Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Geologi for alle > Undervisning > Viden om > Den dynamiske jord > Jordskælv

Jordskælv

Viden om Den Dynamiske Jord
Sammenstyrtet motorvejsbro


Jordskælv

Rystelserne fra et jordskælv er kraftigst ved jordskælvets epicenter, dvs. på det sted, hvor noget i undergrunden flyttede sig i et ryk. Ved større jordskælv kan rystelserne mærkes flere hundrede kilometer borte. Fintfølende måleinstrumenter, kaldet seismografer, kan opfange rystelserne fra et jordskælv mange tusinde kilometer borte.


Nogle store jordskælv efterlader synlige revner i jorden. I andre tilfælde kan et stort jordskælv skabe en skarp niveauforskel på jordoverfladen, op til flere meter høj, som et gigantisk trappetrin. Når et stort jordskælv rammer et beboet område, vil ødelagte huse og broer være et synligt bevis på at jorden har rystet.

Men hvis vi vil vide nøjagtig, hvad der skete, og hvor jordskælvet havde sit epicenter, må vi bruge videnskabelige målemetoder. Langt de fleste jordskælv efterlader ingen synlige spor på jordoverfladen, og langt de fleste jordskælv har deres epicenter under de store oceaner. Heldigvis kan rystelserne fra selv små jordskælv nemt måles med seismografer. På den måde kan vi holde øje med jordens aktivitet.

Registrering af jordskælv
seismografer og seismogrammer

En seismograf er et måleinstrument, der måler jordens rystelser. En simpel seismograf består af et lod, der er hængt op i en fjeder. Når jorden ryster bevæger rammen af seismografen sig i forhold til det ophængte lod. Man kan så direkte måle hvor meget jorden har bevæget sig. I gamle dage blev seismografens bevægelser tegnet på et stykke papir. I dag er papir og pen erstattet af et avanceret computersystem.
En seismograf virker bedst, hvis den står et fredeligt sted og ikke bliver forstyrret af rystelser fra f.eks. mennesker, biler og maskiner. Faktisk er seismografer så fintfølende at selv vinden og havets bølgeslag kan forstyrre den. Seismografen skal stå på et fast underlag, helst en klippe, hvor de svage rystelser tydeligst kan opfanges.

Seismografens målinger kaldes seismogrammer. Et seismogram er en kurve, der viser hvordan jorden bevæger sig som funktion af tiden. Figuren her på siden viser tre seismogrammer fra en seismograf på Bornholm. Rystelserne stammer fra et jordskælv i Kaliningrad i Rusland den 21. september 2004. Jordskælvet målte 5.0 på Richterskalaen, og rystelserne kunne mærkes i en stor del af Skandinavien, Polen og de Baltiske lande.

Moderne avancerede seismografer måler, hvordan jorden bevæger sig i tre forskellige retninger: op-ned, nord-syd og øst-vest. Når man på samme tid måler hvordan jorden ryster i tre forskellige retninger, kan man bedre regne ud hvad der skete ved jordskælvets epicenter.

Lokalisering af jordskælv

Vi bruger seismogrammer til at bestemme et jordskælvs epicenter. Rystelserne fra et jordskælv er ikke bare rystelser, men består af flere forskellige slags bølger, der breder sig gennem jorden væk fra epicentret som ringe i vandet. De forskellige bølger bevæger sig ikke lige hurtigt, og det kan vi udnytte til at beregne, hvor langt væk epicentret ligger.

Den hurtigste bølge kaldes P-bølgen. P står for primær. P-bølgen er en trykbølge, der bevæger sig gennem jorden med ca. 6-11 km/s. Den næsthurtigste bølge er S-bølgen, der bugter sig af sted gennem jorden som en slange. S står for sekundær, og bølgen bevæger sig med ca 4-7 km/s. P-bølgen og S-bølgen starter samtidigt ved epicentret, men vil ikke være lige lang tid om at nå frem til en fjerntliggende seismograf. Jo længere væk fra epicentret man registrerer jordskælvet, desto større tidsforskel er der mellem de to bølgetyper ankommer til seismografen. Da vi ved hvor hurtigt bølgerne bevæger sig, kan vi regne baglæns og finde ud af, hvor og hvornår jordskælvet skete.

