Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Resultatkontrakter > Resultatkontrakt 2008-2011

RESULTATKONTRAKT 2008-2011

 
Resultatkontrakten 2008-2011 fastsætter de overordnede mål, de faglige målsætninger, strategiske indsatsområder, resultatmål og resultatindikatorer. Desuden beskriver resultatkontrakten strategier og resultatmål for personale- og organisationsudvikling

Resultatkontrakt 2008-2011 mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Klima- og Energiministeriet
Særudgivelse - Redaktion: Jens Stockmarr sto@geus.dk   - ISBN: 978-87-7871-206-6
Hjemtag (download) pdf-fil resultatkontrakt_2008-2011.pdf(~600 kb) Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende


Indhold

Overordnede mål og forudsætninger

1.1 GEUS' formål og opgaver
1.2 Sektorpolitiske mål
1.3 Forskningsrelevans og -kvalitet
1.4 Aftaler og styringselementer
1.5 Faglige strategier og organisering af det faglige arbejde
1.6 Samarbejdsparter og interessenter
1.7 Økonomiske og personalemæssige forudsætninger
1.8 GEUS' interne styringssystem

Faglige mål og strategiske indsatsområder

Programområde 1: Databanker og formidling
2.1.1 Mål
2.1.2 Baggrund og udfordringer
2.1.3 Databanker
2.1.4 IT-infrastruktur
2.1.5 Formidling
2.1.6 Internationale opgaver
2.1.7 Ressourceforbrug

Programområde 2: Vandressourcer
2.2.1 Mål
2.2.2 Baggrund og udfordringer
2.2.3 Grundvandsressourcen i nutid og fremtid
2.2.4 Vandressourcekortlægning
2.2.5 Grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af afhængigi økosystemer
2.2.6 Internationale opgaver
2.2.7 Ressourceforbrug

Programområde 3: Energiråstoffer
2.3.1 Mål
2.3.2 Baggrund og udfordringer
2.3.3 Kulbrinteressourcer i Nordsøen
2.3.4 Nordatlanten og Arktis
2.3.5 CO2-lagring og Geotermi
2.3.6 Seismologi
2.3.7 Internationale opgaver
2.3.8 Ressourceforbrug

Programområde 4: Mineralske råstoffer
2.4.1 Mål
2.4.2 Udviklingstendenser og strategier
2.4.3 Grønland
2.4.4 Danmark
2.4.5 Anvendt mineralogi
2.4.6 Internationale opgaver
2.4.7 Ressourceforbrug

Programområde 5: Natur og klima
2.5.1 Mål
2.5.2 Baggrund og udfordringer
2.5.3 Kystzonen og havbunden
2.5.4 Klimaændringer, effekter og overvågning
2.5.5 Geologisk kortlægning og landskabernes udvikling
2.5.6 Internationale opgaver
2.5.7 Ressourceforbrug

Organisations- og personaleudvikling

3.1 Mål
3.2 Udviklingstendenser og strategier
3.3 Strategiske indsatsområder

Resultatindikatorer

Ikrafttræden, rapportering og revision

BILAG


[TOP]

Overordnede mål og forudsætninger

1.1 GEUS' formål og opgaver

De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland(GEUS) er en uafhængig forskningsinstitution under Klima- og Energiministeriet. GEUS har status som statsvirksomhed.

GEUS opgaver er fastlagt i Lov om De Nationale Geologiske Undersøgelser i Danmark og Grønland nr. 536 af 6. juni 2007.

Ved kongelig resolution af 23. november 2007 blev loven om GEUS, inklusiv ressort­ansvaret for de til området hørende institutioner m.v., overført til det nydannede Klima- og Energiministerium.

GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier. GEUS skal endvidere foretage kort­lægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af klima- og energiministeren og skal værne om videnskabsetikken.

