Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Arbejdsprogrammer > Arbejdsprogram 2007

GEUS Arbejdsprogram 2007

Arbejdsprogrammet for 2007 beskriver GEUS' planlagte faglige aktiviteter. Arbejdsprogrammet for 2007 baserer sig på en række nye forudsætninger, som ikke var kendt, da indeværende resultatkontrakt for 2004-2007 blev indgået. Regeringen har den 4. oktober 2006 besluttet en ny organisation af det danske forskningslandskab. Den indebærer, at GEUS fortsætter som selvstændig og uafhængig forskningsinstitution under Miljøministeriet med eget, nyt lovgrundlag.
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen.

Hjemtag (download) arbejdsprogrammet i pdf-format a-prg07.pdf (~500 kb)
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

 

background image
Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Miljøministeriet
Arbejdsprogram 2007

Redaktion: Jens Stockmarr


Særudgivelse


Omslag: Peter Warna-Moors
Repro: GEUS
Tryk af tekst og omslag: GEUS
Oplag: 700


December 2006
ISBN-10: 87-7871-187-8
ISBN-13: 978-87-7871-187-8
ISSN: 1396-4712


© Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Øster Voldgade 10, 1350 København K.
 
Telefon: 3814 2000
 
Telefax: 3814 2050
E-post: geus@geus.dk
 
background image
Indhold
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3
[Indholdsfortegnelse]
background image
Forord
Arbejdsprogrammet for 2007 baserer sig på en række nye forudsætninger, som ikke var kendt, da
indeværende resultatkontrakt for 2004-2007 blev indgået. Det drejer sig om følgende forhold:
-
Regeringen har den 4. oktober 2006 besluttet en ny organisation af det danske forsknings-
landskab. Den indebærer, at GEUS fortsætter som selvstændig og uafhængig forsknings-
institution under Miljøministeriet med eget, nyt lovgrundlag.
-
GEUS indgår i Geocenter Danmark, som er et formaliseret samarbejde med Københavns
Universitet og Aarhus Universitet.
-
Implementeringen af Kommunalreformen medfører, at GEUS overtager en række opgaver
fra amterne, og i forbindelse hermed opretter en ny afdeling i Aarhus pr. 1. januar 2007,
som hovedsageligt varetager opgaver vedr. den gebyrfinansierede grundvandskortlæg-
ning.
På baggrund af denne udvikling er der mellem GEUS og Miljøministeriets departement indgået en
tillægsaftale til den eksisterende resultatkontrakt, som definerer en række resultatmål i 2007, som
er det sidste år i den løbende resultatkontrakt. Aktiviteterne med henblik på at opnå disse resultat-
mål er indarbejdet i arbejdsprogrammet for 2007.
Arbejdsprogrammet for 2007 beskriver GEUS' planlagte faglige aktiviteter med udgangspunkt i de
målsætninger og langsigtede strategiske satsninger, som er beskrevet i GEUS' strategier og resul-
tatkontrakt (2004-2007). Inden for disse rammer er aktiviteterne tilrettelagt, så der fokuseres på de
faglige felter, der vurderes at have særlig stor samfundsmæssig betydning, herunder også aktivite-
ter uden for Miljøministeriets ressortområde. Arbejdsprogrammet bygger på forslaget til finanslo-
ven, som det foreligger ved udgangen af 2006. De væsentligste pejlemærker for aktiviteterne i
2006 er gennemgået nedenfor.
Som konsekvens af kommunalreformen vil de nye miljøforvaltninger fra 2007 få et stort behov for
at kunne anvende informationer fra GEUS' miljørelaterede databaser. Derfor er det nødvendigt at
videreudvikle brugerfladen til nogle af GEUS' databaser, så de kan fungere sammen med andre
miljødatabaser.
GEUS´ Afdeling for Grundvandskortlægning i Århus, som er en fuldt integreret faglig afdeling i insti-
tutionen, etableres fysisk primo 2007 i den nuværende Amtsgård sammen med det nye Miljøcenter
Århus. Afdelingen skal især varetage opgaver i forbindelse med den gebyrfinansierede hydrogeo-
logiske kortlægning i et tæt samarbejde med de 7 Miljøcentre under Miljøstyrelsen og Skov- og
Naturstyrelsen. Afdeling for Grundvandskortlægning skal desuden løse opgaver vedrørende grund-
vandsovervågning og registrering af miljø- og grundvandsdata, samt bidrage til udvikling af anven-
delse af geologiske/geofysiske metoder i grundvandsefterforskningen i samarbejde med Aarhus
Universitet.
Implementering af EU's Vandrammedirektiv er fortsat en betydelig opgave, hvor GEUS skal bidra-
ge med karakterisering af vandressourcen således, at der kan foretages en samlet tilstandsvurde-
ring som kan sammenholdes med miljømålene. Undersøgelserne med at identificere og vurdere de
dybtliggende grundvandsmagasiner fortsætter bl.a. ved etablering af geologiske modeller. Herud-
over fortsætter forskningsaktiviteterne af pesticiders omsætning og transport i jordlagene og i
vandmiljøet. Her satser GEUS i samarbejde med Landbohøjskolen på udvikling af et nyt forsk-
nings- og undervisningsområde i geomikrobiologi, bl.a. ved at GEUS har besat et nyt samarbejds-
professorat.
 
5
[Indholdsfortegnelse]
background image
På energiområdet er aktiviteterne særligt rettet mod at vurdere Nordsø kalkens kulbrintepotentialer
i områder, der ligger nær de producerende felter. Desuden er der som led i et storstilet internatio-
nalt samarbejde i EU-regi planlagt en række forskningsaktiviteter, som skal vurdere mulighederne
for at lagre CO2 i undergrunden, evt. i oliefelter, således at indvindingen kan øges. I Grønland skal
GEUS rådgive Grønlands Hjemmestyre i tilknytning til forventet ny efterforskningsaktivitet offshore
Vestgrønland efter afslutning af en ny udbudsrunde ultimo 2006. Enkelte forskningsprojekter i
Vestgrønlands offshore-bassiner fortsættes og afsluttes i 2007.
På mineralområdet er indsatsen koncentreret om aktiviteter i Vestgrønland. Det drejer sig om geo-
logisk kortlægning i skala 1:100 000 i den indre del af Godthåbsfjorden samt en fortsat detailkort-
lægning og analyse af guldmineraliseringerne i Nuuk området. Desuden skal der gennemføres en
afsluttende evaluering af diamant potentialet.
GEUS deltager i et stort EU-projekt omhandlende naturbevaring og bæredygtig udvikling gennem
fysisk planlægning indenfor det marine område. Endvidere skal GEUS fortsat arbejde med udvik-
ling af et koncept for kortlægning af marine habitater ­ marine landskabers relationer til dyr og
planter som skal indgå i den danske forvaltning af EU´s habitatdirektiv.
I 2007 begynder GEUS at overvåge Grønlands indlandsis med satellit- og flyobservationer samt
målingerne på isen. Over 4 år vil der blive etableret et net af målestationer til måling af issmeltnin-
gen ved indlandsisens rand. Målestationerne skal fungere sammen med de allerede eksisterende
klimastationer. Resultaterne skal indgå i modellering af de klimaændringer som foregår nu, og i de
modelscenarier som skal beskrive fremtidens klima.
I medfør af Danmarks ratificering af Havretskonventionens Art. 76 skal GEUS' aktiviteter i 2007
bidrage til at tilvejebringe og vurdere data fra områder ved Grønland og Færøerne, som eventuelt
kan begrunde, at Danmark kan gøre krav gældende for havområder beliggende uden for 200 sø-
mil. Aktiviteterne i 2007 er især rettet mod de vanskeligt tilgængelige områder nord og nordøst for
Grønland, der kræver omfattende isbryderassistance for at der kan gennemføres dataindsamling.
 
Arbejdsprogrammet er godkendt af GEUS' bestyrelse den 5.december 2006.
Martin Ghisler
Adm. direktør
 
6
[Indholdsfortegnelse]
background image
DEL I ­ OVERORDNEDE RAMMER
GEUS' lovgrundlag, formål og hovedopgaver
GEUS´ formål og opgaver fremgår af en bekendtgørelse af GEUS´ vedtægt med ikrafttrædelsesda-
to 14. januar 2006. Ifølge vedtægten er GEUS en selvstændig statslig sektorforskningsinstitution
under Miljøministeriet med følgende overordnede opgaver:
At drive geovidenskabelig forskning indtil højeste internationale niveau med henblik på at op-
bygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
At varetage geologisk kortlægning, dataindsamling, datalagring samt forskning, rådgivning,
overvågning og formidling indenfor de geovidenskabelige fagdiscipliner og tilgrænsende områ-
der til offentlige myndigheder og private.
På baggrund af regeringens beslutning af 4. oktober 2006 skal GEUS videreføres som en selv-
stændig og uafhængig forskningsinstitution under Miljøministeriet med eget lovgrundlag. Der skal
ske en reorganisering af GEUS´ bestyrelse, hvortil Københavns Universitet udpeger 2 medlemmer
og Aarhus Universitet 1 medlem. GEUS skal sammen med Institut for Geografi og Geologi og Geo-
logisk Museum (KU) og Geologisk Institut (AU) indgå i et formaliseret samarbejde i Geocenter
Danmark. Der skal i 2007 af miljøministeren fremsættes ny lov om GEUS.
Det er GEUS' opgave at sikre, at samfundet, virksomheder og borgere har adgang til pålidelige og
kvalitetssikrede geologiske og andre geovidenskabelige data samt geologiske kort over Danmark
og Grønland. GEUS fungerer som fagdatacenter vedr. olie- og gasdata, råstofdata samt grund-
vands- og boringsdata, og udfører overvågningsopgaver i forhold til grundvandet i Danmark.
Endvidere er det GEUS' opgave at skabe ny geovidenskabelig viden på internationalt niveau samt
at hjemtage relevant ny forskningsbaseret viden fra udlandet. GEUS skal formidle denne viden
gennem information til offentligheden og ved at yde rådgivning på miljø-, natur-, energi- og råstof-
området. Det er en særlig forpligtelse for GEUS at sikre, at Miljøministeriets ­ og på energiområdet
Transport- og Energiministeriets ­ forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste dan-
ske og internationale geovidenskabelige viden. For at leve op til disse mål skal GEUS ­ på udvalg-
te forskningsfelter inden for hvert af GEUS' fem faglige programområder ­ fastholde og udbygge
sin position som en interessant partner for andre internationale forskningsinstitutioner.
GEUS er - indtil ny lov om GEUS er vedtaget af Folketinget - omfattet af lov nr. 326 af 5. maj 2004
om sektorforskningsinstitutioner.
GEUS' opgaver i Grønland udføres med hjemmel i "Lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om
mineralske råstoffer i Grønland". Heri indgår bestemmelser vedrørende den dansk/grønlandske
råstofordning og vedrørende forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineraler og kulbrin-
ter i Grønland. Desuden fastlægges GEUS' opgaver i Grønland i "Aftale mellem Grønlands Lands-
styre og regeringen om forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra 1. juli 1998" af
8. januar 1998. Udover kortlægnings- og forskningsopgaver, varetager GEUS opgaven som data-
bank for Grønland og bistår det Grønlandske Hjemmestyres Råstofdirektorat med rådgivnings- og
myndighedsopgaver. Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret i GEUS' bestyrelse ved direktøren
for Råstofdirektoratet.
 
7
[Indholdsfortegnelse]
background image
GEUS' opgaver på Færøerne løses efter aftale med GEUS' kollegainstitution Jarðfeingi i Tórshavn
inden for rammerne af en samarbejdsaftale indgået den 28. december 1999.
Danmark deltager i internationale seismologiske forskningsprojekter og samarbejder. GEUS er
således national myndighed i forhold til FN's aftale om forbud mod atomsprængninger (Compre-
hensive Nuclear Test Ban Treaty - CTBT).
GEUS indsamler data og viden om jordskælv i Danmark, Grønland og nabolande, og den seismo-
logiske tjeneste indgår i vurderingen af jordskælvsrisiko.
GEUS kan mod betaling påtage sig opgaver for offentlige og private rekvirenter på de områder,
hvor institutionen har særlige forudsætninger herfor.
GEUS' resultatkontrakt 2004­2007
"Resultatkontrakt for Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse ­ perioden 2004­2007"
beskriver faglige målsætninger og strategier for den løbende generelle opgaveløsning ved GEUS i
4-årsperioden. Udover beskrivelse af den generelle opgaveløsning opstiller resultatkontrakten spe-
cifikke resultatmål for 18 strategiske indsatsområder, som udgør de forskningsfelter der fokuseres
særligt på. Resultatkontrakten er baseret på GEUS' langsigtede faglige, organisatoriske og perso-
nalemæssige målsætninger formuleret i "GEUS' strategier ­ Grundlag for resultatkontrakt 2004­
2007". Resultatkontrakt og strategier kan findes på GEUS' hjemmeside www.geus.dk.
 
 
Strategiske indsatsområder for perioden 2004 ­ 2007
1.1
GEUS' data og kort på Internettet
1.2
Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret
2.1
Geologisk og hydrologisk modellering i vandressourceforvaltning
2.2
Hydrologiske modeller af dybtliggende grundvandsmagasiner baseret på integrerede
metoder
2.3
Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og omsætning i grundvandet
3.1
Kulbrinteressourcen i kalken i Nordsøen
3.2
Kulbrinteressourcen i Vestgrønland
3.3
Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesområderne
4.1
Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland
4.2
Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland
4.3
Anvendt mineralogi
5.1
Maringeologi i areal- og ressourceforvaltning
5.2
Klimaforandringer Overvågning og effekter
5.3
Kvartærgeologisk kortlægning
I.1
Videreudvikling af organisationsformen
I.2
Forskningsevalueringer
I.3
Kompetenceudvikling
I.4
Personaleplanlægning og rekruttering
 
