Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Faglige resultater > Faglige resultater 2006

FAGLIGE RESULTATER

 
Der gælder særlige regler for indhold og omfang af Årsrapporter (Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport af 29. januar 2007), og det er derfor ikke muligt at medtage en rapportering af GEUS' faglige aktiviteter i Årsrapporten. Det er imidlertid GEUS' opfattelse, at der er behov for en kortfattet gennemgang og vurdering af årets fagli-ge resultater. Derfor udarbejdes denne gennemgang af institutionens faglige aktiviteter for 2006, som et selvstændigt supplement til den økonomiske gennemgang af institutionen præsenteret i Årsrapport Regnskabsåret 2006. Den faglige gennemgang følger strukturen i Arbejdsprogram 2006 og giver en oversigt over GEUS' faglige aktiviteter på de enkelte programområder med særlig vægt på en vur-dering af de opnåede resultater.
Dato: Marts 2007, ISBN: 978–87–7871–194–6, ISSN: 1901–4074
Rapporten har været forelagt GEUS' bestyrelse den 21. marts 2007


background image
Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Miljøministeriet
Faglige resultater 2006
Redaktion: Jens Stockmarr
Særudgivelse
Tryk: GEUS
Oplag: 150
Marts 2007
ISBN: 978­87­7871­194­6
ISSN: 1901­4074
Rapporten har været forelagt GEUS' bestyrelse den 21. marts 2007
© Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Øster Voldgade 10, 1350 København K.
Telefon: 3814 2000
Telefax: 3814 2050
E-post:
geus@geus.dk
www.geus.dk
background image
INDHOLD
background image
4
background image
INDLEDNING
Der gælder særlige regler for indhold og omfang af Årsrapporter (Økonomistyrelsens vej-
ledning om udarbejdelse af årsrapport af 29. januar 2007), og det er derfor ikke muligt at
medtage en rapportering af GEUS' faglige aktiviteter i Årsrapporten. Det er imidlertid
GEUS' opfattelse, at der er behov for en kortfattet gennemgang og vurdering af årets fagli-
ge resultater. Derfor udarbejdes denne gennemgang af institutionens faglige aktiviteter for
2006, som et selvstændigt supplement til den økonomiske gennemgang af institutionen
præsenteret i Årsrapport Regnskabsåret 2006
Den faglige gennemgang følger strukturen i Arbejdsprogram 2006 og giver en oversigt
over GEUS' faglige aktiviteter på de enkelte programområder med særlig vægt på en vur-
dering af de opnåede resultater.
5
background image
6
background image
PROGRAMOMRÅDE 1 ­ DATABANKER OG FORMIDLING
Målsætningen for programområdet er (1) at organisere GEUS' datasamlinger, således at de
kan udnyttes af potentielle interessenter; (2) at formidle geofaglig viden til forskningsver-
denen, myndigheder, erhvervsliv og offentlighed, samt (3) at bidrage til en generel forstå-
else af de geologiske forholds betydning for samfundsudviklingen. Derfor er programom-
rådet opdelt i følgende 3 delprogramområder: "Databanker på miljø-, natur-, energi- og
råstofområdet", "Formidling", samt "Informationsteknologi".
Databanker og formidling
Strategisk indsatsområde 1.1 ­ GEUS' data og kort på Internettet
Formål : At gøre de væsentligste af GEUS' data, der har almen interesse, tilgængelige for
offentligheden via Internettet for at opnå en bedre samfundsmæssig udnyttelse af de geolo-
giske data, samt for at opfylde kravene om åbenhed, formuleret i blandt andet Århuskon-
ventionen og i regeringens intentioner vedrørende digital forvaltning.
Institutionsmål 1: Kortlægning, modtagelse og sikring af amtslige data på grundvandsom-
rådet i forbindelse med kommunalreformen.
Koncernmål 2: Fortsat implementering af kommunalreformen.
A.
Forvaltningsgrundlag, datahåndtering og digital forvaltning.
B.
Fælles geografisk infrastruktur
Aktiviteter og resultater
Som led i Kommunalreformen er det blevet vedtaget, at Jupiter fremover skal være den
fællesoffentlige database for borings-, grundvands- og drikkevandsrelaterede data. Frem-
over skal miljømedarbejderne i kommuner, regioner og miljøcentre arbejde on-line på data
i Jupiter. For at gøre dette muligt er der i 2006 gennemført bl.a. følgende:
·
Dataredning . GEUS har i samarbejde med amterne gennemført en meget stor harmo-
nisering af data vedrørende boringer, grundvand og drikkevand. GEUS har modtaget
kopier af amternes databaser og disse er blevet sammenholdt med dataindholdet i Jupi-
ter databasen. Derefter har amtsmedarbejdere og GEUS medarbejdere vurderet hvilke
data der var korrekte og om nødvendigt opdateret Jupiter. GEUS har også modtaget
scannede borearkiver fra en del amter og indlæst disse i Jupiter hvorfra de er tilgænge-
lige på GEUS' web-sider.
·
Databaseudvidelser. Jupiter databasen er blevet udvidet med tabeller til lagring af en
del datatyper, som hidtil kun har eksisteret i amternes databaser herunder administrati-
ve og tekniske data relateret til boringer
7
background image
·
Tilgængeliggørelse af data fra Jupiter . Der er udviklet et nyt format for databaseud-
træk fra Jupiter kaldet PCJupiterXL. Det består af stort set hele dataindholdet fra Jupi-
ter incl. de nye udvidelser. Udtræk fra databasen er i 2006 blevet gjort gratis.
Derudover er der udviklet en ny grænseflade på Jupiter i form af en række web-
services til udtræk og opdatering af databasen. Formålet med disse er bl.a. at gøre det
muligt for grundvandsfagsystemer som Rambølls GeoGIS, Geokons GeoEnviron og
KMD's Struktura at fungere on-line på Jupiter.
Konklusion
Målene for Strategisk indsatsområde 1.1 betragtes som delvist opfyldt. På grund af meget
store opgaver med redning af amternes data har der ikke været ressourcer til at udvikle
faciliteter til præsentation af energirelaterede data på Internettet. Dog anses institutionsmål
1, kortlægning, modtagelse og sikring af amtslige data på grundvandsområdet i forbindelse
med kommunalreformen, for at være opfyldt. Ligeledes har GEUS bidraget i betydeligt
omfang til koncernmål 2, fortsat implementering af kommunalreformen (forvaltnings-
grundlag, datahåndtering og digital forvaltning, samt fælles geografisk infrastruktur).
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Gerda databasen for landgeofysiske data (vand- og råstofområdet) er blevet videreud-
viklet til at kunne håndtere seismiske data. Derudover er der bl.a. blevet udviklet faci-
liteter til upload og lagring af digitale dokumenter, og databasens faciliteter til log-
data er blevet forbedrede.
·
Den landsdækkede database for geologiske og hydrogeologiske modeller er blevet
udviklet i en version 2, som bl.a. indeholder 3D-grafisk visualisering af modellerne og
alarmer, der adviserer brugerne om ny data i modelområdet.
·
Som støtte til olieefterforskningen i Vestgrønland mellem 68 og 71° er der blevet
sammenstillet en lang række geologiske og geofysiske data og tolkninger på GIS-
form.
·
Arbejdet med konstruktion af database, GIS og andre støttesystemet til kontinental-
sokkelprojektet er blevet fortsat. Databasen kan nu bl.a. håndtere geodætiske, bathy-
metriske, seismiske, gravimetriske og magnetiske data.
·
GEUS har i samarbejde med Brøndborerforeningen arbejdet videre med at indføre
digital indberetning af boringsoplysninger til Jupiter. For vandforsyningsboringer ind-
berettes nu over 60% digitalt.
·
GEUS har indledt et samarbejde med den kinesiske geologiske undersøgelse CGS om
udvikling af software og procedurer til digital opsamling af data ved geologisk feltar-
bejde.
8
background image
Strategisk indsatsområde 1.2 ­ Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret
Formål : At øge kendskabet til og interessen for geovidenskaberne og deres betydning for
samfundsudviklingen, samt at forbedre offentlighedens viden om GEUS' og Geocentrets
virke.
Aktiviteter og resultater
·
Geocenter-blad. Der er udsendt fire numre af det populærvidenskabelige blad "Geovi-
den" i trykt og elektronisk form.
·
Geocenter Københavns feltaktiviteter. Der er udgivet et hæfte, der beskriver Geocen-
ter Københavns feltaktiviteter i Grønland 2006.
·
Kurser til efteruddannelse af gymnasielærere udbydes på Geocentrets hjemmeside
sammen med nyt undervisningsmateriale.
·
GEUS har i årets løb modtaget erhvervspraktikanter i samarbejde med partnerne i
Geocentret.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 1.2 betragtes som opfyldt
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Institutionsrapporter. Der er publiceret syv institutionsrapporter, omfattende bl.a.:
GEUS´ virksomhed 2005 - Faglige resultater, Årsrapport 2005, Årsberetning 2005
(engelsk og dansk version), Arbejdsprogram 2006 og Publikationskatalog 2005.
·
Nyhedsbreve. Der er udgivet 1 nummer af nyhedsbrevet Vand & Data og 1 nummer af
nyhedsbrevet MINEX.
·
Bulletinserie: GEUS´ videnskabelige serie: Geological Survey of Denmark and Green-
land Bulletin er udkommet i tre numre, her i blandt oversigtspublikationen: Review of
Survey Activities 2005.
·
Bogudgivelser. Udgivelse af den populærvidenskabelige bog: En verden af mineraler i
Grønland.
·
Hjemmesiden www.geus.dk er dagligt opdateret med oplysninger om aktiviteter, pub-
likationer, data og serviceydelser er formidlet via GEUS´ hjemmeside og via ministe-
riets elektroniske ugebrev og internationale nyhedsbrev.
·
MiljøDanmark. GEUS har i årets løb formidlet en del af sine forskningsaktiviteter
igennem Miljøministeriets nye fælles blad: MiljøDanmark.
·
Aktiviteter for offentligheden. GEUS har i årets løb formidlet geologisk stof gennem
Geocentrets storskærm på Geologisk Museum og har bidraget til arrangementerne:
Forskningens Døgn, Kulturnatten, Dansk Naturvidenskabsfestival og Geologiens Dage.
·
Skolebesøg. Skoler og universitetsstuderende har i årets løb besøgt GEUS for at høre
om institutionens forskningsaktiviteter.
