Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Strategier > GEUS strategi 2004-2007

GEUS' strategi 2004-2007

GEUS' strategier som grundlag for den kommende resultatkontrakt for 4-års perioden 2004-2007. Strategierne tegner et billede af de hovedopgaver, GEUS forventer at skulle løse i den pågældende kontraktperiode og de umiddelbart efterfølgende år.
Grundlag for Resultatkontrakt 2004-2007

INDHOLD

 

Forord

Herved fremlægges GEUS' strategier som grundlag for den kommende resultatkontrakt for 4-års perioden 2004–2007. Strategierne tegner et billede af de hovedopgaver, GEUS forventer at skulle løse i den pågældende kontraktperiode og de umiddelbart efterfølgende år. Resultatkontrakten vil mere konkret beskrive de forskellige opgaver i et tidsforløb med milepæle, slutprodukter, ressourceforbrug m.v. Fremdriften i opgaveløsningen udmøntes i de årlige arbejdsprogrammer.

De beskrevne faglige strategier er korte overordnede sammenfatninger af mere detailleret udformede strategier, som er udarbejdet på grundlag af drøftelser i GEUS' chefgruppe og bestyrelse i 2002 og 2003, og forelagt medarbejderne på møder for hvert programområde.

Strategien for organisations- og personaleudvikling er drøftet i samarbejdsudvalget, som har tilsluttet sig strategien, der er i god overensstemmelse med tilsvarende rammedokumenter for Miljøministeriet som helhed.

Det finansieringsmæssige grundlag for GEUS' strategi er de i FFL 2004 udmeldte tal for 2004–2007, hvoraf det fremgår, at GEUS' basisbevilling i denne periode forventes reduceret med knap 10%. Derudover finansieres GEUS' aktiviteter af en række eksterne finansieringskilder (forskningsfonde, EU, private virksomheder m.v.). Ca. halvdelen af GEUS' aktiviteter på grundvandsområdet er – indtil udgangen af 2003 finansieret af særlige aktstykkebevillinger til "Varslingssystemet for Pesticider" og "Zoneringsaktstykket". Finansieringen til videreførelse af disse aktiviteter er p.t. uafklaret, men forventes afklaret i forbindelse med den kommende pesticidplan. GEUS' bevillingsmæssige situation vil således først endeligt afklares i løbet af efteråret 2003 med evt. tilpasning af aktiviteterne til følge.

GEUS har i 2002 reduceret personalestaben med ca. 30 årsværk, og en yderligere reduktion af samme størrelsesorden er varslet for 2004, uafhængigt af udfaldet af videreførelsen af finansieringen af aktstykkerne på grundvandsområdet.

GEUS vil – trods faldende personalestab – søge at opretholde en ekstern finansiering på år 2000-niveauet (ca. 75 mio. kr.), men vil som udgangspunkt fortsat have de årlige finanslovsbevillinger som hovedfinansieringskilde til aktiviteterne.

Strategierne forudsætter, at GEUS fortsætter som uafhængig sektorforskningsinstitution med sin nuværende opgaveportefølje som fastlagt i Bekendtgørelse om GEUS nr. 570 af 28. juni 1999 og på grundlag af en revideret lov om sektorforskning, som forventes vedtaget i efteråret 2003.

GEUS blev i 2002 en del af Geocenter København med tre institutter under Københavns Universitet og Dansk Lithosfærecenter under Grundforskningsfonden som samarbejdspartnere. Inden for rammerne af Geocentrets Chefkollegium tilstræbes en koordineret strategisk faglig udvikling, under hensyntagen til de enkelte institutioners forsknings-, undervisnings- og rådgivningsforpligtelser. Der sigtes på strategiske alliancer på GEUS' prioriterede områder. Desuden tilstræbes samarbejdet intensiveret på fagområder, hvor de enkelte parter er tæt på eller under den bemandingsmæssige minimumsgrænse.

GEUS' strategier har været drøftet med institutionens primære interessenter, nemlig Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i Miljøministeriet, med Energistyrelsen i Økonomi- og Erhvervsministeriet og med Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre. Strategierne er tiltrådt af GEUS' bestyrelse den 17. september 2003.

Martin Ghisler, Adm. direktør

[Til top]

  Programområde 1 – databanker og formidling

I – 1 MÅL

Det er programområdets mål

  • at GEUS' datasamlinger skal være samfundsrelevante og være af høj international kvalitet
  • at GEUS' data på en let tilgængelig måde skal kunne udnyttes af alle potentielle interessenter
  • at GEUS skal formidle geofaglig viden til forskningsverdenen, myndigheder, erhvervsliv og offentlighed, samt
  • at GEUS skal bidrage til en generel forståelse af de geologiske forholds betydning for samfundsudviklingen.

I – 2 BAGGRUND OG VIDENBEHOV

Det er en af de centrale opgaver for GEUS, som for andre nationale geologiske undersøgelser, at opbevare og kvalitetssikre alle bevaringsværdige geovidenskabelige data for eftertiden og gøre dem tilgængelige for samfundet i nutiden. GEUS er som forskningsinstitution forpligtet til at publicere forskningsresultater til den videnskabelige verden i internationale tidsskrifter og til at formidle væsentlige geovidenskabelige resultater og erkendelser til offentligheden i en letforståelig form.

Gruppen af interessenter med behov for adgang til GEUS' data og viden er voksende, men meget uensartet. For at kunne servicere disse grupper er det nødvendigt at udvikle systemer, der sikrer interessenterne let adgang til relevante, kvalitetssikrede data.

I – 3 PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

De kommende år vil stille krav til håndtering af meget betydelige og voksende mængder af nye geovidenskabelige data, som hidrører fra GEUS' egne aktiviteter, samt data fra offentlige myndigheder og private firmaer og efterforskningsselskaber.

Data vedrørende det danske område vil særligt hidrøre fra overvågnings- og forskningsopgaver på natur-, råstof-, energi- og grundvandsområdet, samt data indsamlet i privat regi i forbindelse med undersøgelser af danske energiråstoffer. Grønlandske data vil mest hidrøre fra geologisk kortlægning og opgaver i tilknytning til mineral- og olieefterforskning.

I tillæg til opbevaring af digitale data er der behov for organisering og opbevaring af meget store mængder af bjergartsprøver, borekerner og andre mere specielle geofaglige prøver fra forskellige kilder.

Alle fysiske prøver og data skal vurderes, og i det omfang de er bevaringsværdige kvalitetsikres, registreres og opbevares på en måde, så de er lettilgængelige og vil kunne anvendes i anden sammenhæng.

Det er en væsentlig opgave at vurdere, hvilke data der er bevaringsværdige og hvilke der efter endt bearbejdning kan kasseres. For at løse denne opgave optimalt skal institutionen udvikle og vedligeholde moderne databasesystemer og IT-teknologi.

Medarbejderne i institutionen skal desuden løbende have stillet tidssvarende teknologiske værktøjer til rådighed til løsning af forskningsopgaver og rådgivningsopgaver, samt til kommunikation og hjemtagning af viden.

Den viden der genereres i GEUS skal sammen med den internationale viden på området kunne nyttiggøres af samfundet. De faglige resultater skal formidles til den internationale forskningsverden, og indgå som videngrundlag for GEUS' myndighedsopgaver bl.a. til digital forvaltning, og desuden formidles med henblik på anvendelse i forskellige erhvervssektorer.

Herudover skal GEUS medvirke til en generel formidling til offentligheden, om væsentlige forskningsresultater og om almen geologisk viden af betydning for udviklingen af samfundet. Dette nødvendiggør anvendelse af meget forskelligartede virkemidler, samt at institutionens medarbejdere til stadighed er opmærksomme på vigtigheden af formidling af geofaglige resultater.

I – 4 STRATEGISKE OVERVEJELSER

Databanker

På databankområdet skal strategien bidrage til, at GEUS' datasamlinger opfylder relevans- og kvalitetskrav, så de kan anvendes af alle potentielle interessenter, herunder i særlig grad relevante sektormyndigheder i Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Grønlands Hjemmestyre samt amter og kommuner. Derfor er det vigtigt, at kendskabet til GEUS' databanker forbedres, at datarelevansen synliggøres, at der er tillid til datakvaliteten, samt at adgangen til data er brugervenlig.

Stigende krav om tilgængelighed af data – især på miljøområdet – gør det nødvendigt at indføre nye teknologier – eksempelvis web-services. Som eksempel herpå skal GEUS' grundvandsdatabaser indgå som fundament i Amternes Miljøportal, hvor miljødata i bred forstand skal gøres tilgængelige for brugere og borgere via Internettet. Denne teknik vil desuden lette forskningssamarbejde på tværs af organisationer.

Der vil blive sat øget fokus på prioriteringen af, hvilke data og prøver der er opbevaringsværdige og hvilke der skal opbygges IT-systemer for. Ved prioriteringen vil følgende kriterier blive taget i betragtning: forskningsmæssig værdi, brede anvendelsesmuligheder, "genanskaffelsespris", omkostninger ved datahåndteringen, kvalitetsniveau, regional dækningsgrad og lovmæssige bindinger. Lavt rangerende data skal løbende kasseres eller reduceres til repræsentative samlinger. Rapporter o.l. skal på længere sigt kun opbevares digitalt, medmindre særlige forhold taler imod.

Der skal ske en koordineret og standardiseret metodeudvikling vedr. datamodellering, databasedesign, programdesign samt dokumentation, som skal anvendes ved udvikling af nye databaser. Ligeledes forudsætter opgaveløsningen et opdateret og velfungerende GIS-system. Ved udvikling af værktøjer skal der i videst muligt omfang anvendes "hyldevarer" som findes på markedet. Driften af systemerne skal rationaliseres ved en forbedring af støttesystemerne til indtastning og kvalitetssikring, automatisk indlæsning af data, samt optimering af digitale feltdata.