 
8
[Indholdsfortegnelse]
background image
Resultatkontrakten angiver en række kvantitative resultatindikatorer og måltal for GEUS' indsats i
den 4-årige kontraktperiode. Resultatkontrakten forudsætter, at GEUS i kontraktperioden vil være i
stand til at tiltrække en ekstern finansiering på 75 ­ 85 mio. kr. årligt, foruden udgifter til dataind-
samlinger til kontinentalsokkelprojekter ud over den almindelige finanslovsbevilling og diverse sær-
bevillinger. GEUS er derfor stærkt afhængig af markedsmulighederne for de opgavetyper, som kan
understøtte GEUS' generelle opgaveløsning og indsatsområder.
På baggrund af den politiske udvikling er der for året 2007 udarbejdet et tillæg til resultatkontrak-
ten, der opstiller en række resultatmål. Disse mål vedrører konsekvenser af kommunalreformen,
reorganiseringen af det danske forskningslandskab samt nye initiativer på miljø- og klimaområdet.
Fra Geocenter København til Geocenter Danmark
Geocenter København udgøres pr. 1. januar 2007 af GEUS, Institut for Geografi og Geologi (KU)
og Geologisk Museum (KU). Geocentret omfatter ca. 500 faste medarbejdere og ca. 750 bachelor-
og kandidatstuderende samt ca. 65 ph.d. studerende.
Geocentret har etableret en række fællesfaciliteter på tværs af institutionsgrænser og driver en
række driftsopgaver i fællesskab, eksempelvis reception, bibliotek og kantine; desuden bidrager
fælles laboratorier med avanceret apparatur til et bredt spektrum af geovidenskabelige forsknings-
projekter på tværs af Geocentret. Geocentret modtager i 2007 med hjemmel i Geocenterbetænk-
ningen af 1995 en driftsbevilling på 10,2 mio. kr. fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-
ling. Halvdelen af dette beløb indgår i GEUS´ basisbevilling, mens den anden halvdel årligt tilføres
Københavns Universitet.
GEUS stiller arbejdspladser, vejledere og lærerkræfter til rådighed for ph.d. uddannelsen og gen-
nemfører specialeprojekter i samarbejde med universitetspartnerne. Ifølge regeringsbeslutning om
etablering af Geocenter Danmark skal GEUS fremover også bidrage til undervisningen på bache-
lor- og kandidatniveau.
Geocentrets parter tilstræber, at der sker en samlet formidling af forskningsresultater over for of-
fentligheden. Det sker primært gennem et fælles populærvidenskabeligt blad "Geoviden", der ud-
kommer 4 gange årligt, samt via Geocentrets hjemmeside geocenter.dk . Der satses desu-
den i 2007 på en målrettet fælles indsats sammen med Aarhus Universitet med henblik på at til-
trække nye studerende til geologi- og geografi uddannelserne.
Geocenter København ledes p.t. af et chefkollegium bestående af institutlederne fra hhv. Geolo-
gisk og Geografisk Institut, to direktører fra GEUS, samt et eksternt forskningskyndigt medlem
udpeget af Videnskabsministeriet. Desuden er lederen af Geologisk Museum tilforordnet chefkolle-
giet. GEUS varetager p.t. sekretariatsfunktionen og formandskabet for chefkollegiet.
I løbet af 2007 skal Geocenter København videreudvikles til Geocenter Danmark, der også omfat-
ter Geologisk Institut i Aarhus. Der skal udarbejdes en ny statut for Geocenter Danmark, der defi-
nerer et formaliseret samarbejde vedr. formål, arbejdsopgaver, ansvars- og rollefordeling mellem
de tre forskningsinstitutioner.
GEUS efter kommunalreformen
Med kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 vil GEUS få en ny central rolle indenfor
Vand- og Miljøforvaltningen. GEUS´ databasesystem indenfor boringer, grundvand, grundvands-
kvalitet og drikkevand, kaldet Jupiter, vil udgøre et fællesoffentligt internetbaseret grundlag for for-
valtningen i kommuner, regioner og Statens Miljøcentre inden for området. Data vil blive indlæst af
 
9
[Indholdsfortegnelse]
background image
de dataleverende enheder og vil kunne udtrækkes igen på tværs af de offentlige myndigheder
gennem Danmarks Miljøportal. Opgaven stiller nye krav til netbaseret service, drift af databaser og
kvalitetssikring af data.
I den gebyrfinansierede hydrogeologiske kortlægning vil GEUS få til opgave at sikre, at kortlæg-
ningen foregår på det bedst mulige metodiske grundlag, og at data kan lagres i databaser, der
bliver fælles for deltagerne. Endelig er det GEUS opgave at etablere standarder og rådgive Statens
Miljøcentre i forbindelse med opgaven, der løses i et tæt samarbejde med disse. Som led i kom-
munalreformen åbner GEUS en Afdeling for Grundvandskortlægning i Århus, der vil få disse opga-
ver som sit hovedarbejdsområde.
GEUS' økonomiske og personalemæssige rammer
Økonomisk ressource
GEUS forventes i 2007 at råde over en finanslovsbevilling på 131,7 mio. kr. I finanslovsbevillingen
indgår 5,2 mio. kr. overført fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til fællestiltag i
Geocentret, jævnfør Betænkning nr. 1308 om Geocenter. Chefkollegiet for Geocentret er beslut-
ningstager for bevillingens anvendelse. Der er således 126,5 mio. kr. af Finanslovsbevillingen på
131,7 mio. kr. til GEUS' disposition.
For at bringe årets drift i balance er der, udover finanslovsbevillingen, budgetteret med eksterne
indtægter på 159,8 mio. kr., som finansieres fra projektbevillinger og indtægtsdækket virksomhed..
Af de 159,8 mio. kr. mangler der per 1. december 2006 en nettoindtjening på 32,3 mio. kr., hvilket
er angivet som manglende indtjening i beskrivelsen af de enkelte programområder.
Fordelingen af basismidler på programområderne er sket ud fra en vurdering af de pålagte basis-
opgaver; opfyldelsen af de faglige målsætninger afhænger dermed også af, i hvor høj grad det
lykkes for programområderne at opnå denne yderligere indtjening.
Der budgetteres med en omsætning på 293,5 mio. kr. til rådighed for GEUS' aktiviteter i 2007,
eksklusiv de øremærkede 5,2 mio. kr. til Geocenterbevillingen. Den eksterne finansieringsgrad
forventes at blive ca. 53 %. I øvrigt henvises til resultatkontraktens afsnit 1.7 "Økonomiske og per-
sonalemæssige forudsætninger for resultatkontrakten".
Ved disponeringen af GEUS' ressource er det ­ i henhold til aftalen af 14. november 1994 mellem
regeringen og Grønlands Landsstyre, som er bekræftet i den nye råstofaftale af 8. januar 1998 ­
lagt til grund, at den forholdsmæssige andel af GEUS' finanslovsfinansierede aktiviteter, som ved-
rører Grønland, skal fastholdes. Det samlede planlagte finanslovsbaserede ressourceforbrug på
Grønlandsområdet i 2007 er på Finansloven angivet til 34,7 mio. kr. Ressourceforbruget er opgjort
på de enkelte programområder i Bilag 1.
Personaleressource
Det planlagte personaleforbrug for 2007 er ca. 300 brutto-årsværk og ligger lidt højere end de på
finanslovens opførte årsværk. Alle ressourceopgørelser i arbejdsprogrammet er angivet i brutto-
årsværk, svarende til 1924 timer pr. år (dvs. inklusive ferie, helligdage, pauser, m.m.).
 
10
[Indholdsfortegnelse]
background image
Miljøministeriets koncernmål 2007
Miljøministeriet har udarbejdet 4 koncernmål for 2007. GEUS er i væsentligt omfang involveret i
disse mål. Desuden støtter flere af GEUS' strategiske indsatsområder op om denne ministerielle
indsats. I nedenstående tabel er angivet med to krydser, at GEUS bidrager i væsentligt omfang til
alle fire koncernmåls opfyldelse.
 
.
Miljøministeriets koncernmål for 2007
GEUS' bidrag
1
Etablering af det "nye" Miljøministerium som en landsdækkende
organisation
XX
2
Fastholdelse af et solidt videngrundlag for miljøpolitikken
XX
3
Sammenkobling af det nationale og internationale natur- og miljøpo-
litiske arbejde
XX
4
Styrket vand- og naturindsats
XX
 
Organiseringen af GEUS' faglige arbejde
GEUS' faglige arbejde er i indeværende resultatkontraktperiode (2004­2007) tilrettelagt i 5 pro-
gramområder:
Programområde 1:
Databanker og formidling
Programområde 2:
Vandressource
Programområde 3:
Energiråstoffer
Programområde 4:
Mineralske råstoffer
Programområde 5:
Natur og miljø
Programområderne er valgt således, at det faglige interne projektsamarbejde på tværs af GEUS'
afdelingsstruktur søges fremmet mest muligt. Den økonomiske ressourcestyring på GEUS tilrette-
lægges med henblik på at fremme tværgående og multidisciplinært samarbejde. Desuden tilstræ-
bes det at nyttiggøre de geovidenskabelige specialister og det kostbare videnskabelige udstyr dér,
hvor der er behov for det. Arbejdet på hvert programområde ledes af et medlem af direktionen.
Af hensyn til de gældende aftaler på Grønlandsområdet er GEUS' planlagte ressourceforbrug på
de Grønlands relaterede opgaver samlet i Bilag 1.
 
11
[Indholdsfortegnelse]
background image
DEL II ­ FAGLIGE PROGRAMOMRÅDER
Programområde 1 ­ Databanker og formidling
Planlagt ressourceindsats for Programområde 1
Årsværksforbrug (antal)
64
Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug
6
Samlet omsætning (mio. kr.)
49,6
Heraf basismidler (mio. kr.)
42,3
Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %)
7,3 / 15
Heraf manglende indtjening pr. 1.12.2006 (mio. kr.)
1,9
Generelt om Programområde 1
Databanker på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet
Aktiviteterne på databankområdet skal bidrage til, at GEUS' datasamlinger opfylder relevans- og
kvalitetskrav, så de kan anvendes af potentielle interessenter, herunder i særlig grad af sektor-
myndigheder i Miljøministeriet, Transport- og Energiministeriet, Grønlands Hjemmestyre samt
kommuner og regioner. Derfor er det vigtigt at forbedre kendskabet til GEUS' databanker, at syn-
liggøre relevansen af data, at skabe tillid til datakvaliteten, samt at gøre adgangen til data bruger-
venlig. Udvikling af nye databaser skal ske metodisk, koordineret og standardiseret. Desuden skal
driften af de eksisterende systemer rationaliseres. Der er fokus på prioriteringen af, hvilke data og
prøver der er opbevaringsværdige, og hvilke der skal etableres IT-systemer for. Datamateriale,
som er lavt rangeret, bliver løbende kasseret eller reduceres til repræsentative samlinger.
Formidling
GEUS skal gennemføre en målrettet og lettilgængelig formidling af et bredt spektrum af geologisk
viden. GEUS' formidling skal kendes på høj kvalitet, relevans, aktualitet og åbenhed. Den geofagli-
ge viden, der genereres i GEUS, vil blive publiceret nationalt og internationalt i de tidsskrifter, hvor
der ­ afhængigt af målgruppe ­ opnås størst samfundsmæssig effekt. Dette mål omfatter både de
videnskabelige afhandlinger og faglige rapporter, artikler og notater, og den mere populærviden-
skabelige og generelle formidling. GEUS' udgivelser af geologiske og tematiske kort vil fortsat væ-
re højt prioriteret med henblik på anvendelse i erhvervsrelaterede aktiviteter og som værktøj i ad-
ministration og planlægning. Resultaterne af GEUS' aktiviteter vil i vidt omfang blive gjort tilgænge-
lige på Internettet.
Informationsteknologi
IT skal benyttes overalt i GEUS, hvor dette kan bidrage til øget effektivitet og kvalitet i opgaveløs-
ningen. Det gælder både faglige og administrative opgaver, herunder digital forvaltning og kommu-
nikation med eksterne samarbejdsparter. De geologisk-faglige systemer og databaser, der er nød-
vendige for GEUS' geofaglige opgaver, er både indholdsmæssigt og, i varierende grad, systemtek-
nisk forankret i de geologiske afdelinger, og deres drift og udbygning foretages i samarbejde mel-
lem de lokale og de centrale IT-medarbejdere. Disse sidstnævnte har tillige ansvaret for it-
 
13
[Indholdsfortegnelse]
background image
infrastrukturen og it-sikkerheden, for brugersupporten, for driften af de administrative IT-systemer,
inkl. systemerne omfattet af ministeriets fælles IT-strategi, og for at disse og de geologisk-faglige
systemer fungerer sammen.
GEUS' IT- og informationsafdeling vil i stigende omfang orientere sig mod en IT-udvikling, der styr-
ker det faglige samarbejde i Geocenter København/Danmark, bl.a. ved at udbygge 'Geocenternet-
tet'. Der forventes et stigende krav fra eksterne parter om adgang til data m.m. over nettet også
uden for GEUS' åbningstid; når det bliver aktuelt skal der findes løsninger der på én gang er tek-
nisk, organisatorisk og økonomisk mulige.
Forhold og forudsætninger af betydning for aktiviteterne i 2007
I 2006 har den helt store opgave på databankområdet været forberedelse til situationen på miljøda-
ta-området efter Kommunalreformen. GEUS har, i samarbejde med "Projekt kommunalreformens
forvaltningsgrundlag og digital forvaltning på miljøområdet" og amterne, lagt en meget stor indsats i
at sikre amternes data samt udvikle Jupiter-systemet til at kunne servicere de nye miljøforvaltnin-
ger i kommuner, regioner og Miljøcentre. Jupiter går fra primært at have været et internt GEUS-
system til at blive det fællesoffentlige databasesystem på grundvandsområdet. Det må forudses, at
der bliver en del arbejde i 2007 med at konsolidere denne indsats og idriftsætte systemerne samt
at etablere samarbejdet med de mange eksterne brugere. Et stort emne bliver også at tilpasse
Jupiter til et kommende fællesoffentligt brugerstyringssystem.
Denne store indsats i 2006 har medført at udviklingsaktiviteterne for en række andre systemer har
været meget begrænset. Der er derfor en række udskudte opgaver, primært vedrørende Samba-
databasen og databasen for feltdata, der skal gennemføres i 2007.
I 2007 går GEUS endvidere i gang med hovedindsatsen på to EU-projekter om etablering af meta-
databaser for henholdsvis geofysiske og hydrogeologiske data.
Delprogramområde ­ Databanker på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet
Generelt om delområdets aktiviteter
Databankfunktionerne på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet omfatter løbende dataregistrering
og behandling af data indberettet til GEUS på grundlag af lov- eller aftalebestemt indberetningspligt
eller data indsamlet i forbindelse med institutionens egne undersøgelser. Inden for det danske
område er GEUS fagdatacenter for olie- og gasdata vedr. undergrunden, for borings- og grund-
vandsdata, for jord- og forvitringsprofildata og for råstofgeologiske data. Desuden er GEUS det
nationale referencecenter for grundvand, jord og kystzonen i relation til det Europæiske Miljøagen-
tur. For Grønlands vedkommende modtager GEUS både mineral- og olierelaterede data. Udvalgte
borekerner fra mineralefterforskning opbevares dog af Råstofdirektoratet i et borekernearkiv i Kan-
gerlussuaq.
Strategiske aktiviteter
GEUS' data og kort på Internettet
GEUS anser det for vigtigt, at de geologiske data, som institutionen producerer, kan udnyttes af
befolkningen og andre interessenter. Dette forudsætter, at de geofaglige data er let tilgængelige.
GEUS har derfor igennem de seneste år arbejdet intensivt med at lægge data af almen interesse
på Internettet. Dette arbejde vil blive fortsat i 2007, hvor Jupiter-databasen skal tilpasses den kom-
mende Danmarks Miljøportal. Derudover vil der bliver arbejdet med at gøre en række ikke-
fortrolige olie/gas-relaterede data tilgængelige på Internettet.
 
