Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Strategier > Strategiske indsatsområder-1999

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER - status 1999

Status 1999. Kort beskrivelse af de 26 strategiske indsatsområder, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Bilag Oversigt

Indsatsområde 1
Interessentanalyse
Indsatsområde 2
Videnskabelig evaluering
Indsatsområde 3
MiljøInformationsSystem (MIS)
Indsatsområde 4
Kvalitetssikring, MIS
Indsatsområde 5
Vandressourcemodel
Indsatsområde 6
Overvågningsnet for grundvand
Indsatsområde 7
Pesticiders skæbne i grundvand
Indsatsområde 8
Olie- og gasfund i Centralgraven
Indsatsområde 9
Efterforskning Vestgrønland
Indsatsområde 10
Sedimentbassiner, Grønland s.l.
Indsatsområde 11
Kalkforskning, danske oliefelter
Indsatsområde 12
Kulbrintefund, Danmark, Grønland
Indsatsområde 13
Geotermiske ressourcer

Indsatsområde 14
Grønland i målestok 1:500.000
Indsatsområde 15
Ressourcer, Sydgrønland
Indsatsområde 16
Mineralske råstoffer, Danmark
Indsatsområde 17
Studier af drivhuseffekten
Indsatsområde 18
Kulturlandskabet og naturskove
Indsatsområde 19
Kyster og kystændringer
Indsatsområde 20
Personalepolitik
Indsatsområde 21
Uddannelsesplanlægning
Indsatsområde 22
Uddannelse af ph.d.-studerende
Indsatsområde 23
GEUS' krisepolitik
Indsatsområde 24
Seniorpolitik
Indsatsområde 25
IT-system
Indsatsområde 26
Kvalitetshåndbog


For den fulde tekst til de strategiske indsatsområder henvises til GEUS- resultatkontrakt eller arbejdsprogram.

I den efterfølgende gennemgang af de strategiske indsatsområder er under punktet "Formidling i 1999" anvendt samme indeks-inddeling som i Publikationskataloget. Tal efter indeks-betegnelsen henviser til den konkrete formidlingsaktivitets løbenr. inden for den pågældende gruppe i Publikationskataloget, hvori den enkelte aktivitet (artikel, foredrag, rapport mv.) således kan identificeres.






Indsatsområde nr. 1

Formål: At gennemføre en interessentanalyse, som omfatter et udsnit af GEUS' brugere uden for Miljø- og Energiministeriet.
Resultat: En evalueringsrapport, som forelægges bestyrelsen med forslag til evt. tiltag.
Tidsfrist: Analysen gennemføres i 1. halvår af 1998.
Status: Bestyrelsen besluttede, at interessentanalysen (og forskningsevalueringen, jf. indsatsområde nr. 2) skulle gennemføres indenfor programområdet Energiråstoffer.
Interessentanalysen blev gennemført i april-juni 1998 på olie-/gasområdet i samarbejde med et konsulentfirma. Resultatet af undersøgelsen viser, at GEUS' kunder på olie/gas-området generelt er meget tilfredse med GEUS' arbejde og samarbejdet i øvrigt. Kunderne finder generelt, at kvaliteten af GEUS' ydelser er høj, og at GEUS' aktiviteter på olie/gas-området er relevante og anvendelige. Stort set alle kunder er tilfredse eller meget tilfredse med produkternes faglige kvalitet og produkternes praktiske anvendelighed set i forhold til forventningerne. Kunderne oplever samspillet med GEUS som karakteriseret ved en høj grad af åbenhed, hjælpsomhed og professionalisme, faglig ekspertise, troværdighed og integritet. Stort set alle adspurgte er tilfredse med GEUS' generelle service og produkternes designkvalitet. Kunderne oplever samtidig generelt, at GEUS organisatorisk, holdningsmæssigt mv. har gennemgået en meget positiv udvikling de senere år. Kundernes væsentligste kritikpunkt er, at GEUS ikke er god nok til at markedsføre sig selv - kendskabet til bredden i GEUS` ekspertise er ikke tilfredsstillende udbredt i den potentielle kundekreds. Et oplæg på baggrund af rapporten blev drøftet på bestyrelsesmødet den 16. september 1998 og bestyrelsen godkendte en række tiltag.

Indsatsområde nr. 2

Formål: : At gennemføre en videnskabelig evaluering af udvalgte forskningsområder på GEUS.
Resultat: En evalueringsrapport, som forelægges departementet og bestyrelsen med forslag til evt. tiltag.
Tidsfrist: Analysen gennemføres i 2. halvår af 1998.
Status: Den faglige og forskningsmæssige evaluering af energiområdet blev gennemført i efteråret 1999 og afsluttet med en rapport (cf. Formidling). Rapportens konklusioner er overvejende positive. De enkelte medarbejderes strategiske bevidsthed fremhæves som en særlig styrke, og det understreges, at alle energiafdelingerne yder værdifuld rådgivning til myndighederne i Grønland, Færøerne og Danmark. Mange medarbejdere publicerer internationalt, men panelet mener, at GEUS, med en mere bevidst publikationsstrategi kan øge sin internationale forskningsprofil. GEUS har en stærk feltarbejdstradition, men balancen mellem akademisk og anvendelsesorientert forskning bør udvikles mere i retning af sidstnævnte. Panelet betragter GEUS' laboratorier som veldrevne og som en styrkeposition. GEUS burde udvide sit internationale samarbejde, specielt på områder hvor dansk forskningstradition er relativt svag. International rekruttering bør fremmes, og mere fokus bør rettes mod kalken, som er det altdominerende reservoir i den danske Nordsø. GEUS bør udvikle et program for løbende videreuddanlse af sine medarbejdere og nyansatte bør ligeledes gennemføre et gennemtænkt uddannelsesforløb.
Formidling i 1999: 3A.1.3 : 2 .

