Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Faglige resultater > Faglige resultater 2005

FAGLIGE RESULTATER

 
Der gælder særlige regler for indhold og omfang af Årsrapporter (Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport af 14. december 2004), og det er derfor ikke muligt at medtage en afrapportering af GEUS' faglige aktiviteter i Årsrapporten. Det er imidlertid GEUS' opfattelse, at der er behov for en kortfattet gennemgang og vurdering af årets faglige resultater. Derfor udarbejdes denne gennemgang af institutionens faglige aktiviteter for 2005, som et selvstændigt supplement til den økonomiske gennemgang af institutionen præsenteret i Årsrapport 2005. Den faglige gennemgang følger strukturen i Arbejdsprogram 2005 og giver en oversigt over GEUS' faglige aktiviteter på de enkelte programområder med særlig vægt på en vur-dering af de opnåede resultater.
Dato: Marts, 2006, ISBN: 87-7871-177-0
Rapporten har været forelagt GEUS' bestyrelse den 16. marts 2006


background image
Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Miljøministeriet
Faglige resultater 2005
Redaktion: Jens Stockmarr
Særudgivelse
Tryk: GEUS
Oplag: 150
Marts 2006
ISBN: 87-7871-177-0
ISSN: 1901-4074
Rapporten har været forelagt GEUS' bestyrelse den 16. marts 2006
© Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Øster Voldgade 10, 1350 København K.
Telefon: 3814 2000
Telefax: 3814 2050
E-post:
geus@geus.dk
www.geus.dk
background image
INDHOLD
background image
INDLEDNING
Der gælder særlige regler for indhold og omfang af Årsrapporter (Økonomistyrelsens vej-
ledning om udarbejdelse af årsrapport af 14. december 2004), og det er derfor ikke muligt
at medtage en afrapportering af GEUS' faglige aktiviteter i Årsrapporten. Det er imidlertid
GEUS' opfattelse, at der er behov for en kortfattet gennemgang og vurdering af årets fagli-
ge resultater. Derfor udarbejdes denne gennemgang af institutionens faglige aktiviteter for
2005, som et selvstændigt supplement til den økonomiske gennemgang af institutionen
præsenteret i Årsrapport 2005
Den faglige gennemgang følger strukturen i Arbejdsprogram 2005 og giver en oversigt
over GEUS' faglige aktiviteter på de enkelte programområder med særlig vægt på en vur-
dering af de opnåede resultater.
5
background image
PROGRAMOMRÅDE 1 ­ DATABANKER OG FORMIDLING
Målsætningen for programområdet er (1) at organisere GEUS' datasamlinger, således at de
kan udnyttes af potentielle interessenter; (2) at formilde geofaglig viden til forskningsver-
denen, myndigheder, erhvervsliv og offentlighed, samt (3) at bidrage til en generel forstå-
else af de geologiske forholds betydning for samfundsudviklingen. Derfor er programom-
rådet opdelt i følgende 3 delprogramområder: "Databanker på miljø-, natur-, energi- og
råstofområdet", "Formidling", samt "Informationsteknologi".
Databanker og formidling
Indsatsområde 1.1 ­ GEUS' data og kort på Internettet

Formål : At gøre de væsentligste af GEUS' data, der har almen interesse, tilgængelige for
offentligheden via Internettet for at opnå en bedre samfundsmæssig udnyttelse af de geolo-
giske data, samt for at opfylde kravene om åbenhed, formuleret i blandt andet Århuskon-
ventionen og i regeringens intentioner vedrørende digital forvaltning

Institutionsmål 1: Strukturering af miljødata med henblik på kommunalreformen 2007.
Institutionsmål 7: Udarbejdelse af 7 geologiske kort (1: 500 000) fra Grønland på web i
vektoriseret form.
Koncernmål 1: Digital forvaltning.
Koncernmål 6: Implementering af kommunalreformen - forvaltningsgrundlag, datahåndte-
ring og sammenhængende landkortlægning
Resultater
·
GEUS' web-sider, hvor boringsdata fra Jupiter-databasen vises, er blevet videreudvik-
let, så man nu også kan se grundvandskemiske prøver og analyseresultater. Data kan
både ses i tabelform og grafisk.
·
Modeldatabase. Fase 1 af udviklingen af en ny national database for geologiske mo-
deller indenfor det hydrogeologiske område er gennemført i samarbejde med amterne.
·
Gerda databasen for landgeofysiske data er bl.a. blevet videreudviklet til at kunne ud-
trække data i forskellige geografiske referencesystemer, samt til at lagre HEM-data
(helikopterbåren dataindsamling). Derudover er der arbejdet med integration af data-
typerne borehulslogs, seismik og SkyTEM.
·
Jupiter databasen er blevet udvidet, så den kan indgå i Amternes Miljøportal. Databa-
sen kan modtage en række nye datatyper (bl.a. vandindvindingstilladelser) på XML-
format fra amterne, og data kan automatisk videresendes til Miljøportalen.
7
background image
·
Både af hensyn til Amternes Miljøportal og den fremtidige situation på miljødataom-
rådet efter kommunalreformen, er der arbejdet intensivt med harmonisering af grund-
vandsdata imellem GEUS og amterne.
·
Derudover er hovedtrækkene i en IT-infrastruktur, der understøtter den fremtidige
opgavevaretagelse i Statens Miljøcentre, Regionerne og Kommunerne, blevet fastlagt i
samarbejde med projekt "Kommunalreform og digital forvaltning".
Konklusion
Målene for Indsatsområde 1.1 betragtes som opfyldt.
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Jupiter databasen er blevet udvidet bl.a. til at kunne registrere historik på boringsfix-
punkter og koordinater.
·
Samba databasen for olie/gas-relaterede data er blevet videreudviklet bl.a. til at kunne
lagre digitale dokumenter, scannede fotos og logs, samt til registrering og søgning på
lithostratigrafiske klassifikationer.
·
GEUS er generelt gået over til det nye danske koordinatsystem System2000, hvilket
har betydet omlægning af en del programmel.
·
Til støtte for Kontinentalsokkelprojektet er der blevet videreudviklet på database og
brugerprogrammer.

Indsatsområde 1.2 ­ Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret

Formål : At øge kendskabet til og interessen for geovidenskaberne og deres betydning for
samfundsudviklingen, samt at forbedre offentlighedens viden om GEUS' og Geocentrets
virke.

Resultater
·
Geocenter-blad. Der er udsendt fire numre af det nye populærvidenskabelige blad
"Geoviden" i trykt og elektronisk form.
·
Geocenter Københavns feltaktiviteter. Der er udgivet et hæfte, der beskriver Geocen-
ter Københavns feltaktiviteter i Grønland 2005.
·
Kursustilbud til gymnasielærere. Der er åbnet et nyt afsnit på Geocentrets hjemmeside
med kurser til efteruddannelse af gymnasielærere.
·
GEUS har i årets løb modtaget erhvervspraktikanter i samarbejde med partnerne i
Geocentret.

