Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Geologi for alle > Undervisning > Viden om > Den dynamiske jord > Jordskælvet der flyttede videnskaben

Jordskælvet der flyttede videnskaben

 
Den Dynamiske Jord. Jordskælvet der flyttede videnskaben
  www.geus.dk > Geologi for alle > Viden om > Den Dynamiske Jord > Siden her


Jordskælvet der
flyttede videnskaben

Sumatra-jordskælvet den 26. december 2004 er langt det største jordskælv der har fundet sted efter man er begyndt at observere jorden fra rummet med avanceret teknologi. Skælvet målte 9.3 på Richterskalaen og havde sit epicenter ude i vandet lige vest for det nordligste Indonesien og forårsagede den store ødelæggende tsunami i det Indiske ocean. Med GPS var forskerne for første gang i stand til at kortlægge nøjagtigt hvor meget og i hvilken retning pladerne bevægede sig i forbindelse med et jordskælv.


I månederne efter det store jordskælv blev Indonesien og området omkring jordskælvszonen ramt af utallige større og mindre efterskælv. Det største efterskælv fandt sted tre måneder senere (28. marts 2005). Dette store efterskælv som målte 8.7 på Richterskalaen, havde sit epicenter 165 km syd for hovedskælvet, men udløste heldigvis kun en mindre, lokal tsunami på nogle få meter.

Jordskælvet opstod i subduktionszonen der løber vest for Sumatra. Her presses den indiske plade ind under den lille, men tykke Burmesiske plade.
Området mellem Indonesien og Stillehavet er geologisk set meget kompliceret og gennemskæres af adskillige subduktionszoner, hvor flere små og store lithosfæreplader mødes.

GPS stationer i Sydøstasien har været aktive i flere år og dermed gjort det muligt at bestemme den overordnede gennemsnitlige bevægelses-hastighed og retning for såvel den Indiske plade som den Burmesiske plade. Figuren øverst på næste side viser, hvordan Sunda pladen og den Burmesiske plade næsten ikke bevæger sig, hvorimod den Indiske og den Australske plade bevæger sig mod nord-øst ind under de andre plader med ca. 6 cm om året.

Der er ikke nogen GPS stationer i selve brudzonen fordi den er ude i vandet. Man er derfor nødt til at se på en model for de bevægelser der fandt sted under jordskælvet - en såkaldt forkastningsmodel for at finde ud af hvor store bevægelserne var i selve brudzonen. I en forkastningsmodel regner man ud hvordan bevægelserne har været overalt på overfladen og i undergrunden. Det er en computermodel der fodres med oplysninger om undergrundens sammensætning samt jordskælvets størrelse og position. Beregningerne justerer modellen så den passer med GPS observationerne.

Forkastningsmodellen øverst til højre viser, at selve hovedskælvet foregik over adskillige minutter, hvilket også er observeret på seismografer verden over. Bruddet startede ved jordskælvets epicenter (stjernen i figuren) og løb mod nordvest langs Andamanerbuen over en strækning på ca. 1.200 km, således at hele denne zone flyttede sig. Forskerne mener også at det langstrakte brud var en af årsagerne til at netop dette jordskælv dannede så kraftig en tsunami i det Indiske Ocean.

På figuren til hæjre, er jordskælvszonen delt op i 3 sektioner A, B og C. Den gennemsnitlige bevægelse er ca. 4 meter i sektion A, ca. 11 meter i sektion B og ca. 14 meter i sektion C. Man ser hvordan den Burmesiske plade har bevæget sig mod vest / sydvest imod brudzonen, hvorimod den Indiske plade vest for brudzonen har bevæget sig i den modsatte retning. Samtidig ser man også at bevægelserne er meget lokale og blot få hundrede kilometer fra denne brudzone er bevægelserne relativt små.

Med GPS har man fastslået, at den overordnede hastighed af den Indiske plade er ca. 6 cm om året. Ved Sumatra-jordskælvet registrerede man bevægelser på op til 11 meter i løbet af nogle få minutter. Dette passer fantastisk godt sammen med, at det sidste store jordskælv i dette område fandt sted for ca. 180 år siden. I denne tid har nabopladen derfor bevæget sig 180 år gange 6 cm/år hvilket giver 10,40 meter.

