Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2006

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2006

Grundvandsovervågning 1989-2006. Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. 


Redaktør: Lærke Thorling

Indhold:
Forord
Sammenfatning
English summary
Indledning
- Overvågningsprogrammet
- Grundvandsovervågning
- Vandværkernes indvindingsboringer
- Rapportering
- Datagrundlag
- Boks-diagrammer
Grundvandets alder.
Hovedbestanddele
Uorganiske sporstoffer
Organiske mikroforureninger
Pesticider
Vandindvinding
Hydrologisk modellering og vandressourcevurdering
Referencer

Hjemtag (download) HELE RAPPORTEN
Pdf-fil: g-o-2006.pdf (~3 Mb)

Hjemtag (download) BILAG
Pdf-fil: g-o-2006-bilag.pdf (~1 Mb)
PDF-filer kræver et separat program.
Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer
kan du hjemtage (downloade):
Acrobat Reader eller GSview

Indholdet af arsen i grundvandet i Danmark i forhold til udbredelsen af prækvartære formationer
Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet af amterne i perioden 1989 til 2006, som led i den nationale grundvandsovervågning.

Derudover præsenteres data fra vandværkernes egenkontrol af indvindingsboringernes vandkvalitet og omfang af vandindvinding, samt i et vist omfang data andre grundvandundersøgelser, fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Data er præsenteret med en række enkle indikatorer, der opdateres i den løbende rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres resultater og konklusioner.
Derudover vil der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema.

Omfanget af analyseprogrammet for grundvandsovervågningen er fastlagt i rapporten 'NOVANA' – det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen' (DMU 2005).

Sammenfatning:

Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har nu fundet sted i godt 15 år, siden 1989. I forbindelse med Strukturreformen har der ikke været nogen rapportering i 2006, og dette års rapportering præsenterer derfor nye data fra både 2005 og 2006. Det skal bemærkes, at der har været betydelige problemer med den tekniske overførsel af data fra amterne, laboratorierne og kommunerne til den nationale grundvandsdatabase Jupiter. Dette skyldes en total omlægning af datastrømmene for vandanalyser af grundvand og drikkevand, vandforbrug/oppumpede vandmængder fra vandværkerne, samt pejledata. Data fra 2006 er derfor på flere områder mangelfulde. Boringskontrolanalyserne fra 2006 fra flere amter er endnu ikke endeligt oploadede i JUPITER. Samtidig mangler der data fra den sidste del af 2006 fra hele landet, da laboratorierne endnu ikke har indberettet disse. Dette gælder vandanalyser fra såvel boringskontrol som fra overvågnings- og undersøgelsesboringer. Endelig har ingen kommuner indberettet oppumpede vandmængder fra vandværker for 2006.

For at vurdere ændringen af grundvandets nitrat indhold som følge af implementeringen af Vandmiljøplanen i 1987 og senere tiltag, må man se på det yngste grundvand. Her ses en tendens til at, at nitratindholdet topper i grundvand dannet omkring 1985 og derpå udviser et fald, der vurderes at kunne tilskrives ændringer i landbrugets dyrkningspraksis siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen. Det gennemsnitlige indhold for nitrat i ungt grundvand dannet efter ca. 1995 - ligger nu lige under grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Dette dækker over betydelige variationer som følge af arealanvendelse, jordtyper mv. Specielt skal det bemærkes, at andelen af analyser med meget høje nitratindhold er lavere i dette helt unge vand sammenlignet med tidligere.
Det konkluderes, at det ser ud til at gå den rigtige vej med nitratindholdet.
Ses der på de boringer, hvorfra vandværkerne indvinder vand til drikkevandsproduktion, overskrider kun få grænseværdien for nitrat for drikkevand, hvilket skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer, således at den forurenede del af grundvandet fravælges. Nitrat begrænser således omfanget af den anvendelige ressource.

Hovedparten af det fosfor , der findes opløst i grundvandet, er geologisk betinget, og der er siden 1987 ikke sket større ændringer i indholdet af opløst fosfor. Store dele af grundvandet indeholder fosfor over grænseværdien for drikkevand. De højeste indhold findes under reducerende forhold. Da hovedparten af fosfor fjernes ved almindelig vandbehandling, udgør fosfor ikke noget problem for den almene drikkevandsforsyning. I private brønde uden vandbehandling, hvor der typisk indvindes fra det allerøverste grundvand, kan der forekomme forhøjede indhold af fosfor som følge af forurening fra overfladen.
Udstrømning af fosforholdigt grundvand til fjorde mv. bidrager til iltsvind i disse, men størrelsen af bidraget kendes ikke.