Konklusion
Målene for indsatsområde 1.2 betragtes som opfyldt
8
background image
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Institutionsrapporter. Der er publiceret syv institutionsrapporter, omfattende bl.a.:
GEUS´ virksomhed 2004 - Faglige resultater, Årsrapport 2004, Årsberetning 2004
(engelsk og dansk version), Arbejdsprogram 2005 og Publikationskatalog 2004.
·
Nyhedsbreve. Der er udgivet 2 numre af nyhedsbrevet Vand & Data og to numre af
nyhedsbrevet MINEX.
·
Bulletinserie: GEUS´ videnskabelige serie: Geological Survey of Denmark and
Greenland Bulletin er udkommet i to numre, her i blandt oversigtspublikationen: Re-
view of Survey Activities 2004.
·
Bogudgivelser. Udgivelse af den populærvidenskabelige bog: Grønlands geologiske
udvikling ­ fra urtid til nutid.
·
Hjemmesiden www.geus.dk er dagligt opdateret med oplysninger om aktiviteter, pub-
likationer, data og serviceydelser er formidlet via GEUS´ hjemmeside og via ministe-
riets elektroniske ugebrev og internationale nyhedsbrev.
·
MiljøDanmark. GEUS har i årets løb formidlet en del af sine forskningsaktiviteter
igennem Miljøministeriets nye fælles blad: MiljøDanmark.
·
Aktiviteter for offentligheden. GEUS har i årets løb formidlet geologisk stof via gen-
nem Geocentrets storskærm på Geologisk Museum og har bidraget til arrangementer-
ne: Forskningens Døgn, Kulturnatten og udstillingen Frimærker i Forum.
·
Skolebesøg. Skoler og universitetsstuderende har i årets løb besøgt GEUS for at høre
om institutionens forskningsaktiviteter.
Informationsteknologi
Der er ikke formuleret et strategisk indsatsområde for delprogramområdet.
Aktiviteter og resultater
·
Servere. Et par gamle Windows-servere er skiftet ud med nye, og et brugt bladeserver-
system er anskaffet med henblik på anvendelse som bl.a. serverfarm for Citrix. Opda-
tering af Windows-servere til Windows Server 2003 er påbegyndt, og Microsoft Ac-
tive Directory er implementeret til administration af brugere og rettigheder.
·
Arbejdspladsudstyr. Udskiftning af de sidste gamle pc'er med nye eller, i de fleste
tilfælde, nyere, brugte maskiner gennemføres nu systematisk. Opdatering af samtlige
pc'er til Windows XP, som er en forudsætning for installation og anvendelse af den
nye version af kontorpakke og postsystem, er igangsat. Udskiftning af skærmene med
fladskærme foregår nu løbende.
·
Kontorpakke og postsystem. Opdatering af kontorpakke og postsystem sker sidelø-
bende med udskiftning/opdatering af pc'erne.
9
background image
·
Flere standardprogrammer. Takket være fordelagtige licens-aftaler er det blevet muligt
at stille Adobe-suiten og Endnote og Reference Manager til rådighed for alle medar-
bejdere som en central service, som en del af standard-programpakken.
·
Laboratorie-pc'er på lokalnettet. Stort set alle laboratorie-pc'erne er blevet koblet til
det særlige laboratorie-net med henblik på at gøre behandling og arkivering af måleda-
ta lettere og mere sikker.
·
IT-sikkerhed. Arbejdet med IT-sikkerhed kom til at lide under chefskiftet i CFK-I, der
satte de fælles ministerielle initiativer på området i stå i maj og næsten året ud. Der er
vedtaget en IT-sikkerhedspolitik for GEUS, og der er udpeget en IT-
sikkerhedskoordinator og etableret et IT-sikkerhedsudvalg, jævnfør anbefalinger fra
Rigsrevisionen henholdsvis IT- og Telestyrelsen. Der er valgt ekstern konsulent til at
bistå ved gennemførelsen af en risikoanalyse for samtlige GEUS' IT-systemer. Der er
anskaffet maskiner og programmel til hjælp ved overvågning af systemlogs, og der er
anskaffet krypteringsprogrammel til GEUS' bærbare pc'ere.
·
Nedprioriterede opgaver. Overførsel af driften af GEUS' journalsystem til CFK blev
aftalt udskudt til GEUS' ibrugtagning af ministeriets ESDH-system, som så til gen-
gæld er aftalt fremskyndet i 2006. Et ellers færdigudviklet, lavteknologisk system til
arkivering af digitale data blev skrottet umiddelbart inden ibrugtagning da det viste sig
for ustabilt.
10
background image
PROGRAMOMRÅDE 2 ­ VANDRESSOURCER
Målsætningen for programområdet er at tilvejebringe det nødvendige videngrundlag for en
bæredygtig vandressourceforvaltning, samt at opfylde de forpligtelser som GEUS har i
medfør af lovgivningen og som fagdatacenter. Indsatsen rettes mod vandets kredsløb,
vandressourcernes størrelse og kvalitet, grundvandsbeskyttelse og transport samt omsæt-
ning af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet med hovedvægt på grundvandet. Indsatsen er
fordelt på to delprogramområder: "Grundvandsressourcer og hydrologi" og "Grundvands-
forurening og -beskyttelse".
Grundvandsressourcer og hydrologi
Indsatsområde 2.1 - Geologisk og hydrologisk modellering i vandressourceforvalt-
ning

Formål: At tilvejebringe det forskningsmæssige fundament vedrørende integration af geo-
logisk viden og hydrologisk modellering som grundlag for rådgivning af centrale og de-
centrale myndigheder og vandforsyninger.

Institutionsmål 2: Implementering af Vandrammedirektivet og Grundvandsdirektivet.
Koncernmål 2: Fortsat implementering af Vandrammedirektivet.

Resultater
·
Opstilling af geologiske-hydrogeologiske modeller på Vandområdeskala samt vurde-
ring af modellernes anvendelighed. I 2005 er der indgået aftale med alle amter om at
opstille en ajourført udgave af DK-modellen. Arbejdet vil strække sig over 5 år. I ar-
bejdet inddrages resultaterne af amternes gebyrfinansierede grundvandskortlægning.
Opstilling af en geologisk-hydrogeologisk model for Bornholm er afsluttet. Der er ud-
viklet kvalitetssikringsmetoder og -værktøjer i forskellige projektsammenhænge ved-
rørende modellers anvendelighed. GEUS har også bidraget til arbejdet med at kvali-
tetssikre modeller på vandområdeskala opstillet i amtsligt regi. Endvidere er der udgi-
vet en manual i grundvandsmodellering for amterne.
·
Implementering af Vandrammedirektivet og NOVANA: GEUS har deltaget i arbejds-
gruppen vedrørende udarbejdelse af Bekendtgørelse om overvågning af vandforekom-
ster sammen med Miljøministeriets øvrige styrelser. I forbindelse med den danske im-
plementering af vandrammedirektivet er der udarbejdet bidrag til revision af det natio-
nale overvågningsprogram for Miljø og Natur på grundvandsområdet. Den nationale
rapportering om resultaterne er gennemført. I forbindelse med NOVANA projekt om
baggrundstab af nitrat og fosfor til overfladevandet, er der udarbejdet et kort over op-
løst fosfor i reduceret grundvand.
11
background image
·
Rådgivning i forhold til det kommende grundvandsdirektiv. GEUS har bidraget med
input om danske forhold til Advisory Forum knyttet til DG Environment og deltagelse
í forskningsprojektet BRIDGE, der omhandler udvikling og afprøvning af metoder til
opstilling af baseline og tærskelværdier for europæiske grundvandsforekomster.
·
Igangværende EU-forskningsprojekter. GEUS har koordineret forskningsprojektet
HarmoniRIB vedrørende udvikling af metodikker til usikkerhedsanalyser. GEUS har
deltaget i forskningsprojektet HarmoniQua vedrørende udvikling af kvalitetssikrings-
værktøjer til modelleringsprocesser, og har desuden deltaget i styregruppen for forsk-
ningsprojektet HarmoniCA vedrørende koordination af modelleringsværktøjer til støt-
te for vandrammedirektivets implementering. Herudover har GEUS ledet et delprojekt
om fælles brug af modeller og overvågning. Der er udarbejdet en række rapporter og
gennemført internationale workshops knyttet til de enkelte projekter.
·
Nye EU-forskningsprojekter. Deltagelse i EU forskningsprojektet Newater vedrørende
udvikling og afprøvning af nye koncepter og metoder for vandressource forvaltning på
vandområde-skala, under komplekse miljømæssige og socio-økonomiske forhold er
startet. Projektet vil bidrage med fagligt grundlag for både Vandrammedirektivet og
EU's Water Initiative.
·
Anden rådgivning. GEUS har bidraget med fagligt input vedrørende denitrifikation
under vandets strømning fra bund af rodzone til grundvand og overfladevand.
Konklusion
Målene for indsatsområde 2.1 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 2 betragtes som op-
fyldt. GEUS bidrag til Koncernmål 2 betragtes som opfyldt.

Indsatsområde 2.2 ­ Hydrologiske modeller af dybtliggende grundvandsmagasiner
baseret på integrerede metoder

Formål: At frembringe ny geologisk viden og hydrologisk forståelse af udviklingen i
grundvandskvaliteten i de dybtliggende grundvandsmagasiner i kalk, neogene sandsedi-
menter samt i begravede dale i prækvartæroverfladen med henblik på at sikre den danske
drikkevandsforsyning.