GEUS yder forskningsbaseret geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, energi- og råstofmæssige spørgsmål, og deltager i udførelsen af myndigheds­opgaver inden for disse områder. Det gælder især Miljøministeriets styrelser, Energi­styrelsen og Råstofdirektoratet i Grønlands Hjemmestyre. GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private m.v.

Indenfor sine kerneområder og på områder, hvor GEUS har særlig ekspertise, bidrager institutionen til bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelserne på universiteterne m.v. Det nærmere omfang og finansieringen heraf fastsættes i en aftale mellem GEUS og de enkelte institutioner. Sådanne aftaler er endnu ikke vedtaget.

En række af GEUS' opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser(Undergrundsloven, Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven og Råstofloven for Grønland) hvoraf også indberetninger til GEUS' fagdatacentre fremgår.

GEUS kan mod betaling påtage sig løsning af forsknings-, overvågnings- og rådgivnings­opgaver for offentlige og private rekvirenter, ligesom institutionen kan deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsfonde m.v.

Det er GEUS' opgave at sikre, at samfundet, virksomheder og borgere har adgang til pålidelige og kvalitetssikrede geovidenskabelige data samt geologiske kort over Danmark og Grønland. For Grønland gælder en række særlige forhold, som er nærmere omtalt nedenfor. GEUS indgår i overvågningsopgaver for det offentlige, bl.a. overvågning af grundvandet i samarbejde med Miljøcentrene.

Endvidere er det GEUS' opgave at skabe ny relevant geofaglig viden på internationalt videnskabeligt niveau, samt at hjemtage forskningsresultater fra udlandet. GEUS skal formidle sin samlede viden gennem international publicering af forskningsresultater og generel information til offentligheden.

GEUS' ledes af en bestyrelse og en direktør.

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af GEUS. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinier for GEUS' organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen godkender GEUS' budget og bestyrelsen indgår resultatkontrakt med Klima- og Energiministeren. Bestyrelsens sikrer, at såvel forskningen som GEUS' øvrige opgave­løsning sker i et langsigtet og samfundsrelevant perspektiv og at opgaverne løses på et højt fagligt niveau. Endvidere sikrer bestyrelsen, at GEUS drives som en selvstændig forskningsinstitution, der arbejder uafhængigt af økonomiske og politiske særinteresser. Bestyrelsens og direktionens opgaver fastlægges i en vedtægt der p.t. er under revision.

Direktøren varetager den daglige ledelse af GEUS, herunder personaleledelse, og repræsenterer institutionen udadtil.

GEUS' opgaver i Grønland skal tillige ses på baggrund af "Lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om mineralske råstoffer i Grønland" ("råstofloven i Grønland"). Heri indgår bestemmelser vedrørende den dansk/grønlandske råstofordning og vedrørende forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineraler og kulbrinter i Grønland. Desuden er GEUS' opgaver i Grønland fastlagt i "Aftale mellem Grønlands Landsstyre og regeringen om forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra 1. juli 1998". Udover kortlægnings- og forskningsopgaver varetager GEUS opgaven som databank for Grønland og bistår det Grønlandske Hjemmestyres Råstofdirektorat med rådgivnings- og myndighedsopgaver inden for rammerne af samarbejdsaftalerne af 1. juli 1998 og 6. juni 2000. Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret i GEUS' bestyrelse ved direktøren for råstofdirektoratet.

GEUS' opgaver på Færøerne løses efter aftale med GEUS' kollegainstitution Jarðfeingi i Tórshavn indenfor rammerne af en samarbejdsaftale med virkning fra 1. januar 2000.

GEUS indgår i Geocenter Danmark, der er under etablering, se nedenfor.

1.2 Forskningspolitiske mål

GEUS skal som selvstændig forskningsinstitution under Klima- og Energiministeriet bidrage til, at regeringens og Folketingets forskningspolitiske målsætninger på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet realiseres. GEUS skal desuden bidrage til realiseringen af Danmarks udviklingsbistand, hvor GEUS' knowhow er af betydning og i tilknytning til bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne vand, mineraler, olie og gas.