9
background image
Informationsteknologi
Der er ikke formuleret et strategisk indsatsområde for delprogramområdet.
Aktiviteter og resultater
·
IT-sikkerhed. Arbejdet med IT-sikkerhed omfattede en IT-risikoanalyse, gennemført
med bistand fra eksterne konsulenter, implementering af den IT-sikkerhedspolitik og
den IT-sikkerhedsorganisation som blev besluttet ultimo 2005, kryptering af disken i
alle GEUS' bærbare pc'er, installation af en Snare-server til opsamling og forbehand-
ling af systemlogs, etablering af procedurer og fremstilling af dokumentation vedr.
brugerstyring m.v. jfr. Rigsrevisionens anbefalinger fra 2005, automatisering af (sik-
kerheds)-opdateringer på servere og pc'er og en kritisk gennemgang af samtlige IT-
sikkerhedstiltag set i forhold til DS 484-2005, der stiller både flere og skrappere krav
end forgængeren DS 484-1. Og arbejdet bar frugt: Rigsrevisionen fandt ved sin IT-
revision i efteråret GEUS' IT-sikkerhed tilfredsstillende.
·
Servere. Endnu et par gamle Windows-servere er skiftet ud med nye, og et bladeser-
ver-system er taget i brug som serverfarm for Citrix. Opdatering af Windows-serverne
til Windows Server 2003 er afsluttet, der udestår kun et par servere, der af hensyn til
deres funktion ikke kan opdateres., Microsoft Active Directory er implementeret til
administration af brugere og rettigheder, og bragt til at replikere oplysninger til AD'et
i CFK i forbindelse med oprettelse af GEUS-brugere i ESDH-systemet. To medarbej-
dere er uddannet i VMware.
·
Lagringskapacitet. Den voldsomt stigende mængde data, der bliver registreret og op-
bevaret, og overflytningen af datasamlinger der tidligere har været lagret på andre ser-
vere til GEUS' Storage Area Network, betød at dette ultimo 2006 måtte udvides med
yderligere et antal diske så det nu kan rumme ca. 30 TB data (ved installationen ultimo
2004 var diskkapaciteten ca. 10 TB). Samtidig blev der anskaffet udstyr til at koble en
server mere direkte på SAN'et, og et ip-SAN der skal fungere som 'skygge-lager' for
Jupiter, foranlediget af at der nu stilles formelle krav til systemets tilgængelighed fordi
det skal levere data til Danmarks Miljøportal.
·
Arbejdspladsudstyr. Udskiftningen af GEUS' første generation af pc'er med nye eller,
i de fleste tilfælde, nyere, brugte maskiner er afsluttet, og opdatering af samtlige pc'er
til Windows XP, som er en forudsætning for installation og anvendelse af den nye ver-
sion af kontorpakke og postsystem, er ved at være tilendebragt. Udskiftning af skær-
mene med fladskærme foregår løbende.
·
Kontorpakke og postsystem. Opdatering af kontorpakke og postsystem er sket/sker
sideløbende med udskiftning/opdatering af pc'erne.
·
Først på året kom en SEDIRK-rabataftale vedrørende ESRI-programmer (ArcInfo
m.fl.) i hus. Senere, da universitetsreformen blev vedtaget, begyndte forhandlingerne
om videreførelse af SEDIRK-rabataftalerne i diverse nye regier, og campus-aftalen
med Microsoft faldt på plads inden årsskiftet.
10
background image
·
Geocenternet. Geocenternettet er taget i brug i forbindelse med diverse GIS-opgaver
og udveksling af GIS-data. Anvendelsen kan successivt udvides efterhånden som nye
områder ser en fordel i det.
·
ESDH-system. Driften af journalsystemet ScanJour blev lukket ned da GEUS lagde
sagerne om til ministeriets fælles Elektroniske Sags- og DokumentHåndteringssystem
som drives af CFK (og er baseret på en videreudvikling af ScanJour).
·
Nedprioriterede opgaver. På grund af opprioritering af den IT-dokumentation, der har
direkte relevans til IT-sikkerhedsarbejdet og implementeringen af DS 484-2005, er
andet dokumentationsarbejde blevet nedprioriteret. IT- og Informationsafdelingens in-
terne dokumentationsbase er blevet anvendt mere konsekvent end i de foregående år,
men IT-håndbogen på nettet er ikke blevet fornyet som ellers planlagt. Og der har ikke
været ressourcer til at finde et passende enkelt system til arkivering af stabile, sjældent
anvendte digitale data.
11
background image
12
background image
PROGRAMOMRÅDE 2 ­ VANDRESSOURCER
Målsætningen for programområdet er at tilvejebringe det nødvendige videngrundlag for en
bæredygtig vandressourceforvaltning, samt at opfylde de forpligtelser som GEUS har i
medfør af lovgivningen og som fagdatacenter. Indsatsen rettes mod vandets kredsløb,
vandressourcernes størrelse og kvalitet, grundvandsbeskyttelse og transport samt omsæt-
ning af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet med hovedvægt på grundvandet. Indsatsen er
fordelt på to delprogramområder: "Grundvandsressourcer og hydrologi" og "Grundvands-
forurening og -beskyttelse".
Grundvandsressourcer og hydrologi
Strategisk indsatsområde 2.1 - Geologisk og hydrologisk modellering i vandressour-
ceforvaltning
Formål: At tilvejebringe det forskningsmæssige fundament vedrørende integration af geo-
logisk viden og hydrologisk modellering som grundlag for rådgivning af centrale og de-
centrale myndigheder og vandforsyninger.
Institutionsmål 3: NOVANA grundvandsmodellering for amterne: Etablering af geologi-
ske modeller.
Aktiviteter og resultater
·
Opstilling af geologiske-hydrogeologiske modeller på Vandområdeskala samt vurde-
ring af modellernes anvendelighed. I 2006 er der sket en opdatering af den geologiske
model, der er til grund for DK-modellen. Opdateringen er sket i tæt samarbejde med
de deltagende 13 amter, hvorved den geologiske viden fra amternes gebyrfinansierede
kortlægning er inddraget. Den første version af en opdateret geologisk model er udar-
bejdet. Endvidere er opstilling af den numeriske model færdig opstillet for to delområ-
der samt langt fremskreden for yderligere to delområder. GEUS har bidraget til arbej-
det med at kvalitetssikre modeller på vandområdeskala opstillet i amtslig regi. Endvi-
dere deltager GEUS i netværk for forskningsbaseret efter- og videreuddannelse i vand-
ressourcer (EVA) med udvikling og afholdelse af kurser.
·
Rådgivning i forhold til det kommende grundvandsdirektiv. GEUS har bidraget med
input om danske forhold til Advisory Forum knyttet til DG Environment.
·
Igangværende EU-forskningsprojekter. Forskningsprojektet HarmoniRIB vedrørende
udvikling af metodikker til usikkerhedsanalyser, som GEUS koordinerede blev afslut-
tet i 2006. HarmoniRiB har udviklet værktøjer og metodikker til at vurdere usikkerhe-
der i miljødata og i modelpreditioner. Forskningsprojektet HarmoniQua, er afsluttet. I
projektet blev der udviklet kvalitetssikringsværktøjer til modelprocesser. GEUS delta-
13
background image
ger i HarmoniCA 'conserted action' der har til formål at formidle resultater fra EU
forskningsprojekter om modellering til praktikerne.
·
GEUS deltager i forskningsprojektet NeWater vedrørende adaptiv vandforvaltning
(AM), hvor GEUS' del vedrørende udvikling af værktøjer og retningslinier og udvik-
ling af træningsprogrammer, blandt andet med fokus på vandforvaltningen i syv
NeWater casestudier. Projektet bidrager med fagligt grundlag for både Vandrammedi-
rektivet og EU's Water Initiative.
·
GEUS har sammen med Miljøstyrelsen initieret forskning om kvantificering af klima-
ændringernes effekt på vandressourcerne i Danmark. Der er gennemført et pilotprojekt
på to oplande, Vestjylland og Sjælland, med inddragelse af nedbør og fordampning. I
et efterfølgende projekt (DANVA og KE) er der for de samme oplande igangsat un-
dersøgelser af effekter af arealanvendelse og havniveaustigning.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 2.1 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 3 betragtes
som opfyldt. GEUS har også bidraget til koncernmål 3, implementering af vandrammedi-
rektivet og habitatdirektivet.
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Udviklingsprojekter om samspillet mellem grundvand, overfladevand og vådområder.
Deltagelse i forskningsprojektet CLEAR der arbejder med forskellige aspekter af sø-
restaurering, herunder beskrivelse af grundvandets strømning til og fra danske søer
samt opstilling af en detaljeret vandbalance for værkstedssøen Hampen sø med særlig
fokus på fordampning. Projektet er finansieret af Villum Kann Rasmussen fonden.
·
Løbende rådgivning for myndigheder og vandværker. GEUS har for Københavns
Energi foretaget en screening af risikoområder omkring Københavns Energis kilde-
pladser, hvor ændret vandindvinding eller klimaændring vil kunne resultere i stigende
grundvandsstand, med heraf følgende vandlidende områder og problemer for bygvær-
ker / kældre.
·
I projektet HYPERJORD arbejdes der med at omsætte lokale målinger af hydraulisk
ledningsevne til stor skala, og det søges afklaret hvordan disse egenskaber kan model-
leres i stor skala.
·
Deltagelse i amternes ERFA-grupper om geofysik og modellering.
·
Fortsættelse af støtten til MoNRE (Ministry of Natural Resources and Environment) i
forbindelse med implementering af ny lov om forvaltning af vandressourcer i Viet-
nam. Projektet er en del af Danidas støtte til kapacitetsopbygning af vandsektoren i
Vietnam.
14
background image
Strategisk indsatsområde 2.2 ­ Hydrologiske modeller af dybtliggende grundvands-
magasiner baseret på integrerede metoder
Formål: At frembringe ny geologisk viden og hydrologisk forståelse af udviklingen i
grundvandskvaliteten i de dybtliggende grundvandsmagasiner i kalk, neogene sandsedi-
menter samt i begravede dale i prækvartæroverfladen med henblik på at sikre den danske
drikkevandsforsyning.
Aktiviteter og resultater
·
Projektet, der undersøger omfanget af saltvand i kalkmagasinerne på Sjælland, er af-
sluttet. Projektet er udført i samarbejde med amter og vandforsyninger samt DTU.