I vandværkernes indvindingsboringer forekommer der i visse områder forhøjede værdier af nikkel og arsen . Begge stoffer er naturligt forekommende i grundvandsmagasinerne, med koncentrationer der afhænger af iltningsforhold og den lokale geokemi og strømningsforhold. Høje nikkelindhold ses især, hvor frigivelse af nikkel fra sedimenterne er forårsaget af overpumpning af grundvandsmagasiner, således der sker en iltning af tidligere iltfri sedimenter. Arsenindholdet i grundvandet er størst under reducerende forhold, især der hvor vandet har været i kontakt med tertiære marine leraflejringer eller kvartære aflejringer med et vist indhold af marint ler. Forekomsten af arsen og nikkel i grundvandet begrænser størrelsen af den ressource, der er tilgængelig for indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Stofferne tilbageholdes til en vis grad i vandværkernes sandfiltre og udgør kun i visse geografiske egne et problem for drikkevandskvaliteten herunder formentlig også for private husstande uden vandbehandling.

I grundvandsovervågningen fortsætter stigningen fra de foregående år i andel af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter heraf, såvel for fund som for fund over grænsevardien for drikkevand pa 0,1µ/l. En af årsagerne til en højere fundprocent siden 2004 er, at der nu udelukkende analyseres for pesticider og nedbrydningsprodukter i boringer med ungt grundvand.
Stoffet metribuzin (ukrudtsmiddel brugt i kartoffelmarker, forbudt i 2003) og nedbrydningsprodukter heraf har indgået i analyseprogrammet siden 2004. Nedbrydningsprodukter af stoffet er i et enkelt amt fundet i over halvdelen af de analyserede indtag (fund i 25 ud af 45 vandprover). Stoffet eller dets nedbrydningsprodukter indgår normalt ikke i vandværkernes borings- eller drikkevandskontrol.
Hyppigheden af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes indvindingsboringer fortsætter tilsyneladende den nedadgående udvikling fra de foregående år. Årsagen til den lavere fundhyppighed er, at boringer med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter lukkes. Datagrundlaget for 2006 er dog for svagt til at dokumentere dette med sikkerhed, og der er fortsat fund i mere end hver fjerde vandværksboring.
Da de større vandvarker i dag ofte indvinder grundvand fra dybereliggende magasiner med gammelt vand, er det afgørende betydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om den massive forurening i de højtliggende grundvandsmagasiner vil kunne omsættes under transporten mod de magasiner, hvorfra der i dag indvindes grundvand.

De seneste 6-7 år har det årlige forbrug af grundvand i Danmark ligget mellem 600 og 700 mio. m3. Indvindingen fra vandværker, den almene vandforsyning, udgjorde i 2005 65% af den samlede grundvandsindvinding , mens markvanding, gartneri og dambrug tegnede sig for 26%.

Den tidligere DK-model for vandbalance og vandressourcer i Danmark er under opdatering og videreudvikling, og går i sin nye form som NOVANA modellen . De overordnede formål med NOVANA modellen er, at den skal kunne anvendes som varktøj til vurdering af vandbalancen og grundvandsdannelsen på overordnet oplandsniveau og for grundvandsforekomster, samt kunne belyse grundvandsressourcens størrelse og udnyttelsesgrad under hensyn til klima, arealanvendelse og vandindvindingsstrategi. Formål og krav til modellen er endvidere specificeret i de tekniske anvisninger for den hydrologiske modellering i NOVANA.
I perioden 2005-2006 var den vigtigste opgave, at få indsamlet viden og data fra amterne inden disse blev lukket ned, hvor der specielt har været anvendt en stor ressource pa opdateringen af den geologiske model. Arbejdet har hovedsageligt fokuseret på en a) i, hvor der er nu opstillet en 1. versions geologisk model for Sjælland, Fyn samt Jylland fra grænsen mod Tyskland og næsten til Limfjorden. Kvalitetssikringen af den geologiske model for Sjælland er igangvarende og forventes gennemført i løbet af sommeren 2007. b) Numerisk model . Der er opstillet en numerisk model for Fyn og Sjælland, mens der mangler en mindre del af opstillingen for Midtjylland. Fyn modellen er i store træk færdigkalibreret dog mangler der en sidste finkalibrering. Kalibreringen af Sjælland og øerne påbegyndes i sensommeren 2007.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2006