Indsatsområde nr. 3

Formål: : At udvikle et MiljøInformationsSystem(MIS) som kan sikre, at embedsmænd, teknikere, forskere m.fl. får let elektronisk adgang til data om grundvand og geologi, herunder data om miljøets tilstand.
Resultat: En edb-database som vil kombinere eksisterende og eventuelt nye edb-registre vedrørende geologi, grundvandskemi, drikkevandskemi, vandindvinding, grundvandspotentiale og evt. geofysik. Databasen placeres på en Windows NT-server på GEUS og der etableres en Windows-brugergrænseflade, som kan nås af Miljø- og Energiministeriets brugere og evt. andre, specielt amterne, over de eksisterende elektroniske netværk.
Tidsfrist: Den første Windows-version af MIS er operationel ultimo 1998. I 1997 omlægges ZEUS og pejledata.
Status: Jupiter-systemet i Windows version er i drift med opdaterings- og udtræksfaciliteter herunder til GIS bearbejdning. Boringsdata (tidligere ZEUS-databasen) blev oprettet og overført til Jupiter i 1998. Grundvandskemidata og pejledata(fra to ældre databaser) er blevet oprettet i 1999, hvilket var et større arbejde end forventet. De overføres i 2000. Data fra de eksisterende drikkevands- og vandressource-databaser er ikke blevet integreret i Jupiter. Der er foretaget prøvekonvertering, som har vist, at der forestår et større arbejde end forventet. Desuden afventer det endelige design af denne databasedel Miljøstyrelsens overvejelser angående den fremtidige indberetning af data.
I Jupiter-systemet i øvrigt er der sket en løbende vedligeholdelse, som bl.a. har resulteret i, at databasen nu kan lagre oplysninger om fortrolige boringer, uden at disse udtrækkes til uvedkommende.
Der er konstrueret programmel til udtræk fra Jupiter til det nye PCJupiter-format.
Sammenlægningen af de miljøgeologiske databaser har bl.a. det perspektiv, at det vil blive muligt at sammenstille oplysninger om geologi med oplysninger om grundvands- og drikkevandskvalitet. GEUS vil i de kommende år arbejde videre med, at disse muligheder bliver realiteter for hele offentligheden, idet der vil blive givet adgang til Jupiter-databasen fra Internettet.
Formidling i 1999: Møder med amterne. 2A.1.1 : 2 .

Indsatsområde nr. 4

Formål: : At udvikle kvalitetssikringsprocedurer(arbejdsprocedurer) for de data som tilgår i ovennævnte MiljøInformationsSystem (MIS).
Resultat: Dokumenter, som beskriver de underliggende kvalitetsprocedurer (arbejdsprocedurer) for de deldatabaser, der indgår i MIS-systemet.
Tidsfrist: Ultimo 1998.
Status: Kvalitetssikring og konvertering af data til Jupiter-databasen ang. boringsdata, geologi, grundvandsdata, administrative data er tilendebragt og data overført. Grundvandskemi -og grundvandspejledata er kvalitetssikret og konverteret. Drikkevandskemi- og vandressourcedata er prøvekonverteret. Procedurer og kvalitetssikring af data fra Borearkiv og Boreprøvelaboratorium, herunder skriftligt materiale og auditering er fuldført. Procedurer og kvalitetssikring af data om grundvandskemi, grundvandspejlinger, drikkevandskemi og vandressourcer er beskrevet, men endnu ikke auditeret. Den indledende konvertering af drikkevandskemi og vandressource data er foretaget, men overførsel til Jupiter afventer endelig specifikation af dataomfang.

Indsatsområde nr. 5

Formål: : Udvikling og etablering af en landsdækkende vandressourcemodel som grundlag for bl.a. at kunne vurdere størrelsen af Danmarks samlede tilgængelige drikkevandsressource. Med vandressourcemodellen som grundlag at kunne integrere ressourceovervågningen i vandmiljøplanens overvågningsprogram med henblik på en samlet vurdering af ferskvandsressourcens mængde, kvalitet, beskyttelse og tilgængelighed.
Resultat: Opsætning og kalibrering af en dynamisk, tredimensional, integreret overfladevands- og grundvandsmodel for hele Danmark. Offentlig formidling af resultater vedrørende grundvandsressourcens størrelse og variation på landsplan via kvartårligt nyhedsbrev på internettet: www.vandmodel.dk. Rådgivning og besvarelse af forespørgsler fra bl.a. amterne.
Tidsfrist: Midtvejsevaluering ultimo 1997, model for landsdelene ultimo 1999, samlet model ultimo 2000.
Status: I overenstemmelse med ovenstående reviderede tidsfrister er der gennemført opstilling af delmodeller for Fyn, Sjælland og den sydlige del af Jylland, samt opstillet modelkoncept for Vestjylland og geologisk model for området op til Limfjorden. Inden for den landsdækkende model er der opstillet en række mere deltajerede lokalmodeller til undersøgelse af særlige forhold og til vurdering af zoneringsmetoder for beskyttelse af grundvandsressourcen. Der er udviklet en række moduler til det basale modelsystem, herunder et særligt vandbalance modul og videreudvikling af et partikelbanemodul. Der er opbygget en modeldatabase med tilhørende kvalitetsdokumentation. Informationer om den nationale vandressource model kan hentes på internettet. Erhvervsfremmestyrelsen har medfinanseret udviklingen af i alt 4 moduler til MIKE-SHE-systemet. I 1999 er modulerne GeoEditor og GIS-værktøjet (UZ-editor) færdiggjort i releaseversion. I 1999 er gennemført en midtvejsevaluering af projektet forestået af et eksternt evalueringspanel, der gav følgende vurdering: "GEUS har ambitiøst satset på at udvikle en National vandressourcemodel. Selvom man er et år forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, ser det ud til, at der vil kunne opstilles en landsdækkende model. De opstillede mål er rimelige og ser ud til at blive opfyldt." Modelopstillingen er i 1999 foregået i Jylland med et revideret og forbedret modelkoncept, og der er foretaget en styrkelse af projektets videnskabelige elementer vedr. de grundvandsdannende processer gennem iværksættelse af et ph.d.-projekt. Projektets resultater har været præsenteret ved internationale konferencer bl.a. "The World Water Congress" i Buenos Aires, Argentina, samt på nationale konferencer. Der er foretaget sammenligninger med ressourceopgørelser fra Københavns amt og identificeret nye opgaver omkring "usikkerhedsestimater" som vil blive inddraget i arbejdet år 2000, sammen med arealanvendelses- og satelitdata, der udvikles som en del af Miljø- og Energiministeriets AIS system ved DMU.
Formidling i 1999: 1Ga.2.1 : 3 , 4 - 1Gd.2.1 : 1 - 2A.2.1 : 1 - 2C.2.1 : 1 , 2 .

