Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Geologi for alle > Undervisning > Viden om > Grundvand > Grundvand og politik - Viden om Grundvand

Grundvand og politik

Viden om Grundvand
Springvand


Grundvand og politik

I Danmark har vi en lang tradition for politisk forvaltning af grundvandet. Det er et område der udvikler sig hele tiden, i takt med at der dukker nye trusler op mod grundvandet. Samtidigt er der kommet en øget bevidsthed om, at grundvandet ikke respekterer landegrænser. Vores medlemskab i EU gør, at vi i fællesskab med de andre medlemslande skal arbejde hen mod fælles mål for beskyttelsen af denne livsvigtige ressource.


Kolera i København
I 1853 udbrød en koleraepidemi i København, og næsten 5000 mennesker døde af sygdommen. Smitten blev spredt med drikkevandet. Vandet fra søer i omegnen blev nemlig ført ind til byen i åbne grøfter og utætte trærender. Begivenheden satte fuld gang i arbejdet med planlægningen af bedre vandforsyning til byen. Og i 1859 blev Københavns Vandværk sat i drift. Vandet kom fra boringer og blev ført frem i lukkede rør. Eksemplet viser hvor vigtigt det er at der sikres rent drikkevand til befolkningen, hvis sundheden skal bevares.

Sikring af vandforsyningen
I Danmark fik vi i 1926 en lov, der havde til formål at sikre vandforsyningen. Loven er løbende blevet moderniseret i takt med samfundsudviklingen. I loven og i de regler som følger af loven er der bestemmelser om at grundvandet skal beskyttes mod forurening. Der er også grænseværdier, altså bestemmelser om hvor store mængder af en lang række stoffer der højst må være i drikkevandet.

Udviklingen af det moderne samfund har blandt andet medført at risikoen for at grundvandet kan blive forurenet er langt større end tidligere. Det hænger sammen med at antallet og mængden af kemiske stoffer i samfundet er steget voldsomt. Stoffer der bruges i industri, landbrug og husholdning.

I 1981 redegjorde miljøministeren i Folketinget om de trusler mod grundvandet og overfladevandet der lå i tilførslerne af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (o). Årsagen til redegørelsen var at der var påvist en stigning i grundvandets indhold af nitrat gennem de seneste årtier. Der var også stigende problemer med at overholde grænseværdierne for nitrat i drikkevand.

I Folketinget blev der udtrykt betænkelighed ved denne udvikling. Og i 1985 vedtog man så NPo-handlingsplanen som påbød landbruget og kommunerne at begrænse udslippet af næringsstoffer.

Pesticidhandlingsplanen
Også det stadigt stigende forbrug af bekæmpelsesmidler fandt politikerne betænkeligt. Så i 1986 fremsatte regeringen en pesticidhandlingsplan. Pesticidernes skadelige virkninger kunne allerede iagttages i miljøet. Men på det tidspunkt var kemikalierne endnu ikke påvist i grundvandet.

Vandmiljøplanen
Med problemer med iltsvind i Kattegat som aktuel baggrund vedtog Folketinget i 1986 Vandmiljøplanen. Målet med planen var, at industrien, landbruget og husholdningerne skulle halvere udledningen af kvælstof. Oven i det skulle udledningen af fosfor ned med 80 pct. inden 1992. Det indgik også i planen, at der skulle foretages en overvågning af vandmiljøet. Både udviklingen i selve grundvandet og i vandløb og søer skulle følges nøje. Det blev startskuddet på overvågningen af grundvandet.

I Vandmiljøplanen er der især lagt vægt på forureningen med nitrat og fosfor. Men da forskerne så pludselig opdagede pesticider i grundvand stod det klart, at der måtte gøres noget mere. Regeringen fremlagde da i 1994 det såkaldte "10-punkts-program". Dette program har endnu mere vidtgående bestemmelser end Vandmiljøplanen.

Reglerne for godkendelse af pesticider blev strammet meget. Det medførte at mange sprøjtegifte blev forbudt. Planen søgtes efterfølgende realiseret. Det har dog vist sig vanskeligt at få nedbragt behandlingshyppigheden.


