Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Arbejdsprogrammer > Arbejdsprogram 2005

GEUS Arbejdsprogram 2005

Arbejdsprogrammet for 2005 beskriver GEUS' planlagte faglige aktiviteter med udgangspunkt i de målsætninger og langsigtede strategiske satsninger, som er beskrevet i GEUS' strategier og resultatkontrakt 2004-2007

Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen.
Hjemtag (download) arbejdsprogrammet i pdf-format a-prg05.pdf (~400 kb)
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

 

Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Miljøministeriet
Arbejdsprogram 2005
Redaktion: Per Kalvig
Særudgivelse
Omslag: Peter Warna-Moors
Repro: GEUS
Tryk af omslag: GEUS
Tryk af tekst: GEUS
Oplag: 800
Dato: Januar 2005
ISBN: 87-7871-149-5
ISSN: 0909-542X
© Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Telefon: 38142000
Telefax: 38142050
E-post:
geus@geus.dk
Internetsted: www.geus.dk
background image
3
Indhold
5
DEL I - OVERORDNEDE RAMMER
6
GEUS' lovgrundlag, formål og hovedopgaver ................................................................................ 6
GEUS' Resultatkontrakt 2004-2007 .............................................................................................. 7
GEUS - en del af Geocenter København ...................................................................................... 7
Økonomiske- og personalemæssige rammer ................................................................................ 8
Miljøministeriets koncernmål .......................................................................................................... 9
GEUS' institutionsmål 2005............................................................................................................ 9
Organiseringen af det faglige arbejde .......................................................................................... 10
DEL II - FAGLIGE PROGRAMOMRÅDER
11
Programområde 1 - Databanker og formidling ............................................................................ 11
Generelt om Programområde 1 ................................................................................................ 11
Delprogramområdet - Databanker på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet....................... 12
Delprogramområde - Formidling .............................................................................................. 14
Delprogramområde - Informationsteknologi ............................................................................ 15
Programområde 2 - Vandressourcer ........................................................................................... 16
Generelt om Programområde 2 ................................................................................................ 16
Delprogramområde - Grundvandsressourcer og hydrologi ..................................................... 17
Delprogramområde - Grundvandsforurening og -beskyttelse ................................................. 20
Programområde 3 - Energiråstoffer.............................................................................................. 23
Generelt om Programområde 3 ................................................................................................ 23
Delprogramområde - Energiråstoffer i Danmark...................................................................... 24
Delprogramområde - Energiråstoffer i Grønland ..................................................................... 25
Andre strategiske og prioriterede aktiviteter ............................................................................. 26
Programområde 4 - Mineralske råstoffer..................................................................................... 29
Generelt om Programområde 4 ................................................................................................ 29
Delprogramområde - Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland.................................... 30
Delprogramområde - Mineralske råstoffer i Grønland ............................................................. 30
Delprogramområde - Mineralske råstoffer i Danmark ............................................................. 33
Andre strategiske og prioriterede aktiviteter ............................................................................. 33
Programområde 5 - Natur og miljø .............................................................................................. 35
Generelt om Programområde 5 ................................................................................................ 35
Delprogramområde - Kystzonen og maringeologi ................................................................... 36
Delprogramområde - Klimaændringer og deres effekter ......................................................... 37
Delprogramområde - Geologisk kortlægning og landskaber ................................................... 38
background image
4
Internationale rådgivningsopgaver................................................................................................ 40
Aktiviteter knyttet til programområde 2 - Vandressourcer........................................................ 40
Aktiviteter knyttet til programområde 3 - Energiråstoffer.......................................................... 40
Aktiviteter knyttet til programområde 4 - Mineralske råstoffer.................................................. 41
Aktiviteter knyttet til programområde 5 - Natur og miljø ........................................................... 41
Resultatindikatorer og måltal ........................................................................................................ 42
43
46
49
background image
5
Forord
Arbejdsprogrammet for 2005 beskriver GEUS' planlagte faglige aktiviteter med udgangspunkt i de
målsætninger og langsigtede strategiske satsninger, som er beskrevet i GEUS' strategier og re-
sultatkontrakt (2004-2007). Inden for disse rammer er aktiviteterne tilrettelagt så der fokuseres på
de faglige felter, der vurderes at have særlig stor samfundsmæssig betydning, herunder også akti-
viteter uden for Miljøministeriets ressortområde. Arbejdsprogrammet bygger på udkastet til finans-
loven, som det foreligger ved udgangen af 2004. De væsentligste pejlemærker for aktiviteterne i
2005 er gennemgået nedenstående.
Som konsekvens af kommunalreformen vil de nye miljøforvaltninger fra 2007 få et stort behov for
at kunne anvende informationer fra GEUS' miljørelaterede databaser. Derfor er det nødvendigt at
ændre brugerfladen til nogle af GEUS' databaser så de kan fungere sammen med andre miljøda-
tabaser. For at støtte aktiviteterne er der desuden formuleret et institutionsmål, ligesom aktiviteter-
ne koordineres med de øvrige institutioner i Miljøministeriet i arbejdet med Koncernmål 6.
Implementering af EU's Vandrammedirektiv er fortsat en betydelig opgave, hvor GEUS skal bidra-
ge vedrørende karakterisering af vandressourcerne således, at der kan foretages en samlet til-
standsvurdering som kan sammenholdes med miljømålene. Disse aktiviteter støttes desuden af et
institutionsmål og Koncernmål 3. Undersøgelserne med at identificere og vurdere de dybtliggende
grundvandsmagasiner fortsættes. Herudover fortsætter forskningsaktiviteterne af pesticiders om-
sætning og transport i jordlagene og i vandmiljøet.
På energiområdet er aktiviteterne særligt rettet mod at vurdere Nordsø kalkens kulbrintepotentialer
i områder, der ligger nær de producerende felter. Aktiviteterne støttes af Institutionsmål 5. Desuden
er der planlagt en række forskningsaktiviteter, som skal vurdere mulighederne for at deponere CO2
2
i undergrunden, evt. i oliefelter således at indvindingen kan øges. I Grønland skal GEUS rådgive
Grønlands Hjemmestyre i tilknytning til den afholdte olieudbudsrunde og bidrage til modning af nye
prospekter.
I medfør af Danmarks ratificering af Havretskonventionens Art. 76 skal GEUS' aktiviteter i 2005
bidrage til at tilvejebringe og vurdere data fra områder ved Grønland og Færøerne, som evt. kan
begrunde at Danmark kan gøre krav gældende for havområder beliggende uden for 200 sømil.
GEUS har planlagt en række aktiviteter, som skal bidrage til øget viden om klimaændringer. I 2005
vil aktiviteterne særligt blive fokuseret på at etablere et koncept for overvågning af afsmeltning fra
den grønlandske indlandsis, således at satellitobservationer kan kalibreres bedre. Aktiviteterne kan
dermed bidrage til forståelsen af klimaændringerne i den nordatlantiske region og til at forbedre
klimamodellerne.
Som led i en omstrukturering af Kort- og Matrikelstyrelsen i 2004 er Den Seismologiske Tjeneste
overført til GEUS; tjenestens aktiviteter er derfor ikke omtalt i Resultatkontrakt 2004-07. Tjenesten
indgår i den globale overvågning af jordskælv, og skal også fremover bidrage til information og
rådgivning af myndigheder, virksomheder og borgere om seismologi, herunder specielt jordskælv.
Arbejdsprogrammet er godkendt af GEUS' bestyrelse den 10. december 2004.
Martin Ghisler
Adm. direktør
background image
6
DEL I - OVERORDNEDE RAMMER
GEUS' lovgrundlag, formål og hovedopgaver
I henhold til gældende lovgivning, bekendtgørelse og vedtægt er GEUS en selvstændig statslig
sektorforskningsinstitution under Miljøministeriet med følgende overordnede opgaver:
 
At drive geovidenskabelig forskning indtil højeste internationale niveau med henblik på at op-
bygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
 
