Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > Grundvandsovervågning 1989-2004 > Grundvandsovervågning pesticider nedbrydningsprodukter 1989-2004 > Pesticidfund pr. år i drikkevandsboringer

Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter ved vandværkernes kontrol af indvindingsboringer

 
Pesticidfund pr. år ved vandværkernes kontrol af drikkevandsboringer. Indikatoren er baseret på pesticidanalyser i indvindingsboringer ved offentlige og private vandværker for perioden 1992 til 2004. Indvindingsboringer analyseres ikke hvert år men i en turnus på 3 til 5 år. Boringer hvorfra der ikke gennem de sidste 5 år har været indvundet grundvand eller boringer som er nedlagt medtages ikke, når sidste års forekomst af pesticider eller nedbrydningsprodukter opgøres. Disse boringer er derimod medtaget de foregående år, hvor de er analyseret. På kortet over den regionale fordeling af fund er kun vist boringer med fund, hvorfra der er indvundet vand til drikkevandsproduktion indenfor de sidste 5 år.

Datagrundlag

Indikatoren er baseret på pesticidanalyser i indvindingsboringer ved offentlige og private vandværker for perioden 1992 til 2004. Indvindingsboringer analyseres ikke hvert år men i en turnus på 3 til 5 år.

Boringer hvorfra der ikke gennem de sidste 5 år har været indvundet grundvand eller boringer som er nedlagt medtages ikke, når sidste års forekomst af pesticider eller nedbrydningsprodukter opgøres. Disse boringer er derimod medtaget de foregående år, hvor de er analyseret.

På kortet over den regionale fordeling af fund er kun vist boringer med fund, hvorfra der er indvundet vand til drikkevandsproduktion indenfor de sidste 5 år.

Relevans

Denne indikator viser, hvor stor en andel af vandværkernes indvindingsboringer, der har indeholdt pesticider eller nedbrydningsprodukter i perioden 1992-2004 samt den regionale fordeling af fund.

Da vandværkerne løbende nedlægger eller flytter boringer afspejler udviklingen i fund pr. år ikke den aktuelle situation i grundvandsmagasinerne, men vandværkernes evne til at håndtere problemerne med pesticider i de magasiner, hvorfra der indvindes grundvand. Det er således ikke de samme boringer der analyseres de enkelte år – også fordi boringerne analyseres i en turnus på op til 5 år.

Målsætning

Pesticider og deres nedbrydningsprodukter bliver ikke tilbageholdt eller nedbrudt i ved traditionel vandbehandling på de danske vandværker. Grundvandets indhold af disse stoffer må derfor ikke øges således at videregående vandbehandling bliver nødvendig for drikkevandsproduktion.

Pesticidindholdet i drikkevand og grundvand må ikke overstige 0,1 µg/l for enkeltstoffer. De enkelte stoffer er relevante nedbrydningsprodukter og disses moderstoffer. Forekommer der flere stoffer i drikkevandet eller i grundvandet, må den samlede sum ikke overstige 0,5 µg/l. I Danmark er denne grænseværdi stort set aldrig i anvendelse, da der i boringer/indtag med pesticidfund over grænseværdien næsten altid forekommer et enkelt stof, der overskrider grænseværdien på 0,1 µg/l. Der er således kun fundet enkelte boringer, der indeholder så mange pesticider i koncentrationer under 0,1 µg/l, at grænseværdien på 0,5 µg/l er overskredet. Grænseværdien for summen af pesticider vil antageligvis anvendes hyppigere i Danmark, hvis der i større omfang end nu blev anvendt overfladevand til drikkevandsformål, da overfladevand ofte indeholder mange pesticider og nedbrydningsprodukter.

Grænseværdierne er fastsat i bl.a. EU´s drikkevandsdirektiv(1) og Drikkevandsbekendtgørelsen(2) ud fra et princip om, at der ikke må være pesticider i drikkevand. Grænseværdierne er ikke fastsat ud fra en direkte sundhedsmæssig vurdering af stofferne.

Tilstand, udvikling og årsager

Indikatoren viser udviklingen i fund af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse i vandværkernes indvindingsboringer, se figur 33.

