Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Om GEUS > Fakta om GEUS > Strategier > Strategiske indsatsområder-1998

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER - status 1998

Status 1998. Kort beskrivelse af de 26 strategiske indsatsområder, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Bilag
Oversigt  

Indsatsområde 1  
Interessentanalyse  
Indsatsområde 2  
Videnskabelig evaluering  
Indsatsområde 3  
MiljøInformationsSystem (MIS)  
Indsatsområde 4  
Kvalitetssikring, MIS  
Indsatsområde 5  
Vandressourcemodel  
Indsatsområde 6  
Overvågningsnet for grundvand  
Indsatsområde 7  
Pesticiders skæbne i grundvand  
Indsatsområde 8  
Olie- og gasfund  i Centralgraven  
Indsatsområde 9  
Efterforskning Vestgrønland  
Indsatsområde 10  
Sedimentbassiner, Grønland s.l.  
Indsatsområde 11  
Kalkforskning, danske oliefelter  
Indsatsområde 12  
Kulbrintefund, Danmark, Grønland  
Indsatsområde 13  
Geotermiske ressourcer

Indsatsområde 14  
Grønland i målestok 1:500.000  
Indsatsområde 15  
Ressourcer, Sydgrønland  
Indsatsområde 16  
Mineralske råstoffer, Danmark  
Indsatsområde 17  
Studier af drivhuseffekten  
Indsatsområde 18  
Kulturlandskabet og naturskove  
Indsatsområde 19  
Kyster og kystændringer  
Indsatsområde 20  
Personalepolitik  
Indsatsområde 21  
Uddannelsesplanlægning  
Indsatsområde 22  
Uddannelse af ph.d.-studerende  
Indsatsområde 23  
GEUS' krisepolitik  
Indsatsområde 24  
Seniorpolitik  
Indsatsområde 25  
IT-system  
Indsatsområde 26  
Kvalitetshåndbog


For den fulde tekst til de strategiske indsatsområder henvises til GEUS- resultatkontrakt eller arbejdsprogram.

I den efterfølgende gennemgang af de strategiske indsatsområder er under punktet "Formidling i 1998" anvendt samme indeks-inddeling som i Publikationskataloget. Tal efter indeks-betegnelsen henviser til den konkrete formidlingsaktivitets løbenr. inden for den pågældende gruppe i Publikationskataloget, hvori den enkelte aktivitet (artikel, foredrag, rapport mv.) således kan identificeres.



Indsatsområde nr. 1.

Formål: At gennemføre en interessentanalyse, som omfatter et udsnit af GEUS' brugere uden for Miljø- og Energiministeriet.
Resultat: En evalueringsrapport, som forelægges bestyrelsen med forslag til evt. tiltag.
Tidsfrist: Analysen gennemføres i 1. halvår af 1998.
Status: Bestyrelsen besluttede, at interessentanalysen (og forskningsevalueringen, jf. indsatsområde nr. 2) skulle gennemføres indenfor programområdet Energiråstoffer.
Interessentanalysen blev gennemført i april-juni 1998 på olie-/gasområdet i samarbejde med et konsulentfirma. Resultatet af undersøgelsen viser, at GEUS- kunder på olie/gas-området generelt er meget tilfredse med GEUS- arbejde og samarbejdet i øvrigt. Kunderne finder generelt, at kvaliteten af GEUS- ydelser er høj, og at GEUS- aktiviteter på olie/gas-området er relevante og anvendelige. Stort set alle kunder er tilfredse eller meget tilfredse med produkternes faglige kvalitet og produkternes praktiske anvendelighed set i forhold til forventningerne. Kunderne oplever samspillet med GEUS som karakteriseret ved en høj grad af åbenhed, hjælpsomhed og professionalisme, faglig ekspertise, troværdighed og integritet. Stort set alle adspurgte er tilfredse med GEUS- generelle service og produkternes designkvalitet. Kunderne oplever samtidig generelt, at GEUS organisatorisk, holdningsmæssigt mv. har gennemgået en meget positiv udvikling de senere år. Kundernes væsentligste kritikpunkt er, at GEUS ikke er god nok til at markedsføre sig selv - kendskabet til bredden i GEUS` ekspertise er ikke tilfredsstillende udbredt i den potentielle kundekreds. Et oplæg på baggrund af rapporten blev drøftet på bestyrelsesmødet den 16. september og bestyrelsen godkendte på den baggrund en række tiltag.
Formidling i 1998: "Interessentanalyse blandt GEUS- nationale og internationale interessenter inden for olie/gas-sektoren" Udarbejdet af Andersen Management International A/S august 1998.

Indsatsområde nr. 2.

Formål: At gennemføre en videnskabelig evaluering af udvalgte forskningsområder på GEUS.
Resultat: En evalueringsrapport, som forelægges departementet og bestyrelsen med forslag til evt. tiltag.
Tidsfrist: Analysen gennemføres i 2. halvår af 1998.
Status: Bestyrelsen har besluttet, at forskningsevalueringen(og interessentanalysen, jf. indsatsområde nr. 1) skal gennemføres indenfor programområdet Energiråstoffer, specielt olie/gas aktiviteterne. Forskningsrådet har i marts 1999 godkendt en indstilling til hvilke personer, der skal have sæde i evalueringspanelet. Et endeligt oplæg til gennemførelse af evalueringen vil derefter blive udarbejdet. Vanskeligheder med procedurefastlæggelsen har nødvendiggjort, at evalueringen er udskudt til 1999.
Formidling i 1998: Ingen.

Indsatsområde nr. 3.