Indsatsområde nr. 6

Formål: : Revurdering og reorganisering og bedre arealdækning af det nationale ressource overvågningsnet for grundvand. Stationsnettet skal på landsplan kunne afspejle variationerne i grundvandsstanden for såvel det terrænnære som for det dybtliggende grundvand samt for grundvand påvirket af større indvindinger, ligesom nettet skal kunne belyse udviklingstendensen for vådområder og kildevæld.
Resultat: Etablering af et landsdækkende pejlestationsnet bestående af i alt 150 - 200 boringer. Resultaterne vedrørende grundvandsstandens variation på landsplan formidles til offentligheden bl.a. via et kvartårligt nyhedsbrev.
Tidsfrist: Oprindelig tidsfrist: Ultimo 1998. Ny frist: Samlet reorganisering ultimo 2000. Den ændrede tidsfrist skyldes: 1) for at sikre det bedst mulige grundlag for reorganiseringen af pejlestationsnettet, udnyttes resultaterne fra opbygningen af den nationale vandressourcemodel (Indsatsområde 5) og må derfor i et vist omfang afvente aktiviteterne herfra, 2) at der er i projektforløbet foretages et udviklingsarbejde hos leverandører af automatiske on-line pejlestationer, som ikke er en "hyldevare", 3) modernisering og overførsel af den eksisterende pejledatabase til GEUS' miljøinformationssystem, JUPITER.
Status: Der er etableret 4 on-line stationer og 18 automatiske stationer, der er udviklet og testet to fabrikater af on-line systemer, der er udviklet STANDAT-load program og indlæsningsmenuer til GEUS' pejledatabaser. Der er gennemført en vurdering af GEUS' godt 100 pejlestationer, herunder er ca. 30 stationer testet med datalogger. Der er nedlagt 45 eksisterende pejlestationer fortrinsvis i Syd-, Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland, og 20 lokale pejlemedarbejdere er ophørt med at gennemføre pejleopgaver. Nyhedsbrevet er startet på www.vandmodel.dk. I 1999 er der etableret en on-line station, og et nyt fabrikat af on-line stationer er færdigudviklet og testet i laboratoriet. Der er etableret 18 automatiske pejlestationer med dataloggere til afløsning for lokale pejlemedarbejdere.
Det forventes, at GEUS ved udgangen af år 2000 har et eget overordnet nationalt pejlestationsnet bestående af 10 on-line stationer og ca. 40 automatiske stationer. I et mere finmasket nationalt pejlestationsnet bestående af yderligere 100 til 200 stationer vil pejleboringer fra amter og større vandforsyninger blive søgt inddraget, evt. som en del af det nationale vandmiljø overvågningsprogram.
Formidling 1999: Nyhedsbrev på internettet startet.

Indsatsområde nr. 7

Formål: : Det overordnede formål er at øge den tilgængelige viden om pesticiders skæbne i grundvand, og at vurdere nye analysemetoders anvendelighed til screening for pesticider under forskellige geokemiske og geologiske forhold. Der er opstillet følgende delmål: (1) undersøgelse af forskellige mekanismer for transport af pesticider til grundvandet, (2) udvikling af metoder til brug ved vurdering af pesticiders udvaskning til grundvandet, (3) undersøgelse af pesticiders skæbne i aerobe og anaerobe grundvandsmagasiner, (4) identifikation af nøglefaktorer af betydning for transport og nedbrydning af pesticider i grundvand, (5) udvikling af metoder for opskalering af opnåede resultater til regional skala, (6) udvikling og afprøvning af nye immunologiske og tyndtlagskromatografiske analysemetoder til detektering af pesticider i grundvand. Delmål 1-5 finansieres af det strategiske miljøforskningsprogram (SMP 96, pesticider og grundvand) og GEUS' projektkontrakt, "udvikling og afprøvning af nye metoder til bestemmelse af pesticiders forekomst og nedbrydning i grundvand", mens delmål 6 alene finansieres af projektkontrakten.
Resultat: Resultaterne vil bidrage til en øget forståelse af betydende mekanismer for transport og nedbrydning af pesticider i grundvand og dermed give et bedre grundlag for at bedømme, hvilke områder der er særlig sårbare over for pesticidpåvirkning. Desuden vil der blive udviklet og afprøvet nye metoder til screening af grundvand for pesticider. Disse metoder vil i videst muligt omfang blive gjort tilgængelige for myndigheder og brugere.
Tidsfrist: Delformålene 1-3 ultimo 1999. Delformålene 4-6 midtvejsevalueres ultimo 1997, separat afrapportering (manuskripter) for delformålene ultimo 1999, samlet afrapportering og international kvalitetssikring af alle delformål ultimo 2000.
Status: : De videnskabelige undersøgelser som en del af SMP 96 er i alt væsentligt afsluttet i resultatkontraktperioden ligesom hovedindsatsen i forbindelse med projektkontrakten. Den videnskabelige produktion i form af artikler er begyndt, en lang række resultater er formidlet i form af faglige artikler, på konferencer m.m. Et hovedresultat for den omfattende indsats er, at det er eftervist, at pesticidtransport kan ske til betydelig dybde i områder med sprækket ler, og at disse strukturer er de aktive strømningsveje til mindst 10 m dybde på de undersøgte lerlokaliteter. Årsagen til den udbredte påvirkning af det øvre grundvand er dokumenteret. Ligeledes peger meget hurtige transporthastigheder ned i jorden på, at nedbrydningspotentialet er mindre end antaget. En række stoffer opfører sig anderledes end forventet. Det er også påvist, at der i sand findes preferentielle strømningsveje for pesticider. I iltholdige dele af grundvandsmagasinerne er der påvist potentiale for mikrobiel nedbrydning af en række pesticider, mens andre bliver nedbrudt meget langsomt. Nedbrydningsstudier i iltfrie grundvandsmagasiner - der ofte udgør store og vigtige grundvandsmagasiner - har vist, at nedbrydningspotentialet af en række pesticider eller deres nedbrydningsprodukter er meget lille, om overhovedet eksisterende. Det er påvist, at der tilsyneladende er en nedre koncentrationsgrænse for, hvor der for ellers nedbrydelige pesticider ikke sker nogen yderligere nedbrydning. Såvel transport- som nedbrydningsstudier har vist en stor variabilitet i de danske jordlag med hensyn til de parametre, der er af betydning for pesticidtransport og -omsætning. En immunkemisk analysemetode for BAM er udviklet i 1999. Analysen, hvis følsomhed ligge på 0.01-0.02 ug/l, har undergået interkalibrering og er blevet godkendt af Miljøstyrelsen. BAM er et af de mest fundne grundvandsforurenende pesticider. Den immunkemiske analysemetode er dels billig, dels meget hurtig. Ved en videreudvikling forventes metoden at kunne foretages i felten, og udgør derved et analysemæssigt gennembrud på et - i forhold til pesticidforureninger - centralt område. Udvikling af flere specifikke analysemetoder er i 1999 igangsat via SUE-forskningsprogrammet med deltagelse af Statens Seruminstitut, Mikroelektronikcenteret på DTU og Exiqon A/S. GEUS varetager projketledelsen.
Etableringen af et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet, samt styrkelse af indsatsen vedr. opfølgning på udenlandske fund af pesticider er inkorpereret i dette indsatsområde. Varlingssystemet undersøger og moniterer ungt grundvand, undtaget under rodzonen, for pesticider. Varslingssystemet skal derved gøre det muligt at give en tidlig varsling om risikoen for påvirkning af grundvandet ved regelret anvendelse af godkendte pesticider. Varslingssystemet omfatter etableringen af 6 varslingsområder på 1-3 ha beliggende i repræsentative oplande. Projektet blev igangsat i august 1998.
Der er etableret og instrumenteret 6 varslingområder. Drift, sprøjtning og prøvetagning er gennemført i 3 områder. Der er indgået aftaler med jordejerne på de pågældende marker og der er foretaget geologisk, pedologisk og hydrogeologisk karakterisering. Der mangler mindre, supplerende instrumentering. Afrapportering af etablering er udskudt til foråret 2000.
Formidling i 1999: 1A.2.2 : 1 , 9 , 10 , 12 - 1C. 2.2 : 1 - 1Ga.2.2 : 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 14 - 1Gb.2.2 : 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 - 1Gc.2.2 : 1 , 2 , 3 , 4 - 2A.2.2 : 1 , 2 , 4 - 2C.2.2 : 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 9 , 10 , 11 , 13 , 16 - 3C a : 5 , 6 .