At varetage geologisk kortlægning, dataindsamling, datalagring samt forskning, rådgivning,
overvågning og formidling indenfor de geovidenskabelige fagdiscipliner og tilgrænsende områ-
der til offentlige myndigheder og private.
Det er GEUS' opgave at sikre, at samfundet, virksomheder og borgere har adgang til pålidelige og
kvalitetssikrede geologiske og andre geovidenskabelige data samt geologiske kort over Danmark
og Grønland. GEUS fungerer som fagdatacenter vedr. olie- og gasdata, råstofdata samt grund-
vands- og boringsdata, og udfører overvågningsopgaver i forhold til grundvandet i Danmark.
Endvidere er det GEUS' opgave at skabe ny geovidenskabelig viden på internationalt niveau samt
at hjemtage relevant ny forskningsbaseret viden fra udlandet. GEUS skal formidle denne viden
gennem information til offentligheden og ved at yde rådgivning på miljø-, natur-, energi- og råstof-
området. Det er en særlig forpligtelse for GEUS at sikre, at Miljøministeriets - og på energiområdet
Økonomi- og Energiministeriets - forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste dan-
ske og internationale geovidenskabelige viden. For at leve op til disse mål skal GEUS - på ud-
valgte forskningsfelter inden for hvert af GEUS' fem faglige programområder - fastholde og udbyg-
ge sin position som en interessant partner for andre internationale forskningsinstitutioner.
GEUS er omfattet af lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner.
GEUS' opgaver i Grønland udføres med hjemmel i "Lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om
mineralske råstoffer i Grønland" ("råstofloven"). Heri indgår bestemmelser vedrørende den
dansk/grønlandske råstofordning og vedrørende forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af
mineraler og kulbrinter i Grønland. Desuden fastlægges GEUS' opgaver i Grønland i "Aftale mel-
lem Grønlands Landsstyre og regeringen om forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i
Grønland fra 1. juli 1998" af 8. januar 1998. Udover kortlægnings- og forskningsopgaver, vareta-
ger GEUS opgaven som databank for Grønland og bistår det Grønlandske Hjemmestyres Råstof-
direktorat med rådgivnings- og myndighedsopgaver inden for rammerne af samarbejdsaftalerne af
1. juli 1998 og 6. juni 2000. Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret i GEUS' bestyrelse ved di-
rektøren for Råstofdirektoratet.
GEUS' opgaver på Færøerne løses efter aftale med GEUS' kollegainstitution Jarðfrøðisavnið i
Tórshavn inden for rammerne af en samarbejdsaftale indgået den 28. december 1999.
GEUS er national myndighed vedr. FN-aftalen om forbud mod atomsprængninger (Comprehensive
Nuclear Test Ban Treaty - CTBT).
background image
7
GEUS kan mod betaling påtage sig opgaver for offentlige og private rekvirenter på de områder,
hvor institutionen har særlige forudsætninger herfor.
GEUS' Resultatkontrakt 2004-2007
"Resultatkontrakt for Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse - perioden 2004-2007"
beskriver faglige målsætninger og strategier for den løbende generelle opgaveløsning ved GEUS i
4-årsperioden. I tillæg til den generelle opgaveløsning opstiller resultatkontrakten specifikke resul-
tatmål for 18 strategiske indsatsområder, som udgør de forskningsfelter der fokuseres særligt på.
Resultatkontrakten er baseret på GEUS' langsigtede faglige, organisatoriske og personalemæssi-
ge målsætninger formuleret i "GEUS' strategier - Grundlag for resultatkontrakt 2004-2007". Re-
sultatkontrakt og strategier kan findes på GEUS' hjemmeside www.geus.dk.
Resultatkontrakten angiver en række kvantitative resultatindikatorer og måltal for GEUS' indsats i
den 4-årige kontraktperiode. Som følge af et fald i bevilling over kontraktperioden og deraf følgen-
de nedgang i antallet af medarbejdere forventes måltallene generelt at falde over perioden.
Resultatkontrakten forudsætter, at GEUS i kontraktperioden vil være i stand til at tiltrække en eks-
tern finansiering på 75-85 mio. kr. årligt eksklusiv udgifter til dataindsamlinger til kontinentalsok-
kelprojekter ud over den almindelige finanslovsbevilling og diverse særbevillinger. GEUS er derfor
stærkt afhængig af markedsmulighederne for de opgavetyper, som kan understøtte GEUS' gene-
relle opgaveløsning og indsatsområder.
GEUS - en del af Geocenter København
Geocenter København udgøres af GEUS, Geologisk Institut (KU), Geografisk Institut (KU) og Ge-
ologisk Museum. Geocentret omfatter ca. 475 faste medarbejdere og ca. 750 bachelor- og kandi-
datstuderende samt ca. 65 ph.d. studerende.
Dansk Lithosfærecenter, en del af Geocenter København, som Danmarks Grundforskningsfond
har ydet en stor centerbevilling til i to 5-årsperioder, blev nedlagt 1. marts 2004. En del af aktivite-
terne videreføres ved Geologisk Institut og Niels Bohr Instituttet, KU, samt GEUS med en bevilling
til indlejring i 1-3 år.
Geocentret har etableret en række fællesfaciliteter på tværs af institutionsgrænser og driver en
række driftsopgaver i fællesskab, eksempelvis reception, bibliotek og kantine; desuden bidrager
fælles laboratorier med avanceret apparatur til et bredt spektrum af geovidenskabelige forsknings-
projekter på tværs af Geocentret. Geocentret modtager i 2005 med hjemmel i Geocenterbetænk-
ningen af 1995 en driftsbevilling på 10,2 mio. kr. fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-
ling.
GEUS medvirker med vejledere og lærerkræfter i fire forskerskoler vedr. vandressourcer (FIVA),
sedimentære bassiner og deres olie-/gas forekomster (Sedimentbassiners geologi og ressourcer),
miljø og klima (COGCI), samt i miljøkemi og økotoxikologi (RECETO). Af disse har dog kun de to
første ledelse i Geocentret; COGCI er en fakultetsskole med deltagelse af Geocentrets parter;
RECETO har ledelse ved KVL, med GEUS som eneste Geocenterpartner.
background image
8
Geocentrets parter tilstræber, at der sker en samlet formidling af forskningsresultater over for of-
fentligheden. Der satses på at intensivere samarbejdet i de kommende år, idet dog institutionernes
selvstændighed og ansvarsområder videreføres med den hidtidige ressorttilknytning.
Geocenter København ledes af et Chefkollegium bestående af institutlederne fra hhv. Geologisk
og Geografisk Institut, to direktører fra GEUS, samt et eksternt forskningskyndigt medlem udpeget
af Videnskabsministeriet. Desuden er lederen af Geologisk Museum tilforordnet Chefkollegiet.
GEUS varetager p.t. sekretariatsfunktionen og formandsskabet for Chefkollegiet.
Økonomiske og personalemæssige rammer
Økonomiske ressourcer
GEUS forventes i 2005 at råde over en finanslovsbevilling på 128,3 mio. kr. I finanslovsbevillingen
indgår 5,1 mio. kr. overført fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til fællestiltag i Geo-
centret, j.fr. betænkning nr. 1308 om Geocenter. Chefkollegiet for Geocentret er beslutningstager for
bevillingens anvendelse. Der er således 123,2 mio. kr. af Finanslovsbevillingen på 128,3 mio. kr. til
GEUS' disposition.
Udover finanslovsbevillingen budgetteres med eksterne projektbevillinger og indtægtsgivende virk-
somhed på ca. 105 mio. kr. for at bringe årets drift i balance. Heraf mangler der per 1. december
2004 en nettoindtjening fra kontrakter eller bevillinger for ca. 35 mio. kr., hvilket er angivet som
manglende indtjening i beskrivelsen af de enkelte programområder.
Fordelingen af basismidler på programområderne er sket ud fra en vurdering af de pålagte basisop-
gaver; opfyldelsen af de faglige målsætninger afhænger dermed også af, i hvor høj grad det lykkes for
programområderne at opnå denne yderligere indtjening.
Der budgetteres med en omsætning på ca. 236 mio. kr. til rådighed til GEUS' aktiviteter for 2005.
Den eksterne finansieringsgrad forventes at blive ca. 45 %. I øvrigt henvises til resultatkontraktens
afsnit 1.7 "Økonomiske og personalemæssige forudsætninger for resultatkontrakten".
Ved disponeringen af GEUS' ressourcer er det - i henhold til aftalen af 14. november 1994 mellem
regeringen og Grønlands Landsstyre, som er bekræftet i den nye råstofaftale af 8. januar 1998 - lagt
til grund, at den forholdsmæssige andel af GEUS' finanslovsfinansierede aktiviteter, som vedrører
Grønland, skal fastholdes. Det samlede planlagte finanslovsbaserede ressourceforbrug på Grøn-
landsområdet i 2005 er på Finansloven angivet til 34,9 mio. kr. Ressourceforbruget er opgjort på de
enkelte programområder i Bilag 1.
Personaleressourcer
Det planlagte personaleforbrug for 2005 er ca. 270 brutto-årsværk. Alle ressourceopgørelser i ar-
bejdsprogrammet er angivet i brutto-årsværk, svarende til 1924 timer pr. år (dvs. inklusive ferie,
helligdage, pauser, m.m.).
background image
9
Miljøministeriets koncernmål
Miljøministeriets koncernledelse har udarbejdet forslag til 6 koncernmål for 2005 (endelig beslut-
ning træffes i januar 2005). GEUS er i varierende omfang involveret i alle disse mål. Desuden
støtter flere af GEUS' institutionsmål op om denne tværministerielle indsats. I nedenstående tabel
angiver ét kryds, at GEUS bidrager til koncernmålets opfyldelse og to krydser, at GEUS har en
betydelig rolle.
Nr.
Koncernmål
GEUS'
bidrag
1
Digital forvaltning
X
2
Fortsat implementering af Vandrammedirektivet
XX
3
Implementering af kommunalreformen - tilpasning af lovgivning incl. ad-
ministrative, personalemæssige, økonomiske og organisatoriske konse-
kvenser
X
4
Effektivisering af vand- og affaldssektoren
X
5
Udarbejdelse af den danske miljøtilstandsrapport 2005
X
6
Implementering af kommunalreformen - forvaltningsgrundlag, datahånd-
tering og sammenhængende landkortlægning
XX
GEUS' institutionsmål 2005
GEUS har formuleret nedenstående institutionsmål med henblik på støtte målopfyldelsen for de
strategiske indsatsområder og Miljøministeriets koncernmål, samt en række vigtige aktiviteter for
andre myndigheder.
Nr.
Institutionsmål
Målet indgår bl.a. i
følgende områder
1
Strukturering af miljødata m.h.p. kommunalreformen 2007
Strategisk Indsatsom-
råde 1.1
2
Implementering af Vandrammedirektivet og Grundvandsdirekti-
vet
Strategisk Indsatsom-
råde 2.1
3
Undersøgelse af udvaskning af glyphosat fra produktion af jule-
træer og pyntegrønt
Strategisk Indsatsom-
råde 2.3
4
Vurdering af mulighederne for at gøre krav gældende for hav-
områder beliggende uden for 200 sømil ud for Sydgrønland i
henhold til Artikel 76 i FN's Havretskonvention
Strategisk Indsatsom-
råde 3.3
5
Vurdering af kulbrintepotentialet i kalken i Gorm-Dagmar områ-
det
Strategisk Indsatsom-
råde 3.1
fortsættes
background image
10
6
Vurdering af ressourcepotentialet i Nuuk regionen
Strategisk Indsatsom-
råde 4.1
7
Udarbejdelse af 7 geologiske kort (1: 50 000) fra Grønland på
web i vektoriseret form
Strategisk Indsatsom-
råde 1.1
8
Kvartærgeologisk kortlægning og udgivelse af et geologiske
kort (skala 1: 50 000) Ringkøbing
Strategisk Indsatsom-
råde 5.3
9
Koncept for overvågning af afsmeltning fra den grønlandske
indlandsis
Strategisk Indsatsom-
råde 5.2
10
Strategisk og systematisk kompetenceudvikling af GEUS' vi-
denskabelige personale
Strategisk Indsatsom-
råde I.3
Organiseringen af det faglige arbejde
Det faglige arbejde er i indeværende resultatkontraktperiode (2004-2007) tilrettelagt i 5 programom-
råder:
Programområde 1: Databanker og formidling
Programområde 2: Vandressourcer
Programområde.3: Energiråstoffer
Programområde 4: Mineralske råstoffer
Programområde 5: Natur og miljø
Programområderne er valgt således, at det faglige interne projektsamarbejde på tværs af GEUS'
afdelingsstruktur søges fremmet mest muligt. Den økonomiske ressourcestyring på GEUS tilrette-
lægges med henblik på at fremme tværgående og multidisciplinært samarbejde. Desuden tilstræ-
bes det at nyttiggøre de geovidenskabelige specialister og det kostbare videnskabelige udstyr dér,
hvor der er behov for det. Arbejdet på hvert programområde ledes af et medlem af direktionen.
Af hensyn til de gældende aftaler på Grønlandsområdet er GEUS' planlagte ressourceforbrug på de
Grønlands relaterede opgaver samlet i Bilag 1.
background image
11
DEL II - FAGLIGE PROGRAMOMRÅDER
Programområde 1 - Databanker og formidling
Planlagt ressourceindsats for Programområde 1
Årsværksforbrug (antal)
62
Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug
8
Samlet omsætning (mio. kr.)
46,1
Heraf basismidler (mio. kr.)
38,4
Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %)
7,7 / 17
Heraf manglende indtjening pr. 01.12. 04 (mio. kr.)
2,8
Generelt om Programområde 1
Databanker på miljø-, natur-, energi- og råstofområderne
Aktiviteterne på databankområdet skal bidrage til, at GEUS' datasamlinger opfylder relevans- og
kvalitetskrav, så de kan anvendes af potentielle interessenter, herunder i særlig grad af sektor-
myndigheder i Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Grønlands Hjemmestyre samt
amter og kommuner. Derfor er det vigtigt at forbedre kendskabet til GEUS' databanker, at synliggø-
re relevansen af data, at skabe tillid til datakvaliteten, samt at gøre adgangen til data brugervenlig.
Udvikling af nye databaser skal ske metodisk, koordineret og standardiseret. Desuden skal driften
af de eksisterende systemer rationaliseres.
Der vil blive sat øget fokus på prioriteringen af, hvilke data og prøver der er opbevaringsværdige,
og hvilke der skal etableres IT-systemer for. Datamateriale, som er lavt rangeret, skal løbende
kasseres eller reduceres til repræsentative samlinger.
Formidling
GEUS skal gennemføre en målrettet og lettilgængelig formidling af et bredt spektrum af geologisk
viden. GEUS' formidling skal kendes på høj kvalitet, relevans, aktualitet og åbenhed. Den geofagli-
ge viden, der genereres i GEUS, vil blive publiceret nationalt og internationalt i de tidsskrifter, hvor
der - afhængigt af målgruppe - opnås størst samfundsmæssig effekt. Dette mål omfatter både de
videnskabelige afhandlinger og faglige rapporter, artikler og notater, og den mere populærviden-
skabelige og generelle formidling. GEUS' udgivelser af geologiske og tematiske kort vil fortsat væ-
re højt prioriteret med henblik på anvendelse i erhvervsrelaterede aktiviteter og som værktøj i ad-
ministration og planlægning. Resultaterne af GEUS' aktiviteter vil i vidt omfang blive gjort tilgænge-
lige på Internettet.
background image
12
Informationsteknologi
IT skal benyttes overalt i GEUS, hvor dette kan bidrage til øget effektivitet og kvalitet i opgaveløs-
ningen. Det gælder både faglige og administrative opgaver, herunder digital forvaltning og kommu-
nikation med eksterne samarbejdsparter. De geologisk-faglige systemer og databaser, der er nød-
vendige for GEUS' geofaglige opgaver, er både indholdsmæssigt og i varierende grad systemtek-
nisk forankret i de geologiske afdelinger. Deres drift og udbygning foretages i samarbejde mellem
de lokale IT-folk og GEUS' IT-medarbejdere. Denne sidste skal tillige sikre driften af de administra-
tive IT-systemer, herunder de systemer der er omfattet af ministeriets fælles IT-strategi, og sørge
for at disse og de geologisk-faglige systemer fungerer sammen. GEUS' IT-afdeling vil i stigende
omfang orientere sig mod en IT-udvikling, der styrker det faglige samarbejde i Geocenter Køben-
havn. Der forventes et stigende krav fra eksterne parter om adgang til data m.m. over nettet også
uden for GEUS' åbningstid; dette forhold skal GEUS kunne leve op til både teknisk og organisato-
risk, i det omfang bevillingssituationen tillader det.
Forhold og forudsætninger af betydning for aktiviteterne i 2005
Da GEUS har et tæt datasamarbejde med amterne, forventes kommunalreformen at få stor betyd-
ning for databankområdet. Miljøministeriet har nedsat en arbejdsgruppe vedrørende reformens
forvaltningsgrundlag med henblik på at tilvejebringe en sammenhængende struktur for data på
miljøområdet, som indgår i myndighedsudøvelsen på det kommunale, regionale og statslige ni-
veau. Strukturen skal desuden kunne udgøre grundlaget for en sammenhængende digital forvalt-
ning på miljøområdet. GEUS skal i 2005 arbejde tæt sammen med Miljøministeriets arbejdsgruppe;
arbejdet med at implementere kommunalreformen forventes også for GEUS at kræve en stor res-
sourcemæssig indsats, og der er derfor udformet et Institutionsmål som skal sikre gennemførelsen
af dette projekt.
Arbejdet med at etablere "Amternes Miljøportal", hvori GEUS' database Jupiter bidrager med bo-
rings- og grundvandsdata, blev påbegyndt i 2004. Til brug for Miljøportalen udviklede GEUS diver-
se programmel, som både gør det muligt at trække på Jupiter samt at foretage en automatisk op-
datering af databasen med data fra amterne. Det er planlagt, at portalen skal sættes i drift i 2005,
og det må i den forbindelse forventes, at der vil blive behov for justeringer og tilføjelser til det ud-
viklede programmel.
En ny Windows-baseret version af Samba databasen (databasesystemet for energirelaterede da-
ta) - som anvendes af både Energistyrelsen og GEUS - blev sat i drift i 2004. Der vil være behov
for at videreudvikle databasen i 2005, herunder bl.a. etablering af en Intranetadgang til databasen.
Delprogramområdet - Databanker på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet
Generelt om delområdets aktiviteter
Databankfunktionerne på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet omfatter løbende dataregistrering og
behandling af data indberettet til GEUS på grundlag af lov- eller aftalebestemt indberetningspligt eller
data indsamlet i forbindelse med institutionens egne undersøgelser. Inden for det danske område er
GEUS fagdatacenter for olie- og gasdata vedr. undergrunden, for borings- og grundvandsdata, for
jord- og forvitringsprofildata og for råstofgeologiske data. Desuden er GEUS det Nationale reference-
center for grundvand, jord og kystzonen i relation til det Europæiske Miljøagentur. For Grønlands
vedkommende modtager GEUS både mineral- og olierelaterede data, idet dog borekerner fra mine-
ralefterforskning opbevares af Råstofdirektoratet i et borekernearkiv i Kangerlussuaq.
background image
13
Strategiske aktiviteter
GEUS anser det for vigtigt, at de geologiske data, som institutionen producerer, kan udnyttes af be-
folkningen og andre interessenter. Dette forudsætter, at de geofaglige data er let tilgængelige. Derfor
skal de væsentligste af GEUS' data, der har almen interesse, lægges ud på Internettet.
Strategisk indsatsområde nr. 1.1 - GEUS' data og kort på Internettet
Formål
At gøre de væsentligste af GEUS' data, der har almen interesse, tilgængelige for offentligheden
via Internettet for at opnå en bedre samfundsmæssig udnyttelse af de geologiske data, samt for
at opfylde kravene om åbenhed, formuleret i blandt andet Århuskonventionen og i regeringens
intentioner vedrørende digital forvaltning.
Institutionsmål og koncernmål
Institutionsmål 1: Strukturering af miljødata m.h.p. kommunalreformen 2007
Institutionsmål 7:
 
