Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Geologi for alle > Undervisning > Viden om > Den dynamiske jord > Overheads til Den Dynamiske Jord

Overheads

Viden om Den Dynamiske Jord

Undervisning i felten


Hent overheads


Overheads kan hentes enkeltvis som pdf-filer eller som en komplet pdf-fil eller præsentationer der indeholder alle overheads.

Hent pdf fil af alle overheads ddj_overheads.pdf (~5,5 Mb)
Hent Microsoft® PowerPoint® fil af alle overheads ddj_overheads.ppt (~8 Mb)
Hent OpenOffice Impress fil af alle overheads ddj_overheads.sxi (~8 Mb)




TYNGDEKORT
Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale tæt ved overfladen, dvs. små havdybder. Man kan blandt andet se den klare zone med høje tyngder ned gennem Atlanterhavet. Det er den midt-atlantiske højderyg. Blå og grøne farver viser hvor tyngden er lavere end gennemsnittet. Det er typisk langs Stillehavets kyster hvor havdybderne er meget store.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh01.pdf (332 kbyte)

*


 

 
*



PLADETEKTONISK PRINCIPSKITSE
I spredningszonen dannes ny oceanbund over en opadgående konvektionsstrøm fra jordens kappe. Lithosfærepladen med oceanbunden synker ned i jordens kappe ved subduktion under kontinentet til venstre. Herved sker en delvis opsmeltning af den nedsynkende lithosfære, som fører til dannelsen af vulkanisme på overfladen. Kontinentet i midten af skitsen er en del af den lithosfæreplade, der forskydes langsomt mod venstre. Til sidst kolliderer de to kontinenter, hvorved der dannes en bjergkæde i kollisionszonen.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh10.pdf (223 kbyte)


 

 



SPREDNINGSZONE
Spredningszoner opstår hvor pladerne glider fra hinanden og ny skorpe dannes. Jordskælv udløses i pladen mellem overfladen og ca 10 km dybde.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh05.pdf (51 kbyte)

 
 
 


 

 



SUBDUKTIONSZONE
Subduktionszoner opstår hvor en plade pressen ned under en anden og omdannes. Jordskælv kan forekomme fra overfladen og helt ned til ca 700 km dybde (orange prikker). Verdens dybhavsgrave findes i forbindelse med subduktionszoner.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh06.pdf (374 kbyte)

 
 
 


 

 



BJERGKÆDEDANNELSE
Bjergkædedannelse foregår hvor to tykke plader støder sammen. Det er svært at presse en tyk plade ned under en anden, så i sammenstødet skubbes pladerne opad og der dannes bjergkæder. Jordskælv er almindelige i hele sammenstødszonen (orange prikker). Ved bjergkædedannelse bevæger pladerne sig mod hinanden på samme måde som i en subduktionszone.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh07.pdf (154 kbyte)

 
 
 


 

 



BEVAREDE GRÆNSEPLADER
Bevarende pladegrænser findes hvor pladerne glider forbi hinanden i en vandret bevægelse. Der kan udløses jordskælv overalt i brudzonen (orange prikker).

.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh08.pdf (136 kbyte)

 
 
 


 

 



HOTSPOTS
En hotspot er som et kæmpe stearinlys i jordens indre, der næsten står stille, mens pladen glider hen over flammen. Hotspotten brænder huller i form af en kæde af vulkaner på havbunden.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh09.pdf (520 kbyte)


 

 



RICHTERSKALAEN
Richterskalaen bruges til at måle, hvor kraftigt et jordskælv er. Richterskalaen er logaritmisk. Det betyder at rystelserne fra et jordskælv med Richtertal 6 er 10 gange større en rystelserne fra et jordskælv med Richtertal 5. Store jordskælv slipper mere energi løs end den atombombe, der ødelagde den japanske by Hiroshima i 1945.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh17.pdf (32 kbyte)


 

 



JORDSKÆLVSKORT
Jordskælv registreret over en periode på 3 måneder. Farvekoden angiver den dybde som jordskælvene er udløst i. Bemærk at jordskælvene i Atlanterhavet, det Indiske ocean og tæt på Californien udløses tæt på jordens overflade (grønne prikker), mens jordskælvene i det vestlige Stillehav og ved Sydamerika udløses i større dybder (gul, orange og røde prikker).

