Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Natur og klima > COP15: Udvalgte forskningstemaer inden for klima og vand

COP15: UDVALGTE FORSKNINGSTEMAER INDEN FOR KLIMA OG VAND

 
COP15: Udvalgte forskningstemaer inden for klima og vand. Lær og bliv underholdt: Energi, vand og enestående is. Modvirkning af klimaændringer og tilpasning til de forandringer, vi ikke kan undgå, har skabt et behov for løsninger, der stiller krav til GEUS' viden på områder som geotermisk energi, CO2 lagring, påvirkning af vandkredsløbet og udvaskning af næringsstoffer og pesticider til grundvand, oversvømmelser og udviklingen i afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. I forbindelse med COP15 klimakonferencen i København har GEUS udvalgt et antal forskningstemaer inden for klimaforandringer og beskyttelse af miljø og ressourcer.

Lær og bliv underholdt: Energi, vand og enestående is

COP15 hjemmeside COP15 hjemmeside

Kontakt:
Informationschef
Henrik Højmark Thomsen
e-mail: hht@geus.dk
tlf.: 38142102

cop15_geus_01
cop15_geus_02
cop15_geus_03
cop15_geus_04
cop15_geus_05
cop15_geus_06
cop15_geus_07
cop15_geus_08
cop15_geus_09
cop15_geus_10
cop15_geus_11
Modvirkning af klimaændringer og tilpasning til de forandringer, vi ikke kan undgå, har skabt et behov for løsninger, der stiller krav til GEUS' viden på områder som geotermisk energi, CO2 lagring, påvirkning af vandkredsløbet og udvaskning af næringsstoffer og pesticider til grundvand, oversvømmelser og udviklingen i afsmeltningen af den grønlandske indlandsis.

I forbindelse med COP15 klimakonferencen i København har GEUS udvalgt et antal forskningstemaer inden for klimaforandringer og beskyttelse af miljø og ressourcer.

Modvirkning af den globale opvarmning

Masser af geotermisk energi
Danmark har gode muligheder for at udnytte geotermisk energi

CO2 lagring i Europa
Europæisk forskning i CCS teknologi

Vedvarende energi fra Indlandsisen
Vandkraft bliver i stigende grad brugt som energi i Grønland

Tilpasning til klimaændringer

Fremtidens ændringer i havnivau
Et nyt program til overvågning af Grønlands indlandsis

Klimaændringer og vandressourcer
Vandkredsløbet undet et ændret klima

Klimaændringer og vandressourcer
Nyt værktøj til vurdering af fremtidens vandressourcer

Klimaændringer og vandressourcer
Vurdering af klimaets effekt på pesticidudvaskning

Klimaændringer og vandressourcer
Klima og vandressourcer i Nordsø-regionen

Clivet projektet
Klima og vandressourcer i Tanzania

Klimaforskning

Artikler og TV om klima i Nordatlanten og Arktis

Grundvandsovervågning og -kortlægning

Artikler, radio og TV om kortlægning, beskyttelse og overvågning af grundvand og miljø

Undervisning og underholdning

Besøg Ilulissat Isfjord - den fantastiske ramme om Grønlandsdialogen

Modvirkning af den globale opvarmning

Masser af geotermisk energi
Verdens klimaproblemer kalder på nye energiløsninger, der kan nedbringe udslippet af CO2 til atmosfæren. Varme fra jordens indre i form af geotermisk energi er en af de energikilder, vi har til rådighed. I Danmark udnyttes geotermisk energi fra anlæg på Amager og i Thisted. Det varme vand hentes fra vandførende sandstenslag 1-3 kilometer nede i undergrunden. GEUS har i mange år arbejdet med at udvikle geologiske modeller, der beskriver og forudsiger, hvor der findes geologiske lag i undergrunden med varmt vand i tilstrækkelige mængder, som kan pumpes op til overfladen. I 2008 har arbejdet bl.a. omfattet vurderinger af fire reservoirer i det østlige Sjælland på vegne af Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS). Og i begyndelsen af 2009 offentliggjorde HGS en ny vurdering, som viser, at de geotermiske reserver i det østlige Sjælland kan dække 30-50 % af fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet i flere tusind år. GEUS' mangeårige arbejde viser således, at Danmark har mange dybe sandlag med varmt vand. I 2009 har Energistyrelsen og GEUS udarbejdet en redegørelse om udbredelsen af geoter­miske reservoirer samt muligheder og begrænsninger for anvendelse af geotermi i hele Danmark.