Formål: At udvikle et MiljøInformationsSystem (MIS) som kan sikre, at embedsmænd, teknikere, forskere m.fl. får let elektronisk adgang til data om grundvand og geologi, herunder data om miljøets tilstand.
Resultat: En edb-database som vil kombinere eksisterende og eventuelt nye edb-registre vedrørende geologi, grundvandskemi, drikkevandskemi, vandindvinding, grundvandspotentiale og evt. geofysik. Databasen placeres på en Windows NT-server på GEUS og der etableres en Windows-brugergrænseflade, som kan nås af Miljø- og Energiministeriets brugere og evt. andre, specielt amterne, over de eksisterende elektroniske netværk.
Tidsfrist: Den første Windows-version af MIS er operationel ultimo 1998. I 1997 omlægges ZEUS og pejledata.
Status: I april 1998 blev JUPITER - som tidligere gik under betegnelsen MIS - i første Windows-version åbnet, og det gamle system ZEUS blev udfaset. JUPITER er således nu i drift på GEUS, og Miljøstyrelsen har mulighed for at udtrække data fra databasen. Systemet indeholder faciliteter til opdatering af databasen samt udtræk til div. andre systemer herunder GIS.
Efter idriftsættelsen er der konstrueret faciliteter til håndtering af de data der p.t. er lagret i databaserne for grundvandskemi og pejlinger, og der har været foretaget en række prøveoverførsler af data fra disse til JUPITER. Disse overførsler har imidlertid afsløret, at der er endog meget store uoverensstemmelser mellem boringsoplysningerne i de tre databaser. Det har derfor ikke været muligt at sætte disse to nye dele af JUPITER i drift. Der arbejdes i stedet p.t. på at oprette forskellene.
Det må forventes, at der vil vise sig lignende uoverensstemmelser i boringsoplysningerne, når der som planlagt i 1999 prøvekonverteres til JUPITER fra vandressourceregistret og drikkevandsbasen.
Formidling i 1998: Kun intern.

Indsatsområde nr. 4.

Formål: At udvikle kvalitetssikringsprocedurer(arbejdsprocedurer) for de data som tilgår i ovennævnte MiljøInformationsSystem (MIS).
Resultat: Dokumenter, som beskriver de underliggende kvalitetsprocedurer (arbejdsprocedurer) for de deldatabaser, der indgår i MIS-systemet.
Tidsfrist: Ultimo 1998.
Status: Kvalitetssikringsprocedurer er blevet indbygget i indtastningssystemet til boringsdelen af JUPITERsystemet, der sikrer at fejlagtige oplysninger ikke kan indlæses i felterne. Boringsdata indlæses primært i Borearkivet og Boreprøvelaboratoriet. Borearkivet har i 1998 udarbejdet en beskrivelse af arbejdsprocedurer i forbindelse med indlæsningen, og den foreløbige udgave skal gøres færdig til en kvalitetshåndbog i 1999 og indgå i kvalitetssikringssystemet ved GEUS. I Boreprøvelaboratoriet har GEUS kvalitetstyringsgruppe i 1998 foretaget audit af arbejdsprocedurerne og som følge af denne, arbejdes der videre med en kvalitetshåndbog, der gøres færdig i 1999. De data angående grundvandskemi og pejlinger, der for fremtiden vil tilgå JUPITER i stedet for de nuværende separate databaser,
vil blive kontrolleret mod de stamoplysninger angående boringerne, der allerede findes i JUPITER. Dette er ikke sket tidligere, og har som nævnt under indsatsområde 3 bevirket, at der er fundet meget store uoverensstemmelser mellem databaserne, hvilket naturligvis er ensbetydende med, at der er fejl i data. En lignende kontrolprocedure vil også blive anvendt overfor data fra drikkevandsbasen og vandressourceregistret.
Formidling i 1998: Kun intern.

Indsatsområde nr. 5.

Formål: Udvikling og etablering af en landsdækkende vandressourcemodel som grundlag for bl.a. at kunne vurdere størrelsen af Danmarks samlede tilgængelige drikkevandsressource. Med vandressourcemodellen som grundlag at kunne integrere ressourceovervågningen i vandmiljøplanens overvågningsprogram med henblik på en samlet vurdering af ferskvandsressourcens mængde, kvalitet, beskyttelse og tilgængelighed.
Resultat: Opsætning og kalibrering af en dynamisk, tredimensional, integreret overfladevands- og grundvandsmodel for hele Danmark. Offentlig formidling af resultater vedrørende grundvandsressourcens størrelse og variation på landsplan via kvartårligt nyhedsbrev. Rådgivning og besvarelse af forespørgsler fra bl.a. amterne.
Tidsfrist: Midtvejsevaluering ultimo 1997, model for landsdelene ultimo 1999, samlet model ultimo 2000.
Status: Det er besluttet at gennemføre en midtvejsevaluering medio 1999. Opbygningen af den hydrologiske model for Sjælland er gennemført i 1998 samt at det sydlige Jylland delvist er færdiggjort. En model for landsdelene, med undtagelse af Bornholm og Nordjylland forventes færdig ultimo 1999 og en samlet model ultimo 2000.
Projektet kan opdeles på følgende delaktiviteter:
at forstå processer og parametre der styrer grundvandsdannelsen(videnopbygning)
at opbygge national vandressourcemodel for hele landet(modelopstilling)
at reorganisere og effektivisere det nationale ressourceovervågningsnet (pejlestationsnet/se indsatsområde 6)
at videreudvikle det til grundliggende modelsystem (MIKE SHE)
ph.d. studie med videnopbygning indenfor arealdistribuerede grundvandsdannelse er formuleret og forventes iværksat pr. 1. maj 1999. Opstilling af numerisk grundvandsmodel for Fyn og Sjælland er afsluttet ved udgangen af 1998. Modelopstilling for Jylland er påbegyndt med et ændret koncept for implementering af den hydrogeologiske model. Kalibreringsresultaterne for 3 delmodeller for Sjælland indikerede efter en del forsøg med forskellige kombinationer af hydrauliske ledningsevner, at det ikke var muligt at anvende de samme (konstante) hydrauliske ledningsevner for henholdsvis nord, vest og sydmodellen, for de 9 lag i den hydrostratigrafiske model. En finkalibrering vil derfor med fordel kunne gennemføres med en stationær løser af MIKE SHE (med "fuld" kobling af OC, EX og SZ) samt anvendelse af invers kalibreringsteknik. Det første af 4 nye MIKE SHE moduler(Geoeditor) er færdigudviklet i "release version" ved udgangen af 1998. Derudover er der igangsat en udvikling af et særligt vandbalanceprogram, en fuld stationær løsningsrutine og en videreudvikling af MIKE SHE-s partikelbanemodul. Disse moduler forventes færdige i en release version i april 1999. Der er udarbejdet en revideret vejledning i kvalitetsdokumentation af grundvandsmodeller og indberetning til GEUS og udarbejdet kvalitetsdokumenter for såvel Fyn og Sjælland med arkivering af modelopstillingerne i den landsdækkende database.
Formidling i 1998: 1A.2.1.: 1,2,3 - 1Gb.2.1.F: 7 - 2A.1.1.: 1 - 2A.2.1.: 5 - 2C.2.1.: 7

Indsatsområde nr. 6.