Formidling

Den geofaglige viden der genereres i GEUS vil blive publiceret nationalt og internationalt i de tidsskrifter, hvor der – afhængigt af målgruppe – opnås størst samfundsmæssig effekt. Det gælder både de videnskabelige afhandlinger og faglige rapporter, artikler og notater, som den mere populærvidenskabelige og generelle formidling.

GEUS' egne internationalt orienterede Bulletin serier samles til een – "Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin", som fokuserer på udgivelse af større artikler og datapræsentationer af regional karakter, baseret på GEUS-genererede resultater. GEUS' udgivelser af geologiske og tematiske kort vil fortsat være højt prioriteret med henblik på anvendelse i erhvervsrelaterede aktiviteter og som værktøj i administration og planlægning. Desuden vil resultaterne af GEUS' faglige arbejde formidles via GEUS' rapportserie og i GEUS-Notater afhængig af opdragsgiver og/eller målgruppe. Aktuelle og korte oplysninger om GEUS' aktiviteter formidles igennem tre nyhedsbreve. To af disse henvender sig til olie- og mineindustrien med interesse for Grønland, det tredje til forskellige interessenter for vand- og miljø-data i Danmark. Resultaterne af GEUS' aktiviteter vil i så høj grad som muligt blive gjort tilgængelige på Internettet.

De enkelte programområder formulerer selvstændige publikationsstrategier.

Ét af GEUS' mål er at bidrage til en øget forståelse af geologiens og den geologiske forsknings betydning for samfundsudviklingen. Det er derfor vigtigt, at GEUS kan gennemføre en målrettet og lettilgængelig formidling af et bredt spektrum af geologisk viden. GEUS' formidling skal kendes på kvalitet, relevans, aktualitet og åbenhed.

GEUS' primære samarbejdspartner er Geocenteret. I samarbejde med Geocentrets parter vil GEUS bidrage til en fælles udgivelse omfattende både geologi og geografi, og bidrage til afholdelse af fælles aktiviteter som udstillinger, foredrag, og aktiviteter i naturen.

GEUS samarbejder på formidlingsområdet desuden med departementet, styrelser og øvrige forskningsinstitutioner i Miljøministeriet, samt flere naturcentre, med henblik på at koordinere og optimere formidlingsindsatsen samt for at sikre, at de rigtige virkemidler bliver anvendt på de forskellige målgrupper.

En fortsat udvikling af GEUS' hjemmeside vil blive prioriteret højt, så denne del af formidlingen lever op til omgivelsernes krav om elektronisk adgang til information. GEUS vil lægge vægt på at øge interessen for geofagene hos ungdommen, for at fremme rekrutteringen til geofagene, samt for at skabe en folkelig forståelse for, at viden om vor klode er et vigtigt grundlag for forståelsen af samspillet mellem samfundsudviklingen og råstof-, energi-, miljø- og naturspørgsmål.

IT-infrastruktur

IT skal benyttes overalt i GEUS, hvor dette kan bidrage positivt til effektiviteten og kvaliteten i GEUS' opgaveløsning. Det gælder både faglige og administrative opgaver, herunder til udvikling af en digital forvaltning og til kommunikation med eksterne samarbejdsparter. Miljøministeriets fælles IT-strategi og -politik sikrer, at dokumenter, data, billeder m.m. kan udveksles problemfrit mellem ministeriets institutioner og styrelser. GEUS' egen IT-afdeling sikrer, at ministeriets fælles løsninger fungerer sammen med de systemer og databaser, der er nødvendige for løsning af GEUS' geologisk-faglige opgaver, og vil i stadig højere grad orientere sig mod en IT-udvikling, der styrker det faglige samarbejde i Geocenter København.

I – 5 RESSOURCEBEHOV OG VIRKEMIDLER / FINANSIERING

Til gennemførelse af programområdets målsætninger er der behov for kvalificerede teknisk-administrative medarbejdere – heraf en del med akademiske kvalifikationer – til udvikling og vedligeholdelse af databaser og IT-infrastruktur samt til varetagelse af formidlingsopgaverne.

Det bevillingsmæssige grundlag udgøres for langt den største dels vedkommende af de årlige finanslovsbevillinger. Kun knap 10% af programområdets aktiviteter har været eksternt finansieret, hovedsageligt ved salg af data på olie/gas området, i mindre grad ved salg af andre produkter og serviceydelser.

Det er hensigten at driften af programområdet Databanker og Formidling delvis skal finansieres gennem brugerbetaling. Denne målsætning skal afpasses til øgede politiske krav om, at flest mulige miljødata stilles vederlagsfrit til rådighed for offentligheden. Programområdet er som følge heraf særligt følsomt over for nedskæringer i de årlige finanslovsbevillinger. Opgaverne på programområdet skal derfor videreføres ved en kombination af rationaliseringer, opgaveprioriteringer, udfasninger af opgaver, samt ved forøgelse af de eksterne indtægter, med mindre der tilføres nye basismidler.

[Til top]

  Programområde 2 – vandressourcer

II – 1 MÅL

Programområdet Vandressourcer har følgende mål:

  • at opbygge, anvende og udbrede viden om de processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af den danske grundvandsressource
  • at tilvejebringe kvantitative og kvalitative opgørelser af de danske grundvandsressourcer
  • at medvirke til at lovgivning og forvaltning kan baseres på geovidenskabelige forsknings-resultater, samt
  • at opfylde de forpligtelser som GEUS har i medfør af lovgivningen og som Fagdatacenter.

II – 2 BAGGRUND OG VIDENBEHOV

Den tilgængelige mængde ferskvand er bestemt af klima, topografi og geologi. Vandressourcerne varierer over tid som følge af ændringer i naturen og som følge af forbrug. Vandressourcerne er globalt og nationalt under pres. Tilgængelighed til rigelige og gode drikkevandsressourcer har stor betydning for befolkningens sundhed og for samfundets økonomiske udvikling. Kun ved en reguleret udnyttelse af grundvandsmagasinerne kan det sikres at magasinerne til stadighed kan regenerere.

I Danmark er det et princip, at drikkevandsforsyningen er baseret på oppumpning af rent, urenset grundvand. Det betragtes som en samfundsopgave at sikre, at grundvandsressourcerne er beskyttet og at de administreres hensigtsmæssigt. Vandforvaltningen, som rammestyres via lovgivning, er i stigende omfang blevet decentraliseret, og forestås nu overvejende af amter og kommuner. Der er i de senere år udviklet værktøjer til brug for forvaltningen af grundvandet, men der er et fortsat stort behov for at kunne analysere konsekvenserne af forskellige samfundstiltag og udviklingstendenser, samt behov for at kende virkningerne af eventuelle reguleringer og reguleringsmekanismer. Der er derfor – i særlig grad – brug for at kunne opstille pålidelige hydrogeologiske modeller af de områder, som af vandressourceforvaltningen udpeges som områder med særlige drikkevandsinteresser, ligesom kortlægningen af sådanne områder skal beskrives med hensyn til hydrogeologiske forhold, arealanvendelser og forureningstrusler. En zoneringsbaseret grundvandsbeskyttelse vil inden for udpegede indsatsområder stille krav til det faglige grundlag for særlige beskyttelseszoner, mens den generelle beskyttelse gennem regulering af miljøfremmede stoffer må baseres på vurdering af effekter under naturlige forhold.

På det europæiske plan udgør direktiver (bl.a. Vandrammedirektiv, det kommende Grundvandsdirektiv, Nitratdirektiv, Drikkevandsdirektiv, Plantebeskyttelsesmiddeldirektiv og det planlagte "Soil-direktiv") de overordnede internationale rammer for medlemslandenes regulering i forbindelse med beskyttelse af grundvand, vandløb, søer og kystvande. I forhold til Vandrammedirektivet er der særligt behov for at kunne opstille hydrogeologiske modeller for vandområdedistrikter og delområder. Det kommende Grundvandsdirektiv forventes at fokusere på både grundvandets kemiske status og udvikling samt på samspillet med hydrogeologisk og geokemisk modellering. Viden- og udviklingsbehovene knyttet til implementeringen af Vandrammedirektivet og det kommende Grundvandsdirektiv vil udgøre en styrende ramme for aktiviteterne inden for 2 delstrategier i Programområde 2 – Vandressourcer.

II – 3 PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

I Danmark er rent drikkevand – baseret på rent grundvand – stadig en selvfølge. Men grundvandsressourcen er under pres som følge af tiltagende forurening af de overfladenære grundvandsmagasiner og hensynet til vandløbene og søerne. Der er derfor behov for at kunne etablere en bedre forståelse af vandkredsløbet, herunder sammenhænge mellem belastning og effekt, forståelse af de styrende processer i vand- og stoftransport, samt udredning af interaktion af overfladevand og grundvand. Implementeringen af Vandrammedirektivet gør det nødvendigt at etablere en bedre forståelse af samspillet mellem grundvand og overfladevand, således at miljømålene kan afstemmes med samfundets behov for vandforsyning. Der er behov for at kunne opskalere detailmodeller til mere regionale modeller samt at videreudvikle DK-modellen, således at der kan etableres sikre kvantitative og kvalitative opgørelser for de danske grundvandsressourcer. Sådanne opgørelser skal bidrage til opfyldelse af Vandrammedirektivets princip om balance mellem vandindvinding og grundvandsdannelse.

I forhold til det kommende Grundvandsdirektiv skal grundvandets referencetilstand karakteriseres for visse uorganiske og organiske parametre, således at direktivets principper kan efterleves. Den fortsatte forureningstrussel mod grundvandet gør det nødvendigt at udviklingen af grundvandsforureningen følges meget nøje, med særligt sigte på at tilvejebringe mere viden om uorganisk og organisk forurening, pesticidforurening, samt eksempelvis medicinrester og hormonlignende stoffers tilstedeværelse i grundvandet. Der skal etableres mere viden om forskellige stoffers biologiske tilgængelighed og under hvilke forhold stofferne kan mobiliseres. Viden på disse områder er endvidere central i tilknytning til den nationale godkendelsesprocedure og den EU-harmoniserede godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler.