Udarbejdelse af 7 geologiske kort (1: 50 000) fra Grønland på web i vektori-
seret form
Koncernmål 1: Digital forvaltning
Koncernmål 6: Implementering af kommunalreformen - forvaltningsgrundlag, datahåndtering
og sammenhængende landkortlægning
Aktiviteter i 2005
· Web-sider for vandboringsdata skal videreudvikles til også at omfatte vandkvalitetsdata og rå-
stofrelaterede data.
· Der vil blive udviklet web-sider til visning af data og kort fra Grønland.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
3,3
2,4 mio. kr.
2,3 mio. kr.
0,05 mio. kr. / 2%
Øvrige aktiviteter
· Gerda databasen for landgeofysiske data (vand- og råstofområdet) vil blive videreudviklet til også
at kunne registrere alternative versioner af tolkninger (historik) og rådata for helikopterbårne data
(SkyTEM).
· Udviklingsarbejdet med en fælles database for GEUS' prøvedata samt for registrering af data fra
feltarbejde i Grønland fortsættes.
· Jupiter-databasen vil blive videreudviklet så koordinater og fikspunkter for boringer kan registre-
res mere nøjagtigt.
· GEUS vil i 2005 gå over til det nye danske koordinatsystem System2000. Dette vil betyde om-
lægning af data og modifikation af en del programmel.
· Arbejdet med opbygning af databaser og GIS-funktionalitet til støtte for Art 76-projektet vil blive
fortsat.
· Efter aftale med amterne skal der etableres en central database for geologiske og hydrogeolo-
giske modeller som en del af Jupiter. Dette arbejde forventes igangsat i 2005.
background image
14
Delprogramområde - Formidling
Generelt om delområdets aktiviteter
Delprogramområdet skal sikre, at GEUS opfylder sine formidlingsforpligtelser over for offentlighe-
den om geologiske forhold i Danmark og Grønland gennem udgivelse af trykte og elektroniske
medier. Som den nationale geologiske undersøgelse er GEUS ansvarlig for formidlingen af kvali-
tetssikrede, relevante geovidenskabelige data og oplysninger til offentligheden.
Strategiske aktiviteter
Den populærvidenskabelige formidling fra Geocentret skal bidrage til at forbedre befolkningens
viden om geovidenskabernes betydelig rolle for et samfunds udvikling. Desuden skal indsatsen
bidrage til at forbedre befolkningens kendskab til GEUS og Geocentrets virksomhed.
Strategisk indsatsområde nr. 1.2 - Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret
Formål
At øge kendskabet til og interessen for geovidenskaberne og deres betydning for samfundsudvik-
lingen, samt at forbedre offentlighedens viden om GEUS' og Geocentrets virke.
Aktiviteter i 2005
· Produktion og udsendelse af et nyt fælles populærvidenskabeligt Geocenterblad - GeoViden
- i trykt og elektronisk form.
· Udgivelse af folder om arktiske feltaktiviteter fra Geocenter København.
· Udbygning af tilbud til skolerne på Geocentrets hjemmeside.
· Udformning af fælles faste tilbud til erhvervspraktikanter i Geocentret samt fælles afvikling af
populære foredrag og kulturnat.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
0,1
0,07 mio. kr.
0,07 mio. kr.
0,0 mio. kr. / 0
Øvrige aktiviteter
· Udgivelse af GEUS' institutionsrapporter og Catalogue of Greenland Publications and Data.
· Udgivelse af 1) Nyhedsbrevene GHEXIS, MINEX og Vand & Data; 2) Tre numre i GEUS' bul-
letinserie: Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin.
· Daglig drift og implementering af materiale på GEUS' hjemmeside (www.geus.dk).
· Udgivelse i 2005 af populærvidenskabelig bog om Grønlands geologi med støtte fra Råstofdi-
rektoratet, Grønlands Hjemmestyre.
· Udarbejdelse af markedsføringsmateriale.
· Deltagelse i diverse regionale og landsdækkende naturvidenskabelige arrangementer.
· Bidrage til Miljøministeriets populærvidenskabelige blad "MiljøDanmark"
background image
15
Delprogramområde - Informationsteknologi
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i GEUS' geofaglige opgaver og økonomi, i samar-
bejde med Center for Koncernforvaltning (CFK), og inden for rammerne af statens overordnede IT-
politikker og Miljøministeriets fælles IT-strategi, således at de teknologiske løsninger bedst muligt
afbalancerer hensyn til stabilitet, robusthed, funktionalitet, sikkerhed og omkostningsniveau. Akti-
viteterne omfatter drift, vedligeholdelse, kapacitetsstyring og løbende teknologisk fornyelse af
GEUS' centrale IT-installation og IT-netværk. Desuden omfatter arbejdet anskaffelse, installation
og administration af arbejdspladsudstyr (herunder hjemme- og mobile arbejdspladser) med hensyn
til standardprocedurer og -programmer og endelig justeringer, som sikrer at de generelle IT-
systemer og -løsninger fungerer optimalt sammen med de specielle systemer der anvendes i de
geofaglige afdelinger. Arbejdet orienteres mod etablering og drift af IT-løsninger, der kan styrke
Geocentersamarbejdet generelt.
Øvrige aktiviteter
· Arbejdet med de sidste administrative og systemmæssige ændringer der er nødvendige for at
GEUS lever op til anbefalingerne fra Rigsrevisionens gennemgang af IT-sikkerheden i GEUS,
skal gennemføres. Arbejdet i ministeriets fælles IT-sikkerhedsudvalg med implementering af
DS 484-1 prioriteres højt.
· Miljøministeriets standard kontor-programpakke opdateres, forventeligt i form af en udskiftning
med Open Office.
· Driften af ScanJour, evt. inklusive server, overføres til CFK på det tidspunkt hvor det er mest
hensigtsmæssigt i forhold til ministeriets elektroniske sags- og dokumenthåndtering (ESDH-
projektet).
· IT-sikkerhedsarbejdet og IT-afdelingens dokumentationsprojekt fører til publicering af en ny IT-
håndbog på Intranettet.
· Server-konsolideringen videreføres med henblik på yderligere forenkling, stabilisering og billig-
gørelse af driften. De sidste Windows NT-servere opdateres til Windows 2000 eller 2003.
· Lagringskapaciteten i GEUS' Storage Area Network EVA 5000, der ved installationen ultimo
2004 er ca. 10 TB, skal løbende udvides i takt med overførsel af datasamlinger der tidligere har
været lagret på andre servere, centrale som decentrale. Evt. anskaffes tillige et backup-modul.
· Et elektronisk arkiv, som er programmeret af GEUS, til vigtige og stabile, men sjældent an-
vendte, digitale data sættes i produktion.
background image
16
Programområde 2 - Vandressourcer
Planlagt ressourceindsats for Programområde 2
Årsværksforbrug (antal)
52
Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug
14
Samlet omsætning (mio. kr.)
40,7
Heraf basismidler (mio. kr.)
23,1
Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %)
17,6 / 43
Heraf manglende indtjening pr. 01.12.04 (mio. kr.)
5,3
Generelt om Programområde 2
Grundvandsressourcer
For at sikre, at dansk drikkevandsforsyning fortsat kan baseres på rent grundvand, bliver der i dis-
se år udført et betydeligt arbejde med at klassificere områder med særlige drikkevandsinteressers
sårbarhed over for forureninger - også omtalt som zonering. Zoneringen er grundlaget for, at der
kan laves indsatsplaner for de enkelte områder. Implementeringerne af Vandrammedirektivet, og
på et senere tidspunkt også Grundvandsdirektivet
 
og Habitatdirektivet, indebærer, at de nye vand-
distriktmyndigheder skal varetage den integrerede forvaltning af hele vandkredsløbet, herunder
også samspillet mellem grundvand, overfladevand og vådområder. Til brug for denne forvaltning er
der behov for, at GEUS - i samarbejde med amter og vandforsyninger - udvikler operationelle
geologiske-hydrogeologiske modeller for vandområdedistrikterne. Der er også behov for at udvikle
metoder til at kvalitetssikre og bestemme usikkerheder for modellerne, samt udvikle bedre metoder
til at kalibrere de dynamiske, integrerede overfladevands-grundvandsmodeller.
De kvartære aflejringer udgør væsentlige grundvandsmagasiner, men er er også typisk dæklag for
disse magasiner. Af hensyn til grundvandsdannelsen og -kvaliteten i grundvandsmagasinerne er
det væsentligt, at opbygge yderligere viden om den komplekse strømning og stoftransport, der
finder sted i dæklag af moræneler, morænesand og smeltevandsler.
Dybtliggende grundvandsmagasiner
Undersøgelser tyder på, at de dybtliggende grundvandsmagasiner udgør en betydelig drikke-
vandsressource i Danmark. Disse grundvandsmagasiner udnyttes endnu kun i meget begrænset
omfang. Som led i bestræbelserne på at sikre rent drikkevand, er der derfor behov for at identifice-
re og detailkortlægge de dybtliggende grundvandsmagasiner og at fastlægge vandkvaliteteten.
GEUS vil i samarbejde med universiteterne, amterne og vandforsyningerne indsamle data og gen-
nemføre kortlægninger med anvendelse af tværdisciplinære efterforskningsmetoder. Kortlægnin-
gen vil delvist blive udført som aktiviteter under nationale og internationale forsknings- og udred-
ningsprojekter.
Grundvandsbeskyttelse
For løbende at kunne vurdere kvaliteten af grundvandsressourcerne er der behov for mere viden
om, hvilke påvirkninger og aktiviteter der er årsag til grundvandsforureningen og de langsigtede
background image
17
virkninger heraf. Dette forudsætter blandt andet forskning i miljøfremmede stoffers nedbrydning og
i metoder til kvantificering af nitrat- og fosfatomsætningen. Der skal etableres bedre integrerede
hydrogeologiske og geokemiske modeller og også tilvejebringes mere viden om grundvandets
naturlige kemiske udvikling. På denne baggrund skal der udvikles forbedrede massebalancer for
miljøfremmede stoffers skæbne i miljøet.
Den samlede viden om jordlagenes egenskaber og om omsætningen af pesticider skal over en
årrække udmøntes i zoneringskoncepter, der kan anvendes til beskyttelse af særligt pesiticidføl-
somme arealer. Dette arbejde kan nu indledes på sandjorde på baggrund af resultaterne fra første
del af KUPA-projektet (Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer). Derudover udgør
Varslingssystemet for pesticider et væsentligt værktøj i forbindelse med myndighedernes vurdering
af, i hvilket omfang pesticider udvaskes. Varslingssystemet kan videreudvikles til både at kunne
omfatte andre anvendelser af pesticider end til almindelig landbrugsdrift, og til at teste for andre
stofgrupper samt kunne bruges i forbindelse med EU-godkendelse af aktivstoffer.
Der er behov for udvikle biologiske sensorer, som kan vise, om grundvandsrelevante miljøfremme-
de stoffer vil indgå i det mikrobiologiske kredsløb, så myndighederne kan fastlægge grænseværdi-
er og administrationspraksis, herunder prioritering af oprydning af forurenede grunde. Det forven-
tes desuden, at GEUS i relation til et kommende EU-Jordrammedirektiv, skal kunne levere data om
baggrundsværdier og stoffers mobilitet i forhold til miljøet.
Forhold og forudsætninger af betydning for aktiviteterne i 2005
På vandområdet vil bidrag til det lovforberedende og lovimplementerende arbejde i tilknytning til
gennemførelsen af kommunalreformen, samt bidrag til arbejdet med den statslige organisering og
varetagelse af de nye opgaver på miljø- og naturområdet præge årets arbejde. Der vil fortsat være
særlig fokus på den igangværende amtslige zoneringsindsats og implementeringen af Vandram-
medirektivet, ligesom programområdet forventes at bidrage til udarbejdelse af et kommende
grundvandsdirektiv, habitatsdirektiv samt Vandmiljøplan 3.
I forbindelse med Vandrammedirektivet skal vandområdemyndighederne færdiggøre basis-
karakteriseringen af vandressourcerne for at afgøre, om vandforekomsternes tilstand matcher mil-
jømålene. Der vil i forbindelse med disse arbejder blive tilvejebragt ny viden og nye modeller for de
danske grundvandsressoucer.
 