GEUS bidrager til realiseringen af de forskningspolitiske målsætninger ved at gennemføre forskning inden for GEUS forskningsområder af væsentlig betydning for rådgivning af de statslige myndigheder i forbindelse med den politiske beslutningsproces. Det gælder specielt By- og Landskabsstyrelsen Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, og Skov- og Natur­styrelsen. Desuden udføres forskning af central betydning for rådgivning af Råstof­direktoratet i Grønlands Hjemmestyre, samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og en række andre ministerier og offentlige myndigheder.

GEUS bidrager til regeringens målsætning om større international slagkraft og øget hjemtagning af internationale forskningsprojekter gennem at udvikle det internationale forsknings-, projekt- og netværkssamarbejde. Dette er afgørende for at kunne udføre forskningsbaseret rådgivning på internationalt niveau og for at opnå adgang til andres forskningsresultater på områder af central betydning for GEUS' opgaveløsninger. Sådanne samarbejder, forudsætter at GEUS' forskningsprojekter har et internationalt højt niveau.

Som led i regeringens forskningspolitiske mål skal GEUS medvirke ved kandidat- og forskeruddannelsen i samarbejde med universiteterne. GEUS bidrager med konkrete arbejdsopgaver, data, arbejdsplads, vejledning m.m. efter aftale med universiteterne. Ph.d.-, kandidat- og bacheloruddannelsens tilrettelæggelse, afholdelse af kurser og fastlæggelse af kvalitetsniveauet ved eksaminationen er universiteternes ansvar. Forskere fra GEUS forventes i forbindelse med Geocenter Danmark samarbejdet i øget omfang at blive inddraget i undervisningsopgaver. GEUS vil have et antal ph.d.-studerende tilknyttet institutionen med fast arbejdsplads på fagområder, hvor GEUS enten har en særlig interesse i at sikre forskerrekrutteringen, eller hvor GEUS har særlig ekspertise, som ikke udbydes af universiteterne. GEUS stiller desuden data til rådighed for en række speciale- og ph.d.-projekter. GEUS vil fortsat deltage aktivt i forskerskoler i samarbejde med universiteter og andre forskningsinstitutioner.

GEUS indgår sammen med Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet, Geologisk Institut ved Aarhus Universitet og Geologisk Museum (Statens Naturhistoriske Museum) ved Københavns Universitet i Geocenter Danmark. Den nærmere fastlæggelse af Geocentrets ramme er under udarbejdelse. Geocentrets Centerledelse koordinerer en fælles strategisk faglig udvikling, under hensyntagen til de enkelte institutioners forsknings-, undervisnings- og rådgivningsforpligtelser.

GEUS' forskningspolitiske mål er med hensyn til det faglige indhold formuleret i "GEUS' strategier som grundlag for resultatkontrakt 2008-2011", som er tiltrådt af GEUS´ bestyrelse den 25. september 2007.

Af særlig betydning er viden i forhold til at opnå de mål der er fastsat via af en række EU-direktiver, bl.a. Vandrammedirektivet, Grundvandsdirektivet, Nitratdirektivet, Drikke­vandsdirektivet, Plantebeskyttelsesdirektivet, Habitatdirektivet, samt det kommende Zonedirektiv og Jorddirektiv. Hertil kommer realisering af regeringens Miljøteknologiske Handlingsplan og regeringen klimatilpasningstrategi. Forskningen til at opnå denne viden realiseres gennem forskningsråd, herunder Det Strategiske Forskningsråd og dets program­mer inden for Miljø, Energi og Klima, samt gennem fonde og internationale forsknings­programmer, især EU's 7 rammeprogram. GEUS vil endvidere forsat være aktivt i netværk omkring de Innovationsaccelererende forskningsplatforme, hvor vand er udpeget, ligesom vand indgår centralt i den Miljøteknologiske Handlingsplan. Endelig er Pesticid­forskningsprogrammet af betydning for GEUS' opnåelse af viden indenfor området.