Desuden er der udført undersøgelser i en række boringer på Sjælland, omhandlende
stratigrafi og de saltvandsproblemer der er knyttet til Selandien kalken. Undersøgel-
serne viser generelt, at salt-ferskvandsgrænsen udgør en primær diffusiv overgang fra
fuld marine forhold i kote ca. 300 ­ 400 m, med en forholdsvis markant overgang ved
mødet med opsprækkede kalkmagasiner ca. 100 m under terræn.
·
Internationale forskningsprojekter. EU INTERREG projektet BURVAL vedrørende
geologisk kortlægning og hydrologisk modellering af begravede dale. GEUS har foku-
seret på den begravede dal ved Bording (øst for Ikast). Grundvandsmodelleringsstudi-
er viser, at den 300 m dybe dal giver øget risikOFor at de Miocene magasiner kan blive
forurenet fra overfladenære kilder. Det viste sig også, at det var muligt at opstille en
acceptabel grundvandsmodel for området, som ikke indeholdt dalen, hvilket stiller
yderligere krav til en geologisk kortlægning i specielt magasiner domineret af sandede
aflejringer. Der blev yderligere udført indledende analyser af saltvandindtrængning i
en begravet dal ved Cuxhaven (Tyskland). Resultaterne peger på, at saltvand fra havet
kan strømme direkte ind i dalen med fare for udvikling af saltvandsproblemer.
·
Undersøgelse af Miocæne grundvandsforekomster er et ph.d. studium med henblik på
at opstille en geologisk-hydrogeologisk model for de Miocæne magasiner i Jylland.
Der er arbejdet med opstilling af en geologiske model, der kan bruges til at vurdere
den rumlige fordeling af sandmagasiner. Modellen skal sammen med dateringer af
grundvandet bruges til at vurdere sårbarheden af de Miocæne grundvandsforekomster.
Konklusion
Målene i strategisk indsatsområde 2.2 betragtes som opfyldt
15
background image
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Der er udført en række opgaver med geofysisk borehulslogging af vandforsyningsbo-
ringer og boringer til forureningsundersøgelser for amter, rådgivende firmaer og vand-
forsyninger.
·
Der er foretaget borehulslogging i tilknytning til flere forskningsprojekter, herunder af
en 315 m dybe boring på Sydøstbornholm, der er udført i forbindelse med det igang-
værende Geocenterprojekt "Grønne skifre".
·
GEUS har deltaget i de indledende faser af Miljøstyrelsens arbejde med en genudpeg-
ning af grundvandsforekomster.
·
GEUS deltager i Vandpanelet, der er Miljøstyrelsen og Vandværkernes samarbejdsor-
gan.
·
GEUS har formandskabet i Forskningsplatform­Vand, der er et dansk netværk af
forskningsinstitutioner, firmaer og forsyninger, som har deltaget i netværksarbejdet i
forbindelse med Regeringens Miljøteknologiske Handlingsplan og Det Strategiske
Forskningsråds innovationsaccellererende forskningsplatforme. Der er endvidere op-
nået midler til styrkelse af dansk deltagelse i EU-programmer (EU-Vandnettet).
Grundvandsforurening og ­ beskyttelse
Strategisk indsatsområde 2.3 ­ Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og
omsætning i grundvandet
Formål : At forbedre forståelsen af transport, mobilisering og omsætning af miljøfremmede
stoffer i det hydrologiske kredsløb, herunder udviklingen af hydrogeologiske/geokemiske
modeller af relevans for myndighedernes zoneringsarbejde og for stoffers skæbne i miljøet.
Institutionsmål 2: Udvikling af et forsknings- og undervisningsområde i geomikrobiologi i
samarbejde med KVL.
Aktiviteter og resultater
·
Zoneringsprojekt KUPA-ler skal vurdere om det er muligt at udpege lerjordsområder,
der er særligt følsomme overfor udvaskning af pesticider. Arbejdet udførtes i samar-
bejde med DJF. Der arbejdes aktuelt med at klassificere lerjordsområder efter temaer,
samt med at forudsige hydrauliske egenskaber i områder, hvor der ikke er foretaget
målinger.
·
Zoneringsprojekt KUPA-sand. Der er gennemført demonstrationsprojekter i Ribe Amt,
Nordjyllands Amt og Århus Amt. Herved er det lykkedes at lave et følsomhedskort
over alle sandjordsområder samt et kort over, hvor stor usikkerhed der er i bestemmel-
sen af følsomheden. Resultatet er rapporteret og publiceret.
·
Varslingssystemet for pesticider. Monitering på systemets fem marker er fortsat i
2006. Udover monitering af pesticider har varslingssystemets marker været anvendt til
16
background image
monitering af hormonstoffer for udbragt gylle. Blandt årets resultater er at steoride
østrogener fra udbragt gylle kan være en forureningskilde til vores vandmiljø. Ved re-
gelret udbringning af gylle blev østrogenerne udvasket til dræn i koncentrationer, der
oversteg effektgrænsen.
·
Et projekt om forekomst af glyphosat og AMPA blev afsluttet i 2006. Projektet viste
mulige strømnings og transportveje i horisontalt opsprækket moræneler, hvor transport
af pesticider kan ske. Der blev også fundet en markant forekomst af coliforme bakteri-
er i højtliggende grundvand i moræneleret, og formodentlig transporteret gennem de
samme transportveje altså gennem sprækker fra terræn og derefter horisontalt mod
indvindingsbrøndene. Projektet vil blive publiceret på Miljøstyrelsens hjemmeside i
2007.
·
Projektet til undersøgelse af udvaskning af glyphosat fra pyntegrønt produktion er
afsluttet i 2006 og den endelige rapportering forventes at foreligge primo 2007.
·
Et forskningsprojekt (FTP), har vist, at mikrosvampe fra landbrugsjord har et overra-
skende stort potentiale for nedbrydning af mange pesticider. Ved omsætningen dannes
en række forskellige nedbrydningsprodukter, hvoraf nogle tidligere har været fundet
som forureninger i jord. Andre produkter er helt nye, og har ikke tidligere været be-
skrevet.
·
Undersøgelser peger på, at BAM kan nedbrydes i visse jorde, hvor stoffet har været
anvendt i store mængder. Der er isoleret to BAM-nedbrydende renkulturer fra sådanne
jorde.
·
En BAM-nedbrydende bakterie ( Aminobacter) er for første gang blevet isoleret og
patenteret. Laboratorieforsøg har vist, at tilsætning af bakterien stimulere omsætnin-
gen af dichlobenil og BAM i forurenet jord. Der er blevet givet tilladelse til, at bakte-
rien kan tilsættes en forurenet gårdsplads og der søges nu om penge til en sådan op-
rensning.
I PESTICON-projektet (www.pesticon.dk) (FTP) undersøges det om Aminobacter
bakterien kan stimulere en rensning af BAM-forurenet drikkevand i vandværkernes
sandfiltre. Foreløbige resultater har vist en stimuleret omsætning af BAM og at bakte-
rien hæfter sig til overfladerne i sandfiltret.
·
GEUS har deltaget i revisionsarbejdet af det nationale overvågningsprogram med hen-
syn til grundvand, blandt andet med tilpasning til Vandrammedirektivets krav.
·
Stillingen som samarbejdsprofessor indenfor Subsoil Geomicrobiology er besat og
undervisningssamarbejdet med KVL nu KU er begyndt.
·
GEUS har deltaget i EU-forskningsprogrammet BRIDGE om karakterisering af natur-
lige grundvandsforekomster, herunder udvikling og afprøvning af metoder til opstil-
ling af kemiske baggrunds- og tærskelværdier for grundvand som fagligt grundlag for
implementering af Grundvandsdirektivet.
·
Modellering af kvælstoftransport- og omsætning er startet i 2 Landovervågnings-
oplande (LOOP) som en aktivitet under NOVAVA-programmet. Modelleringen gen-
nemføres i tæt samarbejde med DMU og de lokale Amter/Miljøcentre.
17
background image
·
For Miljøstyrelsen er der udarbejdet et grundlag for udvælgelse af to nye grund-
vandsmodel-scenarier repræsenterende henholdsvis sand- og lerjorde til Miljøstyrel-
sens pesticidgodkendelsesprocedure.
·
Deltagelse i udvalgsarbejder i EU-kommissions regi og i arbejdsgrupper under Euro-
GeoSurveys, bl.a. med henblik på udarbejdelse af et Jordrammedirektiv.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 2.3 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 3 betragtes
som opfyldt.
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Rådgivning af Miljøstyrelsen i spørgsmål vedrørende transport og omsætning af pesti-
cider.
·
Fase 1 af undersøgelse af udvaskning fra nedsivningsanlæg er rapporteret.
·
Løbende rådgivningsopgaver for amter, vandforsyninger og rådgivere vedrørende næ-
ringsstoffernes skæbne i miljøet.
·
Der er færdiggjort et 1. generations kort for zoneopdeling af arealer overfor risikOFor
nitratudvaskning for Skov og Naturstyrelsen. Dette kort skal anvendes i kommunerne
ved VVM godkendelser i forbindelser med godkendelser af husdyrbrug.
·
EU-projektet STRESOIL om udvikling af forbedrede oprensningsmetoder i forurenet
moræneler. Projektet koordineres af GEUS og gennemføres med partnere fra Polen,
Grækenland, Frankrig og Danmark på en stærkt forurenet tidligere militær flyveplads i
Polen nær Stettin. Der er gennemført forsøg med kombinering af hydraulisk frakture-
ring og termal oprensning samt hydraulisk frakturering og naturlig nedbrydning. Pro-
jektet afsluttes i 2007 (www stresoil.com).
·
Der er foretaget en evaluering af den brugervenlige numeriske model MACRO_GV
baseret på et svensk og et dansk grundvands-scenarie for Svenskt Växtskydd. Evalue-
ringen indgår i en diskussion i Sverige vedrørende anvendelse af simple brugervenlige
numeriske modeller, i rangordningen af pesticider udfra simuleret udvaskningsrisiko.
