Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Strategier > Strategiske indsatsområder-2000-2003

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER - 2000-2003

Kort beskrivelse af de strategiske indsatsområder - 2000-2003. Formål, indhold, resultat, partnere, tidsplan og finansiering. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

De strategiske indsatsområder er en del af GEUS' Resultatkontrakt 2000-2003

OVERSIGT


Indsatsområde 1.1: GEUS-databaser ? standardisering og tilgængelighed
Formål: At kortlægge standardiseringsmulighederne mellem GEUS? hoveddatabaser GIMmEX, JUPITER og SAMBA, bl.a. med henblik på at opnå en forbedret udnyttelse af anskaffede applikationssystemer og en forøget tilgængelighed for såvel interne som eksterne brugere.
Indhold: GEUS? datamodeller (hvor GIMMEX, JUPITER og SAMBA er hoveddatabaser) er udviklet på forskellige tidspunkter og med forskellige målgrupper for øje. Mulighederne for standardisering mellem databaserne skal kortlægges, og i den forbindelse undersøges fordele og ulemper for både interne og eksterne brugere samt samarbejdspartnere ved standardisering, ligesom omkostninger ved forskellige grader af standardisering vurderes.
Resultat: Yderligere udvikling af databaserne, standardisering samt forbedret tilgængelighed.
Partnere: Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Forskningscentret for Skov & Landskab, Grønlands Hjemmestyre/Råstofdirektoratet.
Tidsplan: Omlægning af SAMBA og JUPITER afsluttes ultimo 2000. Handlingsplan foreligger medio 2001. Tiltag gennemføres 2002 og 2003.
Finansiering: Basisfinansiering

Til toppen

Indsatsområde 1.2: Procedurer og kassation af data og prøver
Formål: Dimensionering af GEUS? prøvesamlinger og udfasning/omformatering af forældede data.
Indhold: Der skal bevidst arbejdes på en løbende kassation af færdigbearbejdet materiale, som ikke skal bevares som dokumentation ud over det materiale, som afleveres til Geologisk Museum eller Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat. Tilsvarende kasseres løbende digitale data, som er forældede eller uafklarede.
Resultat: Årlig reduktion af eksisterende data og prøver i takt med tilførsel af nye data og nyt materiale med henblik på at begrænse prøvemængden til at kunne huses i de nye magasinfaciliteter. Begrænsning af gamle digitale data til de opbevaringsværdige samlinger set i forhold til nyindsamlede moderne data.
Partnere: Energistyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, olie- og mineselskaber, Grønlands Hjemmestyre/Råstofdirektoratet og Rigsarkivet.
Tidsplan: Model opstilles medio 2001. Kassation af prøver fra Grønland i forbindelse med indflytning til Geocentret gennemføres ultimo 2001.
Finansiering: Basisfinansiering

Til toppen

Indsatsområde 1.3: Informationspolitik
Formål: Målretning og tilpasning af GEUS? formidlingsaktiviteter bl.a. via formulering af en informationspolitik på området for generel formidling.
Indhold: Via kortlægning af GEUS? nuværende generelle formidlingsaktiviteter ønskes formuleret en egentlig formidlingspolitik på dette område for dermed at sikre en målretning af indsatsen bl.a. i form af fastlæggelse af målgrupper samt form og indhold af formidlingen.
Resultat: Fastlæggelse af en generel formidlingspolitik og prioritering af opgaver i takt med vigende bevillinger.
Partnere: Ministeriets øvrige institutioner, Grønlands Hjemmestyre, modtagere af GEUS? populærvidenskabelige publikationer.
Tidsplan: Kortlægning af GEUS? målgruppe medio 2000. Opstilling af handlingsplan for information ultimo 2000. Strategier for fælles formidlingsaktiviteter i Geocenter regi år 2002. Evaluering af GEUS´ formidlingsindsats hos brugerne år 2003.
Finansiering: Basisfinansiering

Til toppen

Indsatsområde 2.1: Effekter af ændret arealanvendelse
Formål: Udvikling af beregningsværktøjer til kvantitative analyser af arealanvendelsens indflydelse på ferskvandsressourcens mængde og kvalitet.
Indhold: Hovedindsatsen vil dreje sig om udvaskning og omdannelse af især næringsstoffer herunder ændret fordampning og dermed nedsivende vandmængder, og vil blive gennemført på oplands- og regional skala under hensyntagen til den geologiske/ hydrogeologiske variabilitet og betydningen af de forskellige skalaforhold. Den Nationale Vandressource Model (DK-modellen) vil blive færdiggjort og brugt som referenceramme for aktiviteterne. Den vil blive videreudviklet til at kunne håndtere problemstillinger på nationalt plan vedrørende arealanvendelse, grundvandsbeskyttelse og zonering.
Resultat: 1. Færdiggørelse af Vandressourcemodellen (DK-modellen).
2. Afprøvning og opstilling af modelsystem (DK-model 2) omfattende vand- og stoftransport og stofomsætning inden for 2 forsøgsområder, herunder afprøvning af estimering og skalering af parametre af betydning for at kunne beskrive nitrattransport og omsætning på regional skala.
3. Udbygget DK-model inden for udvalgte områder af særlig interesse for amter og vandforsyninger. Input fra Indsatsområderne 2.3, 2.4 og 2.5. Indsatsen indebærer bl.a. at:
· DK-modellen opdateres og videreudvikles til en forbedret håndtering af problemerne omkring arealanvendelse, grundvandsbeskyttelse og zonering. Modellen fastholdes dog primært som et værktøj til landsdækkende vurderinger af grundvandets kvantitet.
· DK-modellen skal kunne foretage overordnede beregninger vedrørende tilgængelige, uforurenede grundvandsreserver, samt anvendes til analyse af data fra overvågningsprogrammet.
· DK-modellen danner ?bro? og referenceramme til mere detaljerede modeller der opstilles i amtskommunerne men også i forhold til mere regionale modeller, som opstilles i fx EU.
Partnere: En samarbejdsflade vil blive etableret med Dansk JordbrugsForskning, DMU, FSL og VKI/DHI.
Tidsplan: Første del færdiggøres ultimo år 2000, som afslutning på projektkontrakt 1996- 2000 Anden del starter 1/1 - 2000 og løber over tre år. Indsatsen evalueres i GEUS rapport/notat (sammen med SI nr. 2.1) ultimo 2001. Amter, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen vil blive involveret i evalueringen. Tredie del starter 1/1 - 2001 og løber over tre år.
Finansiering: Første del finansieres af projektkontrakt, anden del primært af basis. Tredie del finansieres delvis af basismidler og delvis af projektmidler fra amter og vandforsyninger.