Regeringsgrundlaget – Mulighedernes Samfund – af 22. november 2007 annoncerer endvidere en række nye forskningsindsatser på klimaområdet, som GEUS vil være en naturlig central partner i og derved kunne bidrage til realiseringen af Regeringens klima- såvel som forskningspolitiske målsætninger.

I forhold til Energiområdet er en række mål for forskningsindsatsen forankret i regeringens langsigtede energipolitik: " En visionær dansk energipolitik 2025 " der blev fremlagt i. januar 2007. Den peger på en reduktion af forbruget af fossile brændstoffer med 15% i 2025 i forhold til i dag, på tiltag mod stigninger i samlede energiforbrug. De kendte olie- og gasreserver i Nordsøen er begrænsede og der er derfor behov for en fokusering på effektiv indvinding af olie og gas. Ifølge Energistyrelsens "Energistrategi 2025" skønnes Danmark at kunne være selvforsynende med olie frem til 2025 og med naturgas frem til 2018. For at sikre den videre udvikling indenfor energiteknologi vil regeringen frem mod 2010 fordoble den offentligt finansierede indsats for forskning, udvikling af demonstration af energiteknologi til at udgøre 1 mia. kr. årligt. GEUS vil deltage i denne forskning, der også åbner mulighed for forskning i olie/gas reserver og geotermi foruden i CO2-lagring, et område hvor GEUS allerede deltager i en lang række internationale projekter.

I henseende til Grønland skal GEUS understøtte implementeringen af de politiske målsætninger og strategier vedrørende kortlægning, efterforskning og udnyttelse af mineraler og kulbrinter, som fastlægges inden for rammerne af den dansk/grønlandske råstofordning. GEUS' videnopbygning er af grundlæggende betydning for en hensigts­mæssig råstofefterforskning og -udnyttelse i Grønland, som sigter på at gøre råstof­udnyttelse til et samfundsbærende erhverv. GEUS yder løbende rådgivning til Grønlands Hjemmestyre, deltager i Råstofdirektoratets myndighedsbehandling vedrørende råstofaktiviteter og medvirker i den internationale markedsføring af Grønlands råstof­potentiale. Der er på dette område meget begrænsede muligheder for at opnå eksterne forskningsprojekter.

1.3 Forskningsrelevans og -kvalitet

Udover GEUS' rolle som forskningsinstitution, med hovedarbejdsfelter på forsknings- og rådgivningsområdet i forhold til en række ministerier og Grønlands Hjemmestyre, har GEUS også forskningsmæssige forpligtelser over for det danske samfund som helhed, det internationale samfund samt i forhold til kandidat- og forskeruddannelsen. I alle disse sammenhænge er GEUS' forskning styret af to hovedkriterier, som er fælles for forskningen: relevans og kvalitet.

Ved relevanskriteriet forstås, at forskningen er relevant i forhold til GEUS' målsætning og derfor anvendelsesorienteret. Der lægges vægt på det politiske systems krav om effektiv udnyttelse og konkrete, brugbare resultater af samfundets investering i forskning. Relevansen af GEUS' arbejde sikres ved, at målsætningen for den forskning, som er fastlagt i resultatkontrakten er forankret i de i forskningspolitikken udmøntede programmer, der understøtter behov for viden og innovation inden for de områder hvor GEUS har en rådgivende opgaver for samfundet..

Ved kvalitetskriteriet forstås, at GEUS' forskere skal leve op til de kvalitetsbegreber, som fastlægges i den internationale forskningsverden og i de gældende regler for god videnskabelig praksis. Kvaliteten sikres ved at lade forskningens metoder og resultater underkaste en åben faglig bedømmelse og kritik i det internationale videnskabelige samfund. Dette sker i praksis løbende gennem offentlig fremlæggelse af forsknings­resultaterne ved publicering i anerkendte internationale tidsskrifter med en referee-ordning. Desuden gennemføres internationale forskningsevalueringer efter regler fastsat af Klima- og Energiministeren, samt brugerundersøgelser/ interessentanalyser.