Formål: Revurdering og reorganisering og bedre arealdækning af det nationale ressource overvågningsnet for grundvand. Stationsnettet skal på landsplan kunne afspejle variationerne i grundvandsstanden for såvel det terrænnære som for det dybtliggende grundvand samt for grundvand påvirket af
større indvindinger, ligesom nettet skal kunne belyse udviklingstendensen for vådområder og kildevæld.
Resultat: Etablering af et landsdækkende pejlestationsnet bestående af i alt 150 - 200 boringer. Resultaterne vedrørende grundvandsstandens variation på landsplan formidles til offentligheden bl.a. via et kvartårligt nyhedsbrev.
Tidsfrist: Oprindelig Tidsfrist: Ultimo 1998. Ny frist: Samlet reorganisering ultimo 2000. Den ændrede tidsfrist skyldes: 1) for at sikre det bedst mulige grundlag for reorganiseringen af pejlestationsnettet, udnyttes resultaterne fra opbygningen af den nationale vandressourcemodel (Indsatsområde 5) og må derfor i et vist omfang afvente aktiviteterne herfra; 2) der er i projektforløbet foretaget et udviklingsarbejde hos leverandører af automatiske on-line pejlestationer, som ikke er en'hyldevare'; 3) modernisering og overførsel af den eksisterende pejledatabase til GEUS's miljøinformationssystem, JUPITER, er endnu ikke gennemført i fuldt omfang.
Status: Der er gennemført en foreløbig vurdering af GEUS' godt 100 pejlestationer med henblik på udvælgelse af stationer til on-line opkobling. 25 pejlestationer er vurderet potentielt velegnede som on-line stationer, 10 af disse stationer er testet i 1998.
Der er i 1998 etableret on-line opkobling til 3 pejlestationer. I 1999 forventes on-line opkobling til yderligere 7-9 stationer.
I 1998 er der udviklet og testet 1 fabrikat af on-line stationer. I 1999 vil der blive testet yderligere 1 fabrikat af on-line stationer.
Formidling 1998: Kun intern.

Indsatsområde nr. 7.

Formål: Det overordnede formål er at øge den tilgængelige viden om pesticiders skæbne i grundvand, og at vurdere nye analysemetoders anvendelighed til screening for pesticider under forskellige geokemiske og geologiske forhold. Der er opstillet følgende delmål (1) undersøgelse af forskellige mekanismer for transport af pesticider til grundvandet, (2) udvikling af metoder til brug ved vurdering af pesticiders udvaskning til grundvandet,(3) undersøgelse af pesticiders skæbne i aerobe og anaerobe grundvandsmagasiner, (4) identifikation af nøglefaktorer af betydning for transport og nedbrydning af pesticider i grundvand,(5) udvikling af metoder for opskalering af opnåede resultater til regional skala, (6) udvikling og afprøvning af nye immunologiske og tyndtlagskromatografiske analysemetoder til detektering af pesticider i grundvand. Delmål 1-5 finansieres af det strategiske miljøforskningsprogram (SMP 96, pesticider og grundvand) og GEUS projektkontrakt, "udvikling og afprøvning af nye metoder til bestemmelse af pesticiders forekomst og nedbrydning i grundvand", mens delmål 6 alene finansieres af projektkontrakten.
Resultat: Resultaterne vil bidrage til en øget forståelse af betydende mekanismer for transport og nedbrydning af pesticider i grundvand og dermed give et bedre grundlag for at bedømme, hvilke områder der er særlig sårbare over for pesticidpåvirkning. Desuden vil der blive udviklet og afprøvet nye metoder til screening af grundvand for pesticider. Disse metoder vil i videst muligt omfang blive gjort tilgængelige for myndigheder og brugere.
Tidsfrist: Delformålene 1-3 ultimo 1999. Delformålene 4-6 midtvejsevalueres ultimo 1997, separat afrapportering(manuskripter) for delformålene ultimo 1999, samlet afrapportering og international kvalitetssikring af alle delformål ultimo 2000.
Status: SMP 96 afsluttes med udgangen af 1999, dog vil et enkelt ph.d. studie fortsat være finansieret af programmet også i år 2000. Projektkontrakten er forlænget til udgangen af 2000, uden at der dog er tilført flere midler til projektet. Afrapportering af delformålene forventes derfor først foretaget i 2000. I perioden 1996-2000 er 4 ph.d. studier igangsat. De fleste videnskabelige publikationer forventes udarbejdet ved afslutningen af ph.d. studierne. Det Strategiske Miljøforskningsprogram 96 "Grundvand
og Pesticider" er i 1998 blevet midtvejsevalueret af internationalt ekspertpanel, der har givet en positiv vurdering af den udførte forskning under programmet såvel som GEUS- indsats.
Mere specifikt er det blevet vist, at det største nedbrydningspotentiale for en række pesticider findes i iltholdige(aerobe) magasiner. Generelt set forløber nedbrydningen langsommere i grundvandsmagasinerne end i overjord, men da opholdstiden for pesticiderne er længere, vil de i nogle tilfælde være omsat inden de når en drikkevandsboring. Det er også vist, at nedbrydningskinetikken er afhængig af pesticidkoncentrationen, og at der tilsyneladende er en nedre pesticidkoncentration(tærskelværdi), hvorunder nedbrydningen enten forløber meget langsomt eller måske helt stopper. Organiske og uorganiske næringsstoffer kan hæmme omsætningen især ved forureninger med høje pesticidkoncentrationer (> 100 µg/l). Desuden er det observeret, at selv små forskelle i pesticidernes kemiske struktur ændrer deres nedbrydelighed anseeligt. I samarbejde med Statens Serum Institut(SSI) og firmaet Exiqon er der blevet udarbejdet forskellige immunologiske assays til brug ved kvantificering af triaziner og BAM (2,6 dichlorbenzamid). BAM, der er et nedbrydningsprodukt, er fundet i mange drikkevandsboringer, og drikkevandsforsyninger og har været årsag til lukning af mange drikkevandsboringer. Amter har derfor vist stor interesse for udviklingen af især denne metode(assay). Der er indledt et samarbejde med Københavns Vand, hvor immunologisk kvantificering af BAM i drikkevand sammenlignes med konventionelle analysemetoder.
Etableringen af et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet samt styrkelse af indsatsen vedr. opfølgning på udenlandske rapporteringer af pesticidfund (jf. afsnit 2.2) er inkorporeret i dette indsatsområde, idet formålet, som ligger til grund for den strategiske indsats, forfølges. Varslingssystemet, skal undersøge og monitere ungt grundvand, udtaget under rodzonen, for pesticider. Varslingssystemet skal derved gøre det muligt at give en tidlig varsling om risikoen for påvirkning af grundvandet ved regelret anvendelse af godkendte pesticider. Varslingssystemet omfatter etableringen af 6 varslingsområder på 1-3 ha. beliggende i repræsentative oplande, hvorfra udvaskningen følges. Projektet blev igangsat i august 1998. Resultatmålet for 1999 er, at 2 områder instrumenteres inden udgangen af marts, således at udvaskningen fra forårssprøjtningen vil kunne følges. Mens de øvrige 4 områder instrumenteres med udgangen af 1999. For hvert af områderne udfærdiges en rapport, der beskriver de enkelte områder med hensyn til geologi, dyrkning og instrumentering.
Formidling i 1998: 1A.2.2.: 1,7,10 - 1Ga.2.2.: 1,2,4,7,8,9,10,12 - 1Gb.2.1.: 1,5,6 - 1Gb.2.2.: 1,2,3,4 - 1Gc.2.2.: 1,4 - 2A.2.2.: 1 - 2C.2.1.: 1 - 2C.2.2.: 1,2,3,5,7 - 3Cb.: 6,7,36 - 3Ce.: 9,29

