Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Data og kort > JUPITER databasen > Jupiter i felten

Jupiter i felten

Jupiter i felten er udviklet, så du kan tilgå GEUS' data, fra mobiltelefon, PDA eller anden mobil enhed. Det sparer tid, når brønde skal inspiceres, og giver større fleksibilitet i hverdagen for medarbejdere i felten

"Jupiter i felten" henvender sig til alle med interesse i Jupiter-data, men er designet til at understøtte brugere med rettigheder og behov for at inddatere pejlinger. Anbefalinger ved valg af mobil enhed:

  • Hurtig internet
  • Indbygget GPS
  • Touchscreen

Besøg jupiter.geus.dk/m på din mobile enhed. Her kan du fremsøge boringer og danne oversigtskort. Du kan udprinte borerapporter med indlejret ortofoto og få vist dit aktuelle område vha. GPS-koordinater.

Læs fact sheet for "Jupiter i felten":


Google Maps

Hvis du har Google Maps installeret, kan du plotte boringerne heri og få hjælp til at finde en boring i felten. Programmet kan også bruges, hvis boringer ligger tæt på hinanden, så forvekslinger undgås. Her et par skærmbilleder fra Windows Mobile. Til venstre et søgeresultat vist i browseren. Til højre samme resultat i Google Maps. Den lille prik er enhedens aktuelle placering. De blå balloner symboliserer boringer. Man kan klikke på hver enkelt boring og få flere detaljer.

######### #########

Nogle mobile enheder kan overføre søgninger fra browser til Google Maps. Prøv at klikke på knappen "overfør til Google Maps" på søgesiden. Hvis du får fejlen "filformat ukendt", er du nødt til at indtaste din søgning i Google Maps per håndkraft. Du kan læse mere om dette under "Læs mere" på forsiden af "Jupiter i Felten".

Hvis du kører Windows Mobile, kan du hente et hjælpeprogram til læsning af din aktuelle GPS-position. Læs mere på siden Til Windows Mobile brugere.

For oplysninger om programmet / kommentarer til funktionaliteten kontakt GEUS v. Bjarni Pjetursson

For yderligere information kontakt GEUS v. Martin Hansen

Jupiter i felten