I forbindelse med fortrolig kontraktforskning for erhvervslivet og fortrolige rapporter og redegørelser for offentlige myndigheder, fastlægges kvalitetskriterierne i samarbejde med rekvirenten, således at omkostningerne og det videnskabelige niveau afstemmes med opgavernes betydning og opgaveløsningens eventuelle behov for målrettet forskning. Endvidere indgår sådanne opgaver i GEUS interessentanalyser. I denne resultatkontrakt­periode planlægges foretaget en international evaluering af GEUS' forskning på Programområde 3, Energiråstoffer og senere på Programområde 4, Mineralske råstoffer. En brugerundersøgelse på Programområde 1 databanker vil blive gennemført

1.4 Aftaler og styringselementer

GEUS' aktiviteter er fastlagt ved lov, i vedtægten og i aftaler med konkrete interessenter. Desuden bidrager GEUS til Klima- og Energiministeriets særlige opgave, der følger af FN's klimakonference (se bilag 4).

Vision . GEUS' 10-punkts vision for virksomheden fra 2002, under overskriften "Geologi for et samfund i forandring". Visionen danner målene for strategier og resultatkontrakter. Vedlagt i Bilag 2.

Mission. GEUS' mission er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, hvoraf det fremgår, at GEUS er en selvstændig og uafhængig forskningsinstitution under Klima- og Energiministeriet.

Strategi. GEUS udarbejder, efter samråd med interessenter, strategier for GEUS' program­områder. Strategierne søger at afdække de samfundsmæssige videnbehov inden for GEUS' arbejdsfelter for en periode, der rækker ud over kontraktperioden. Strategierne (fra september 2007) angiver målsætninger, samfundsbehov, delstrategier for særlige fokus­områder. Strategierne anvendes som grundlag for resultatkontrakten.

Resultatkontrakt. Mellem GEUS' bestyrelse og Klima- og Energiministeriet. Indgås en resultatkontrakt. Den udarbejdes af GEUS, i samråd med departementet. Resultat­kontrakterne er fireårige. Resultatkontrakten fastsætter de overordnede mål, de faglige målsætninger, strategiske indsatsområder, resultatmål og resultatindikatorer. Desuden beskriver resultatkontrakten strategier og resultatmål for personale- og organisations­udvikling. Denne resultatkontrakt gælder for perioden 2008 til 2011.

Arbejdsprogram. På basis af Resultatkontrakten udarbejder bestyrelsen etårige arbejds­programmer, som – på programområde niveau – udstikker retningslinier for arbejds­opgaver, tilhørende målsætninger samt ressourcetildelinger.

Direktørkontrakt. GEUS udarbejder en etårig direktørkontrakt mellem institutionens administrerende direktør og departementschefen. Kontrakten er udformet på en sådan måde, at aktiviteter som har behov for direktionens særlige opmærksomhed i en i forvejen udmeldt balance mellem faglige resultater, strategi og udvikling, samt at institutionens interne ledelses- og personaleudvikling understøttes. Kontrakten rapporteres selvstændigt.

Årsrapport. GEUS udarbejder en årsrapport for regnskabsåret omfattende en beretning, en målrapportering, et regnskab samt påtegning af direktion, bestyrelse og departementschef, bl.a. med henblik på forelæggelse for Rigsrevisionen. Der udarbejdes desuden til bestyrelsen en faglig rapportering af aktiviteterne på de enkelte programområder. Begge rapporter forholder sig til de mål, der er vedtaget for året i arbejdsprogrammet.