Der er derfor en god chance for, at hovedparten af de spændinger, der er opbygget over de sidste 180 år nu er udløst. Der kan derfor godt gå mange år, inden der igen kommer et nyt stort jordskælv i nøjagtig samme område. Til gengæld kan man se på figuren nedenfor at lige syd for Sumatra-jordskælvet og det store efterskælv har GPS stationerne ikke bevæget sig. Det bekymrer forskerne for her er spændingerne ikke blevet udløst. Derfor er der særlig stor risiko for, at der kommer et stort jordskælv i dette område. Men præcist hvor og hvornår jordskælvet kommer, er man desværre ikke i stand til at sige.

Man havde håbet på at kunne anvende radarinterferometri (se faktaboks) til at bestemme jordoverfladens deformation ved det store jordskælv i Sumatra. Da metoden ikke virker i havområder var det fra starten klart at den ikke kunne bruges lige omkring epicentret. Det viste sig desværre også at metoden var uanvendelig i mange af de områder som blev ramt af jordskælvets virkninger. Det skyldes at ødelæggelserne mange steder var for voldsomme til at man kunne få før- og efter-billederne til at passe tilstrækkeligt godt sammen. Derfor måtte man benytte en simplere teknik som vist på billedet ovenfor. Denne teknik kan ikke sige, hvor meget jorden har ændret sig, men kun om den har flyttet sig eller ej.

*


De pladetektoniske forhold i det nordøstlige indiske Ocean

De pladetektoniske forhold i det nordøstlige indiske Ocean. Stjernen markerer epicentret for jordskælvet 26. december 2004, og de røde prikker markerer positionerne for efterskælv med M>4. De enkelte plader der støder sammen og subduceres er vist med sorte pile.



De permanente GPS stationer i Sydøstasien

De permanente GPS stationer i Sydøstasien, som bruges til konstant overvågning af pladernes bevægelser. Med den røde stjerne er epicentret for Sumatrajordskælvet angivet. Pilene angiver i hvilken retning GPS-stationerne bevæger sig, og længden af pilene angiver hastigheden.



Jordoverfladens bevægelse ved Sumatrajordskælvet den 26. december 2004 beregnet ud fra forkastningsmodellen

Jordoverfladens bevægelse ved Sumatrajordskælvet den 26. december 2004 beregnet ud fra forkastningsmodellen. Jordskælvets epicenter er angivet med en stjerne, efterskælv med røde prikker. De horisontale bevægelser af jordoverfladen er angivet med sorte og grønne pile. De sorte pile angiver bevægelser på op til 30 cm, og de grønne pile angiver bevægelser mellem 30 cm og 3 m. Bevægelser større end 3 meter er ikke vist, da det vil gøre figuren uoverskuelig. Blå pile viser bevægelser, som er observeret med GPS. De to buede streger angiver selve brudzonen, hvor langt de største bevægelser forekommer.



GPS stationernes bevægelse i Indonesien tæt på brudzonen

GPS stationernes bevægelse i Indonesien tæt på brudzonen. Selve brudzonen er angivet med linien med trekanter på. De røde pile angiver bevægelserne ved hovedskælvet. De blå pile angiver bevægelserne ved det store efterskælv. Alle stationer har både blå og røde pile, men de stationer der bevægede sig ved det ene skælv bevægede sig næsten ikke ved det andet skælv. Bemærk hvordan bevægelserne er forholdsvise lokale og størrelsen på bevægelsen vokser voldsomt når man kommer tættere på brudzonen.



Radarbilleder fra North Sentinel Island

Her er to radarbilleder fra North Sentinel Island (nordvest for Sumatra) kombineret sådan, at det ene, som er fra før jordskælvet, vises i rødt, mens det andet billede, som er fra efter jordskælvet, vises i blågrøn. Når man lægger de to billeder ovenpå hinanden ses de hævede områder som en blå rand rundt om det rødgrå område, hvor der ikke er væsentlige ændringer. Det samlede billede kan derfor vise os, at der er sket en landhævning, men metoden kan ikke, på samme måde som et radarinterferometri billede, vise os hvor meget landet har hævet sig.
*


FORRIGE [ 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 ] NÆSTE

[Til top]   Sidst ændret: januar 2010 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk

Jordskælvet der flyttede videnskaben