Største kendte jordskælv

De allerstørste jordskælv finder sted, hvor én lithosfæreplade dykker ned under en anden (subduktionszone). Kysterne rundt om Stillehavet er særlig udsatte, og kaldes ofte for "Ring of Fire" eller ildringen på grund af de mange jordskælv og aktive vulkaner. Det er svært at beregne Richtertallet på jordskælv, som skete for længe siden. For bare hundrede år siden fandtes der kun ganske få seismografer i verden, og endnu ældre jordskælv kendes stort set kun fra beretninger om de ødelæggelser, de var skyld i.

Det er ikke altid de største jordskælv som er de mest dræbende. Et kraftigt jordskælv der rammer et tyndt befolket område kan have mindre katastrofale konsekvenser end et svagere jordskælv, som rammer et tæt befolket område. Jordskælv er især farlige i fattige lande, hvor byggestandarden er ringe og husene ikke er sikrede mod jordskælv. Her skal der ikke så kraftige rystelser til, før mange mennesker mister livet.

Global overvågning af jordskælv

Seismografer kan opfange rystelserne fra jordskælv mange tusinde kilometer borte. Stort set alle verdens lande har et netværk af seismografer, der registrerer rystelser døgnet rundt, året rundt. Hvert enkelt land analyserer sine egne data, og sender resultaterne videre til store internationale datacentre. I datacentrene beregnes et nøjagtigt epicenter for hvert enkelt jordskælv.

Det er vigtigt at beregne store jordskælvs epicenter hurtigt og nøjagtigt. Hvis jordskælvet har ødelagt veje og telefonlinjer, kan de mennesker, der har mest brug for hjælp, jo ikke selv sige til. Ved de fleste store jordskælv har de internationale datacentre beregnet epicentret inden for 15 minutter og sendt oplysningerne videre til myndigheder og hjælpeorganisationer.

Danmark deltager i den globale overvågning af verdens jordskælv. Vi har 4 seismografer i Danmark og 4 i Grønland. Data fra vores seismografer sendes videre til de internationale datacentre.

*

En sammenstyrtet motorvejsbro i Californien



 

Seismograf

Seismograf opstillet i Grønland.


Kort over det globale internationale netværk af seismografer

Det globale internationale netværk af seismografer.


Seismogram

Seismogrammer viser hvorledes et jordskælv ved Kaliningrad så ud på seismografen på Bornholm. Det øverste seismogram viser, hvordan jorden bevæger sig op og ned. Det midterste seismogram viser jordens bevægelser i nord-syd retningen, og det nederste seismogram er en registrering af jordens bevægelser i øst-vest retningen. Det viste tidsudsnit er 1 minut og 20 sekunder langt.


Seismogram

Seismogrammer der viser Sumatrajordskælvet d. 26. december 2004. Tidsudsnittet er to timer langt. Figuren viser, hvordan rystelserne fra jordskælvet ser ud i større og større afstand fra epicentret. Det er tydeligt, at bølgerne er mest kompakte tæt på jordskælvet, og at bølgerne efterhånden spredes ud så de langsomme bølger kommer mere og mere bagud i forhold til de hurtige, når man er langt væk fra jordskælvet.



Richterskalaen

Richterskala

Richterskalaen bruges til at måle hvor kraftigt et jordskælv er. Skalaen blev opfundet af den amerikanske seismolog, Charles F. Richter i 1935. Jordskælvets størrelse på Richterskalaen kaldes også for jordskælvets Richtertal. Når man beregner et jordskælvs Richtertal, måler man hvor meget jordskælvet har fået seismografen til at ryste. Rystelserne fra et jordskælv bliver mindre, jo længere væk fra epicentret man måler. I Richterskala-en bruger man en matematisk formel til at regne ud, hvor meget en seismograf ville ryste, hvis den stod 100 km fra epicentret. Ved hjælp af Richters formel, kan man regne jordskælvets størrelse ud, næsten lige meget hvor langt væk fra epicentret man måler.

Richterskalaen er logaritmisk. Det betyder at rystelserne fra et jordskælv med Richtertal 6 er 10 gange større end rystelserne fra et jordskælv med Richtertal 5. Ofte bruges M som forkortelse for Richtertal (magnitude).

Store jordskælv slipper mere energi løs end den atombombe der ødelagde den japanske by Hiroshima i 1945. Heldigvis er det sjældent at et jordskælv har sit epicenter (centrum) lige under en storby. Huse kan slå revner når jordskælvets Richtertal er over 5, og jordskælv med et Richtertal på 6 eller derover er altid farlige at være i nærheden af.



*



FORRIGE [ 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 ] NÆSTE


​​
Jordskælv