Som følge af den stigende forurening i overfladenære magasiner, er der behov for at lokalisere og kvantificere nye, dybe grundvandsmagasiner til drikkevandsindvinding. Sådanne magasiner er tidligere påvist i dybtliggende Prækvartære aflejringer og kvartære dalsystemer. Men der er imidlertid stort behov for i større detalje at kortlægge disse reservoirer ved brug af integrerede efterforskningsmetoder.

II – 4 STRATEGISKE OVERVEJELSER

Programområdets aktiviteter er tilrettelagt i 4 delstrategier.

Grundvandsressourcer

Af hensyn til den danske drikkevandsforsyning – af rent grundvand – er det vigtigt at der etableres metoder til opskalering fra geologiske-hydrogeologiske detailmodeller til regionale modeller, som dækker et eller flere indvindingsoplande. Herudover er der behov for at udvikle metoder til kvalitetssikring og usikkerhedsbestemmelser i forbindelse med modelleringsprocessen, samt behov for at udvikle forbedrede metoder til kalibrering af dynamiske, integrerede overfladevand-grundvandsmodeller. De kvartære aflejringer, som er særdeles inhomogene med hensyn til sammensætning og strukturer, udgør væsentlige grundvandsmagasiner og dæklag for underliggende magasiner. Det er derfor væsentligt at kunne forstå den komplekse strømning og stoftransport i de overfladenære dæklag – moræneler, morænesand og smeltevandsler – som har betydning for grundvandsdannelse og -kvalitet.

Grundvandsbeskyttelse

Der er fortsat behov for mere viden om årsagerne til grundvandsforureningen og de langsigtede virkninger heraf, således at der løbende kan etableres vurderinger af grundvandsressourcens udvikling. Dette forudsætter bl.a. forskning vedr. anaerob nedbrydning af fremmedstoffer, samt kvantificeringer af nitrat og fosfatomsætningen. Der skal etableres bedre viden til brug for integreret hydrogeologisk og geokemisk modellering, herunder også mere viden om grundvandets naturlige kemiske udvikling. Denne viden skal også bidrage til, at der kan laves bedre massebalancer for fremmedstoffernes skæbne i miljøet.

Den samlede viden om jordlagenes egenskaber og omsætningen af pesticider søges udmøntet i zoneringskoncepter (KUPA), der kan anvendes ved beskyttelse af særligt følsomme arealer. Derudover udgør Varslingssystemet for pesticider et væsentligt værktøj i forbindelse med myndighedernes vurdering af i hvilket omfang godkendte pesticider udvaskes. Varslingssystemet kan videreudvikles til at omfatte pesticidanvendelser inden for frugtavl, gartneri og skovbrug, samt til anvendelse i forbindelse med undersøgelser af andre stoffer end pesticider, f.eks. hormonlignende stoffer. Varslingssystemet skal fortsat sikres anvendelse, og fremover bringes i fokus i forbindelse med EUgodkendelse af aktivstoffer i og uden for Danmark.

Der er et forskningsbehov vedr. udvikling af biologiske sensorer, som kan estimere biotilgængeligheden af grundvandsrelevante fremmedstoffer, så myndighederne kan fastlægge grænseværdier og administrationspraksis, herunder prioritering af oprydning af forurenede grunde. Det forventes desuden, at GEUS i relation til det planlagte "Soil-direktiv", skal kunne levere data om baggrundsværdier og stoffers mobilitet.

Dybtliggende grundvandsmagasiner

Som led i bestræbelserne på at sikre grundvandsressourcerne af rent drikkevand, er der behov for at identificere og kortlægge de dybtliggende grundvandsmagasiner. GEUS skal på basis af data fra amterne, vandforsyningerne og olieindustrien indsamle data og i samarbejde med aktørerne på vandområdet gennemføre sådanne kortlægninger. Med udgangspunkt i erfaringer fra tværdisciplinær efterforskning af neogene grundvandsmagasiner kan dybe kvartære dalsystemer og prækvartære aflejringer kortlægges og der kan udvikles hydrogeologiske modeller, som giver grundlag for at estimere magasinernes udbredelse og karakter.

De dybtliggende grundvandsmagasiner udgør en betydelig del af de europæiske drikkevandsressourcer. Der skal gennemføres undersøgelser af udviklingen af grundvandskvaliteten med fokus på naturlig frigivelse af nikkel, arsen og andre tungmetaller og risikoen for indtrængning af saltvand som følge af den yderligere udnyttelse af de dybtliggende magasiner.

Herudover er der behov for at opbygge viden om kalken som grundvandsmagasin. Med udgangspunkt i de tværdisciplinære metoder og den eksisterende viden om sprækker i kalken kan der skabes en forståelse af vandets strømningsforhold i kalken. Den tværdisciplinære aktivitet vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra en række EU-forskningsprojekter samt i erfaringer fra oliegeologiske undersøgelser.

Internationale opgaver

Den tilgængelige mængde ferskvand er fordelt meget forskelligt på kloden, bestemt af klima, topografi og geologi. Hertil kommer variationer over tiden som konsekvens af klimaændringer. Tilgængelige vandressourcer er af fundamental betydning for samfundets opretholdelse. Stigningen i verdens befolkning – ikke mindst i store byområder – medfører et øget forbrug af drikkevand og global knaphed på tilstrækkeligt ferskvand. Vandknaphed giver bl.a. anledning til problemer vedr. sundhed, forhindrer økonomisk vækst, vanskeliggør tilstrækkelig produktion af fødevarer, energiproduktion, og kan føre til sociale og politiske konflikter. En bæredygtig forvaltning forudsætter at landene opbygger vandforvaltninger der kan løse de eventuelle nationale problemer landene har samt eventuelle problemer i relation til nabolande. Danmark satser på bl.a. vandområdet i sin bistand og GEUS kan bidrage til forvaltnings- og forskningsopbygning og herved til løsningerne på nogle af bistandslandenes vandproblemer.

II – 5 RESSOURCEBEHOV OG VIRKEMIDLER / FINANSIERING

Det forventede fald i programområdets basisbevilling vil blive søgt imødegået gennem en reduktion af omkostningerne og ved at øge andelen af eksternt finansierede opgaver.

Programområdets aktiviteter har været karakteriseret ved at have en stor andel projekter finansieret via særlige aktstykker der har udgjort ca. halvdelen af basisbevillingen knyttet til politisk prioriterede miljøopgaver på grundvands- og drikkevandsområdet. Det bevillingsmæssige grundlag vil i medfør af den fremlagte pesticidplan blive stærkt reduceret og får derved stor betydning for omfanget af GEUS' indsats på området. For at kunne løse opgaverne er det en forudsætning, at der opretholdes de nødvendige faglige kompetencer, samt en række forskningslaboratorier og faciliteter; det er desuden vigtigt at foretage en løbende opbygning af modeldatabaser med digitale hydrogeologiske og geologiske modeldata, der tillige kan distribueres til brugerne. Det er derfor nødvendigt at øge andelen af eksternt finansierede opgaver, for herigennem at kunne opretholde en bemanding over det kritiske minimum for de discipliner der er centrale for opfyldelse af programområdets målsætning.

Strategiens prioriteringer betyder, at visse samfundsvigtige opgaver som ligger uden for strategiens fokusområder, og for hvilke der ikke kan tilvejebringes ekstern finansiering, enten ikke vil blive løst eller kun i begrænset omfang vil blive finansieret af basismidler.

[Til top]

  Programområde 3 – energiråstoffer

III – 1 MÅL

Programområdet Energiråstoffer har følgende mål

  • at bidrage til at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for efterforskning og udnyttelse af undergrundens energiressourcer i Danmark og Grønland
  • at sikre at rådgivning af danske og grønlandske myndigheder på alle programområdets arbejdsfelter baseres på den nyeste danske og internationale geovidenskabelige viden, samt
  • at bidrage til sokkelafgrænsningen i det Nordatlantiske område.

III – 2 BAGGRUND OG VIDENBEHOV

De ikke-fornybare energiråstoffer – olie og naturgas – er de vigtigste kilder til verdens energiforsyning, og forventes – trods store teknologiske nyskabelser i brug af alternative og vedvarende energikilder – fortsat at være dominerende i de næste adskillige ti-år.

Det kan forudses, at Danmark i en lang årrække fremover stadig vil kunne dække størstedelen af sit energiforbrug gennem en egenproduktion af kulbrinter i Nordsøen, samt at produktionen af disse råstoffer vil bidrage væsentligt til den danske samfundsøkonomi. Det er vigtigt at sikre selvforsyningen længst muligt – både gennem nye fund og gennem en optimeret udnyttelse af de kendte forekomster.

Grønland har ikke egen produktion af kulbrinter. Derfor skal store områder i de kommende år undersøges for deres mulige kulbrintepotentiale. Fund af olie/gas forekomster i Grønland kan blive et væsentligt element i udviklingen af en mere uafhængig grønlandsk økonomi.

Som følge af Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention – og konventionens §76 – kan der i fem områder ved Grønland og Færøerne ved opfyldelse af en række geologiske kriterier, gøres krav på sokkelområder uden for 200-sømilgrænsen. Kravsfremsættelsen skal foretages inden for en 10-års periode, regnet fra ratifikationstidspunktet (forventeligt i foråret 2004). De geologiske forhold i disse områder skal derfor undersøges.

Danmark har et stort geotermisk potentiale, og produktion af geotermisk energi synes teknisk muligt flere steder, bl.a. i hovedstadsområdet. Konkurrencen fra den eksisterende kraftvarmeproduktion betyder imidlertid, at udviklingen af dette potentiale støder imod strukturelle barrierer i mange dele af Danmark.

Forbrænding af fossile energiråstoffer fører til udledning af store mængder CO2 til atmosfæren. Danmark og de øvrige EU-lande har tilsluttet sig Kyoto-protokollen og er forpligtiget til at gennemføre en nærmere fastsat reduktion af CO2-udslippet inden 2012. Deponering af CO2 i reservoirer i undergrunden kan være en af mulighederne for – globalt – at nedbringe CO2-udslippet, men forudsætter mere viden om geologiske muligheder, konsekvenser og økonomi.