18
background image
PROGRAMOMRÅDE 3 ­ ENERGIRÅSTOFFER
Målsætningen for GEUS' indsats på dette programområde er at tilvejebringe og bidrage
med det nødvendige videngrundlag for en fortsat efterforskning og udnyttelse af rigets
energiressourcer. Dette opnås dels gennem egne forskningsprojekter, og dels ved at institu-
tionens viden relateres til den internationale udvikling. Den heraf afledte samlede viden er
grundlaget for GEUS' rådgivning over for myndigheder på energiområdet. I stigende om-
fang løses opgaver for erhvervslivet. Programområdet er opdelt i følgende delområder:
"Energiråstoffer i Danmark" og "Energiråstoffer i Grønland". Desuden beskrives undersø-
gelser i tilknytning til Havretskonventionens artikel 76, og aktiviteter vedr. geotermi, CO
2
-
lagring og seismologi i afsnittet "Andre strategiske og prioriterede aktiviteter".
Energiråstoffer i Danmark
Strategisk indsatsområde 3.1 - Kulbrinteressourcerne i kalken i Nordsøen
Formål: At styrke integrationen af relevante geologiske fagdiscipliner med henblik på at
udpege potentielle kulbrinteførende intervaller i kalken.
Institutionsmål 4: Evaluering af olie/gas potentialet i Tyra-Igor området, Nordsøen
Aktiviteter og resultater
·
Der er arbejdet med petrofysisk og stratigrafisk/sedimentologisk evaluering af udvalg-
te boringer i Tyra-Igor området.
·
I forbindelse med dette arbejde viste det sig mere hensigtsmæssigt at foretage en re-
evaluering af kalkpakken i den danske del af Central Graven. En revideret lithostrati-
grafisk opdeling af kalkpakken er foretaget i mere end 90 efterforskningsboringer.
Logkorrelation mellem boringerne viser klart en regional variation i fordelingen af de
forskellige kalkenheder, deres udbredelse og tykkelses fordeling. Boredata viser desu-
den tilstedeværelsen af adskillige ukonformiteter i kalkpakken. Korrelationer mellem
boringerne viser klare tidsmæssige sammenhænge, men også regionale variationer i
varighed og udformning.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 3.1 betragtes som opfyldt. Med den ændrede fokus
betragtes institutionsmål 4, reevaluering af kalkpakken, som opfyldt.
19
background image
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Rådgivning af Energistyrelsen vedrørende boregodkendelser i eksisterende licenser,
samt fornyelse af arbejdsprogrammer for Det Sammenhængende Område i Nordsøen.
·
Rådgivning i tilknytning til Den Statslige Enhed.
·
Rådgivning af Energistyrelsen i forbindelse med "åben dør" ansøgninger.
·
Der er gennemført en målrettet markedsføring med fokus på kommercielle aktiviteter i
Nordsøområdet. Denne aktivitet har resulteret i en række rådgivningsopgaver for indu-
strien i 2006.
Energiråstoffer i Grønland
Strategisk indsatsområde 3.2 ­ Kulbrinteressourcerne i Vestgrønland
Formål: At tiltrække investeringer fra den internationale industri til olieefterforskning i
det centrale Vestgrønland, primært ved at opstille og markedsføre fagligt velunderbyggede
efterforskningsmodeller. Arbejdet med olie i Vestgrønland er tæt koblet med "Kulbrinte-
strategi 2003 for Grønland", som er tiltrådt af det grønlandske hjemmestyre og den danske
regering i juni 2003.
Aktiviteter og resultater
·
En række studier af reservoirsandsten (provenans) og petroleumsystemet (olieudsiv-
ninger) i Vestgrønland blev afsluttet. Resultaterne er løbende blevet anvendt i forbin-
delse med markedsføringen af Disko West udbudsrunden.
·
Der er gennemført en tolkning af seismiske og øvrige geofysiske data i området mel-
lem 67° og 71° N for at udarbejde en ny tektonisk model og for at vurdere efterforsk-
ningsmulighederne. Resultaterne blev præsenteret overfor olieindustrien i forbindelse
med datapreview i marts-april og åbning af Disko West runden i juli, og bruges efter-
følgende i forbindelse med vurdering af ansøgninger i december-januar.
·
Resultater fra nyere geologiske og geofysiske projekter er blevet kompileret i en GIS
model dækkende området mellem 67° og 71° N i Vestgrønland. Modellen blev uddelt
til de olieselskaber, som har adgang til de bagvedliggende data. GIS modellen omfat-
ter også andre data på baggrund af samarbejde med DMU (miljødata), Dansk Rumcen-
ter og DTU (isdata)..
·
Der blev planlagt og gennemført et større havbundsprøveindsamlingstogt dækkende
store dele af Vestgrønland i sommeren 2006. Endvidere blev det analytiske arbejde på
havbundsprøver indsamlet i 2003 og 2004 afsluttet og færdigrapporteret.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 3.2 betragtes som opfyldt.
20
background image
Andre strategiske og prioriterede aktiviteter
Strategisk indsatsområde 3.3 ­ Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesom-
råderne
Formål: At gennemføre de i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's Havretskon-
vention nødvendige undersøgelser i fem områder rundt om Færøerne og Grønland, hvor
der potentielt kan gøres krav gældende ud over 200 sømil.
Institutionsmål 5: Kontinentalsokkelundersøgelser i Det Arktiske Ocean.
Aktiviteter og resultater
·
Et mindre program for indsamling af reflektionsseismiske data nord for Færøerne var i
udbud i foråret. Efter en vurdering af de indkomne tilbud blev det besluttet at aflyse
indsamlingen i 2006 og lave et nyt udbud i 2007 sammen med et større indsamlings
program sydvest for Færøerne.
·
Resultaterne af tolkningen af data fra området sydvest for Færøerne blev afrapporteret.
Det blev besluttet at stile mod en publikation af de refraktionsseismiske og geokemi-
ske data indsamlet i 2004. Arbejdet blev påbegyndt ultimo 2006.
·
Tolkningen af de eksisterende seismiske data fra området ud for Sydgrønland blev
afrapporteret primo 2006 og anvendt i planlægning af nyindsamling af data fra områ-
det. Den seismiske dataindsamling ved Sydgrønland blev udført i sensommeren 2006
med indsamling af mere end 95% af det planlagte program. Processering af data blev
påbegyndt, og forventes afsluttet marts 2007. Tolkningen af data ud for Nordøstgrøn-
land blev udskudt til 2007.
·
Andet års indsamling af data fra 3 seismiske stationer i Nordgrønland blev gennem-
ført. Stationerne ved Frankfield Bugt, Aftenstjerne Sø og Citronen Fjord havde alle tre
logget gode data frem til november måned. Stationen ved Aftenstjerne Sø blev efter to
år med gode data flyttet til Rypely, Hyde Fjord. Stationerne hjemtages i 2007.
·
Det første større dataindsamlingsprojekt (LORITA) i området nord for Grønland blev
gennemført i foråret 2006. Her blev der fra isen indsamlet 2 refraktionsseismiske linier
i samarbejde med Canadas Geologiske Undersøgelse. Vejrforholdene under indsam-
lingen var præget af højere temperaturer end forventet, hvilket især på grund af tåge
nedsatte mulighederne for flyoperationerne. Det bevirkede at indsamlingen blev redu-
ceret til ca. 70% af det oprindeligt planlagte. Løbende omprioriteringer sikrede dog, at
de vigtigste data blev indsamlet, og en vurdering baseret på tolkningen af data har
konkluderet at der er indsamlet data nok til afklaring af hovedproblemstillingen. For-
beredelserne til togtet i 2007 med to isbrydere i området nord for Grønland er forløbet
planmæssigt hen over året.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 3.3 betragtes som delvist opfyldt. Institutionsmål 5
betragtes som opfyldt.
21
background image
Andre prioriterede opgaver
Geotermi
Der blev ikke opnået finansiering til aktiviteter på dette område i 2006.
CO
2
-lagring i europæisk perspektiv
GEUS har i årets løb fortsat og udbygget engagementet i forskning med henblik på lagring
af CO
2
i undergrunden. Den overvejende del af forskningen finansieres af EU og energi-
selskaber. Ved Ketzin nær Berlin er 3 boringer planlagt - disse ventes boret i 2007 med
start af CO
2
injektion midt på året. Dette bliver det første anlæg til lagring af CO
2
på land i
Europa. Flere ny forskningsprojekter er påbegyndt bl.a. vedrørende monitering, verifikati-
on samt rammer for myndighedsbehandling af CO
2
-lagring. Desuden arbejdes der på stra-
tegi for Europas udvikling med CO
2
-fri kraftværker. Under GEUS' ledelse er et stort forsk-
ningsprojekt iværksat med henblik på lagringspotentialet for CO
2
i en række europæiske
lande og der er iværksat samarbejde med Kina om de samme emner. Yderligere informati-
on: www.geus.dk/co2
I forbindelse med EU's 7. Rammeprogram for Forskning & Udvikling deltager GEUS i
Zero Emission Power Teknologiplatform en (www.zero-emissionplatform.eu) som rådgiver
EU om indhold og strategi for forskningen inden for CO
2
-området. Inden for Carbon Se-
questration Leadership Forum - et globalt samarbejdsforum for CO
2
-lagring - deltager
GEUS i det tekniske arbejde og repræsenterer EU i en Task Force vedrørende standarder
for estimering af lagringskapacitet. GEUS samarbejder meget bredt med forskningsinstitu-
tioner, industri og myndigheder på CO
2
-området og i november 2005 udnævnte Heriot-
Watt University (Edinburgh Skotland) GEUS' ledende medarbejder på området til honorær
professor i CO
2
-lagring.
Seismologi
Den seismologiske tjenestes registrering i Danmark rapporteres kontinuert via netforbin-
delser, og i 2006 er seismografen i Kangerlussuaq også taget ind i computersystemerne
med rapportering via nettet. De øvrige grønlandske stationer fungerer med dataoverførsel
via flytransport. Internationale aftaler om rapportering af signaler fra jordskælv og eksplo-
sioner er gennemført hele året. Der er desuden et stort antal supplerende seismografer i
Grønland, som især udnyttes til indkredsning af lokale jordskælv og glaciale jordskælv.
Disse supplerende seismografer er opsat i samarbejdsprojekter med dels Råstofdirektoratet
samt flere europæiske og amerikanske forskningsinstitutioner og giver ekstra data og resul-
tater om geodynamik og dybe strukturer.
Danmarks involvering i overvågning af FN-aftale om forbud mod atomvåbensprængninger
(CTBT) er særskilt afrapporteret planmæssigt.