Til toppen

Indsatsområde 2.2: Zoneringsmetoder og deres geologiske og geofysiske forudsætninger
Formål: At styrke harmoniseringen og kvaliteten i zoneringsarbejdet nationalt og styrke GEUS? videnopbygning på det geologiske område samt yde faglig støtte til de administrative myndigheder (Miljøstyrelsen, amtskommunerne og vandforsyningerne).
Indhold: Aktiviteten vedrører en del af regeringens 10-punktsprogram vedrørende udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser og drejer sig om detaljeret at afgrænse de områder, hvor infiltrationen til grundvandet foregår, og inden for områderne vurdere de beskyttende egenskaber af jordlagene. GEUS vil fokusere på vedligeholdelsen af eksisterende databaser og øge tilgængeligheden, samtidig med at databaser vedrørende landgeofysik og modelparametre videreudvikles. Der skal i de kommende år sættes arbejde i gang med grundvandsmodeller i amterne med en vifte af aktører/rådgivere, i en skala som er mere detaljeret end DK-modellen. For at fastholde ensartethed i parameteranvendelse, metoder og reference til den Nationale Vandressourcemodel har GEUS en central rolle som formidler af resultater og erfaringer i modellering mellem forskellige aktører. GEUS indsats i forhold til zoneringen vil omfatte følgende punkter: Metodeudvikling og udarbejdelse af materiale til vejledninger, rådgivning og praktisk databearbejdning, dataopbevaring (boringer, grundvandskemi og geofysik), kvalitetssikring af udført konsulentarbejde og uddannelse af amtslige medarbejdere.
Resultat: Styrkelse af harmonisering af og kvalitet i zoneringen. GEUS vil via dette arbejde fungere som samfundets database og samlende institution med hensyn til ekspertise indenfor landsdækkende geologi og grundvandsforhold. Indsatsen indebærer bl.a.:
· GEUS-deltagelse i fora hvor zoneringsarbejdet behandles.
· En styrkelse af overfladegeofysiken på GEUS.
· Sikring af indberetning til GEUS? Gerdadatabase gennem aftaler med amterne.
· Efteruddannelse af amternes medarbejdere i geologisk, hydrogeologisk og geokemisk modellering formaliseret gennem en rammeaftale med amterne.
· Erfaringsopsamling samt vurdering og formidling af resultaterne fra zoneringen til amter, styrelser, rådgivere m.v.
Partnere: Partnere er først og fremmest amtskommunerne, som står for zoneringskortlægningen.
Tidsplan: Indsatsen evalueres i GEUSrapport ultimo 2001 og ultimo 2003. Miljøstyrelsen vil blive involveret i evalueringen.
Finansiering: Ekstern finansiering forudsættes at udgøre minimum 60% af aktiviteten.

Til toppen

Indsatsområde 2.3: Parameter kvantificering og estimering
Formål: At kvantificere udvalgte parametre og variationen i disse, således at de kan anvendes i forbindelse med risikovurdering og vurdering af nedsivning og afstrømning på mark- og oplandsniveau.
Indhold: De senere års forskningsresultater inden for transport af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i jordbund og grundvand har afdækket behovet for at få beskrevet den rumlige geologiske variation af en række centrale parametre, der er styrende for transporten af stoffer fra jordoverfladen til det øverste grundvandsmagasin og udstrømningsområder til vandløb.
Resultat: En kvantificering af udvalgte parametre og variationen i disse indebærer:
·Opbygning af en forståelse for og forøget kvantificering af variationen i de centrale hydrauliske egenskaber for udvalgte danske jordbundsprofiler, samt en vurdering af med hvilken sikkerhed disse kan estimeres for andre jordbundsprofiler, ud fra informationerne i de digitale databaser om danske jordarter.
· Opbygning af en forståelsesramme, således at enkelte målte værdier for nedbrydelighed og sorption optimalt kan fortolkes i en landsdækkende sammenhæng.
·Opbygning af forståelse og kvantificering af variationen i de centrale hydrauliske parametre på mark- eller oplandsniveau, der kan bidrage til en integreret rumlig forståelse af stoftransport fra jordoverfladen til grundvand og udstrømningsområder. Indsatsen skal levere de grundlæggende metoder og værktøjer, der er nødvendige for at kunne gennemføre aktiviteterne inden for Indsatsområderne 2.1, 2.2 og 2.4.
Partnere: Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Den Kgl. Veterinær & Landbohøjskole (KVL), Danmarks Tekniske Universitet (DTU); specifikt skal der indgås samarbejdsaftale med DJF.
Tidsplan: Aktiviteten evalueres internt i 2001 og i 2003 i form af GEUSrapporter/notater. Materiale til vejledning om zonering på sandjorde ultimo år 2002 under forudsætning af, at det nødvendige finansieringsgrundlag kan tilvejebringes.
Finansiering: Basis, styrelser (pesticidhandlingsplan II) og evt. amter, EU-projekter.

Til toppen

Indsatsområde 2.4: Transport og omsætning af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i jord og grundvand
Formål: At bestemme de processer, der styrer sorption og nedbrydning af miljøfremmede stoffer (herunder pesticider) i jord og grundvandssedimenter.
Indhold: Opbygning af ny viden om miljøfremmede stoffers transport, omsætning og detektion i forskellige geologiske miljøer med fokus på jord og grundvand. Denne viden vil kunne anvendes af miljømyndigheder ved risikovurderinger af organiske kemikalier samt forbedre muligheden for at identificere indvindingsområder, der er særligt sårbare overfor grundvandsforurening.
Resultat:
· Identifikation af de miljøfaktorer, der er styrende for sorption og omsætning af miljøfremmede stoffer med fokus på sand, sprækket ler og kalk.
· Karakterisering af betydende kemiske og mikrobiologiske nedbrydningsveje for miljøfremmede stoffer, således at der etableres viden om i hvilke geologiske miljøer, stofferne nedbrydes fuldstændigt, og i hvilke der vil akkumuleres uønskede nedbrydningsprodukter (metabolitter).
· Bestemmelse af dominerende mikrobielle adaptationsmekanismer i jord og grundvand.
· Bestemmelse af de mikrobielle populationers fordeling og sammensætning i forurenet jord og grundvand.
· Bestemmelse af den kemiske strukturs betydning for sorption og hastigheden hvormed stofferne omsættes.
· Modellering af miljøfremmede stoffers transport i jord og grundvand ud fra en integreret viden om stoffernes opholdstid og nedbrydning i de forskellige geokemiske miljøer (indgår i Indsatsområde 2.1)
· Videreudvikling, afprøvning og evt. markedsføring af immunkemiske analysemetoder, til brug for vandværkers kvalitetskontrol.
Partnere: Internationale partnere, Grundvandsgruppen, Miljøstyrelsen, Københavns Universitet, KVL, vandforsyninger og industri.
Tidsplan: Aktiviteter og resultater evalueres internt i GEUSrapporter/notater ultimo 2001 og 2003, samt i forbindelse med afslutning af SMP 96, SMP 98 og EU-projekter..27
Finansiering: Basis, styrelser (pesticidhandlingsplan II) og evt. amter, EU-projekter.

