sammenfatning
English summary
Indledning
- Overvågningsprogrammet
- Grundvandsovervågning
- Vandværkernes indvindingsboringer
- Rapportering
- Datagrundlag
- Boks-diagrammer
Grundvandets alder
Hovedbestanddele
Organiske mikroforureninger
Pesticider
Vandindvinding
Det Nationale Pejleprogram
Hydrologisk modellering og vandressourcevurdering
DEVANO
Fokuspunkt: Klimaforandringernes effekt på grundvand
Referencer

Hjemtag (download) HELE RAPPORTEN
Pdf-fil: g-o-2007.pdf (~4 Mb)


PDF-filer kræver et separat program.
Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer
kan du hjemtage (downloade):
Acrobat Reader eller GSview

Forsiden af rapporten.
Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet af miljøcentrene (og før 2007 amterne) i perioden 1989 til 2007, som led i den nationale grundvandsovervågning og landovervågning.

Derudover præsenteres data fra vandværkernes egenkontrol af indvindingsboringernes vandkvalitet og omfang af vandindvinding, samt i et vist omfang data fra andre grundvandundersøgelser, fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Data er præsenteret med en række enkle indikatorer, der opdateres i den løbende rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres resultater og konklusioner.
Derudover vil der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema.

Omfanget af analyseprogrammet for grundvandsovervågningen er fastlagt i rapporten 'NOVANA' – det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen' (DMU 2007). Da denne rapportering er udsat til april 2009, er der undtagelsesvist inddraget enkelte centrale data fra 2008, hvor det har betydning for helheden.

Sammenfatning:

Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har nu fundet sted i næsten 20 år, siden 1989. Dette års rapport præsenterer nye data fra 2007, og giver for første gang en rapportering af det nationale pejleprogram.

Kommunalreformen i 2006 medførte en total omlægning af datastrømmene for vandanalyser af grundvand og drikkevand, vandforbrug/oppumpede vandmængder fra vandværkerne samt pejledata. I den forbindelse har der været betydelige problemer med den tekniske overførsel af data fra amterne, laboratorierne og kommunerne til den nationale grundvandsdatabase Jupiter.

Data fra 2006 og 2007 er på flere områder mangelfulde. Der er stadig et betydeligt efterslæb i mange kommuner i forhold til indsendelse og godkendelse af kemianalyser fra boringskontrollen. Ansvaret for indsendelse af kemianalyser ligger hos laboratorierne, mens kommunerne har ansvaret for den efterfølgende godkendelse. Desuden er der mangelfuld indberetning af oppumpede vandmængder fra 2006 og 2007.
Der resterer fortsat et vist arbejde med at få indlæst alle overvågningsprogrammets pejledata fra amterne og Miljøcentrene til JUPITER. Denne opgave ligger især hos Miljøcentrene.

Nitrat
For at vurdere ændringen af grundvandets nitratindhold som følge af implementeringen af Vandmiljøplanen i 1987 og senere tiltag, må man se på det yngste grundvand. Det ser ud til at gå den rigtige vej med nitratindholdet i det yngste vand, således at effekten af vandmiljøplanerne nu begynder at kunne iagttages i grundvandet. Nitratindholdet topper omkring 1985 og falder derefter svagt, hvilket vurderes at kunne tilskrives ændringer i landbrugets dyrkningspraksis siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen. Det dækker over betydelige variationer som følge af arealanvendelse, jordtyper mv. Specielt er der i det helt unge vand en mindre andel af analyser med meget højt nitratindhold på 100 mg/l eller mere. Samtidig er der i det yngste grundvand flere boringer med faldende nitrat end i grundvand fra før vandmiljøplanerne.
Det konkluderes, at det ser ud til at gå den rigtige vej med nitratindholdet.
Ses der på de boringer, hvorfra vandværkerne indvinder vand til drikkevandsproduktion, overskrider kun få grænseværdien for nitrat i drikkevand, hvilket skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer, således at den forurenede del af grundvandet fravælges. Nitrat begrænser således omfanget af den anvendelige ressource.

På grund af utilstrækkelig indberetning af data fra vandværkernes boringskontrol, indgår rapportering om sporstoffer og miljøfremmede stoffer fra vandforsyninger ikke i dette års rapport.