Herudover skal vandområdemyndighederne forberede den fremtidi-
ge miljøovervågning so udviklingen i forhold til miljømålene kan dokumenteres. I forhold til det
kommende grundvandsdirektiv skal der sandsynligvis opstilles såkaldte tærskelværdier for et antal
naturligt forekommende og miljøfremmede stoffer i grundvandet.
Temaerne for de igangværende og kommende EU-forskningsprogrammer for vandressourcer er
orienteret mod implementering af EU-direktiverne på området, og forventes at kunne bidrage til
videngrundlaget.
Delprogramområde - Grundvandsressourcer og hydrologi
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne skal sikre, at GEUS kan bidrage med videnbaseret rådgivning af de centrale myndig-
heder, amter, vandområdedistrikter, kommuner og fælleskommunale miljøcentre samt vandforsy-
ninger i grundvandsspørgsmål, herunder anvendelse af grundvandsmodeller som værktøj i miljø-
forvaltningen.
background image
18
Aktiviteterne skal rettes mod at relevante grundvandsmagasiner og grundvandsforekomster kan
karakteriseres, og at udviklingen i grundvandets kvalitet og kvantitet kan overvåges som led i
vandmiljøplanens overvågningsprogram og overvågningsforpligtelserne i Miljømålsloven, jfr.
Vandrammedirektivet og det kommende Grundvandsdirektiv . Overvågningen skal dels følge den
generelle udvikling i grundvandsressourcens kvalitative og kvantitative tilstand og dels vurdere,
hvorvidt de nationale beskyttende tiltag har de tilsigtede virkninger. Det gælder både nationale
tiltag, og de tiltag, der iværksættes som led i indsatsprogrammerne for vanddistrikterne. I 2005 vil
grundvandsovervågningen frembringe ny viden om tilstanden i det øvre grundvand, idet sådanne
forekomster er inddraget i overvågningsprogrammet i øget omfang.
Strategiske aktiviteter
Strategisk indsatsområde 2.1 - Geologisk og hydrologisk modellering i Vandressource-
forvaltning
I hydrologisk modelleringsarbejde er det et stort problem at skaffe tilstrækkelige data og viden om
et områdes geologiske- og hydrologiske karakteristika. Derfor er der behov for at videreudvikle
metoder til at udnytte al eksisterende geologisk viden - også viden om usikkerhed - direkte i hy-
drologiske modeller. Der er behov for viden om vandstrømningerne og stofomsætningerne i de å-
nære områder og i vådområder for at kunne vurdere samspillet mellem overfladevand og grund-
vand for blandt andet - som led i Vandmiljøplan 3 (VMP3) - at kunne vurdere og udpege de våd-
områder, hvor der kan opnås størst nitratreduktion. Herudover er der - ligeledes i forbindelse med
VMP 3 - behov for viden om nitrat som via grundvand føres til fjorde. Desuden skal grundvandres-
sourcernes kvantitative- og kvalitative udvikling og samspillet med overfladevand og vådområder
vurderes i forhold til klimaændringerne.
Strategisk indsatsområde nr. 2.1 - Geologisk og hydrologisk modellering i Vandressour-
ceforvaltning
Formål
At tilvejebringe det forskningsmæssige fundament vedrørende integration af geologisk viden og
hydrologisk modellering som grundlag for rådgivning af centrale og decentrale myndigheder og
vandforsyninger.
Institutionsmål og koncernmål
Institutionsmål 2: Implementering af Vandrammedirektivet og Grundvandsdirektivet
Koncernmål 2: Fortsat implementering af Vandrammedirektivet
Aktiviteter i 2005
· Opstille geologiske-hydrogelogiske modeller på Vandområdeskala samt vurdering af model-
lernes anvendelighed. Projektet udføres som samarbejdsprojekter med forskningsinstitutio-
ner, regionale myndigheder og vandforsyninger.
· Der skal laves en opgørelse af de forskningsbehov der er knyttet til det kommende Grund-
vandsdirektiv.
· Bidrage til den danske implementering af Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og EU's
udarbejdelse af det kommende Grundvandsdirektiv.
fortsættes
background image
19
· Bidrage til udvikling af operationelle værktøjer til belysning af vandudveksling og stoftransport
mellem grundvand, overfladevand, vådområder og fjorde.
· Koordinere EU-forskningsprogrammet HarmoniRiB, og bidrage til udvikling af metodikker til
usikkerhedsanalyser. Der skal desuden indsamles data fra Odense Å's opland, som også er
et EU/VRD Pilot River Basin.
· Udvikle og afprøve metodik og værktøjer til kvalitetssikring af modelleringsprocessen gene-
relt, det vil sige for integreret modellering af grundvand, overfladevand, økologi og økonomi.
· Forestå ledelse af Work Package: Integrated use of Modelling and Monitoring med fokus på
etablering af overvågningsprogrammer efter Vandrammedirektivet under EU-forsknings-
projektet HarmoniCA.
· Deltage i EU-forskningsprogrammet NeWater, om udvikling og test af nye metoder og kon-
cepter i vandområdeforvaltningen som tillader at komplekse miljømæssige og samfunds-
mæssige forhold kan indgå.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
6,4
5,2 mio. kr.
2,9 mio. kr.
2,3 mio. kr. / 45 %
Øvrige Aktiviteter
· Løbende rådgivning for myndigheder og vandværker vedrørende geologisk og hydrogeologisk
modellering.
· Udviklingsprojekter om samspillet mellem grundvand, overfladevand og vådområder.
· Koordinering med den regionale zoneringsindsats, herunder deltagelse i amternes ERFA-
grupper om geofysik, modellering og indsatsplanlægning.
Tværgående strategisk indsatsområde nr. 2.2 - Hydrologiske modeller af dybtliggende
grundvandsmagasiner baseret på integrerede metoder
Aktiviteterne for de dybtliggende grundvandsmagasiner omfatter 3 emner: (1) Begravede dalsy-
stemer, der indeholder kvartære aflejringer ned til mere end 150 meters dybde, kan indeholde flere
grundvandsmagasiner. Der er behov for at udvikle bedre modeller af disse grundvandsmagasiner.
(2) De neogene sandformationer i Jylland skal undersøges og beskrives ved anvendelse af log-
stratigrafi, biostratigrafi og højopløselig refleksions-seismik for at få bedre viden om grundvands-
forekomsternes størrelse og variationer. (3) Undersøgelserne af kalken som grundvandsmagasin
fortsættes med særligt henblik på at forstå kalkens stratigrafi samt sprækkesystemernes betydning
for grundvandets strømningsforhold og fastlæggelse af saltvandsgrænsen i Selandien og Danien
lagene.
background image
20
Tværgående strategisk indsatsområde nr. 2.2 - Hydrologiske modeller af dybtliggende
grundvandsmagasiner baseret på integrerede metoder
Formål
At frembringe ny geologisk viden og hydrologisk forståelse af udviklingen i grundvandskvaliteten i
de dybtliggende grundvandsmagasiner i kalk, neogene sandsedimenter samt i begravede dale i
prækvartæroverfladen med henblik på at sikre den danske drikkevandsforsyning.
Aktiviteter i 2005
· Rapportering af projekt om saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i det nordøstlige Sjælland.
· Saltvandsundersøgelse i Selandien-kalk i Midt- og Vestsjælland.
· Deltagelse i INTERREG projekt sammen med regionale myndigheder i Jylland og Nordtysk-
land vedrørende kortlægning af dybe dale og modellering af grundvandets strømning.
· Deltagelse til EU forskningsprogrammet BRIDGE om karakterisering af naturlige grund-
vandsforekomsters referencetilstand.
· Udarbejdelse af projektoplæg for regionale myndigheder vedrørende opstilling af hydrogeo-
logiske modeller for de miocæne magasiner i Jylland.
· Undersøgelser af dybtliggende grundvandsmagasiner i Central- og Vestjylland vil blive inten-
siveret således, at der kan opstilles en 3-D model af lagserien. Resultatet skal udmunde i en
sedimentologiskstratigrafisk model til brug for modellering. Arbejdet vil blive opdelt i 3 faser.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
4,3
2,9 mio. kr.
2,0 mio. kr.
0,9 mio. kr. / 31%
Øvrige Aktiviteter
· Logging af boringer for vandforsyninger og andre interessenter.
Delprogramområde - Grundvandsforurening og -beskyttelse
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne målrettes mod forskning og rådgivning om grundvandets strømnings- og kvalitetsfor-
hold, idet der særligt lægges vægt på at etablere bedre forståelse af samspillet mellem nedsivning,
afstrømning, areal-anvendelse samt jordlagenes egenskaber og heterogenitetsforhold. Forsknin-
gen vil derfor omfatte undersøgelser af strukturelle, hydrauliske, geokemiske og mikrobiologiske
forhold for at kunne identificere de mest betydende processer. Der vil blive lagt særlig vægt på at
undersøge tilstedeværelse af pesticider, deres transport, omsætning og spredning. Desuden skal
der skabes geofagligt grundlag til udlægning af særlige beskyttelseszoner for grundvandet. Derfor
er der brug for at udvikle metoder til at fastlægge parametre til brug for modellering og risikovurde-
ring af grundvandsforurening.
background image
21
Strategiske aktiviteter
Strategisk indsatsområde nr. 2.3 - Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og om-
sætning i grundvandet
Aktiviteterne skal videreudvikle og styrke den tværfaglige forskning vedrørende transport og omsæt-
ning af miljøfremmede stoffer i det hydrologiske kredsløb. Udviklingen sker med henblik på at gøre de
hydrogeologiske/geokemiske modeller til operationelle værktøjer for myndighedernes zoneringsar-
bejde. Aktiviteterne skal også bidrage til at få mere viden om stoffernes skæbne i punktkilder - især
områder med særlige drikkevandsinteresser, og om stoffernes mobiliseringsevne under forskellige
geokemiske/mikrobiologiske betingelser.
Strategisk indsatsområde nr. 2.3 - Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og
omsætning i grundvandet
Formål
At forbedre forståelsen af transport, mobilisering og omsætning af miljøfremmede stoffer i det
hydrologiske kredsløb, herunder udviklingen af hydrogeologiske/geokemiske modeller af rele-
vans for myndigheders zoneringsarbejde og for stoffers skæbne i punktkilder.
Institutionsmål
Institutionsmål 3: Undersøgelse af udvaskning af glyphosat fra produktion af juletræer og pynte-
grønt.
Aktiviteter i 2005
· Fortsættelse af KUPA-projektet (Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer) inden
for den i Pesticidplan 2004-2009 givne økonomiske ramme. Konceptet for sandede jorde, vil
blive operationaliseret ved en målrettet indsats overfor amter og vandforsyninger i samarbej-
de med Dansk Jordbrugsforskning. Den del af konceptet der vedrører lerede jorde søges
fremmet ved inddragelse af aktive eksterne parter.
· Arbejde i tilknytning til Varslingssystemet for udvaskning af pesticider fortsættes; der vil bl.a.
blive fokuseret på aspekter vedrørende stofprocesser og vandstrømning i opsprækkede
jordtyper. Desuden skal en del af Varslingssystemet anvendes til at undersøge eventuel ud-
vaskning af glyphosat i forbindelse med dyrkning af juletræer og pyntegrønt. Aktiviteten ind-
går i Institutionsmål 3.
· Arbejdet med at udarbejde forklaringsmodeller for fund af miljøfremmede stoffer i grundvan-
det fortsættes. Fire stofgrupper vil særligt være i fokus: Chloroformforurening, der også ind-
drager aspekter om skovrejsning som grundvandsbeskyttelse, og den forurening med glyp-
hosat og AMPA i små private vandforsyninger. Desuden skal omsætning af pesticider gen-
nem mikrobiologiske og andre processer undersøges, herunder især udbredelsen af BAM
nedbrydning i jordlagene og i grundvandsmagasinerne.
· Overvågning af grundvandets kvalitet og udvikling. Desuden skal der udvikles et nyt koncept,
således at afrapporteringen kan ske i form af indikatorrapport, og der skal udarbejdes web
baseret informationsformidling.
· Der vil blive arbejdet videre med udvikling af immunkemiske analyser og med udvikling af
kvantitative molekylære teknikker med henblik på vurdering af nedbrydningspotentialer i for-
urenede grundvandsmagasiner. Patenter på området vil blive markedsført.
fortsættes
background image
22
· Som led i Vandmiljøplan III vil transport og omsætning af næringsstofferne fosfat og nitrat
blive undersøgt. Omfanget af undersøgelserne er betinget af ekstern finansiering.
· Deltagelse i udvalgsarbejder i EU-kommissions regi og i arbejdsgrupper under EuroGeoSur-
veys, bl.a. med henblik på udarbejdelse af et Jordrammedirektiv.
Planlagt ressourceindsats (inkl. Varslingssystemet)
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
15,8
14,1 mio. kr.
8,3 mio. kr.
5,8 mio. kr. / 41%
Øvrige aktiviteter
· Forestå Fagdatacenter opgaverne på grundvandsområdet i forbindelse med det nationale
overvågningsprogram (NOVANA).
· Varetage koordineringen af EU forskningsprogrammet Stresoil vedrørende in situ remediering
af jord karakteriseret ved at være fraktureret, have lav permeabilitet og som er kontamineret
med None Aquasious Phase Liquid (NAPL).
· Fortsat rådgivning af Miljøstyrelsen i spørgsmål vedrørende transport og omsætning af pestici-
der.
· Forankring og udbygning af tværfaglig gruppe vedrørende prøveudtagningsstrategi for geolo-
giske prøver og multivariant dataanalyse.
· Overføre viden fra pesticidområdet til området medicinrester og hormonlignende stoffer.
· Løbende rådgivningsopgaver for amter, vandforsyninger og rådgivere vedrørende næringsstof-
fernes skæbne i miljøet.
· Forestå ledelsen af workpackage i EU-projektet BRIDGE om kemiske referenceværdier for
grundvandsforekomster.
background image
23
Programområde 3 - Energiråstoffer
Planlagt ressourceindsats for Programområde 3
Årsværksforbrug (antal)
85
Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug
35
Samlet omsætning (mio. kr.)
88,8
Heraf basismidler (mio. kr.)
33,7
Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %)
55,1 / 62
Heraf manglende indtjening pr. 01.12.04 (mio. kr.)
11,5
Generelt om Programområde 3
Kulbrinteressourcer i Nordsøen
Hovedparten af Danmarks olie- og gasressourcer findes i kalkfelter beliggende i den danske Cen-
tralgrav i Nordsøen, hvoraf størstedelen forekommer inden for Dansk Undergrunds Consortiums
licensområder. Det er samfundsmæssigt nødvendigt at opretholde et forskningsbaseret videnbe-
redskab, som kan være med til at sikre at disse felter kan producere i mange år fremover, og som
også kan bidrage til at der lokaliseres nye forekomster. Der skal gøres en speciel indsats for at få
en bedre forståelse og kortlægning af udbredelsen af olie i Nordsøkalken, herunder også en for-
ståelse af kalkens petroleumssystem.
Kulbrinteressourcer i Grønland
I det nordatlantiske område er der et fagligt overlap mellem de geologiske emner, der er i fokus
både i forbindelse med de tidlige faser af olieefterforskning ud for Grønland og i forbindelse med
spørgsmålet om eventuel sokkeludvidelse som følge af Danmarks ratifikation af FN's Havretskon-
vention - også omtalt som sokkelundersøgelserne eller Artikel 76-undersøgelserne. Aktiviteterne,
som er tæt koblet til Hjemmestyrets "Strategi for den fremtidige kulbrinteefterforskning", skal bidra-
ge til at tiltrække investeringer i efterforskning fra den internationale olieindustri. Det er af stor vig-
tighed for den videre efterforskning, at der sideløbende etableres en geologisk og tektonisk forstå-
else af det nordatlantiske område.
Der er specielt behov for fokus på vurderingen af efterforskningsmulighederne i de land- og hav-
områder i Grønland, som ud fra tilgængelige data, de miljømæssige forhold og teknologiske mulig-
heder kan give grundlag for kommercielle efterforskningsaktiviteter i den næste tiårsperiode. Vigti-
ge områder i disse undersøgelser er Vestgrønland mellem 63°N og 68°N og Disko-Nuussuaq
området. Opstilling af modeller for regional udbredelse af oliekildebjergarter er centrale for den
videre efterforskning.
Artikel 76 undersøgelser
Til brug for kravsfremsættelsen i tilknytning til Havretskonventionens Art. 76 skal der etableres
geologiske modeller for områder, hvorom der kun er en meget begrænset geologisk viden. Det er
derfor nødvendigt at indsamle omfattende seismiske data og anden geofysik samt at udføre geolo-
gisk prøvetagning i dybtvandsområder. Arbejdet er knyttet til 5 områder ud for Grønland og Færø-
erne. Det forventes, at resultaterne af dette arbejde og det arbejde andre nationer udfører i områ-
det, kan føre til justerede eller helt nye modeller for skorpeopbygning og tektonisk udvikling for dele
background image
24
af Nordatlanten og det Arktiske Ocean. Forståelse af f.eks. samspillet mellem vulkanisme og sedi-
mentation og studier af større strukturelementer kan blive meget væsentlige for argumentationen
for eventuelle sokkeludvidelser.
Forhold og forudsætninger af særlig betydning for aktiviteterne i 2005
Der forventes gennemført en 6. udbudsrunde i Danmark i 2005, hvilket kan påvirke aktiviteterne på
programområdet. Programområdet vil tilstræbe at deltage i kommercielle aktiviteter, fortrinsvis i
områder i Nordsøen, hvor kalken er et potentielt efterforskningsområde.
Delprogramområde - Energiråstoffer i Danmark
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne skal fastholde og udbygge forskning og rådgivning af relevans for efterforskning og
indvinding af olie og naturgas på dansk område. Der vil blive lagt særlig vægt på at få identificeret
in-place ressourcer i "subtile" fælder i nærheden af de felter, der allerede er i produktion. Desuden
vil der blive lagt vægt på at kunne yde rådgivning og data i forbindelse med efterforskning af olie og
naturgas på dansk område, herunder særligt i forbindelse med en kommende 6. udbudsrunde.
Strategiske aktiviteter
Strategisk indsatsområde 3.1 - Kulbrinteressourcerne i kalken i Nordsøen
Aktiviteterne skal - som led i det rådgivningsmæssige myndighedsberedskab - bidrage til at be-
stemme størrelsen og udbredelsen af kulbrinteressourcerne i kalken i Nordsøen. Aktiviteterne skal
som helhed forbedre kendskabet til kalkens petroleumssystem, herunder bedre forståelse af kulbrin-
tefordelingen, fluiddynamikken og fældemekanismerne.
Strategisk indsatsområde nr. 3.1 - Kulbrinteressourcerne i kalken i Nordsøen
Formål
At styrke integrationen af relevante geologiske fagdiscipliner med henblik på at udpege potentielle
kulbrinteførende intervaller i kalken
Institutionsmål
Institutionsmål 5: Vurdering af kulbrintepotentialet i kalken i Gorm-Dagmar-området.
Aktiviteter i 2005
· Petrofysisk evaluering af udvalgte boringer i Gorm-Dagmar området
· Lokalisering af porøse legemer i den øverste del af kalkpakken i området
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
