Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Job og uddannelse > Mød en ph.d.

​Mød en ph.d.-studerende

Hvad er oliepotentialet i den danske Centralgrav i Nordsøen? En metode til at få svar på dette spørgsmål er at undersøge sammenhængen mellem det øvre jurassiske kildbjergartspotentiale og fyldningshistorien af de kretasiske reservoirer. Det er formålet med Louise Ponsaing Lauridsens ph.d. 
Louise Ponsaing Lauridsen, ph.d.-studerende
Louise Ponsaing Lauridsen,
ph.d.-studerende.

Louises ph.d.-projekt omfatter en undersøgelse af de øvre jurassiske intervaller for at kortlægge og karakterisere dem for deres oliepotentiale, deres organisk petrografiske sammensætning, deres biologiske markører og en vurdering af deres bidrag til olieforekomsterne i den danske Centralgrav. Det foregår bl.a. ved mikroskopanalyse og bassinmodellering i PetroMod.

Tre måneder i Brasilien
Louise er netop kommet hjem fra tre måneders udveksling i Brasilien, hvor den primære opgave var at foretage organisk petrografi på en række af sine egne prøver i samarbejde med en af de største eksperter på området. ”Ekspertisen på laboratoriet i Brasilien er primært baseret på kulpetrografi, og da mine prøver er skiferprøver og derfor petrografisk er meget forskellige fra kulprøver, var det utroligt spændende at få muligheden for at diskutere de forskelle og ligheder der gør sig gældende. Det var også lærerigt at få et indblik i, hvordan et andet laboratorium svarende til det danske jeg normalt arbejder i, fungerer” fortæller Louise.

Fra videnskabelig assistent til ph.d.-studerende
Lige efter at Louise havde afsluttet sit kandidatspeciale, blev hun ansat som videnskabelig assistent på GEUS. I den forbindelse foretog Louise et litteraturstudie om olieefterforskningen i Baffin Bay ud for Grønland og hun var også med i 7. udbudsrunde for olieefterforskningslicenser i Nordsøen. Og da der dukkede en nærmest skræddersyet ph.d.-stilling op på GEUS, hvis hovedformål var at undersøge kildebjergartspotentialet i den danske Centralgrav op, var det nærliggende for Louise at søge den.

Louise er vokset op på landet, men bor nu på Østerbro med sin kæreste. ”Det er rart at skifte byens luft ud med den friske landluft, siger Louise og fortsætter: ”jeg elsker at komme hjem at hilse på både katte, hund og heste, når lejlighed byder sig, men Østerbro er slet ikke så tosset som motionsrum, og så er der jo ikke så langt på arbejde”.​​​​

Mød en ph.d.