Indsatsområde nr. 8.

Formål: At udføre geologisk forskning med henblik på at opnå en forbedret viden vedr. mulighederne for at gøre olie- og gasfund i stratigrafiske og strukturelle fælder i Centralgraven og tilgrænsende områder.
Resultat: Nye og forbedrede efterforskningsmodeller og modelleringsværktøjer, som vil danne et forbedret grundlag for at vurdere kulbrintepotentialet i den danske del af Nordsøen.
Tidsfrist: Aktiviteterne vil fortsætte ud over kontraktperioden.
Resultater opgøres en gang årligt.
Status: EFP-projekterne om jurassiske reservoirer i Gertrudgraven og om Kridt stratigrafi blev afsluttet i 1998, og resultaterne har været præsenteret på udenlandske konferencer.
I løbet af året er der udgivet en lang række rapporter, heraf mange fortrolige, samt publikationer og konferencebidrag. 5. udbudsrunde førte til tildeling af en lang række licenser i og øst for Centralgraven Størstedelen af området vest for 6gr 20 min vest er som et resultat af runden nu licensbelagt og et meget omfattende arbejdsprogram med mange boringer er aftalt med licenshaverne. Samtidig er der som en følge af "åben dør proceduren" også sket mange licensudstedelser i det østlige område.
GEUS- hovedindsats i relation til nye plays i kalken og i Paleogenet har været koncentreret på norsk sokkelområde.
Formidling i 1998: 1A.3.1.: 4,6,7,8,9,10,13,17 - 1B.3.1.: 1 - 1Ga.3.1.: 7,9,10,11,14,21 - 1Gb.3.1.: 4,5,6,8,10,11,12 - 1Gc.3.1.: 1 - 1Gd.3.1.: 1- 2A.3.1.: 1,4,5,6 - 2B.3.1.: 1,2,3,4,7,8,9,10,11,12 - 3Cb.: 1

Indsatsområde nr. 9.

Formål: At udvikle nye og forbedre de efterforskningsmodeller, som omfatter områder on- og offshore Vestgrønland. Dette skal ske ved at tolke geologiske-, bore- og geofysiske data m.v., som industrien indsamler i de licensbelagte områder, og sammenstille disse med GEUS' egne forskningsresultater.
Resultat: Nye og videreudviklede efterforskningsmodeller og modelleringsværktøjer, som vil danne et forbedret grundlag for at vurdere kulbrintepotentialet on- og offshore Vestgrønland.
Tidsfrist: Aktiviteterne vil fortsætte ud over kontraktperioden.
Resultater afrapporteres løbende og opgøres én gang årligt.
Status: En lang række projekter både on- og offshore er blevet slutrapporteret. Det drejer sig om resultaterne fra undersøgelser af sedimentologi, biostratigrafi og organisk geokemi af materialer fra boringer på Nuussuaq samt tolkning af seismiske og andre geofysiske data fra Disko-Nuussuaq-Svartenhuk regionen. Endvidere er et EFP-projekt omhandlende bassinmodellering på Nuussuaq blevet afsluttet.
Resultaterne har medført opstilling af nye modeller for både strukturelle fælder, mulige reservoirintervaller og kildebjergarter.
Aktiviteterne, der har omfattet fortsat feltarbejde i de nævnte områder, blev gennemført som planlagt.
Formidling i 1998: 1A.3.2.: 2 - 1Ga.3.2.: 1 - 1Gb.3.2.: 2- 1Gd.3.2.: 1- 2A.3.2.: 3,4,5,6,8,9 - 2B.3.2.: 2,3,4,5,6,10 - 2C.3.2.: 1,2,3,4,5,7,9 - 3Cb.: 10

Indsatsområde nr. 10.

Formål: At udføre geologisk forskning for at opnå en forbedret viden om sedimentbassinerne i Øst- og Vestgrønland samt i det nordatlantiske område i bred forstand. Indsatsen rettes især mod aflejrings- og hævningshistorien i Kridt og Tertiær tid specielt med henblik på at forstå udbredelsen af reservoirbjergarter, udbredelse og karakterisering af kildebjergarter samt den strukturelle histories betydning for dannelsen af olie- og gasfælder.
Resultat: Nye eller forbedrede efterforskningsmodeller for det nordatlantiske område, herunder især Grønland.
Tidsfrist: Aktiviteterne vil fortsætte ud over kontraktperioden. Resultater afrapporteres løbende og opgøres én gang årligt.
Status: Arbejdet har især været koncentreret om tolkning og sammenskrivning af resultater indsamlet i de senere år, især fra Nuusssuaq området i Vestgrønland , Kangerlussuaq området i Østgrønland og det centrale Østgrønland.
Feltarbejde blev planmæssigt gennemført i sedimentområderne i både Vestgrønland og det centrale Østgrønland.
Formidling i 1998: 1A.3.2.: 1,3,4,5,6,8,9,10,11 - 1A.3.3.: 1 - 1B.3.2.: 1 - 1Ga.3.2.: 2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14 - 1Ga.3.3.: 1 - 1Gb.3.2.: 1- 1Gb.3.3.: 1,2,3 - 2A.3.2.: 7,10 - 2B.3.2.: 1,7,8,9 - 2B.3.3.: 1,2,4,5,7,8,9 - 2C.3.2.: 6,8,10,11

Indsatsområde nr. 11.