Indsatsområde nr. 8

Formål: : At udføre geologisk forskning med henblik på at opnå en forbedret viden vedr. mulighederne for at gøre olie- og gasfund i stratigrafiske og strukturelle fælder i Centralgraven og tilgrænsende områder.
Resultat: Nye og forbedrede efterforskningsmodeller og modelleringsværktøjer, som vil danne et forbedret grundlag for at vurdere kulbrintepotentialet i den danske del af Nordsøen.
Tidsfrist: Aktiviteterne vil fortsætte ud over kontraktperioden.
Resultater opgøres en gang årligt.
Status: Der er gennemført og afsluttet en række forskningsprojekter hvis formål har været at øge forståelsen af de kulbrinteførende formationer på dansk område. Disse projekter har hovedsagelig været EFP-finansierede. I 1998 har der været afholdt en udbudsrunde (den 5.), og GEUS deltog i forberedelsen heraf, bl.a. i to møder i London, hvor efterforskningsmulighederne på dansk område blev beskrevet for den internationale oileindustri. GEUS foretog den tekniske vurdering af de indkomne ansøgninger, som førte til, at næsten hele den prospektive del af Nordsøen blev licensbelagt. Åben Dør proceduren har også ført til en lang række licenstildelinger øst for Centralgraven. I 1999 har GEUS opstartet en række initiativer, hvor metodikken fra olieefterforskningen søges nyttiggjort i forbindelse med hydrogeologiske problemer i de dybe grundvandsreservoirer i det vestlige Jylland.
Formidling i 1999: 1A.3.1 : 3 , 5 , 6 , 10 - 1Ga.3.1 : 2 , 5 , 7 , 8 - 1Gb.3.1 : 4 , 5 , 6 - 1Gc.3.1 : 1 , 5 , 6 - 2B.3.1 : 2 , 4 - 3C a : 10 .

Indsatsområde nr. 9

Formål: : At udvikle nye og forbedrede efterforskningsmodeller, som omfatter områder on- og offshore Vestgrønland. Dette skal ske ved at tolke geologiske-, bore- og geofysiske data m.v., som industrien indsamler i de licensbelagte områder, og sammenstille disse med GEUS' egne forskningsresultater.
Resultat: Nye og videreudviklede efterforskningsmodeller og modelleringsværktøjer, som vil danne et forbedret grundlag for at vurdere kulbrintepotentialet on- og offshore Vestgrønland.
Tidsfrist: Aktiviteterne vil fortsætte ud over kontraktperioden.
Resultater afrapporteres løbende og opgøres én gang årligt.
Status: Der er gennemført sedimentologiske undersøgelser på land i Nuussuaq-området for at øge kendskabet til de reservoirformationer, der både on- og off-shore formodes at være de væsentligste mål for olie-gasefterforskning. Der er sideløbende foretaget en biostratigrafisk redatering af de efterforskningsboringer, der blev boret off-shore Vestgrønland i 70´erne. Sideløbende hermed har studiet af udsivende olie i Disko-Nuussuaq-Svartenhukregionen været gennemført, således at områdets oliepotentiale på denne måde er stærkt underbygget. Off-shore har der været foretaget en gennemgribende seismisk genkortlægning af de dybe sedimentbassiner, både med henblik på forståelsen af kendte efterforskningsmål, samt med det formål at identificere nye. I 1999 er feltarbejdet foregået på Svartenhuk og der har været gennemført en massiv indsats indenfor seismisk kortlægning off-shore. I perioden har GEUS deltaget i udarbejdelsen af en ny efterforskningsstrategi for hele Grønland med henblik på fokusering af indsatsen på områder, der har et potentiale for kommercielle aktiviteter indenfor en ti-årshorizont.
Formidling i 1999: 1A.3.2 : 1 , 2 , 3 - 1B.3.2 : 2 - 1Ga.3.2 : 4 , 5 , 6 , 7 , 13 , 14 , 15 , 16 - 1Gb.3.2 : 4 , 5 - 1Gc.3.2 : 1 , 4 - 2B.3.2 : 1 , 3 , 4 - 2C.3.2 : 1 , 2 , 3 , 4 , 5 - 3B a : 10 - 3C c : 1 , 4 .

Indsatsområde nr. 10

Formål: : At udføre geologisk forskning for at opnå en forbedret viden om sedimentbassinerne i Øst- og Vestgrønland samt i det nordatlantiske område i bred forstand. Indsatsen rettes især mod aflejrings- og hævningshistorien i Kridt og Tertiær tid specielt med henblik på at forstå udbredelsen af reservoirbjergarter, udbredelse og karakterisering af kildebjergarter samt den strukturelle histories betydning for dannelsen af olie- og gasfælder.
Resultat: Nye eller forbedrede efterforskningsmodeller for det nordatlantiske område, herunder især Grønland.
Tidsfrist: Aktiviteterne vil fortsætte ud over kontraktperioden. Resultater afrapporteres løbende og opgøres én gang årligt.
Status: I fokus har været samspillet mellem tektonik, vulkanisme og aflejring af reservoirformationer i både Vestgrønland, Østgrønland og i og omkring Færøerne. Der er således skabt øget forståelse af den tidslige og rumlige fordeling af vulkanitter og reservoirsandsten i disse områder, et emne der er af central betydning for vurderingen af efterforskningspotentialet i Færø-Shetlandkanalen. I 1999 har et væsentligt resultat været jævnføringen af den vulkanske udvikling af lavaplateauerne i Østgrønland og Færøerne, og et studium af sedimenter under basalterne i Østgrønland tjener nu som en væsentlig model for den før-basaltiske geologi på færøsk område. Som et særligt resultat af indsatsen har GEUS kunnet spille en central og konstruktiv rolle i gennemførelsen af grænsedragningen mellem Færøerne og UK samt i forberedelsen af den første udbudsrunde m.h.p. iværksættelse af kulbrinteefterforskning ved Færøerne.
Formidling i 1999: 1A.3.2 : 4 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 - 1Ga.3.2 : 1 , 8 , 10 , 11 , 12 , 17 , 18 - 1Ga.3.3 : 1 - 1Gb.3.2 : 1 , 2 , 6 - 1Gc.3.2 : 2 , 3 , 5 , 6 , 7 - 2A.3.2 : 1 - 2B.3.2 : 2 - 2B.3.3 : 1 , 3 , 4 - 3B a : 2 .

