Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Geologi for alle > Undervisning > Viden om > Den dynamiske jord > Kan vores viden bruges til noget?

Kan vores viden bruges til noget?

 
Den Dynamiske Jord. Kan vores viden bruges til noget
  www.geus.dk > Geologi for alle > Viden om > Den Dynamiske Jord > Siden her


Kan vores viden bruges til noget?


Den eneste mulighed der er for at opbygge et varslingssystem for jordskælv, tsunamier og andre naturkatastrofer i fremtiden er ved at opbygge viden om hvordan jorden fungerer. Herved kan man eksempelvis lære at tolke mulige faresignaler, der kan opstå, inden naturkatastrofen rammer.


Man ved i dag, at tsunamier bevæger sig med ca. 800 km i timen henover de dybe oceaner, og gennem forskning har man i dag opbygget så meget viden, at man kan bygge tsunami-varslingssystemer - noget som forekom helt usandsynligt for bare få årtier siden. Gennem forskning og indsamling af ny viden vil det måske blive muligt i fremtiden at opbygge varslingssystemer for vulkanudbrud og jordskælv selv om det forekommer umuligt med vores nuværende viden.

Varsling af Tsunamier

Der er stor forskel på, hvor hyppigt tsunamier forekommer rundt om i verden. Langt de fleste jordskælv forekommer i Stillehavet og her er der da også registreret op mod 800 tsunamier i løbet af det sidste århundrede. I det Indiske ocean forekommer der ca. 1 stor tsunami hvert århundrede og i Atlanterhavet forekommer tsunamier endnu sjældnere. Det skyldes, at jordskælvene i Atlanterhavet generelt er for små til at skabe tsunamier. Middelhavet har langt større risiko for tsunamier end Atlanterhavet, pga. jordskælv i havet ud for Italien, Grækenland, Tyrkiet og Nordafrikas kyster.

Tsunamier kan også dannes ved undersøiske vulkanudbrud, hvor dele af vulkanen kollapser, eller ved undersøiske jordskred eller nedslag fra meteorsten og asteroider. Eksempelvis var den forrige alvorlige tsunami i det Indiske Ocean i 1883 forårsaget af et udbrud på vulkanøen Krakatau ved Java. I Atlanterhavet og omkring Nordeuropa er risikoen for at en tsunami dannes på grund af undersøiske jordskred og kollaps af undersøiske vulkaner faktisk meget større end på grund af jordskælv. Stillehavet overvåges allerede nu af Pacific Tsunami Warning Center på Hawaii, og i det Indiske og Atlantiske Ocean arbejdes der på at få et varslingssystem installeret.

I Stillehavet udsendes en tsunamiadvarsel ca. 15 minutter efter et stort jordskælv. Det kan ikke gøres meget hurtigere, for rystelserne fra jordskælvet skal først nå ud til seismograferne, hvorfra data sendes til en central computer, der beregner jordskælvets epicenter og Richtertal. Ved Sumatra jordskælvet opfangede højdemålingssatellitter som beskrevet tidligere for første gang tsunamien i det Indiske ocean, og man overvejer om satellitter kan indgå i fremtidens globale varslingssystem.

Hvad er faresignalerne?

Man kan selv lære at genkende naturens faresignaler i forbindelse med tsunamier. De første tegn på at en tsunami er på vej, er ofte harmløse, men giver op til adskillige minutters livsvigtig tid til at flygte fra kysten og lavtliggende områder. Det første tegn på en tsunami er enten at vandet pludselig trækker sig meget langt tilbage i forhold til normalt, eller at vandstanden pludselig stiger udramatisk til et godt stykke over normalt niveau. Den livsfarlige mur af vand kommer først 10-30 minutter senere, når den forreste del af bølgen er blevet indhentet af den bagerste del af bølgen, og den tid kan man bruge til at redde sig i sikkerhed væk fra kysten.

Varsling af jordskælv

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen som kan forudsige, nøjagtig hvor og hvornår der kommer et stort jordskælv. Men noget kan vi gøre. Vi ved, hvor kanterne på lithosfærepladerne befinder sig, og vi ved, at det er langs kanterne de store jordskælv forekommer.