Resultater
·
Saltvand i kalkmagasiner på Sjælland. Projektet, der undersøger omfanget af saltvand i
kalkmagasinerne på Sjælland, er afsluttet. Projektet er udført i samarbejde med amter
og vandforsyninger samt DTU. Desuden er der udført undersøgelser i en række borin-
ger på Sjælland, omhandlende stratigrafi og de saltvandsproblemer der er knyttet til
Selandien kalken.
12
background image
·
Internationale forskningsprojekter. EU INTERREG projektet BURVAL vedrørende
geologisk kortlægning og hydrologisk modellering af begravede dale er igangsat. Pro-
jektet udføres i samarbejde med en tysk forskningsinstitution og danske og tyske regi-
onale partnere. Desuden er EU-forskningsprogrammet BRIDGE om karakterisering af
naturlige grundvandsforekomster igangsat.
·
Undersøgelse af Miocæne grundvandsforekomster. Som led i undersøgelsen af Mio-
cæne grundvandsforekomster blev der i 2005 igangsat et ph.d. studium med henblik
på at opstille en geologisk-hydrogeologisk model for de Miocæne magasiner i Jylland.
Konklusion
Målene i indsatsområde 2.2 betragtes som opfyldt.
Øvrige aktiviteter
·
Koordinering med den regionale zoneringsindsats, herunder deltagelse i amternes
ERFA grupper med undergrupper, er gennemført.
·
Der er udarbejdet bidrag vedrørende koordineringen af den fremtidige grundvandsind-
sats indenfor Miljøministeriets nye ramme med statslige miljøcentre.
·
Der er udført en række log-opgaver med opmåling af dybe boringer for amter, rådgi-
vende firmaer og vandforsyninger.
Grundvandsforurening og -beskyttelse
Indsatsområde 2.3 ­ Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og omsæt-
ning i grundvandet

Formål : At forbedre forståelsen af transport, mobilisering og omsætning af miljøfremmede
stoffer i det hydrologiske kredsløb, herunder udviklingen af hydrogeologiske/geokemiske
modeller af relevans for myndighedernes zoneringsarbejde og for stoffers skæbne i miljøet.
Institutionsmål 3: Undersøgelse af udvaskning af glyphosat fra produktion af juletræer og
pyntegrønt.

Resultater
·
Zoneringsprojektet for lerjorde. KUPA-lerprojektet skal vurdere om det er muligt at
tilvejebringe det nødvendige datagrundlag til vurdering af lerjorders følsomhed over
for udvaskning af pesticider. Arbejdet er planlagt i samarbejde med Danmarks Jord-
brugsforskning, og en vidensopsamlingsfase er iværksat, bl.a. om muligheden for kort-
lægning af sprækkeudbredelse. Der er indgået aftale med Københavns Energi om et
samarbejde der vil blive igangsat i 2006.
13
background image
·
Zoneringsprojektet for sandjorde. Der er gennemført demonstrationsprojekter i Ribe
Amt, Nordjyllands Amt og Århus Amt. Demonstrationsprojekterne vil blive rapporte-
ret i første kvartal 2006.
·
Varslingssytemet. Monitering på Varlingssystemets fem marker er fortsat i 2005, og
resultaterne er afrapporteret i en faglig rapport omhandlende seneste resultater. I for-
bindelse med revurderingen af Glyphosat har drænvands repræsentativitet som mål for
udvaskning til 1 meters dybde været et centralt spørgsmål. GEUS og DJF har i den an-
ledning udarbejdet en faglig rapport om emnet på baggrund af den eksisterende littera-
tur.
·
Undersøgelser af naturlig dannet chloroform er gennemført i 2005 og som viste sig
overvejende at foregå i nåleskov på sandede jorde videreføres i 2006 som et monite-
ringsprogram der skal belyse årstidsvariationer i chloroforms dannelsen.
Undersøgelsen af glyphosat- og AMPA-fund i Storstrøms Amt blev færdig i 2005 og
et rapport udkast er sendt til styregruppen. Undersøgelsen peger på at særlige geologi
forholdmuliggør transport af glyphosat og AMPA til det allerøverste grundvand.
Der er arbejdet videre med mikrobiologisk nedbrydning af BAM og et ph.d. forløb
indenfor dette område er færdiggjort i 2005
·
Patenter. Patent om ny PCR teknik skal videreføres indenfor det europæiske område.
Patent af BAM­nedbrydende bakterier er videreført og arbejdet har medført spin-off i
form at et nyt forskningsrådsprojekt hvori også Københavns Energi indgår omkring
udvikling af mikrobiologiske filtre til forurenede boringer, samt et projekt finansieret
af Miljøstyrelsen vedrørende in-situ oprensning af BAM på forurenede gårdspladser.
·
I PESTO projektet undersøges glyphosats skæbne ved dyrkning af juletræer efter to
forskellige dyrkningsmetoder, på en tidligere varslingsmark ved Slæggerup. Første
moniteringsår er gennemført og analysearbejdet udført som planlagt.
·
GEUS har deltaget i arbejdsgruppen om nitrat i forbindelse med udarbejdelsen af en
vejledning og bekendtgørelse til kommunerne om administration af husdyrsager. Det
er formålet at udarbejde retningslinier om at estimere nitratreduktionen fra bunden af
rodzonen til recipienten (dvs. grundvand, vandløb, søer og kystnære marine områder).
Konklusion
Målene for indsatsområde 2.3 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 3 betragtes som op-
fyldt.
Øvrige aktiviteter
·
Rådgivning af Miljøstyrelsen vedr. pesticider. GEUS har ydet rådgivning af Miljøsty-
relsen i spørgsmål vedrørende transport og omsætning af pesticider, samt bidraget med
høringssvar på EU's Jordrammedirektivforslag.
14
background image
·
Resultater vedrørende effekten af diffus PAH-forurening i form af vejstøv er publice-
ret og anvendt i forbindelse med udformningen af nye jordforureningskriterier Der er
opnået en omfattende beskrivelse af effekten på de mikrobielle samfund, potentialet
for PAH-nedbrydning, tilstedeværelsen af specifikke nedbrydergener og PAH-
nedbrydende celler, ændringer i PAH-koncentrationer og kvantificering af genotoxici-
tet. Resultaterne er rapporteret til Miljøstyrelsen samt publicerede internationalt.
·
Der er i samarbejde med rådgivende firmaer og Institut for Miljø og Ressourcer på
DTU gennemført undersøgelser over udbredelse og overlevelse af det anaerobe deklo-
rerende bakteriesamfund i en forureningssag i Fyns Amt. Der er anvendt REALTIME
PCR teknik til kvantificering af såvel de naturlige bakterie populationer som de tilsat-
te.
·
Projektet "Development of a Molecular Toolbox for Monitoring Pesticide-Degrading
Bacteria in Environmental Samples" har i 2005 opnåede markante resultater indenfor
nedbrydning af miljørelevante pesticidkoncentrationer og induktion af nedbrydnings-
veje hos naturlige organismer. Videreførelse af projekt i 2006 vil i samarbejde med
Queens University Belfast, Nordirland.
·
Immunalyseprojektet - et samarbejdsprojekt mellem GEUS, DTU, Mikroelektronik-
centret og det private biotek-firma Exiqon ­ er blevet afsluttet. Indenfor projektet er
det lykkedes, at overføre de immunkemiske analyser for BAM og atrazin til en mikro-
chip, som kan måle begge stoffer med større følsomhed en tidligere (1-10 ng/l). Desu-
den er der blevet udviklet nye antistoffer til specifik analyse af phenoxysyre-
herbicider. Indenfor projektet er der også blevet isoleret bakterielle renkulturer, der
kan nedbryde BAM, det mest hyppigt forekommende pesticidnedbrydningprodukt i
dansk grundvand.
·
Indenfor FUNGI- projekt, der er et samarbejdsprojekt mellem GEUS og KU, er det
blevet vist, at mikrosvampe i landbrugsjord har meget stor betydning for omsætningen
af pesticider og specielt dannelsen af nedbrydningsprodukter. Det er sandsynligt, at
mange af de nedbrydningsprodukter, der finder i grundvandet skyldes svampes aktivi-
tet.
·
Undersøgelse og modellering af ændringer i pesticid-sårbarheden i et lerjordsområde i
Vendsyssel i forbindelse med indvinding af teglværksler fra landbrugsarealer.
·
Der er gennemført et projekt i samarbejde med Danmarks Farmaceutiske Universitet,
Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser der viser at hormoner
(steoride østrogener) stammende fra grisegylle kan udvaskes til drænsystemerne over
effektgrænsen. Undersøgelsen omfatter desuden potentielt patogene bakterier. Resulta-
terne er rapporteret til Miljøstyrelsen i form af et notat, og det planlægges at publicere
resultaterne internationalt medio 2006.
·
Der er for amterne gennemført et stort antal analyser på sedimentprøver til brug for
kortlægningen af nitratreduktionskapaciteten i de øvre jordlag i grundvandsovervåg-
ningsområderne.
15
background image
·
Der er gennemført et litteraturstudie for DANVA, vedrørende nedsivning af husspil-
devand med fokus på medicinrester og hormonlignende stoffer.
·
EU projektet STRESSOIL vedrørende undersøgelses- og oprensningsteknikker på en
forurenet lokalitet i Polen er igangsat sammen med internationale partnere. Projektet
koordineres af GEUS.
16
background image
PROGRAMOMRÅDE 3 ­ ENERGIRÅSTOFFER
Målsætningen for GEUS' indsats på dette programområde er at tilvejebringe og bidrage
med det nødvendige videngrundlag for en fortsat efterforskning og udnyttelse af rigets
energiressourcer. Dette opnås dels gennem egne forskningsprojekter, og dels ved at institu-
tionens viden relateres til den internationale udvikling. Den heraf afledte samlede viden er
grundlaget for GEUS' rådgivning over for myndigheder på energiområdet. I stigende om-
fang løses opgaver for erhvervslivet. Programområdet er opdelt i følgende delområder:
"Energiråstoffer i Danmark" og "Energiråstoffer i Grønland". Desuden beskrives undersø-
gelser i tilknytning til Havretskonventionens artikel 76, og aktiviteter vedr. geotermi, CO2-lagring og seismologi i afsnittet "Andre strategiske og prioriterede aktiviteter".
Energiråstoffer i Danmark
Indsatsområde 3.1 - Kulbrinteressourcerne i kalken i Nordsøen

Formål: At styrke integrationen af relevante geologiske fagdiscipliner med henblik på at
udpege potentielle kulbrinteførende intervaller i kalken.