Indsatsområde nr. 11

Formål: : At udføre geologisk og petroleumsteknologisk kalkforskning vedrørende nuværende og kommende danske oliefelter, som producerer fra tæt, stedvis opsprækket kalksten.
Resultat: Ny viden som kan bidrage til at øge olieindvindingsgraden. Resultaterne vil blive fremlagt i rapporter, videnskabelige artikler og konferencebidrag.
Tidsfrist: Aktiviteterne vil fortsætte ud over kontraktperioden.
Resultater opgøres en gang årligt.
Status: I perioden har en særlig forskningsindsats rettet mod den tætte Nedre Kridt kalk, som indeholder store in place ressourcer, været gennemført (PRIORITY-projektet). Projektet er et samarbejdsprojekt, der rækker ud over perioden. Første fase er afsluttet, medens fase 2 og 3 vil fortsætte i første del af næste resultatkontraktperiode. Derudover er der foregået løbende udvikling af metoder til geostatistisk modellering af reservoirer og specifikke problemer (mætningsprofiler, sprækketransport og-modellering) knyttet til udvindingen af olie fra kalk inden for rammerne i en række EFP-støttede projekter. GEUS har også været partner i EU-finansierede projekter rettet mod forståelsen af produktion af olie fra opsprækkede , ellers tætte kalksten, i Italien og Portugal. Muligheden for at kortlægge kulbrinteressourcer i kalk med seismiske metoder har været emne i andre EFP-støttede projekter.
Formidling i 1999: 1A.3.4 : 1 , 2 , 3 - 1Ga.3.4 : 2 , 3 , 4 , 5 , 7 - 1Gb.3.4 : 2 , 6 , 7 , 8 - 1Gc.3.4 : 1 , 2 - 2A.3.4 : 1 , 2 , 3 , 4 , 5 - 2B.3.4 : 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 14 , 16 , 17 , 18 , 19 , 21 , 22 , 23 .

Indsatsområde nr. 12

Formål: : At opbygge ny viden og ekspertise vedrørende reservoirernes produktionsegenskaber i nye kulbrintefund i Danmark og Grønland, hvor produktion vil/kan blive aktuel inden for de kommende år.
Resultat: Resultater i form af paratviden, som kan anvendes i forbindelse med de koncessionerede selskabers aktiviteter herunder bistand til operatører, i forbindelse med planlægning af nye indvindingsaktiviteter, vurdering af ansøgninger mv.
Tidsfrist: Aktiviteterne vil fortsætte ud over kontraktperioden. Resultater opgøres en gang årligt.
Status: I perioden har der været gennemført en vurdering af reservoir - og fældemulighederne på Nuussuaq i Grønland, et område med et hypotetisk kulbrintepotentiale på land i Grønland (EFP-finansieret). Dette projekt har omfattet en vurdering af de kommercielt finansierede efterforskningsboringer på Nuussuaq. I Danmark har hovedindsatsen været rettet mod en udvikling af metoder til modellering af oliepotentialet på flankerne af kalkfelterne, som eksemplificeret af Danfeltets nordvestflanke. Endvidere har der været gennemført et petroleumssystemundersøgelse af "det sammenhængende område". Begge projekter har været EFP-finansierede som blev afsluttet i 1998.

Indsatsområde nr. 13

Formål: : At bidrage til realisering af målsætningen i "Energi 21" ved at udvikle koncepter for anvendelse af geotermiske ressourcer.
Resultat: Under forudsætning af, at der kan skaffes finansiering til den nødvendige dataindsamling (herunder seismik og en geotermisk boring), gennemføres en vurdering af det geotermiske potentiale i mindst én større by.
Tidsfrist: Endelig vurderingsrapport ultimo 1999.
Status: I perioden har der været gennemført et udvalgsarbejde om de geotermiske muligheder i Danmark, afsluttet i juni 1998. I forbindelse med dette arbejde havde GEUS ansvaret for den geologiske revurdering og som et led heri er der i særlig grad fokuseret på de geotermiske muligheder i Københavnsområdet. Den videre indsats har afventet forhandlinger mellem interessenter i Københavnsområdet og koncessionshaveren (DONG). Indenfor perioden kronedes dette arbejde i efteråret 1999 med indgåelse af et FL2000-delforlig, hvori afsattes midler til gennemførelse af egentlig geotermisk efterforskning i Københavnsområdet. Dette betyder, at der kan forudses en koncentreret indsats om geotermisk efterforskning i Københavnsområdet i den kommende resultakontraktperiode, muligvis førende til opførelse af et demoanlæg i København i løbet af den kommende periode, hvis de af GEUS beskrevne og underbyggede forventninger indfries i efterforskningen. GEUS har i forventning om videre fremdrift i 1999 gennemført en test-reprocessering af udvalgte land- og marinseismiske linier som en nødvendig forberedelse til en egentlig geotermisk efterforskning i Københavnsområdet samt i Københavns vestlige opland. Den stipulerede vurderingsrapport vil kunne blive en realitet ved afslutningen af efterforskningen, formentlig i løbet af år 2001.

Indsatsområde nr. 14

Formål: : Delvis at afslutte den geologiske oversigtskortlægning af Grønland i målestok 1:500.000.
Resultat: Geologisk kortlægning i målestok 1:500.000 af kortblad 11 (Kong Oscar Fjord), området mellem 72 og 75 N i det centrale Østgrønland. Der gennemføres feltundersøgelser i 1997 og 1998, der ud over geologisk kortlægning også omfatter malm- og oliegeologiske undersøgelser.
Tidsfrist: Feltarbejdet på kortblad 11 afsluttes 1998. Kompilation af kortblad 11 afsluttes ultimo 2000. Videnskabelig bearbejdning af indsamlet materiale fra området strækker sig ud over kontraktperioden.
Status: I perioden er feltarbejdet på kortblad 11(Kong Oscar Fjord) gennemført med kampagner i 1997 og 98. Dette kortblad er nu under kompilering. Den planlagte publikation af kortblad 9 (Lambert Land) er blevet forsinket af tekniske årsager, således at publikation først vil ske i første halvår af 2000. Feltarbejde i Inglefield Land og Washington Land blev gennemført i 1999 med henblik på udgivelse af kortblad nr.6 (Kane Basin), således at de tre sidste 1:500.000-dels kortblade (11, 9 og 6) ved periodens udløb var under kompilation. Dette er en overopfyldning af kortlægningsindsatsen. I 1999 blev der foretaget mindre, opfølgende feltarbejde med henblik på supplerende aldersbestemmelse i Scoresby Sund-området.
Formidling i 1999: 1B.4.1 : 6 , 8 - 1Ga.4.1 : 1 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 11 , 14 , 16 , 18 , 19 , 20 , 22 , 26 , 27 , 28 , 30 , 31 , 33 , 34 , 35 , 36 , 37 , 38 - 1Gc.4.1 : 2 , 5 - 2A.4.1 : 1 , 4 - 3C a : 3 .