Hent pdf fil af overhead ddj_oh02.pdf (470 kbyte)


 

 



MÅLINGER AF JORDSKÆLV I VERDEN
Det globale internationale netværk af seismografer.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh11.pdf (174 kbyte)


 

 



MÅLINGER AF PLADEBEVÆGELSER FRA SATELLIT
Det internationale netværk af GPS-stationer og deres registrering af pladebevægelserne.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh12.pdf (362 kbyte)


 

 



JORDSKÆLV KAN SKABE TSUNAMIER
En tsunami bevæger sig væk fra jordskælvet og består af mange bølger, der kommer efter hinanden. På det dybe hav ses en tsunami kun som svage krusninger på overfladen, selvom havet er i bevægelser fra havoverfladen til havbunden. En tsunami bevæger sig med 500-1000 km/t på det åbne ocean, dvs. så hurigt som et jetfly. Nær kysten bevæger tsunamien sig med 30-50 km/t.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh13.pdf (468 kbyte)


 

 



TSUNAMI - BØLGEHØJDE OG VANDDYBDE
På det åbne ocean, hvor vanddybden er stor, ses en tsunami som en ekstra bølgehøjde på mindre end én meter. Når bølgen nærmer sig kysten bliver dens energi koncentreret på meget mindre dybde, så der opstår dramatiske høje, destruktive bølger.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh14.pdf (127 kbyte)


 

 



PLADETEKTONIK
Land og havbund udgør den yderste del af jordskorpen. Jordskorpen sidder fast på nogle store, stive plader, der bevæger sig langsomt i forhold til hinanden. I alt er der syv meget store plader og lige så mange mindre såkaldte mikro-plader, som man har navngivet. Pladerne er op til 200-300 km tykke under de store kontinenter, og meget tyndere (5-100 km) under oceanerne. Bemærk at de enkelte plader omfatter både kontinenter og oceanområder.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh03.pdf (169 kbyte)


 

 



JORDENS INDRE STRUKTUR
Jorden består af fire forskellige lag. Yderst ligger jordskorpen som er ganske tynd. Under jordskorpen finder vi jordens kappe, som er næsten 3000 km tyk, og inde i midten ligger jordens kerne. Kernen har to lag. Den ydre kerne består af flydende jern og inderst ligger en fast jernkerne. Lithosfæren, som udgør jordens hårde skal, består af jordskorpen og det øverste af kappen.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh04.pdf (457 kbyte)


 

 



JORDSKÆLV I GRØNLAND
Registrerede jordskælv i og omkring Grønland. På kortet ses desuden placeringen af GPS-stationer (grønne stjerner) og de seismologiske stationer (blå stjerner). M for ”magnitude” angiver jordskælvets størrelse - dets Richtertal.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh15.pdf (302 kbyte)


 

 



JORDSKÆLV I DANMARK
Registrerede jordskælv i og omkring Danmark i perioden 1990-2002. Langt de fleste af disse er så svage, at vi mennesker ikke lægger mærke til dem. På kortet ses desuden placeringen af GPS-stationer (grønne stjerner) og de seismologiske stationer (blå stjerner).

