Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Geologi for alle > Undervisning > Viden om > Den dynamiske jord > Kvik guide til jordskælv

Kvik guide til jordskælv

Viden om Den Dynamiske Jord
*


Kvik guide til jordskælv

I kvikguiden finder du de mest basale oplysninger om jordskælv. Se hvordan jordpladerne bevæger sig og se animationer af de seismiske bølger.

Læs om:
Hvad skaber jordskælv?
Seismiske bølger
Størrelsen af jordskælv
Varsling af og værn mod jordskælv
De største og mest dræbende jordskælv

Jordens overflade er delt op i en række 50-300 kilometer tykke stive stenplader, der konstant bevæger sig i forhold til hinanden. Jordens kontinenter sidder fast på disse plader. Der ligger ufattelige kræfter bag disse bevægelser, og det klippemateriale, som pladerne består af, bliver bøjet og vredet.

Til tider opstår der så store spændinger i klippematerialet, at det pludselig revner, og de to sider af brudfladen forskyder sig i forhold til hinanden med et voldsomt ryk. Herved frigives en masse energi, der i form af seismiske bølger spreder sig igennem Jordkloden som ringe i vand. Når de seismiske bølger passerer et sted på jordoverfladen, mærker vi det som et jordskælv.

Over 90 pct. af jordskælv opstår, hvor Jordens plader grænser op mod hinanden. Der er tre hovedtyper af pladegrænser: Spredningszoner, subduktionszoner og bevarende pladegrænser.

 
*


Kort der viser jordens plader
Kort der viser de store plader, som Jordens overflade består af. Pladerne bevæger sig i forhold til hinanden med hastigheder fra få millimeter til ca. 15 centimeter om året.


Spredningszone
Model af spredningszone
Spredningszoner opstår, hvor flydende klippemateriale vælder op fra Jordens indre og skubber pladerne væk fra hinanden. Jordskælv udløses i pladen mellem overfladen og ca 10 km dybde.  Dette sker ude midt i de store oceaner, f.eks. midt på Island og ned gennem Atlanterhavet

*
Subduktionszone
Model af subduktionszone
Subduktionszoner opstår, hvor en plade presses ned under en anden. Jordskælv kan forekomme fra overfladen og helt ned til ca. 700 km dybde. Verdens dybgrave findes i forbindelse med subduktionszoner og den store tsunami i det Indiske Ocean i 2004 skyldtes netop et jordskælv i en sådan zone
Bevarende pladegrænse
Model af transforme  pladegrænser
Bevarende pladegrænser findes, hvor to plader glider langs hinanden i en vandret bevægelse og skurer op ad hinanden. De kan også betegnes Transforme pladegrænser. Et berømt eksempel er San Andreasforkastningen gennem Californien og det nordvestlige Mexico. 




Seismiske bølger

Jorden er elastisk, og de rystelser, som et jordskælv skaber, spreder sig som bølger både i overfladen af og igennem Jorden. Når man er et stykke væk fra centeret af et jordskælv, vil man kunne opleve, at jorden ryster i tre omgange. Det skyldes, at et jordskælv udsender tre forskellige slags seismiske bølger, der bevæger sig med hver sin hastighed. Først ankommer P-bølgerne, så S-bølgerne og til sidst overfladebølgerne.

Udskrift fra seismograf
Udskrift af jordskælv fra seismograf. Først ankommer P-bølgerne, så S-bølgerne og til sidst overfladebølgerne.


P-bølger
P-bølger
De hurtigste bølger kaldes P-bølger (P står for primær). P-bølger er trykbølger, der bevæger sig gennem Jordens indre med en hastighed på ca. 6-11 kilometer i sekundet. P-bølgerne får Jordens klippemateriale til at vibrere frem og tilbage i den samme retning, som bølgerne bevæger sig.
[ Afspil animation ].