Institutionsmål 5: Vurdering af kulbrintepotentialet i kalken i Gorm-Dagmar området

Resultater
·
Der er arbejdet med semi-regional seismisk tolkning af kalken i et 30 km x 30 km om-
råde centreret omkring Gorm feltet.
·
Der er gennemført kvalitetskontrol af seismiske inversions volumener til estimering af
kalkens porøsitet
·
Der er udført beregninger af porøsitet og mætningsforhold på en række udvalgte brøn-
de i Gorm-Dagmar området
·
Der er arbejdet med vurdering af kulbrintepotentialet i Syd Arne området med særlig
fokus på mætningsforhold
Konklusion
Målene for indsatsområde 3.1 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 5 betragtes som op-
fyldt.
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Rådgivningen vedrørende arealtilbagelevering og tilknyttede feltafgrænsninger har
ikke været aktuel i 2005.
17
background image
·
6. udbudsrunde blev udlyst med ansøgningsfrist 1. november 2005, og den planlagte
rådgivning i tilknytning hertil blev gennemført og er dokumenteret med 17 notater
fremsendt til Energistyrelsen.
·
Der er udført rådgivning af Energistyrelsen i forbindelse med feltudbygningsplanen
for Valdemar og Gorm, samt den ene "åben dør" ansøgning, der er indkommet, alle
dokumenteret med notater.
·
Der er gennemført en målrettet markedsføring med fokus på kommercielle aktiviteter i
Nordsøområdet. Denne aktivitet har resulteret i en række rådgivningsopgaver for indu-
strien, som udføres i 2006. Det er lykkedes at tiltrække industrifinansierede projekter
med kalken i Nordsøområdet som emne.
Energiråstoffer i Grønland
Indsatsområde 3.2 ­ Kulbrinteressourcerne i Vestgrønland

Formål: At tiltrække investeringer fra den internationale industri til olieefterforskning i
det centrale Vestgrønland, primært ved at opstille og markedsføre fagligt velunderbyggede
efterforskningsmodeller. Arbejdet med olie i Vestgrønland er tæt koblet med "Kulbrinte-
strategi 2003 for Grønland", som er tiltrådt af det grønlandske hjemmestyre og den danske
regering i juni 2003.

Resultater
·
Udvikling af efterforskningsstrategi og deltagelse i markedsføringen af offshore områ-
det vest for Disko-Nuussuaq, især som uformelle præsentationer hos større olieselska-
ber i Europa og USA..
·
Planlægning af nyindsamling af seismiske data i området vest for Disko (DW05) og
videre arbejde med seismisk og anden geofysisk tolkning med henblik på justerede
tektoniske modeller.
·
Analytisk arbejde på havbundsprøver indsamlet i 2003 og 2004 og begyndende plan-
lægning af nyt større togt i 2006.
·
Fortsat analytisk arbejde af kilde- og reservoirbjergarter samt olieudsivninger på
Disko og Nuussuaq.
·
Igangsættelse af GIS projekt omfattende alle relevante efterforskningsmæssige data på
Disko og Nuussuaq og offshore området vest herfor.
Konklusion
Målene for indsatsområde 3.2 betragtes som opfyldt.
18
background image
Andre strategiske og prioriterede aktiviteter
Indsatsområde 3.3 ­ Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesområderne

Formål: At gennemføre de i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's Havretskon-
vention nødvendige undersøgelser i fem områder rundt om Færøerne og Grønland, hvor
der potentielt kan gøres krav gældende ud over 200 sømil.

Institutionsmål 4: Vurdering af mulighederne for at gøre krav gældende for havområder
beliggende uden for 200 sømil ud for Sydgrønland i henhold til Artikel 76 i FN's Havrets-
konvention
Resultater
·
Tolkning af data fra områder sydvest for Færøerne. Tolkningen af de seismiske og
geokemiske data indsamlet i 2004 fra området sydvest for Færøerne er gennemført og
afrapporteres planmæssigt ultimo marts 2006.
·
Vurderingen af andre landes muligheder for krav i området sydvest for Færøerne er
gennemført.
·
Planlægning af nyindsamling af data fra området ud for Sydgrønland. Selve den seis-
miske dataindsamling ved Sydgrønland blev udskudt til 2006 og der er lavet kontrakt
med et indsamlingsskib. Den eventuelle indsamling ved Nordøstgrønland blev ikke
aktuel.
·
Første års indsamling af data fra 3 seismiske stationer i Nordgrønland blev gennemført
med gode data fra to stationer, reetablering af den 3. station. Der planlægges indsamlet
data over en periode på 3 år.
·
Planlægningen af dataindsamling nord for Grønland er fortsat, og der er indgået en
aftale mellem GEUS og Canadas Geologiske Undersøgelse, som betyder at udgifter til
indsamling og datamaterialet deles mellem institutionerne. Det første dataindsam-
lingsprojekt under den ny aftale er planlagt til foråret 2006 (ultimo marts til primo
april) på isen nord for den Canadiske militærstation Alert (følg med i projektet Lorita-
1 på www.a76.dk).
·
Den planlagte dataindsamling nord for Færøerne blev kun delvist gennemført med
indsamling af bathymetriske data. Et planlagt mindre togt til indsamling af seismiske
data blev ikke gennemført, da et EU udbud ikke resulterede i nogen tilbud.
Konklusion
Målene for indsatsområde 3.3 betragtes som delvist opfyldt. Institutionsmål 4 betragtes
som opfyldt.
19
background image
Andre prioriterede opgaver
Geotermi
Der blev opnået finansiering til, samt udført en vurdering af det geotermiske potentiale ved
4 større byer i Danmark ud fra det eksisterende datagrundlag, samt udarbejdet forslag til
yderligere dataindsamling.
CO2-lagring
i europæisk perspektiv
GEUS har i 2005 deltaget i en række EU-finansierede internationale forskningsprojekter,
der skal klarlægge mulighederne for at lagre CO2 i undergrunden og dermed nedbringe
udslippet af drivhusgassen til atmosfæren. Ved Ketzin nær Berlin har forskerne arbejdet
med at opstille en geologisk model for de sandlag, hvor man starter lagringen af CO2 i
2007. Det bliver verdens første anlæg til lagring af drivhusgassen fra et kraftværk. Arbej-
det er en del af projektet CO2SINK, og aktiviteterne i 2005 har også omfattet seismiske
undersøgelser til planlægning en boring til injektion af CO2 og to oberservationsboringer.
Endvidere deltager GEUS i CASTOR projektet, der har til formål at undersøge lagringska-
paciteten i otte østeuropæiske lande, og ULCOS projektet hvor målet er at udvikle metoder
til at halvere CO2 udslippet fra stålindustrien i Europa. I begge projekter har forskerne ar-
bejdet med at udpege egnede sedimentbassiner til CO2-lagring nær kraftværker og indu-
strianlæg i Østeuropa og nær fire af de største stålværker i EU. Informationer og samarbej-
de inden for de internationale aktiviteter foregår i en række netværk. GEUS deltager i flere
europæiske netværk og er repræsentant i det globale Carbon Sequestration Leadership Fo-
rum sammen med Energistyrelsen. Og i november 2005 var GEUS vært for en workshop i
- European Network of Excellence on Geological Storage of CO2 - CO2GeoNet, der har til
formål at styrke Europas videnskabelige og teknologiske position inden for CO2 lagring
gennem en samling af ressourcer og ekspertise.
Seismologi
Den seismologiske tjenestes online-registrering til internationale samarbejdspartnere er
udbygget, mens rapportering til regionale og globale internationale centre opretholdes.
Antallet af permanent registrerende seismografer på Grønland er så stort som nogensinde.
Der er deltagelse i internationale projekter om Danmarks og Grønlands dybe undergrund
og tektoniske aktivitet. Et nyt forskningsområde om glaciale jordskælv er taget op.
Danmarks involvering i overvågning af FN-aftale om forbud mod atomvåbensprængninger
(CTBT) er kompletteret.
20
background image
PROGRAMOMRÅDE 4 ­ MINERALSKE RÅSTOFFER
Målsætningen på dette programområde er at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for
en målrettet efterforskning af mineralske råstoffer i både Grønland og Danmark, således at
GEUS både kan bistå grønlandske og danske myndigheder med rådgivning, og skabe indu-
striel interesse for efterforskning og udnyttelse af de grønlandske råstoffer. Programområ-
det er inddelt i følgende delområder: "Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland",
"Mineralske råstoffer i Grønland" og "Mineralske råstoffer i Danmark". Desuden omfatter
programområdet aktiviteter vedr. anvendt mineralogi.
Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland
Delprogramområdets aktiviteter udføres i tilknytning til de strategiske indsatsområder 4.1
og 4.2. Der er gennemført kortlægningsaktiviteter i udvalgte områder ved Godthåbsfjor-
den, med henblik på at støtte de malmgeologiske aktiviteter der gennemføres i samme om-
råde. Samlet skal dette arbejde munde ud i en bedre forståelse af områdets geologi og der-
med en vurdering af potentialet for mineralske råstoffer.
Resultater
·
Der er publiceret følgende geologiske kort: Geologisk Kortblad 1:100.000, " Kanger-
suneq", Vestgrønland
·
Feltarbejdet med 1:100.000 kortbladet Kapisillit, Vestgrønland er gennemført som
planlagt. Arbejdet fortsætter i 2006 og 2007.
·
Udarbejdelsen af kortbladsbeskrivelse til to kort er afsluttet og kortbladsbeskrivelsen
for andre to pågår.
·
Geologisk profil i 1:20.000 Nordlige og Centrale Disko: Nordfjord til Pingu er trykt.
·
7 stk. 1:500 000 kort fra Nord- og Østgrønland er overført til WEB i vektorformat
·
Der er gennemført feltarbejde med henblik på at kortlægge lavaer og sedimenter på
1:100.000 kortbladet Paatuut.
Mineralske råstoffer i Grønland
Indsatsområde 4.1 ­ Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland

Formål: At ajourføre, detaljere og formidle viden om prækambriske suprakrustalbjergar-
ter, i både Vest- og Østgrønland, som kan rumme mineraliseringer af ædel- og basismetal-
ler. At sammenstille og udbygge den eksisterende viden om prækambriske suprakrustaler
og deres ressourcer i de mest lovende områder og geologiske miljøer i Grønland.
Institutionsmål 6: Vurdering af ressourcepotentialet i Nuuk regionen.
21
background image
Resultater
·
Der er forsat med geologisk kortlægning og malmgeologiske undersøgelser i Godt-
håbsfjorden med fokus på de prækambriske suprakrustalbjergarter, som er de mest op-
lagte værtsbjergarter for guldmineraliseringer. Der er lokaliseret nye guldmineralise-
ringer.
·
Der er påvist nye magmatiske formationer i Fiskefjordsområdet, med potentiale for
platingruppe mineraliseringer.
·
GEUS har anskaffet og idriftsat et instrument til datering af geologiske begivenheder.
Med dette er to af de væsentligste guldmineraliserings-begivenheder i Godthåbsfjor-
den (Qussuq og Storø) dateret til at være dannet i forskellige tidsperioder (henholdsvis
for 3070-2970 og 2800-2700 millioner år siden).
Konklusion
Målene for det strategiske indsatsområde 4.1 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 6 be-
tragtes som opfyldt.
Indsatsområde 4.2 ­ Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland

Formål: At ajourføre, detaljere viden om udvalgte riftrelaterede magmatiske miljøer, som
kan rumme forekomster af basismetaller, ædelmetaller, specialmetaller og diamanter, med
fokus på tertiære intrusioner og lavaer i Østgrønland og centrale Vestgrønland; desuden er
der fokus på forekomster af kimberlit, lamproit og karbonatit.
Resultater
·
Kimberlitter i Vestgrønland. En undersøgelse af den vestgrønlandske kimberlitprovins
fortsatte i samarbejde med Råstofdirektoratet i Nuuk. Der var ingen feltundersøgelser i
2005, da fokus var på bearbejdning og analysearbejde. I 2005 fortsatte de geokemisk
undersøgelser af mineralerne i de kimberlitiske smelter, hvorved det kunne påvises at
der er klassiske kimberlitter til stede i den Grønlandske diamantprovins.
·
Resultaterne af dette forskningsarbejde blev præsenteret på en workshop afholdt af
GEUS i København, med gæster med viden fra stort set alle diamantprovinser i ver-
den. En rapport med foredrag er udgivet.
·
Der er fortsat arbejdet med den Østgrønlandske Skærgaardsintrusion og de tertiære
lavaer og intrusioner i det centrale Vestgrønland.
Konklusion
Målene for indsatsområde 4.2 betragtes som opfyldt.
22
background image
Øvrige aktiviteter og resultater
·
De geologiske hovedmiljøer i Grønland og de dermed forbundne økonomisk geologi-
ske forekomstmodeller blev beskrevet i rapport og indgik i Greenland Mineral Occur-
rence Map (GMOM) på web-siden.
·
I oktober 2005 gennemførtes i samarbejde med Råstofdirektoratet en workshop i Kan-
gerlussuaq om korellation af geologien og mineralske ressourcer i Grønland og det
østlige Canada. Der var deltagere repræsenterende Grønland, Canada og USA til stede
ved mødet og der er udgivet en rapport over workshoppen.
·
En ny alkalin intrusion(karbonatit) med lamprofyriske gange er påvist ved feltarbejde i
Nuuk-området. Den nye intrusion, der har fået navnet Tikiusaaq, vil blive yderligere
undersøgt i 2006.
·
Beskrivelse af mineralforekomster i Nord- og Nordøstgrønland blev afsluttet i 2005.
Projektet finansieres af DANCEA.
·
Der er gennemført et opfølgende feltprojekt vedrørende tolkning af hyperspektrale
data fra det centrale Østgrønland. Endelig rapportering vil blive gennemført i 2006,
når alle analyser af de under feltarbejdet i 2005 indsamlede prøver er færdige.
·
Minerallicenser i Grønland. GEUS deltog i sagsbehandling sammen med Råstofdirek-
toratet vedrørende licenser til selskabers mineralefterforskning i Grønland og i mar-
kedsføring af de grønlandske ressourcer.
·
I samarbejde med Råstofdirektoratet blev en ny programpakke (GEMS) til beregning
af 3 dimensionale modeller af mineralske forekomster taget i anvendelse. Der er bl.a.
gennemført beregninger af zink forekomsten ved Citronenfjord og olivinforekomsten
ved Seqi. Der blev i den forbindelse fremstillet nye udgaver af 'Geology and Ore' (nr.
4 og 5) og 'Greenland Fact Sheet' (nr. 10, 11 og 12).
Mineralske råstoffer i Danmark
De strategiske aktiviteter er beskrevet under Programområde 5, Indsatsområde 5.1 ­ Ma-
ringeologi i areal- og ressourceforvaltningen.
Øvrige aktiviteter
·
Moler. Undersøgelse af de jyske molersforekomsters udbredelse, strukturer og sam-
mensætning er udført i fortsættelse af de seneste 10 års aktiviteter.
·
Betonforskning. Undersøgelser af lerindholds betydning for beton er forsat bl.a. ved et
ph.d.-projekt.
·
Marine råstofundersøgelser. Der er udført ressourceundersøgelser i Kattegat og data-
sammenstillinger for flere områder i Nordsøen og Østersøen.
·
Grenå havn. Der er fortaget geologisk kortlægning af havbunden ved Grenå i forbin-
delse med en udvidelse af havnen.
23
background image
Andre strategiske og prioriterede aktiviteter
Indsatsområde 4.3 ­ Anvendt mineralogi