Læs artikel: Varmen fra Jordens indre. Aktuel Naturvidenskab 6, 2008.
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/aktuel-naturvidenskab-6-2008-dk.htm

Læs rapporten: Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark. GEUS Rapport 2009/59
http://www.geus.dk/program-areas/energy/denmark/geus_rap_2009_59-dk.htm

CO2-lagring i Europa
Opsamling og lagring af CO2 i undergrunden er en af de metoder, der kan tages i brug for at begrænse udslippet af drivhusgassen til atmosfæren. Europa har i flere år haft fokus på den såkaldte CCS-teknologi (Carbon Capture & Storage) igennem mange EU-finansierede, internationale forskningsprojekter. Et af projekterne er GeoCapacity, som ledes af GEUS. Projektet blev afsluttet i 2008 og har skabt et solidt grundlag for at bedømme brugen af CCS som en metode til at reducere CO2-udslip i hele Europa. Resultaterne omfatter udviklingen af en standard for, hvordan man bedømmer lagringskapaciteten af reservoirer i undergrunden og en GIS-database over store CO2-kilder og lagringssteder i 25 europæiske lande. Her kan man få information om CO2-udledningen fra store industrier og kraftværker og få oplysninger om infrastruktur som fx pipelines. Endelig kan man se, hvor der findes potentielle geologiske lagre. Resultaterne i databasen har allerede været brugt i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til et EU-direktiv om geologisk lagring af CO2. GeoCapacity har ligesom et andet EU-projekt COACH, som GEUS også deltager i, arbejdet med at overføre kompetencer fra EU til Kina inden for geologisk lagring af CO2. Viden fra forskningsprojekterne bringes i spil i internationale fora, hvor GEUS er repræsenteret. Et af dem er CO2GeoNet, som er et europæisk 'Network of Excellence', som har til formål at styrke Europas videnskabelige og teknologiske position inden for CO2-lagring gennem en samling af ressourcer og ekspertise. I slutningen af 2008 udgav netværket informationshæftet: 'Hvad betyder geologisk lagring af CO2 egentlig'. Her kan man læse om metoden og få svar på, hvor det er muligt at lagre drivhusgassen og hvordan, samt få at vide hvor sikker metoden er. Målet med hæftet er at kommunikere klar og uvildig videnskabelig information til et bredt publikum, og at inspirere til dialog om vigtige spørgsmål vedrørende de tekniske aspekter af metoden.

Læs mere om CO2 lagring på GEUS´ hjemmeside
http://www.geus.dk/program-areas/energy/denmark/co2/index-dk.htm

Læs hæftet fra CO2GeoNet: Hvad betyder geologisk lagring af CO2 egentlig?
http://www.geus.dk/geus-general/announcements/co2-geonet-dansk_2009.pdf

Læs hæftet fra GEUS: Geologisk lagring af CO2 - et bidrag til fremtidens klimapolitik
http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi042.htm

Vedvarende energi fra Indlandsisen
Vedvarende energi fra vandkraft har siden 1993 været en del af den grønlandske energiforsyning. Det år blev Grønlands første vandkraftværk sat i drift ved Buksefjorden til forsyning af Nuuk, og siden da er endnu to værker sat i drift til forsyning af byerne Tasiilaq, Narsaq og Qaqortoq. Et fjerde værk er under opførelse ved Sisimiut, og Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning - planlægger endnu et værk ved Paakitsoq til forsyning af Ilulissat by. Hovedparten af det vand, som strømmer til Paakitsoq-bassinet, er smeltevand fra Indlandsisen, og i løbet af 2008 har GEUS på vegne af Nukissiorfiit foretaget en vurdering af vandkraftpotentialet fra bassinet. Arbejdet har omfattet beregninger af smeltevandets dræningsmønster og isens bevægelse under et udvalgt klimascenarium beregnet af Danmarks Meteorologiske Institut. Arbejdet konkluderer, at man ikke kan forvente uønskede ændringer af smeltevandets dræningsveje og israndens beliggenhed i perioden frem til 2080, og at mængden af smeltevand til kraftproduktion vil være stabil frem til 2035 og svagt stigende i de følgende år frem til år 2080.