S-bølger
S-bølger
De næsthurtigste bølger er S-bølger (S står for sekundær). S-bølger bugter sig af sted som en slange gennem den ydre halvdel af Jordkloden med en hastighed på ca. 4-7 kilometer i sekundet. S-bølgerne får Jordens klippemateriale til at svinge vinkelret på bølgernes bevægelsesretning.
[ Afspil animation ].

Overfladebølger
[ Afspil animation ].
Overfladebølger

[ Afspil animation ].
Overfladebølger
De langsomste bølger er overfladebølger som bevæger sig langs Jordens overflade. Det er typisk dem, der er voldsomst og skaber den største ødelæggelse. Overfladebølger består af to typer bevægelser. Det drejer sig om en op og ned/frem og tilbage bevægelse som ligner dønninger på havet, og en bevægelse som rykker overfladen fra side til side.




Størrelsen af jordskælv

Seismologerne bruger to skalaer til at beskrive jordskælv. Den ene - Richterskalaen er et udtryk for jordskælvets styrke, som måleinstrumenterne registrerer det. Den anden Intensitetsskalaen beskriver virkningen på mennesker, natur og bygninger.

Richterskalaen
Richterskalaen bruges til at måle hvor kraftigt et jordskælv er. Skalaen blev opfundet af den amerikanske seismolog, Charles F. Richter i 1935. Jordskælvets størrelse på Richterskalaen kaldes også for jordskælvets Richtertal.

Når man beregner et jordskælvs Richtertal, måler man hvor meget jordskælvet har fået seismografen til at ryste. Rystelserne fra et jordskælv bliver mindre, jo længere væk fra epicentret man måler.

I Richterskalaen bruger man en matematisk formel til at regne ud, hvor meget en seismograf ville ryste, hvis den stod 100 km fra epicentret. Ved hjælp af Richters formel, kan man regne jordskælvets størrelse ud, næsten lige meget hvor langt væk fra epicentret man måler.

Richterskalaen er logaritmisk. Det betyder at rystelserne fra et jordskælv med Richtertal 6 er 10 gange større end rystelserne fra et jordskælv med Richtertal 5. Ofte bruges M som forkortelse for Richtertal (magnitude).

Store jordskælv slipper mere energi løs end den atombombe der ødelagde den japanske by Hiroshima i 1945. Heldigvis er det sjældent at et jordskælv har sit epicenter (centrum) lige under en storby. Huse kan slå revner når jordskælvets Richtertal er over 5, og jordskælv med et Richtertal på 6 eller derover er altid farlige at være i nærheden af.

Diagram af Richterskalaen
Richterskalaen er logaritmisk. Det betyder at rystelserne fra et jordskælv med Richtertal 6 er 10 gange større end rystelserne fra et jordskælv med Richtertal 5.

Intensitet-skalaen
Seismologerne bruger en videreudvikling af en skala foreslået af den italienske jordskælvsforsker Mercalli til at måle jordskælvs intensitet. Den beskriver virkningen på mennesker, natur og bygninger. Den anden skala Richterskalaen er derimod et udtryk for jordskælvets styrke, som måleinstrumenterne registrerer det.

Seismologerne laver et kort med intensiteter ud fra folks beskrivelser af, hvordan de har oplevet skælvet. Et jordskælv kan nemlig opleves meget forskelligt, selv indenfor små afstande på grund af forskelle i undergrundens geologi. Disse lokale forhold, som enten virker forstærkende eller dæmpende på rystelserne kan ikke umiddelbart opfanges af instrumenter. Bor man fx et sted, hvor der er tykke bløde istidsaflejringer under overfladen, så vil man almindeligvis ikke føle rystelserne så kraftigt, som et sted hvor den hårde kalk i undergrunden ligger tæt ved overfladen.