Råstofaftale med Grønland . Aftale af 8. januar 1998 mellem Grønlands Landsstyre og regeringen om forvaltningen vedr. mineralske råstoffer i Grønland.

Samarbejdsaftaler med Råstofdirektoratet.

Samarbejdsaftale af 2. september 1999 mellem Grønlands Hjemmestyres råstofkontor og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse om rammer for samarbejde om projekter m.v.

Samarbejdsaftale af 6. juni 2000 mellem Råstofdirektoratet og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse om databankvirksomhed.

Aftalerne er opsagt pr. 31.12.2007, men forventes i deres nuværende form forlænget indtil nyt selvstyre for Grønland træder i kraft.

Kvalitetshåndbog . GEUS har i 1999 udarbejdet en kvalitetshåndbog, som fastlægger kvalitetsstyringens omfang, mål, ansvarsfordelinger og politik. Systemet omfatter institutionens forsknings-, rådgivnings-, data-, laboratorie-, entreprenørydelser og produkter inden for alle programområder.

1.5 Faglige strategier og organisering af det faglige arbejde

Det faglige arbejde vil i den 4-årige kontraktperiode blive tilrettelagt i 5 programområder i GEUS' projektstruktur:

Programområde 1: Databanker og formidling

Programområde 2: Vandressourcer

Programområde 3: Energiråstoffer

Programområde 4: Mineralske råstoffer

Programområde 5: Natur og klima

Strategierne for GEUS' fem programområder er beskrevet i "GEUS' Strategier – Grundlag for Resultatkontrakt 2008-2011" (december 2007) og kan desuden læses på www.geus.dk.

Hvert programområde ledes af et direktionsmedlem. Programområderne udgør sammen med 10 faglige afdelinger en matrixstruktur (bilag 1) hvor de enkelte projekter er fastlagt i en projektbeskrivelse, der er aftalt mellem direktionen, de deltagende afdelingers ledere og den ansvarlige projektleder. Praktisk taget alle GEUS' videnskabelige opgaver aftales på denne måde. Programområderne er valgt således, at det tværfaglige interne projekt­samarbejde på tværs af GEUS' afdelingsstruktur søges fremmet. Den økonomiske ressourcestyring på GEUS tilrettelægges med henblik på at styrke det tværgående samarbejde, da forsknings- og rådgivningsarbejdets komplekse karakter, ofte forudsætter etablering af multidisciplinære arbejdsgrupper. For at styrke projektledelsen har GEUS opbygget en projektlederuddannelse der er under implementering i organisationen.

1.6 Samarbejdsparter og interessenter

GEUS vil, udover samarbejdet med Geocentrets parter og Klima- og Energiministeriet fortsætte det tætte samarbejde med en række danske kollegainstitutioner, herunder især Miljøministeriets styrelser, Danmarks Miljøundersøgelser og det Jordbundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, det Biovidenskabelige Fakultet og Center for Skov, Landskab og Planlægning ved Københavns Universitet samt Forskningscenter Risø, Institut for Miljø & Ressourcer og andre institutter ved Danmarks Tekniske Universitet. Desuden samarbejdes med grønlandske institutioner om fælles forskningsprojekter på mineral- og olieområdet og vedr. glaciologiske, hydrologiske og miljømæssige undersøgelser.