22
background image
PROGRAMOMRÅDE 4 ­ MINERALSKE RÅSTOFFER
Målsætningen på dette programområde er at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for
en målrettet efterforskning af mineralske råstoffer i både Grønland og Danmark, således at
GEUS både kan bistå grønlandske og danske myndigheder med rådgivning, og skabe indu-
striel interesse for efterforskning og udnyttelse af de grønlandske råstoffer. Programområ-
det er inddelt i følgende delområder: "Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland",
"Mineralske råstoffer i Grønland" og "Mineralske råstoffer i Danmark". Desuden omfatter
programområdet aktiviteter vedr. anvendt mineralogi.
Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland
Delprogramområdets aktiviteter udføres i tilknytning til de strategiske indsatsområder 4.1
og 4.2. Der er gennemført kortlægningsaktiviteter i udvalgte områder ved Godthåbsfjor-
den, med henblik på at støtte de malmgeologiske aktiviteter der gennemføres i samme om-
råde. Samlet skal dette arbejde munde ud i en bedre forståelse af områdets geologi og der-
med en vurdering af potentialet for mineralske råstoffer.
Aktiviteter og resultater
·
Publikation af det geologiske 1:100.000 kort "Ikamiut", Vestgrønland
·
Udarbejdelse og redaktion af manuskripter til en bog om den østgrønlandske kaledo-
niske foldekæde der skal publiceres i Geological Society of America i 2007.
·
Fortsat arbejde på monografi om Maligat og Vaigat Formationerne (tertiære lavaer i
Disko-Nuussuaq området) med henblik på publikation i 2008.
·
Publikation af geologisk profil i 1:20.000 gennem lavaer på nordsiden af Nuussuaq.
·
Vektorisering af det analogt fremstillede 1:20.000 profil gennem lavaer på sydsiden af
Nuussuaq.
·
Scanning af 800 sæt billeder af lavaer taget fra helikopter i henholdsvis Nuussuaq om-
rådet (Vestgrønland) og Kangerlussuaq området (Østgrønland) med henblik på dels
digital lagring og dels at kunne arbejde med disse billeder i GEUS' digitale fotogram-
metriske arbejdsstation.
Mineralske råstoffer i Grønland
Strategisk indsatsområde 4.1 ­ Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland
Formål: At ajourføre, detaljere og formidle viden om prækambriske suprakrustalbjergar-
ter, i både Vest- og Østgrønland, som kan rumme mineraliseringer af ædel- og basismetal-
ler. At sammenstille og udbygge den eksisterende viden om prækambriske suprakrustaler
og deres ressourcer i de mest lovende områder og geologiske miljøer i Grønland.
23
background image
Institutionsmål 6: Videreførelse af den geologiske kortlægning af Kapisillit kortbladet
1:100 000, Vestgrønland.
Aktiviteter og resultater
·
Feltarbejde på 1:100.000 kortbladet Kapisillit, Vestgrønland er gennemført som plan-
lagt. Arbejdet fortsætter i 2007.
·
Geologisk kortlægning og malmgeologiske undersøgelser er gennemført i Nuuk regio-
nen med fokus på de prækambriske suprakrustalbjergarter. Aktiviteten er delvist fi-
nansieret af Råstofdirektoratet. Tre udvalgte geologiske miljøer blev undersøgt i felten
i sommeren 2006 og er ved at blive sammenskrevet og færdiggøres medio 2007.
·
Detaljeret geologisk kortlægning af suprakrustalbjergarter på Storøen i samarbejde
med og delvist finansieret af Nuna Minerals A/S. Dette med henblik på at forstå dia-
genese og foldning af guldmineraliseringen i området.
Konklusion
Målene for det strategiske indsatsområde 4.1 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 6 be-
tragtes som opfyldt.
Strategisk indsatsområde 4.2 ­ Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland
Formål: At ajourføre, detaljere viden om udvalgte riftrelaterede magmatiske miljøer, som
kan rumme forekomster af basismetaller, ædelmetaller, specialmetaller og diamanter, med
fokus på tertiære intrusioner og lavaer i Østgrønland og centrale Vestgrønland; desuden er
der fokus på forekomster af kimberlit, lamproit og karbonatit.
Institutionsmål 7: Afsluttende vurdering af diamant ­ potentialet i Maniit-
soq/Kangerlussuaq regionen, Vestgrønland
Aktiviteter og resultater
·
Der er gennemført felt- og laboratoriearbejde med henblik på at forstå dannelsen af
kimberlitter i området ved Frederikshåbs Isblink (EU finansieret Marie Curie stipendi-
um)
·
Der er gennemført felt og laboratoriearbejde med henblik på at forstå diamantpotentia-
let i Diskobugt området.
·
Kimberlitter i Vestgrønland. En undersøgelse af den vestgrønlandske kimberlitprovins
fortsatte i samarbejde med Råstofdirektoratet i Nuuk. I 2006 fortsatte de geokemisk
undersøgelser af mineralerne i de kimberlitiske smelter, hvorved det kunne påvises at
der er klassiske kimberlitter til stede i den Grønlandske diamantprovins. Under feltar-
bejdet i 2006 blev der lokaliseret nye kimberlitter i en moræne langs en nunatak i et
område hvor der ikke tidligere har været kendt kimberlitter.
24
background image
·
Resultaterne af diamant undersøgelserne blev præsenteret på en workshop afholdt af
GEUS i København, med gæster med viden fra stort set alle diamantprovinser i ver-
den. En rapport med foredrag er udgivet.
·
Der er fortsat arbejdet med den Østgrønlandske Skærgaardsintrusion og de tertiære
lavaer og intrusioner i det centrale Vestgrønland.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 4.2 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 7 betragtes
som opfyldt.
Øvrige aktiviteter og resultater
·
De geologiske hovedmiljøer i Grønland og de dermed forbundne økonomisk geologi-
ske forekomstmodeller blev beskrevet i rapport og indgik i Greenland Mineral Occur-
rence Map (GMOM) på web-siden.
·
Minerallicenser i Grønland. GEUS deltog i sagsbehandling sammen med Råstofdirek-
toratet vedrørende licenser til selskabers mineralefterforskning i Grønland og i mar-
kedsføring af de grønlandske ressourcer.
·
Statistiske multivariable integrationsanalyser af mangeartede geologiske data-sæt med
henblik på en belysning af områders mineral potentiale og kvantitative input til geolo-
giske modeller for forekomster og områder er forsat i 2006. Som en del af dette blev
der i 2006 udgivet en rapport om guld potentialet i Nuuk regionen. Projektet udføres i
samarbejde med Råstofdirektoratet.
·
Fortsat samarbejdet med Råstofdirektoratet vedrørende beregning af 3 dimensionale
modeller af mineralske forekomster.
·
Der er fremstillet nye udgaver af 'Geology and Ore' (nr. 6) og 'Greenland Fact Sheet'
(nr. 13). Minex udkom i 2006 med nummer 29.
Mineralske råstoffer i Danmark
De strategiske aktiviteter er beskrevet under Programområde 5, Strategisk indsatsområde
5.1 ­ Maringeologi i areal- og ressourceforvaltningen.
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Opgørelsen af råstofressourcen på land er forsat i samarbejde med amterne og Skov-
og Naturstyrelsen. Digitale råstofdata fra udvalgte amter er overført til en GEUS­
database, som er fremstillet til vurdering af ressourcen. Arbejdet skal fortsættes i sam-
arbejde med regionerne.
·
Der har været udført kortlægning og datalagring af tungsand og sand- og grusfore-
komster i Jylland. Moler. Undersøgelse af de jyske molersforekomsters udbredelse,
strukturer og sammensætning er udført i fortsættelse af de seneste 10 års aktiviteter.
25
background image
·
Undersøgelse af leregenskaber i relation til beton og lermembraner er forsat. Det fort-
sat forsøgt at markedsføre og udnytte lermineralpatentet.
·
GEUS har medvirket ved de indledende planlægninger af den fremtidige råstofkort-
lægning på land.
·
Marine råstofundersøgelser. Der er udført datasammenstillinger i forbindelse med an-
søgninger til rettigheder af de marine råstofforekomster
Andre strategiske og prioriterede aktiviteter
Strategisk indsatsområde 4.3 ­ Anvendt mineralogi
Formål: At løse samfundsrelevante problemstillinger inden for olie- og mineralefterforsk-
ning og miljøgeologi ved at kombinere en tværfaglig mineralogisk og mineralkemisk eks-
pertise med en række centrale instrumenter i GEUS' instrumentpark. Det er desuden hen-
sigten at bringe GEUS forskningsmæssigt i front inden for området fysisk og kemisk ka-
rakterisering af mineralselskaber i sedimentære bjergarter.
Aktiviteter og Resultater
·
Der er implementeret en ny metode til uran/bly datering af zirkon ved hjælp af LA
ICP-MS (Laser Ablation Inductively Coupled Plasma Mass Spectrometry).
·
Provenansstudier i forbindelse med studier af Reservoirsandsten i Vestgrønland (Rå-
stofdirektoratet) er gennemført.
·
Studie af provenans for reservoirsand (vand) i Miocæne aflejringer i Midt- og Vestjyl-
land (Jyske Amter) er gennemført.
·
Studie af diagenese i sandsten i Færø-Shetland området ud fra analogistudier af sand-
sten fra Østgrønland og Skotland (Sindri) er afsluttet.
·
Mineralefterforskning. For en ekstern rekvirent er der arbejdet med anvendt mineralo-
gi i tilknytning til titanium efterforskning i bl.a. Vietnam, Madagaskar, Indien og Sri
Lanka.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 4.3 betragtes som opfyldt.
26
background image
PROGRAMOMRÅDE 5 ­ NATUR OG MILJØ
Formålet med dette programområde er at belyse de processer, klimaforhold og miljøtil-
stande, der har betydning for udnyttelse og beskyttelse af naturressourcerne i Danmark og
det nordatlantiske område. Det er endvidere målet at bidrage med forskningsbaseret viden
inden for disse fagområder til myndighederne, forskningsverdenen og befolkningen. Ind-
satsen er fordelt på delprogramområderne "Kystzonen og maringeologi", "Klimaændringer
og deres effekter" og "Geologisk kortlægning og landskaber".
Kystzonen og maringeologi
Strategisk indsatsområde 5.1 ­ Maringeologi i areal- og ressourceforvaltning
Formål: At etablere metoder til beskrivelse og klassifikation af havbundens sediment-
sammensætning og relationerne til naturlige biologiske forhold, geohabitaterne, miljøæn-
dringer og konsekvenser af ændret arealanvendelse, herunder råstofindvinding.