9,3
7,2 mio. kr.
5,1 mio. kr.
2,3 mio.kr. / 31%
Øvrige aktiviteter
· Rådgivning vedrørende feltafgrænsning og arealtilbagelevering af licenser i Nordsøen.
· Rådgivning i tilknytning til 6. udbudsrunde, som forventes gennemført i 2005.
background image
25
· Rådgivning i forbindelse med feltudbygningsplaner og "åben dør"-ansøgninger.
· Målrettet markedsføring med fokus på kommercielle aktiviteter i hele Nordsøområdet.
Delprogramområde - Energiråstoffer i Grønland
Generelt om delområdets aktiviteter
Det overordnede mål for aktiviteterne er at tilvejebringe det nødvendige geovidenskabelige grund-
lag for at kunne foretage vurderinger af olie- gaspotentialet i udvalgte land- og havområder i Grøn-
land og herigennem bidrage til, at der på langt sigt kan etableres en produktion af kulbrinter. Som
led heri skal aktiviteterne - gennem ny viden om områderne - også bidrage til at fastholde og styr-
ke olieselskabernes efterforskningsinteresse.
Strategiske aktiviteter
Strategisk indsatsområde 3.2 - Kulbrinteressourcerne i Vestgrønland
Arbejdet med olie i Vestgrønland er tæt koblet med Grønlands Hjemmestyres kulbrintestrategi. Der
er behov for regional kortlægning af kildebjergarternes udbredelse og opstilling af regionale mo-
deller herfor. Endvidere vil modeller for aflejring af reservoirbjergarter blive vurderet. Der vil være
fokus på indsamling og tolkning af seismiske og andre geofysiske data. Som led i bestræbelserne
på at øge de eksterne indtægter vil der blive lagt stor vægt på direkte markedsføring over for olie-
industrien.
Strategisk indsatsområde nr.3.2 - Kulbrinteressourcerne i Vestgrønland
Formål
At tiltrække investeringer fra den internationale industri til olieefterforskning i det centrale Vest-
grønland, primært ved at opstille og markedsføre fagligt velunderbyggede efterforskningsmodel-
ler. Arbejdet med olie i Vestgrønland er tæt koblet med "Kulbrintestrategi 2003 for Grønland",
som er tiltrådt af det grønlandske Hjemmestyre og den danske regering i juni 2003.
Aktiviteter i 2005
· Planlægning og gennemførelse af indsamling af seismiske data fra det tidligere nordlige
"åben-dør område" i Vestgrønland.
· Fortsat arbejde med petroleumsystemer i Vestgrønland ud fra nyindsamling af oliesivninger
og mulige kildebjergartsprøver på Disko og Nuussuaq
· Vurdering af reservoirsandsten på Disko, Nuussuaq og offshore områder ud fra provenans-
studier.
· Fortsat arbejde med seismisk tolkning og andre geofysiske og geologiske metoder m.h.p. på
udvikling af nye tektoniske modeller.
· Fortsat arbejde med havbundsstudier, herunder tolkning af data og prøver fra indsamlingen i
2003 og 2004
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
7,1
4,5 mio.kr.
1,5 mio.kr.
3,0 mio. kr. / 66%
background image
26
Andre strategiske og prioriterede aktiviteter
Som et resultat af Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention vil Artikel 76 både i 2005 og
de følgende år få stor betydning for programområdets arbejdsindsats.
GEUS' hidtidige indsats inden for emnet "Alternativ brug af undergrunden" (forrige resultatkontrakt)
vil fortsat udgøre en væsentlig del af aktiviteterne; aktiviteterne vil særligt være rettet mod geotermi
og CO2
2
-deponering / Enhanced Oil Recovery (EOR).
Strategiske aktiviteter
Artikel 76 undersøgelser
I medfør af Havretskonventionens Art. 76 kan der gøres krav gældende ud over 200 sømil, så-
fremt særlige betingelser er opfyldt, herunder hvorvidt der er en naturlig forlængelse af landmas-
serne ud under havbunden, og at de sedimentære lag har en given mægtighed. De strategiske
aktiviteter skal undersøge, hvorvidt fem områder - som ligger henholdsvis nord og sydvest for
Færøerne, syd og nordøst for Grønland samt i det Arktiske Ocean nord for Grønland - opfylder
disse betingelser. Der skal opstilles geologiske modeller for de fem områder, som ikke i forvejen er
særligt godt undersøgt. Derfor skal der foretages omfattende geofysiske undersøgelser samt geo-
logisk prøvetagning.
Strategisk indsatsområde nr. 3.3 - Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesom-
råderne
Formål
At gennemføre de i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention nødvendige
undersøgelser i fem områder rundt om Færøerne og Grønland, hvor der potentielt kan gøres krav
gældende ud over 200 sømil.
Institutionsmål
Institutionsmål 4: Vurdering af mulighederne for at gøre krav gældende for havområder beliggen-
de uden for 200 sømil grænsen ud for Sydgrønland i henhold til Art 76 i FN's Havretskonvention.
Aktiviteter i 2005
· Tolkning af data fra områder sydvest for Færøerne indsamlet i 2004.
· Vurdering af andre landes muligheder for krav sydvest for Færøerne.
· Tolkning af data indsamlet ud for hhv. Sydgrønland og Nordøstgrønland samt vurdering af
yderligere dataindsamlingsbehov.
· Indsamling af første sæt data fra seismiske stationer i Nordgrønland til undersøgelse af skor-
pestrukturen.
· Fortsat planlægning af dataindsamling nord for Grønland
· Dataindsamling nord for Færøerne.
· Dataindsamling ved Sydgrønland og evt. Nordøstgrønland.
fortsættes
background image
27
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
5,3
30,1 mio. kr.
-1,7 mio. kr.
31,8 mio. kr. / 106%
Andre prioriterede opgaver
Geotermi
Udnyttelse af geotermisk energi indgår i regeringens energiplan, Energi 21. I Danmarks under-
grund findes store mængder geotermisk energi, som kan være et alternativ i varmeforsyningen.
Geotermisk energi vil kunne udnyttes i nærheden af byer, hvorunder der findes egnede sandstens-
reservoirer. Der er i forbindelse hermed behov for opstilling af regionale og lokale reservoirmodel-
ler med henblik på efterforskning og produktion af geotermi. Det forventes at DONG vil iværksætte
en nærmere undersøgelse af forholdene ved 2 - 4 byområder, hvor GEUS leverer det Geologiske
input.
CO2
-lagring
I 2005 vil både Kyoto-aftalen og EU's CO2 Emissions Handels Direktiv (ETS) træde i kraft. Det
forventes, at dette vil føre til yderligere fokus på udviklingen af geologisk lagring af CO2 som en
option med stort reduktionspotentiale. Forskningsmæssigt arbejdes der med lagring af CO2 fra
såvel eksisterende kraftværkstyper som fremtidens kraftværker. I denne udvikling indgår som et
vigtigt element etableringen af grundlaget for fremtidens brint-baserede samfund, som i nogen
udstrækning vil være baseret på fossile brændsler og muligheden for at lagre CO2. Forskningsind-
satsen vil primært være rettet mod (a) små-skala lagring af CO2 i undergrunden nær Berlin, (b)
vurdering af den geologiske lagringskapacitet i både Danmark og i det udvidede EU, samt muligvis
(c) arbejde med henblik på at etablere fælles EU procedurer for overvågning af CO2-lagre. GEUS
indgår i et tværnationalt EU Network of Excellence med 12 andre forskningsinstitutter, foreløbigt for
en 5-årig periode.
GEUS deltager desuden i Carbon Sequestration Leadership Forum, som er et samarbejdsforum
for en række betydende energiforbrugende lande, herunder USA. Der er desuden iværksat initiati-
ver for at etablere samarbejde mellem EU og Kina, Indien og Rusland på CO2-lagrings området.
GEUS vil fortsætte aktiviteterne i følgende projekter: CO2Store, NG Gas (under afslutning) , Wey-
burn (under afslutning), CASTOR, CO2Sink, CO2Net, CO2 GeoNet, INCA CO2 samt ULCOS
(CO2 og EU's stålindustri). Herudover forberedes en række ansøgninger til EU-forskningspro-
grammer.
Seismologi
Den Seismologiske Tjeneste, som formelt overføres til GEUS fra Kort- og Matrikelstyrelsen per 1.1.
2005, men som i praksis allerede blev flyttet til GEUS medio 2004, driver 4 permanente seismo-
grafstationer i Danmark og 4 i Grønland, plus et antal midlertidige stationer i Danmark og Grøn-
land, heraf en på Grønlands indlandsis. Tjenesten omfatter registrering af signaler fra jordskælv og
eksplosioner og udnyttelse af disse signaler i samarbejde med internationale seismologiske centre.
Signaler opfanges fra alle dele af jorden, og GEUS' arbejde indgår i den globale overvågning af
jordskælv. Den seismologiske tjeneste giver grundlag for information og rådgivning af myndighe-
der, virksomheder og borgere om seismologi, specielt angående jordskælv.
For danske og grønlandske jordskælv indsamles data tillige fra nabolandene til beregning af posi-
tion og størrelse. I forbindelse med større ingeniørarbejder, såsom de store broer over Storebælt
background image
28
og Øresund og naturgasnettet foretager Den Seimologiske Tjeneste tillige bedømmelser af jord-
skælvsrisiko.
Folketinget har tiltrådt, at Danmark er med i FN-aftalen om forbud mod atomsprængninger (Com-
prehensive nuclear Test Ban Treaty, CTBT). GEUS er gennem seismologernes involvering udpe-
get som National Myndighed for CTBT. Som dansk del af det globale net af kontrolstationer, base-
ret på seismologi og andre geofysiske målinger, er der 2 kontrolstationer i Grønland: 1 station for
infralyd i Qaanaaq og 1 seismograf i Kangerlussuaq.
For at den seismologiske tjeneste kan gennemføres på internationalt forsvarligt niveau, er der et
behov for at være involveret i internationale og nationale forskningsprojekter vedrørende geody-
namik omkring de lokale jordskælv, og i forbindelse med recent geologi og studier af spændingsin-
dikatorer i brønde samt i forbindelse med geodætiske deformationsstudier. Derudover forskes der i
seismisk bølgeudbredelse og storskalastrukturer ved projekter om jordens indre og om Danmarks
og Grønlands dybe undergrund. Forskningen foregår i samarbejde med andre danske og uden-
landske institutioner.
De nuværende aktiviteter bidrager til at forbedre seismograf-nettets pålidelighed og tilgængelig-
heden af data samt en fortsat involvering i de internationale seismologiske forskernetværk. På lidt
længere sigt vil der især være vægt på forbedringer af databehandling og kvalitetskontrol samt
forbedret kommunikation til de grønlandske seismografstationer.
background image
29
Programområde 4 - Mineralske råstoffer
Planlagt ressourceindsats for Programområde 4
Årsværksforbrug (antal)
47
Heraf ikke-disponerede årsværk
18
Samlet omsætning (mio. kr.)
41,0
Heraf basismidler (mio. kr.)
27,1
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
13,9 / 34
Heraf manglende indtjening pr. 01.12.04 (mio. kr.)
12,6
Generelt om Programområde 4
Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland
Det er GEUS' opgave at sikre, at der er forskningsbaseret viden om Grønlands geologi og mineralske
råstoffer. Ved tilrettelæggelsen af aktiviteterne er både Råstofdirektoratets behov for viden og indu-
striens fokus taget i betragtning. Som faglige fokusområder er de arkæiske og proterozoiske su-
prakrustalbælter og intrusive komplekser med særligt mineralpotentiale, herunder kimberlitter og kar-
bonatitter udpeget. For alle grupper af forekomster skal der tilvejebringes en overordnet forståelse af
de geologiske sammenhænge og bjergarternes dannelse og mineraliseringstyper, da denne viden er
en forudsætning for, at mineindustrien kan tilrettelægge strategier for deres målrettede mineralefter-
forskning.
Mineralske råstoffer i Grønland
Indsamling af nye og supplerende geodata vil blive prioriteret til de områder, hvor det vurderes, at
der er størst mulighed for at finde økonomiske forekomster i den kommende ti-års periode. På
basis af geologiske, geofysiske og geokemiske undersøgelser skal der udarbejdes mineralise-
ringsmodeller for disse områder. Modellerne skal blandt andet bruges i markedsføringen af de
grønlandske råstoffer over for den internationale mineindustri. GEUS skal sikre at der er forsk-
ningsbaseret viden til at understøtte industriens kommercielle efterforskningsaktiviteter. Derfor er
det vigtigt, at GEUS kan opretholde en bred faglig indsats.
Mineralske råstoffer i Danmark
For de landbaserede, mineralske råstoffer videreføres etableringen af en national ressourceopgø-
relse i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og amterne. Afhængig af omfanget af ekstern
finansiering gennemføres tematiske undersøgelser af udvalgte, specielle råstoffer. For de marine
råstoffer vil der være særligt fokus på indsamling af viden om råstoffernes beliggenhed, mængde
og kvalitet, med særligt sigte på at kunne udvikle metoder til bæredygtig indvinding af disse rå-
stoffer. Der vil blive opretholdt et geologisk videnberedskab for marine anlægsopgaver. Desuden
søges den anvendelsesorienterede lermineralforskning fastholdt. Aktiviteterne er knyttet op til det
delprogramområde - Kystzonen og maringeologi og det strategiske indsatsområde 5.1.
Anvendt mineralogi
Dette tværgående indsatsområde omfatter aktiviteter inden for flere programområder, men er ad-
ministrativt forankret i Programområde 4, idet det i væsentligt omfang involverer programområdets
background image
30
laboratorier og det geofaglige personales centrale kompetencer inden for mineralogi og kemi. Om-
rådet er baseret på ny og løbende udvikling af metoder til fysisk og kemisk karakterisering af mine-
ralkorn. Sådanne data kan være af stor betydning for provenansanalyser og dermed for geologiske
modeller og tilrettelæggelse af efterforskningsaktiviteter.
Forhold og forudsætninger af betydning for aktiviteterne i 2005
Arbejdet i Grønland sker i snævert samarbejde med Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre,
og i overensstemmelse med direktoratets mineralstrategi. Aktivitetsniveauet i Grønland er derfor
afstemt i forhold hertil og er desuden betinget af direktoratets støtte til udvalgte projekter.
Delprogramområde - Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne indgår som led i den grundlæggende geologiske udforskning af Grønlands meget
varierede og sammensatte geologiske opbygning, at afgrænse og karakterisere mineraliserings-
provinser og på basis heraf at fremme efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grøn-
land. Som faglige fokusområder er i første række udpeget arkæiske og proterozoiske suprakru-
stalbælter samt intrusive komplekser med særligt mineralpotentiale, herunder kimberlitter og kar-
bonatiter. Aktiviteterne på delprogramområdet skal tilvejebringe en overordnet forståelse af de
geologiske sammenhænge, bjergarternes dannelse og mineraliseringstyper. Ved tilrettelæggelse
af aktiviteterne vil industriens fokus blive taget i betragtning samt Råstofdirektoratets behov for
rådgivning og videnopbygning.
Delprogramområdets strategiske aktiviteter udføres i tilknytning til de strategiske indsatsområder
4.1 og 4.2.
Øvrige aktiviteter
· Trykning af 1:100 000 kortet Kangersuneq, Vestgrønland.
· Kompilering af 1:100 000 Ikamiut, Vestgrønland.
· Udarbejdelse af kortbladsbeskrivelse Kangersuneq kortet.
· Trykning af kortbladsbeskrivelse til 1:500 000 kortene Thule, Humbolt Gletcher og Lambert
Land, Nordøstgrønland.
· Udarbejdelse af kortbladsbeskrivelse til 1:500 000 kortet Kong Oscar Fjord (Østgrønland).
· De geologiske kort No 6 til 12 i 1:500 000 kort på WEB i vektorformat.
· Publikation af 1:20 000 profil gennem lavaer på Disko.
· Udarbejdelse af monografi vedr. Maligat og Vaigat Formationerne (tertiære lavaer i Disko-
Nuussuaq området).
Delprogramområde - Mineralske råstoffer i Grønland
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne vil afspejle industriens fokus på ædelmetaller og diamanter og skal sikre, at der er et
tilstrækkeligt videnberedskab om Grønlands potentialer af disse råstoffer samt viden vedrørende
basismetaller og specialmetaller, industrimineraler, bloksten og skærver. Metaller og diamanter er
særligt knyttet til specifikke geologiske miljøer, som derfor vil indgå som særlige fokusområder.
Blandt disse fokusområder indgår blandt andet: arkæiske og proterozoiske suprakrustalbælter,
kimberlitter og karbonatitter samt intrusioner af Tertiær og Gardar alder. Undersøgelser i Vest-
grønland vil i særlig grad blive prioriteret.
background image
31
Resultaterne skal gøres tilgængelige for den internationale mineindustri. Desuden skal delpro-
gramområdets aktiviteter bistå Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre med faglig rådgivning,
myndighedsbehandling og gennemførelse af målrettede projekter.
Strategiske aktiviteter
Strategisk indsatsområde 4.1 - Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland
Undersøgelserne af de prækambriske suprakrustalbjergarter i Vest- og Østgrønland har til formål
at vurdere mulighederne for at finde mineraliseringer af ædel- og basismetaller. Undersøgelserne
vil involvere geologisk kortlægning og ressourcegeologiske undersøgelser, indsamling og anven-
delse af geofysiske og geokemiske data, samt organisering af eksisterende og nye data i relevante
databaser.
Strategisk indsatsområde nr. 4.1 - Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland
Formål
At ajourføre, detaljere og formidle viden om prækambriske suprakrustalbjergarter, som findes i
både Vest- og Østgrønland, og som kan rumme mineraliseringer af ædel- og basismetaller. At
sammenstille og udbygge den eksisterende viden om prækambriske suprakrustaler og deres
ressourcer i de mest lovende områder og geologiske miljøer i Grønland.
Institutionsmål
Institutionsmål 6: Vurdering af ressourcepotentialet i Nuuk regionen.
Aktiviteter i 2005
· Geologisk kortlægning af 1:100 000 kortet Kapisillit, Øst for Nuuk. Fortsættes i 2006
· Strukturgeologiske undersøgelser i Nuuk-regionen.
· Udredning vedr. metallogenetiske provinser (specielt guld) og hydrothermale omdannelser i
prækambriske bjergarter i Grønland.
· Aktiviteter vil hovedsageligt være fokuseret på Nuuk området, hvor et antal forskellige under-
søgelser med feltarbejde vil blive gennemført for at vurdere regionens guldpotentiale. Omfan-
get af aktiviteterne er vil blive bestemt i forhold til RD medfinansiering. Aktiviteten forventes at
fortsætte i 2006.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
4,0
9,2 mio. kr.
9.1 mio. kr.
0,1 mio. kr. / 1 %
Strategisk indsatsområde 4.2 - Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland
Aktiviteterne skal undersøge, hvorvidt der i udvalgte riftrelaterede magmatiske miljøer i Østgrøn-
land og det centrale Vestgrønland findes forekomster af basismetaller, ædelmetaller, specialme-
taller og diamanter.
 