Seismologer (jordskælvsforskere) har systematisk kortlagt jordskælv i mere end hundrede år, og har samlet oplysninger om alle kendte jordskælv længere tilbage i tiden. Jordskælvskortene kan fortælle os, hvor ofte et område "plejer" at blive ramt af kraftige jordskælv. Oplysningerne kan bruges til at beslutte, hvor solidt det er nødvendigt at bygge huse, hospitaler, broer, fabrikker, skoler mv., så de ikke styrter sammen under det næste store jordskælvs rystelser.

I velstående områder, som f.eks. Californien og Japan bruges der store beløb på at jordskælvssikre bygninger. I fattige lande er der sjældent råd til ordentlig jordskælvssikring, hvilket har katastrofale konsekvenser, når et stort jordskælv rammer.

Japan er kendt og berygtet for at være et af de steder, hvor de kraftigste og fleste jordskælv forekommer. Her har man taget den nyeste teknik til sig og har installeret ca. 1200 permanente GPS stationer, hvor man skal regne med, at en permanent GPS station koster 1/2 million kroner.

Hver eneste dag indsamles over 24 millioner GPS observationer fra disse 1200 stationer så man kan overvåge, hvordan landet har ændret sig det seneste døgn. I Californien har man installeret et tilsvarende system med ca. 800 GPS stationer.

Ideen bag metoden er meget enkel: Vi ved hvor meget pladerne i gennemsnit flytter sig i forhold til hinanden, og vi kan måle med GPS, hvor meget pladerne har flyttet sig ved de seneste jordskælv. Ud fra den viden kan vi regne ud, hvor meget bevægelse (spænding) der er "opsparet" langs pladernes kanter. De steder hvor spændingerne er størst, vil risikoen for jordskælv også være størst. Desværre kan denne type forudsigelser på nuværende tidspunkt, hverken fortælle os nøjagtig hvor og hvornår, der kommer et stort jordskælv, kun hvor risikoen er forøget.

Engelske forskere brugte den nye metode til at forudsige et stort efterskælv til Sumatra-jordskælvet. I det meget anerkendte tidsskift Nature fortalte de den 17. marts 2005, at der var stærkt forøget risiko for et nyt stort jordskælv tæt på det første. Den 28. marts 2005 blev Sumatra rystet af et kraftigt efterskælv som målte 8.7 på Richterskalaen. Jordskælvet havde sit epicenter kun 165 km fra det første jordskælv, og lå indenfor den zone, som englænderne havde udpeget til at have høj risiko. Men selvom metoden virkede i dette tilfælde, har vi brug for mange flere eksempler, før vi kan sige, at det ikke var tilfældigt, at forskerne ramte rigtigt.

Jordskælv afslører jordens
indre struktur

Jordskælv udløser en voldsom energi, kraftigere end noget vi mennesker kan skabe. Rystelserne fra jordskælv bruges til at kortlægge jordens indre struktur. Når jordskælvsbølgerne bevæger sig gennem jorden, kan vi bruge dem på samme måde som en røntgenlæge, der gennemlyser sin patient. Vi er helt afhængige af informationer fra jordskælv, hvis vi vil kende jordens struktur dybere end ca. 50 km. I det gamle Sovjetunionen brugte man atombomber (Peaceful Nuclear Explosions) til at kortlægge jordens struktur i mere end 700 km dybde, men den metode bruges ikke længere.

*
Kort over Japans deformation opmålt med GPS

Billedet viser hvordan Japan deformeres år for år opmålt med GPS. Pilene på kortet viser retningen af hver eneste GPS station. Observationerne er taget over 4 år mellem 1997 og 2000. Man ser, at den østlige del af Japan bevæger sig mod vest med ca. 4-5 cm om året mens den vestlige del af Japan faktisk ikke bevæger sig. GPS viser, at Japan bliver mindre år for år modsat Island der vokser år for år.






Jorden består af fire forskellige lag. Yderst ligger jordskorpen som er ganske tynd. Under jordskorpen finder vi jordens kappe, som er næsten 3000 km tyk, og inde i midten ligger jordens kerne. Kernen har to lag. Den ydre kerne består af flydende jern og inderst ligger en fast jernkerne. Lithosfæren, som udgør jordens hårde skal, består af jordskorpen og det øverste af kappen.
*


FORRIGE [ 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 ] NÆSTE

[Til top]   Sidst ændret: januar 2010 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk

Kan vores viden bruges til noget?