Institutionsmål nr. 9: Koncept for kortlægning af marine habitater
Aktiviteter og Resultater
·
Bæredygtig råstofindvinding. Opgaven med udvikling af metoder og praktiske forsøg
er afsluttet med en rapport i 2006 i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.
·
Marine geohabitater. Beskrivelse af marine geohabitater omkring Læsø blev udført og
afsluttet med rapport i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.
·
Der er arbejdet videre med udvikling af kortlægningsmetoder ved hjælp af nyt multi-
beamudstyr.
·
EU-projektet BALANCE er fortsat med kortlægning og sammenstilling af eksisteren-
de data. Der er udarbejdet et kort over marine landskaber i Østersøen og etableret en
underliggende database. Projektet forsætter i 2007.
·
Digitale geologiske kort. Sammenstilling af digitale geologiske havbundsdata er vide-
reført og opdateret kort er gjort tilgængeligt.
·
Ressourceopgørelse af havbundens sand og grus er videreført.
·
Undersøgelser af det kystnære havmiljøs udvikling siden sidste istid er forsat (SNF og
SHF finansieret projekt). Projektet afsluttes i 2007.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 5.1 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 9 betragtes
som opfyldt.
27
background image
Øvrige aktiviteter og resultater
·
MariNet. Det marine netværk inkl. koordinationsgruppen for kortlægningsaktiviteter
på havområdet forsatte netværksarbejdet i 2006. Medlemmer er alle statsinstitutioner
med opgaver på havet.
·
EU-projektet ­ Metrol ­ om kortlægning af udsivende gas fra havbunden blev afslut-
tet.
·
Nationalt referencecenter for integreret kystzone og naturkatastrofer for Miljøagentu-
ret. Der er gennemført en række ad hoc opgaver.
·
Marine undersøgelser i Dürres i Albanien og Bahrain. Der er udført seismiske under-
søgelser og boringer. Opgaverne er afsluttet.
·
Der er sammenstillet multibeam og seismiske undersøgelser i farvandet nord for Born-
holm, der detaljeret viser havbundens sammensætning.
·
Der er for Miljøstyrelsen udført vurderinger af mulig forurening af havområdet ud for
Dundas halvøen i Nordvestgrønland.
·
Der er udført geologiske kortlægninger ved Horns Rev (afsluttet) og Rødsand (forsæt-
ter i 2007) som grundlag for etablering af vindmølleparker. Udført for Energi
E2/Dong.
Klimaændringer og deres effekter
Strategisk indsatsområde 5.2 ­ Klimaforandringer: Overvågning og effekter
Formål: At udarbejde koncept for overvågning af Grønlands indlandsis' massebalance på
basis af feltdata integreret med satellitbaserede højdemålinger, for at få bedre forståelse af
indlandsisens samspil med det globale og arktiske miljø og dens klimafølsomhed. Desuden
er det målet at medvirke til udarbejdelse af forslag til overvågning af effekter af klimafor-
andringer.
Aktiviteter og Resultater
·
Koncept for overvågning af Grønlands indlandsis (ICEMON). Fra overvågningsnettet
på Grønlands indlandsis er sket dataindsamling, som er rapporteret til Miljøstyrelsen. .
Kalibrering af satellitten ICESAT til overvågning af Grønlands havis og indlandsis er
videreført.
·
Med udgangspunkt i ICEMON pilotprojektet er der formuleret et forslag til et program
for løbende overvågning af Grønlands indlandsis, som er blevet accepteret af Miljø-
ministeriet med en finansiering fra DANCEA midlerne. Programmet iværksættes fra
2007.
·
Glaciologisk modelleringsværktøj. Den glaciologiske database og modelleringsværk-
tøj EUROCLIM, som kan rumme og behandle moniteringsdata, er i en driftsfase og
skal indgå som et led i denne kommende overvågning af Grønlands Indlandsis.
28
background image
·
EU-projektet Green Ice er afsluttet. De indsamlede klimadata fra boringer på isen og
ned i havbunden og analyser af prøvematerialet indgår i flere publikationer som er un-
der forberedelse.
·
Studiet af grønlandske gletschere med sigte på identifikation af egnede gletschere til
isindvinding til flaskevand for Grønlands Hjemmestyre er videreført til afslutning i
2007.
·
Studier over sammenhængen mellem gletscherflydning og smeltning er påbegyndt i et
ph.d. studium.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 5.2 betragtes som opfyldt.
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Det marine EU­projekt PACLIVA - i Nordatlanten og Caribien er blevet afsluttet med
udarbejdelse af flere publikationer.
·
EU­projektet (FNU) om de geologiske og klimatiske forhold i Davis Strædet er blevet
fortsat. Det er blevet suppleret med et post doc studie over foraminiférøkologi i de un-
dersøgte aflejringer.
·
Feltarbejde med indsamling af geofysik og boringer i Syd - og Vestgrønland er foreta-
get under Galathea3 projektet med henblik på palæoklimatiske studier.
Geologisk kortlægning og landskaber
Strategisk indsatsområde 5.3 ­ Kvartærgeologisk kortlægning
Formål: At gennemføre anden fase af i alt tre faser af færdiggørelse af den geologiske
overfladekortlægning af Danmark (1:25 000).
Institutionsmål 8: Kvartærgeologisk kortlægning og udgivelse af et geologisk kort
1: 50 000 Møn.
Aktiviteter og Resultater
·
Det geologiske kortblad Møn (1515 I, IV og 1512 II). Kortbladet blev færdiggjort og
trykt i målestoksforholdet 1:50.000.
·
Det geologiske kortblad Sakskøbing (1411 I). Kortbladsbeskrivelsen for Sakskøbing
kortbladet er blevet bearbejdet; forventes afsluttet 2007.
·
Kortlægning af andre områder. Kortlægningen på Mors, Møn, Lolland og Falster er
fortsat.
·
Kortlægning er foretaget i Fussingø Skovdistrikt for Skov- og Naturstyrelsen.
29
background image
·
Digitalisering af kortdata. Alle kortlægningsresultater blev digitaliseret og lagt ind i
kortdatabasen.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 5.3 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 8 betragtes
som opfyldt.
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Geomorfologisk kort. Det geomorfologiske kort over Danmark (1:50.000) er forsinket
og derfor stadig under udarbejdelse. Forventes færdigt i 2007.
·
Radonundersøgelse. Kortlægning af radon og børnecancer, som udføres sammen med
Risø, Statens Institut for Strålehygiejne, Kort- og Matrikelstyrelsen og Kræftens Be-
kæmpelse, er forsat i 2006 med udarbejdelse af manuskript til publikation.
·
Sarup sø resultaterne (Udvikling af natur og kultur landskabet indenfor Postglacial tid)
er bearbejdet og forventes publiceret i 2007.
·
Undersøgelsen af naturlige brandes betydning for skovudvikling siden sidste istid
(EU-projekt- PASTFIRE) er afsluttet med publicering.
·
Undersøgelse af klimaets betydning for europæiske skoves udvikling (DECVEG- ESF
projekt) er fortsat.
·
Undersøgelser af de europæiske skoves udvikling set i relation til klima og kulturfor-
hold er påbegyndt i 2006 (EU-projekt - EVOLTREE).
·
Verdensarvområde i Grønland. Jakobshavn isbræområdet ved Ilulissat blev udnævnt
til verdensarvområde i 2004. Udarbejdelse af en moniteringsplan for området (finan-
sieret af DANCEA) er afsluttet.
·
Overvågning af naturskov. Overvågning af naturskov i Draved og Løvenholm skove er
forsat og rapportering pågår.
·
Udpegningen af danske geosites. GEUS arbejde er afsluttet med udarbejdelse af en
hjemmeside ­ www.geosites.dk.
·
Nationalt referencecenter for jord (EEA). GEUS udfører i medfør af sin rolle som na-
tionalt referencecenter for jord løbende opgaver for Det Europæiske Miljøagentur.
·
Udarbejdelse af retningslinier for varetagelse af naturskov for Skov- og Naturstyrel-
sen er forsat og afsluttes i 2007.
·
Landskabshistorie. Et projekt om oldtidsagre i Nordsjælland og et projekt finansieret
af Carlsberg fondet om rekonstruktion af fortidige landskaber baseret på pollendata er
fortsat.
30
background image
INTERNATIONALE RÅDGIVNINGSOPGAVER
Internationale opgaver omfatter primært bistandsopgaver i lande udenfor det danske rigs-
fællesskab og EU. Når der optræder et projekt i Letland skyldes det at projektet blev igang-
sat før Letland blev en del af EU.
Aktiviteter knyttet til programområdet for vandressourcer
·
Vietnam . I Vietnam er mere end 10 millioner mennesker potentielt udsat for arsen-
forgiftning, når de drikker grundvand. GEUS leder ENRECA projektet VietAs, som er
finansieret af Danidas Råd for Udviklingsforskning. Formålet er at opbygge forsk-
ningskapacitet hos tre vietnamesiske forskningsinstitutioner samt at skaffe ny viden
om de mekanismer, som forårsager at sedimenter i store deltaer ofte frigiver arsen til
grundvandet, hvorved drikkevandforsyningen bliver forurenet med arsen. Der er etab-
leret en feltlokalitet og gennemført træning af 11 vietnamesiske studenter.
·
Mekong River Commission (MRC). GEUS har deltaget i en Danida ledet internatio-
nal appraisal mission til vurdering af et projektforslag fra MRC om videreudvikling af
MRC's Basin Development Plan om udvikling af en planlægningsproces og et sæt
værktøjer så Thailand, Laos, Cambodia og Vietnam kan få et fælles grundlag for at
prioritere mellem de udviklingsprojekter, der er i støbeskeen i Mekong flodbassinet.
·
Letland . Projektet om Agricultural Influence on Groundwater in Latvia er afsluttet.
Der er udført en lang række analyser i det øvre grundvand, inklusiv kilder, hvilket har
bidraget til udbedringer af det lettiske nationale grundvandsovervågningsprogram, til
udpegning af truede grundvandsforekomster samt til opstilling af tærskelværdier for
grundvand og således støttet i forbindelse med implementering af Vandrammedirekti-
vet og det netop vedtagne Grundvandsdirektiv .