Formål: At udføre geologisk og petroleumteknologisk kalkforskning vedrørende nuværende og kommende danske oliefelter, som producerer fra tæt, stedvis opsprækket kalksten.
Resultat: Ny viden som kan bidrage til at øge olieindvindingsgraden. Resultaterne vil blive fremlagt i rapporter, videnskabelige artikler og konferencebidrag.
Tidsfrist: Aktiviteterne vil fortsætte ud over kontraktperioden.
Resultater opgøres en gang årligt.
Status: Arbejdet med at frembringe ny viden går efter planen både på det teoretiske og mere praktisk orienterede område. Efter de første 2 års forskningsarbejde indenfor det 5-årige energipolitiske nøgleprojekt (Priority-projektet) er der bl.a. opbygget en omfattende grundlæggende viden om geologiske og materialemæssige forhold. Projektet, som udføres med henblik på at forbedre indvindingsgraden af olie fra oliefelter, som producerer fra tæt og leret kalksten fra Nedre Kridt, har netop fået bevilget midler til gennemførelse af projektets sidste faser. Store tilsyneladende ikke-producérbare reserver findes i disse bjergarter. Der skal opbygges en forståelse, der kan gøre flere af disse oliereserver producérbare. Endvidere har forskningsarbejdet vedrørende strømning i opsprækkede reservoirer givet væsentlig ny viden som publiceres i en EU-bog, og principperne fra forskningsarbejdet afprøves i fuld skala i oliebærende opsprækkede karbonater i Portugal. Der er endvidere taget initiativ til en bred faglig oprustning indenfor emnet "sprækker". Strømning i sprækker spiller en stor rolle i produktionen fra danske kalkfelter. En bedre forståelse af sprækkernes egenskaber/orientering kan føre til forøget udnyttelsesgrad.
Der er ikke udarbejdet én samlet årlig rapport; men resultaterne af undersøgelserne er afrapporteret i rapporter, GEUS-Notater mv.
Kerneanalysearbejdet har været omfattende både for olieselskaberne og som et integreret led i konkrete forskningsprojekter. De fleste rapporter vedr. dette arbejde er af fortrolig karakter.
Formidling i 1998: 1A.3.4.: 1,2,3 - 1C.3.4.: 1,2,3 - 1Ga.3.4.: 1,2 - 1Gb.3.4.: 2,4 - 1Gc.3.4.: 1 - 1Gd.3.4.: 1- 2A.3.4.: 1,3,6,8,9 - 2B.3.4.: 1,2,3,4,5,7 - 3Cb.: 12,31

Indsatsområde nr. 12.

Formål: At opbygge ny viden og ekspertise vedrørende reservoirernes produktionsegenskaber i nye kulbrintefund i Danmark og Grønland, hvor produktion vil/kan blive aktuel inden for de kommende år.
Resultat: Resultater i form af paratviden, som kan anvendes i forbindelse med de koncessionerede selskabers aktiviteter herunder bistand til operatører, i forbindelse med planlægning af nye indvindingsaktiviteter, vurdering af ansøgninger mv.
Tidsfrist: Aktiviteterne vil fortsætte ud over kontraktperioden. Resultater opgøres en gang årligt.
Status: Arbejdet med at udvikle paratviden til brug for bl.a. koncessionerede selskabers aktiviteter er videreført. Der er ikke udarbejdet én samlet årlig rapport. Resultaterne foreligger i form af notater og endnu ikke udgivne rapporter.
Formidling i 1998: 2A.3.2.: 1,2 - 2A.3.4.: 2,5

Indsatsområde nr. 13.

Formål: At bidrage til realisering af målsætningen i "Energi 21" ved at udvikle koncepter for anvendelse af geotermiske ressourcer.
Resultat: Under forudsætning af, at der kan skaffes finansiering til den nødvendige dataindsamling (herunder seismik og en geotermisk boring), gennemføres en vurdering af det geotermiske potentiale i mindst én større by.
Tidsfrist: Endelig vurderingsrapport ultimo 1999.
Status: GEUS har deltaget i arbejdet i Energistyrelsens Udvalg om Geotermi. Der er foretaget en systematisk vurdering af de geotermiske ressourcer i en række danske fjernvarmebyer. Beregninger viser, at der i undergrunden under halvdelen af den danske befolkning er store ressourcer tilstede i producerbare reservoirer, og at den tekniske mulighed er tilstede for at klare en væsentlig del af det danske energiforbrug til opvarmning med geotermisk energi.
Arbejdet i Energistyrelsens udvalg om geotermi (EUG) blev slutrapporteret i 1998. På grundlag af GEUS` arbejde kan rapporten konkludere, at der er et stort geotermisk potentiale i det nordlige og østlige Danmark. Det har således været muligt at sandsynliggøre, at der er væsentlige, geotermiske ressourcer tilgængelige i Københavnsområdet, og denne vurdering har haft en positivt afsmittende effekt på den svenske side af Øresund. Der er således skabt grundlag for seriøs, geotermisk efterforskning i Øresundsområdet. Rapporten opfordrer til, at geotermisk efterforskning iværksættes i Københavnsområdet. Hvorvidt denne anbefaling fører til efterforskning i 1999 er et spørgsmål, som GEUS kun vil have begrænset indflydelse på. GEUS har parallelt hermed udarbejdet en mere fyldig rapport : "Geotermi i Danmark : Geologi og ressourser". Forudsætningen for at gennemføre en vurdering af det geotermiske potentiale i mindst én større by – nemlig finansieringen – er endnu ikke tilvejebragt.
Formidling i 1998: 1Ga.3.5.: 1,2 - 2A.3.5.: 2,3 - 3Cb.: 35

Indsatsområde nr. 14.