Til toppen

Indsatsområde 2.5: Grundvandsmagasiner i miocæne aflejringer
Formål: At udarbejde en 3-dimensionel geologisk model for de miocæne aflejringer i Jylland til brug for vurdering af de vandressoucemæssige og råstofmæssige potentialer, herunder de bæredygtige udnyttelsesmuligheder og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.
Indhold: Området har foruden store vandindvindingsinteresser (programområde 2) knyttet råstofgeologiske interesser (programområde 4) til lagene, samt interesser omkring dannelsesmiljø (programområde 5) og analogstudier til klastiske reservoirer i Nordsøen (programområde 3). Projektet skal demonstrere anvendeligheden af moderne geologiske koncepter og vise nye veje for geologisk modellering.
Resultat: Udarbejdelse af en 3-dimensionel geologisk model. Det indebærer bl.a.:
· Udvikling af metoder så eksisterende og nye logs kan behandles og tolkes på Landmark arbejdsstationer.
· Etablering af en korrelation mellem biostratigrafien og logstratigrafien i området. Desuden indsamling af eksisterende data vedrørende seismiske og shallowseismiske undersøgelser og lagring og bearbejdning af disse på Landmark.
· Evt. modelverifikation med shallowseismiske undersøgelser.
· Inddragelse af overfladegeofysiske data fra projektområdet. Disse data lagres i den nye GERDA database.
· Undersøgelse af hvorledes disse data kan udnyttes i det regionale geologiske tolkningsarbejde. Resultaterne fra biostratigrafi, logtolkning og shallowseismik sammenholdes med boringsdata, som tolkes og modelleres f.eks. ved anvendelse af geostatistiske metoder.
· Aldersdatering af det forventelige gamle vand ved anvendelse af 14 C/13 C og andre metoder.
· Undersøgelse af muligheden i pilotprojekt for udvikling og anvendelse af nye tracer- og dateringsteknikker f.eks. 222 Rn og 226 Ra i samarbejde med Risø, herunder opstilling af pilotprojekt til vurdering af 226 Ra's anvendelighed til datering af grundvand. Den opstillede model vil i generaliseret form indgå i DK-modellen (Indsatsområde 2.1)
Partnere: Eksterne samarbejdspartnere er amterne, Århus Universitet, Risø, rådgiverne, DTU, udvalgte internationale partnere.
Tidsplan: Evalueres internt i 2003 i GEUS notat/rapport, samt i årlige statusrapporter..28
Finansiering: Basis, EU-projekter, amter, fonde.

Til toppen

Indsatsområde 3.1: Kalken regionalt
Formål: Forbedrede metoder til efterforskning af nye olie/gasreserver i kalk.
Indhold: De senere års boringsaktivitet i Nordsøen antyder, at der fortsat er et efterforskningspotentiale i skrivekridtaflejringerne i den danske del af Centralgraven. Potentialet skal efterforskes i subtile fælder, idet samtlige let erkendbare strukturelle fælder er anboret. En forudsætning for at indkredse nye reserver er en opbygning af ny viden om kalkens aflejringshistorie og kortlægning af fysiske parametre herunder fordelingen af henholdsvis tætte og porøse intervaller. Dertil kommer et behov for yderligere udvikling af metoder til forudsigelse af bjergartsparametre på prospektniveau vha. bl.a. studier af bjergarternes akustiske egenskaber.
Resultat: Indsatsen vedr. forbedring af metoder til efterforskning af nye reserver i kalk indebærer bl.a.:
· Opbygning af en GEUS database med biostratigrafiske informationer.
· Opstilling af en ?operativ? stratigrafisk inddeling af kalklagserien udstrakt til hele sokkelområdet.
· Trykning af regionale ?landsdækkende? strukturkort.
· Udarbejdelse af forbedrede metoder til fluidforudsigelser.
Partnere: Arbejdet vil blive tilrettelagt i tæt samspil med opdragsgiverne, som kan omfatte olieselskaber og myndigheder. Derudover forventes samarbejde med universiteterne, da flere af de planlagte tiltag vil kunne kombineres med ph.d. studier.
Tidsplan: Landsdækkende kalkkort færdiggøres senest år 2003. Milepæle i øvrigt kan først fastlægges når finansiering er afklaret.
Finansiering: En del af indsatsen vil bero på basisfinansiering. Imidlertid vil der blive søgt om samfinansiering til ph.d studerende, ligesom væsentlige dele af arbejdet vil falde indenfor rammerne af EFP-programmet. Endvidere vil der blive forsøgt finansiering til visse aktiviteter hos industripartnere f.eks. i form af et konsortieabonnement, hvor en gruppe af selskaber finansierer en veldefineret undersøgelse af kalklagserien enten udelukkende på dansk sokkel eller omfattende også dele af nabosoklerne.

Til toppen

Indsatsområde 3.2: Klastiske systemer / regional kortlægning
Formål: At bidrage til igangsættelse af efterforskning i det grønlandske og færøske område, og fortsat efterforskning efter fælder i klastiske reservoirer i Nordsøområdet. I Grønland og Færøerne, såvel som i det nordatlantiske område generelt, forventes efterforskningen i de kommende år at koncentrere sig om klastiske mål i især Kridt?Palæogen lagserien.
Indhold: Regional kortlægning og studier af klastiske aflejringssystemer er af stor betydning for vurderingen af efterforskningsmulighederne i hele det danske rige. I disse regioner er der kun begrænset viden om olieefterforskningspotentialet. Der er således især behov for regional kortlægning, beskrivelse af nye playtyper og kulbrintesystemer samt analogistudier af reservoir- og kildebjergarter. I det efterforskningsmæssigt modne Nordsøområde vil der være mange klastiske mål i de kommende år, især med subtile fælder af delvis stratigrafisk natur i Jura og Palæogen lagserierne. De forskningsmæssige behov vil blive justeret i takt med de mange nye data og problemstillinger, der vil resultere af 5. runde og åbendør aktiviteter i Danmark. Der synes især behov for ? på baggrund af integrerede tværfaglige studier ? at udvikle modeller for aflejringsystemer og forfine geofysiske metoder, der kan anvendes til at forudsige tilstedeværelse af reservoirsandsten.
Resultat: Kortlægningsrapporter, prospektivitetsvurderinger, regionale synteser mv. Indsatsen indebærer bl.a.:
· Seismisk kortlægning i Vestgrønland og revurdering af olieefterforskningspotentialet.
· Regional kompilation Labrador Hav?Davis Stræde.
· Bassinanalyse i Disko?Nuussuaq?Svartenhuk området.
· Studier af terrigene kildebjergarter og olier i Vestgrønland.
· Regionale kompilationer og rekonstruktioner i Nordatlanten.
· Undersøgelse af sammenhæng mellem vulkanisme, tektonik og aflejringssystemer i det nordatlantiske område.
· Undersøgelse af palæogen stratigrafi.
· Udredning af efterforskningsproblemstillinger i Østdanmark.
Partnere: Grønlands Hjemmestyre, Københavns Universitet, evt. andre universiteter og olieindustrien.
Tidsplan: Arbejdet vil forløbe over hele resultatkontraktperioden og fortsætte ind i næste periode. Tidsplanen vil i ganske stort omfang være styret af forløbet af allerede planlagte og forventede udbudsrunder og andre udbudsformer i Grønland, Færøerne og Danmark samt af efterforskningsresultater i begyndelsen af kontraktperioden.
Finansiering: For danske projekter vil der især være tale om finansiering fra EFP og olieindustrien, for færøske projekter især de færøske myndigheder og olieindustrien, mens der i grønlandsk sammenhæng forventes en række projekter finansieret af Grønlands Hjemmestyre, olieindustrien, EFP og andre forskningsmidler.