Christiansborg slot
Christiansborg Slot set fra bassinet på Ridebanen.
[Foto: Folketinget].


Folketingssalen
Folketingssalen set fra forhenværende medlemmers loge.
[Foto: Folketinget].


Skrot
Affald.

Affaldsdepotloven
For "nye" depoter blev der med kemikalieaffaldsdepotloven fra 1983, indført strammere regler. Lossepladser skulle være udformet på en sådan måde at udsivning af forurening blev forhindret. For at formindske forureningen er det vigtigste dog, at vi fremover deponerer mindre mængder affald. De typer af affald vi producerer, må begrænses. Det sker ved at affaldet sorteres således at så meget som muligt forbrændes, komposteres eller genanvendes.

Kemisk affald skal afleveres på særlige modtagestationer som kommunerne har oprettet. Derfra køres det til behandling på Kommunekemi ved Nyborg. Her sker der en nedbrydning af stofferne og derefter en deponering af resterne på særligt indrettede lossepladser.

Losseplads
Losseplads.

Den nye vandmiljøplan (II)
I begyndelsen af 1998 vedtog Folketingets partier en ny vandmiljøplan (II). De tidligere mål med planen blev fastholdt. Der skete samtidig en opdatering og stramning af reglerne for udbringning af kvælstofgødning på markerne. Landmænd måtte nu bruge mindre gylle end det før var tilladt.
Amterne fik besked på at udpege "særligt sårbare områder", hvor grundvandet skal beskyttes mod nedsivning af pesticider, nitrat og andre fremmede stoffer.

Vandmiljøplan (III)
Med Vandmiljøplan I og II skete der en halvering af udledningen af kvælstof fra landbruget. Vandmiljøplan III, som blev godkendt i 2004, bygger videre på de foregående vandmiljøplaner. Det gøres blandt andet ved at sætte ind overfor landbrugets udledning af fosfor, således at fosforoverskuddet der tabes, halveres inden 2015. Samtidigt styrkes den økologiske drift og der indføres en gyllehandlingsplan for at minimere de miljømæssige gener ved gyllen.

EU's Vandrammedirektiv
I 2000 vedtog man så vandrammedirektivet i EU, der har til formål at sikre beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvand og grundvand. Det gøres ved at forebygge yderligere forringelse af vandmiljøets tilstand, samt at beskytte og forbedre det. Målet er også at fremme bæredygtighed når det gælder anvendelsen af vandressourcerne, så at vandindvindingen på længere sigt ikke overstiger grundvandsdannelsen. Samtidig skal udledning af forurening til vandmiljøet reduceres.

Man vil have sikret en god tilstand for hele det nævnte vandøkomiljø i 2015, så de alle som minimum har opnået en god kemisk og økologisk tilstand, der kun afviger lidt fra den naturlige tilstand. Det indebærer at der skal være gode livsbetingelser for dyre- og plantelivet. Planen er et stort fremskridt i arbejdet mod at beskytte vandmiljøet fordi der sættes en tidsfrist for hvornår målsætningerne skal være opfyldt.

Grundvandsdirektivet
Grundvandsdirektivet blev, i sin oprindelige form, vedtaget i 1980 for at begrænse forureningen af grundvandet og sætte grænseværdier for forureningsstoffer i det vand der pumpes op i drikkevandsboringer. Det seneste Grundvandsdirektiv er fra 2006 og er blevet ændret, så det er i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 og gælder for alle medlemslandene i EU. Heri beskrives hvordan grundvandets tilstand, som noget nyt, også skal evalueres og klassificeres på baggrund af de afhængige økosystemers tilstand. Er tilstanden ringe i f.eks. søer og fjorde på grund af for stor udledning af næringsstoffer fra grundvand (evt. via vandløb), så skal grundvandstilstanden også klassificeres som ringe. Tiltag skal herefter sikre at god kemisk tilstand genoprettes.