Formål: Delvis at afslutte den geologiske oversigtskortlægning af Grønland i målestok 1:500.000.
Resultat: Geologisk kortlægning i målestok 1:500.000 af kortblad 11 (Kong Oscar Fjord), området mellem 72° og 75° N i det centrale Østgrønland. Der gennemføres feltundersøgelser i 1997 og 1998, der ud over geologisk kortlægning også omfatter malm- og oliegeologiske undersøgelser.
Tidsfrist: Feltarbejdet på kortblad 11 afsluttes 1998. Kompilation af kortblad 11 afsluttes ultimo 2000. Videnskabelig bearbejdning af indsamlet materiale fra området strækker sig ud over kontraktperioden.
Status: Feltarbejdet blev afsluttet i 1998 og gennemført som planlagt. Hermed er hele regionen mellem 72° og 75° N blevet genkortlagt og feltmæssigt revurderet, således at en moderne analyse og tolkning kan foretages i forbindelse med oparbejdningen af resultaterne. Bearbejdningen af de indsamlede data fortsætter i de kommende år, og kompileringen af kortet forventes at foreligge i år 2000. Publiceringen af oversigtskortet 1:500.000 fra den nordligste del af Nordøstgrønland (Lambert Land; 78° –81° N) forventes gennemført i 1999 samtidig med den fortsatte bearbejdning af data fra dette område. Der er desuden gennemført geologiske kortlægnings- og forskningsprojekter vedrørende en række områder i både Vest-, Syd- og Østgrønland. Efter feltarbejdet i den første sæson (1997) blev der publiceret en GEUS-rapport med de umiddelbare resultater: GEUS-rapport 1998/28, "Caledonian geology of East Greenland 72° –74° N: preliminary report from the 1997 expedition". Efter sæsonen i 1998 blev der sammenstillet en intern "express report", der danner grundlag for endnu en GEUS-rapport, der publiceres i foråret 1999.
Formidling i 1998: 1A.4.1.: 5 - 1Ga.4.1.: 1,2,3,5,10,13,14,15,16,18,20,29 - 1Gb.4.1.: 8- 1Gc.4.1.: 2 - 2A.4.1.: 1a,1b,1c,1d,1e,1f,1g,1h - 2C.4.1.: 1 - 3Ba.: 17,18- 3Cd.: 1

Indsatsområde nr. 15.

Formål: At gennemføre en regional ressourceevaluering af Sydgrønland, omfattende sammenstilling og tolkning af digitale data, samt præsentation af resultaterne for især mineindustrien på en tidssvarende måde med henblik på at lette adgangen til relevante informationer.
Resultat: En rapportering af ressourceevalueringen samt organisering af dertil hørende relevante data og resultater i GimmeX.
Tidsfrist: Ultimo 1999.
Status: Der er gennemført en omfattende kvalitetssikring af ældre data vedrørende geologiske prøver. Det topografiske grundlag er opdateret, og en række lokaliserede informationer er transformeret til de nye grundlag. Databaser og GIS kompilationer, der skal lægges til grund for ressourceevaluering, er næsten færdige for alle de typer af geodata, der indgår i ressourceevalueringen. Som forberedelse på den kvantitative og kvalitative integration af data er anskaffet et avanceret programsystem fra den franske geologiske undersøgelse (BRGM), der kan håndtere forskellige metoder til det formål. I 1999 vil indsatsen hovedsageligt berøre fortolkning og udarbejdelse af den afsluttende rapportering.
Formidling i 1998: 2C.4.2.: 2,3

Indsatsområde nr. 16.

Formål: Vurdering af kvalitet og udviklingsmuligheder for udvalgte mineralske råstoffer i Danmark gennem kortlægning, kvalitetsanalyse og markedsvurdering. Arbejdet opdeles i to faser. De væsent-
ligste danske råstoffer gennemgås over en årrække, et ad gangen. Højt prioriterede råstoffer er tungmineraler og teglværksler.
Resultat: En vurdering af råstofferne tungmineraler, teglværksler, sand, grus og kalk.
Tidsfrist: Undersøgelserne i fase 2 er afhængige af en samfinansiering med Skov- og Naturstyrelsen og råstofindustrien. Vurdering af tungmineralpotentialet ultimo 1997. Vurdering af teglværksler ultimo 1998. Yderligere råstoffer i den efterfølgende periode efter aftale med partnerne.
Status: Vurderingen af kvalitet og udviklingsmuligheder for udvalgte mineralske råstoffer er opdelt i to faser: Fase 1 Indledende kortlægning og problemanalyse med udredning af forskningsbehov i én given branche. Der opstilles en handlingsplan for en detaljeret undersøgelse og eventuelle udviklingsprojekter og fase 2: Handlingsplanen gennemføres hvor undersøgelser skal afhjælpe eventuelle problemer. Finansiering forventes fra Skov og Naturstyrelsen, amter og industrien.
I 1998 er fase 1 afsluttet for tungmineraler med en afrapportering, der beskriver forekomstmulighederne i de Miocæne sandaflejringer i Vestjylland og behovet for videre efterforskning og forskning. Fase 2 er derefter påbegyndt i slutningen af 1998, da mineralselskabet DuPont er gået ind i en efterforskning med finansiering af geologiske og geofysiske undersøgelser. Disse undersøgelser vil strække sig ind i 1999.
I 1998 er der også gennemført en fase 1 for teglværksler, som afrapporteres i starten af 1999. Dette har allerede medført at en fase 2 er påbegyndt i slutningen af 1998 finansieret af GEUS, Skov- og Naturstyrelsen, Ribe amt og to teglværker. Undersøgelserne af det højtbrændende ler fra Sydvestjylland vil fortsætte i 1999.
Formidling i 1998: 1Gd4.3.: 1 - 2A.4.3.: 2,3 - 3Ba.: 26 - 3Ca.: 9,10- 3Cb.: 16,17 - 3Ce.: 3,4,15,16,17,18,19,20,21,22,23,24,25,26,27

Indsatsområde nr. 17.