·
Ghana. Enreca
projektets formål er kapacitetsopbygning på Ghana University i fag-
området hydrogeologi & hydrologi. Projektets første og anden fase forløb i 1997 ­
2001 og 2001 ­ 2004, varetaget af Geologisk Institut og Geografisk Institut ved KU.
I den tredje og sidste fase, som forløber i 2004 ­ 2008 medvirker tillige GEUS. I 2006
har GEUS' input til projektet bestået i vejledning af tre ph.d. studerende ved Ghana
University og en af de ghanesiske ph.d. studerende har været på 1 måneds træning i
borehulslogging ved GEUS. Projektet koordineres af Geologisk Institut på KU.
·
Vietnam. Danida projekt. Teknisk rådgivning til MoNRE (Ministry of Natural Re-
sources and Environment) i forbindelse med implementering ny lov om forvaltning af
vandressourcer i Vietnam. Fokus på grundvandsforvaltning, herunder indvindingstil-
ladelser, overvågning, grundvandsbeskyttelse, kortlægning, dataindsamling og kvali-
tetssikring. Projektet er en del af Danidas støtte til kapacitetsopbygning af vandsekto-
ren i Vietnam.
31
background image
·
Andre aktiviteter . GEUS har varetaget dele af sekretariatsopgaven for det Danida-
støttede DWF­netværk, Danish Water Forum Research og for Forskerskolen for
Vandressourcer.
·
ASEM Waternet er et EU FP6 projekt med i alt 18 partnere fra Asien og EU. Udover
at være et forum for dialog, erfaringsudveksling og samarbejde mellem EU og Asien
er formålet at formidle og tilpasse forskningsresultater fra igangværende eller tidligere
EU forskningsprojekter til asiatiske forhold, samt at udvikle og gennemføre nye fælles
forsknings- og udviklingsprojekter.
Aktiviteter knyttet til programområdet for energiråstoffer
·
Vietnam . Det Danida støttede Enreca projekt blev videreført med en ny 3-årig fase
(2005-2007) i umiddelbar forlængelse af fase 1. Fase 2 har fokus på evaluering af
olie/gas potentialet i den vietnamesiske del af Malay­Tho Chu bassinet ud for det syd-
lige Vietnam og kapacitetsopbygning inden for forskning. Som en del væsentlig del af
projektet er der udført en 500 m dyb kerneboring af et lokalt borefirma. Efterfølgende
var udstyr og GEUS personale involveret i optagelse af borehulslogs fra boringen. En
række foreløbige resultater af de seismiske analyser, feltarbejde og tolkning af borin-
gerne er blevet præsenteret ved IAS og AAPG konferencer i 2006. 7 ph.d. og 2 m.sc.
studerende fra Vietnam været på træningsophold på Geocentret. En dansk ph.d. stude-
rende er tilknyttet projektet, finansieret af KU, og en dansk master studerende har fær-
diggjort sit speciale. Resultater fra projektet er indgået i CCOP kurser.
·
CCOP-lande . Implementering af det regionale projekt "Institutional capacity building
in CCOP countries (ICB-CCOP1)" er udført for andet år med finansiel støtte fra Dani-
da til CCOP organisationen, som har sit hovedkontor i Bangkok. Projektets hovedfor-
mål er at stimulere det geovidenskabelige samarbejde og udbredelse af viden på tværs
af geografiske og politiske grænser i CCOP regionen med fokus på to case study om-
råder (Song Hong bassinet mellem Kina og Vietnam; og Sandakan bassinet i Sulu Sea
mellem Malaysia og Phillipinerne). En række workshops, kurser og feltture er afholdt
i Malaysia, Vietnam, Kina og Thailand, hvor GEUS eksperter har været stærkt invol-
veret som ressource personer og facilitatorer i bassinmodellering, organisk geokemi og
petrologi samt CO
2
problematikken og dets potentielle lagring i undergrunden.
·
Uganda . UNDP finansieret projekt. I 2006 er der foretaget biomarker-undersøgelser
af fem olieprøver fra de nyborede Mputa-1 og Waraga-1 brønde, Albetine Graben,
Uganda samt af yderligere fem olieprøver fra M-3, MS-1, MN-1, M-1 og MS-3 brøn-
dene i det sydlige Sudan. Derudover er der analyseret tolv kildebjergartsprøver fra
Uganda samt seks kildebjergartsprøver fra syd-Sudan. Resultaterne rapporteres til de
Ugandiske og Sudanesiske myndigheder i foråret 2007.
·
Sudan . UNDP finansieret projekt med det formål dels at træne petrokemikere fra Cen-
tral Petroleum Laboratory (CPL) i Ministry of Energy and Mining i Sudan og dels at
facilitere et samarbejde mellem CPL og PEPD i Uganda med videnudveksling om
geologiske forhold og olie potentialet i Western Rift Zone i Østafrika.
32
background image
Aktiviteter knyttet til programområdet for mineralske råstoffer
·
Ghana . I 2006 har GEUS rådgivet Ghanas Geologiske Undersøgelse (Geological Sur-
vey Department) som en del af det EU finansierede Mining Sector Support Program-
me: Technical Assistance to the Geological Survey Department, Ghana. Projektet fort-
sætter i 2007 og 2008.
·
Ghana . I 2006 har GEUS udført kvalitetskontrol af flybårne geofysiske data i et EU
finansieret projekt under Mining Sector Support Programme. Projektet fortsætter i
2007 til primo 2008.
·
Tanzania . GEUS fungerer som konsulent for Ministry of Energy and Minerals i Tan-
zania i forbindelse med dette ministeriums opbygning af et nyt computerbaseret li-
censsystem for efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og de organisatori-
ske og funktionsmæssige tiltag, der vil være nødvendige i denne sammenhæng. Pro-
jektet vil løbe til slutningen af 2006.
·
Tanzania . GEUS indgår i et Geocenterfinansieret socio­økonimisk / teknisk projekt
med udvikling af et hensigtsmæssigt udstyr til prospektering og indvinding af guld
blandt small-scale miners, sammen med Geografisk Institut, KU.
Aktiviteter knyttet til programområdet for natur og miljø
·
Bahrain. Marine undersøgelser i Bahrain. Der er udført seismiske undersøgelser og
boringer. Opgaverne er afsluttet med rapportering.
·
Kenya . Projekt finansieret af UNDP. Projektet har til formål at udarbejde et "Envi-
ronmental Sensitivity Atlas for the Coastal Area of Kenya". Der udarbejdes kortblade i
1:50.000 som viser kysten følsomhed overfor en marin forurening som f.eks. et olie-
udslip. Kortene og den tilhørende interaktive database installeres på Kenya Marine
Fishery Research Institute (KMFRI) og indgå i det nationale beredskab til bekæmpelse
af olie udslip (National Oil Spill Contingency Plan)
·
Kenya . Projekt finansieret af UNDP. "Tsunami Damage Projection for the Coastal
Area of Kenya". Projektet har til formål at foretage en risiko analyse af den potentielle
affekt af en ny tsunami. Projektet koordineres med de Kenyanske bestræbelser på at
etablere et Tsunami Early Warning System. Slutproduktet vil være en række kortblade
med angivelse af effekten af en ny tsunami på de kystnære områder samt en socio-
økonomisk analyse.
33
background image
34
background image
ORGANISATIONS- OG PERSONALEUDVIKLING
Formålet med dette område er at GEUS forbliver en attraktiv, udviklende arbejdsplads som
danner rammen om et højt fagligt niveau, stor kreativitet og engagement og et godt samar-
bejdsmiljø, at GEUS er en moderne, projektorienteret, professionelt ledet og drevet forsk-
ningsinstitution, samt at GEUS til stadighed udvikler organisation, ledelse og medarbejde-
re på en måde, som bedst muligt fremmer og understøtter GEUS' faglige mål, strategier og
visioner, og som bedst muligt opfylder samfundets behov.
Organisationsudvikling
Strategisk indsatsområde I.1 ­ Videreudvikling af organisationsformen
Formål: Indsatsområdet skal sikre, at GEUS' organisering understøtter opgaveløsningen
med hensyn til effektivitet og kvalitet samt sikrer udnyttelse af eksisterende kompetencer
og udvikling af nye.
Institutionsmål 10 : Etablering af GEUS Vest i Århus som følge af kommunalreformen.
Aktiviteter og Resultater
·
GEUS' nye afdeling i Århus, med navnet Afdeling for Grundvandskortlægning, er
blevet etableret planmæssigt pr. 1.1.2007.
·
Der har været gennemført opfølgning på en række planlagte markedsføringsaktiviteter
inden for og på tværs af programområderne. Generelt er målsætningerne nået.
·
Der er udviklet en ny projektmodel for håndtering af projekter i GEUS og udarbejdet
en ny projekthåndbog, der uddyber projektmodellen og beskriver projektfaser, roller
og primære projektstyringsværktøjer. Der er endvidere udviklet en første prototype på
et brugervenligt værktøj for projektledere og afdelingsledere til håndtering af ressour-
ce- og økonomistyring i projekter.
·
Det er besluttet at fravælge Cap Nordic og indføre et andet elektronisk bilagsflow-
system, Invoice Workflow, og det var under implementering ved udgangen af 2006.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde I.1 betragtes som delvist opfyldt, idet indførelsen af et
andet elektronisk bilagsflow-system, Invoice Workflow, medførte at opgaven blev forsin-
ket og systemet var endnu under implementering ved udgangen af 2006. Institutionsmål 10
betragtes som opfyldt.
35
background image
Personaleudvikling og ­ rekruttering
Strategisk indsatsområde I.2 ­ Forskningsevalueringer
Formål: Indsatsområdet skal evaluere og dokumentere kvaliteten af GEUS' videnskabeli-
ge arbejde ved gennemførelse af internationale evalueringer af to af GEUS' programområ-
der.
Aktiviteter og Resultater
·
Evaluering af programområde 5, Natur og Miljø er afsluttet med rapportering i marts
2006. På baggrund af panelets konklusioner og drøftelser blandt programområdets
medarbejdere er der lagt en plan for hvilke tiltag GEUS vil iværksætte. Denne plan
følges.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde I.2 betragtes som opfyldt.
Strategisk indsatsområde I.3 ­ Kompetenceudvikling
Formål: Indsatsområdet skal bidrage til GEUS' fortsatte arbejde med kompetenceudvik-
ling, herunder arbejde med nøglekompetencer, strategisk fokusering og understøttende
systemværktøjer, for at sikre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og de
fremtidige behov.