GEUS deltager desuden i et omfattende internationalt samarbejde. GEUS deltager i en række internationale samarbejdsorganisationer, bl.a. EuroGeoSurveys (EGS), Coordinating Committee for Coastal and Offshore Geoscience Programmes (CCOP) i SØ-Asien, Community of Artisan and Small-Scale Mining (CASM) og har indgået bilaterale samarbejdsaftaler med institutioner og forskergrupper over det meste af verden. GEUS forventes at indgå i "European Geological Surveys EEIG" (EEIG = European Economic Interest Grouping), en organisation dannet sammen med 4 vesteuropæiske geologiske undersøgelser med henblik på at løse opgaver for EU-Kommissionen. Der forventes endvidere, som led i et større engagement i internationale opgaver, etableret nye samarbejdsrelationer med geologiske undersøgelser og miljø­myndigheder i bl.a. Afrika og Sydøstasien med henblik på dels kapacitetsopbygning og dels igangsættelse af fælles forskningsprojekter. GEUS har desuden en lang tradition for forskningssamarbejde med private virksomheder på vand-, råstof-, mineral- og kulbrinteområdet samt med rådgivende ingeniørvirksomheder. 1.7 Økonomiske og personalemæssige forudsætninger Resultatkontrakten dækker perioden 2007-2011 og omfatter hele GEUS' virksomhed. Kontrakten kan revideres, såfremt der sker ændring i de økonomiske forudsætninger, som fremgår af finansloven for 2008 inkl. Budgetoverslagsårene 2009-2011. Dette gælder såvel ændrede bevillingsrammer som ændrede styringsformer. Den forudsatte nettoudgiftsbevilling i perioden fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1 – Økonomiske og personalemæssige forudsætninger for Resultatkontrakten 2008-2011.


2008

2009

2010

2011

Nettoudgiftsbevilling

128,5

130,3

128,5

125,9

Pesticidplanen

2,8

1,8



Forventet årsværksforbrug

306

296

293

292

Alle beløb er angivet i mio. kr. i 2008-niveau.

Finanslovsbevilling til GEUS udviser fortsat et svagt fald og GEUS' ledelse vil tilstræbe at fastholde den eksisterende finansieringsstruktur.

Der er som forudsætninger derudover lagt til grund at medfinansieringsgraden

  • der kræves i nationale forskningsprogrammer,

  • der kræves i internationale forskningsprogrammer,

  • ved fondsbevillinger,

  • ved videnbaserede forsknings- og udviklingsopgaver,

er uændret, samt at GEUS indtil nu ikke har haft adgang til "øgede basismidler" eller "præmiemidler" fra globaliseringspuljen og at GEUS' muligheder for at opnå ekstern finansiering til ph.d. igennem den nationale ph.d.-satsning er uafklaret.

Varslingssystem for pesticider og en fortsat forskning i zonering af lerjorde finansieres via Pesticidplan 2004-2009 (FFL). Varslingssystemet blev af den daværende Miljøminister besluttet videreført foreløbigt til 2009 men med hensigt om en yderligere forlængelse. En række af aktiviteterne forudsættes delfinansieret via forskningsrådsbevillinger. Pesticid­planen evalueres i foråret 2008. Yderligere finansiering vil blive søgt tilvejebragt fra regionerne, kommunerne og vandværkerne, samt fra EU forskningsfonde

I henhold til de årlige Finanslove anvendes en fast andel af bevillingen (bortset fra øre­mærkede beløb) til opgaver vedrørende grønlandsområdet.

Som følge af den faldende nettoudgiftsbevilling med de givne forudsætninger forventes aktivitetsniveauet være stabilt til svagt faldende over årene, hvilket er afspejlet i resultatindikatorerne.

GEUS' medfinansieringskapacitet vurderes i alt væsentligt at være brugt, hvorfor en væsentlig forøgelse af aktiviteterne forudsætter øgede basisbevillinger og/eller mindre krav til medfinansiering.

I forbindelse med rådgivningsopgaver følger GEUS finansministeriets vejledning vedr. indtægtsdækket virksomhed.

1.8 GEUS' interne styringssystem

GEUS implementerede i 2007 Navision som regnskabssystem. Til håndtering af, budget og økonomistyring anvender GEUS økonomisystemet ScanMan. Derudover anvendes ScanPas og ScanTid, som henholdsvis er et personaleadministrativt system og et tids­registreringssystem. De fire systemer er fuldt integrerede og tilpasses løbende så de støtter op om GEUS' interne styringsmodel.