Formål: At løse samfundsrelevante problemstillinger inden for olie- og mineralefterforsk-
ning og miljøgeologi ved at kombinere en tværfaglig mineralogisk og mineralkemisk eks-
pertise med en række centrale instrumenter i GEUS' instrumentpark. Det er desuden hen-
sigten at bringe GEUS forskningsmæssigt i front inden for området fysisk og kemisk ka-
rakterisering af mineralselskaber i sedimentære bjergarter.
Resultater
·
Bly-bly aldersdatering. Der er implementeret en ny metode til bly/bly datering af zir-
kon ved hjælp af LA ICP-MS (Laser Ablation Inductively Coupled Plasma Mass
Spectrometry).
·
Provenansanalyser ­ olie. For en gruppe af eksterne rekvirenter er der arbejdet med
anvendt mineralogi i forbindelse med oliegeologiske problemstillinger i et område syd
for Færøerne.
·
Mineralefterforskning. For en ekstern rekvirent er der arbejdet med anvendt mineralo-
gi i tilknytning til titanium efterforskning i bl.a. Vietnam, Madagaskar, Indien og Sri
Lanka.
·
Forbrænding af biobrændsler. GEUS undersøger for energiselskabet E2 forbrænding
af biobrændsler, med anvendelse af de teknologier der er knyttet til anvendt mineralo-
gi.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 4.3 betragtes som opfyldt.
24
background image
PROGRAMOMRÅDE 5 ­ NATUR OG MILJØ
Formålet med dette programområde er at belyse de processer, klimaforhold og miljøtil-
stande, der har betydning for udnyttelse og beskyttelse af naturressourcerne i Danmark og
det nordatlantiske område. Det er endvidere målet at bidrage med forskningsbaseret viden
inden for disse fagområder til myndighederne, forskningsverdenen og befolkningen. Ind-
satsen er fordelt på delprogramområderne "Kystzonen og maringeologi", "Klimaændringer
og deres effekter" og "Geologisk kortlægning og landskaber".
Kystzonen og maringeologi
Indsatsområde 5.1 ­ Maringeologi i areal- og ressourceforvaltning

Formål: At etablere metoder til beskrivelse og klassifikation af havbundens sediment-
sammensætning og relationerne til naturlige biologiske forhold, geohabitaterne, miljøæn-
dringer og konsekvenser af ændret arealanvendelse, herunder råstofindvinding.

Resultater
·
Bæredygtig råstofindvinding. Opgaven er forsat fra 2003 med udvikling af metoder og
praktiske forsøg. Opgaven forsætter i 2006 efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen.
·
Marine geohabitater. Beskrivelse af marine geohabitater i Nordsøen og omkring Læsø
er udført for Skov- og Naturstyrelsen.
·
Der er arbejdet videre med udvikling af kortlægningsmetoder i 4 forskellige projekter.
Opgaven vil forsætte i 2006, bl.a. ved hjælp af multibeamudstyr.
·
EU-projektet BALANCE er påbegyndt med opmåling af habitater ved Læsø og sam-
menstilling af eksisterende data. Projektet forsætter i 2006.
·
Digitale geologiske kort. Sammenstilling af digitale geologiske havbundsdata er vide-
reført.
·
En ny ressourceopgørelse af havbundens sand og grus er videreført.
·
Kortlægning af mineralske råstoffer. Kortlægningsopgaver ang. råstoffer, miljø og
anlægsarbejder er foretaget som beskrevet under programområde 4 både i Danmark og
Grønland.
·
Det kystnære havmiljøs udvikling gennem tid. Undersøgelser af det kystnære havmil-
jøs udvikling siden sidste istid er forsat (SNF og SHF finansieret projekt).
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde 5.1 betragtes som opfyldt.
25
background image
Øvrige aktiviteter
·
MariNet. Det marine netværk inkl. koordinationsgruppen for kortlægningsaktiviteter
på havområdet forsatte arbejdet i 2005. Medlemmer er alle statsinstitutioner med op-
gaver på havet.
·
Marin gasudsivning. EU-projektet ­ Metrol ­ om kortlægning af udsivende gas fra
havbunden er afsluttet.
·
Nationalt referencecenter for integreret kystzone og naturkatastrofer for Miljøagentu-
ret. Der er gennemført en række ad hoc opgaver.
·
Marine undersøgelser i Dürres i Albanien. Der er udført seismiske undersøgelser og
boringer i indsejlingen til byen
·
Der er udført multibeam og seismiske undersøgelser i farvandet nord for Bornholm i
forbindelse med et Geocenter projekt (Bathy-sed).
Klimaændringer og deres effekter
Indsatsområde 5.2 ­ Klimaforandringer: Overvågning og effekter

Formål: At udarbejde koncept for overvågning af Grønlands indlandsis' massebalance på
basis af feltdata integreret med satellitbaserede højdemålinger, for at få bedre forståelse af
indlandsisens samspil med det globale og arktiske miljø og dens klimafølsomhed. Desuden
er det målet at medvirke til udarbejdelse af forslag til overvågning af effekter af klimafor-
andringer.

Institutionsmål 9: Koncept for overvågning af afsmeltning fra den grønlandske indlandsis.
Resultater
·
Koncept for overvågning af klimaændringernes effekter. Forslag til koncept for over-
vågning af klimaændringer er videreført med nyt mål og afsluttes i 2006.
·
Koncept for overvågning af Grønlands indlandsis (ICEMON). Overvågningsnettet (in-
situ-målinger) på Grønlands indlandsis er testet ved bl.a. dataindsamling og der er sket
rapportering til Miljøstyrelsen. Projektet videreføres i 2006 efter aftale med Dancea.
Kalibrering af satellitterne ICESAT og CRYOSAT til overvågning af Grønlands havis
og indlandsis er videreført.
·
Glaciologisk modelleringsværktøj. Den glaciologiske database og modelleringsværk-
tøj EUROCLIM, som kan rumme og behandle moniteringsdata, er videreført og over-
gået til driftsfasen.
·
Under EU-projektet Green Ice er der udført feltarbejde på havisen nord for Grønland.
Der er indsamlet klimadata samt udført boringer fra isen og ned i havbunden. Analyser
af prøvematerialet er påbegyndt.
·
Der er påbegyndt studie af grønlandske gletschere med sigte på identifikation af egne-
de gletschere til isindvinding til flaskevand for Grønlands Hjemmestyre.
26
background image
Konklusion
Målene for indsatsområde 5.2 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 9 betragtes som op-
fyldt.
Øvrige aktiviteter
·
EU-projekter. Det marine EU-projekt i Nordatlanten - EUROSTRATAFORM er af-
sluttet. Det marine projekt PACLIVA - i Nordatlanten og Caribien er blevet fortsat.
·
Et FNU-projekt om de geologiske og klimatiske forhold i Davis Strædet er påbegyndt.
Geologisk kortlægning og landskaber
Indsatsområde 5.3 ­ Kvartærgeologisk kortlægning

Formål: At gennemføre anden fase af i alt tre faser af færdiggørelse af den geologiske
overfladekortlægning af Danmark (1:25 000).