III – 3 PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Der er udvundet mere end 300 mio. tons olieækvivalenter fra de danske olie- og gasfelter i Nordsøen, heraf mere end 2/3 i form af olie. De senere års kulbrinteefterforskning og teknologiske udvikling i Nordsøen har formået at opretholde niveauet for de danske energireserver på et svagt stigende niveau. For den danske energiforsyning er det helt centralt, at der tilvejebringes viden til at sikre at de kendte reserver udnyttes optimalt, at ressourcernes produktionspotentiale undersøges, samt at der fortsat forskes i hvor nye forekomster kan findes, og hvordan de kan udnyttes.

Fund af olie/gas forekomster i Grønland kan blive et væsentligt element i udviklingen af en mere uafhængig økonomi i Grønland, og derfor skal store områder undersøges m.h.p. vurdering af deres kulbrintepotentiale. En betydelig del af disse områder har ikke egentlig infrastruktur, og det kan derfor være teknisk vanskeligt at udnytte eventuelle kulbrintefund. Det grønlandske samfund ønsker derfor først at fokusere på undersøgelser af mulige offshore energiressourcer ud for Vestgrønland. Indfrielsen af denne målsætning forudsætter en målrettet og fagligt stærk indsats.

Forudsætningen for at gøre krav gældende på sokkelområder uden for 200 sømil fra basislinierne i fem områder ved Grønland og Færøerne i henhold til Havretskonventionens §76, er tilstedeværelsen af en "naturlig forlængelse" af soklen ud over denne grænse. En væsentlig drivkraft i undersøgelserne er muligheden for at opnå ret til udnyttelse af undergrundens ressourcer i disse områder. Den væsentligste faglige udfordring består i at tilvejebringe geologiske data, som på teknisk tilfredsstillende måde kan understøtte sådanne krav. De ressourcer, der evt. kan tilføres rigsfællesskabet som et resultat af sokkeludvidelser i henhold til FN's Havretskonvention, kan være meget store og denne opgave har derfor stor national betydning.

Forbrænding af kulbrintebaserede energiråstoffer fører til udledning af store mængder CO2 til atmosfæren, og de mulige klimatiske effekter af denne udledning har ført til stigende international bekymring. Deponering af CO2 i reservoirer i undergrunden er en af mulighederne for at nedbringe CO2-udslippet. De tekniske og økonomiske aspekter af denne reduktion er genstand for mange internationale undersøgelser. Et særligt aspekt heraf er projekter, hvor muligheden for at injicere CO2 i oliereservoirer for at øge indvindingsgraden udforskes.

III – 4 STRATEGISKE OVERVEJELSER

Som følge af programområdets vidtspændende engagement i Danmark og Grønland, er der formuleret delstrategier for fire højt prioriterede temaer. Af disse vil opgaverne i tilknytning til "Kulbrinteressourcer i Nordsøen" og "Nordatlanten" volumenmæssigt udgøre den dominerende del af programområdets arbejde.

Kulbrinteressourcer i Nordsøen

Hovedparten af Danmarks olie- og gasressourcer findes i kalkfelter beliggende i den danske Centralgrav i Nordsøen, hvoraf størstedelen forekommer inden for Dansk Undergrunds Konsortiums 1962-licens, der ifølge den oprindelige aftale skal reduceres yderligere i areal i 2005 for helt at ophøre i 2012. På grund af stor efterforskningsindsats er der gennem årene fundet nye typer olieforekomster i kalken, hvilket åbner mulighed for tilstedeværelse af større ressourcer end hidtil antaget. Med henblik på at sikre, at disse oliefelter kan producere i mange år fremover og at der kan lokaliseres nye forekomster, er det nødvendigt at det forskningsbaserede videnberedskab hos danske myndigheder opretholdes og udbygges, og derfor vil være højt prioriteret.

En speciel indsats skal rettes mod en bedre forståelse og kortlægning af udbredelsen af olie i Nordsøkalken, som indeholder størstedelen af de danske olie- og gasressourcer. I lyset af de seneste oliefund i stratigrafiske fælder er de væsentligste faglige problemstillinger knyttet til forståelsen af kalken som petroleumsystem samt kendskabet til den samlede kulbrinteressource i Nordsøkalken. Den strategiske forskning rettet mod en bedre indsigt i kulbrinteressourcernes størrelse og fordeling vil ske gennem samarbejde med andre forskningsinstitutioner samt industrielle partnere.

GEUS' store viden om kulbrinteressourcer i kalkbjergarter vil blive søgt styrket yderligere gennem integrerede forskningssamarbejder.

Nordatlanten

I det nordatlantiske område er der et fagligt overlap mellem de geologiske emner, der er i fokus både i forbindelse med de tidlige faser af olieefterforskning ud for Grønland, og i forbindelse med spørgsmålet om "naturlig forlængelse". Strategien for delområdet er derfor tæt koblet til "Strategi for den fremtidige kulbrinteefterforskning", udarbejdet af Råstofdirektoratet i 1999 og revideret i 2003.

Aktiviteterne skal bidrage til at tiltrække investeringer i efterforskning fra den internationale olieindustri. Dette kan kun lade sig gøre med udgangspunkt i fagligt velunderbyggede efterforskningsmodeller, idet selv de mest attraktive områder i Grønland må betegnes som "frontier"-områder. Aktiviteterne skal sideløbende etablere en geologisk og tektonisk forståelse af det nordatlantiske område med henblik på at kunne fastlægge sokkelafgrænsningen i de fem aktuelle områder.

Der er behov for speciel fokus på vurderingen af efterforskningsmulighederne i de land- og havområder i Grønland, som vides at have et væsentligt olie/gas potentiale, og som ud fra tilgængelige datamængder, miljømæssige forhold og teknologiske muligheder, giver grundlag for kommercielle efterforskningsaktiviteter på kort- og mellemlangt sigt. Opstilling af modeller for regional udbredelse af oliekildebjergarter er centrale for den videre efterforskning. Vigtige områder i disse undersøgelser er derfor Vestgrønland mellem 63°N og 68°N og Disko–Nuussuaq området. Herudover vil aktiviteterne sigte på at modne efterforskningsmulighederne i områderne syd for 63°N, samt området mellem 68°N og 75°N, og evt. på længere sigt Jameson Land og offshore områderne i Østgrønland.

Til brug for kravsfremsættelsen i tilknytning til Havretskonventionens §76, skal der etableres geologiske modeller for områder, hvorom der kun er en meget begrænset geologisk viden. Det er derfor nødvendigt at foretage omfattende dataindsamlinger, især seismiske data og anden geofysik, samt geologisk prøvetagning i dybvandsområder. Det forventes, at dette arbejde og det arbejde andre nationer udfører i området kan føre til justerede eller helt nye modeller for skorpeopbygning og tektonisk udvikling for dele af Nordatlanten og det Arktiske Ocean. Forståelse af f.eks. samspillet mellem vulkanisme og sedimentation, samt studier af større strukturelementer, kan blive meget væsentlige for argumentationen for evt. sokkeludvidelser. Med henblik på etablering af den nødvendige ekspertise vil GEUS søge at indgå i integrerede forskningsprojekter og internationale samarbejder.

Geotermi og CO2-lagring

Udnyttelse af geotermisk energi indgår i regeringens energiplan, Energi 21. I Danmarks undergrund findes store mængder af geotermisk energi, som kan være et alternativ i varmeforsyningen i adskillige hundrede år. Geotermisk energi vil kunne udnyttes i nærheden af byer, hvorunder der findes egnede sandstensreservoirer. Der er i forbindelse hermed et behov for opstilling af regionale og lokale reservoirmodeller med henblik på efterforskning og produktion af geotermi. GEUS har siden 70'erne deltaget i arbejdet med at vurdere mulighederne for at udnytte geotermisk energi i Danmark og ønsker at udbygge sin faglige viden på området.

Den internationale Kyotoaftale har øget interessen for at opbygge forskningsbaseret viden om deponering af CO2 i forskellige reservoirtyper, samt at undersøge tilstedeværelsen og vurdere kvaliteten af disse på dansk område. Anlæg til deponering af CO2 – og anlæg til indvinding af geotermisk energi – kræver begge store investeringer til afklaring af de påtænkte lokaliteters geologiske og tekniske egnethed. Det er derfor væsentligt at fastlægge de bestemmende parametre, som kan minimere de geologiske risici i projekternes tidlige faser.

I forbindelse med CO2-akviferlagring skal der dels lokaliseres egnede lagringsmuligheder tæt på kilden, og der skal etableres sikkerhed for, at de forseglende lag er tætte samt at de kemiske og trykmæssige forhold giver en stabil deponering i en flere tusinde år lang periode. Der er et betydeligt forskningsbehov vedrørende risikovurdering, langtidsforudsigelser, geokemiske forhold, lækagevurderinger og monitering af lagring. GEUS deltager i mange af disse internationale projekter og vil fortsat bidrage aktivt til denne forskning. Der er yderligere behov for at forske i mulighederne for at anvende CO2 EOR (Enhanced Oil Recovery) på de danske kalkreservoirer.

Internationale opgaver

For mange tredjeverdenslande er import af energiprodukter en meget væsentlig udgift. En række af disse lande har energipotentialer der kan være af kommerciel størrelse og som ved produktion ville kunne give landene et markant udviklingsmæssigt løft.

GEUS' erfaring med kortlægning, vurdering og markedsføring af kulbrinteressourcer i Danmark, på Færøerne og i Grønland samt internationale rådgivningsopgaver, kan bl.a. anvendes til kapacitetsopbygning i en lang række udviklingslande. Det faglige indhold vil koncentrere sig om integrerede analyser af bassiner, petroleumssystemer og ressourcepotentialer. I forlængelse af §76-indsatsen kan der evt. blive muligheder for systemeksport af ydelser og vurderinger til kyststater i den 3. verden.