Indsatsområde nr. 15

Formål: : At gennemføre en regional ressourceevaluering af Sydgrønland (SUPRASYD), omfattende sammenstilling og tolkning af digitale data, samt præsentation af resultaterne for især mineindustrien på en tidssvarende måde med henblik på at lette adgangen til relevante informationer.
Resultat: En rapportering af ressourceevalueringen samt organisering af dertil hørende relevante data og resultater i GimmeX.
Tidsfrist: Ultimo 1999.
Status: Sammenstilling af eksisterende geologiske, geofysiske og geokemiske data i en database er blevet forsinket således at den endelige rapportering (af SUPRASYD-projektet) først er færdig i første halvdel af 2000. Sammenstillingen viser at det Ketilidiske orogen syd for 62 gr.N indeholder to typer af guldmineraliseringer. Den ene type (Kangerluluk-typen) er relateret til hydrotermale omdannelser i "calc-alkaline" vulkanitter, medens den anden type (Nalunaq-typen) er knyttet til sen-ketilidiske strukturer og højtemperatur kvartsgange. Som et resultat af projektet er der udarbejdet en ny-udgave af 1:500.000-dels kortbladet, der dækker Sydgrønland, i digitalt format.
Formidling i 1999: 3B a : 11 , 23 .

Indsatsområde nr. 16

Formål: : Vurdering af kvalitet og udviklingsmuligheder for udvalgte mineralske råstoffer i Danmark gennem kortlægning, kvalitetsanalyse og markedsvurdering. Arbejdet opdeles i to faser. De væsentligste danske råstoffer gennemgås over en årrække, et ad gangen. Højt prioriterede råstoffer er tungmineraler og teglværksler.
Resultat: En vurdering af råstofferne tungmineraler, teglværksler, sand, grus og kalk.
Tidsfrist: Undersøgelserne i fase 2 er afhængige af en samfinansiering med Skov- og Naturstyrelsen og råstofindustrien. Vurdering af tungmineralpotentialet ultimo 1997. Vurdering af teglværksler ultimo 1998. Yderligere råstoffer i den efterfølgende periode efter aftale med partnerne.
Status: Indenfor perioden er der gennemført er række undersøgelser af teglværksler og tungsand. Teglværksler til to teglværker i Ribe Amt er lokaliseret med en ny geofysisk metode. Der har været særlig fokus på højtbrændende teglværksler. Tungmineraler har ikke hidtil været produceret i Danmark, men som et resultat af GEUS´arbejde er tungmineralefterforskningen i Jylland intensiveret. Dette er sket ved at få involveret det amerikanske/multinationale DuPont i finansieringen af efterforskningen. Denne aktivitet fortsætter i år 2000. Råstofferne sand og grus har været efterforsket i Nordsøen og en endelig rapportering af sand -og grusforekomster i de indre farvande er gennemført. Den væsentligste aktivitet med kalken har været knyttet til anlægsarbejder i kalken, f.eks. Minimetroen. Den væsentligste aktivitet i 1999 har været tungmineralefterforskning (titanium og zirkonium) og lerefterforskning i Ribe Amt, samt råstofundersøgelser i Nordsøen og langs den jyske vestkyst.
Formidling i 1999: 1Gb.4.3 : 3 , 5 - 3C e : 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 14 , 15 , 16 .

Indsatsområde nr. 17

Formål: : Studier af drivhuseffekten. At fremskaffe et datagrundlag for at belyse sammenhængen mellem klimaændringer og især den grønlandske iskappes udbredelse på land og på kontinentalsoklen, samt gennem maringeologiske undersøgelser at belyse udstrømningen af koldt arktisk vand over tærsklerne i Nordatlanten.
Resultat: Produktet vil være afhandlinger/artikler i de internationale, videnskabelige tidsskrifter.
Tidsfrist: Tidsfristerne er forskellige og afhængige af de kontraktlige forhold på det enkelte område.
Status: : Der er gennemført internationale undersøgelser i det Nordatlantiske område baseret på optagelse og studier af havbundskerner. Analyser af kernerne med geologiske metoder har givet en ny indsigt i variabiliteten og de styrende faktorer for klimaet i Nordatlanten, der er af væsentlig betydning for forståelse af klimaets udvikling og respons på ændringer i havstrømme samt for grundlag og aftestning af klimamodeller. Særligt har den "Termohaline cirkulation (THC)" populært kaldet dybhavspumpen været studeret. Ud fra undersøgelserne er det fundet at cirkulationen steg for 19.000 år siden, ved slutningen af sidste istid med en hurtig varmeoptagelse fra solens indstråling. I forbindelse hermed steg varmetransporten fra Atlanterhavet og resulterede i kælvende gletschere i de nordlige egne. Dybhavspumpen var stærkest for 7000-3000 år siden, hvor det nordeuropæiske område oplevede varmt klima. Dybhavspumpen har aftaget lidt siden. Hyppigere og mindre fluktuationer i dette billede peger på en sammenhæng med solindstrålingen. Forskningen har resulteret i opstilling af en sammenhæng mellem den marine og terrestriske udvikling, og der er peget på solindstråling som styrende for variationer i den generelle klimaudvikling. Således er der påpeget nye felter af betydning for forståelsen af klimaet. Resultaterne er dokumenteret i publicerede eller submittede internationale artikler. Der er endvidere foretaget undersøgelser fra marine sedimentkerner i forbindelse med Nordboernes bygder i Sydvestgrønland. De konstaterede klimavariationer i området baseret på sedimentundersøgelserne sandsynliggør, at klimaændringer var samtidige med og en af årsagerne til nordboernes forsvinden. I 1999 har indsatsen omfattet indsamling af kerner i Disko Bugt, laboratorieundersøgelser af materiale indsamlet fra forskellige tidligere togter og publicering af resultater, herunder er der inden for Nordboundersøgelsen af norske partnere fremstillet en film/video.
Formidling i 1999: 1A.5.1 : 13 - 1B.5.1 : 3 - 1Ga.5.1 : 1 , 2 , 3 , 7 , 16 , 19 - 1Gb.5.1 : 1 - 1Gc.5.1 : 4 , 9 , 11 - 2A.5.1 : 13 - 3B a : 8 , 20 - 3C b : 4 , 5 , 6 - 3C e : 4 .