Til toppen

Indsatsområde 3.3: Kalkfelter: Tilbagelevering, ressourcer
Formål: At kortlægge og forudsige reserver i og nær ved eksisterende felter i kalken med henblik på bedre at kunne vurdere de tilstedeværende kulbrintemængder samt for at forøge indvindingsgraden.
Indhold: På grund af kalkreservoirernes særlige beskaffenhed er der et fortsat behov for at skaffe bedre viden om disse reservoirers egenskaber Desuden forventes et fortsat behov for løbende reservoirteknisk bistand til Energistyrelsen svarende til tidligere, hvor 2- 5 nye eller reviderede feltudbygningsansøgninger årligt er blevet behandlet. Desuden kan der opstå specifikke behov for bedre viden om producerende sandstensfelter, som er nye i dansk sammenhæng. Igangværende forskningsaktiviteter vedrørende forekomster i Nedre Kridt reservoirerne samt 3-fase strømningsegenskaber på poreniveau vil blive afsluttet og rapporteret inden for kontraktperioden. Desuden vil fortsat forskning vedrørende modellering af opsprækkede reservoirer indgå, hvis finansiering som hidtil opnås fra industrien, EFP eller EU. Hvis der i forbindelse med forhandlingerne om arealtilbagelevering bliver behov for detaljerede, uafhængige geologiske og reservoirtekniske modeller vil det være nødvendigt, at der på GEUS afsættes ressourcer til at opbygge dette beredskab. Dette vil bl.a. omfatte følgende hovedaktiviteter:
? Nykortlægning/revision baseret på 3d seismik.
? Opbygning af geologiske og petrofysiske modeller med henblik på kortlægning af oprindeligt tilstedeværende kulbrintemængder.
? Modellering af produktion, beregning af mulige reserver, samt estimering af usikkerhedsparametre.
Resultat: Nye feltmodeller samt produktionsmodeller.
Partnere: Energistyrelsen vedrørende opgaver i forbindelse med tilsynet. 10 - 20 nationale (fx Mærsk, DTU, Cowi, DGI) og internationale forskningspartnere (fx Liverpool University, Enterprise Oil, Sintef, IFP, BGS, Hellenic Petroleum).
Tidsplan: Det vurderes, i samråd med Energistyrelsen, at der kan blive behov for beredskabet i forbindelse med tilbageleveringen af dele af arealerne i det sammenhæ ngende område i starten af 2005. Arbejdet planlægges udført i sin fuldstændighed for ét af de store felter (Dan, Gorm eller Tyra) og for ét af de små felter, som er tæt på nedlukning (Rolf, Dagmar eller Ragnar). Et stort felt vil kunne afsluttes efter ca. 2 år og et lille felt ca. 1½ år senere. Derefter vil arbejdet for de resterende felter evt. kunne udføres, baseret på erfaringerne fra de første to felter.
Finansiering: Visse dele af arbejdet vil naturligt falde inden for rammerne af EFP-programmet. Hvis der skal ske en systematisk opbygning af viden om mange felter, og evt. tilknyttede ekstra årsværk vil det være nødvendigt at finde muligheder for ekstern finansiering. Vedrørende forskning inden for reservoiregenskaber ventes muligheder for finansiering under EFP, EU's 5. Rammeprogram og i et mindre omfang fra eksisterende og nye operatører af produktionsfelter.

Til toppen

Indsatsområde 3.4: Alternativ brug af undergrunden
Formål: Den danske energipolitik har formuleret en målsætning om at forøge andelen af vedvarende energi i den danske energiforsyning markant. Denne målsætning er knyttet sammen med målsætningen om at reducere det danske udslip af CO2 til atmosfæren. Formålet med dette Indsatsområde er at bidrage til opfyldelse af disse målsætninger gennem arbejdet med bl.a. geotermi og deponering af CO2.
Indhold:
? Geotermi: Det hidtidige arbejde med revurdering af det geotermiske potentiale er blevet afsluttet med rapporter fra Energistyrelsens udvalg om geotermi og fra GEUS. Et potentiale i dybdeintervallet 1-2 km, især i Gassum Formationens sandsten er dokumenteret, omfattende Københavnsområdet/Øresundsregionen. Dette er et område, hvor den dybe geologi er dårligt kendt, da det ikke har været af interesse i olieefterforskningssammenhæng. Udover at huse en tredjedel af Danmarks befolkning er det et attraktivt mål for geotermisk efterforskning af endnu en grund: der er tilsvarende muligheder på den svenske side af Øresund og derfor mulighed for betydelige synergieffekter af et dansk-svensk samarbejde.
? CO2-deponering: På grund af afgiftsbelægning af CO2-udledning offshore i Norge er der i visse tilfælde god økonomi i at injicere CO2 i undergrunden. GEUS udfører reservoirgeologiske og kortlægningsopgaver i et projekt med det formål at undersøge mulighederne for, og på sigt, konsekvenserne af, deponering af store mængder CO2 i den Miocæne Utsira formation. Erfaringer fra dette projekt (Saline Aquifer CO2 Storage, "SACS") vil kunne nyttiggøres også i dansk sammenhæng.
? Energilagring: Midlertidig lagring af energi er en forudsætning for at bringe den vedvarende energiandel op på et højt niveau. Naturgas lagres allerede i undergrunden. Tilsvarende vil energi fra vindmøller, solceller og kraftvarmeværker kunne lagres i perioder med overskudsproduktion. Lagring kan ske i form af varmt vand, brint og/eller trykluft. Dette er et forskningsområde under udvikling, og GEUS og Danmark har gode muligheder for at gøre sig gæl dende.
Resultat: Geologisk model for Københavnsområdet /Øresundsregionen med henblik på forsøgsproduktion af geotermi. Det forudsætter, at basale data indhentes af koncessionshaver (DONG) og varmeproducenter/transmissionsselskaber. For CO2-deponering konkluderes, i et internationalt samarbejde, om muligheder for deponering og tekniske problemer i forbindelse med deponering.
Partnere: Geotermi: DONG og SGU samt evt. BRGM og Compagnie Geothermale de France. CO2-deponering: Statoil, Exxon Mobil, BP Amoco, Norsk Hydro, Vattenfall, Sintef, IFP, det Internationale Energiagentur, en række EuroGeoSurvey medlemmer, samt EniTecnologie (AGIP).
Tidsplan: Geologisk model for Københavnsområdet er opstillet senest 1 år efter indsamling af seismiske data/boringsdata. Dataindsamling afhænger af ekstern finansiering.
Finansiering: Mulighederne for at få iværksat geotermisk efterforskning i Københavnsområdet forudsætter bl.a. en afklaring af de licensmæssige forhold og en afklaring af finansieringen af de meget store udgifter, der i givet fald efter en positiv efterforskningsperiode skal til for at bygge et demonstrationsanlæg. For CO2-deponering gælder at et politisk initiativ vil være påkrævet for at få sat rent danske undersøgelser i gang. Området er højt prioriteret i EU´s 5. rammeprogram.