 

Intensitetsskalaen har 12 trin og kan beskrives i kort form:

  1. Kun via fintmærkende seismografer erkendes rystelsen.
  2. Føles af få personer i ro.
  3. Sammenlignes med forbikørende lastbil.
  4. Føles af de fleste. Vinduer og døre knager.
  5. Føles af næsten alle. Mange vågner.
  6. Møbler bevæges. Enkelte skorstene vælter.
  7. Skade på middelgode bygninger.
  8. Møbler vælter.
  9. Ødelæggelser på middelgode bygninger. Vandledninger knækker.
  10. Jernbaneskinner bøjes. Jordskred.
  11. Kun få bygninger bliver stående.
  12. Komplet ødelæggelse. Genstande kastes op i luften.

 





Varsling af og værn mod jordskælv


Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen som kan forudsige nøjagtigt hvor og hvornår der kommer et stort jordskælv. Men vi ved, hvor kanterne på lithosfærepladerne befinder sig, og vi ved, at det er langs kanterne af disse plader, de fleste af de store jordskælv forekommer.

Seismologer fra hele verden har systematisk kortlagt jordskælv i mere end hundrede år og har samlet oplysninger om alle kendte jordskælv længere tilbage i tiden. Jordskælvskortene fortæller os, hvor ofte et område ”plejer” at blive ramt af kraftige jordskælv. Oplysningerne kan bruges til at beslutte, hvor solidt det er nødvendigt at bygge huse, hospitaler, broer, fabrikker, skoler mv., så de ikke styrter sammen under det næste store jordskælv.

Ofte kan man dog læse i medierne at store jordskælv har været forudsagt op til et år i forvejen. Men det er en overdrevet beskrivelse. Forudsigelse af store jordskælv kræver, at vi med rimelig sikkerhed kan angive tidspunktet, sted og størrelse på et jordskælv, og det er ikke muligt. Men seismologerne laver løbende risikovurderinger af jordskælvsfaren, som indeholder en vurdering af, om et bestemt område kan være i overhængende fare for at blive ramt af et stort jordskælv.

Fx er det almindeligt anerkendt, at der er stor risiko for, at et større jordskælv på et tidspunkt rammer San Francisco, men ingen kan forudsige, hvornår det sker.

Mange storbyer ligger i områder med høj risiko for store jordskælv. Her nøjes man ikke med at lave en generel risikovurdering for hele byen.

I stedet kortlægger man undergrundens geologi, måler rystelser forskellige steder i byen og laver en model, der viser, hvor i byen rystelser i undergrunden bliver forstærket, og hvor de bliver dæmpet. På den måde kan man sørge for den optimale jordskælvssikring i de forskellige dele af byen.

I velstående områder som f.eks. Californien og Japan bruges der store beløb på at jordskælvssikre bygninger. Omfattende jordskælvssikring af bygninger er der ikke råd til i fattige områder, og derfor går det ofte meget galt, når de bliver ramt af store jordskælv. Omfanget af ødelæggelser og dræbte ved store jordskælv er således nøje forbundet med, hvor godt det ramte område har forberedt sig på katastrofen, men omfanget af tilstødende naturkatastrofer som tsunamier, sten- og jordskred, der er startet af jordskælvet har også stor betydning.


Den Dynamiske Jord - informationshæfte

Læs mere om varsling af jordskælv og vulkanudbrud  i artiklen i bladet Geoviden nr. 1, 2008 side 8-11: De uundgåelige naturkatastrofer & viden kan beskytte os!: Læs on-line

Læs om et jordskælv og dets virkninger i artiklen i GeologiskNyt nr. 3 2008: Tibet presser Kina – og det giver jordskælv! : Læs on-line

Læs om forudsigelse af jordskælv i artiklen i Geologisk Nyt nr. 2 2009: Kan jordskælv forudsiges...: Læs on-line

Kort der viser de største kendte jordskælv i nyere tid samt de mest dræbende
De fem største jordskælv i nyere tid og de mest dræbende jordskælv i historien.


FORRIGE [ 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 ] NÆSTE


​​​
Kvik guide til jordskælv