 
14
[Indholdsfortegnelse]
background image
Strategisk indsatsområde nr. 1.1 ­ GEUS' data og kort på Internettet
Formål
At gøre de væsentligste af GEUS' data, der har almen interesse, tilgængelige for offentligheden
via Internettet for at opnå en bedre samfundsmæssig udnyttelse af de geologiske data, samt for
at opfylde kravene om åbenhed, formuleret i blandt andet Århuskonventionen og i regeringens
intentioner vedrørende digital forvaltning.
Koncernmål
· Koncernmål 1: Etablering af det "nye" Miljøministerium som en landsdækkende organisation
Aktiviteter i 2007
· Udvikling af faciliteter på GEUS' websider til præsentation af energirelaterede data og kort
· Idriftsættelse af Jupiter som fællesoffentlig database på grundvandsområdet
A.) Idriftsættelse af web-faciliteter til udtræk og indlæsning af data fra decentrale brugere i
miljøsektoren
B.) Integration af Jupiter med et nyt fællesoffentligt brugerstyringssystem
C.) Videreudvikling af faciliteter til dataudveksling med Miljøportalen
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
6,9
5,3
3,7
1,6
 
Øvrige aktiviteter
· Udvikling af programmel til støtte for dataindsamlingen ved feltarbejdet i Grønland.
· Skanning af borearkivet samt tilgængeliggørelse af dokumenterne på Internettet.
· Opgradering af Kortlægningsafdelingens GIS-database.
· Videreudvikling af databasen til støtte for Kontinentalsokkelprojektet.
· Udvikling af dataudvekslingsformater i regi af "Sektorstandardiseringsudvalget for miljødata"
(OIOXML-formater).
· Etablering af en fælles Geocenter server til lagring og tilgængeliggørelse af satellitdata.
· Videreudvikling af Gerda-databasen for landgeofysiske data og den geologiske modeldata-
base, så de understøtter gebyrkortlægningsopgaverne, vandrammedirektivopgaverne, m.v.
Delprogramområde ­ Formidling
Generelt om delområdets aktiviteter
Delprogramområdet skal sikre, at GEUS opfylder sine formidlingsforpligtelser over for offentlighe-
den om geologiske forhold i Danmark og Grønland gennem udgivelse i trykte og elektroniske me-
dier. Som den nationale geologiske undersøgelse er GEUS ansvarlig for formidlingen af kvalitets-
sikrede, relevante geovidenskabelige data og oplysninger til offentligheden.
 
 
 
 
15
[Indholdsfortegnelse]
background image
Strategiske aktiviteter
Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret
Den populærvidenskabelige formidling fra Geocentret skal bidrage til at forbedre befolkningens
viden om geovidenskabernes betydelige rolle for et samfunds udvikling. Desuden skal indsatsen
bidrage til at forbedre befolkningens kendskab til GEUS og Geocentrets virksomhed.
 
Strategisk indsatsområde nr. 1.2 ­ Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret
Formål
At øge kendskabet til og interessen for geovidenskaberne og deres betydning for samfundsudvik-
lingen, samt at forbedre offentlighedens viden om GEUS' og Geocentrets virke.
Aktiviteter i 2007
· Produktion og udsendelse af det fælles populærvidenskabelige Geocenterblad - GeoViden -
i trykt og elektronisk form.
· Udgivelse af folder om arktiske feltaktiviteter fra Geocenter København/Danmark.
· Udbygning af tilbud til skolerne på Geocentrets hjemmeside.
· Udformning af fælles faste tilbud til erhvervspraktikanter i Geocentret samt fælles afvikling af
populære foredrag og kulturnat.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
3,5
3,6
3,6
0,0
 
Øvrige aktiviteter
· Udgivelse af GEUS´ institutionsrapporter og Catalogue of Greenland Publications and Data.
· Udgivelse af 1) Nyhedsbrevene GHEXIS, MINEX og Vand & Data; 2) Tre numre i GEUS' bul-
letinserie: Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin.
· Daglig drift og implementering af materiale på GEUS´ hjemmeside (www.geus.dk).
· Opdatering og udvidelse af Viden om grundvand på GEUS´ hjemmeside.
· Udarbejdelse af markedsføringsmateriale.
· Deltagelse i Forskningens Døgn, Dansk Naturvidenskabsfestival, Kulturnat m.v.
· Bidrage til Miljøministeriets populærvidenskabelige blad "MiljøDanmark"
· Koordinering af Geologiens Dage i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen
· Udarbejdelse af geologisk udstilling i samarbejde med Aasiaat Museum i Grønland
Delprogramområde ­ Informationsteknologi
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i GEUS' geofaglige opgaver og økonomi, i samar-
bejde med Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning (CFK), og inden for rammerne af statens
overordnede IT-politikker og Miljøministeriets fælles IT-strategi, således at de teknologiske løsnin-
ger bedst muligt afbalancerer hensyn til stabilitet, robusthed, funktionalitet, sikkerhed og omkost-
ningsniveau. Aktiviteterne omfatter drift, vedligeholdelse, kapacitetsstyring og løbende teknologisk
 
16
[Indholdsfortegnelse]
background image
fornyelse af GEUS' centrale IT-installation og IT-netværk. Desuden omfatter arbejdet anskaffelse,
installation og administration af arbejdspladsudstyr (herunder hjemme- og mobile arbejdspladser)
med hensyn til standardprocedurer og -programmer og endelig justeringer, som sikrer at de gene-
relle IT-systemer og -løsninger fungerer optimalt sammen med de specielle systemer, der anven-
des i de geofaglige afdelinger. Arbejdet orienteres mod etablering og drift af IT-løsninger, der kan
styrke Geocentersamarbejdet generelt.
 
Øvrige aktiviteter
· Endelig implementering af anbefalingerne fra Rigsrevisionens IT-revisionsrapport 2006 og ind-
arbejdelse af de rutinemæssige kontroller. Arbejdet i ministeriets fælles IT-sikkerhedsudvalg
prioriteres højt.
· Fortsat server-konsolidering, ikke mindst ved hjælp af Vmware, med henblik på yderligere for-
enkling, stabilisering og billiggørelse af driften.
· Etablering af mulighed for sikker opkobling på GEUS' net fra bærbare GEUS-pc'er under rej-
se/ophold uden for GEUS.
· 'Reklamekampagne' for brugen af Citrix.
· Ny IT-håndbog på Intranettet som resultat af IT-afdelingens dokumentationsprojekt.
· Udvidelse af driftsstatus på intranettet med log-information, IT-politikker m.m.
· Hvis lagringskapaciteten i GEUS' Storage Area Network, EVA 5000, der med den benyttede
disktype er ca. 35 TB, i årets løb bliver fuldt udnyttet, skal der findes en mulighed for udvidel-
se, evt. flere servere koblet direkte på Storage Area Network.
 
 
17
[Indholdsfortegnelse]
background image
Programområde 2 ­ Vandressource
Planlagt ressourceindsats for Programområde 2
Årsværksforbrug (antal)
67
Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug
12
Samlet omsætning (mio. kr.)
51,0
Heraf basismidler (mio. kr.)
22,8
Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %)
28,2 / 55
Heraf manglende indtjening pr. 1.12.2006 (mio. kr.)
5,5
Generelt om Programområde 2
Grundvandsressourcen
For at sikre, at dansk drikkevandsforsyning fortsat kan baseres på rent grundvand, bliver der i dis-
se år udført om en omfattende kortlægning af arealer der er klassificeret som områder med særlige
drikkevandsinteressers og gennemført en zonering af disse drikkevandsområder baseret på sår-
barhed overfor forurening. Zoneringen er grundlaget for, at der kan laves indsatsplaner for de en-
kelte områder. Implementeringen af Vandrammedirektivet, Grundvandsdirektivet og Habitatdirekti-
vet indebærer, at vanddistriktmyndighederne skal varetage den integrerede forvaltning af hele
vandkredsløbet. Til brug for denne forvaltning arbejder GEUS, sammen med styrelser og Miljø-
centre på videreudvikling af Danmarksmodellen til en operationel geologisk-hydrologisk model for
vandområdedistrikterne. Der er behov for at udvikle metoder til at kvalitetssikre og bestemme usik-
kerhederne for tolkningen af de hydrostratigrafiske modeller og parametre der er grundlaget for de
hydrologiske strømningsmodeller, samt udvikle bedre metoder til at kalibrere de dynamiske, inte-
grerede overfladevands-grundvandsmodeller. Den fremtidige metodeudvikling foretages i et tæt
samspil med slutbrugerne.
På klimasiden er opgaven at belyse grundvandsressourcens udvikling kvantitativt såvel som kvali-
tativt i forhold til scenarier for den fremtidige klimaudvikling.
De kvartære aflejringer udgør væsentlige grundvandsmagasiner, men er også typisk dæklag for
disse magasiner. Af hensyn til grundvandsdannelsen og -kvaliteten i grundvandsmagasinerne er
det væsentligt, at opbygge yderligere viden om den komplekse strømning og stoftransport, der
finder sted i dæklag især af moræneler, morænesand og smeltevandsler.
Gebyrfinansieret grundvandskortlægning
Den gebyrfinansierede grundvandskortlægning blev iværksat i 1999 som opfølgning på Drikke-
vandsudvalgets betænkning og forliget om Vandmiljøplan II, og opgaven blev lagt i amterne. Kort-
lægningen skulle udgøre det geologiske grundlag for indsatsplanlægningen i områder med særlige
drikkevandsinteresser, samt i indvindingsområder til almene vandforsyninger uden for disse. Kort-
lægningen såvel som indsatsplanlægningen er gebyrfinansieret via et gebyr på vandindvindingstil-
ladelser. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet blev det formelle grundlag
for kortlægningen og den overordnede planlægning overført fra Vandforsyningsloven til Miljø-
målsloven, mens indsatsplanlægningen fortsat ligger i Vandforsyningsloven. Med kommunalrefor-
men overgår den gebyrfinansierede grundvandskortlægning til Miljøministeriet, der står for den
overordnede indsatsplanlægning, mens kommuner står for udmøntningen i form af lokale indsats-
 
18
[Indholdsfortegnelse]
background image
planer/handleplaner. Grundvandskortlægningen indgår fremover i statens opgaver som overordnet
Vanddistriktsmyndighed.
Der oprettes en Afdeling for Grundvandskortlægning placeret i Århus med blandt andet det formål,
at optimere arbejdet omkring model- og metodeudvikling på grundvandsområdet, at sikre ensarte-
de datastandarder, at sikre rationel kvalitetssikring og (gen)anvendelse af data samt at sikre råd-
givnings-kompetencer på ministerområdet, således at GEUS med sine samlede kompetencer kan
bistå Miljøministeriets Miljøcentre i opgaveløsningen.
Dybtliggende grundvandsmagasiner
Undersøgelser viser, at de dybtliggende grundvandsmagasiner udgør en betydelig drikkevands-
ressource i Danmark. Som led i bestræbelserne på at sikre rent drikkevand, er der derfor behov for
at identificere og detailkortlægge de dybtliggende grundvandsmagasiner og at fastlægge vandkva-
liteten, samt sårbarheden af disse. Nyere forskning viser eksempelvis at de begravede kvartære
dale øger sårbarheden af dybtliggende sandmagasiner. GEUS vil i samarbejde med universiteter
og vandforsyninger indsamle data og gennemføre kortlægninger samt udnytte den omfattende
geofysiske kortlægning der er gennemført som en del af den gebyrfinansierede kortlægning. Kort-
lægningen udføres endvidere som aktivitet under nationale forsknings- og udredningsprojekter.
Herudover arbejdes med borehulslogging, seismik, elektromagnetiske metoder, grundvandsmodel-
ler og datering til beskrivelse af ressourcens kvantitet og kvalitet.
Grundvandsbeskyttelse
For løbende at kunne vurdere kvaliteten af grundvandsressourcen er der behov for mere viden om,
hvilke påvirkninger og aktiviteter der er årsag til grundvandsforureningen og de langsigtede virk-
ninger heraf. Dette forudsætter blandt andet forskning i miljøfremmede stoffers transport og ned-
brydning og i metoder til kvantificering af nitrat- og fosfatomsætningen herunder udvikling af værk-
tøjer der kan anvendes i kommunerne til vurdering af et areals følsomhed. Der skal etableres bed-
re integrerede hydrogeologiske og geokemiske modeller hvori også stofomsætning og tilbagehol-
delse kan modelleres på forskellige skalaer. Tilvejebringelse af mere viden om grundvandets na-
turlige kemiske udvikling har særlig relevans i forbindelse med Grundvandsdirektivet, hvorunder
tidsmæssig og rumlig variation af en forurening skal fastsættes. På denne baggrund skal der udvik-
les forbedrede massebalancer for miljøfremmede stoffers skæbne i miljøet.
Den samlede viden om jordlagenes egenskaber og om omsætningen af pesticider skal, blandt
andet som led i Pesticidhandlingsplan 2003-2009 udmøntes i zoneringskoncepter, der kan anven-
des til beskyttelse af særligt pesiticidfølsomme arealer. Dette arbejde er afprøvet på sandjorde på
baggrund af resultaterne fra første del af KUPA-projektet (Koncept for Udpegning af Pesticidføl-
somme Arealer). Derudover udgør Varslingssystemet for pesticider et væsentligt værktøj i forbin-
delse med myndighedernes vurdering af, i hvilket omfang pesticider udvaskes. Varslingssystemet
kan videreudvikles til både at kunne omfatte andre anvendelser af pesticider til almindelig land-
brugsdrift og til at teste for andre stofgrupper (f.eks. hormoner, bakterier og medicinrester) samt til
at bruge i forbindelse med EU-godkendelse af aktivstoffer.
Der er behov for at udvikle biologiske sensorer, som kan vise, om grundvandsrelevante miljøfrem-
mede stoffer vil indgå i det mikrobiologiske kredsløb, så myndighederne kan fastlægge grænse-
værdier og administrationspraksis, herunder prioritering af oprydning af forurenede grunde. Det
forventes desuden, at GEUS i relation til et kommende EU-Jordrammedirektiv, skal kunne levere
data om baggrundsværdier og stoffers mobilitet i forhold til miljøet.
 