III – 5 RESSOURCEBEHOV OG VIRKEMIDLER / FINANSIERING

Til gennemførelse af programområdets målsætninger, er der behov for både stor ekspertise og stor faglig bredde. En sådan medarbejderkombination nødvendiggør, at der hjemtages et betydeligt omfang af opgaver med ekstern finansiering til at understøtte lønmidler til de mange specialister.

I forbindelse med de olie/gas-relaterede aktiviteter under programområdet vil der løbende være behov for ydelser fra "source-rock" laboratoriet, kernelaboratoriet og det palynologiske præparationslaboratorium, samt behov for en løbende metodeudvikling. Indsatsen vedr. §76 og regional tektoniske modeller stiller store krav til udvikling af gode tolknings- og modelleringsfaciliteter. De nødvendige personalemæssige ressourcer og kompetencer hertil skal sikres.

Strategien prioriterer særlige fokusområder, hvilket betyder, at andre samfundsvigtige opgaver inden for programområdet kun i begrænset omfang vil kunne finansieres af basismidler. Det gælder især visse ingeniørprægede opgaver i det danske område med indvindingsmæssigt sigte.

Programområdets indsats i kommercielle, internationale opgaver vil ske med udgangspunkt i de eksisterende forskergrupper, og skal medvirke til at vedligeholde den brede ekspertise, som energiområdet i dag besidder. Det er en højt prioriteret målsætning at tiltrække opgaver med kalken som emne i Nordsølandene.

Det forventede fald i GEUS' finanslovsbevillinger vil blive imødegået gennem en reduktion af omkostningerne og gennem et bortfald af basisfinansierede opgaver til fordel for eksternt finansierede opgaver. Begge virkemidler har allerede været taget i brug.

En væsentlig del af finansieringsgrundlaget for de kommende års aktiviteter i det Nordatlantiske område er allerede etableret. Der forventes tilført betydelige offentlige midler til §76 arbejde i området N for Grønland, samt evt. finansieringsgrundlag for en følgeforskning; fortsættelse af olie-relaterede projekter on- og offshore i Vestgrønland finansieres delvis via Grønlands Hjemmestyre.

[Til top]

  Programområde 4 – mineralske råstoffer

IV – 1 MÅL

Programområdet Mineralske råstoffer har følgende mål

  • at opbygge, anvende og udbrede viden om materialer, processer og sammenhænge af betydning for udnyttelse og beskyttelse af mineralske råstoffer i Danmark og Grønland
  • at rådgive danske og grønlandske myndigheder herom på grundlag af forskningsbaseret viden, samt
  • at skabe industriel interesse for efterforskning og udnyttelse af de grønlandske råstoffer.

IV – 2 BAGGRUND OG VIDENBEHOV

Tilstrækkelig forsyning af mineralske råstoffer er en af forudsætningerne for et samfunds økonomiske udvikling. Mineralske råstoffer indgår i bygge- og anlægsopgaver, samt som råstoffer til fremstilling af de fleste non-food produkter. Råstoffer til opbygning af infrastruktur udvindes typisk lokalt, hvorimod mere specielle mineralske råstoffer importeres som hel- eller halvfabrikata. Krav til råstoffernes kvalitet, forsyningssikkerhed og miljøforsvarlig udnyttelse spiller en stadig større rolle. Dette er også vilkårene i Danmark og Grønland.

Kendskabet til geologiske forhold er en central forudsætning for mineralefterforskning og -udnyttelse. Det offentlige har en væsentlig rolle i den videnopbygning som er nødvendig for at kunne tiltrække investeringer i mineralefterforskning og til brug for myndighedsregulering af mineralsektoren. Centrale elementer i denne videnopbygning omfatter geologisk kortlægning og opbygning af geologiske modeller med fokus på de områder der har den private mineralefterforsknings interesse, samt opbevaring af geofaglige data, og formidling af viden til eksterne interessenter.

Det er Grønlands klare mål, at råstofindustrien skal blive et bærende erhverv på linje med fiskeri og turisme. Råstofdirektoratet er myndighed for alle råstoffer i Grønland, og GEUS bistår på basis af en samarbejdsaftale direktoratet med geologiske undersøgelser og rådgivning. GEUS bistår herudover andre grønlandske myndigheder med rådgivning angående forhold der er af betydning for f.eks. bygge- og anlægsaktiviteter.

Danmark er selvforsynende med råstoffer til bygge- og anlægsopgaver, og har desuden en vis produktion af industrimineraler og produkter baseret på disse råstoffer. Der er stigende behov for at udnyttelse af råstofferne sker under hensyntagen til andre natur- og samfundsinteresser. Sådanne hensyn kan kun tilgodeses på basis af solid geologisk viden om landets samlede råstofressourcer. Danmarks store forbrug af byggeråstoffer efterkommes overvejende gennem produktion af landbaserede råstoffer, og i noget mindre omfang af marine råstoffer. Den landbaserede råstofproduktion forvaltes af amterne. GEUS skal fremskaffe det faglige grundlag til brug for den overordnede regulering, som påhviler Skov- og Naturstyrelsen (SNS), samt bidrage som fagdatacenter og med geofaglig, forskningsbaseret viden til samfundets udnyttelse af de landbaserede råstoffer. Den marine råstofproduktion forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen; GEUS rådgiver den statslige forvaltning på basis af egne marine råstofgeologiske undersøgelser.

IV – 3 PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Geologisk kortlægning i Grønland indgår som et første skridt til forståelse af den geologiske opbygning og er en basisforudsætning i mineralefterforskning. Efter i en årrække at have indsamlet data med henblik på den overordnede forståelse af Grønlands geologi (kortlægning i 1:500 000) vil indsatsen i den kommende periode i højere grad blive rettet mod forståelse af mere specifikke geologiske miljøer med henblik på videnopbygning af regionale geologiske modeller og ressourceevalueringer af udvalgte mineralske råstoffer. På dette grundlag kan der foretages en markedsføring af udvalgte områder og deres mineralprospekter, som kan føre til øget kommerciel mineralefterforskning.

Programområdets bidrag til udviklingen af mineralindustrien i Grønland er flerstrenget og sigter dels mod at tilvejebringe og formidle geologisk viden til industrien om de grønlandske råstofpotentialer, og dels mod at etablere det nødvendige forskningsbaserede videnberedskab, som skal ligge til grund for myndighedsbehandling i forbindelse med råstofudnyttelse.

I Danmark er der behov for at kvantificere og kvalificere de marine ressourcer på regional skala, samt behov for viden om udnyttelsens betydning for havbundsfaunaen. Disse behov accentueres i perioden op mod udløbet af 2006, hvor der som resultat af 1997-ændringerne af råstofloven skal foretages miljøvurderinger af en lang række eksisterende indvindingsområder. For de landbaserede råstoffer er der behov for viden om råstofmængder og deres egnethed til forskellige produkter, samt viden til at sikre at råstofferne udnyttes fra forekomster, hvor skader på naturen og miljøet kan minimeres.

IV – 4 STRATEGISKE OVERVEJELSER

Der er formuleret fire delstrategier for henholdsvis grønlandske, danske og de internationale opgaver, samt en tværfaglig indsats.

Grønland

GEUS vil ved tilrettelæggelse af aktiviteterne tage industriens fokus i betragtning. Industriens interesser i Grønland retter sig for tiden overvejende mod ædelmetaller og diamanter. GEUS vil sikre at der er et videnberedskab om Grønlands potentialer af disse råstoffer samt om basismetaller og specialmetaller, bloksten, industrimineraler og skærver. Metaller og diamanter er i særlig grad knyttet til specifikke geologiske miljøer, som derfor vil indgå som særlige fokusområder for GEUS' arbejde. Bloksten, skærver og industrimineraler er ikke begrænset til disse geologiske miljøer.

Som fokusområde er i første række udpeget arkæiske og proterozoiske suprakrustalbælter, kimberlitter og carbonatitter, og intrusioner af Tertiær og Gardar alder. Suprakrustalbælter findes i både Vest- og Østgrønland og frembyder gode muligheder for tilstedeværelse af guld og basismetaller. Kimberlitter og carbonatitter og beslægtede bjergarter er særligt interessante i forbindelse med diamanter, niobium og tantal. Tertiære intrusioner, der kendes fra både Øst- og Vestgrønland, har særlig interesse for forekomster af ædelmetaller, molybdæn og wolfram; det vurderes, at der er gode muligheder for at finde store malmforekomster inden for denne gruppe. Intrusionerne tilhørende Gardar provinsen i Sydgrønland er kendetegnet ved mineraler med stort indhold af specialmetaller som eksempelvis niobium, tantal, zirkonium og uran. For alle grupper af forekomster skal programområdet tilvejebringe en overordnet forståelse af de geologiske sammenhænge, bjergarternes dannelse og mineraliseringstyper, idet sådanne forhold er forudsætningen for at mineindustrien kan tilrettelægge strategier for mineralefterforskningen. Programområdet skal desuden udarbejde mineraliseringsmodeller til brug for markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale til den internationale mineindustri. Indsamling af ny og supplerende data vil blive prioriteret til de områder, hvor det vurderes at der er størst mulighed for at finde økonomisk rentable forekomster set i et kort til mellemlangt tidsperspektiv.

Programområdet vil søge at understøtte de grønlandske bestræbelser vedr. etablering af mineralproducerende virksomheder inden for områderne skærver, bloksten og industrimineraler. Produktioner af disse mineralgrupper bidrager – i sammenlignelige lande – væsentligt til nationaløkonomien.