Grundvandsdirektivet fastsætter grænseværdier for pesticider og nitrat i grundvandet, som ikke må overskrides for at grundvandet kan siges at have en god kemisk tilstand. Herudover fastsætter grundvandsdirektivet at de enkelte EU medlemslande skal etablere ”grænseværdier”, såkaldte tærskelværdier, for foruneningsstoffer der truer miljø og menneskers sundhed. Tærskelværdier for grundvandet skal om nødvendigt fastsættes lavere end de angivne grænseværdier for pesticider og nitrat eller andre drikkevandskrav, hvis disse ikke er tilstrækkelige til at sikre god tilstand i de afhængige økosystemer. Grundvandseksperter i EU udarbejder i øjeblikket retningslinjer for hvordan sådanne tærskelværdier skal fastsættes. Derfor er Grundvandsdirektivet og tilhørende retningslinjer nødvendige, når man i de enkelte EU medlemsstater sætter forpligtende miljømål for grundvandets tilstand på kommunalt, regionalt eller nationalt niveau.

Struktur reformen
I forbindelse med strukturreformen har grundvandet i Danmark fået 3 myndigheder: staten som har ansvaret for vandplaner og geologisk kortlægning, regionerne som har ansvaret for kortlægning og afværgelse af jordforureninger og kommunerne som har ansvaret for vandforsyningsstrukturen og handleplanerne.

Det er endnu for tidligt at bedømme hvilken betydning struktur reformen vil få for vandforvaltningen i Danmark. Der er nogen tendenser til at den tidligere decentrale vandforsyningsstrategi med strukturreformen bliver presset i retning af en mere centraliseret vandforsyningsstrategi omkring miljøcentrene. Men opgave- og rollefordeling mellem statslige regionale miljøcentre, kommuner og regioner er fortsat ret uklare. Det er en vigtig opgave at få etableret en klar rollefordeling og et tæt samarbejde mellem alle relevante myndigheder og institutioner, så en hensigstsmæssig beskyttelse af vandressourcer og miljø, med forankring i EU direktiver, sikres.  

Adaptiv forvaltning
Adaptiv forvaltning kan defineres som en systematisk proces der har til formål at forbedre forvaltningspolitikker og praksisser ved at lære af resultaterne fra implementerede forvaltningsstrategier. De overfor beskrevne Vandmiljøplaner (I-III) er i princippet eksempler på adaptiv forvaltning, idet der indgår pro-aktive elementer, fokuseret overvågning, modellering, integrerede vurderinger, økonomiberegninger og implementering af forskellige tiltag. Herunder justeringer af lovgrundlag, institutionelle rammer mv. - justeringer der også inddrager dialog og forhandlinger med de vigtigste interessenter på nationalt plan.

Undervejs er der dukket nye forureningsproblemer op, som efterfølgende er indarbejdet i planerne (fx pesticider). Væsentlige elementer i adaptiv forvaltning er vægt på forvaltning på oplandsniveau, fokuseret overvågning og opfølgning på kvantitative mål, involvering af interessenter, usikkerhedsvurdering, brug af indikatorer, helhedsorientering og integration af forskellige sektorer. Der er særlig vægt på at forøge systemets adaptive kapacitet og robusthed overfor bl.a. klimaændringer og økonomiske op- og nedture. Der tages udgangspunkt i at systemer er komplekse og vanskelige at forudsige, og at nye tiltag og løsninger derfor skal identificeres og scenarier udvikles, i et samspil mellem forskellige myndigheder, interessenter, forskere og offentligheden.

Miljøministeriet: Læs on-line
Folketinget: Læs on-line
Newater: Læs on-line
CLIWAT: Læs on-line
BRIDGE: Læs on-line
Europa-Kommisionen for miljø: Læs on-line
Europæiske Miljø Agentur: Læs on-line
By- og Landskabsstyrelsen: Læs on-line
Science for Environment Policy: Læs on-line
EU’s Vandrammedirektiv: Læs on-line
Vandmiljøplan III: Læs on-line


[Til top]

Europaparlamentet
Europaparlamentet. [Foto: Europaparlamentet].


Læs videre her: "Grundvand i resten af verden"


Grundvand og politik - Viden om Grundvand