Aktiviteterne vil omfatte geologisk og ressourcegeologisk kortlægning samt
geokemisk og geofysisk kortlægning.
background image
32
Strategisk indsatsområde nr. 4.2 - Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland
Formål
At ajourføre og detaljere viden om udvalgte riftrelaterede magmatiske miljøer, som kan rumme
forekomster af basismetaller, ædelmetaller, specialmetaller og diamanter, med fokus på tertiære
intrusioner og lavaer i Østgrønland og centrale Vestgrønland; desuden er der fokus på forekom-
ster af kimberlit, lamproit og karbonatit.
Aktiviteter i 2005
· Publikation af 1:20 000 profil gennem lavaer på Nugssuaq.
· Udarbejdelse af monografi vedr. Maligat og Vaigat Formationerne (tertiære lavaer i Disko-
Nuussuaq området).
· Det påregnes, med støtte fra Grønlands Hjemmestyre, at fortsætte en større undersøgelse af
den Vestgrønlandske kimberlitprovins i området syd for Sukkertoppen Iskappe, omfattende
prøvning for diamantindhold, dateringer m.m. Desuden vil der blive gennemført en række un-
dersøgelser for at fastlægge og karakterisere udvalgte grønlandske kimberlitprovinser. Akti-
viteten forventes fortsat i 2006.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
3,9
4,2 mio. kr.
4,2 mio. kr.
0 mio. kr. / 0%
Øvrige aktiviteter
· Fortsættelse af Dynamic Greenland Mineral Occurrence Map som en web-facilitet. Start på
oprettelse af et program for en systematisk vurdering af potentialet for udvalgte mineralske
ressourcer i Grønland. Der tages initiativ til et samarbejde med USGS/GSC og RD. Grønlands
Hjemmestyre forventes at støtte aktiviteten.
· Integrationsanalyse af geodata, modeller for guld og diamantforekomster: Analysen skal etab-
lere kvantitative efterforskningskriterier, afgrænse mulige mineralprovinser og udpege specifik-
ke områder med potentiale for mineralforekomster. Projektet skal endvidere bidrage til at øko-
nomiske overvejelser omkring ressourcepotentialet i Grønland. Foreløbig fokuseres der på
guldforekomster i regionen omkring Nuuk og kimberlit-/diamantpotentialet i Vestgrønland. Pro-
jektet udføres i samarbejde med RD og andre eksterne institutioner.
· Beskrivelse af mineralforekomster i Nordøstgrønland - som en del af DANCEA projektet.
· Fortsættelse af arbejdet med metallogenetiske kort og beskrivelser over mineralforekomster
stillet til rådighed for den internationale mineindustri via Internettet og præsenteret ved promo-
tion udstillinger i samarbejde med RD.
· Deltagelse i sagsbehandling vedrørende licenser til selskabers mineralefterforskning i Grøn-
land og markedsføring af de Grønlandske ressourcer i samarbejde med RD.
· Vedligeholdelse og udvikling af GimmeX systemet (Geoscience Information Management for
Mineral Exploration). Vægten vil hovedsagelig blive lagt på placeringen af metadata på Inter-
nettet.
· Efter aftale med Råstof Direktoratet, Grønlands Hjemmestyre, skal GEUS deltage i løbende
driftstilsyn med Nalunaq guldminen i Sydgrønland.
background image
33
Delprogramområde - Mineralske råstoffer i Danmark
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne skal tilvejebringe og formidle det geologiske og forvaltningsmæssige grundlag for
produktion og indvinding af mineralske råstoffer (sten, grus, sand, kalk, ler m.v.) på land og på
havområdet. Aktiviteterne omfatter blandt andet råstofkortlægning, maringeologisk dataindsamling
og andre geologiske undersøgelser. Videnopbygningen skal sikre, at de danske råstoffer kan an-
vendes optimalt og bæredygtigt i forhold til deres egenskaber og med mindst mulig miljøbelastning.
Delprogramområdets aktiviteter og videnopbygning danner også grundlag for rådgivning af myn-
digheder, det private råstoferhverv, statsselskaber og rådgivende ingeniørfirmaer i sager, hvor der
kræves højt videnniveau eller specialudstyr/specialundersøgelser. GEUS er Fagdatacenter for
råstofgeologi og har herigennem en tæt kontakt til erhvervet, amterne og ministeriets styrelser.
Strategiske aktiviteter
De strategiske aktiviteter er beskrevet under Programområde 5, Indsatsområde 5.1 - Maringeologi
i areal- og ressourceforvaltningen.
Øvrige aktiviteter
· Aktiviteterne med at opgøre råstofressourcerne på landområdet fortsættes i samarbejde med
Skov- og Naturstyrelsen og amterne.
· Løbende undersøgelse og kortlægning af danske råstoffer som moler, bentonit, teglværksler,
tungsand, sand og grus og kalk i samarbejde med amter og råstofproducenter.
· Forskning i lers egenskaber i relation til beton og membraner. Videreført ph.d. projekt. Forsøg
på markedsføring af lermineralpatent.
Andre strategiske og prioriterede aktiviteter
Anvendt mineralogi
Der er udviklet nye metoder til hurtig karakterisering af mineralselskaber på basis af deres indhold
af sporelementer og isotopsammensætning. Disse teknikker kan udvikles videre til brug for be-
stemmelse af blandt andet mineralkorns vandringsveje (provenansanalyse), for herigennem at få
kendskab til eksempelvis dannelsesmekanismer for sandstensreservoirer for hydrocarboner, til at
spore mineralforekomster eller til at belyse nutidige kystprocesser. Denne strategiske satsning
udføres som en række aktiviteter på tværs af programområderne.
Tværgående strategisk indsatsområde nr. 4.3 - Anvendt mineralogi
Formål
At løse samfundsrelevante problemstillinger inden for olie- og mineralefterforskning og miljøgeologi
ved at kombinere en tværfaglig mineralogisk og mineralkemisk ekspertise med en række centrale
instrumenter i GEUS' instrumentpark. Det er desuden hensigten at bringe GEUS forskningsmæssigt
i front inden for området fysisk og kemisk karakterisering af mineralselskaber i sedimentære bjerg-
arter.
Aktiviteter i 2005
· Afslutning af Sindri provenansstudiet.
fortsættes
background image
34
· Fortsættelse af kortlægning af de processer, der danner titanmalm samt lokalisering af sedi-
mentære titanmalme.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
1,8
3,0 mio. kr.
2,6 mio. kr.
0,4 mio. kr. / 13%
background image
35
Programområde 5 - Natur og miljø
Planlagt ressourceindsats for Programområde 5
Årsværksforbrug (antal)
24
Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug
5
Samlet omsætning (mio. kr.)
19,0
Heraf basismidler (mio. kr.)
8,4
Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %)
10,6 / 56
Heraf manglende indtjening pr. 01.12.04 (mio. kr.)
3,0
Generelt om Programområde 5
Kystzonen og maringeologi
En betydelig del af maringeologien omfatter råstofkortlægning af havbunden samt undersøgelser af
råstofindvindingens følgevirkninger på havbund og marine habitater. Som videncenter skal GEUS
sikre, at der bliver gennemført relevant forskning inden for maringeologi og af forhold i tilknytning til
kystzonen samt sikre, at forskningsresultaterne kan nyttiggøres af danske og grønlandske myndig-
heder til regulering af råstofindvinding og til beskyttelse af det marine miljø. Denne videnopbygning
skal bl.a. gøre det muligt at foretage en integreret kystzoneforvaltning. De maringeologiske opga-
ver omfatter moniteringer ved større anlægsopgaver, vurdering af "geohazards" i forbindelse med
olieindvinding og metoder til kortlægning af biogas i havbunden af betydning for klimaet samt vur-
deringer af udvalgte områders følsomhed overfor olieforureninger af havbund og kyster.
Klimaændringer og deres effekter
Den nordatlantiske region - særligt den grønlandske indlandsis og cirkulationsmønsteret af hav-
strømmene i Nordatlanten - spiller en afgørende rolle i forbindelse med vurderinger af klimaæn-
dringerne og deres mulige effekter på naturen og miljøet i Nordvesteuropa. Danmark er i medfør af
rigsfællesskabet en naturlig aktør i opbygningen af et videnberedskab på området. Viden og data-
baser fra GEUS' mangeårige glaciologiske forskning står centralt i sådanne undersøgelser, lige-
som de udgør grundlaget for en overvågning af ændringer af de grønlandske ismasser. Desuden
vil GEUS deltage i det internationale forskningssamarbejde vedr. det nordatlantiske marine cirku-
lationssystem.
Geologisk kortlægning og landskaber
Geologiske kort danner grundlag for regulering og udnyttelse af naturressourcer samt ved en ræk-
ke praktiske opgaver f.eks. inden for bygge- og anlægsprojekter, skovrejsning og naturgenopret-
ning, -beskyttelse og -fredning. Desuden bruges geologiske kort i stigende grad af decentrale
myndigheder i forbindelse med grundvandszonering, idet de glaciale aflejringers egenskaber, dan-
nelse, sprækker og stratigrafi indgår i vurderinger af grundvandsbeskyttelsen. Programområdets
kortlægningsaktiviteter koordineres derfor med de administrative myndigheders behov.
Til brug for forvaltning af direktiver er der behov for yderligere forskning til belysning af landskaber-
nes og vegetationens udvikling set over længere tidsperioder, således at viden om den naturlige
tilstand kan etableres. Forskningsopgaverne vil blive særligt fokuseret på at fortsætte den kvartær-
background image
36
geologiske kortlægning, udarbejdelse af tematiske kort og analoge og digitale geologiske modeller
samt videnopbygning om landskabsudvikling og palæoøkologi.
Forhold og forudsætninger af betydning for aktiviteterne i 2005
Arbejdet inden for programområdet sker i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen
og med grønlandske myndigheder. Aktiviteterne er blandt andet afpasset aftalen mellem Skov- og
Naturstyrelsen og GEUS om de maringeologiske undersøgelser på dansk havområde. Aktiviteter-
ne af de omkostningstunge feltopgaver inden for maringeologi i Nordatlanten og på den grønland-
ske indlandsis er helt afhængige af ekstern finansiering. GEUS' prioriteringer på programområdet
på baggrund af nedskæringerne i finanslovsbevillingerne medfører, at det miljøhistoriske område
kun videreføres med begrænset bemanding, og fokus vil være på eksternt finansierede opgaver.
Delprogramområde - Kystzonen og maringeologi
Generelt om delområdets aktiviteter
Aktiviteterne under Programområde 4, delprogramområdet Råstoffer i Danmark, koordineres
sammen med aktiviteterne i dette delprogram, da opgaverne løses integreret, selvom de har for-
skelligt formål. Aktiviteterne for begge delprogramområderne indgår i det strategiske indsatsområ-
de 5.1. Aktiviteterne sigter på at udvikle metoder til beskrivelse af geologiske og morfologiske for-
hold i kystzonen, som kan danne grundlag for forvaltning af denne.
Strategiske aktiviteter
Aktiviteterne skal sikre, at der kan foretages vurderinger af havbunden, eksempelvis VVM-
undersøgelser af kommende råstofområder og vurderinger af eksisterende råstofområder eller
vurderinger ved anden ændret anvendelse. Derfor er der behov for at udvikle metoder og klassifi-
kationer af havbundens sedimenter, råstofforhold, relationer til biologiske forhold, geohabitater og
miljøændringer.
Strategisk indsatsområde nr. 5.1 - Maringeologi i areal- og ressourceforvaltning
Formål
At etablere metoder til beskrivelse og klassifikation af havbundens sedimentsammensætning og
relationerne til naturlige biologiske forhold, geohabitaterne, miljøændringer og konsekvenser af
ændret arealanvendelse, herunder råstofindvinding.
Aktiviteter i 2005
· Udvikling af metodik for analyse og kortlægning af bæredygtig råstofindvinding mellem land og
havområdet fortsættes og beskrives i rapport ultimo 2005.
· Metodeudvikling for kortlægning af geohabitater videreføres.
· Sammenstilling af havbundsdata på digitale kort.
· Videreførsel af arbejdet med en samlet ressourceopgørelse havbundens sand og grus.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
2,8
2,6 mio. kr.
2,0 mio. kr.
0,6 mio. kr. / 23%
background image
37
Øvrige aktiviteter
· Aktiviteter i forbindelse med det marine netværk MariNet og ledelse af koordinationsgruppen.
· Kortlægning af udsivning af gas fra havbunden fortsættes (EU-projekt).
· Nationalt referencecenter for integreret kystzone og naturkatastrofer for Miljøagenturet.
· Undersøgelse af Danmarks kystnære havmiljø gennem de sidste 9000 år (SHF og SNF pro-
jekt).
Delprogramområde - Klimaændringer og deres effekter
Generelt om delområdets aktiviteter
Delprogramområdet bidrager til den nationale og internationale klimaforskning. Undersøgelserne
omfatter studier og overvågning af iskapper i Grønland, hvor der arbejdes på at øge forståelsen af
afsmeltning, massebalance og isdynamik. De internationale forskningsaktiviteter omfatter herud-
over studier omkring havstrømmes cirkulationsmønstre set gennem tid, samt deres relation til kli-
ma og isdække.
Strategiske aktiviteter
Strategisk indsatsområde 5.2 - Klimaforandringer: Overvågning og effekter
Aktiviteterne skal lede frem til et koncept for overvågning af Grønlands indlandsis, omfattende de
isdynamiske forhold, afsmeltningsserier og modellering.
Strategisk indsatsområde nr. 5.2 - Klimaforandringer: Overvågning og effekter
Formål
At udarbejde koncept for overvågning af Grønlands indlandsis' massebalance på basis af feltdata
integreret med satellitbaserede højdemålinger, for at få bedre forståelse af indlandsisens samspil
med det globale og arktiske miljø og dens klimafølsomhed. Desuden er det målet at medvirke til
udarbejdelse af forslag til overvågning af effekter af klimaforandringer.
Institutionsmål
Institutionsmål 9:
 