 
 
 
19
[Indholdsfortegnelse]
background image
Forhold og forudsætninger af betydning for aktiviteterne i 2007
Der forventes fortsat at være særlig fokus på den igangværende zoneringsindsats og implemente-
ringen af Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Vandmiljøplan III, ligesom programområdet
forventes at bidrage til implementeringen af det nyligt vedtagne Grundvandsdirektiv.
I forbindelse med Vandrammedirektivet skal vanddistriktsmyndigheden (Miljøministeren) opstille
overvågningprogrammer for at afgøre, om vandforekomsternes tilstand og udvikling matcher mil-
jømålene. Der vil i denne forbindelse være behov for ny viden og nye modeller for den danske
grundvandsressouce. I forhold til Grundvandsdirektivet forventes opgaver skal der opstilles såkald-
te tærskelværdier for et antal naturligt forekommende og miljøfremmede stoffer i grundvandet.
Temaerne for de igangværende EU-forskningsprogrammer for vandressource er orienteret mod
implementering af EU-direktiverne på området, og bidrager til videngrundlaget.
Den betydelige satsning på miljøteknologi og strategisk forskning indenfor vand med et innovativt
sigte, som fremgår af regeringens Redegørelse for Miljøteknologi, rummer betydelige muligheder
for GEUS deltagelse i vandforskning og i udnyttelse af opnåede forskningsresultater i miljøteknolo-
giske løsninger inden for vand, blandt andet ved deltagelse i Vandpartnerskaber.
Forudsætningen for at GEUS nationale aktiviteter indenfor grundvandsområdet bliver implemente-
ret afhænger af, at de statslige Miljøcentre, nye storkommuner og Regioner kommer godt fra start i
2007.
Delprogramområde ­ Grundvandsressourcen og hydrologi
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne skal sikre, at GEUS kan bidrage med videnbaseret rådgivning af de centrale myndig-
heder, Miljøcentre, kommuner og vandforsyninger i grundvandsspørgsmål, herunder anvendelse af
grundvandsmodeller som værktøj i miljøforvaltningen.
Aktiviteterne skal rettes mod at relevante grundvandsmagasiner og grundvandsforekomster kan
karakteriseres, og at udviklingen i grundvandets kvalitet og kvantitet kan overvåges som led i
vandmiljøplanens overvågningsprogram og overvågningsforpligtelserne i Miljømålsloven, jævnfør
Vandrammedirektivet og Grundvandsdirektivet.
Grundvandsovervågningen skal følge den generelle udvikling i grundvandsressourcens kvalitative
og kvantitative tilstand og vurdere, hvorvidt de nationale beskyttende tiltag har de tilsigtede virknin-
ger. Det gælder både nationale tiltag, og de tiltag, der iværksættes som led i indsatsprogrammerne
for vanddistrikterne.
Strategiske aktiviteter
Geologisk og hydrologisk modellering i vandressourceforvaltning
I hydrologisk modelleringsarbejde er det ofte et stort problem at skaffe tilstrækkelige data og viden
om et områdes geologiske og hydrologiske karakteristika. Der er derfor behov for at videreudvikle
metoder til at udnytte al eksisterende geologisk viden ­ også viden om usikkerhed ­ direkte i hy-
drologiske modeller. Der er behov for viden om vandstrømningerne og stofomsætningerne i de å-
nære områder og i vådområder for at kunne vurdere samspillet mellem overfladevand og grund-
vand for blandt andet ­ som led i Vandmiljøplan III, - at kunne vurdere og udpege de vådområder,
hvor der kan opnås størst nitratreduktion. Herudover er der behov for viden om nitrat som via
grundvand føres til fjorde.
I forbindelse med overvågningsforpligtigelserne er der behov for udvikling af metoder til optimering
af overvågningsprogrammer og den efterfølgende dataanalyse ved anvendelse af de hydrologiske
modeller. Grundvandsressourcens kvantitative og kvalitative udvikling og samspillet med overfla-
devand og vådområder skal vurderes i forhold til klimaændringerne og tilstanden af økosystemerne
 
20
[Indholdsfortegnelse]
background image
(jævnfør Vandrammedirektiv og Grundvandsdirektiv). I de kommende år skal der i forbindelse med
Grundvandsdirektivet fastsættes tærskelværdier for grundvandet blandt andet baseret på tilstan-
den i de afhængige økosystemer (f.eks. søer, vandløb, og fjorde). Resultater fra EU-projektet
BRIDGE i 2006 vil give metoder hertil i 2007.
Der er behov for at udvide de undersøgelser af klimatiske ændringer til at inkludere effekten af
indirekte konsekvenser af klimaændringer såsom havniveaustigninger, ændringer i arealanvendel-
se og skovareal samt vandbehov inklusiv markvanding. Det er ligeledes væsentligt at undersøge,
hvordan resultaterne fra klimamodellerne bedst udnyttes i en hydrologisk sammenhæng, hvordan
den naturlige klimatiske variabilitet inkluderes, hvordan usikkerheden på de hydrologiske forudsi-
gelser bestemmes, og hvad konsekvenserne af de hydrologiske ændringer bliver for forvaltningen
af vandressourcens kvalitet og kvantitet.
I forbindelse med Vandrammedirektivet er der behov for at integrere de hydrologiske og geologiske
modeller med f.eks. økonomiske modeller og habitatmodeller i vandressourceforvaltningen, samt
at involvere interessenter i modelleringsprocessen.
Strategisk indsatsområde nr. 2.1 ­ Geologisk og hydrologisk modellering i vandressource-
forvaltning
Formål
At tilvejebringe det forskningsmæssige fundament vedrørende integration af geologisk viden og
hydrologisk modellering som grundlag for rådgivning af centrale og decentrale myndigheder og
vandforsyninger.
Koncernmål
· Koncernmål 4: Styrket vand- og naturindsats
Aktiviteter i 2007
· Modellering af grundvandsressourcen i Danmark.
· Udvikling af metodikker til integration af overvågning og modellering (HarmoniCA)
· Bidrage til udvikling og anvendelsen af geologiske/geofysiske metoder i grundvandsefter-
forskningen i samarbejde med Århus Universitet
· Integreret og adaptiv vandressourceforvaltning (NeWater)
· Hydrogeologisk deltagelse i CLEAR projektet om sørestaurering.
· Hydrologiske effekter af klimaændringer. Effekten af afledte konsekvenser af klimaændringer
såsom havniveaustigning, ændringer i arealanvendelse og skovareal samt markvandings-
behov undersøges.
· Integreret planlægning og forvaltning af grundvandsbeskyttelsen i kommuner (Integreret
planlægning)
· Faglig koordinering af den landsdækkende zoneringsindsats, herunder støtte og rådgivning
til Miljøcentrene og deltagelse i ERFA-grupper om geofysik, modellering og indsatsplanlæg-
ning, samt koordinering og udvikling af fagrelevante kurser for Miljøcentre og rådgivere
· Udarbejdelse af årsprogram for GEUS' og Miljøcentrenes arbejde med gebyrkortlægningen
· Bistå Miljøcentrene med bygherrerådgivning i forbindelse med valg af rådgiver til løsning af
gebyrkortlægningsopgaver
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
7,4
5,3
1,2
4,1
 
21
[Indholdsfortegnelse]
background image
Øvrige Aktiviteter
· Løbende afholdelse af kurser og formidling for vandressourcemyndigheder.
· Løbende rådgivning for myndigheder og vandværker om geologisk og hydrogeologisk model-
lering.
· Udviklingsprojekter om samspillet mellem grundvand, overfladevand og vådområder. Indsat-
sens omfang afhænger af ekstern finansiering, bl.a. Vandmiljøplan III forskningspakken.
· Fastsætte nærmere retningslinier for gennemførelse af gebyrkortlægningen i samarbejde med
Miljøstyrelsen og Miljøcentrene.
· Vedligeholde og udvikle formater, standarder, og rapporteringskrav til data, således at data
sikres at passe til indlæsning i GEUS' databaser.
· Belyse grundvandets sammensætning og cirkulation i "De Grønne Skifre" (Broens Odde Led)
på Sydøst Bornholm bl.a. ved hjælp af isotop og vandkemiske analyser fra en ny 315 m dyb
boring.
· Borehulslogging i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter, samt ved rådgivnings-
projekter for vandforsyninger og andre interessenter.
· Udvikling af værktøj og metoder til opstilling af digitale hydrostratigrafiske modeller i 3D i sam-
arbejde med Miljøcentre, universiteter og rådgivere.
· Etablering af rådgivnings- og udviklingsprojekter vedrørende grundvandsressoucens respons
på klimatiske forandringer.
 
Tværgående strategisk indsatsområde nr. 2.2 ­ Hydrologiske modeller af dybtlig-
gende grundvandsmagasiner baseret på integrerede metoder
Aktiviteterne for de dybtliggende grundvandsmagasiner omfatter 3 emner: (1) Begravede dal-
systemer, der indeholder kvartære aflejringer ned til mere end 150 meters dybde og som kan inde-
holde flere grundvandsmagasiner. Der er behov for at udvikle bedre modeller af disse grund-
vandsmagasiner. (2) De neogene sandformationer i Jylland skal undersøges og beskrives ved
anvendelse af log-stratigrafi, biostratigrafi og højopløselig refleksions-seismik for at få bedre viden
om grundvandsforekomsternes størrelse og variationer. (3) Undersøgelserne af kalken som grund-
vandsmagasin fortsættes med særligt henblik på at forstå kalkens stratigrafi samt sprækkesyste-
mernes betydning for grundvandets strømningsforhold og fastlæggelse af saltvandsgrænsen i Se-
landien og Danien lagene.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22
[Indholdsfortegnelse]
background image
Tværgående strategisk indsatsområde nr. 2.2 ­ Hydrologiske modeller af dybtliggende
grundvandsmagasiner baseret på integrerede metoder
Formål
At frembringe ny geologisk viden og hydrologisk forståelse af udviklingen i grundvandskvaliteten i
de dybtliggende grundvandsmagasiner i begravede dale i prækvartæroverfladen, i neogene
sandsedimenter og i kalk med henblik på at sikre den danske drikkevandsforsyning.
Koncernmål
· Koncernmål 4: Styrket vand- og naturindsats
Aktiviteter i 2007
· Undersøgelse af begravede dale (opfølgning på BURVAL)
· Undersøgelse af de dybe miocene grundvandsmagasiner (MioMod)
· Undersøgelse af kalk som grundvandsmagasin
· Ph.d. projekt om Geologi og grundvand in begravede dale i samarbejde med Århus Universi-
tet
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
7,7
5,2
3,4
1,8
 
Øvrige Aktiviteter
· Borehulslogging for vandforsyninger og andre interessenter.
Delprogramområde ­ Grundvandsforurening og -beskyttelse
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne målrettes mod forskning og rådgivning om grundvandets strømnings- og kvalitetsfor-
hold, idet der særligt lægges vægt på at etablere bedre forståelse af samspillet mellem areal-
anvendelse, afstrømning og nedsivning, samt jordlagenes egenskaber og heterogenitetsforhold.
Forskningen vil derfor omfatte undersøgelser af strukturelle, hydrauliske, geokemiske og mikrobio-
logiske forhold for at kunne identificere de mest betydende processer. Der vil lægges særlig vægt
på at undersøge tilstedeværelse af pesticider, deres transport, omsætning og spredning. Desuden
skal der skabes yderligere geofagligt grundlag til udlægning af særlige beskyttelseszoner for
grundvandet. Derfor er der brug for at udvikle metoder til at fastlægge parametre til brug for model-
lering og risikovurdering af grundvandsforurening.
Strategiske aktiviteter
Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og omsætning i grundvandet
Aktiviteterne skal videreudvikle og styrke den tværfaglige forskning vedrørende transport og om-
sætning af miljøfremmede stoffer i det hydrologiske kredsløb. Udviklingen sker med henblik på at
gøre de hydrogeologiske/geokemiske modeller til operationelle værktøjer for myndighedernes zo-
neringsarbejde. Aktiviteterne skal også bidrage til at få mere viden om stoffernes skæbne i punkt-
kilder ­ især områder med særlige drikkevandsinteresser, og om stoffernes mobiliseringsevne
under forskellige geokemiske/mikrobiologiske betingelser.
 
 
23
[Indholdsfortegnelse]
background image
Strategisk indsatsområde nr. 2.3 ­ Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og
omsætning i grundvandet
Formål
At forbedre forståelsen af transport, mobilisering og omsætning af miljøfremmede stoffer i det
hydrologiske kredsløb, herunder udviklingen af hydrogeologiske/geokemiske modeller af rele-
vans for myndigheders zoneringsarbejde og for stoffers skæbne i punktkilder.
Koncernmål
· Koncernmål 4: Styrket vand- og naturindsats
Aktiviteter i 2007
· Fortsættelse af KUPA-projektet (Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer) inden
for Pesticidplan 2004-2009. Konceptet for sandede jorde er operationaliseret ved en målret-
tet indsats overfor myndigheder og vandforsyninger, samt ved gennemførelse af en række
demonstrationsprojekter. Konceptet søges kommercialiseret primært i forhold til de store
vandforsyninger. Den del af konceptet der vedrører lerede jorder søges fremmet ved inddra-
gelse af aktive eksterne parter blandt andet gennem et tæt samarbejde med Københavns
Energi. Også skalering af effektive hydrauliske parametre på lerjorde (HYPERJORD ­ Geo-
center projekt) indgår som en fortsættelse af KUPA-projektet.
· Deltagelse i EU projektet "Footprint" vedrørende udvikling af risikovurderingsværktøjer for
anvendelse af pesticider.
· Varslingssystemet for udvaskning af pesticider fortsættes og der vil fortsat blive fokuseret på
aspekter vedrørende stofprocesser og vandstrømning i opsprækkede jordtyper.
· Udarbejdelse af forklaringsmodeller for fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet. Fire
stofgrupper vil særligt være i fokus, heriblandt chloroformforurening, der også inddrager
aspekter om skovrejsning som grundvandsbeskyttelse. Overvågningsprogrammet for tids-
mæssig variation i chloroformdannelsen blev afsluttet i 2006. Næste fase vil fokusere på en
forståelse af de mikrobiologiske processer der fører til dannelsen af halogenerede kulbrinter.
· Arbejde med patentering af BAM nedbrydende bakterier og undersøgelse af om det er mu-
ligt at oprense BAM forurenede grunde, samt BAM forurenet vand, ved tilsætning af bakteri-
er i samarbejde med en række vandforsyninger.
· Videre udvikling af immunkemiske analyser og med udvikling af kvantitative molekylære tek-
nikker med henblik på vurdering af nedbrydningspotentialer i forurenede grundvandsmaga-
siner. Patenter på området vil blive anvendt i forbindelse med etablering af forskningssam-
arbejder på området.
· Klarlægge risikoen for forurening af grundvand og vandforsyninger med medicinrester og
hormonlignende stoffer ved udsivning af husholdningsspildevand fra nedsivningsanlæg.
· Udvikle forsknings- og undervisningssamarbejdet indenfor Geomikrobiologi-området
· Overvågning af grundvandets kvantitet, kvalitet og udvikling. Det nye koncept med en indika-
torrapport på nettet videreudvikles.
· Som led i Vandmiljøplan III vil transport og omsætning af næringsstofferne fosfat og nitrat
blive undersøgt.
Planlagt ressourceindsats (inkl. Varslingssystemet)
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
15,4
13,9
6,8
7,1
 
 
24
[Indholdsfortegnelse]
background image
Øvrige aktiviteter
· Forestå fagdatacenter opgaverne på grundvandsområdet i forbindelse med NOVANA (det Na-
tionale Overvågningsprogram for Vand og Natur).
· Deltagelse i udvalgsarbejder i EU-kommissions regi og i arbejdsgrupper under EuroGeoSur-
veys, bl.a. med henblik på udarbejdelse af et Jordrammedirektiv.
· Indgå i CREAM-projektet, der omhandler forståelsen af de fundamentale mekanismer, der sty-
rer mikroorganismers evne til at nedbryde miljøfremmede stoffer.
· Rådgivning af Miljøstyrelsen i spørgsmål vedrørende transport og omsætning af pesticider.
· Projektet til undersøgelse af udvaskning af glyphosat i forbindelse med dyrkning af juletræer
og pyntegrønt rapporteres primo 2007.
· Videre udbygning af tværfaglig gruppe vedrørende prøveudtagningsstrategi for geologiske
prøver og multivariant dataanalyse.
· Videreførelse af projektet "Vandressourceforskning I Vietnam" ­ Mobilisering af arsen og for-
holdet til dynamisk interaktion mellem grundvand og overfladevand i flodsletteaflejringer fra
Den Røde Flod. ­ GEUS, DHI og DTU. Danida-Enreca
· Løbende rådgivningsopgaver for Miljøcentre, kommuner, vandforsyninger og rådgivere vedrø-
rende næringsstoffernes skæbne i miljøet.
 