Pesticider
Der findes stadig en stigende udbredelse af pesticider i grundvandet på landsplan, og i 2007 blev der fundet pesticider i næsten 40 % af de undersøgte overvågningsindtag, mens grænsevardien for drikkevand på 0,1 µg/l var overskredet i næsten 15 % af indtagene. Særligt de højtliggende grundvandsmagasiner er præget af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende og gamle grundvand er væsentligt mindre.
En af årsagerne til en højere fundprocent siden 2004 er, at der nu udelukkende analyseres for pesticider og nedbrydningsprodukter i boringer med grundvand dannet efter 1950. Stoffet metribuzin (ukrudtsmiddel brugt i kartoffelmarker, forbudt i 2003) og nedbrydningsprodukter heraf har indgået i analyseprogrammet siden 2004. Stoffet eller dets nedbrydningsprodukter indgår normalt ikke i vandværkernes borings– eller drikkevandskontrol.
Et stigende antal boringer fra både grundvandsovervågningen og fra vandværkernes boringskontrol indeholder glyphosat (samt nedbrydningsproduktet AMPA). Glyphosat er Danmarks mest anvendte pesticid. Stofferne findes dog stadig især i de øverste og mest sårbare magasiner. I vandværkerne er mange års faldende pesticidindhold i drikkevandet nu vendt, og der blev i 2007 fundet pesticider i 25 % af de aktive vandværksboringer, mens grænseværdien for enkeltstoffer var overskredet i 4 % af de aktive vandværksboringer. Da vandværkerne ikke endnu er startet på at analysere for en række stoffer, der er fundet i grundvandsovervågningen, må det antages at udviklingen med en stigende påvirkningsgrad af drikkevandet vil fortsætte.
Da de større vandværker i dag ofte indvinder grundvand fra dybereliggende magasiner med ældre grundvand, har det afgørende betydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om den massive forurening i de højtliggende grundvandsmagasiner vil kunne omsættes under transporten mod de magasiner, hvorfra der i dag indvindes grundvand.

Vandindvinding
De seneste 6-7 år har det årlige forbrug af grundvand i Danmark ligget mellem 600 og 700 mio. m3. Indvindingen fra vandværker, den almene vandforsyning, udgjorde i 2005 65 % af den samlede grundvandsindvinding, mens markvanding, gartneri og dambrug tegnede sig for 26 %. Der er et stort behov for at få forbedret indberetning af data, idet mange kommuner har et stort efterslæb på indberetning af oppumpede vandmængder. Disse data er kritiske for vurderingen af grundvandets kvantitative tilstand, og ikke mindst for vurderingen af i hvilket omfang markvanding påvirker økosystemerne i vandløb og vådområder.

Det Nationale pejleprogram
I 2007 blev der etableret et nationalt pejleprogram med det formål at overvåge grundvandets kvantitative tilstand, og samtidig påvise ændringer i grundvandsstanden forårsaget af evt. klimaændringer eller ændringer i vandindvindingen. Ændringer i nedbøren over kort eller længere tid, eller ændringer i indvindingsstrukturen på lokal eller regional skala kan have stor indflydelse på grundvandspotentialet. Ud fra tidsserier fra det nationale pejleprogram ses der generet en stigning i grundvandspotentialet fra slutningen af 90'erne og til i dag for både de dybe og regionale pejleboringer. Dette skyldes antageligt et fald i indvindingen fra de større kildepladser pga. indførelse af vandafgifter mv., som har bevirket et markant fald i indvindingen, og dermed en stigende mængde af tilgængeligt grundvand. Den største effekt af denne reduktion i indvindingen ses især på Sjælland og i Østdanmark, hvor der også er observeret stigninger i grundvandspotentialet over de senere år.

Den nationale vandressource model (DK-model) , som opdateres og videreudvikles under NOVANA programmet, har som overordnede formål, at den skal kunne anvendes som værktøj til vurdering af vandbalancen og grundvandsdannelsen på oplandsniveau. Herudover skal den kunne bruges til at belyse grundvandsressourcens størrelse og udnyttelsesgrad under hensyn til klima, arealanvendelse og vandindvindingsstrategi. Formål og krav til modellen er endvidere specificeret i de tekniske anvisninger for den hydrologiske modellering i NOVANA.
Et centralt element i opdateringen har været en opdatering af den hydrostratigrafiske model baseret på den detaljerede geologiske viden, der var opnået i amterne frem til deres nedlukning som led i den nationale grundvandskortlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser. Øvrige elementer i opdateringen har været en detaljering af vandløbsopsætningen og input data, såsom klima data, indvindingsdata og spildevandsudledninger, ligesom der er sket en detaljering af det numeriske grid. Hjemmesiden for den nationale vandressource model www.vandmodel.dk har undergået en omfattende revision, og her kan findes status og resultater af den igangværende opdatering samt eksempler på anvendelse af modellen.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2007