Institutionsmål 8: Kvartærgeologisk kortlægning og udgivelse af et geologiske kort (skala
1: 50 000) Ringkøbing
Resultater
·
Det geologiske kortblad Ringkøbing (1114 IV). Kortbladet blev færdiggjort og trykt i
målestoksforhold 1:50.000.
·
Det geologiske kortblad Sakskøbing (1411 I). Kortbladsbeskrivelsen for Sakskøbing
kortbladet er blevet bearbejdet; forventes afsluttet 2006.
·
Kortlægning af andre områder. Kortlægningen på Møn, Lolland og Falster er forsat.
På Møn er den vestligste del af øen kortlagt for Nationalpark Møn.
·
Kortlægning er foretaget i Rold Skov for Skovdistriktet og Skov- og Naturstyrelsen.
·
Digitalisering af kortdata. Alle kortlægningsresultater blev digitaliseret og lagt ind i
kortdatabasen.
Konklusion
Målene for indsatsområde 5.3 betragtes som opfyldt. Institutionsmål 8 betragtes som op-
fyldt.
Øvrige aktiviteter og resultater
·
Geomorfologisk kort. Det geomorfologiske kort over Danmark (1:50.000) er lidt for-
sinket og derfor stadig under udarbejdelse. Forventes færdigt i 2006.
27
background image
·
Radonundersøgelse. Kortlægning af radon og børnecancer, som udføres sammen med
Risø, Statens Institut for Strålehygiejne, Kort- og Matrikelstyrelsen og Kræftens Be-
kæmpelse, er forsat i 2005.
·
Publicering af resultaterne af Dallund Sø-undersøgelsen er afsluttet. I projektet er ud-
vikling af natur- og kulturlandskabet inden for Postglacial tid undersøgt.
·
Verdensarvområde i Grønland. Jakobshavn isbræområdet ved Ilulissat blev udnævnt
til verdensarvområde i 2004. Udarbejdelse af en moniteringsplan for området (finan-
sieret af DANCEA) er videreført.
·
Kortlægning af Nordøstgrønlands Nationalpark. Arbejdet med at kortlægge forskellige
geologiske temaer er afsluttet (finansieret af DANCEA).
·
Overvågning af naturskov. Overvågning af naturskov i Draved og Løvenholm skove er
forsat og rapportering pågår.
·
Populær formidling. Det redaktionelle arbejde med bogen "Geologisk set ­ Sjælland"
er forsat i 2005. Udføres for Skov- og Naturstyrelsen.
·
Udpegningen af danske geosites. GEUS deltager løbende i dette arbejde.
·
Nationalt referencecenter for jord (EEA). GEUS udfører i medfør af sin rolle som na-
tionalt referencecenter for jord løbende opgaver for Det Europæiske Miljøagentur.
·
Skovstrukturindeks. I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen er arbejdet om skov-
strukturindeks blevet afsluttet. Udarbejdelse af retningslinier for varetagelse af natur-
skov er desuden forsat.
·
Landskabshistorie. Et projekt om oldtidsagre i Nordsjælland er videreført, mens et
projekt finansieret af Carlsberg fondet om rekonstruktion af fortidige landskaber base-
ret på pollendata er påbegyndt.
·
Landskabshistorie. Et projekt om oldtidsagre i Nordsjælland er påbegyndt.
28
background image
INTERNATIONALE RÅDGIVNINGSOPGAVER
Aktiviteter knyttet til området for vandressourcer
·
Vietnam . ENRECA projektet Water Resources Research - VIETAS - er igangsat. Pro-
jektet ledes af GEUS i samarbejde med DTU, DHI og tre vietnamesiske videnskabeli-
ge institutter. Projektet omhandler processtudier til udredning af frigørelsen af arsen til
grundvandet. I 2005 er feltlokaliteten ved Den Røde Flod etableret og de vietnamesi-
ske studenter udvalgt. Desuden har GEUS bidraget til implementeringen af Law on
Water Resources i Vietnam samt bidraget til evaluering af Mekong River Board Orga-
nisation.
·
Letland . Projektet om agricultural influence on groundwater in Latvia er afsluttet..
·
Andre aktiviteter . GEUS har varetaget dele af sekretariatsopgaven for det Danida-
støttede DWF- netværk, Danish Water Forum Research.
Aktiviteter knyttet til området for energiråstoffer
·
Vietnam . Danida-Enreca projekt med fokus på evaluering af olie/gas potentialet i Phu
Khanh bassinet, offshore central Vietnam blev afsluttet i januar 2005 med tekniske
rapporter, et stort antal internationale præsentationer og afhandlinger, samt udstedelse
af 8 M.Sc diplomer til studenter fra Vietnam. Fase 2 af projektet, der har fokus på Ma-
lay-Tho Chu bassinet, offshore syd Vietnam blev påbegyndt i januar 2005 umiddelbart
efter afslutningen af fase 1. Projektet har udført en 500 m dyb kerne boring på land,
indledt feltarbejde, og er ved at etablere projekt database med seismik og boringer. 7
Ph.D. og 2 M.Sc. studerende har været/er på træningsophold på GI-KU/GEUS. En
række foredrag/postere er under forberedelse til AAPG-møde og andre konferencer.
To danske master studerende har afsluttet deres studier på data fra projektet, og to an-
dre er under afslutning (source rock og seismik). En dansk ph.d. studerende er tilknyt-
tet projektet finansieret af KU (seismik).
·
CCOP-lande . Et nyt regionalt projekt "Institutional capacity building in CCOP coun-
tries (IcB-CCOP I)" er påbegyndt. Lokal projektleder er ansat på CCOPs kontor i
Bangkok. En række workshops er afholdt og to case study områder er udvalgt (Song
Hong bassinet mellem Kina og Vietnam; og Sulu bassinet mellem Malaysia og Philli-
pinerne). En række kurser med instruktører fra GEUS er under planlægning.
·
Uganda . UNDP finansieret projekt. Projektet har dels til opgave at lave en institutio-
nel analyse af Petroleum Exploration and Production Department (PEPD) i Uganda og
dels at foretage en træning af geokemikere og petrokemikere i PEPD. Denne træning
foregår dels på GEUS i København og dels i PEPD i Entebbe. Projektet er koordineret
med et energiprogram finansieret af NORAD
29
background image
Aktiviteter knyttet til området for mineralske råstoffer
·
Ghana . I 2005 har GEUS efter internationalt udbud vundet to projekter i Ghana, under
EU's Mining Sector Support Programme, nemlig et rådgivningsprojekt Technical Ad-
viser to the Ghana Geological Survey Department samt et projekt omkring kvalitets-
kontrol af flybårne geofysiske målinger, Provision of Quality Control Services to the
Airborne Geophysical Survey. Begge projekter indeholder elementer af kapacitetsop-
bygning og uddannelse for Ghanesiske partnere.
·
Tanzania . GEUS fungerer som konsulent for Ministry of Energy and Minerals i Tan-
zania i forbindelse med dette ministeriums opbygning af et nyt computerbaseret li-
censsystem for efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og de organisatori-
ske og funktionsmæssige tiltag, der vil være nødvendige i denne sammenhæng. Pro-
jektet vil løbe til slutningen af 2006.
Aktiviteter knyttet til området for natur og miljø
·
Kenya . Projekt finansieret af UNDP. Projektet har til formål at udarbejde et "Envi-
ronmental Sensitivity Atlas for the coastal Area of Kenya". Der udarbejdes kortblade i
1:50.000 som viser kysten følsomhed overfor en marin forurening som f.eks. et olie-
udslip. Kortene og den tilhørende interaktive database installeres på Kenya Marine
Fishery Research Institute (KMFRI) og indgå i det nationale beredskab til bekæmpelse
af olie udslip (National Oil Spill Contingency Plan)
·
Kenya . Projekt finansieret af UNDP. "Tsunami Damage Projection for the Coastal
Area of Kenya". Projektet har til formål at foretage en risiko analyse af den potentielle
affekt af en ny tsunami. Projektet koordineres med de Kenyanske bestræbelser på at
etablere et Tsunami Early Warning System. Slutproduktet vil være en række kortblade
med angivelse af effekten af en ny tsunami på de kystnære områder samt en socio-
økonomisk analyse.
30
background image
ORGANISATIONS- OG PERSONALEUDVIKLING
Formålet med dette område er at GEUS forbliver en attraktiv, udviklende arbejdsplads som
danner rammen om et højt fagligt niveau, stor kreativitet og engagement og et godt samar-
bejdsmiljø, at GEUS er en moderne, projektorienteret, professionelt ledet og drevet forsk-
ningsinstitution, samt at GEUS til stadighed udvikler organisation, ledelse og medarbejde-
re på en måde, som bedst muligt fremmer og understøtter GEUS' faglige mål, strategier og
visioner, og som bedst muligt opfylder samfundets behov.
Organisationsudvikling
Indsatsområde I.1 ­ Videreudvikling af organisationsformen

Formål: Indsatsområdet skal sikre, at GEUS' organisering understøtter opgaveløsningen
med hensyn til effektivitet og kvalitet samt sikrer udnyttelse af eksisterende kompetencer
og udvikling af nye.
Resultater
·
Samtlige programområder har formuleret målsætninger for udvikling af den eksterne
finansiering. Disse målsætninger arbejdes der løbende med på programområderne med
central opfølgning.
·
Der er iværksat udvikling af GEUS' økonomistyringssystem, som understøtter pro-
jektledernes styring af ressourcer i projekterne.
·
Den planlagte evaluering af projektlederuddannelsen er blevet forsinket, men blev
iværksat i november 2005. Ved afslutningen af evalueringen i foråret 2006 vil der
kunne iværksættes yderligere organisatoriske forbedringstiltag.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde I.1 betragtes som delvist opfyldt.
Personaleudvikling og -rekruttering
Indsatsområde I.2 ­ Forskningsevalueringer

Formål: Indsatsområdet skal evaluere og dokumentere kvaliteten af GEUS' videnskabeli-
ge arbejde ved gennemførelse af internationale evalueringer af to af GEUS' programområ-
der.
31
background image
Resultater
·
Det første møde med panelet, som skal evaluere forskningsindsatsen på programområ-
de 5, natur og miljø, er blevet afholdt. Der var introduktion til områdets forskning og
opgaver, gennemgang af den publicerede afhandlinger, interviews med områdets med-
arbejdere samt dialog med områdets ledelse. Evalueringen afsluttes med forelæggelse
af panelets konklusioner og en rapport i februar 2006.

Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde I.2 betragtes som opfyldt.