25
[Indholdsfortegnelse]
background image
Programområde 3 ­ Energiråstoffer
Planlagt ressourceindsats for Programområde 3
Årsværksforbrug (antal)
83
Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug
30
Samlet omsætning (mio. kr.)
122,7
Heraf basismidler (mio. kr.)
31,8
Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %)
90,9 / 74
Heraf manglende indtjening pr. 1.12.2006 (mio. kr.)
8,4
Generelt om Programområde 3
Kulbrinteressourcen i Nordsøen
Hovedparten af Danmarks olie- og gasressource findes i kalkfelter beliggende i den danske Cen-
tralgrav i Nordsøen, hvoraf størstedelen forekommer inden for Dansk Undergrunds Consortiums
licensområder. Det er samfundsmæssigt nødvendigt at opretholde et forskningsbaseret videnbe-
redskab, som kan være med til at sikre at disse felter kan producere i mange år fremover, og som
også kan bidrage til at der lokaliseres nye forekomster. Der skal gøres en speciel indsats for at få
en bedre forståelse og kortlægning af udbredelsen af olie i Nordsøkalken, herunder også en for-
ståelse af kalkens petroleumssystem.
Kulbrinteressourcen i Grønland
I det nordatlantiske område er der et fagligt overlap mellem de geologiske emner, der er i fokus
både i forbindelse med de tidlige faser af olieefterforskning ud for Grønland og i forbindelse med
spørgsmålet om eventuel sokkeludvidelse som følge af Danmarks ratifikation af FN's Havretskon-
vention ­ også omtalt som sokkelundersøgelserne eller Artikel 76-undersøgelserne. Aktiviteterne,
som er tæt koblet til Grønlands Hjemmestyres "Strategi for den fremtidige kulbrinteefterforskning",
skal bidrage til at tiltrække investeringer i efterforskning fra den internationale olieindustri. Det er af
stor vigtighed for den videre efterforskning, at der sideløbende etableres en geologisk og tektonisk
forståelse af det nordatlantiske område.
Der er specielt behov for fokus på vurderingen af efterforskningsmulighederne i de land- og hav-
områder i Grønland, som ud fra tilgængelige data, de miljømæssige forhold og teknologiske mulig-
heder kan give grundlag for kommercielle efterforskningsaktiviteter i den næste tiårsperiode. Vigti-
ge områder i disse undersøgelser er Vestgrønland mellem 63°N og 68°N og Disko-Nuussuaq om-
rådet. Opstilling af modeller for regional udbredelse af oliekildebjergarter er centrale for den videre
efterforskning. Der forventes også fornyet fokus på områder i Øst- og Nordøstgrønland i samarbej-
de med en række olieselskaber.
Artikel 76 undersøgelser
Til brug for kravsfremsættelsen i tilknytning til Havretskonventionens Artikel 76 skal der etableres
geologiske modeller for områder, hvorom der kun er en meget begrænset geologisk viden. Det er
derfor nødvendigt at indsamle omfattende seismiske data og anden geofysik samt at udføre geolo-
gisk prøvetagning i dybtvandsområder. Arbejdet er knyttet til fem områder ud for Grønland og Fæ-
røerne. Det forventes, at resultaterne af dette arbejde og det arbejde andre nationer udfører i om-
rådet, kan føre til justerede eller helt nye modeller for skorpeopbygning og tektonisk udvikling for
 
26
[Indholdsfortegnelse]
background image
dele af Nordatlanten og det Arktiske Ocean. Forståelse af f.eks. samspillet mellem vulkanisme og
sedimentation og studier af større strukturelementer kan blive meget væsentlige for argumentatio-
nen for eventuelle sokkeludvidelser.
Forhold og forudsætninger af særlig betydning for aktiviteterne i 2007
Den Statslige Enhed, som er oprettet i 2005 og som har en 20 % andel i alle nye licenser i det dan-
ske område, skal blandt andet trække på data og ekspertise fra GEUS, hvilket forventes at påvirke
aktiviteterne på programområdet i 2007. Programområdet vil tilstræbe at deltage i kommercielle
aktiviteter, fortrinsvis i områder i Nordsøen, hvor kalken er et potentielt efterforskningsområde,
samt i områder hvor licenser er tildelt i 6. udbudsrunde.
Delprogramområde ­ Energiråstoffer i Danmark
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne skal fastholde og udbygge forskning og rådgivning af relevans for efterforskning og
indvinding af olie og naturgas på dansk område. Der vil blive lagt særlig vægt på at få identificeret
in-place forekomster i "subtile" fælder i nærheden af de felter, der allerede er i produktion. Desu-
den vil der blive lagt vægt på at kunne yde rådgivning og data i forbindelse med efterforskning af
olie og naturgas på dansk område til de danske myndigheder.
Strategiske aktiviteter
Kulbrinteressourcen i kalken i Nordsøen
Aktiviteterne skal ­ som led i det rådgivningsmæssige myndighedsberedskab ­ bidrage til at be-
stemme størrelsen og udbredelsen af kulbrinteressourcen i kalken i Nordsøen. Aktiviteterne skal
som helhed forbedre kendskabet til kalkens petroleumssystem, herunder bedre forståelse af kul-
brintefordelingen, fluiddynamikken og fældemekanismerne.
 
Strategisk indsatsområde nr. 3.1 ­ Kulbrinteressourcen i kalken i Nordsøen
Formål
At styrke integrationen af relevante geologiske fagdiscipliner med henblik på at udpege potentiel-
le kulbrinteførende intervaller i kalken
Aktiviteter i 2007
· Integration af petrofysiske og stratigrafiske evalueringer og seismiske tolkninger i kalken i
den sydlige del af Central Graven
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
6,4
4,5
3,5
1,0
 
 
 
 
 
 
 
27
[Indholdsfortegnelse]
background image
Øvrige aktiviteter
· Rådgivning vedrørende selskabernes evalueringer samt boregodkendelser i eksisterende li-
censer.
· Rådgivning i tilknytning til Den Statslige Enhed.
· Rådgivning i forbindelse med feltudbygningsplaner og "åben dør"-ansøgninger.
· Målrettet markedsføring med fokus på kommercielle aktiviteter i hele Nordsøområdet.
Delprogramområde ­ Energiråstoffer i Grønland
Generelt om delområdets aktiviteter
Det overordnede mål for aktiviteterne er at tilvejebringe det nødvendige geovidenskabelige grund-
lag for at kunne foretage vurderinger af olie- gaspotentialet i udvalgte land- og havområder i Grøn-
land og herigennem bidrage til, at der på langt sigt kan etableres en produktion af kulbrinter. Som
led heri skal aktiviteterne ­ gennem ny viden om områderne ­ også bidrage til at fastholde og styr-
ke olieselskabernes efterforskningsinteresse.
Strategiske aktiviteter
Kulbrinteressourcen i Vestgrønland
Arbejdet med olie i Vestgrønland er tæt koblet med Grønlands Hjemmestyres kulbrintestrategi. Der
har især været fokus på området vest for Disko i forbindelse med en ny udbudsrunde ved udgan-
gen 2006 med en fase to i 2007. Der er fortsat behov for en direkte markedsføring over for oliein-
dustrien. Det videre faglige arbejde fokuserer stadig på petroleumssystemer og strukturel forståel-
se. Arbejdet vil i de kommende år gradvist blive rettet mod andre områder, især i Nordøst- og
Nordvestgrønland (Baffin Bugt).
 
Strategisk indsatsområde nr. 3.2 ­ Kulbrinteressourcen i Vestgrønland
Formål
At tiltrække investeringer fra den internationale industri til olieefterforskning i det centrale Vest-
grønland, primært ved at opstille og markedsføre fagligt velunderbyggede efterforskningsmodel-
ler. Arbejdet med olie i Vestgrønland er tæt koblet med "Kulbrintestrategi 2003 for Grønland",
som er tiltrådt af det grønlandske Hjemmestyre og den danske regering i juni 2003.
Aktiviteter i 2007
· Vurdering af ansøgninger fra Disko W licensrunden.
· Publikation af resultater fra de senere års projekter vedr. geofysisk tolkning, petroleumssy-
stemer og provenans
· Fortsat arbejde med havbundsstudier, herunder tolkning af data og prøver fra indsamlingen i
2003, 2004 og 2006 med en kompilation på GIS-form.
· Planlægning af nye projekter i andre dele af Vestgrønland, især i Baffin Bugten.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
3,1
8,8
6,8
2,0
 
 
28
[Indholdsfortegnelse]
background image
Andre strategiske og prioriterede aktiviteter
Som et resultat af Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention i 2004 vil dens Artikel 76 både i
2007 og de følgende år få stor betydning for programområdets arbejdsindsats.
GEUS' hidtidige indsats inden for emnet "Alternativ brug af undergrunden" (forrige resultatkontrakt)
vil fortsat udgøre en væsentlig del af aktiviteterne; aktiviteterne vil særligt være rettet mod geoter-
mi, Enhanced Oil Recovery (EOR) og CO2-lagring.
Strategiske aktiviteter
Artikel 76 undersøgelser
I medfør af Havretskonventionens Artikel 76 kan der gøres krav gældende ud over 200 sømil, så-
fremt særlige betingelser er opfyldt, herunder hvorvidt der er en naturlig forlængelse af landmas-
serne ud under havbunden, og at de sedimentære lag har en given mægtighed. De strategiske
aktiviteter skal undersøge, hvorvidt fem områder ­ som ligger henholdsvis nord og sydvest for
Færøerne, syd og nordøst for Grønland samt i det Arktiske Ocean nord for Grønland ­ opfylder
disse betingelser. Der skal opstilles geologiske modeller for de fem områder, som ikke i forvejen er
særligt godt undersøgt. Derfor skal der foretages omfattende geofysiske undersøgelser samt geo-
logisk prøvetagning.
 
Strategisk indsatsområde nr. 3.3 ­ Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelses-
områderne
Formål
At gennemføre de i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention nødvendige
undersøgelser i fem områder rundt om Færøerne og Grønland, hvor der potentielt kan gøres krav
gældende ud over 200 sømil.
Aktiviteter i 2007
· Dataindsamling nord og syd for Færøerne, omfattende både bathymetriske og seismiske da-
ta.
· Tolkning og processering af data fra seismiske stationer i Nordgrønland, samt hjemtagning
af disse stationer efter 3 år i felten.
· Tolkning af data indsamlet på isen nord for Grønland i foråret 2006 (i samarbejde med Ca-
nada)
· Tolkning af data indsamlet ud for hhv. Sydgrønland og Nordøstgrønland
· Planlægning og gennemførelse af et stort marint geofysisk og geologisk indsamlingsprogram
med Oden i det Arktiske Ocean i sommeren 2007 (med svenske samarbejdspartnere).
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
6,9
65,5
-0,7
66,2
 
 
 
 
 
 
29
[Indholdsfortegnelse]
background image
Andre prioriterede opgaver
Geotermi
Udnyttelse af geotermisk energi indgår i regeringens energiplan, Energi 21. I Danmarks under-
grund findes store mængder geotermisk energi, som kan være et alternativ i varmeforsyningen.
Geotermisk energi vil kunne udnyttes i nærheden af byer, hvorunder der findes egnede sandstens-
reservoirer. Der er i forbindelse hermed behov for opstilling af regionale og lokale reservoirmodel-
ler med henblik på efterforskning og produktion af geotermi. Det forventes at DONG i de kommen-
de år vil iværksætte en nærmere undersøgelse af forholdene ved udvalgte byområder, samt et
semiregionalt område omkring København, hvor GEUS leverer det geologiske input.
Desuden deltager GEUS i et europæisk samarbejde (ENGINE) initieret af EU, om øget udnyttelse
af de geotermiske ressourcer.
Geologisk Lagring af CO2
 
Arbejdet med at udvikle metoder til CO2-separation og efterfølgende geologisk lagring er i stigende
grad i fokus i EU og internationalt. På baggrund af en omfattende specialrapport fra IPCC (FN's
Klimapanel) i 2005 er der yderligere grund til at forvente at geologisk lagring vil komme til at bidra-
ge væsentligt til fremtidens CO2-reduktioner.
I Danmark vil CO2 kunne lagres i store mængder i dybtliggende saltvandsholdige sandlag på land
og CO2 vil sandsynligvis også kunne anvendes såvel som lagres i Nordsøens olie- og gasfelter. Et
pilotprojekt for CO2-lagring i et gammelt gaslager er igangsat nær Berlin og injektion af CO2 plan-
lægges i 2007. GEUS deltager i dette projekt som også støttes af industrien, samt i flere andre EU-
støttede projekter. I forbindelse med udvikling af forbedrede metoder for vurdering af lagringskapa-
citet, deltager GEUS som repræsentant for EU i en Task Force under den globale samarbejdsor-
ganisation Carbon Sequestration Leadership Forum ( www.CSLForum.org ).
GEUS indgår i et projekt vedrørende CO2-EOR ledet af Dong Energy. Projektet støttes af midler fra
Højteknologifonden. Det skal undersøge mulighederne for at pumpe CO2 fra kraftværker ned i olie-
reservoirer i Nordsøen. CO2 virker fortyndende på olie og får den til at flyde lettere mod produkti-
onsbrøndene. Herved kan man øge olie-indvindingsgraden samtidig med at CO2 opmagasineres i
undergrunden. Dette bidrager dels til en forøget olieindvinding fra de danske oliefelter, dels til ned-
bringelse af CO2 udslippet til atmosfæren. GEUS bidrager i projektet med mange års erfaring i
undersøgelse af reservoirbjergarter ud fra borekerner, og forskningen vil omfatte laboratorieunder-
søgelser af borekerner for at forudsige, hvordan et oliefelt vil reagere på nedpumpning af CO2.
GEUS' omfattende aktiviteter på CO2-området er nærmere beskrevet på www.geus.dk/co2 og
Seismologi
Den Seismologiske Tjeneste driver 4 permanente seismografstationer i Danmark og 4 i Grønland,
plus et antal midlertidige stationer i Danmark og Grønland, heraf en på Grønlands indlandsis. Tje-
nesten omfatter registrering af signaler fra jordskælv og eksplosioner og udnyttelse af disse signa-
ler i samarbejde med internationale seismologiske centre. Signaler opfanges fra alle dele af jorden,
og GEUS' arbejde indgår i den globale overvågning af jordskælv. Den seismologiske tjeneste giver
grundlag for information og rådgivning af myndigheder, virksomheder og borgere om seismologi,
specielt angående jordskælv.
For danske og grønlandske jordskælv indsamles data tillige fra nabolandene til beregning af positi-
on og størrelse. Et nyt spirende forskningsfelt er glaciale jordskælv, der formodes at være forårsa-
get af isens bevægelser over undergrunden. Den geografiske indkredsning af de glaciale jord-
skælv er forbedret i et pilotprojekt i Geocenter-samarbejdet og et feltprojekt i samarbejde med
amerikanske og spanske seismologer og danske geodæter er gennemført på Helheim-gletscheren
 
30
[Indholdsfortegnelse]
background image
i Østgrønland. I forbindelse med større ingeniørarbejder foretager Den Seismologiske Tjeneste
tillige bedømmelser af jordskælvsrisiko. Folketinget har tiltrådt, at Danmark er med i FN-aftalen om
forbud mod atomsprængninger (Comprehensive nuclear Test Ban Treaty, CTBT). GEUS er udpe-
get som National Myndighed for CTBT. Som dansk del af det globale net af kontrolstationer, base-
ret på seismologi og andre geofysiske målinger, er der 2 kontrolstationer i Grønland: 1 station for
infralyd i Qaanaaq og 1 seismograf i Kangerlussuaq.
 