Koncept for overvågning af afsmeltning fra den grønlandske indlandsis
Aktiviteter i 2005
· Beskrivelse af koncept for overvågningsnet for Grønlands indlandsis.
· Medvirke i kalibrering af satellitterne ICESAT og CRYSAT (satellitovervågning af Grønlands
indlandsis og havis).
· Videreføre EU-projektet Green Ice, som omhandler ændringer i havisen og bundforholdene
nord for Grønland, som følge af klimaændringer.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
5,9
6,0 mio. kr.
1,8 mio. kr.
4,2 mio. kr. / 70%
background image
38
Øvrige aktiviteter
· Videreførsel af marint EU-projekt i Nordatlanten: EUROSTATAFORM hvor seismiske data fra
Nordatlanten og Portugals kyst bearbejdes for at beskrive de geologiske processer og den
kvartære udvikling.
· Videreførsel af marint EU-projekt i Nordatlanten og Caribien: PACLIVA i hvilket borekerner fra
Nordatlanten og Caribien ved hjælp af sedimentologi og fossilindhold anvendes til at beskrive
de palæooceanografiske forhold og fortidens klimaudvikling.
Delprogramområde - Geologisk kortlægning og landskaber
Generelt om delområdets aktiviteter
Delprogramområdet skal udføre regional og lokal jordartskortlægning i Danmark, herunder udvikle
forbedrede kortlægnings- og beskrivelsesmetoder samt gøre data tilgængelige på elektroniske
medier. Desuden udføres forskning inden for landskabsudvikling og palæoøkologi.
Strategiske aktiviteter
De geologiske overfladekort - jordartskortene - anvendes i stigende omfang af myndighederne i
forbindelse med opgaver om grundvandsbeskyttelse og -zonering, jordforurening, fredning, brak-
lægning, skovrejsning og behandling af vådbundsarealer, planlægning af vejføringer og byggeri.
Kortdata digitaliseres og udgives på CD-ROM for at gøre kortene brugervenlige. Der samarbejdes
blandt andet med de geologiske institutter på Københavns og Århus Universitet samt Ringkøbing
Amt.
Strategisk indsatsområde nr. 5.3 - Kvartærgeologisk kortlægning
Formål
At påbegynde anden fase af i alt tre faser af færdiggørelse af den geologiske over-
fladekortlægning af Danmark (1:25 000).
Institutionsmål
Institutionsmål 8: Kvartærgeologisk kortlægning og udgivelse af et geologisk kort (skala 1:50 000)
Ringkøbing
Aktiviteter i 2005
· Kortlægning og digitalisering af kortblad Ringkøbing i skala1:25 000; trykning i skala 1:50.000.
· Udarbejdelse af kortbladsbeskrivelse til Thisted og Skjern kortbladene igangsættes.
· Kortlægning af områder på Møn, Lolland og Falster.
· Opdatering af digitale geologiske kort.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
1,4
1,7 mio. kr.
1,0 mio. kr.
0,7 mio. kr. / 40%
background image
39
Øvrige aktiviteter
· Trykning af geomorfologisk kort over Danmark i skala 1:50 000.
· Rapportering vedrørende kortlægning af radon og børnecancer.
· Publicering af resultaterne af Sarup Sø-undersøgelsen om udvikling af natur- og kulturland-
skabet inden for Postglacial tid.
· Kortlægning af eventuelle geosites i NØ-Grønland Nationalpark, med henblik på forvaltning af
nationalparken (DANCEA).
· Monitering af naturskov i Draved.
· Udarbejdelse af metoder til registrering og beskyttelse af naturmæssigt særlige værdifulde
skove (for Skov- og Naturstyrelsen).
· Undersøgelse af naturlige brande og ildpåsættelsers betydning for skovudvikling siden sidste
istid (EU-projekt).
· Undersøgelse af klimaets betydning for europæiske skoves udvikling (ESF projekt).
· Udgivelse af "Geologisk set" - Sjællland, i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.
· Deltagelse i udpegningen af danske geosites.
· Nationalt referencecenter for jord (EEA).
background image
40
Internationale rådgivningsopgaver
Planlagt ressourceindsats for internationale rådgivningsopgaver
(indgår i de respektive programområders ressourceopgørelse)
Årsværksforbrug (antal)
5,5
Samlet omsætning (mio. kr.)
9,2
Heraf basismidler (mio. kr.)
2,5
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
6,7 / 73
Aktiviteter knyttet til programområde 2 - Vandressourcer
Danmark satser blandt andet på vandområdet i bistandsprogrammerne. GEUS kan bidrage til for-
valtnings- og forskningsopbygning og herved til løsning af nogle af bistandslandenes vandproble-
mer.
Projekter under implementering i 2005
· Danida-Enreca. Vietnam. Water Resources Research in Viet Nam. The Hydrogeology and
Groundwater Geochemistry of the Red River Plain (Phase 1). GEUS, DHI og DTU (projektet
fokuserer på arsenproblematikken i flodsletteaflejringer).
· Danida. Burkina Faso. Twinning between GEUS and the Group of Interstate Schools for Rural
Equipment Engineers and Hydraulics (EIER) and the Interstate School of Higher Technicians
of Hydraulics and Rural Equipment (ETSHER). Projektet omhandler bidrag til undervisning i
vandressourceforvaltning.
· Dancee. Latvia. Agricultural Influence on Groundwater in Latvia. Kortlægning af nitrat og pesti-
cidforurening af kvartære reservoirer i Letland.
· Danida - Vandnetværk.
· Danida. Vietnam. Teknisk rådgivning til implementering af love og regulativer vedr. grund-
vandsudnyttelse.
Aktiviteter knyttet til programområde 3 - Energiråstoffer
GEUS' ekspertise vedr. kulbrinteefterforskning søges udnyttet til bl.a. institutionel kapacitetsopbyg-
ning i udviklingslande på basis af institutionens erfaring med kortlægning, vurdering og markeds-
føring af kulbrinteressourcer.
Projekter under implementering i 2005
· Danida-Enreca. Vietnam. Integreret analyse og modellering af geologiske bassiner i Vietnam
med en vurdering af deres kulbrintepotentiale. Fase 2.
· UNFP. Uganda. Behovsvurdering og kapacitetsopbygning til etablering af en geologisk og
petrokemisk laboratorie faciliteter.
background image
41
 