Aktiviteter og Resultater
·
Et stort strategisk kompetenceudviklingsprojekt som har løbet over 2 år i samarbejde
med Danmarks Jordbrugsforskning er blevet afsluttet. Der er i 2006 gennemført et
yderligere antal kursus- og udviklingsforløb inden for formidling og innovation. Der
er afholdt en afsluttende formidlings- og evalueringskonference for alle interesserede,
og der er udarbejdet en afsluttende rapport.
·
Der er udviklet et nyt koncept for GEUS' projektlederuddannelse og gennemført 1
pilotprojektlederkursus.
·
Nyt koncept for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler er udviklet og iværksat.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde I.3 betragtes som opfyldt.
36
background image
Strategisk indsatsområde I.4 ­ Personaleplanlægning og rekruttering
Formål: Indsatsen skal bidrage til at sikre,
·
at GEUS rekrutterer og fastholder de bedst kvalificerede og mest kompetente medar-
bejdere set i forhold til de opgaver, GEUS skal løse, og de kompetencer, GEUS har
brug for,
·
at udviklingen i sammensætningen af GEUS' medarbejdere og den nødvendige forny-
else af medarbejdere sker på et målrettet og strategisk prioriteret grundlag,
·
at rekrutteringen sker på en effektiv og administrativt fleksibel måde.
Aktiviteter og Resultater
·
Rekrutteringsstrategi er endeligt vedtaget og der er iværksat en række initiativer til
implementering heraf, herunder synliggørelsesprojekt i samarbejde med Københavns
Universitet og Århus Universitet med henblik på øget rekruttering af studerende til de
to universiteter.
·
Nye værktøjer til en professionel og effektiv rekrutteringsproces er implementeret,
herunder brug af skemaer, tidsplaner og personvurderingsmetoder (inkl. personanaly-
ser).
·
Der er udarbejdet en vejledning til udenlandske ansøgere.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde I.4 betragtes som opfyldt.
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Det Elektroniske Sags- og DokumentHåndteringssystem (ESDH) Captia er implemen-
teret.
·
Receptionen i Geocentret er udbygget til en egentlig fælles reception for Geocentrets
parter.
·
Tilbuddene i EpiCentret (GEUS' motions- og massagecenter) er løbende blevet evalu-
eret og udviklet/udbygget i et samarbejde mellem leverandøren og en brugergruppe.
·
GEUS' sikkerhedsorganisation er blevet omstruktureret, og arbejdsmiljøuddannelse
for nyvalgte og nyudpegede til sikkerhedsorganisationen er blevet gennemført.
·
Bistanden til udarbejdelse af EU-ansøgninger er blevet styrket.
·
Der er blevet udarbejdet omkostningsbaseret bevilling for 2007 og regnskabsinstruk-
sen er revideret i forbindelse hermed.
·
Revidering af arbejdsgange mellem løn og bogholderi er kun påbegyndt.
·
Der er gennemført en stressundersøgelse i forbindelse med den årlige medarbejdertil-
fredshedsundersøgelse, som indgår i en særlig indsats vedr. stress i 2007.
37
background image
38
background image
ÅRETS RESULTATER I TAL
Strategiske indsatsområder
Ud af 14 faglige strategiske indsatsområder er 12 opfyldt i 2006, og to (1.1 og 3.3) er del-
vis opfyldt (tabel 1). Af de 4 tværgående strategiske indsatsområder er de 3 opfyldt i 2006,
mens de strategiske indsatsområder I.1 og er delvist opfyldt.
Tabel 1 ­ Målopfyldelse ­ oversigt for Strategiske Indsatsområder
Nr. Strategisk Indsatsområde
Status
1.1 GEUS' data og kort på Internettet
Delvist opfyldt
1.2 Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret
Opfyldt
2.1 Geologisk og hydrologisk modellering i vandressourceforvaltning Opfyldt
2.2 Hydrologiske modeller af dybtliggende grundvandsmagasiner
baseret på integrerede metoder
Opfyldt
2.3 Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og omsætning
i grundvandet
Opfyldt
3.1 Kulbrinteressourcerne i Nordsøen
Opfyldt
3.2 Kulbrinteressourcerne i Vestgrønland
Opfyldt
3.3 Regional geologi vedr. sokkelundersøgelserne
Delvist opfyldt
4.1 Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland
Opfyldt
4.2 Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland
Opfyldt
4.3 Anvendt
mineralogi
Opfyldt
5.1 Maringeologi i areal- og ressourceforvaltning
Opfyldt
5.2 Klimaforandringer ­ overvågning og effekter
Opfyldt
5.3 Kvartærgeologisk
kortlægning
Opfyldt
I.1 Videreudvikling af organisationsformen
Delvist opfyldt
I.2 Forskningsevalueringer
Opfyldt
I.3 Kompetenceudvikling
Opfyldt
I.4 Personaleplanlægning og rekruttering
Opfyldt
39
background image
Institutionsmål
GEUS' direktion havde opstillet 10 institutionsmål for aktiviteterne i 2006 (tabel 2). Alle
institutionsmål er opfyldt.
Tabel 2 ­ Målopfyldelse ­ oversigt for Institutionsmål
Nr. Institutionsmål
Indsats-
område
Status
1 Kortlægning, modtagelse og sikring af amtslige data på
grundvandsområdet i forbindelse med kommunalreformen
1.1
Opfyldt
2 Udvikling af et forsknings- og undervisningsområde i geo-
mikrobiologi i samarbejde med KVL
2.3
Opfyldt
3 NOVANA grundvandsmodellering for amterne: Etablering
af geologiske modeller
2.1
Opfyldt
4 Evaluering af olie/gas potentialet i Tyra-Igor området,
Nordsøen ­ Reevaluering af kalkpakken
3.1
Opfyldt
5 Kontinentalsokkelundersøgelser i Det Arktiske Ocean
3.3
Opfyldt
6 Videreførelse af den geologiske kortlægning af Kapisillit
kortbladet 1:100 000, Vestgrønland
4.1
Opfyldt
7 Afsluttende vurdering af diamant ­ potentialet i Maniit-
soq/Kangerlussuaq regionen, Vestgrønland
4.2
Opfyldt
8 Kvartærgeologisk kortlægning og udgivelse af et geologisk
kort 1:50 000, Møn
5.3
Opfyldt
9 Koncept for kortlægning af marine habitater
5.1
Opfyldt
10 Etablering af Afdeling for Grundvandskortlægning i Århus
som følge af kommunalreformen
I.1
Opfyldt
40
background image
Resultatindikatorer
Målopfyldelsesgraden for GEUS' 12 kvantitative resultatindikatorer er vist i tabel 3. Det fremgår at
9 indikatorer ud af 12 er opfyldt.
Antallet af 'artikler i internationale tidsskrifter/publikationer med peer review' er, i lighed med
2005, betydelig højere end måltallet antagelig fordi der i dag i højere grad fokuseres på 'artikler i
internationale tidsskrifter/publikationer med peer review'. Også videnskabelige artikler i egne seri-
er er betydelig højere end måltallet. De sidste år er antallet af 'videnskabelige publikationer i øv-
rigt' og 'offentligt tilgængelige GEUS rapporter' lidt under det forventede, antagelig på grund af
ovennævnte fokusering på artikler med peer review. Samlet er antallet af faglige publikationer op-
fyldt, idet "underskuddet" på offentlige rapporter og 'videnskabelige publikationer i øvrigt' i høj
grad modsvares af "overskuddet" på artikler i videnskabelige tidsskrifter og egne serier.
Antallet af GEUS-notater er væsentligt under det forventede, blandt andet fordi myndighedsopga-
verne har været koncentreret om implementeringen af kommunalreformen. Til gengæld er den po-
pulærvidenskabelige formidling betydelig over måltallet og et 'overskud' af fortrolige rapporter.
Antallet af ph.d. studerende med GEUS-vejleder er betydelig over måltallet. GEUS er medvejleder
for mange ph.d. studerende, der ikke har arbejdsplads på GEUS.
GEUS havde i 2006 3 forskningsprofessorer og 4 adjungerede professorer
Tabel 3 ­ Målopfyldelse ­ oversigt for Kvantitative Resultatindikatorer
Kvantitative Resultatindikatorer
2001
2002
2003
2004
2005
2006 Måltal
2006
Afvigelse
fra måltal
Langsigtet
videnopbygning
Antal artikler i internationale videnskabelige tidsskrif-
ter/publikationer (med peer review)
(1)
124 101 79 87 107 101 76
25
Antal videnskabelige artikler/udgivelser i egne serier
(1)
37 21 30 41 36 48 23
25
Antal videnskabelige publikationer i øvrigt
(1)
28 27 32 8 8 12 14 -2
Antal konferencebidrag med abstract
172
150
139 105 34
Løbende faglig opgaveløsning, rådgivning og formidling
Antal offentligt tilgængelige GEUS rapporter
154
125
108
95
75
85 86 -1
Antal fortrolige GEUS rapporter
45
37
38
45
46
35 30 5
Antal notater, udtalelser, redegørelser m.v. (GEUS-notater)
77
73
86
68
74
41 56
-15
Generel og populærvidenskabelig
formidling
83 82 81 112 94 131 57
74
Besøg på GEUS hjemmeside (1000/år)
(2)
224 282 450 610
1.097
1.801 400
Positiv
(2)
Forskeruddannelse
Forsknings-, samarbejds- og adjungerede professorer
-
-
-
5
6
7 5
2
Ph.d.-grader med GEUS-vejleder og ansat på GEUS
7
7
7
5
5
5 5
0
Ph.d.-studerende med GEUS-vejleder
28
27
32
23
45
37 13
14
(1): Produktionen af videnskabelige afhandlinger fluktuerer en del, da produkterne generelt er lang tid undervejs inden publicering;
der kan være flere års forskydning mellem aktivitet og produkt.
(2): Web-statistikken bliver fra slutningen af 2004 opgjort på en ny måde, der gør det vanskeligere at sammenligne de oprindelige
mål med det faktiske antal besøg. Derfor er antallet af besøg på GEUS' hjemmeside omregnet efter den nye metode for alle årene. Til
gengæld er det ikke muligt at opgøre afvigelsen fra måltallet konkret, men det kan konstateres, at antallet af besøg på GEUS´ hjem-
meside er steget kraftigt.
41
Faglige resultater 2006