Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Data og kort > GERDA databasen > Dokumentation > Tekniske anvisninger

​Tekniske anvisninger

GERDA - GEofysisk Relationel DAtabase
Indberetning af geofysiske data
Disse tekniske anvisninger beskriver GERDA-databasens og PC GERDA-databasens datastruktur, samt forklarer hvordan de geofysisk-faglige begreber relaterer sig til begreberne i indberetningsformaterne.

Vejledningen beskriver ikke, hvordan geofysiske data kan konverteres til PC GERDA-format. Her henvises til GeofysikSamarbejdets Importere for PACES, MEP, TEM og SkyTEM data. Vejledningen indeholder ingen anbefalinger om, hvilke informationer der skal medtages i indberetningen af et datasæt for, at det er gjort fyldestgørende. En sådan anbefaling er udfærdiget af GeofysikSamarbejdet og kan downloades fra GeofysikSamarbejdets hjemmeside http://www.gfs.au.dk under menuen Standarder.

Fil-formater
I GERDA bruges p.t. to forskellige udvekslingsformater: PC GERDA og LAS.

PC GERDA bruges både til indberetning (ved upload) og hjemtagning (ved download) af geoelektriske (Wenner, Schlumberger, PACES og MEP) og transiente elektromagnetiske (TEM og SkyTEM data og deres tolkninger.

For log-data er det valgt at bruge den etablerede internationale standard LAS format (Log ASCII Standard) til såvel indberetning som hjemtagning af data.

For seismiske data er det valgt, at benytte SEG-Y formatet.

De geofysiske metoder og GERDAs datastruktur
Herunder følger link til en kort beskrivelse af hver af de geofysiske målemetoder og tolkninger. Datastrukturen i GERDA-databasen og indberetningsformaterne er tilpasset de forskellige geofysiske målemetoder og beskrives på hver af siderne.

Datastrukturen i GERDA-databasen er overordnet delt op i en måledatasætdel og en modeldel. I måledatasætdelen er øverste tabel i tabel-hierarkiet ”Dataset”-tabellen, som indeholder generelle oplysninger om måledatasætdelen. Under ”Dataset”-tabellen er der grene af tabeller, hvor hver gren er tilpasset en bestemt geofysisk målemetode. Til ”Dataset”-tabellen er der yderligere relateret tabeller med oplysninger om de anvendte måleinstrumenter og processeringssoftware samt administrative oplysninger om projekt, formål, region og deltagere. Modeldelens øverste tabel i tabel-hierarkiet er ”Model” og modeldelen er delt op i grene ud fra modellens dimension. Til modeldelen er der relateret tabeller med oplysninger om det anvendte tolkningssoftware samt administrative oplysninger om projektet.

Wenner
Schlumberger
Paces
MEP
TEM
SkyTEM
Borehulslogs
Reflektionsseismik
1D tolkninger
2D tolkninger

For yderligere information kontakt venligst:
GERDA postkassen, e-mail: gerda@geus.dk.

Tekniske anvisninger