Læs hæftet fra GEUS: Is og energi
http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi96-5.htm

Læs artikel: Vandkraft i Grønland. Geoviden 3, 2009, side 16-17.
http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-3-2009.pdf

Tilpasning til klimaændringer

Overvågning af Grønlands indlandsis
Smeltningen af is og kælvningen af isfjelde fra Indlandsisen i Grønland er i de seneste år steget markant, og tabet af is fra det store isdække er fordoblet inden for de seneste 10 år. Det får havniveauet til at stige, og det vækker bekymring mange steder i verden, hvor mange mennesker er bosat i lavtliggende kystområder. Klima- og Energiministeriet har derfor søsat et program til overvågning af Indlandsisen. Den nye overvågning, der ledes af GEUS, fokuserer på, hvad der sker langs randen af Indlandsisen, hvor massetabet fra smeltning og kælvning af isfjelde finder sted. Overvågningen sker ved hjælp af fuldautomatiske målestationer, som måler smeltningen, klimaet og isens bevægelse. Ti stationer er allerede i drift og sender data tilbage til GEUS i København via satellit. I 2009 vil hele målenettet være udbygget med i alt 14 stationer, som repræsenterer syv forskellige klimaregioner på Indlandsisen. Glaciologerne supplerer målingerne på overfladen med målinger fra fly og satellit. I samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet opmåles isranden fra fly hele vejen rundt om Grønland, og isens bevægelse følges ved hjælp af satellitmålinger. Opmålingen omfatter også målinger ned langs 20 af de største udløbsgletsjere fra Indlandsisen, hvor størstedelen af isfjeldene kommer fra. Den danske overvågning suppleres med målinger fra flere udenlandske stationer på isen. Den samlede internationale indsats vil i årene fremover give et mere præcist billede af, hvor meget is der smelter. Projektet med navnet PROMICE - Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet - finansieres af Klima- og Energiministeriets DANCEA program.

Læs artikel: Grønlands Indlandsis og klimaet - Hvad sker der? Geoviden 3, 2009, side 8-15.
http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-3-2009.pdf

Læs mere på PROMICE projektets hjemmeside (engelsksproget)
http://promice.dk/

Hør radioprogrammet Natursyn på P1: Den levende Indlandsis
http://www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2008/10/18100502.htm

Se Viden Om programmet på DR2 om Indlandsis på skrump: De tre poler (del 2)
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2009/0728135629_1_1_3_1_1.htm

Vandkredsløbet under et ændret klima
GEUS har undersøgt effekten af fremtidige klimaændringer på ferskvandskredsløbet. Ved hjælp af den landsdækkende hydrologiske DK-model er der foretaget beregninger for Vestjylland under anvendelse af to klimascenarier fra Danmarks Meteorologiske Institut. Undersøgelsen, der er foretaget for Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Københavns Energi, følger op på et lignende landsdækkende studium i 2006, men denne gang med inddragelse af følgerne af ændret arealanvendelse og stigning i havniveauet. Beregningerne viser, at klimaændringerne kan påvirke det hydrologiske system i Vestjylland markant med både store sæsonmæssige og geografiske variationer. Den forventede store vinternedbør vil resultere i stigende grundvandsstand og en markant større afstrømning i vandløbene specielt i vinterhalvåret. Desuden vil et højere havniveau resultere i stigende grundvandsstand i et bælte på 2 til 10 kilometer fra kysten. Begge dele kan resultere i vandlidende områder eller oversvømmelse, der kan skabe problemer for landbrugsdriften langt hen i foråret. Grundvandsstanden vil generelt stige, men der kan forventes udtørring af de øverste grundvandsmagasiner i sensommeren, hvilket kan resultere i mindre afstrømning i vandløbene i august-september. Følgevirkningerne afhænger ikke kun af klimaet, men også af behovet for markvanding og hvilke afgrøder, der kommer til at dominere. Fx vil en fordobling af skovarealet kun resultere i en marginal reduktion i den gennemsnitlige grundvandsdannelse, men det må forventes at grundvandsdannelsen reduceres mærkbart i sensommeren for områder domineret af skov. Undersøgelsen har analyseret enkeltstående scenarier for ændringer i arealanvendelsen og havniveauet og kan derfor ikke give svar på den eksakte størrelse af ændringerne, men arbejdet udpeger en række vigtige konsekvenser af betydning for den fremtidige arealplanlægning og vandindvindingsstrategi.