Danmark

For de landbaserede , mineralske råstoffer søges der etableret en national ressourceopgørelse i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og amterne. Det tilstræbes desuden at gennemføre tematiske undersøgelser af udvalgte, specielle råstoffer. For de marine råstoffer vil der være særligt fokus på indsamling af viden om råstoffernes beliggenhed, mængde og kvalitet, med særligt sigte på at kunne udvikle metoder til bæredygtig indvinding af disse råstoffer. Udvikling af metoder til en bæredygtig råstofudnyttelse kan foregå med særlig vægt på relationerne mellem havbundens råstofressourcer og dens biotoper, som forberedelse til det fra 2007 gældende krav om miljøvurderinger af marin råstofindvinding. (De miljømæssige forhold vedr. marin råstofindvinding er omtalt under Programområde 5 – Kystzonen og maringeologi). Der vil blive opretholdt et geologisk videnberedskab for marine anlægsopgaver. Desuden søges den anvendelsesorienterede lermineralforskning fastholdt.

Internationale opgaver

Med henblik på at kunne opretholde programområdets store ekspertise og faglige bredde tilstræbes det at indgå i kapacitetsopbygningsprojekter i tredjeverdenslande, i projekter hvor der er behov for programområdets kernekompetencer inden for geologisk kortlægning, råstofefterforskning, databankfunktioner og myndighedsrådgivning. GEUS vil sigte mod at være en væsentlig aktør i et begrænset antal lande i den kommende periode. Dette kunne primært være DANIDA's projektsamarbejdslande, eller lande hvor GEUS i forvejen arbejder.

Anvendt mineralogi

Dette tværgående indsatsområde omfatter aktiviteter inden for flere programområder, men er administrativt forankret i Programområde 4, idet det i væsentligt omfang involverer områdets laboratorier og det geofaglige personales centrale kompetencer inden for mineralogi og geokemi. Området er baseret på ny og løbende udvikling af metoder til fysisk og kemisk karakterisering af mineralkorn gennem deres indhold af sporelementer og deres isotopsammensætning. Det er målet at GEUS i løbet af en 4-års periode, internationalt fremstår som en forskningsenhed, der kan nyttiggøre denne viden inden for samfundsrelaterede studier, eksempelvis olieefterforskning og miljøgeologi. For at nyttiggøre denne indsats må GEUS' faglige netværk fortsat udbygges, ligesom danske og internationale forskningsfonde søges inddraget.

IV – 5 RESSOURCEBEHOV OG VIRKEMIDLER / FINANSIERING

GEUS' basismidler har været under beskæring i en længere periode, og til trods for effektiviseringstiltag har beskæringerne medført en mindre aktivitet på programområdet. Den feltmæssige indsats kan dog ikke opretholdes på det nødvendige niveau alene på basismidler, og ekstern finansiering hertil er derfor nødvendig.

Det har været muligt at opnå medfinansiering for de grønlandske aktiviteter fra de grønlandske myndigheder, først og fremmest Råstofdirektoratet. For at opnå den største effekt af denne medfinansiering er det nødvendigt at koordinere GEUS' og Råstofdirektoratets indsats. Det vil herudover blive tilstræbt at finansiere dele af aktiviteterne i Grønland ved en industrifinansiering. For at nyttiggøre og koordinere denne indsats må GEUS' faglige netværk fortsat udbygges, ligesom danske og internationale forskningsfonde søges inddraget.

GEUS' aktiviteter i Danmark finansieres – ud over af basismidler – gennem GEUS' involvering i kommercielle, maringeologiske projekter og samfinansierede forskningsprojekter. Denne linie søges styrket for at kunne opretholde stor faglig bredde. Programområdets behov for ekstern finansiering forventes at være stigende i de kommende år. Det er derfor programområdets målsætning at søge deltagelse i internationale projekter, herunder projekter i tredjeverdenslande, således at programområdet kan opretholde de mange geofaglige ekspertiser, som er en forudsætning for løsning af pålagte opgaver.

[Til top]

  Programområde 5 – natur og miljø

V – 1 MÅL

Det er programområdet Natur og Miljø's mål

  • at opbygge og udbrede viden om materialer, processer og sammenhænge, af betydning for udnyttelse og beskyttelse af naturressourcerne i Danmark og Grønland
  • at etablere viden om det danske landskabs dannelse og opbygning af betydning for landskabsforvaltningen, samt
  • at bidrage med forskningsbaseret viden til samfundet om klimaændringer og deres effekter.

V – 2 BAGGRUND OG VIDENBEHOV

Naturen og miljøet har fået stigende samfundsmæssig betydning og en række modsatrettede behov skal tilgodeses. Dels skal jordbrugserhvervene leve af naturen til samfundets bedste og dels er der et samfundsmæssigt behov for udnyttelse af eksempelvis grundvand og mineralske råstoffer til opbygning af infrastruktur. På den anden side står hensynet til at bevare naturen og miljøet på en måde der sikrer biodiversiteten og tilgodeser befolkningens stigende behov for rekreative naturområder. Herudover er der internationalt stigende krav til regulering af naturen og miljøet i form af en række EU-direktiver og internationale konventioner. Kompleksiteten i disse hensyn nødvendiggør at myndighedsreguleringerne på området baseres på forskning. Programområdet er ansvarlig for indsamling, bearbejdning og formidling af geovidenskabelige data om det danske miljø, natur og landskab og om globale klimaspørgsmål.

Der er påvist globale, hastige ændringer af klimaet i de sidste ti-år. Årsagerne er tilskrevet en række forskellige faktorer der samvirker og modvirker ændringerne, og en række tiltag vedr. klimagasområdet er iværksat for at afbøde ændringerne. Effekterne af de igangværende klimaændringer vil imidlertid have indflydelse på væsentlige samfundsforhold, og det er derfor af stor betydning at kunne monitere klimaudviklingen og effekterne samt forudsige omfanget af konsekvenserne. Programområdets forskningsaktiviteter i den nordatlantiske region fokuserer derfor på udviklingen af den grønlandske indlandsis og på ændringer i cirkulationsstrømme i Nordatlanten, som begge er af central betydning for forståelsen af klimaudviklingen i Nordvesteuropa.

V – 3 PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Reguleringer inden for natur- og miljøområdet sker i stigende grad som en koordineret EU-indsats formuleret i EU-direktiver. Således stiller Habitatdirektivet og de vandorienterede direktiver som Vandrammedirektivet og Nitratdirektivet, krav til reguleringer af arealanvendelse, naturbevaring og –beskyttelse. Sådanne reguleringer forudsætter at myndighederne har adgang til geologiske kort og geologisk viden generelt, at der er etableret den nødvendige viden om landskabernes dannelse og vegetationsudvikling, samt en forståelse af betydningen heraf. Denne viden er desuden en forudsætning for den fysiske planlægning af naturparker, nationalparker og "geosites".

For at kunne regulere de marine områder i henhold til EU-direktiverne (Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet) er der behov for mere viden om det fysiske miljø og de geologiske og biologiske forhold i både havmiljøet og i kystzonen. Kystzonen og de marine områder danner i stigende omfang grundlaget for indvinding af råstoffer til bygge- og anlægsindustrien. Indvindingserhvervet er reguleret af Skov- og Naturstyrelsen, på basis af viden om råstoffernes kvantitative og kvalitative forhold, som er et resultatet af programområdets forskningsaktivitet. Programområdets maringeologiske aktiviteter skal derfor styrke den geologiske kortlægning af havbunden, herunder af råstofferne, og indsamle data om sedimenternes kvantitative og kvalitative sammensætninger og fordelinger, samt skabe viden om de styrende processer.

Danmark er forpligtet af en række internationale konventioner og politikker vedr. klimaændringer og de mulige konsekvenser heraf. Der er behov for at etablere forskning vedr. baseline studier, og muligheden for overvågning af ændringer og effekter skal undersøges. Nogle af de mest betydningsfulde mekanismer for klimaet i Nordvesteuropa er forholdene omkring Grønlands indlandsis og havstrømmene i Nordatlanten. I medfør af rigsfællesskabet er det naturligt, at forskningsaktiviteter på klimaområdet netop fokuserer på disse emner. Denne tostrengede forskning giver særdeles godt grundlag for at monitere og forstå ændringer i klimaet samt muligheder for at vurdere de sandsynlige effekter heraf.

V – 4 STRATEGISKE OVERVEJELSER

I bestræbelserne på at opbygge forskningsbaseret geofaglig viden til brug for myndighedsberedskab og til myndighedernes regulering af natur- og miljøforhold er der opstillet 3 delstrategier, som fokuserer på forskning og videnopbygning i tre forskellige fysiske miljøer – havet, indlandsisen og landområdet.

Kystzonen og maringeologi

En betydelig del af maringeologien omfatter råstofkortlægning på havbunden, samt undersøgelser af råstofindvindingens følgevirkninger på havbund og marine habitater. Som videncenter skal GEUS sikre gennemførelse af relevant forskning inden for maringeologi og forhold i tilknytning til kystzonen, samt sikre at forskningsresultaterne kan nyttiggøres af danske, grønlandske og færøske myndigheder til regulering af råstofindvinding og til beskyttelse af det marine miljø. Denne videnopbygning skal bl.a. muliggøre en integreret kystzoneforvaltning. De maringeologiske opgaver omfatter moniteringer ved større anlægsopgaver, vurdering af "geohazards" i forbindelse med olieindvinding, og metoder til kortlægning af biogas i havbunden af betydning for klimaet, samt vurderinger af udvalgte områders følsomhed overfor olieforureninger af havbund og kyster. Til disse opgaver er der behov for maringeologisk kortlægning, og opbygning af viden om sedimenttransport, -dynamik og – stabilitet. Desuden er der behov for at fortsætte udviklingen af digitale kort, samt opbygning og vedligeholdelse af de maringeologiske databaser. De ressourcemæssige aspekter er omtalt under Programområde 4, Danmark.