31
[Indholdsfortegnelse]
background image
Programområde 4 ­ Mineralske råstoffer
Planlagt ressourceindsats for Programområde 4
Årsværksforbrug (antal)
53
Heraf ikke-disponerede årsværk
12
Samlet omsætning (mio. kr.)
45,8
Heraf basismidler (mio. kr.)
25,8
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
20,0 / 44
Heraf manglende indtjening pr. 1.12.2006 (mio. kr.)
12,4
Generelt om Programområde 4
Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland
Det er GEUS' opgave at sikre, at der er forskningsbaseret viden om Grønlands geologi og mineral-
ske råstoffer. Ved tilrettelæggelsen af aktiviteterne er både Råstofdirektoratets behov for viden og
industriens fokus taget i betragtning. Som faglige fokusområder er udpeget suprakrustalbælter og
intrusive komplekser med særligt mineralpotentiale, herunder kimberlitter og karbonatitter. For alle
grupper af forekomster skal der tilvejebringes en overordnet forståelse af de geologiske sammen-
hænge og bjergarternes dannelse og mineraliseringstyper, da denne viden er en forudsætning for,
at mineindustrien kan tilrettelægge strategier for deres målrettede mineralefterforskning.
Mineralske råstoffer i Grønland
Det overordnede mål for aktiviteterne er at gennemføre en ressourceevaluering for Grønland. Ind-
samling af nye og supplerende geodata vil blive prioriteret til de områder, hvor det vurderes, at der
er størst mulighed for at finde økonomiske forekomster i den kommende ti-års periode. På basis af
geologiske, geofysiske og geokemiske undersøgelser skal der udarbejdes mineraliseringsmodeller
for disse områder. Modellerne skal blandt andet bruges i markedsføringen af de grønlandske rå-
stoffer over for den internationale mineindustri. GEUS skal sikre at der er forskningsbaseret viden
til at understøtte industriens kommercielle efterforskningsaktiviteter. Derfor er det vigtigt, at GEUS
kan opretholde en bred faglig indsats for at kunne støtte aktiviteter der fremmer gennemførelsen af
Grønlands strategi på mineralområdet, herunder også moderne metoder til statistisk integration af
mange typer af data.
Mineralske råstoffer i Danmark
For de landbaserede, mineralske råstoffer videreføres etableringen af en national ressourceopgø-
relse i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og regionerne. Afhængig af omfanget af ekstern
finansiering gennemføres undersøgelser af udvalgte, specielle råstoffer. For de marine råstoffer vil
der være særligt fokus på indsamling af viden om råstoffernes beliggenhed, mængde og kvalitet,
med særligt sigte på at kunne udvikle metoder til bæredygtig indvinding af disse råstoffer. Der vil
blive opretholdt et geologisk videnberedskab for marine anlægsopgaver. Desuden søges den an-
vendelsesorienterede lermineralforskning fastholdt. Aktiviteterne er knyttet op til delprogramområ-
de - Kystzonen og maringeologi og det strategiske indsatsområde 5.1.
 
 
 
32
[Indholdsfortegnelse]
background image
Anvendt mineralogi
Dette tværgående indsatsområde omfatter aktiviteter inden for flere programområder, men er ad-
ministrativt forankret i Programområde 4, idet det i væsentligt omfang involverer programområdets
laboratorier og det geofaglige personales centrale kompetencer inden for mineralogi og kemi. Om-
rådet er baseret på ny og løbende udvikling af metoder til fysisk og kemisk karakterisering af mine-
ralkorn. Sådanne data kan være af stor betydning for provenansanalyse og dermed for geologiske
modeller og tilrettelæggelse af efterforskningsaktiviteter.
Forhold og forudsætninger af betydning for aktiviteterne i 2007
Arbejdet i Grønland sker i snævert samarbejde med Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre,
og i overensstemmelse med direktoratets mineralstrategi. Aktivitetsniveauet i Grønland er derfor
afstemt i forhold hertil og er desuden betinget af direktoratets støtte til udvalgte projekter.
Delprogramområde ­ Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne indgår som led i den grundlæggende geologiske udforskning af Grønlands meget
varierede og sammensatte geologiske opbygning, at afgrænse og karakterisere mineralise-
ringsprovinser og på basis heraf at fremme efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i
Grønland. Som faglige fokusområder er i første række udpeget arkæiske og proterozoiske
suprakrustalbælter samt intrusive komplekser med særligt mineralpotentiale, herunder kimberlitter
og karbonatitter. Aktiviteterne på delprogramområdet skal tilvejebringe en overordnet forståelse af
de geologiske sammenhænge, bjergarternes dannelse og mineraliseringstyper. Ved tilrettelæggel-
se af aktiviteterne vil industriens fokus samt Råstofdirektoratets behov for rådgivning og videnop-
bygning blive taget i betragtning.
Delprogramområdets strategiske aktiviteter udføres i tilknytning til de strategiske indsatsområder
4.1 og 4.2.
Øvrige aktiviteter
· Trykning af 1:100 000 kortet Paatuut, Vestgrønland.
· Trykning af 1:50 000 specialkort fra Paatuut, Vestgrønland.
· Rekompilering og trykning af 1:500 000 kortet Sydgrønland.
· Færdiggørelse og trykning af kortbladsbeskrivelse til 1:500 000 kortet Dove Bugt (Østgrøn-
land).
· Rådgivning af Ghanas Geologiske Undersøgelse (Geological Survey Department) som en del
af det EU finansierede Mining Sector Support Programme: Technical Assistance to the Geo-
logical Survey Department, Ghana. Fortsætter i 2008.
Delprogramområde ­ Mineralske råstoffer i Grønland
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne vil afspejle industriens fokus på ædelmetaller og diamanter og skal sikre, at der er et
tilstrækkeligt videnberedskab om Grønlands potentialer af disse råstoffer samt viden vedrørende
basismetaller og specialmetaller, industrimineraler, bloksten og skærver. Metaller og diamanter er
særligt knyttet til specifikke geologiske miljøer, som derfor vil indgå som særlige fokusområder.
 
33
[Indholdsfortegnelse]
background image
Blandt disse fokusområder indgår blandt andet arkæiske og proterozoiske suprakrustalbælter,
kimberlitter og karbonatitter samt intrusioner af Tertiær og Gardar alder. Undersøgelser i Vestgrøn-
land vil i særlig grad blive prioriteret.
Resultaterne skal gøres tilgængelige for den internationale mineindustri. Desuden skal delpro-
gramområdets aktiviteter bistå Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre med faglig rådgivning,
myndighedsbehandling og gennemførelse af målrettede projekter.
Strategiske aktiviteter
Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland
Undersøgelserne af de prækambriske suprakrustalbjergarter i Grønland har til formål at vurdere
mulighederne for at finde mineraliseringer af ædel- og basismetaller, og overordnet er aktiviteterne
et led i den løbende ressourceevaluering af Grønland. Undersøgelserne vil involvere geologisk
kortlægning og ressourcegeologiske undersøgelser, indsamling og anvendelse af geofysiske og
geokemiske data, samt organisering af eksisterende og nye data i relevante databaser.
 
Strategisk indsatsområde nr. 4.1 ­ Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland
Formål
· At ajourføre, detaljere og formidle viden om prækambriske suprakrustalbjergarter, som fin-
des i både Vest- og Østgrønland, og som kan rumme mineraliseringer af ædel- og basisme-
taller.
· At sammenstille og udbygge den eksisterende viden om prækambriske suprakrustaler og
deres ressourcer i de mest lovende områder og geologiske miljøer i Grønland.
Aktiviteter i 2007
· Geologisk kortlægning af 1:100 000 kortet Kapisillit, Øst for Nuuk. Feltarbejdet afsluttes i
2007.
· Udredning vedr. geologiske miljøer i suprakrustaler i Nuuk regionen med henblik på deres
mineraliseringsprocesser og potentiale (specielt guld).
· Aktiviteter vil hovedsageligt være fokuseret på Nuuk området, hvor et antal forskellige un-
dersøgelser med feltarbejde vil blive gennemført for at vurdere regionens guldpotentiale.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
2,9
8,4
6,8
1,6
 
Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland
Aktiviteterne skal belyse, hvorvidt der i udvalgte riftrelaterede magmatiske miljøer i Østgrønland og
det centrale Vestgrønland findes forekomster af basismetaller, ædelmetaller, specialmetaller og
diamanter. Aktiviteterne vil omfatte geologisk og ressourcegeologisk kortlægning samt geokemisk
og geofysisk kortlægning.
 
 
 
 
 
34
[Indholdsfortegnelse]
background image
Strategisk indsatsområde nr. 4.2 ­ Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland
Formål
At ajourføre og detaljere viden om udvalgte riftrelaterede magmatiske miljøer, som kan rumme
forekomster af basismetaller, ædelmetaller, specialmetaller og diamanter, med fokus på tertiære
intrusioner og lavaer i Østgrønland og centrale Vestgrønland; desuden er der fokus på forekom-
ster af kimberlit, lamproit og karbonatit.
Aktiviteter i 2007
· Trykning af 1:100 000 kortet Paatuut, Vestgrønland.
· Trykning af 1:50.000 specialkort fra Paatuut, Vestgrønland.
· Afslutning af undersøgelserne af kimberlitter i Pyramidefjeldområdet (Hutdiam ­ EU Marie
Curie finansieret)
· Afslutning af monografi om Maligat og Vaigat Formationerne (tertiære lavaer i Disko-
Nuussuaq området) med henblik på publikation i 2007
· Med støtte fra Grønlands Hjemmestyre påregnes fortsat en større undersøgelse af den
Vestgrønlandske kimberlitprovins i området syd for Sukkertoppen Iskappe, med henblik på
at fastlægge og karakterisere udvalgte grønlandske kimberlitprovinser.
· Med støtte fra Grønlands Hjemmestyre forventes ligeledes gennemført en nøjere undersø-
gelse af den i 2005 fundne nye karbonatitintrusion i Nuuk regionen samt af de kimberlitiske
gange der optræder i området.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
2,9
3,6
3,4
0,2
 
Øvrige aktiviteter
· Fortsættelse af Dynamic Greenland Mineral Occurrence Map som en web-facilitet. Den sy-
stematiske vurdering af potentialet for udvalgte mineralske ressourcer i Grønland fortsættes,
blandt andet i samarbejde med USGS/GSC og Råstofdirektoratet.
· Integrationsanalyse af geodata fokuserer i 2007 på forskellige geologiske miljøer i supra-
krustalbælter i Vestgrønland, men vil fortsat også omfatte modeller for mineralforekomster.
· Deltagelse i sagsbehandling vedrørende licenser til selskabers mineralefterforskning i Grøn-
land og markedsføring af de Grønlandske ressourcer i samarbejde med Råstofdirektoratet.
· Deltagelse i tilsyn i Nalunaq guldminen i Sydgrønland og Seqi olivinminen i Fiskefjord.
· Vedligeholdelse og udvikling af GimmeX systemet (Geoscience Information Management for
Mineral Exploration). Vægten vil hovedsagelig blive lagt på placeringen af metadata på Inter-
nettet.
Delprogramområde ­ Mineralske råstoffer i Danmark
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne skal tilvejebringe og formidle det geologiske og forvaltningsmæssige grundlag for
produktion og indvinding af mineralske råstoffer (sten, grus, sand, kalk, ler m.v.) på land og på
havområdet. Aktiviteterne omfatter blandt andet råstofkortlægning, maringeologisk dataindsamling
og andre geologiske undersøgelser. Videnopbygningen skal sikre, at de danske råstoffer kan an-
vendes optimalt og bæredygtigt i forhold til deres egenskaber og med mindst mulig miljøbelastning.
 
35
[Indholdsfortegnelse]
background image
Delprogramområdets aktiviteter og videnopbygning danner også grundlag for rådgivning af myn-
digheder, det private råstoferhverv, statsselskaber og rådgivende ingeniørfirmaer i sager, hvor der
kræves højt videnniveau eller specialudstyr/specialundersøgelser. GEUS er fagdatacenter for rå-
stofgeologi og har herigennem en tæt kontakt til erhvervet, regionerne og Ministeriets styrelser.
Strategiske aktiviteter
De strategiske aktiviteter er beskrevet under Programområde 5, Indsatsområde 5.1 ­ Maringeologi
i areal- og ressourceforvaltningen.
Øvrige aktiviteter
· Aktiviteterne med at opgøre råstofressourcen på landområdet fortsættes i samarbejde med
Skov- og Naturstyrelsen og regionerne.
· Løbende undersøgelse og kortlægning af danske råstoffer som moler, bentonit, teglværksler,
tungsand, sand og grus og kalk i samarbejde med kommuner og råstofproducenter.
· Forskning i lers egenskaber i relation til beton og cement. Fortsatte forsøg på markedsføring
af lermineralpatent.
· Medvirken ved planlægning af retningslinierne af den fremtidige råstofkortlægning på land og
hav (med Skov- og Naturstyrelsen).
Andre strategiske og prioriterede aktiviteter
Anvendt mineralogi
Der er udviklet nye metoder til hurtig karakterisering af mineralselskaber på basis af deres indhold
af sporelementer og isotopsammensætning. Disse teknikker kan udvikles videre til brug for be-
stemmelse af blandt andet mineralkorns vandringsveje (provenansanalyse), for herigennem at få
kendskab til eksempelvis dannelsesmekanismer for sandstensreservoirer for hydrocarboner, til at
spore mineralforekomster eller til at belyse nutidige kystprocesser. Denne strategiske satsning
udføres som en række aktiviteter på tværs af programområderne.
 
Tværgående strategisk indsatsområde nr. 4.3 ­ Anvendt mineralogi
Formål
At løse samfundsrelevante problemstillinger inden for olie- og mineralefterforskning og miljøgeo-
logi ved at kombinere en tværfaglig mineralogisk og mineralkemisk ekspertise med en række
centrale instrumenter i GEUS' instrumentpark. Det er desuden hensigten at bringe GEUS forsk-
ningsmæssigt i front inden for området fysisk og kemisk karakterisering af mineralselskaber i
sedimentære bjergarter.
Aktiviteter i 2007
· Afslutning af provenansstudier i forbindelse med studier af Reservoirsandsten i Vestgrøn-
land (Råstofdirektoratet).
· Gennemførelse af et studie af provenans i sandsten i 4 nye boringer fra Færø-området ud
fra analogistudier af sandsten fra Østgrønland og andre boringer i Færø-Shetland området
(Sindri)
· Fortsættelse af kortlægning af de processer, der danner titanmalm samt lokalisering af se-
dimentære titanmalme.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
0,8
3,0
2,8
0,2
 
36
[Indholdsfortegnelse]
background image
Programområde 5 ­ Natur og miljø
Planlagt ressourceindsats for Programområde 5
Årsværksforbrug (antal)
33
Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug
8
Samlet omsætning (mio. kr.)
24,4
Heraf basismidler (mio. kr.)
11,2
Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %)
13,2 / 54
Heraf manglende indtjening pr. 1.12.2006 (mio. kr.)
4,1
Generelt om Programområde 5
Kystzonen og maringeologi
En betydelig del af maringeologien omfatter råstofkortlægning af havbunden samt undersøgelser af
råstofindvindingens følgevirkninger på havbund og marine habitater. Som videncenter skal GEUS
sikre, at der bliver gennemført relevant forskning inden for maringeologi og af forhold i tilknytning til
kystzonen samt sikre, at forskningsresultaterne kan nyttiggøres af danske og grønlandske myndig-
heder til regulering af råstofindvinding og til beskyttelse af det marine miljø. Denne videnopbygning
skal bl.a. gøre det muligt at foretage en integreret kystzoneforvaltning. De maringeologiske opga-
ver omfatter også monitering ved større anlægsopgaver, vurdering af "geohazards" i forbindelse
med olieindvinding, udvikling af koncept for kortlægning af marine habitater samt vurderinger af
udvalgte områders følsomhed overfor olieforureninger af havbund og kyster.
Klimaændringer og deres effekter
Den nordatlantiske region ­ særligt den grønlandske indlandsis og cirkulationsmønsteret af hav-
strømmene i Nordatlanten ­ spiller en afgørende rolle i forbindelse med vurderinger af klimaæn-
dringerne og deres mulige effekter på naturen og miljøet i Nordvesteuropa. Danmark er i medfør af
rigsfællesskabet en naturlig aktør i opbygningen af et videnberedskab på området. GEUS skal
derfor forestå etablering og drift af overvågningen af Indlandsisen for at vurdere ændringer i smelt-
ning og massebalance. Viden og databaser fra GEUS' mangeårige glaciologiske forskning indgår i
sådanne undersøgelser, ligesom de udgør grundlaget for en anvendelse af de grønlandske ismas-
ser til vandkraft og is-eksport. Desuden vil GEUS deltage i det internationale forskningssamarbejde
om det nordatlantiske marine cirkulationssystem. Studier af de klima- og landskabsprocesser, der
har direkte betydning for nutidens klimaændringer indgår også i området.
Geologisk kortlægning og landskaber
Geologiske kort danner grundlag for regulering og udnyttelse af naturressourcer samt ved en ræk-
ke praktiske opgaver f.eks. inden for bygge- og anlægsprojekter, skovrejsning og naturgenopret-
ning, -beskyttelse og -fredning. Desuden bruges geologiske kort i stigende grad af decentrale myn-
digheder i forbindelse med grundvandszonering, idet de glaciale aflejringers egenskaber, dannel-
se, sprækker og stratigrafi indgår i vurderinger af grundvandsbeskyttelsen. Den klassiske geologi-
ske kortlægning og de nye gebyrfinansierede kortlægningsaktiviteter vil sammen blive videreudvik-
let. Programområdets kortlægningsaktiviteter koordineres med de administrative myndigheders
behov.
 