Læs hæftet hæftet: Klimaændringer. Fremtidens vandressourcer i Danmark. Geoviden 2, 2009.
http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2009.pdf

Nyt værktøj til vurdering af fremtidens vandressourcer
Beregninger af klimaændringernes effekt på vandkredsløbet i Danmark viser, at vi kan forvente store ændringer i fordelingen af de vandressourcer, der i fremtiden vil være til rådighed for mennesker og natur. Nogle steder vil der blive hyppigere oversvømmelser, og andre steder vil komme til at lide af vandmangel. Et nyt projekt, HYACINTS, er gået i gang med at udvikle bedre redskaber til at vurdere effekten af klimaændringerne på Danmarks vandressourcer både på landsbasis og lokalt. Projektet skal i løbet af de næste år udvikle en metode, som kobler klimamodellen direkte sammen med den hydrologiske model, som beregner vandets strømninger i jorden og på overfladen. "I virkelighedens verden påvirker jordoverfladen og atmosfæren konstant hinanden, og det er den effekt, vi vil have indbygget i beregningerne af vores vandressourcer", siger forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard fra GEUS, som leder projektet. Grundelementerne er den regionale klimamodel, HIRHAM, fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og GEUS' nationale hydrologiske model - DK-modellen. Projektet vil også betyde, at den landsdækkende DK-model kan levere bedre beregninger af vandressourcerne i små lokale områder. Endelig vil projektet lave omfattende vurderinger af usikkerhederne på beregningerne, så prognoserne for fremtidens vandressourcer bliver bedst mulige. HYACINTS metoder og værktøjer forventes at have eksportpotentiale for den danske vandsektor, og projektet vil derfor også udvikle metoder til estimering af nedbørsforholdene ved hjælp af satellitdata, specielt i tredjeverdenslande, hvor der ofte mangler data og hvor bjergrige landskaber påvirker fordelingen af nedbør kraftigt. Projektet har deltagere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, forskningsinstitutionerne GEUS og DMI, GTS-instituttet DHI, de rådgivende firmaer Alectia Aqua og GRAS, vandselskaberne Københavns Energi, Aarhus kommunale Værker og Odense Vandselskab samt Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Odense. HYACINTS (Hydrological Modelling for Assessing Climate Change Impacts at different Scales) støttes økonomisk af det Strategiske Forskningsråd.

Læs artikel om vandberegninger: Bag om drikkevandet. Aktuel Naturvidenskab 4, 2003
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/aktuel-naturvidenskab-4-2003-dk.htm

Læs mere på HYACINTS projektets hjemmeside (engelsksproget)
http://hyacints.dk/index.shtml

Vurdering af klimaets effekt på pesticidudvaskning
Klimaændringerne i Danmark kan have flere uønskede virkninger. Klimamodellerne fortæller os, at vi i fremtiden får flere og kraftigere regnskyl, og vi kan derfor forvente en øget udvaskning af pesticider til grundvand, søer og vandløb. Ændringerne af klimaet forventes også at påvirke valget af afgrøder, hvor nye sorter vil blive introduceret, og anvendelsen af andre pesticider vil blive nødvendig. Dette kan føre til uønsket belastning af vandmiljøet med sprøjtegifte. Med henblik på at sætte tal på disse klimaeffekter har GEUS i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) søsat projektet PRECIOUS. Det skal ved hjælp af scenarier for fremtidens klima, afgrødevalg og pesticidanvendelse beregne ændringerne i udvaskningen af pesticider til vandmiljøet. Arbejdet omfatter opstilling af scenarier for klimaets udvikling og beregninger af pesticidernes skæbne i vandmiljøet ved hjælp forskellige modelværktøjer. Og vurderingen af den forventede ændring i afgrødevalg og pesticidanvendelse vil støtte sig til studier af dyrkningspraksis i Frankrig, Tyskland og Holland. Ændringerne i udvaskningen af pesticider beregnes for to oplande, som indgår i det danske system til grundvandsovervågning. Det drejer sig om oplandet Odderbæk i Himmerland med sandjord og oplandet Lillebæk på Fyn med lerjord. PRECIOUS projektet (Prediction of Climate Impacts on Pesticide Leaching to the Aquatic Environments) støttes af Miljøstyrelsens pesticidforskningsprogram.