Indsatsområde nr. 18

Formål: : Studier af betydningen af menneskets udformning af og indvirkning på landskabets naturindhold. At fremskaffe ny viden om kulturlandskabet og naturskove, som kan sammenholdes med det arkæologiske og historiske fundmateriale, og derigennem bidrage til forståelsen af natur- og kulturmiljøkvaliteterne i det danske landskab.
Resultat: Resultaterne vil foreligge efter nærmere aftale som rapporter til de relevante bevilgende myndigheder samt som artikler i de internationale, videnskabelige tidsskrifter.
Tidsfrist: Tidsfrister aftales nærmere med relevante bevillingsgivere på de enkelte delområder.
Status: Modelopbygningen er baseret på i alt 14 eksisterende danske pollendiagrammer, der belyser de sidste 6000 års vegetationshistoriske og arealanvendelsesmæssige baggrund for forskellige danske landskabstyper. Diagrammerne stammer alle fra søer og er udarbejdet gennem de sidste ca. 15 år. På grundlag af kvantitative data vedr. de 14 områders landskabelige (geologi, jordbund, topografi) og kulturelle variable (arkæologiske og historiske kulturspor). Modellen belyser korrelationer mellem på den ene side, vegetation/arealanvendelse (pollendata) og på den anden side landskabelige og kulturelle variable indenfor en 5 km radius omkring lokaliteterne.
På indsatsområdets tre test-lokaliteter - Dallund Sø, Langesø og Tåstrup Sø (Østjylland) - er det palæoøkologiske feltarbejde gennemført. Arbejdet på test-lokaliteterne har givet megen ny videnskabelig information om processer i landskabet. Der er påvist en nær sammenhæng mellem arealanvendelse, erosion til søbassinet, søvandets total-fosforkoncentration og søens vandplantevegetation - sammenhæng som kan følges 6000 år tilbage i tid. Endvidere åbner disse data nye muligheder for at vurdere næringsstoftabet i forbindelse med forskellige forhistoriske og historiske dyrkningssystemer. Nationalt og internationalt er der tale om vægtige nye resultater.
Generelt er miljøforskningens tidsperspektiv afgrænset til en meget kort periode, idet der først inden for de sidste 20-25 år er påbegyndt en systematisk overvågning og dataindsamling vedr. miljøtilstanden i udvalgte natur- og landskabstyper. Denne begrænsede tidshorisont kan udvides ganske betydeligt gennem undersøgelser af geologiske aflejringer vha. palæoøkologiske metoder, og nærværende projekts palæoøkologiske forskning kan betragtes som en serie observationer af det terrestiske og limniske miljø over en lang tidsperiode. Forskningen kan således sætte de nutidige tilstande ind i et længere tidsperspektiv, og kan dermed bidrage til en mere nuanceret forståelse af baggrunden for og processerne bag det nuværende miljø. Resultaterne kan konkret bruges i forbindelse med opstilling af måltilstande for både søer og deres oplande. Hertil kommer, at forskningen også kan være med til at afdække gamle kulturskabte landskabsstrukturer, som man politisk ønsker at bevare, men som vi pga. manglende viden let vil kunne ødelægge.
Formidling i 1999: 1A.5.1 : 6 , 10 , 17 - 1C.5.1 : 1 , 2 - 1E.5.1 : 1 - 1Ga.5.1 : 4 , 5 , 6 , 18 , 20 - 1Gb.5.1 : 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 - 2A.5.1 : 2 , 17 - 2B.5.1 : 1 - 3B a : 7 , 21 , 22 - 3C e : 18 , 19 .

Indsatsområde nr. 19

Formål: : Kvalitativ vurdering af kysternes aktuelle tilstand og påvisning af recente kystændringer og deres sammenhæng med naturlige såvel som menneskeskabte påvirkninger med henblik på fremtidig forvaltning af kystzonen og videnopbygning om kystdynamik.
Resultat: Resultaterne foreligger som 2 rapporter og en række kort samt internationale konferencebidrag.
Tidsfrist: Projektet er 3-årigt men er efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen foreløbigt afsluttet i 1998, idet der iværksættes en revurdering af mål og metoder i 1999.
Status: : Projektet blev afsluttet efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen i 1998 og fik langt mindre omfang og lavere ambitionsniveau delvis grundet manglende finansielt grundlag. I 1999 er der ikke gennemført den planlagte revurdering af mål og metoder, da behovet herfor har været begrænset, da fokus på kystundersøgelser er skiftet. Således er indsatsen i stedet flyttet til et stort kystprojekt langs den jyske vestkyst i samarbejde med Kystinspektoratet (se resultatanalysen for programområdet Natur & miljø). Det oprindelig mål og den oprindelige indsats er således ikke opfyldt.
Formidling i 1999: 1A.5.1 : 1 , 2 - 1E.5.1 : 2 , 3 , 4 - 1Gc.5.1 : 2 - 2A.5.1 : 1 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 - 3B a : 5 , 6 .

Indsatsområde nr. 20

Formål: : At drøfte og evaluere den samlede personalepolitik i Samarbejdsudvalget hvert år i kontraktperioden med særligt henblik på at vurdere, hvorledes den understøtter de generelle målsætninger i resultatkontrakten. Som led heri, afholdes der en personalekonference i 1998, hvor dette tema vil være hovedemnet.
Resultat: Justeringer og nye tiltag i den udstrækning, der er behov for det.
Tidsfrist: Rapporteres hvert år.
Status: Flere delelementer i GEUS' samlede personalepolitik er blevet drøftet i SU og på personalekonferencen i april 1999. Drøftelserne på personalekonferencen resulterede i en række anbefalinger. Disse anbefalinger er fulgt op af en række initiativer vedr. en større bevidsthed om den interne kommunikation i GEUS. Der er lagt nye procedurer for rapportering fra SU og chefmøder samt en fast skabelon for afholdelse af månedlige afdelingsmøder. Personale- og projekthåndbog foreligger i elektronisk form.
Formidling i 1999: En række interne notater.

Indsatsområde nr. 21

Formål: : GEUS vil gennemføre en strategisk uddannelsesplanlægning. Fra og med 1997 er målet, at der årligt i gennemsnit anvendes minimum 37 timer pr. medarbejder til uddannelse og kompetenceudvikling. Efteruddannelse drøftes og følges op i forbindelse med MUS-samtalerne. Der gennemføres en undersøgelse med det formål at belyse om udbyttet af indsatsen på efteruddannelsesområdet har stået mål med behovet og forventningerne hos henholdsvis ledelsen og medarbejderne.
Resultat: Effekten af Medarbejder og Udviklings Samtalerne (MUS-samtalerne) undersøges i slutningen af 3 års perioden.
Tidsfrist: Rapport skal foreligge ultimo 1999.
Status: I 1999 er der i gennemsnit blevet anvendt 47 timer pr. ansat til uddannelse svarende til godt 2% af arbejdstiden på et år. I 1999 er der gennemført en vurdering af Medarbejder og Udviklingssamtale konceptet. Dette er blevet ændret så det nu har inkorporeret kompetenceprofilerne. Nye gruppesamtaler er blevet anvendt i 1999. Der er i 1999 godkendt kompetenceprofiler for alle faggrupper. Det forventes at dette koncept anvendes i resultatkontraktperioden 2000-2003. Institutionsmål 6 for 1999 er således opfyldt .
Formidling i 1999: Internt notat, primært kompetenceprofiler har vagt stor interesse i andre institutioner. Materialet er distribueret til en række andre institutioner.