Formål: Studier af drivhuseffekten. At fremskaffe et datagrundlag for at belyse sammenhængen mellem klimaændringer og især den grønlandske iskappes udbredelse på land og på kontinentalsoklen, samt gennem maringeologiske undersøgelser at belyse udstrømningen af koldt arktisk vand over tærsklerne i Nordatlanten.
Resultat: Produktet vil være afhandlinger/artikler i de internationale, videnskabelige tidsskrifter.
Tidsfrist: Tidsfristerne er forskellige og afhængige af de kontraktlige forhold på det enkelte område.
Status: Arbejdet har omfattet indsamling af sedimentkerner fra søaflejringer i Sydgrønland samt boringer i kontinentalsoklen ud for Østgrønland og i fjordene i Sydøst- og Sydvestgrønland, foruden behandling af indsamlede data fra iskapper i NØ-grønland. Resultater tyder på, at klimavariationer i tiden efter den sidste istid kan kædes sammen med ændringer af havstrømmene på den nordlige halvkugle og det er vist at klimaforandringerne ved afslutningen af sidste istid forløb anderledes på Grønland end i Nordeuropa. Endvidere at klimaforholdene i det tidsrum hvor Nordboerne forsvandt fra Grønland kunnet dokumenteres med naturvidenskabelige metoder ud fra undersøgelse af optagne sedimentprøver fra nærliggende fjorde. Undersøgelserne peger på en klimaforværring som en væsentlig årsag.
Resultater er afrapporteret i GEUS rapportserie, i GEUS bulletin og internationalt.
Formidling i 1998: 1A.5.1.: 4,12,14,15,16,21,22,24,25,29,31,32,33,37,43 - 1B.5.1.: 3,4 - 1Ga.5.1.: 2,5,6,9,10,14,18,19,32,36,39 - 1Gb.5.1.: 2,3,9,31 - 1Gc.5.1.: 1,3,11,22,23,24 - 2A.5.1.: 12,13,17, 22,23 - 3Ba.: 15,37,44 - 3Ca.: 11,12,13 - 3Cb.: 8,11,29,37,38,39,40,41,42,43 - 3Cd.: 3 - 3Ce.: 5,31

Indsatsområde nr. 18.

Formål: Studier af betydningen af menneskets udformning af og indvirkning på landskabets naturindhold. At fremskaffe ny viden om kulturlandskabet og naturskove, som kan sammenholdes med det arkæologiske og historiske fundmateriale, og derigennem bidrage til forståelsen af natur- og kulturmiljøkvaliteterne i det danske landskab.
Resultat: Resultaterne vil foreligge efter nærmere aftale som rapporter til de relevante bevilgende myndigheder samt som artikler i de internationale, videnskabelige tidsskrifter.
Tidsfrist: Tidsfrister aftales nærmere med relevante bevillingsgivere på de enkelte delområder.
Status: Arbejdet har været koncentreret om tilvejebringelse af data om kulturlandskabernes og skovenes udvikling samt om at forbedre værktøjerne til fortolkning af de fremkomne resultater. Det drejer sig bl.a. om at undersøge mulighederne for at anvende pollendata til kvantitativt at beskrive den fortidige udvikling i biodiversitet og i arealanvendelse. Dette arbejde styrkes nu yderligere gennem en 4-årig bevilling fra tværforskningsrådsinitiativet 'Det Agrare Landskab i Danmark'(1998-2001), samt gennem oprettelse af et ph.d.-projekt. I indeværende år er der endvidere igangsat undersøgelser, der skal belyse sammenhængen mellem ændringer i søers næringsstofstatus og ændringer i arealanvendelsen i søernes opland, set i et langtidsperspektiv.
Der er foretaget en publicering af kort over den danske skovsammensætning de sidste 3000 år, samt en opgørelse over urørt naturskov.
Formidling i 1998: 1A.5.1.: 2,13,17,18,19,26,36,38,39,40,42 - 1Ga.5.1.: 3,4,8,11,21 - 1Gb.5.1.: 1,11,12,13,14,15,16,17,18,27,28,29,30 - 1Gc.5.1.: 10 - 2A.5.1.: 3,11 - 3Ba.: 8,38

Indsatsområde nr. 19.

Formål: Kvalitativ vurdering af kysternes aktuelle tilstand og påvisning af recente kystændringer og deres sammenhæng med naturlige såvel som menneskeskabte påvirkninger med henblik på fremtidig forvaltning af kystzonen og videnopbygning om kystdynamik.
Resultat: Resultaterne foreligger som 2 rapporter og en række kort samt internationale konferencebidrag.
Tidsfrist: Projektet er 3-årigt men er efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen foreløbigt afsluttet i 1998, idet der iværksættes en revurdering af mål og metoder i 1999.
Status: Arbejdet med en udvalgt kystregion på Fyn er afsluttet.
Formidling i 1998: 1A.5.1.: 10 - 1Gc.5.1.: 2,4 - 2A.5.1.: 2,6,7,8,9,10

Indsatsområde nr. 20.

Formål: At drøfte og evaluere den samlede personalepolitik i Samarbejdsudvalget hvert år i kontraktperioden med særligt henblik på at vurdere, hvorledes den understøtter de generelle målsætninger i resultatkontrakten. Som led heri, afholdes der en personalekonference i 1998, hvor dette tema vil være hovedemnet.
Resultat: Justeringer og nye tiltag i den udstrækning, der er behov for det.
Tidsfrist: Rapporteres hvert år.
Status: Flere delelementer i GEUS samlede personalepolitik har løbende været drøftet i SU. I 1998 er således eks. rygepolitik og krisepoltik blandt de allerede vedtagne politikker, der er blevet drøftet. Drøftelserne har ikke givet anledning til ændrede formuleringer. I 1998 blev der vedtaget en lokalaftale omkring brugen af distancearbejdspladser, der fremover redegør for udbredelsen og anvendelsen. SU vedtog at holde et éndags seminar omkring det fremtidige personalepolitiske arbejde. Seminaret afholdtes primo 1999 og resulterer i en række emner, der behandles på den planlagte personalekonference i april 1999.
Formidling i 1998: Kun intern.

Indsatsområde nr. 21.