Klima og vandressourcer i Nordsø-regionen
I 2008 gik startskuddet til et nyt forskningsprojekt, CLIWAT, som skal evaluere klimaændringernes effekt på det hydrologiske kredsløb i Nordsøregionen for at tilvejebringe et grundlag for planlægning af en hensigtsmæssig klimatilpasning i området. Klimamodellerne fortæller os, at vi i fremtiden kan forvente hyppigere oversvømmelser i regionen og stigende problemer med algevækst langs kysten på grund af en forventet øget udvaskning af næringsstoffer fra grundvandet til havet. Endelig kan vi som følge af et stigende havniveau forvente en øget saltvandsindtrængning til grundvandet. Ved hjælp af beregninger med hydrologiske modeller vil projektet vurdere disse effekter for udvalgte klimascenarier. Arbejdet omfatter indsamling af nye geologiske og hydrologiske data langs kysten og i baglandet i udvalgte områder i Belgien, Holland, Tyskland og Danmark. I løbet af året har forskerne påbegyndt opstillingen af en hydrologisk model på tværs af landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, og indsamlingen af feltdata for den nuværende nitratbelastning er påbegyndt som grundlag for estimering af den fremtidige udvaskning af næringsstoffet. På projektet arbejder forskerne fra GEUS sammen med forskere og folk fra kommuner og regioner i de fire lande langs Nordsøen. Projektet støttes økonomisk af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Læs mere på CLIWAT projektets hjemmeside (engelsksproget) http://cliwat.eu/index.shtml


CLIVET: Impacts of Climate Change on Water Resources and Agriculture - and Adaptation Strategies in Tanzania
CLIVET is a 5 year capacity building project that aims to increase the capacity in Tanzania to project climate changes and impacts on water resources relevant for the agricultural sector.
Learn more about the CLIVET project: http://www.geus.dk/program-areas/common/int_tz03-dk.html

Klimaforskning

Læs artikel: Nordboernes livsgrundlag i sydvest Grønland
http://www.geus.dk/publications/aarsberetning00/aab00-03.htm

Læs artikel: Når klimaet bryder mønsteret. Aktuel Naturvidenskab 5, 2009.
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/aktuel-naturvidenskab-5-2009-p4-8.pdf

Læs artikel: Verdenshavets "klimamaskine". Geoviden 3, 2009, side 2-7.
http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-3-2009.pdf

Se Viden Om programmet på DR2: Klimaet set fra en isflage
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2004/10/20070705154734.htm

Se Viden Om programmet på DR2: Klimaets kanariefugl.
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2007/20070417131737.htm

Grundvandsovervågning og -kortlægning

Læs om den danske overvågning af grundvandet
http://www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/grundvandsovervaagning.htm

Læs om den danske grundvandskortlægning
http://gk.geus.info/grundvandskortlaegning/index.html

Se Viden Om programmer på DR2: Jagten på grundvand
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2005/10/20070704133029.htm

Læs artikel: Gamle alger viser vej til grundvandet. Aktuel Naturvidenskab 5, 2006
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/aktuel-naturvidenskab-5-2006-dk.htm

Læs artiklen: Overvågning af pesticider i grundvandet
http://www.geus.dk/publications/aarsberetning00/aab00-02.htm

Læs om Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet
http://pesticidvarsling.dk/index.shtml

Læs om projektet KUPA, som udpeger områder i Danmark , hvor pesticider har størst chance for at sive ned i grundvandet.
http://kupa.dk/

Læs artikel: Bakterier renser drikkevandet. Aktuel Naturvidenskab 6, 2006
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/aktuel-naturvidenskab-6-2006-dk.htm

Læs artikel: Gylle truer grundvandet. Aktuel Naturvidenskab 3, 2007
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/aktuel-naturvidenskab-3-2007-dk.htm

Hør radioprogrammet Apropos på P1: Vand og drikkevand.
http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2007/07/09141438.htm

Hør radioprogrammet Videnskabens Verden på P1: En søs forureningshistorie
http://www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsendelser/2006/04/18103606.htm

Undervisning og underholdning

Den danske regering har taget en række initiativer, som skal øge muligheden for at få en international aftale om at nedbringe udslippet af drivhusgas. Et af dem er: Grønlandsdialogen, som er et forum, hvor ministre under uformelle forhold kan drøfte verdens klimaproblem. Ministre fra mere end 20 lande mødtes således første gang i sommeren 2005 i Grønland, hvor de med egne øjne kunne se konsekvensen af klimaændringerne.

Det foregik i byen Ilulissat ved den fantastiske isfjord. GEUS har lavet en hjemmeside, som fortæller en lang række historier om Ilulissat Isfjord, som er det første område i Grønland, der er optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste.

Besøg Ilulissat Isfjord
http://www.geus.dk/viden_om/voii/voii-dk.html

Læs mere om Grønlandsdialogen
http://www.kemin.dk/da-dk/cop15/groenlandsdialogen/Sider/Forside.aspx

COP15: Udvalgte forskningstemaer inden for klima og vand