 
37
[Indholdsfortegnelse]
background image
Til brug for forvaltning af direktiver er der behov for yderligere forskning til belysning af landskaber-
nes og vegetationens udvikling set over længere tidsperioder, således at viden om den naturlige
tilstand kan etableres. Forskningsopgaverne vil fokusere på den kvartærgeologiske kortlægning,
udarbejdelse af tematiske kort og analoge og digitale geologiske modeller samt videnopbygning
om landskabsudvikling og palæoøkologi.
Forhold og forudsætninger af betydning for aktiviteterne i 2007
Arbejdet inden for programområdet prioriteres og udføres i samarbejde med Skov- og Naturstyrel-
sen, Miljøstyrelsen og med grønlandske myndigheder. Aktiviteterne er blandt andet afpasset afta-
len mellem Skov- og Naturstyrelsen og GEUS om de maringeologiske undersøgelser på dansk
havområde. Gennemførelsen af de omkostningstunge feltopgaver inden for maringeologi i Nordat-
lanten og på den grønlandske indlandsis er helt afhængig af ekstern finansiering.
Delprogramområde ­ Kystzonen og maringeologi
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne under Programområde 4, delprogramområde Mineralske råstoffer i Danmark, koordi-
neres sammen med aktiviteterne i dette delprogram, da opgaverne løses integreret, selvom de har
forskelligt formål. Aktiviteterne for begge delprogramområderne indgår i det strategiske indsatsom-
råde 5.1. Aktiviteterne sigter på at udvikle metoder til beskrivelse af geologiske og morfologiske
forhold i kystzonen, som kan danne grundlag for forvaltning af denne.
Strategiske aktiviteter
Maringeologi i areal- og ressourceforvaltning
Aktiviteterne skal sikre, at der kan foretages vurderinger af havbunden, eksempelvis VVM-
undersøgelser af kommende råstofområder og vurderinger af eksisterende råstofområder eller
vurderinger ved anden ændret anvendelse. Derfor er der behov for at udvikle metoder og klassifi-
kationer af havbundens sedimenter, råstofforhold, relationer til biologiske forhold, geohabitater og
miljøændringer. GEUS arbejde med identifikation af marine landskaber på havbunden og udvikling
af koncept for beskrivelse og kortlægning af landskaberne i EU-projektet BALANCE er således
med til at udvikle værktøjer til arealorienteret og økosystembaseret forvaltning af havet, hvor for-
skellige interesser afvejes. Indsatsen i forhold til den økosystembaserede forvaltning kræver, at der
ud over geologi inddrages kompetencer fra samarbejdspartnere indenfor biologi, hydrografi m.fl.,
hvilket blandt andet sker i BALANCE-projektet og i MARINET-samarbejdet hvor GEUS forestår
ledelsen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
38
[Indholdsfortegnelse]
background image
Strategisk indsatsområde nr. 5.1 ­ Maringeologi i areal- og ressourceforvaltning
Formål
At etablere metoder til beskrivelse og klassifikation af havbundens sedimentsammensætning og
relationerne til naturlige biologiske forhold, geohabitaterne, miljøændringer og konsekvenser af
ændret arealanvendelse, herunder råstofindvinding.
Koncernmål
· Koncernmål 4: Styrket vand- og naturindsats
Aktiviteter i 2007
· Kompilering af nye og gamle havbundsdata bl.a. i Nordsøen
· Metodeudvikling for kortlægning af geohabitater videreføres bl.a. i EU-projektet BALANCE i
samarbejde med Skov­ og Naturstyrelsen.
· Videreførelse af arbejdet med en samlet ressourceopgørelse for havbundens sand og grus.
· Koordinering af nationale marine aktiviteter gennem MariNet, herunder habitatskortlægning.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
2,3
2,5
1,7
0,8
 
Øvrige aktiviteter
· Nationalt referencecenter for integreret kystzone og naturkatastrofer for Miljøagenturet.
· Undersøgelse af Danmarks kystnære havmiljø gennem de sidste 9000 år (forskningsrådspro-
jekter).
· Undersøgelse af sedimenttransport på havbunden ved Nordbornholm (projekt: Bathy-sed).
· Geologisk kortlægning af havbunden på lokaliteter i udlandet.
· Medvirke ved planlægning af en ny råstofkortlægning på havet sammen med Skov­ og Natur-
styrelsen.
· Medvirke i Skov­ og Naturstyrelsens arbejdsgruppe angående Vejdirektoratets råstofbehov
fra havet.
· Udarbejdelse af en vejledning for indberetning af råstofdata til GEUS (sammen med Skov­ og
Naturstyrelsen)
Delprogramområde ­ Klimaændringer og deres effekter
Generelt om delområdets aktiviteter
Delprogramområdet bidrager til den nationale og internationale klimaforskning. Undersøgelserne
omfatter studier og overvågning af iskapper i Grønland, hvor der arbejdes på at øge forståelsen af
afsmeltning, massebalance og isdynamik. De internationale forskningsaktiviteter omfatter herud-
over studier omkring havstrømmes cirkulationsmønstre gennem tiden, samt deres relation til klima
og isdække.
 
 
 
 
39
[Indholdsfortegnelse]
background image
Strategiske aktiviteter
Klimaforandringer Overvågning og effekter
GEUS skal indenfor de næste 4 år etablere en overvågning af Grønlands indlandsis, omfattende
de isdynamiske forhold, afsmeltningsserier og modellering.
 
Strategisk indsatsområde nr. 5.2 ­ Klimaforandringer Overvågning og effekter
Formål
At etablere en overvågning af Grønlands indlandsis' massebalance på basis af feltdata integreret
med satellitbaserede højdemålinger, for at få bedre forståelse af indlandsisens samspil med det
globale og arktiske miljø og dens klimafølsomhed. Desuden er det målet at medvirke til udarbej-
delse af forslag til overvågning af effekter af klimaforandringer.
Koncernmål
· Koncernmål 2: Fastholdelse af et solidt videngrundlag for miljøpolitikken
· Koncernmål 3: Sammenkobling af det nationale og internationale natur- og miljøpolitiske
arbejde
Aktiviteter i 2007
· Starte etableringen af overvågningen af Indlandsisen ved bl.a. at opstille en målestations-
transekt og påbegynde udvikling af programmer til bedømmelse af isflydning.
· Registrering af tidsserier m.v. fra overvågning af indlandsisen.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
9,3
8,0
2,8
5,2
 
Øvrige aktiviteter
· Færdigbehandling af data fra EU-projekter i Nordatlanten og Caribien, PACLIVA og
EUROSTRATAFORM: Sedimentologi og fossilindhold anvendes til at beskrive de palæo-
oceanografiske forhold og fortidens klimaudvikling. Desuden vil der være et Galathea-togt i
Caribien i 2007.
· Davis Strædet: Undersøgelser af oceanografiske ændringer i relation til fortidige klimaforan-
dringer i Davis Strædet, Vestgrønland.
Delprogramområde ­ Geologisk kortlægning og landskaber
Generelt om delområdets aktiviteter
Delprogramområdet skal udføre regional og lokal jordartskortlægning i Danmark, herunder udvikle
forbedrede kortlægnings- og beskrivelsesmetoder samt gøre data tilgængelige på elektroniske
medier. Desuden udføres forskning inden for landskabsudvikling og palæoøkologi.
Strategiske aktiviteter
Kvartærgeologisk kortlægning
De geologiske overfladekort ­ jordartskortene ­ anvendes i stigende omfang af myndighederne i
forbindelse med opgaver om grundvandsbeskyttelse og -zonering, jordforurening, fredning, brak-
 
40
[Indholdsfortegnelse]
background image
lægning, skovrejsning og behandling af vådbundsarealer, planlægning af vejføringer og byggeri.
Kortdata digitaliseres og udgives på CD-ROM for at gøre kortene brugervenlige.
 
Strategisk indsatsområde nr. 5.3 ­ Kvartærgeologisk kortlægning
Formål
Forsættelse af anden fase af i alt tre faser til færdiggørelse af den geologiske over-
fladekortlægning af Danmark (1:25 000).
Aktiviteter i 2007
· Kortlægning i felten, digitalisering og fremstilling af kortblad Nykøbing Falster i skala1:25
000; trykning i skala 1:50 000.
· Udarbejdelse af kortbladsbeskrivelse til Thisted, Skjern og Sakskøbing kortbladene.
· Kortlægning af områder på Lolland, Falster og Mors.
· Opdatering af digitale geologiske kort.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
1,3
1,1
1,1
0,0
 
Øvrige aktiviteter
· Færdiggøre geomorfologisk kort over Danmark i skala 1:50 000.
· Rapportering vedrørende kortlægning af radon og børnecancer.
· Publicering af resultaterne af Sarup Sø undersøgelsen om udvikling af natur- og kulturland-
skabet inden for Postglacial tid.
· Monitering af naturskov i Draved og Løvenholm.
· Udarbejdelse af metoder til registrering og beskyttelse af naturmæssigt særlige værdifulde
skove (for Skov- og Naturstyrelsen).
· Undersøgelse af klimaets betydning for europæiske skoves udvikling (European Science
Foundation - DEGVEC).
· Nationalt referencecenter for jord i relation til EU's Miljøagentur (EEA).
· Koordinering og færdiggørelse af EU forskningsprogrammet Stressoil om in-situ oprensning af
jord karakteriseret ved at være opsprækket, have lav permeabilitet og som er forurenet med
None Aquasious Phase Liquid (NAPL).
· Overvågning af Ilulissat området i forbindelse med udpegning til UNESCO Verdensarvområ-
de.
· Udvikling af geologiske korttyper ­ og metoder til anvendelse i gebyrkortlægningen.
· Udarbejdelse af et landsdækkende kort over værdifulde geologiske områder (for Skov­ og
Naturstyrelsen)
· Udarbejdelse af bogen "Geologisk set ­ Den sjællandske øgruppe", sammen med Geocenter-
partnerne og Skov- og Naturstyrelsen
· Analyse af behov for undersøgelser af skov- og landskabsudviklingen fra istidens slutning til
påvirkningen af landbruget, herunder urskovens palæoøkologi, med modellering og state-of-
the-art belysning (sammen med Skov­ og Naturstyrelsen).
 
41
[Indholdsfortegnelse]
background image
Internationale rådgivningsopgaver
Planlagt ressourceindsats for internationale rådgivningsopgaver
(indgår i de respektive programområders ressourceopgørelse)
Årsværksforbrug (antal)
6,7
Samlet omsætning (mio. kr.)
8,4
Heraf basismidler (mio. kr.)
2,9
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
5,5 / 65
 
Hovedindsatsen i dette særlige indsatsområde er rettet mod løsning af opgaver i udviklingslande
finansieret af danske, nordiske og europæiske donororganisationer, samt Verdensbanken (danske
"trust fund"-midler). Det er målet at have aktiviteter på alle programområder og at etablere længe-
revarende indsatser, der kan føre til et forskningsmæssigt samarbejde. Strategierne for de enkelte
programområder er beskrevet i rapporten " GEUS' strategier - grundlag for resultatkontrakt 2004-
2007.
Aktiviteter knyttet til programområde 2 ­ Vandressource
Danmark satser bl.a. på vandområdet i bistandsprogrammerne. GEUS kan bidrage til forvaltnings-
og forskningsopbygning og herved til løsning af nogle af bistandslandenes vandproblemer.
Projekter under udførelse i 2007
· Vietnam. Videreførelse af projektet "Vandressourceforskning I Vietnam" ­ Mobilisering af ar-
sen og forholdet til dynamisk interaktion mellem grundvand og overfladevand i flodsletteaflej-
ringer fra Den Røde Flod. ­ GEUS, DHI og DTU. Danida-Enreca
· ASEM Waternet. Hovedformålet med ASEM Waternet platformen er at bidrage til opfyldelse af
forpligtigelserne i EU's Vandinitiativ og i 2015-målene primært vedrørende bæredygtig udnyt-
telse og adgang til sikkert drikkevand, samt skabelse af globalt partnerskab for udvikling og
bæredygtig udvikling. ASEM Waternet platformen mobiliserer ekspertise fra forskningsinstitut-
ter og organisationer med ansvar for vandforvaltning i 18 ASEM (Asia-Europe Meetings) part-
ner lande med henblik på deling af ny viden og forskningsresultater indenfor vandressource
forvaltning.
Aktiviteter knyttet til programområde 3 ­ Energiråstoffer
GEUS' ekspertise vedr. kulbrinteefterforskning søges udnyttet til bl.a. institutionel kapacitetsopbyg-
ning i udviklingslande på basis af institutionens erfaring med kortlægning, vurdering og markedsfø-
ring af kulbrinteressourcen.
Projekter under udførelse i 2007
· Vietnam. Integreret analyse og modellering af geologiske bassiner i Vietnam med en vurde-
ring af deres kulbrintepotentiale, fase 2. Danida-Enreca.
· Sydøstasien. Institutionel kapacitetsopbygning i CCOP lande (Coordinating Committee for
Geoscience Programmes in East and Southeast Asia), fase I. Danida.
· Uganda. Behovsvurdering og kapacitetsopbygning til etablering af en geologisk og petroke-
misk laboratoriefacilitet. UNDP.
 