Til toppen

Indsatsområde 4.1: Regionalgeologiske undersøgelser af regionen syd for Aasiaat (Egedesminde)
Formål: At gennemføre en almen geologisk undersøgelse og kortlægning (ca. 67°30? -69°00? N) med henblik på ressourceevalueringen i den nordlige del af Vestgrønland samt en analyse af de tektoniske sammenhænge mellem de to Prækambriske foldebælter. Mineralefterforskning integreres i det almengeologiske arbejde.
Indhold: Det prækambriske grundfjeldsskjold i Vestgrønland er i store områder kortlagt systematisk men kendskabet til visse regioner er stadig mangelfuldt. En af disse er Aasiaatregionen (ca. 67°30? -69°00? N), der omfatter grænseområdet mellem Rinkider og Nagssugtoqider. Regionerne både nord og syd for Indsatsområdet er undersøgt inden for de seneste årtier. Den foreslåede region er tidligere blevet vurderet gennem forskellige rekognosceringsundersøgelser, såvel af GEUS som af private mineselskaber, men dens økonomisk-geologiske potentiale har ikke været genstand for en samlet vurdering.
Resultat: En geovidenskabelig analyse og beskrivelse af områdets geologi og økonomisk-geologiske forhold samt kompilation af to, muligvis tre, geologiske kortblade i målestoksforhold 1:100:000. Indsatsen indebærer bl.a.:
· Udforskning af natur og sammensætning af den Arkæiske skorpe.
· Udforskning af samspillet mellem Arkæisk og Proterozoisk magmatisk aktivitet.
· Undersøgelser af en tidligere påvist sutur.
· Korrelation til Canada.
· Analyse af den geologiske udvikling efter foldebæltedannelsen.
· Udpegning af økonomiskgeologisk interessante områder og strøg relateret til den regionale geologiske opbygning.
· Vurdering af den mulige udbredelse af den sydfra kendte diamantførende kimberlitprovins.
· Integration med aeromagnetiske og geokemiske data samt fotogrammetriske studier.
Partnere: Deltagere fra danske og udenlandske universiteter og kollegainstitutioner samt evt. fra Grønlands Hjemmestyre og prospekterende mineselskaber, der har koncession i området.
Tidsplan: Projektet omfatter tre etaper: År 2000: Sammenstilling af eksisterende data og begrænset feltarbejde År 2001 og 2002: Feltarbejde og oparbejdning af indsamlet materiale År 2003: Kompilation og dokumentation af resultater. Oparbejdningen af data strækker sig ud over kontraktperioden.
Finansiering: Hovedsageligt finansieret ved GEUS? basisbevilling, men der søges indhentet supplerende forskningsbevillinger samt støtte fra Grønlands Hjemmestyre og evt. fra mineselskaber. Ved deltagelse af forskere fra internationale kollegainstitutioner opnås et væsentligt fagligt bidrag, der ikke belaster Indsatsområdets lønomkostninger.

Til toppen

Indsatsområde 4.2: Ressourceevaluering fra Maniitsoq (Sukkertoppen) til Nuussuaq
Formål: At gennemføre en regional ressourceevaluering af området (66° og 70°15? N på Grønlands vestkyst) baseret på alle typer af data og omfattende feltarbejde, sammenstilling og tolkning af data som baggrund for karakteriseringen af regionens økonomiske potentiale; præsentation af resultaterne for især mineindustrien på tidssvarende former.
Indhold: Området mellem 66° og 70°15? N på Grønlands vestkyst er let tilgængeligt, og der er en betydelig efterforskningsmæssig interesse, for tiden hovedsagelig efter diamanter og deres værtsbjergart kimberlit, men også efter guld og basemetaller. Der findes mange geokemiske og geofysiske data fra det centrale Vestgrønland mellem 66°N og 70°15? N indsamlet i privat og offentligt regi, men en samlet økonomisk- geologisk vurdering er ikke foretaget for den pågældende region. Efterforskningsmæssigt vil hovedvægten blive lagt på diamanter, guld og basemetaller.
Resultat: Der vil i løbet af perioden blive opnået et forbedret, mere detaljeret og bedre forstået overblik over de økonomisk geologiske muligheder i området. Samtidig vil der ske en reorganisering af dertil hørende relevante data og resultater i GIMmEX. Det indebærer bl.a.:
· Sammenstilling og kvalitetssikring af data fra kendte mineraliseringer, geologi, geokemi og geofysik fra regionen.
· Karakterisering af eventuelle metallogenetiske provinser, og endelig på basis heraf en vurdering af mulighederne for at finde mineralforekomster i området.
· Forsøg på udvikling af metoder baseret på hyperspektrale målinger til afsløring af væsentlige områder med mineraliseringer.
Partnere: Råstofdirektoratet, Geologisk Institut, Københavns Universitet, Geological Survey of Canada, mineselskaber.
Tidsplan: Arbejdet vil strække sig over alle fire år af resultatkontrakten. Det første år (2000) vil hovedsageligt omfatte en evaluering og strukturering af eksisterende data i GIMMEX som grundlag for det efterfølgende analysearbejde. Samtidig med at kompilations- og fortolkningsarbejdet fortsætter, skal der i andet og tredje år (2001-02) gennemføres feltarbejde. Endelig skal der i løbet af det fjerde år (2003) udarbejdes en syntese af alle de indsamlede data. Geologiske modeller for mineraliseringstyper udarbejdes, og ressourceevalueringen gennemføres og publiceres med en række bl.a. digitale produkter.
Finansiering: Aktiviteten som beskrevet her er hovedsageligt basisfinansieret; eventuelle bidrag fra Råstofdirektoratet efter nærmere aftale kan tænkes vedrørende konkrete del projekter. Supplerende fondsansøgninger vil blive anvendt, hvor det er muligt.