Hent pdf fil af overhead ddj_oh16.pdf (122 kbyte)


 

 



SEISMOGRAFSTATION
Seismograf opstillet i Grønland.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh18.pdf (87 kbyte)





REGISTRERING AF JORDSKÆLV I KALININGRAD
Tre seismogrammer fra en seismograf på Bornholm. Rystelserne stammer fra et jordskælv i Kaliningrad i Rusland den 21. september 2004.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh19.pdf (54 kbyte)





REGISTRERING AF SUMATRAJORDSKÆLVET
Seismogrammer der viser Sumatrajordskælvet d. 26. december 2004. Tidsudsnittet er to timer langt. Figuren viser, hvordan rystelserne fra jordskælvet ser ud i større og større afstand fra epicentret. Det er tydeligt, at bølgerne er mest kompakte tæt på jordskælvet, og at bølgerne efterhånden spredes ud så de langsomme bølger kommer mere og mere bagud i forhold til de hurtige, når man er langt væk fra jordskælvet.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh20.pdf (45 kbyte)





GPS SYSTEMET
Det globale positionerings system (GPS) består af mere end 24 satellitter i konstant kredsløb om jorden. GPS bruges til præcis positionsbestemmelse.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh21.pdf (340 kbyte)





LANDFORSKYDNINGER SET FRA SATELLIT
Jordskælvet i den iranske by Bam i 2003. Landforskydningerne beregnet med radarinterferometri fra Envisat satellitten ved jordskælvet i BAM. Hvert gennemløb af farveskalaen (blå-grøn-gul-rød og tilbage til blå) svarer til, at jordskælvet har forskudt jordoverfladen med 28 mm.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh22.pdf (609 kbyte)





PLADETEKTONISKE FORHOLD NÆR SUMATRA
De pladetektoniske forhold i det nordøstlige indiske Ocean. Stjernen markerer epicentret for jordskælvet 26. december 2004, og de røde prikker markerer positionerne for efterskælv med M>4. De enkelte plader der støder sammen og subduceres er vist med sorte pile.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh23.pdf (144 kbyte)





GPS OVERVÅGNING I SYDØSTASIEN
De permanente GPS stationer i Sydøstasien, som bruges til konstant overvågning af pladernes bevægelser. Med den røde stjerne er epicentret for Sumatrajordskælvet angivet. Pilene angiver i hvilken retning GPS-stationerne bevæger sig, og længden af pilene angiver hastigheden.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh24.pdf (790 kbyte)





BEREGNET BEVÆGELSE AF JORDOVERFLADEN
VED SUMATRAJORDSKÆLVET
Jordoverfladens bevægelse ved Sumatrajordskælvet den 26. december 2004 beregnet ud fra forkastningsmodellen. Jordskælvets epicenter er angivet med en stjerne, efterskælv med røde prikker. De horisontale bevægelser af jordoverfladen er angivet med sorte og grønne pile. Jordskælvszonen er delt op i 3 sektioner A, B og C. Den gennemsnitlige bevægelse er ca. 4 meter i sektion A, ca. 11 meter i sektion B og ca. 14 meter i sektion C.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh25.pdf (182 kbyte)





GPS STATIONERNES BEVÆGELSE I INDONESIEN
GPS stationernes bevægelse i Indonesien tæt på brudzonen. Selve brudzonen er angivet med linien med trekanter på. De røde pile angiver bevægelserne ved hovedskælvet. De blå pile angiver bevægelserne ved det store efterskælv.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh26.pdf (80kbyte)





TSUNAMI SET FRA SATELLIT
Tsunamien i det indiske ocean observeret fra satellit. Figuren viser at ca. 2 timer efter jordskælvet er tsunamien stadig 60 cm høj og på vej over det Indiske Ocean med ca. 800 km i timen. Samtidig passerer de to højdemålingssatellitter TOPEX og Jason-1 tilfældigvis hen over bølgen og kunne registrere den.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh27.pdf (103 kbyte)





BEVÆGELSE AF GPS STATIONER I JAPAN
Billedet viser hvordan Japan deformeres år for år opmålt med GPS. Pilene på kortet viser retningen af hver eneste GPS station. Observationerne er taget over 4 år mellem 1997 og 2000. Man ser, at den østlige del af Japan bevæger sig mod vest med ca. 4-5 cm om året mens den vestlige del af Japan faktisk ikke bevæger sig. GPS viser, at Japan bliver mindre år for år modsat Island der vokser år for år.

Hent pdf fil af overhead ddj_oh28.pdf (63 kbyte)






Overheads til Den Dynamiske Jord