Klimaændringer og deres effekter

Den nordatlantiske region – særligt den grønlandske indlandsis og cirkulationsmønsteret af havstrømmene i Nordatlanten – spiller en særlig vigtig rolle i forbindelse med vurderinger af klimaændringerne og deres mulige effekter på naturen og miljøet i Nordvesteuropa. Danmark er i medfør af rigsfællesskabet en naturlig aktør i opbygningen af et videnberedskab på området. Viden og databaser fra GEUS' mangeårige glaciologiske forskning står centralt i sådanne undersøgelser ligesom de kan udgøre grundlaget for en overvågning af ændringer af de grønlandske ismasser. Desuden vil GEUS deltage i det internationale forskningssamarbejde vedr. det Nordatlantiske marine cirkulationssystem. Der forventes et stigende behov for rådgivning af danske og grønlandske myndigheder i forbindelse med klimaændringerne og effekterne heraf.

Geologisk kortlægning og landskaber i Danmark

Geologiske kort danner grundlag for regulering og udnyttelse af naturressourcer, samt ved en række praktiske opgaver, f.eks. inden for bygge- og anlægsprojekter og skovrejsning. Desuden bruges geologiske kort i stigende grad af decentrale myndigheder i forbindelse med grundvandszonering, idet de glaciale aflejringers egenskaber, dannelse, sprækker og stratigrafi indgår i vurderinger af grundvandsbeskyttelse. Programområdets kortlægningsaktiviteter koordineres derfor med de administrative myndigheders behov.

Geologiske kort er væsentlige redskaber ved planlægning og forvaltning af naturbeskyttelse, naturgenopretning og naturfredning. Der er behov for at videreudvikle tematiske geologiske kort og databaser til yderligere støtte herfor.

Til brug for forvaltning af direktiver er der behov for yderligere forskning til belysning af landskabernes og vegetationens udvikling set over længere tidsperioder, således at viden om den naturlige tilstand kan etableres. Forskningsopgaverne vil blive særligt fokuseret på at fortsætte den kvartærgeologiske kortlægning, udarbejdelse af tematiske kort og analoge og digitale geologiske modeller, samt på baggrundsviden til brug for valg af nationalparker og "geosites", herunder vil videnopbygning om landskabsudvikling og palæoøkologi blive fortsat.

V – 5 RESSOURCEBEHOV OG VIRKEMIDLER / FINANSIERING

Det forudses at programområdet vil opleve bevillingsnedskæringer i de kommende år. Dette vil påvirke både de traditionelle forskningsaktiviteter samt nye tværgående forskningsprojekter. Det er derfor en forudsætning for at kunne gennemføre strategien at programområdets ekspertise kan opretholdes på et niveau over den kritiske masse. Virkningerne af reduktionen i basismidler vil blive søgt afbødet gennem øget ekstern finansiering og ved at styrke forskningssamarbejdet med Geocenterets parter, andre nationale partnere, herunder bl.a. DMU, samt internationale partnere. Den eksterne finansiering vil i særlig grad blive søgt tilvejebragt via EU-forskningsprojekter og -opgaver, danske og internationale forskningsfonde samt private fonde, såfremt udbudene tillader løndækning af ansatte forskere. Desuden vil indgåelse i løsningen af flere rådgivningsopgaver for decentrale myndigheder og i kapacitetsopbyggende projekter af geofaglige institutioner i tredjeverdenslande være områder, hvor GEUS' særlige ekspertise kan udnyttes og bevares.

[Til top]

  Organisations- og personaleudvikling

Målene på organisations- og personaleområdet er:

  • GEUS skal være en attraktiv, udviklende arbejdsplads, som danner rammen om et højt fagligt niveau, stor kreativitet og engagement samt et godt samarbejdsmiljø
  • GEUS skal være en moderne, projektorienteret, professionelt ledet og drevet forskningsinstitution
  • GEUS skal til stadighed udvikle organisation, ledelse og medarbejdere på en måde som bedst muligt fremmer og understøtter GEUS' visioner, strategier og faglige mål, og som bedst muligt opfylder samfundets behov.

1. Baggrund, behov og udfordringer

GEUS har som organisation og arbejdsplads gennemgået en markant udvikling de seneste 10–15 år. Udviklingen er drevet af ønsket om at skabe en moderne forskningsinstitution, der opnår væsentlige og samfundsrelevante resultater samt af ønsket om at skabe en attraktiv arbejdsplads. For at nå de bedst mulige resultater inden for de givne rammer, har GEUS derfor løbende arbejdet med at udvikle organisationen og dens medarbejdere, så aktiviteterne indfrier de strategiske mål på den mest effektive måde. Der vil til stadighed være behov for at udvikle både organisation og medarbejderkompetencer for at sikre, at GEUS kan leve op til sin mission.

GEUS er en videnbaseret virksomhed, hvor medarbejderne er den vigtigste ressource. De drives af nysgerrighed og lysten til at løse faglige problemer. De forventer i stigende grad selvstændigt ansvar og selvstændigt arbejde, og stiller i stigende grad krav om faglig og personlig udvikling i jobbet. Den yngre generation af medarbejdere har andre forventninger til GEUS som arbejdsplads end den ældre generation. De forskellige medarbejdergruppers motivation påvirkes af mange forskellige faktorer. Den enkelte medarbejders forventninger ændres gennem karriereforløbet. Udvikling af organisation og personalepolitik skal tilpasses dette og skal kunne rumme disse forskelligheder.

GEUS' udvikling præges også af en række udefra kommende faktorer. Eksempelvis er GEUS' finansieringsstruktur under forandring med faldende basisbevillinger. Herudover er de øgede krav om mål- og rammestyring inden for de offentlige forhold, som GEUS og GEUS' medarbejdere skal forholde sig til. Disse faktorer understreger behovet for strategisk fokusering og prioritering af GEUS' arbejde, orientering mod brugere og kunder, synliggørelse af opnåede resultater og evne til at tiltrække ekstern finansiering. Derfor er der behov for til stadighed at tilpasse organiseringen af arbejdet til disse krav, og behovet for tværgående samarbejde og tværfaglighed bliver stadig større. Sådanne tilpasninger stiller krav om en professionel, effektiv og fleksibel administration, ligesom det forudsætter, at også medarbejderne udviser fleksibilitet og effektivitet.

GEUS har gennemlevet en periode med markant faldende offentlige bevillinger kombineret med øget konkurrence om eksterne midler og har været nødsaget til at foretage betydelige reduktioner i personalet. Det er en stor ledelsesmæssig udfordring at genopbygge og bevare medarbejdernes motivation og arbejdsglæde samt at sikre, at langsigtede prioriteringer og kompetenceopbygning kan gennemføres trods nedskæringerne.

Samarbejdet med de øvrige parter i Geocenteret forventes at udvikle sig i de kommende år i retning af et stadig tættere samarbejde mellem selvstændige parter, og det vil være en fælles udfordring at skabe et videnskabeligt miljø, der i stigende grad kan tiltrække studerende og internationale forskningsprojekter.

2. Strategiske overvejelser for organisationsudviklingen

GEUS' organisering skal sikre, at GEUS på den mest effektive måde kan løse – og styre – sine lovbundne opgaver og forskningsopgaver.

GEUS' nuværende organisering kombinerer en traditionel linieorganisation med projektorganisering. For den del af aktiviteterne, der har almindeligt driftspræg, anvendes linieorganisationen generelt som organisationsform. For forskningsprojekter og rådgivningsopgaver er arbejdet i stigende grad organiseret i projekter under GEUS' faglige programområder. Projektstrukturen skal sikre, at alle relevante specialer inddrages i en effektiv opgaveløsning, på tværs af den faglige specialisering, som karakteriserer linieorganisationen (matrixstrukturen).

Det er en organisatorisk udfordring at finde hensigtsmæssige afgrænsninger mellem linieorganisering og projektorganisering, særligt på de områder hvor der opstår modsætninger mellem liniestrukturens prioriteringer og projekternes ressourcebehov. Der er desuden behov for at skabe bedre rammer for projektledernes autoritet inden for eget projekt, samt for at forbedre vilkårene for anvendelse af projektformen på tværs af afdelingerne.

Derfor skal projektorganiseringen videreudvikles. Dette nødvendiggør bedre forståelse og implementering af ansvar og beslutningskompetence, som uddelegeres til projektorganisationen, ligesom der er behov for at arbejde videre med grænsefladen mellem projektledere og liniechefer (bl.a. i egenskab af projektejere) samt mellem projektorganisation og linieorganisation. Det vil være nødvendigt at afklare behovene for og forventningerne til projektorganiseringens rolle i GEUS, således at hensigter og konkret organisering kan bringes i bedre overensstemmelse, og herunder vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at fastlægge en egentlig autoriseret projektmodel for GEUS.

Støttefunktionerne for GEUS' faglige aktiviteter er i videst muligt omfang decentraliseret, for at bringe støtten tættest muligt på brugeren – eksempelvis budgetopfølgning. Centralisering af støttefunktioner anvendes, hvor det er nødvendigt bl.a. for at sikre en koordineret opgaveløsning, eller for områder som understøtter alle GEUS' medarbejdere, eksempelvis administration, IT- og informationsarbejde.

Den centrale administration skal bl.a. bidrage til, at resten af organisationen forsynes med de nødvendige organisatoriske og administrative værktøjer. Den administrative ledelse skal sikre, at disse værktøjer løbende udvikles, så de bedst muligt understøtter den valgte organisationsform.

Hvor det kan bidrage til samarbejds- eller effektivitetsmæssige fordele, skal der ske implementering af nye elektroniske værktøjer samt videreudvikling af de eksisterende til understøttelse af organisationsformen.

Det er et forskningsmæssigt mål at udvikle samarbejdet med Geocenterets øvrige parter, og det vil derfor være nødvendigt at udvikle hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer som kan understøtte denne udvikling. Udviklingen skal ske i respekt for de roller og de formål, de enkelte deltagere har. Herudfra skal samarbejdet om forskning, rådgivning og uddannelse intensiveres, så medarbejdernes kompetencer kan anvendes på tværs i Geocentret. Der vil endvidere blive lagt vægt på at videreudvikle fælles infrastruktur og administrative støttefunktioner for Geocenterparterne.

Med henblik på at vurdere den forskningsmæssige kvalitet og effektivitet er det også i fremtiden et lovgivningsmæssigt krav at foretage internationale videnskabelige evalueringer af GEUS' forskning og formidling.