Til toppen

Indsatsområde 4.3: Nordsøkortlægning
Formål: Kortlægning af Nordsøens overfladenære bygge- og anlægsråstofressourcer med henblik på et forøget kendskab til råstofpotentialet.
Indhold: Størstedelen af de lavvandede havområder i de indre danske farvande er nu dækket med en generel kortlægning, hvor de potentielle ressourceområder er lokaliseret. I få udvalgte områder er mængden og kvaliteten undersøgt detaljeret. Skov- og Naturstyrelsens strategi fra 1997 for råstoffer på havområdet peger på at flytte indvinding ud på dybere vand, og relationerne til Kystinspektoratets behov for materialer til kystfordring skal belyses nærmere. Desuden er det nødvendigt at få belyst problemstillinger i forbindelse med forholdet mellem fiskeri og havbundssedimenter. Det er derfor vigtigt at fokusere den fremtidige kortlægning på Nordsøen og de dybere dele af de indre danske farvande. I Nordsøen er der hidtil kun udført mere detaljerede undersøgelser omkring Horns Rev og Jyske Rev, mens den største del af arealet slet ikke er undersøgt eller kun er dækket med oversigtlig geofysik. Det er derfor af hensyn til kendskab til råstofpotentialet i Nordsøen og en opbygning af den generelle geologiske viden om havområdet et centralt Indsatsområde de kommende år. De væsentligste enkeltprojekter vil være en systematisk, oversigtlig råstofgeologisk kortlægning af Nordsøen, samt projekter omkring kystzonen.
Resultat: Kortlægningen af Nordsøen kan måles på de opstillede mål for den generelle seismiske kortlægning, der skal være afsluttet i år 2003. Indsatsen indebærer bl.a.:
· En systematisk seismisk kortlægning af Nordsøen i et samarbejde med Farvandsvæsenet, Søværnet og Århus Universitet. Denne indsats startede i 1997 og er aftalt at vare til 2003. GEUS´ del er finansieret af basismidler, men det samlede volumen er betragteligt på grund af projektalliancen. Projektet vil munde ud i en oversigtlig tolkning af strukturer og fordeling af sedimenter/ råstoflegemer på havbunden i de mest kystnære del af Nordsøen.
· En kortlægning af kystzonen langs Jyllands vestkyst foretages sammen med Kystinspektoratet. Aktiviteterne startede i 1998 og vil forsætte frem til år 2004. Kystinspektoratet finansierer en del af projektet. Indsatsen vil give en mere detaljeret kortlægning af de kystnære råstoflegemer samt kortlægge grænsen mellem land og hav på en del af Jyllands vestkyst.
· Udover de to ovennævnte indsatser er der behov for en tredje for at supplere de indsamlede seismiske data med boringer og overfladeprøvetagninger. Finansieringen af disse aktiviteter er dog uafklarede.
Partnere: Der samarbejdes med partnere fra Århus Universitet, Kystinspektoratet, Farvandsvæsenet og Søværnet samt internationale institutioner.
Tidsplan: Seismisk dataindsamling til og med år 2003/2004. Der udarbejdes havbundssedimentkort for delområder i henholdsvis år 2001, 2002 og 2003. En afsluttende rapportering vil danne grundlag for den yderligere dataindsamling og databearbejdning, der vil ligge ud over resultatkontraktperioden.
Finansiering: Basisfinansiering samt finansiering fra Kystinspektoratet.

Til toppen

Indsatsområde 5.1: Kulturlandskabsudvikling ? konsekvenser af menneskelig påvirkning
Formål: At skabe et videngrundlag der muliggør inddragelse af kulturmiljøet på linie med naturmiljø i planlægningen.
Indhold: I et kulturlandskab som det danske med tusindårige rødder i et landbrugssamfund er både natur- og kulturudviklingen af betydning for forvaltningsopgaven. Det gælder f.eks. i forhold til forvaltning af overdrev, heder, græsningsskove og andre kulturbetingede naturtyper. Til støtte for en planlægning, som inddrager både natur og kulturaspekter i såvel skovbevoksede som åbenlandsområder, er der imidlertid et udtalt behov for forskning og formidling omkring interaktionen mellem menneske og natur. Geologiske og palæoøkologiske metoder vil blive anvendt til kvantitative rekonstruktioner af tidligere landskabers sammensætning og dynamiske udvikling.
Resultat: Draved Skov vil blive inkorporeret i EU's overvågningsnetværk af naturskove, og resultaterne af 50 års overvågning sammenstilles, så de er direkte anvendbare i forvaltningen. En regional model for danske landskabers langtidsudvikling vil blive etableret.
Partnere: Nationalmuseet, universiteternes historiske og arkæologiske institutter, FSL, internationale partnere gennem EU-projekter. GEUS samarbejder med FSL og EU indenfor skovforskning med GEUS som ansvarlig for de skovhistoriske aspekter vedr. danske naturskove.
Tidsplan: Løbende samt afsluttende afrapportering af forskningsprogrammerne ?Foranderlige Landskaber? i år 2000 samt ?SMP 97? i år 2000 og ?Agrar 2000? i år 2003.
Finansiering: Basis og i væsentlig grad forskningsprogrammer, hvoraf flere er i gang (Agrar 2000, Foranderlige Landskaber).

Til toppen

Indsatsområde 5.2: Kystzonen, sedimentdynamik og kortlægning
Formål: At etablere en metode til beskrivelse af geologiske og kystmorfologiske forhold i kystzonen, der kan indgå som element ved forvaltning af kystzonen.
Indhold: For at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne i kystzonen og for at bevare de naturkvaliteter, der knytter sig til de ikke regulerede kyststrækninger, er en integreret kystzoneforvaltning, som bl.a. bygger på kystmorfologiske og geologiske elementer, nødvendig.
Resultat: Metodik til beskrivelse af geologiske og kystmorfologiske elementer i kystzonen, til brug i planlægning og forvaltning af denne zone. Indsatsen indebærer bl.a.:
· Et pilotprojekt med udvælgelse af en kystregion, hvor der gennemføres overordnet kystklassifikation baseret på orthofotos/og eller satellitbilleder med stor opløsning. Inden for den udvalgte region inddeles kysten i homogene afsnit, og der udvælges typeområder for morfologisk kortlægning på basis af detaljerede flyfotos og indsamling af basisdata.
· Data fra flybårne scannere med efterfølgende billedbehandling søges inddraget.
· Data behandles i GIS i samarbejde med Geografisk Institut og KU som et fælles Geocenter projekt.
Partnere: Pilotprojektet vil om muligt blive en del af det nordiske samarbejdsprojekt Sydnorden, som forberedes til en EUansøgning med landene rundt om Østersøen (Macoma-projektet). Partnere vil bl.a. være institutioner fra Sverige, Tyskland, Polen, Finland, Estland, Litauen og Letland. Bistandsprojekter i Ulande vil også kunne bidrage til udarbejdelse af metodikken for kystzoneforvaltning.
Tidsplan: Fremlæggelse af resultater ved årlige statusmøder samt rapportering.
Finansiering: Overvejende ekstern (Øresundskonsortiet).