Indsatsområde nr. 22

Formål: : At medvirke til uddannelse af ph.d.-studerende.
Resultat: Samlet i løbet af kontraktperioden at medvirke til at uddanne mindst 14 personer til ph.d.-niveau.
Tidsfrist: Samlet opgørelse ultimo 1999.
Status: GEUS havde i 1999 23 igangværende ph.d.-studerende. Hertil kommer 7 ph.d.-studerende, der enten administreres af en af GEUS' samarbejdspartnere eller er ansat som forskere. Der er indgået samarbejdsaftaler om indskrivning af ph. d.-studerende med KVL og KU. En aftale med AU er under forhandling. En principbeslutning om at etablere en mentorordning er besluttet til iværksættelse i 2000. To medarbejdere erhvervede i 1999 ph.d.-graden. I alt 10 personer har færdiggjort en ph.d. i resultatkontraktperioden. 4 har fået udsættelse pga. barsel eller andet fravær.

Indsatsområde nr. 23

Formål: : At gennemføre en evaluering af GEUS' krisepolitik.
Resultat: En rapport som er resultatet af en undersøgelse blandt GEUS' medarbejdere.
Tidsfrist: Undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 1998
Status: GEUS har, som beskrevet i tidligere virksomhedsregnskaber, indgået en aftale med Dansk Mentalhygiejne Center (DMC). Aftalen er en væsentlig del af GEUS' krisepolitik. I 1998 blev GEUS' krisepolitik evalueret. På baggrund af resultaterne er der i 1999 blevet iværksat aktiviteter i form af "gå-hjem"- og frokostmøder, hvor der er oplyst om GEUS' krisepolitik og aftalen med DMC. Der orienteres løbende om anvendelsen af ordningen i SU.
Formidling i 1999: Faglige organisationer og andre statslige myndigheder har hentet inspiration i GEUS' ordning ved en række henvendelser.

Indsatsområde nr. 24

Formål: : At udarbejde en samlet seniorpolitik.
Resultat: En samlet beskrivelse af seniorpolitikken. Beskrivelsen indsættes i Personalehåndbogen.
Tidsfrist: Afsluttes inden udgangen af 1997.
Status: I 1997 blev der på GEUS udfærdiget en seniorpolitik, hvor en af de væsentligste elementer er brugen af "seniorer" som mentorer for yngre medarbejdere. I 1998 og 1999 er der arbejdet med at etablere sådanne ordninger. Seniorpolitikken er et udtryk for, at GEUS ønsker at kunne fastholde seniormedarbejdere længere ved at deres tilknytning til institutionen gradvist ændres i takt med overgangen til pensionisttilværelsen. Enkelte medarbejdere har benyttet sig af at diskutere en fremtidig seniorkarriere på GEUS. Ordningen vurderes at fungere tilfredsstillende.
Formidling i 1999: Faglige organisationer og andre statslige myndigheder har hentet inspiration i GEUS' seniorordning ved en række henvendelser.

Indsatsområde nr. 25

Formål: : Løbende at medvirke til vedligeholdelse og videreudbygning af ministeriets nye IT-system.
Resultat: Rapport om muligheder og faktuel brug af IT-systemet.
Tidsfrist: Det nye system forventes at være fuldt implementeret primo 1997. Rapport forelægges ultimo 1997.
Status: GEUS har sammen med de øvrige deltagere i styregruppen for Projekt Elektronisk Arbejdsplads besluttet pr. 31/12 ? 1999 at opsige aftalen med UNISYS om vedligeholdelse af journalsystem m.m. og i stedet indgå aftale med ScanJour. Endvidere har GEUS som følge af den fælles beslutning om at benytte ScanJours arkivsystem revurderet sin deltagelse i fase 2, der omfatter installation af sagsstyringssystem og elektronisk arkiv. GEUS ønsker at deltage for så vidt angår elektronisk arkiv og scanning af al indgående post, men tidsplanen for implementering afhænger af de økonomiske muligheder. Som led i det ministerielle projekt om år-2000-sikring af IT-systemerne er der på GEUS foretaget detaljeret analyse af alle software-produkter, og der er inden årsskiftet foretaget opdatering, tilretning eller udskiftning, hvor det har været nødvendigt. Ligeledes som led i år-2000-sikringen er der foretaget opgradering af hardware i enkelte servere, og alle routere er som i resten af ministeriet udskiftet. På netværkssiden har GEUS deltaget i omlægningen af det fællesministerielle net, og Magasinet er i forbindelse med flytningen fra Titangade til Valhøj Allé indkorporeret i dette. Med hensyn til kontorautomatisering(post, tekstbehandling o.l.) har ministeriets standardsystemer været installeret på alle PC-arbejdspladser siden 1997.

Indsatsområde nr. 26

Formål: : At revidere GEUS' kvalitetshåndbog. At opstille en revideret handlingsplan 1997-2000 for udarbejdelse og implementering af arbejdsprocedurer, hvor dette endnu ikke er sket.
Resultat: Revideret kvalitetshåndbog og revideret handlingsplan for opstilling af arbejdsprocedurer.
Tidsfrist: Den reviderede handlingsplan foreligger senest medio 1997.
Status: Den elektroniske kvalitetshåndbog blev revideret som planlagt og håndbogen er tillige udgivet som GEUS Rapport 1997/112. En revideret handlingsplan for udarbejdelse og implementering af arbejdsprocedurer blev udarbejdet medio 1997 og iværksat 19. januar 1998. Kvalitetsledelsen har udarbejdet et komplet system for kvalitetssikring, herunder et system for nummerering og kodning af dokumenter mht. status, samt formularer til dokument- og datastyring. Der er gennemført enkelte interne audits og revisioner af centrale procedurer. Procedurer for Boreprøvelaboratoriet, Kemilaboratoriet for bjergartsananlyse og Laboratoriet for uorganisk geokemi, samt procedurer for analyse og metodeevaluering er færdiggjort, indarbejdet i systemet og lagt på GEUS Menu, hvortil alle ansatte har adgang.
Formidling i 1999: GEUS Intern audit Borearkivet.

Adresse

GEUS
Øster Voldgade 10,
1350 København K
Telefon: 38 14 20 00
Telefax: 38 14 20 50
E-post: geus@geus.dk
Webredaktør

Strategiske indsatsområder-1999