Fokusområder for organisationsudviklingen er:

  • Gennemførelse af en analyse og diskussion af organisationsformen. Såfremt der viser sig behov herfor, foretages på basis af analysen justering af de eksisterende organisationsstrukturer eller udvikling og implementering af nye
  • Videreudvikling af de administrative værktøjer i overensstemmelse med organisationsformen
  • Gennemførelse af videnskabelige evalueringer

3. Strategiske overvejelser for personalepolitikken

En forudsætning for at GEUS kan leve op til sine visioner og nå de fastlagte mål er, at GEUS kan rekruttere, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere. Medarbejdernes faglighed, engagement, talent og kreativitet er forudsætninger for, at GEUS som sektorforskningsinstitution kan være på højt internationalt niveau og være førende på udvalgte forskningsområder.

GEUS' værdibaserede personalepolitik udgør grundlaget for udøvelse af personaleledelse i GEUS. De fire bærende værdier er:

  • Fagligt engagement og kreativitet
  • Frihed under ansvar
  • Åbenhed og samarbejde på tværs
  • Fællesskab og respekt for hinanden

Med udgangspunkt i disse værdier udtrykker personalepolitikken klare gensidige forventninger til ledelse og medarbejdere. Personalepolitikken skal understøtte den øgede helhedstankegang og de fælles mål og visioner. Personalepolitikken skal tydeliggøre den fælles identitet og det fælles værdigrundlag, som udgør fundamentet for aktiviteter og fælles mål.

Personalepolitikken sætter de fælles rammer for den bedst mulige udfoldelse og udvikling af GEUS og dens medarbejdere, og rammerne skal løbende tilpasses, så de fremmer denne udvikling.

GEUS vil i de kommende år arbejde på at forankre og implementere den formulerede personalepolitik, og sikre at der er sammenhæng mellem ord og handling. I de fremtidige personalepolitiske initiativer vil der blive lagt vægt på at implementere det værdigrundlag, som er udtrykt i personalepolitikken.

GEUS vil give følgende forhold særlig prioritet:

  • Medarbejder- og kompetenceudvikling

  • Lederudvikling
    GEUS vil fortsat arbejde med udvikling og professionalisering af lederrollen samtidig med bevarelse af lederens faglighed. Der vil navnlig blive arbejdet med udvikling af personaleledelseskompetencer for den enkelte leder og i ledergruppen med udgangspunkt i ledelse baseret på de værdier, som er formuleret i personalepolitikken. Der vil blive arbejdet med styrkelse af interne netværk samt supervision.

  • Fleksible og udviklende rammer for den enkelte medarbejder (fysiske og organisatoriske). Denne indsats skal fremme kreativitet, selvstændighed og frihed i opgaveløsninger samt styrke tværfagligheden. Om udvikling af organisationsstrukturen, se ovenfor afsnit 2.

  • Udbygning af incitamentstrukturer
    Der er behov for at formulere og anvende synlige ligeværdige karriereveje (leder, projektleder, specialist, udenfor og indenfor stillingsstrukturen). Øget ansvar og frihed til udvikling og/eller publicering er incitamentfaktorer, som kan tydeliggøres og videreudvikles. Løn indgår som et delelement i GEUS' incitamentstrukturer. Der er behov for at udvikle lønpolitikken, så der er bedre overensstemmelse mellem løn og ansvar, kompetencer og resultater.

  • Målrettet rekruttering af nye medarbejdere
    Med mindre bevægelsesfrihed, faldende rekrutteringsgrundlag og forventet stigende gennemsnitsalder kræves det, at den nødvendige fornyelse af medarbejderskaren sker på et velfunderet, målrettet og strategisk prioriteret grundlag.

  • Videreudvikling af seniorpolitikken
    Gennemsnitsalderen for GEUS' samlede medarbejderstab bliver som helhed højere i løbet af de kommende 5–7 år. Seniorgruppen bliver således en vigtig gruppe, og det vil være nødvendigt at forholde sig til forhold som er af betydning for den enkelte og for GEUS, som eksempelvis karriereforløb, incitamentstrukturer, videndeling, udnyttelse af opbygget erfaring, nedtrapningsønsker m.v.

4. Kompetenceudviklingsstrategi

Det fortsatte arbejde med medarbejder- og kompetenceudvikling er et vigtigt element i GEUS' strategi på personaleområdet.

Traditionelt har kompetenceudvikling handlet om viden opnået gennem deltagelse i eksterne kurser og i faglige netværk. Begrebet kompetenceudvikling har ændret sig – også på GEUS – og er blevet langt bredere, og det handler i dag mere om at sætte fokus på det interne daglige læringsmiljø på arbejdspladsen, herunder emner som øget ansvar og selvstændighed, nye arbejdsopgaver, videndeling, fysiske rammer, organisering af arbejdet (projekter/teams) og feedback. En stor del af det, man i dag kalder kompetenceudvikling, er en uadskillelig del af det daglige arbejde, der udføres i en forskningsinstitution. Kompetencer er derfor ikke kun eksakt, faglig viden, men også de mere personlige kompetencer, fx samarbejde, kommunikation og ledelse. Kompetencer skal kunne anvendes. På GEUS betyder kompetenceudvikling derfor ikke kun kurser, men viden, færdigheder og holdninger. Kompetenceudvikling handler om at udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan løse institutionens opgaver og således at medarbejdernes værdi på arbejdsmarkedet styrkes.

GEUS vil derfor prioritere handlinger på arbejdspladsen, der kan styrke den enkelte medarbejders nødvendige kompetenceudvikling. På denne måde kan den faktiske kompetenceudvikling, den udøvede personalepolitik og den faktiske organisationsudvikling fremme en daglig praksis for alle medarbejdere, der kan sikre opfyldelsen af GEUS' strategiske mål.

Helhedselementet i strategisk kompetenceudvikling

For at bevare og udvikle institutionen inden for dets formål og for at understøtte mål og visioner, skal GEUS som institution:

  • Have den relevante specialisering og bredde
  • Have et højt og internationalt fagligt niveau
  • Være udviklingsorienteret og innovativ
  • Have et udfordrende og stimulerende læringsmiljø
  • Kunne udnytte tværfaglighed og faglig bredde
  • Være en professionelt drevet og ledet organisation
  • Være åben og orienteret mod brugerne
  • Kunne tiltrække relevant ekstern finansiering

De vigtigste kompetencer hos medarbejderne , som understøtter dette er:

  • Faglige specialkompetencer
  • Effektivitet og produktivitet
  • Kvalitet i opgaveløsningen
  • Selvstændighed og ansvarlighed
  • Nysgerrighed, kreativitet og nytænkning
  • Kritisk sans
  • Tværfaglig tænkning og helhedsorientering
  • Bruger-/kundeforståelse
  • Service- og salgsmindedhed
  • Samarbejde og kommunikation
  • Videndeling og -formidling
  • Fleksibilitet
  • Stabilitet
  • Projektledelse og ledelse

GEUS vil i den kommende årrække arbejde med udvikling og understøtning af disse centrale kompetencer. De faglige strategier på programområderne vil danne udgangspunkt for det videre arbejde med strategisk kompetenceudvikling i GEUS.

Det er et mål at sikre den optimale kombination af de rigtige mennesker, de rigtige udviklingsressourcer og de rigtige opgaver. Det er også et mål at identificere og anvende det uudnyttede potentiale.

GEUS vil udvikle metoder, der kan fremme en hensigtsmæssig afdækning af og dialog om kompetenceudviklingsbehov på forskellige organisationsniveauer og medarbejdergrupper.

GEUS vil udvælge nogle særlige tværgående indsatsområder, hvor der kan identificeres tværgående mål for generering af nye kompetencer, herunder faglige kompetencer anvendt på tværs af programområderne. Det kan også være indsatser vedrørende netværk, videndeling, evalueringsformer m.v.

Projektledelse er forsat en væsentlig kompetence, som GEUS vil prioritere højt. Den mangeårige indsats med udvikling af medarbejdernes projektlederkompetencer vil blive evalueret og videreført. Fremtidige indsatsområder kunne desuden være synlighed, brugerinvolvering, brugerforståelse, forskningsfinansiering samt formidling og kommunikation.

Kompetenceudvikling for medarbejderen

Udviklingen af de faglige og personlige kompetencer for den enkelte medarbejder sker primært gennem løsning af de daglige opgaver. Afdækning af udviklingsbehovene sker i dialog med afdelingslederen.

Chefer og medarbejdere forholder sig til de strategiske tiltag vedrørende kompetenceudvikling i GEUS, herunder åben gruppevis drøftelse af mål og behov.

På de faglige programområder arbejdes løbende med mål for kompetenceudviklingen på programområdet.

MUS-koncept

GEUS har i de foregående år udviklet et MUS-koncept samt kompetenceprofiler for GEUS' forskellige medarbejdergrupper. På baggrund af de foretagne evalueringer af disse værktøjer er der behov for tilpasning og forenkling af de planlægningsværktøjer, der anvendes ved de årlige MUS/gruppe-MUS samtaler. Ved en revidering af MUS-konceptet skal der inkluderes relevante værktøjer til afdækning af og dialog om udviklingsbehov vedrørende personlige kompetencer. Brug af dynamiske, brede kompetenceorienterede "brutto CV'er" vil blive overvejet.

Evaluering af personaleudviklingstiltag

For at fremme effekten af de iværksatte personaleudviklingstiltag foretages løbende evaluering af udvalgte, centrale tiltag.

  Colofon

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE
MILJØMINISTERIET
Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Miljøministeriet
GEUS' strategier
grundlag for resultatkontrakt 2004–2007
Særudgivelse
Redaktion: Per Kalvig
Teknisk redaktion: Birgit Eriksen, Marianne Nørgaard Clement Nielsen og Bent Katz

Dato: September 2003
ISBN: 87-7871-118-5

GEUS strategi 2004-2007