Til toppen

Indsatsområde 5.3: Kvartærgeologisk kortlægning, fase 1
Formål: At gennemføre første fase af i alt 3 faser, i færdiggørelsen af den geologiske overfladekortlægning af Danmark (1:25.000).
Indhold: Den geologiske kortlægning i 1:25.000 af jordarterne lige under dyrkningslaget (1 meters dybde) er foretaget for ca. 80 % af landets areal. Kortlægningen er ressourcekrævende, men brugernes interesse i at anvende denne korttype er steget væsentlig i de seneste år. Jordartskortene anvendes i forbindelse med vurdering af jordforurening og ved opgaver om grundvandsbeskyttelse og vurdering af zonering, fredning, braklægning, skovrejsning og behandling af vådbundsarealer. I forbindelse med bedømmelse af riskoen for nedsivning af pesticider og andre miljøfremmede stoffer til grundvandet er kortene et vigtigt redskab. For at øge kortenes brugbarhed digitaliseres de og udgives på CD-ROM. I fase 1 udføres to typer kortlægningsaktiviteter. I forbindelse med eksternt finansierede projekter udføres kortlægning, der fører frem til publicering af 1 kort. Derudover færdiggøres en række kort, der allerede er påbegyndt. Denne aktivitet vil føre til publicering af 1 kort pr. år i alt 4 kort. Ved resultatkontraktperiodens udløb vil der stadig mangle en del af landet, og der udarbejdes en plan for færdiggørelsen indeholdende en fase 2, som lægger hovedvægten på færdiggørelse af kortblade, der allerede er påbegyndt, og en fase 3, som indeholder de områder, der derefter resterer. I forbindelse med udarbejdelse af planen inddrages Kortudval get, som har deltagere fra GEUS, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Resultat: Udgivelse af 4 geologiske kort (1:50.000) i GEUS? kortserie samt udgivelse af digitale kort over nykortlagte områder. Opstilling af en detaljeret plan for gennemførelsen af fase 2 og 3.
Partnere: I forbindelse med bemandingen af kortlægningsarbejdet tages kontakt til de geologiske institutter ved Københavns og Århus Universiteter for at indgå samarbejdsaftaler om disse institutioners medvirken. Derudover undersøges mulighederne for, at landets amter vil indgå med speciel kortlægning indenfor deres områder. Kortlægning i mindre områder vil blive udført som rekvireret arbejde.
Tidsplan: Der publiceres i alt 4 kort, ét kort pr. år. Kortudvalget påbegynder arbejdet i år 2000 og afslutter med en rapport med anbefalinger i 2002.
Finansiering: Basis, amter, rekvirerede opgaver.

Til toppen

Indsatsområde 5.4: Klimaændringer i Nordatlanten
Formål: At gennemføre forskning, der skaber viden om naturforholdene og klimaændringerne i det nordatlantiske område.
Indhold: Med henblik på at øge forståelsen for miljø- og klimaændringer er det fundamentalt at kunne skelne de antropogene påvirkninger fra naturlige. Fortidige klimaændringer, der ikke er påvirket af menneskelige aktiviteter, indeholder nøglen til forståelsen af de nutidige klimasystemer og hjælper til at identificere de kritiske dri vende kræfter bag fremtidens klimaændringer. En anvendelig strategisk indfaldsvinkel er at beskrive fortidige miljøer og klimaer og bruge dem til verificering af modeller udviklet fra nutidsdata. Hvis disse modeller viser sig at være holdbare, kan de bruges til at frembringe forudsigelser for udviklingen med større troværdighed. Metoden udnytter miljø- og klimadata, som de er bevarede i veldaterede aflejringer. Studier af systemer, som ikke er påvirket af menneskelige aktiviteter, kan bruges til at definere forholdene før den antropogene påvirkning. Anvendeligt forskningsmateriale omfatter marine sedimenter, laminerede søsedimenter fra Grønland, samt sedimentære diatomeer, pollen, mikro- og makrofossiler. Glaciologiske studier af udbredelsen og ændringer af sne- og isdækker og analyser af samspillet mellem atmosfæren og indlandsisen på Grønland kan medvirke til at påvise ændringer i klimaet betydeligt hurtigere end hidtil, og de kan dermed bidrage til viden om ændringer i det globale klima.
Resultat: Fastlæggelse af naturgivne forhold forud for udnyttelse af naturressourcer, forbedret viden om oceanernes rolle i det globale klimasystem, landhav interaktioner i Nordatlanten og klimabiosfære samspillet, herunder menneskets livsbetingelser i Grønland.
Partnere: Internationale forskergrupper, Geocenterpartnerne.
Tidsplan: Løbende. Intern evaluering af Geocenter samarbejdet indenfor Indsatsområdet 2003.
Finansiering: Både basis og ekstern finansiering.

Til toppen

Indsatsområde I.1: Interessentanalyse
Formål: En interessentanalyse af GEUS? aktiviteter på programområdet Vandressourcer skal bidrage til evaluering af GEUS´ indsats på grundvandsområdet og til videreudvikling af denne indsats, herunder produktudvikling.
Indhold: Analysen skal omfatte et bredt udsnit af GEUS´ interessenter på vandområdet, såvel offentlige som private. Den er rettet imod både GEUS´ brugere inden for Miljø- og Energiministeriet, amter og kommuner, vandværkerne, rådgiverbranchen, Grønlands Hjemmestyre samt brugere i forbindelse med GEUS´ internationale aktiviteter. Analysen skal bl.a. indbefatte interessenternes vurdering af relevansen og kvaliteten af GEUS´ produkter, videnopbygning og formidling.
Resultat: En evalueringsrapport, som forelægges bestyrelsen, med forslag til evt. tiltag.
Partnere: Analysen gennemføres i samarbejde med en ekstern konsulent og under medvirken af ekstern evaluator/sparringspartner.
Tidsplan: Gennemføres i 1. halvår af år 2001.
Finansiering: Basisfinansiering

Til toppen

Indsatsområde I.2: Videnskabelig evaluering
Formål: At sikre kvaliteten af GEUS? videnskabelige arbejde ved gennemførelse af en international evaluering af programområdet ?Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning?.
Indhold: Evalueringen tilrettelægges i samråd med Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og Grønlands Hjemmestyre.
Resultat: En international evalueringsrapport, som forelægges bestyrelsen med forslag til eventuelle tiltag.
Partnere: Evalueringen gennemføres med et flertal af internationale eksperter.
Tidsplan: Gennemføres i år 2001.
Finansiering: Basisfinansiering.