42
[Indholdsfortegnelse]
background image
Aktiviteter knyttet til programområde 4 ­ Mineralske råstoffer
GEUS' kernekompetencer inden for geologisk kortlægning, mineralefterforskning, databankfunkti-
oner og myndighedsopgaver, især baseret på erfaringer fra Grønland søges nyttiggjort i udviklings-
lande.
Projekter under udførelse i 2007
· Ghana. Opbygning af kvalitetskontrol i Ghana Airborne Geophysical Survey. European Devel-
opment Fund.
· Ghana. Institutionel kapacitetsopbygning og træning af Ghana Geological Survey Department.
European Development Fund.
· Tanzania. Socioøkonomiske og miljømæssige effekter af små-skala minedrift. Brydning og
udvinding af guld i Tanzania. Geocenterbevilling.
· Filippinerne. Undervisning af small-scale miners og lokale læger i sikker omgang med kviksølv
under ekstrahering af guld. GEUS og Verdensbanken i Manila.
· Uganda. Brug af kviksølvholdige sæber i Uganda ­ hvordan bekæmper man det? Nordisk Mi-
nisterråd
Aktiviteter knyttet til programområde 5 ­ Natur og miljø
GEUS' kompetencer indenfor især kystzonen nyttiggøres i internationale rådgivningsopgaver.
Projekter under udførelse i 2007
· Kenya. Kortlægning af påvirkningszone af Kenyas kystzone fra en ny tsunami. UNDP.
 
43
[Indholdsfortegnelse]
background image
Resultatindikatorer og måltal
 
Resultatindikatorer
Måltal for 2007 Note
Langsigtet viden-
opbygning
Videnskabelige artikler i internationale
tidsskrifter/ publikationer
74
1
 
Videnskabelige artikler /udgivelser i egne serier
22
2
 
Videnskabelige publikationer i øvrigt
14
3
 
Konferencebidrag med abstract
102
4
Løbende faglig opgave-
løsning, rådgivning og
formidling
Rapporter ­ offentligt tilgængelige
84
5
 
Rapporter ­ fortrolige
29
 
 
GEUS ­ notater
55
6
 
Generel og populærvidenskabelig formidling
55
7
 
Besøg på GEUS' hjemmeside (x 1.000/år)
425
8
Forskeruddannelse
Forsknings-, samarbejds- og adjungerede
professorer
5
 
 
Ph.d. ­ grader med GEUS ­ vejleder
4
 
 
Ph.d. ­ studerende med GEUS ­ vejleder
12
 
 
Noter
1. Internationale tidsskrifter eller publikationer med referee.
2. Udgivelser i egne serier omfatter bl.a.: Bulletins, Report of Survey Activities (RoSa), geologi-
ske kort og kortbladsbeskrivelser samt tematiske kort og kortbeskrivelser. Alle udgivelser
med referee.
3. Omfatter også bidrag til bøger
4. Konferencebidrag omfatter foredrag og posters.
5. GEUS' rapportserie samt andre rapporter.
6. Nummererede serie af notater; nogle notater er fortrolige.
7. Opgørelsen omfatter: Artikler i diverse tidsskrifter (bl.a. Geoviden), GEUS' nyhedsbreve
(GHEXIS, MINEX; Vand og Data o.l.), foredrag samt udstillinger, workshops og seminarer.
8. Web-statistikken er fra slutningen af 2004 opgjort på en ny måde der gør det vanskeligt at
sammenligne de oprindelige mål med det faktiske antal besøg. Generelt er antallet af besøg
på GEUS´ hjemmeside steget kraftigt specielt i 2005. Besøgstal 2004: 610.347, 2005:
1.096.542, og de første ni måneder af 2006: 1.388.693.
 
44
[Indholdsfortegnelse]
background image
DEL III - ORGANISATIONS- OG PERSONALE-
UDVIKLING
Der er i GEUS' resultatkontrakt defineret fire indsatsområder vedrørende arbejdet med organisati-
ons- og personaleudvikling. Disse er formuleret med udgangspunkt i følgende mål for området:
· GEUS skal være en attraktiv, udviklende arbejdsplads, som danner rammen om et højt fagligt
niveau, stor kreativitet og engagement og et godt samarbejdsmiljø.
· GEUS skal være en moderne, projektorienteret, professionelt ledet og drevet forskningsinsti-
tution.
· GEUS skal til stadighed udvikle organisation, ledelse og medarbejdere på en måde, som
bedst muligt fremmer og understøtter GEUS' faglige mål, strategier og visioner, og som bedst
muligt opfylder samfundets behov.
Der er i 2007 planlagt aktiviteter i forbindelse med organisationsudvikling, kompetenceudvikling
samt personaleplanlægning og -rekruttering.
 
Strategisk indsatsområde nr. I.1 ­ Videreudvikling af organisationsformen
Formål
Indsatsområdet skal sikre, at GEUS' organisering understøtter opgaveløsningen med hensyn til
effektivitet og kvalitet samt sikre udnyttelse af eksisterende kompetencer og udvikling af nye.
Koncernmål
· Koncernmål 1: Etablering af det "nye" Miljøministerium som en landsdækkende organisation
· Koncernmål 2: Fastholdelse af et solidt videngrundlag for miljøpolitikken
Aktiviteter i 2007
· Etablering og konsolidering af GEUS' nye Afdeling for Grundvandskortlægning i Århus.
· Implementering af projektledelsesmodul i Scanman.
· Implementering af ny projekthåndbog og projektmodel.
· Implementering af elektronisk bilagsflowsystem.
· Etablering og udvikling af Geocenter Danmark, herunder udarbejdelse af ny statut i samar-
bejde med Københavns Universitet og Århus Universitet.
· Forberedelse af ny lov om GEUS samt tilpasning af GEUS´ vedtægt i overensstemmelse
med udviklingen på forskningsområdet
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
1,5
0,7
0,7
0,0
 
 
 
 
 
45
[Indholdsfortegnelse]
background image
Strategisk indsatsområde nr. I.2 ­ Forskningsevalueringer
Formål
Indsatsområdet skal evaluere og dokumentere kvaliteten af GEUS' videnskabelige arbejde ved
gennemførelse af international evaluering af GEUS' programområder.
Aktiviteter i 2007
· Gennemførelse af forskningsevaluering af Programområde 2 Vandressourcer.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
0,2
0,2
0,2
0,0
 
 
Strategisk indsatsområde I.3 ­ Kompetenceudvikling
Formål
Indsatsområdet skal bidrage til GEUS' fortsatte arbejde med kompetenceudvikling, herunder
arbejde med nøglekompetencer, strategisk fokusering og understøttende systemværktøjer, for at
sikre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og de fremtidige behov.
Aktiviteter i 2007
· Afprøvning og evaluering af nyt MUS-koncept.
· Gennemførelse af medarbejdertilfredshedsundersøgelse og lederevaluering efter nyt kon-
cept.
· Lederudviklingsaktiviteter.
· Udvikling af rammerne for karriereudvikling for akademiske medarbejdere.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
0,9
0,7
0,7
0,0
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
46
[Indholdsfortegnelse]
background image
Strategisk indsatsområde I.4 ­ Personaleplanlægning og rekruttering
Formål
Indsatsen skal bidrage til at sikre,
· At GEUS rekrutterer og fastholder de bedst kvalificerede og mest kompetente medarbejdere
set i forhold til de opgaver, GEUS skal løse, og de kompetencer, GEUS har brug for.
· At udviklingen i sammensætningen af GEUS' medarbejdere og den nødvendige fornyelse af
medarbejdere sker på et målrettet og strategisk prioriteret grundlag.
· At rekrutteringen sker på en effektiv og administrativt fleksibel måde.
Aktiviteter i 2007
· Etablering af netværk for kvindelige akademiske medarbejdere med henblik på fastholdelse
og opsamling af erfaringer til brug for initiativer til rekruttering og fastholdelse af kvinder i vi-
denskabelige stillinger.
· Synliggørelse af GEUS og geovidenskaberne i samarbejde med Københavns Universitet og
Århus Universitet.
· Indsatser til fremme af talentspotting, herunder systematisk udbud af specialeprojekter samt
afholdelse af åbent hus arrangementer.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
0,6
0,3
0,3
0,0
 
Øvrige aktiviteter
· Udarbejdelse af ny resultatkontrakt for GEUS for 2008 - 2011
· Etablering af storskærm i Geocentrets indgangsparti på Øster Voldgade 10
· Gennemførelse af energisparende projekter på køling- og ventilationsområderne.
 
 
47
[Indholdsfortegnelse]
background image
Bilag 1 - GEUS' planlagte ressourceindsats på
Grønlandsområdet i 2007
Planlagt samlet ressourceindsats på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
64
Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug
17
Samlet omsætning (mio. kr.)
43,4
Heraf basismidler (mio. kr.)
32,1
Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %)
11,4 / 26
 
Generelt om Grønlandsområdet
Nærværende bilag er GEUS' planlagte ressourceindsats på Grønlandsområdet gengivet samlet af
hensyn til de gældende aftaler på Grønlandsområdet. Ressourceindsatsen er opgjort på de 5 fagli-
ge programområder: 1) Databanker og formidling, 2) Vandressource, 3) Energiråstoffer, 4) Mine-
ralske råstoffer samt 5) Natur og miljø.
Der er på finansloven for 2007 afsat 34,7 mio. kr. af GEUS' basisbevilling til opgaver i relation til
Grønland.
Budgettet pr. 1. december 2006 viser et finanslovstræk på 32,1 mio. kr. og afspejler de projekter
der er indgået aftaler om. Projekterne for 2007 finansieret fra Råstofdirektoratet er ved arbejdspro-
grammets udarbejdelse ikke færdigforhandlet og derfor ikke lagt ind i budgettet. GEUS forventer
ved udgangen ar 2007 at have opfyldt det fastlagte træk på finansloven på 34,7 mio. kr..
Programområderne er valgt således, at fordelene ved det faglige interne projektsamarbejde på
tværs af GEUS' afdelingsstruktur (matrix struktur) udnyttes bedst muligt. Det er af ressourcemæs-
sige grunde nødvendigt, at de geovidenskabelige specialister og det kostbare videnskabelige ud-
styr nyttiggøres dér, hvor der er behov for det, uanset om det drejer sig om Danmark, Grønland
eller internationale opgaver.
Arbejdet på Grønlandsområdet sker i koordination med Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat.
Projektsamarbejdet mellem GEUS og Råstofdirektoratet er baseret på aftalen af 8. januar 1998
mellem staten og hjemmestyret samt aftale mellem GEUS og Råstofdirektoratet dateret 15. no-
vember 1999. Herudover er der indgået aftale (den 6. juni 2000) mellem Råstofdirektoratet og
GEUS om GEUS' databankfunktion vedr. Grønland.
Den geologiske kortlægning med tilhørende basisundersøgelser omfatter den grundlæggende
geologiske udforskning af Grønland. Indsatsen foregår i et internationalt videnskabeligt samarbej-
de med anvendelse af et bredt spektrum af faglige specialdiscipliner. Der er tale om et integreret
samarbejde med inviterede forskere fra danske og udenlandske geovidenskabelige institutioner.
Den geologiske kortlægning og basisundersøgelserne er med til at danne det geologiske grundlag,
som er nødvendigt for at realisere de overordnede målsætninger på råstofområdet. Det må her
understreges, at den geologiske kortlægning i Grønland er på et begyndelsesstadium i forhold til
landets størrelse i forhold til Danmark og andre lande, vi plejer at sammenligne os med, idet over-
sigtskortlægningen i 1:500 000 først nu er blevet afsluttet, og den mere detaljerede kortlægning i
1:100 000 kun dækker en del af landet, især Vest- og Sydgrønland.
 
49
[Indholdsfortegnelse]
background image
På det malmgeologiske område består hovedopgaverne i at tilvejebringe og formidle viden om
mineralpotentialet i Grønland og i at opstille regionale modeller for mineralforekomsters dannelse.
Arbejdet under dette delområde har til formål at fremme råstofaktiviteterne i Grønland i form af
tiltrækning af efterforskning af internationale mineselskaber. Indsatsen sker i et nært samspil med
Råstofdirektoratet i forhold til mineindustrien, herunder strategiovervejelser, "promotion"-indsats,
myndigheds-behandling m.m.
Evaluering af et områdes mineralpotentiale kræver et datagrundlag af såvel geologisk, geofysisk
som geokemisk art. I de senere år har både offentlige myndigheder og private mineselskaber i
stigende grad kombineret sådanne geodata ved hjælp af elektroniske GIS-værktøjer. Der er en
stigende efterspørgsel på digitale geodata fra Grønland. GEUS har igennem de senere år forbe-
redt sig på denne situation ved at bringe en stadig større mængde geodata på digital form.
I de kommende år vil GEUS koncentrere arbejdet om vurderinger af mineralpotentialet i Vestgrøn-
land, hvor der særligt vil blive lagt vægt på at undersøge guldindholdet i en række af områdets
suprakrustaler, ligesom der vil være undersøgelser rettet mod eventuelle forekomster af diamanter.
Arbejdet på programområdet Energiråstoffer har til formål at fremme kulbrinteaktiviteter i Grønland,
gennem tiltrækning af internationale investeringer i efterforskningen. Indsatsen sker i nært samar-
bejde med Råstofdirektoratets arbejde i forhold til olieindustrien. De oliegeologiske undersøgelser
er fokuseret på at tilvejebringe det geovidenskabelige grundlag, som er nødvendigt for nøjere at
kunne vurdere olie- og gaspotentialet i forskellige land- og havområder i Grønland.
I praksis udføres det oliegeologiske arbejde i form af integrerede bassinanalyser i et tværfagligt
samarbejde, som dækker en bred vifte af geovidenskabelige fagdiscipliner. Undersøgelserne er,
hvad angår landområderne, koncentreret i regionen Disko, Nuussuaq og Svartenhuk Halvø i Vest-
grønland. Undersøgelserne af offshore-bassinerne er koncentreret om Vestgrønland.
Forskningen på det glaciologiske område er fokuseret mod en tosidig anvendelse af forskningsre-
sultaterne. Dels sigtes på at bidrage til den internationale og globale klimaforskning bl.a. gennem
studier af drivhuseffektens påvirkning af isdækkerne i Grønland, dels sigtes på anvendelse af de
glaciologiske forskningsresultater vedr. bl.a. isdækkernes bevægelse og afsmeltning i forbindelse
med vandkraftudnyttelse samt undersøgelser af isen og smeltevandet som drikkevandsressource.
 
Programområde 1: Databanker og formidling
 
Planlagt ressourceindsats for Programområde 1 på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
5
Samlet omsætning (mio. kr.)
4,5
Heraf basismidler (mio. kr.)
4,4
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
0,1 / 2
 
 
50
[Indholdsfortegnelse]
background image
Programområde 2: Vandressource
 
Planlagt ressourceindsats for Programområde 2 på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
0
Samlet omsætning (mio. kr.)
0
Heraf basismidler (mio. kr.)
0
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
0
 
Programområde 3: Energiråstoffer
 
Planlagt ressourceindsats for Programområde 3 på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
10
Samlet omsætning (mio. kr.)
8,5
Heraf basismidler (mio. kr.)
5,8
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
2,7 / 32
 
Programområde 4: Mineralske råstoffer
 
Planlagt ressourceindsats for Programområde 4 på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
23
Samlet omsætning (mio. kr.)
22,1
Heraf basismidler (mio. kr.)
19,2
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
2,9 / 13
 
Programområde 5: Natur og miljø
 
Planlagt ressourceindsats for Programområde 5 på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
10
Samlet omsætning (mio. kr.)
8,4
Heraf basismidler (mio. kr.)
2,7
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
5,7 / 68
 
51
[Indholdsfortegnelse]
background image
GEUS' organisationsdiagram
 
 
 
52
Arbejdsprogram 2007