I løbet af de seneste år har antallet af pesticidforurenede indvindingsboringer været faldende, og der blev i 2004 fundet pesticider i ca. 26% af de undersøgte boringer, mens grænseværdien var overskredet i ca. 5%, hvilket er det laveste niveau siden 1995. De sidste års fald i andelen af boringer med fund over grænseværdien skyldes, at vandværkerne tager forurenede boringer ud af drift. Årsagen til den stigende andel af pesticidpåvirkede boringer op gennem 90'erne er ikke, at grundvandet er blevet mere forurenet, men at mange vandværker har analyseret for et stigende antal pesticider og nedbrydningsprodukter.

Målet med boringskontrollen er at fastholde en vandforsyning, som er baseret på indvinding af rent grundvand uden avanceret vandbehandling. I den forbindelse er det værd at bemærke, at de pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer, er stoffer som allerede er forbudt i Danmark, og som ikke har været i handelen i 8-10 år. Grundvandsovervågningen har dog vist at der kan findes nedbrydningsprodukter i grundvandsmagasinerne som vandværkerne ikke endnu er begyndt at analysere for. Det må derfor forventes at flere vandværker vil finde disse stoffer fremover.



Figur 33. Pesticidfund pr. år fundet ved vandværkernes kontrol af indvindingsboringer. Indikatoren indeholder ikke de samme boringer fra år til år, da disse analyseres i en turnus på op til 5 år. Desuden lukker vandværkerne ofte indvindingsboringer med fund af pesticider. Antal boringer med analyseresultater i hver af de 3 klasser er anført under de enkelte år.

Geografisk fordeling af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter

Fordelingen på landsplan af indvindingsboringer med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter fremgår af figur 34. Der foreligger dog ikke oplysninger om koordinater for alle boringer med fund. Af figuren fremgår, at der er fundet mange pesticider og nedbrydningsprodukter ved de større byer (fortrinsvins BAM og moderstof), og at der tilsyneladende er en overrepræsentation af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i lerede områder. F.eks. er der kun fundet få pesticider og nedbrydningsprodukter på de sandede jyske hedesletter og på de marine sletter i Nordjylland, hvor vandværkerne generelt indvinder grundvand fra større dybder end i resten af landet pga. nitrat i det øverste grundvand. Andre analyseprogrammer fra f.eks. små vandværker(3) viser dog, at det højtliggende grundvand under sandede arealer også er præget af pesticider, der er anvendt nær anlæggene.

Forekomsten af indtag med BAM fund viser, at hovedparten af BAM fundene med høje koncentrationer stammer fra grundvand i intervallet 0-50 meter under terræn, men også at der kan findes BAM i dybtliggende grundvandsmagasiner. En række af de rapporterede fund kan skyldes anvendelse af moderstoffet nær de påvirkede boringer. Da der er tale om indvindingsboringer, vil der også være tale om opblanding af gammelt og yngre grundvand i indvindingsboringernes indtag. Længden af det indtag, hvorfra drikkevandet indvindes, spiller også en rolle for hvilke BAM koncentrationer, der findes i vandet. Ved længere indtag falder BAM koncentrationerne, hvilket viser, at der sker en opblanding af højtliggende ungt og dybereliggende ældre grundvand.

Da pesticider og nedbrydningsprodukter ofte forekommer i pulser i grundvandsmagasinerne, vil nogle af de viste boringer ikke indeholde pesticider eller nedbrydningsprodukter i dag.



Figur 34. Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter ved vandværkernes boringskontrol af indvindingsboringer. Det er søgt kun at vise aktive indvindingsboringer. Boringer er medtaget såfremt der en eller flere gange er fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i dem. Den enkelte boring indeholder derfor ikke nødvendigvis pesticider i dag. Åbn interaktivt kort

  1. Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 98/83/EF om kvaliteten af vand til drikkevand.
  2. Bekendtgørelse nr. 871 fra Miljø- og Energiministeriet af 21. september 2001
  3. Forurenet drikkevand i små vandforsyningsanlæg. GEUS rapport 2004/9. GEUS, 2004


Pesticidfund pr. år i drikkevandsboringer