Til toppen

Indsatsområde I.3: Bistandsarbejde
Formål: At øge indsatsen inden for udviklingsbistand.
Indhold: Den videnbaserede kompetenceopbygning i ministeriet skal i stigende omfang nyttiggøres i Danmarks udviklingsbistand. GEUS har i en årrække arbejdet med en større internationalisering af institutionens opgaveløsning, og et naturligt led i en videre udvikling er at øge indsatsen på udviklingsbistandsområdet.
Resultat: GEUS-deltagelse i en række bistandsprojekter, som fagligt ligger centralt i et eller flere af programområderne og bidrager til institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter. Omfanget af aktiviteterne inden for udviklingsbistanden søges øget til 5-10% af omsætningen.
Partnere: Som led i denne strategiske indsats er der indgået en samarbejdsaftale mellem Miljø- og Energiministeriets 3 forskningsinstitutioner ? ?Samarbejdsaftale om etablering af bistandsprojekter mellem FSL, DMU og GEUS?.
Tidsplan: Omfanget af bistandsaktiviteterne forøges til 5-10% af omsætningen inden for resultatkontraktperioden (2000-2003). Udviklingen i den strategiske indsats vurderes løbende i resultatkontraktperioden i forbindelse med den årlige afrapportering i GEUS? virksomhedsregnskab.
Finansiering: Projekterne gennemføres med udgangspunkt i finansiering fra diverse bistandsprogrammer herunder fra DANIDA, DANCED, Nordiske Udviklingsbank, EU, Verdensbanken m.fl. (som udgangspunkt satses på finansieringskilder, der har oprindelse i Danmark)

Til toppen

Indsatsområde II.1: Personalepolitik generelt
Formål: At drøfte og evaluere den samlede personalepolitik i Samarbejdsudvalget hvert år i kontraktperioden med særligt henblik på at vurdere, hvorledes den understøtter de generelle målsætninger i resultatkontrakten.
Indhold: Rekruttering af forskere vil være en central opgave i kontraktperioden, hvor der kan forudses et generationsskifte på en del af de grønlandsrelevante fagområder. Seniorpolitikken vil blive tillagt særlig opmærksomhed, og anvendelsen af seniorpolitikkens forskellige ordninger vil blive særskilt opgjort løbende i kontraktperioden. Som et led i evalueringen af personalepolitikken vil en gennemførelse af årligt tilbagevendende medarbejdertilfredshedsundersøgelser blive iværksat. Medarbejdertilfredshedsundersøgelserne skal bidrage til forståelsen af effekten af de personalepolitiske tiltag og via løbende målinger tilvejebringe grundlag for revideringer og udbygninger af den eksisterende personalepolitik. Som led i fastlæggelse af strategier for næste kontraktperiode afholdes der en personalekonference i 2003, hvor fastlæggelse og afdækning af Indsatsområder for den efterfølgende resultatkontraktperiode vil være hovedemnet.
Resultat: Justeringer og nye tiltag i den udstrækning, der er behov for det.
Partnere: Internt projekt evt. med inddragelse af ekstern konsulentbistand.
Tidsplan: Rapportering hvert år. Gennemførelse af medarbejdertilfredshedsundersøgelser 1 gang pr. år i kontraktperioden. Afholdelse af personalekonference i 2003.
Finansiering: Basisfinansiering

Til toppen

Indsatsområde II.2: Medarbejderudvikling
Formål: Videreudvikling af indsatsen vedr. gennemførelse af en strategisk uddannelsesplanlægning.
Indhold: GEUS har i 1999 påbegyndt en intensiveret indsats inden for kompetenceudvikling med faglige kompetenceprofiler for alle medarbejdergrupper. Det er målet, at der årligt i gennemsnit anvendes minimum 37 timer pr. medarbejder til uddannelse/ kompetenceudvikling. Efteruddannelse drøftes og følges op i forbindelse med MUS-samtalerne. Der gennemføres undersøgelser evt. som led i løbende medarbejdertilfredshedsundersøgelser med det formål at belyse, om udbyttet af indsatsen på efteruddannelsesområdet har stået mål med behovet og forventningerne hos henholdsvis ledelsen og medarbejderne.
Resultat: Hver medarbejder anvender i gennemsnit 37 timer på uddannelse/kompetenceudvikling pr. år. Effektvurdering af MUSsamtalerne foretages i slutningen af 4-års perioden.
Partnere: Evt. inddragelse af eksterne konsulenter til gennemførelse af undersøgelsen.
Tidsplan: Rapport skal foreligge ultimo 2003.
Finansiering: Basisfinansiering

Til toppen

Indsatsområde II.3: Projektstrukturen
Formål: At styrke projektstrukturen i GEUS.
Indhold: Projektarbejde udgør en vital del af den måde som GEUS er organiseret på. Det er derfor nødvendigt at sikre, at medarbejdere besidder en høj kompetence indenfor dette område. Dette skal i resultatkontraktperioden ske ved at fokusere på og videreudvikle projektlederfærdigheder i organisationen. Projektlederuddannelsen forventes niveaudelt for at tilpasses de forskellige behov, der er blandt medarbejdere. Endvidere er det hensigten, at få etableret en fælles forståelse for og anvendelse af di verse projektledelsesværktøjer.
Resultat: 30 % af medarbejderne skal ved udgangen af 2003 have været gennem et uddannelsesforløb, der kan styrke deres projektlederegenskaber.
Partnere: Der vil blive gjort brug af ekstern konsulentbistand såvel som eksterne uddannelsestilbud.
Tidsplan: Samlet opgørelse ultimo 2003.
Finansiering: Basisfinansiering

Til toppen

Indsatsområde III.1: Laboratoriefaciliteter i Geocentret
Formål: Vurdering af samarbejdsmodellen for anvendelsen af Geocentrets laboratoriefaciliteter.
Indhold: I forbindelse med GEUS? indflytning i Geocentret etableres et samarbejde mellem Geocenter parterne om udnyttelse af laboratoriefaciliteterne. Dette samarbejde vurderes i 2003.
Resultat: Rapport om vurderingen af samarbejdet samt en vurdering af udnyttelsen af laboratoriefaciliteterne.
Partnere: Geocenterpartnere.
Tidsplan: Vurderingen foretages i første halvår 2003 med henblik på revision til en ny kontraktperiode. Rapporten forelægges bestyrelsen og Geocenterets chefkollegium.
Finansiering: Basisfinansiering

Til toppen

Indsatsområde III.2: Benchmarking
Formål: Anvendelse af benchmarking som led i vurdering og forbedring af GEUS? produktion, tjenesteydelser og forretningsgange.
Indhold: GEUS vil i kontraktperioden løbende arbejde med at vurdere sin organisation. For at give denne vurdering et operationelt sigte vil GEUS bl.a. via sit internationale netværk bruge disse kontakter til at foretage benchmarking på udvalgte områder.
Resultat: Gennemførelse af en benchmarking på 3 udvalgte områder inden for produktsammensætning, resultatformidling og fællesfunktioner.
Partnere: Partner(e) udvælges på baggrund af en endelig definition af benchmarkingområdet, formodentlig indenfor kredsen af geologiske undersøgelser i Europa.
Tidsplan: Der gennemføres en benchmarkinganalyse af et emne hvert af årene 2000, 2002 og 2003.
Finansiering: Basisfinansiering.

Strategiske indsatsområder-2000-2003