Indsatsområde I.3 ­ Kompetenceudvikling

Formål: Indsatsområdet skal bidrage til GEUS' fortsatte arbejde med kompetenceudvik-
ling, herunder arbejde med nøglekompetencer, strategisk fokusering og understøttende
systemværktøjer, for at sikre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og de
fremtidige behov.

Institutionsmål 10: Strategisk og systematisk kompetenceudvikling af GEUS' videnskabe-
lige personale.

Resultater
·
Der er gennemført 6 specialudviklede kurser for videnskabelige medarbejdere ved
sektorforskningsinstitutioner indenfor forskningsformidling, undervisning, og innova-
tion & kreativitet. Kurset i forskningsformidling gentages i 2006, og der forventes af-
holdt en formidlingskonference om resultaterne af projektet i 2006.
·
Den planlagte evaluering af projektlederuddannelsen afsluttes i foråret 2006.
·
Videreudvikling af MedarbejderUdviklingsSamtale-konceptet har måttet udskydes til
2006.

Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde I.3 betragtes som delvist opfyldt. Institutionsmål 10
betragtes som opfyldt.
Indsatsområde I.4 ­ Personaleplanlægning og rekruttering

Formål: Indsatsen skal bidrage til at sikre,
·
at GEUS rekrutterer og fastholder de bedst kvalificerede og mest kompetente medar-
bejdere set i forhold til de opgaver, GEUS skal løse, og de kompetencer, GEUS har
brug for,
32
background image
·
at udviklingen i sammensætningen af GEUS' medarbejdere og den nødvendige forny-
else af medarbejdere sker på et målrettet og strategisk prioriteret grundlag,
·
at rekrutteringen sker på en effektiv og administrativt fleksibel måde.
Resultater
·
Personaleregnskabet for 2004 blev videreudviklet, blandt andet med forbedrede tal for
udviklingen i personalesammensætningen samt sygefravær.
·
Arbejdet med udviklingen af en rekrutteringsstrategi er iværksat og løber frem til som-
meren 2006.
·
Ansættelsesprocedurerne er blevet analyseret og nye retningslinier og værktøjer er
under udvikling, herunder metoder til afdækning af personlige kompetencer hos ansø-
gere.
Konklusion
Målene for strategisk indsatsområde I.4 betragtes som opfyldt.
Øvrige aktiviteter
·
Planlægning af indførelsen af Elektronisk Sags- og DokumentHåndtering (ESDH) i
2006 er iværksat.
·
Kortlægning af udbudsegnede opgaver og konkurrenceudsættelse af udvalgte opgaver.
·
Overgang til omkostningsbaseret regnskab, herunder udarbejdelse af åbningsbalance.
·
Revision af regnskabsinstruks efter implementering af E-fakturering og omkostnings-
baseret regnskab.
·
Revision og omstrukturering af indhold af sekretariatets del af GEUS' intranet er gen-
nemført.
·
Personaledag i Geocentret blev gennemført 16. september 2005.
·
Der blev gennemført ArbejdsPladsVurdering (APV) for hele GEUS.
·
Arbejdet med udarbejdelse af Arbejdspladsbrugsanvisninger for kemikalier i GEUS'
laboratorier er iværksat
·
Der arbejdes løbende med udvikling af standardkontrakter.
33
background image
ÅRETS RESULTATER I TAL
Strategiske indsatsområder
Tabel 1 ­ Målopfyldelse ­ oversigt for Strategiske Indsatsområder
Nr. Strategisk
Indsatsområde
Status
1.1 GEUS' data og kort på Internettet
Opfyldt
1.2 Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret
Opfyldt
2.1 Geologisk og hydrologisk modellering i vandressourceforvaltning Opfyldt
2.2 Hydrologiske modeller af dybtliggende grundvandsmagasiner
baseret på integrerede metoder
Opfyldt
2.3 Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og omsætning
i grundvandet
Opfyldt
3.1 Kulbrinteressourcerne i Nordsøen
Opfyldt
3.2 Kulbrinteressourcerne i Vestgrønland
Opfyldt
3.3 Regional geologi vedr. sokkelundersøgelserne
Delvist opfyldt
4.1 Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland
Opfyldt
4.2 Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland
Opfyldt
4.3 Anvendt
mineralogi
Opfyldt
5.1 Maringeologi i areal- og ressourceforvaltning
Opfyldt
5.2 Klimaforandringer ­ overvågning og effekter
Opfyldt
5.3 Kvartærgeologisk
kortlægning
Opfyldt
I.1 Videreudvikling af organisationsformen
Delvist opfyldt
I.2 Forskningsevalueringer
Opfyldt
I.3 Kompetenceudvikling
Delvist opfyldt
I.4 Personaleplanlægning og rekruttering
Opfyldt
Tabel 1 viser målopfyldelse for aktiviteterne under de strategiske indsatsområder. Det
fremgår heraf, at 13 ud af 14 faglige strategiske indsatsområder er opfyldt, og et enkelt mål
(3.3) er delvis opfyldt. Af de 4 tværgående strategiske indsatsområder er de 2 opfyldt,
mens de strategiske indsatsområder I.1 og I.3 er delvist opfyldt.
35
background image
Institutionsmål
GEUS' direktion havde opstillet 10 institutionsmål for aktiviteterne i 2005 (tabel 2). 9
institutionsmål er opfyldt, 1 er delvist opfyldt.
Tabel 2 ­ Målopfyldelse ­ oversigt for Institutionsmål
Nr. Institutionsmål
Indsats-
område
Status
1 Strukturering af miljødata med henblik på kommunal-
reformen 2007
1.1
Opfyldt
2 Implementering af Vandrammedirektivet og Grundvands-
direktivet
2.1
Opfyldt
3 Undersøgelse af udvaskning af glyphosat fra produktion af
juletræer og pyntegrønt
2.3
Opfyldt
4 Vurdering af mulighederne for at gøre krav gældende for
havområder beliggende uden for 200 sømil ud for Syd-
grønland i henhold til Artikel 76 i FN's Havretskonvention
3.3
Delvist
opfyldt
5 Vurdering af kulbrintepotentialet i kalken i Gorm-Dagmar
området
3.2
Opfyldt
6 Vurdering af ressourcepotentialet i Nuuk regionen
4.1
Opfyldt
7 Udarbejdelse af 7 geologiske kort (1: 500 000) fra Grønland
på web i vektoriseret form
1.1
Opfyldt
8 Kvartærgeologisk kortlægning og udgivelse af ét geologisk
kort (skala 1: 50 000) Ringkøbing
5.3
Opfyldt
9 Koncept for overvågning af afsmeltning fra den
grønlandske indlandsis
5.2
Opfyldt
10 Strategisk og systematisk kompetenceudvikling af GEUS'
videnskabelige personale
I.3
Opfyldt
36
background image
Resultatindikatorer
Målopfyldelsesgraden for GEUS' 12 kvantitative resultatindikatorer er vist i tabel 3. Det
fremgår heraf, at 10 indikatorer ud af 12 er opfyldt. Antallet af 'videnskabelige publikatio-
ner i øvrigt' og 'antallet af offentligt tilgængelige rapporter' er noget under det forventede;
det kan skyldes at der i højere grad er satset på 'artikler i internationale tidsskrif-
ter/publikationer med peer review'. Samlet er antallet af videnskabelige publikationer op-
fyldt, idet "underskuddet" på offentlige rapporter modsvares af overskuddet på de fortroli-
ge rapporter, udarbejdet som led i den indtægtsdækkede virksomhed.
Tabel 3 ­ Målopfyldelse ­ oversigt for Kvantitative Resultatindikatorer
Note (1): Produktionen af videnskabelige afhandlinger fluktuerer en del, da produkterne generelt er lang tid undervejs inden publi-
cering; der kan være flere års forskydning mellem aktivitet og produkt.
Note (2): Opgørelsen omfatter både egentlige GEUS rapporter (henholdsvis 75 offentligt tilgængelige og 46 fortrolige), samt rappor-
ter udarbejdet af GEUS-medarbejdere, men udgivet i andet regi.
Note (3): Web-statistikken bliver fra slutningen af 2004 opgjort på en ny måde, der gør det vanskeligere at sammenligne de oprinde-
lige mål med det faktiske antal besøg. Derfor er antallet af besøg på GEUS' hjemmeside omregnet efter den nye metode for alle
årene. Til gengæld er det ikke muligt at opgøre afvigelsen fra måltallet konkret, men det kan konstateres, at antallet af besøg på
GEUS´ hjemmeside er steget kraftigt specielt i 2005.
Note (4): Heraf 7 ph.d.-studerende fra Vietnam på 2 måneders studieophold.
37
Faglige resultater 2005