Formål: GEUS vil gennemføre en strategisk uddannelsesplanlægning. Fra og med 1997 er målet, at der årligt i gennemsnit anvendes minimum 37 timer pr. medarbejder til uddannelse og kompetenceudvikling. Efteruddannelse drøftes og følges op i forbindelse med MUS-samtalerne. Der gennemføres en undersøgelse med det formål at belyse om udbyttet af indsatsen på efteruddannelsesområdet har stået mål med behovet og forventningerne hos henholdsvis ledelsen og medarbejderne.
Resultat: Effekten af Medarbejder og Udviklings Samlerne(MUS-samtalerne) undersøges i slutningen af 3 års perioden.
Tidsfrist: Rapport skal foreligge ultimo 1999.
Status: I 1998 blev der anvendt 47 timer i gennemsnit på uddannelsesaktiviteter pr. medarbejder. Arbejdet med strategisk kompetenceudvikling har været videreført i 1998 og de første kompetenceprofiler har været anvendt til MUS. 9 forskellige kompetenceprofiler blev færdiggjort i 1998. Det forventes at AC-kompetenceprofilerne kan færdiggøres i 1999. Arbejdet med en revision af materialet til MUS blev startet i 1998 og forventes at kunne indgå i MUS i 1999.
Resultaterne af undersøgelsen om attraktive arbejdspladser viste, at medarbejderne overvejende er tilfredse med mulighederne for efteruddannelse, men at 56% af medarbejderne mener, at de har behov for efteruddannelse for at kunne varetage løsningen af arbejdsopgaverne. Dette kan tages som udtryk for, at medarbejderudviklingssamtalerne fortsat har deres berettigelse og modsvarer et behov for at kunne drøfte medarbejdernes fortsatte udvikling.
Formidling i 1998: Kun intern.

Indsatsområde nr. 22.

Formål: At medvirke til uddannelse af ph.d.-studerende.
Resultat: Samlet i løbet af kontraktperioden at medvirke til at uddanne mindst 14 personer til ph.d.-niveau.
Tidsfrist: Samlet opgørelse ultimo 1999.
Status: 2 medarbejdere opnåede i 1998 en ph.d.-grad. I alt i indeværende resultatkontraktperiode er der således 8 opnåede ph.d.-grader.
Formidling i 1998: Kun intern.

Indsatsområde nr. 23.

Formål: At gennemføre en evaluering af GEUS' krisepolitik.
Resultat: En rapport som er resultatet af en undersøgelse blandt GEUS' medarbejdere.
Tidsfrist: Undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 1998
Status: GEUS har, som beskrevet i tidligere virksomhedsregnskaber, indgået en aftale med Dansk Mentalhygiejne Center (DMC). Aftalen er en væsentlig del af GEUS- krisepolitik. I 1998 blev GEUS krisepolitik evalueret. Evalueringen viste at 67% af GEUS medarbejdere havde kendskab til GEUS- aftale med DMC. Derudover viste evalueringen, at der var usikkerhed blandt medarbejderene om hvilken rådgivning de kunne modtage hos DMC. På baggrund af resultaterne vil der i 1999 blive iværksat aktiviteter i form af "gå-hjem"- og/eller frokostmøder, hvor der vil blive oplyst om GEUS- krisepolitik og aftalen med DMC.
Formidling i 1998: Kun intern.

Indsatsområde nr. 24.

Formål: At udarbejde en samlet seniorpolitik.
Resultat: En samlet beskrivelse af seniorpolitikken. Beskrivelsen indsættes i Personalehåndbogen.
Tidsfrist: Afsluttes inden udgangen af 1997.
Status: I 1997 blev der på GEUS udfærdiget en seniorpolitik, hvor en af de væsentligste elementer er brugen af "seniorer" som mentorer for yngre medarbejdere. I 1998 er arbejdet med at etablere sådanne ordninger således påbegyndt og er blandt de områder, hvor indsatsen i 1999 vil blive forstærket. Seniorpolitikken er et udtryk for, at GEUS ønsker at kunne fastholde seniormedarbejdere længere ved at deres tilknytning til institutionen gradvist ændres i takt med overgangen til pensionisttilværelsen. I 1998 er der arbejdet med at følge op på seniorpolitikken, som blev udarbejdet i 1997. Enkelte medarbejdere har benyttet sig af at diskuterer en fremtidig seniorkarriere på GEUS. I 1999 forventes der atter at blive fulgt op på og evt. at reviderer seniorpolitikken fra 1997. Hovedvægten forventes at ligge på oplysning og diskussion af seniorpolitik ved frokostmøder og "gå hjem-møder".
Formidling i 1998: Kun intern.

Indsatsområde nr. 25.

Formål: Løbende at medvirke til vedligeholdelse og videreudbygning af ministeriets nye IT-system.
Resultat: Rapport om muligheder og faktuel brug af IT-systemet.
Tidsfrist: Det nye system forventes at være fuldt implementeret
primo 1997. Rapport forelægges ultimo 1997.
Status: GEUS har i 1997 færdiggjort installationen af fase 1 i ministeriets fælles IT-system, og der er ikke aktuelle planer om at gå videre med fase 2, der omfatter installation af et sagsstyringssystem og et elektronisk arkiv incl. skanning af al indgående post. GEUS har således i 1998 skiftet til nyt styresystem, ny Office-pakke og ny internet-browser på alle pc-er. Det har været aftalt i ministeriets IT-udvalg at skifte til et 32-bit styresystem i 1997/98, men valget mellem Windows 95 og Windows NT har været lokalt. GEUS er skiftet direkte til NT, da det vurderes som et mere stabilt styresystem end Windows 95 med flere indbyggede muligheder for at sikre data og for at administrere den samlede installation. GEUS har i øvrigt taget det integrerede fax-modul i brug for både ind- og udgående fax-er. Edb-afdelingen repræsenterer ministeriets forskningsinstitutioner i styregruppen for Projekt Elektronisk Arbejdsplads.
Formidling i 1998: Kun intern.

Indsatsområde nr. 26.

Formål: At revidere GEUS' kvalitetshåndbog. At opstille en revideret handlingsplan 1997-2000 for udarbejdelse og implementering af arbejdsprocedurer, hvor dette endnu ikke er sket.
Resultat: Revideret kvalitetshåndbog og revideret handlingsplan
for opstilling af arbejdsprocedurer.
Tidsfrist: Den reviderede handlingsplan foreligger senest medio 1997.
Status: Den elektroniske kvalitetshåndbog blev revideret som planlagt og håndbogen er tillige udgivet som GEUS Rapport 1997/112.



Adresse

GEUS
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Øster Voldgade 10, 
1350 København K 
Telefon: 38 14 20 00 
Telefax: 38 14 20 50 
E-post: geus@geus.dk
Webredaktør

Strategiske indsatsområder-1998