Aktiviteter knyttet til programområde 4 - Mineralske råstoffer

GEUS' kernekompetencer inden for geologisk kortlægning, mineralefterforskning, databankfunkti-
oner og myndighedsopgaver, især baseret på erfaringer fra Grønlands-opgaver, vil kunne nyttiggø-
res i mange udviklingslande.
 
Projekter under implementering i 2005
· Nordic Development Fund (NDF) 335. Mozambique. Mineral Resources Management and
Capacity Building Project. Airborne Geophysics and Geological Mapping. Geological Survey of
Finland and GEUS.
· NDF: Rådgivning til Ministry of Energy and Minerals, Tanzania, i forbindelse med implemente-
ring af et nyt matrikelsystem for mineral licenser i Tanzania.
· Det forventes at GEUS bliver involveret i flere small-scale mining projekter i Asien og Afrika,
finansieret bl.a. gennem Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker.
· Rådgivningsaktiviteter for Du Pont , vedr. titanmalmsdannende geologiske processer fortsæt-
tes på udvalgte lokaliteter i tropiske og subtropiske områder.
 
 
Aktiviteter knyttet til programområde 5 - Natur og miljø
 
Projekter under implementering i 2005
· Dancea. Greenland. Monitering af Ilulissat området i forbindelse med udpegning til UNESCO
Verdensarvområde.
· Dancea. Greenland. Fortsættelse af GIS baseret temakortlægning af Nord- og Østgrønland:
geologi og råstoffer.
· UNDP. Kenya: Kortlægning af Kenyas kystzones miljøfølsomhed. Projektet udføres i samar-
bejde med Consia, GeoQuest og DEPHA.
· NDF. Zambia. Projektvurderinger (Fase II) vedr. miljøvurderingsprojekt i tilknytning til tidligere
mineaktiviteter i Kobberbæltet. Kvistgaard Consult og GEUS.
· NDF. Honduras. Vurdering af det nationale udddannelsesprogram.
background image
42
Resultatindikatorer og måltal
Resultatindikatorer
Måltal for 2005 Note
Langsigtet vi-
denopbygning
Videnskabelige artikler i internationale tidsskrif-
ter/publ.
78
1
Videnskabelige artikler /udgivelser i egne serier
23
2
Videnskabelige publikationer i øvrigt
15
Konferencebidrag med abstract
108
3
Løbende faglig
opgaveløsning,
rådgivning og
formidling
Rapporter - offentligt tilgængelige
89
4
Rapporter - fortrolige
31
GEUS - notater
58
5
Generel- og populærvidenskabelig formidling
59
6
Besøg på GEUS' hjemmeside (1000/år)
375
Forskeruddan-
nelse
Forsknings-, samarbejds- og adjungerede professorer
5
Ph.d.-grader med GEUS-vejleder
5
Ph.d.-studerende med GEUS-vejleder
14
Noter
1. Internationale tidsskrifter eller publikationer med referee.
2. Udgivelser i egne serier omfatter bl.a.: Bulletins, Report of Survey Activities (RoSa), geologiske
kort og kortbladsbeskrivelser samt tematiske kort og kortbeskrivelser. Alle udgivelser med refe-
ree.
3. Konferencebidrag omfatter foredrag og posters.
4. GEUS' rapportserie samt andre rapporter.
5. Nummererede serie af notater; nogle notater er fortrolige.
6. Opgørelsen omfatter: Artikler i diverse tidsskrifter (bl.a. Geologi - Nyt fra GEUS), GEUS' ny-
hedsbreve (GHEXIS, MINEX; Vand og Data o.l.), foredrag samt udstillinger, workshops og
seminarer.
background image
43
DEL III - ORGANISATIONS- OG PERSONALE-
UDVIKLING
Der er i GEUS' resultatkontrakt defineret fire indsatsområder vedrørende arbejdet med organisati-
ons- og personaleudvikling. Disse er formuleret med udgangspunkt i følgende mål for området:
· GEUS skal være en attraktiv, udviklende arbejdsplads, som danner rammen om et højt fagligt
niveau, stor kreativitet og engagement og et godt samarbejdsmiljø.
· GEUS skal være en moderne, projektorienteret, professionelt ledet og drevet forsknings-
institution.
· GEUS skal til stadighed udvikle organisation, ledelse og medarbejdere på en måde, som bedst
muligt fremmer og understøtter GEUS' faglige mål, strategier og visioner, og som bedst muligt
opfylder samfundets behov.
Der er i 2005 planlagt aktiviteter i forbindelse med organisationsudvikling, kompetenceudvikling
samt personaleplanlægning og -rekruttering.
Strategisk indsatsområde nr. I.1 - Videreudvikling af organisationsformen
Formål
Indsatsområdet skal sikre, at GEUS' organisering understøtter opgaveløsningen med hensyn til
effektivitet og kvalitet samt sikre udnyttelse af eksisterende kompetencer og udvikling af nye.
Aktiviteter i 2005
Planlægning, organisering og gennemførelse af markedsføringsaktiviteter indenfor og på tværs af
programområderne.
Gennemførelse af organisatoriske forbedringstiltag som følge af evalueringen af projektlederuddan-
nelsen samt konklusioner fra ELU-II-projekt (ELU - Efteruddannelsesudvalget for Længerevarende
Uddannelser) (se strategisk indsatsområde I.3)).
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
0,3
0,1 mio. kr.
0,1 mio. kr.
0 mio. kr. / 0%
background image
44
Strategisk indsatsområde nr. I.2 - Forskningsevalueringer
Formål
Indsatsområdet skal evaluere og dokumentere kvaliteten af GEUS' videnskabelige arbejde ved
gennemførelse af internationale evalueringer af to af GEUS' programområder.
Aktiviteter i 2005
· Der vil blive foretaget en forskningsevaluering af Programområdet Natur og Miljø. Evalueringen
vil blive forestået af et panel af internationale og danske forskere, udvalgt i samarbejde med
Forskningsstyrelsen. Evalueringen vil blive gennemført i første halvdel af 2005.
· Panelets anbefalinger vil efterfølgende blive vurderet og en handlingsplan for tiltag vil blive ud-
arbejdet.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
0,2
0,1 mio. kr.
0,1 mio. kr.
0 mio. kr. / 0 %
Strategisk indsatsområde I.3 - Kompetenceudvikling
Formål
Indsatsområdet skal bidrage til GEUS' fortsatte arbejde med kompetenceudvikling, herunder arbej-
de med nøglekompetencer, strategisk fokusering og understøttende systemværktøjer, for at sikre
sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og de fremtidige behov.
Institutionsmål
Institutionsmål 10: Strategisk og systematisk kompetenceudvikling af GEUS' videnskabelige perso-
nale.
Aktiviteter i 2005
· Gennemførelse af kurser og læringsforløb inden for innovation og kommersialisering, kommuni-
kation og forskningsformidling samt voksenundervisning og vejledning (indenfor projekt med
Danmarks Jordbrugsforskning), støttet af ELU-fonden (ELU-II-projekt) (ELU - Efteruddannel-
sesudvalget for Længerevarende Uddannelser).
· Videreudvikling af projektlederuddannelsen på basis af gennemført evaluering af eksisterende
uddannelse, samt afholdelse af projektlederkursus.
· Videreudvikling af MedarbejderUdviklingsSamtale-koncept (MUS).
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
1,5
1,1 mio. kr.
1,1 mio. kr.
0 mio. kr. / 0%
background image
45
Strategisk indsatsområde I.4 - Personaleplanlægning og rekruttering
Formål
Indsatsen skal bidrage til at sikre,
· at GEUS rekrutterer og fastholder de bedst kvalificerede og mest kompetente medarbejdere
set i forhold til de opgaver, GEUS skal løse, og de kompetencer, GEUS har brug for.
· at udviklingen i sammensætningen af GEUS' medarbejdere og den nødvendige fornyelse af
medarbejdere sker på et målrettet og strategisk prioriteret grundlag.
· at rekrutteringen sker på en effektiv og administrativt fleksibel måde.
Aktiviteter i 2005
· Videreudvikling af konceptet for personaleregnskabet.
· Videreudvikling af rekrutteringsstrategi.
· Videreudvikling af digitale ansættelsesprocedurer integreret med Elektronisk Sags- og Doku-
mentHåndtering projektet (ESDH).
· Forbedring af metoder til afdækning af personlige kompetencer hos ansøgere.
Planlagt ressourceindsats
Årsværksforbrug
Omsætning i alt
Heraf basismidler
Ekstern finansiering
0,6
0,3 mio. kr.
0,3 mio. kr.
0 mio. kr. / 0%
Øvrige aktiviteter
· Planlægning af indførelsen af Elektronisk Sags- og DokumentHåndtering (ESDH) i 2006.
· Kortlægning af udbudsegnede opgaver og konkurrenceudsættelse af udvalgte opgaver.
· Overgang til omkostningsbaseret regnskab, herunder udarbejdelse af åbningsbalance.
· Revision af regnskabsinstruks efter implementering af E-fakturering og omkostningsbaseret
regnskab.
· Revision og omstrukturering af indhold af sekretariatets del af GEUS' intranet.
· Gennemførelse af personaledag i Geocentret.
· Videreudvikling af ArbejdsPladsVurdering (APV), MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse
(MTU) og chefevaluering i samarbejde med Center for Koncernforvaltning (CfK).
· Koordinering af arbejdet med at udarbejde Arbejdspladsbrugsanvisninger for kemikalier i
GEUS' laboratorier.
· Udarbejdelse af standardkontrakter og undervisning i kontrakter.
background image
46
Bilag 1 - GEUS' planlagte ressourceindsats på
Grønlandsområdet i 2005
Planlagt samlet ressourceindsats på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
66
Heraf ikke disponeret årsværksforbrug
16
Samlet omsætning (mio. kr.)
49,1
Heraf basismidler (mio. kr.)
34,9
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
7,0 / 17
Generelt om Grønlandsområdet
Nærværende bilag er GEUS' planlagte ressourceindsats på Grønlandsområdet gengivet samlet af
hensyn til de gældende aftaler på Grønlandsområdet. Ressourceindsatsen er opgjort på de 5 faglige
programområder: 1) Databanker og formidling, 2) Vandressourcer, 3) Energiråstoffer, 4) Mineralske
råstoffer samt 5) Natur og miljø. Der er på finansloven for 2005 afsat 34,9 mill. kr. af GEUS' basisbe-
villing til opgaver i relation til Grønland.
Som nævnt tidligere er programområderne valgt således, at fordelene ved det faglige interne projekt-
samarbejde på tværs af GEUS' afdelingsstruktur (matrix struktur) udnyttes bedst muligt. Det er af
ressourcemæssige grunde nødvendigt, at de geovidenskabelige specialister og det kostbare viden-
skabelige udstyr nyttiggøres dér, hvor der er behov for det, uanset om det drejer sig om Danmark,
Grønland eller andetsteds.
Arbejdet på Grønlandsområdet sker i tæt samspil og koordination med Grønlands Hjemmestyres
Råstofdirektorat. Projektsamarbejdet mellem GEUS og Råstofdirektoratet er baseret på aftalen af 8.
januar 1998 mellem staten og hjemmestyret samt aftale mellem GEUS og Råstofdirektoratet dateret
15. november 1999. Herudover er der indgået aftale (den 6. juni 2000) mellem Råstofdirektoratet og
GEUS om GEUS' databankfunktion vedr. Grønland.
Den geologiske kortlægning med tilhørende basisundersøgelser omfatter den grundlæggende geolo-
giske udforskning af Grønland. Indsatsen foregår i et internationalt videnskabeligt samarbejde med
anvendelse af et bredt spektrum af faglige specialdiscipliner. Der er tale om et integreret samarbejde
med inviterede forskere fra danske og udenlandske geovidenskabelige institutioner.
Den geologiske kortlægning og basisundersøgelserne er med til at danne det geologiske grundlag,
som er nødvendigt for at realisere de overordnede målsætninger på råstofområdet. Det må her un-
derstreges, at den geologiske kortlægning i Grønland er på et begyndelsesstadium i forhold til landets
størrelse i forhold til Danmark og andre lande, vi plejer at sammenligne os med, idet oversigtskort-
lægningen i 1:500 000 først nu er blevet afsluttet, og den mere detaljerede kortlægning i 1:100 000
kun dækker en del af landet, især Vest- og Sydgrønland.
På det malmgeologiske område består hovedopgaverne i at tilvejebringe og formidle viden om mine-
ralpotentialet i Grønland og i at opstille regionale modeller for mineralforekomsters dannelse. Arbejdet
background image
47
under dette delområde har til formål at fremme råstofaktiviteterne i Grønland i form af tiltrækning af
efterforskning af internationale mineselskaber. Indsatsen sker i et nært samspil med Råstofdirektora-
tet i forhold til mineindustrien, herunder strategiovervejelser, "promotion"-indsats, myndigheds-
behandling m.m.
Evaluering af et områdes mineralpotentiale kræver et datagrundlag af såvel geologisk, geofysisk som
geokemisk art. I de senere år har både offentlige myndigheder og private mineselskaber i stigende
grad kombineret sådanne geodata ved hjælp af elektroniske GIS-værktøjer. Der er en stigende efter-
spørgsel på digitale geodata fra Grønland. GEUS har igennem de senere år forberedt sig på denne
situation ved at bringe en stadig større mængde geodata på digital form.
I de kommende år vil GEUS koncentrere arbejdet om vurderinger af mineralpotentialet i Vestgrøn-
land, hvor der særligt vil blive lagt vægt på at undersøge guldindholdet i en række af områdets su-
prakrustaler, ligesom der vil være undersøgelser rettet mod eventuelle forekomster af diamanter.
Arbejdet på programområdet Energiråstoffer har til formål at fremme kulbrinteaktiviteter i Grønland,
gennem tiltrækning af internationale investeringer i efterforskningen. Indsatsen sker i nært sam-
arbejde med Råstofdirektoratets arbejde i forhold til olieindustrien. De oliegeologiske undersøgelser
er fokuseret på at tilvejebringe det geovidenskabelige grundlag, som er nødvendigt for nøjere at kun-
ne vurdere olie- og gaspotentialet i forskellige land- og havområder i Grønland.
I praksis udføres det oliegeologiske arbejde i form af integrerede bassinanalyser i et tværfagligt sam-
arbejde, som dækker en bred vifte af geovidenskabelige fagdiscipliner. Undersøgelserne er, hvad
angår landområderne, koncentreret i regionen Disko, Nuussuaq og Svartenhuk Halvø i Vestgrønland.
Undersøgelserne af offshore-bassinerne er koncentreret om Vestgrønland.
Forskningen på det glaciologiske område er fokuseret mod en tosidig anvendelse af forsk-
ningsresultaterne. Dels sigtes på at bidrage til den internationale og globale klimaforskning bl.a. gen-
nem studier af drivhuseffektens påvirkning af isdækkerne i Grønland, dels sigtes på anvendelse af de
glaciologiske forskningsresultater vedr. bl.a. isdækkernes bevægelse og afsmeltning i forbindelse
med vandkraftudnyttelse samt undersøgelser af isen og smeltevandet som drikkevandsressource.
Programområde 1: Databanker og formidling
Planlagt ressourceindsats for Programområde 1 på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
6
Samlet omsætning (mio. kr.)
5,2
Heraf basismidler (mio. kr.)
4,9
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
0,3 / 6
background image
48
Programområde 2: Vandressourcer
Planlagt ressourceindsats for Programområde 2 på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
0
Samlet omsætning (mio. kr.)
0
Heraf basismidler (mio. kr.)
0
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
0
Programområde 3: Energiråstoffer
Planlagt ressourceindsats for Programområde 3 på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
16
Samlet omsætning (mio. kr.)
12,0
Heraf basismidler (mio. kr.)
8,8
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
3,2 / 27
Programområde 4: Mineralske råstoffer
Planlagt ressourceindsats for Programområde 4 på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
23
Samlet omsætning (mio. kr.)
19,6
Heraf basismidler (mio. kr.)
19,0
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
0,6 / 3
Programområde 5: Natur og miljø
Planlagt ressourceindsats for Programområde 5 på Grønlandsområdet
Årsværksforbrug (antal)
4
Samlet omsætning (mio. kr.)
3,7
Heraf basismidler (mio. kr.)
0,8
Ekstern finansiering (mio. kr. / %)
2,9 / 78
background image
49
GEUS' organisationsdiagram
Arbejdsprogram 2005