Faglige mål og strategiske indsatsområder

GEUS' faglige arbejde er tilrettelagt i fem programområder. I det efterfølgende beskrives de fem programområder hver for sig. Udover beskrivelse af den generelle opgaveløsning er der for hvert delområde opstillet et antal strategiske indsatsområder, som udgør de forskningsfelter og opgaver der særligt fokuseres på. Formålene for de i alt 14 faglige strategiske indsatsområder og 4 organisatoriske strategiske indsatsområder er beskrevet i teksten, mens en mere detaljeret beskrivelse fremgår af bilag 3.

Programområde 1 – Databanker og formidling

2.1.1 Mål

Programområdets mål:

  • at GEUS' datasamlinger skal være samfundsrelevante og af høj international kvalitet,

  • at GEUS' datasamlinger på en let tilgængelig og teknologisk tidssvarende måde skal kunne udnyttes af alle potentielle interessenter,

  • at GEUS' datasamlinger sikres forsvarligt for eftertiden, og at fortroligheden af data sikres,

  • at GEUS geofaglige projekter understøttes af relevante it-værktøjer og -processer, at arkiver, prøvemagasin og it-infrastruktur drives rationelt,

  • at GEUS' informationssystemer kan indgå i relevant digital forvaltning,

  • at GEUS skal formidle geofaglig viden til forskningsverdenen, myndigheder, erhvervsliv og offentlighed,

  • at GEUS skal bidrage til en generel forståelse og synliggørelse af de geologiske forholds grundlæggende betydning i samfundet.

2.1.2 Baggrund og udfordringer

Programområdet har to hovedopgaver: Formidling og databankvirksomhed.

Det er GEUS' opgave at formidle sin forskning til den videnskabelige verden ved at publicere resultaterne i internationale tidsskrifter. Derudover skal væsentlige geoviden­skabelige resultater og erkendelser formidles til offentligheden i en letforståelig form, som sikrer, at denne viden kan nyttiggøres af samfundet.

Med hensyn til databankerne er det en central opgave for GEUS at opbevare og kvalitets­sikre bevaringsværdige geovidenskabelige data for eftertiden og gøre dem tilgængelige for samfundet i nutiden. De kommende år vil stille krav til håndtering af meget betydelige og voksende mængder af nye geovidenskabelige data, som hidrører fra GEUS' egne aktiviteter fra både undersøgelser i Danmark og Grønland, samt data fra offentlige myndigheder og private firmaer og efterforskningsselskaber.

Samtidigt åbner den informationsteknologiske udvikling store muligheder for at effektivisere håndteringen og tilgængeliggørelsen af data, bl.a. gennem Miljøportalen.

Gruppen af interessenter med behov for adgang til GEUS' data og viden er voksende, og det er derfor nødvendigt at videreudvikle systemer, der sikrer interessenterne let adgang til relevante og kvalitetssikrede data, samt at inddrage brugerne i udviklingen. Af særlig betydning har det her, at GEUS' Jupiter-database er blevet valgt til fremover at være den fælles database for den offentlige miljøsektor på geologi- og grundvands- og drikkevands­området.

Der arbejdes både internationalt og i Danmark intensivt med etablering af standarder for dataudveksling, og disse vil få betydning for GEUS' modtagelse og levering af data.

I tillæg til opbevaring af digitale data er der behov for organisering og opbevaring af meget store mængder af bjergartsprøver, borekerner og andre mere specielle prøver på en måde, så de er lettilgængelige og kan anvendes i anden sammenhæng. Det er en væsentlig opgave at vurdere, hvilke datamaterialer der er bevaringsværdige, og hvilke der efter endt bearbejdning kan kasseres.

2.1.3 Databanker

Arkiver og prøvemagasin skal sikres fortsat stabil og rationel drift. Der skal ske en fortsat digitalisering af papirarkiver og andet analogt materiale, og mængden af fysisk prøve­materiale skal prioriteres, så det kan opbevares indenfor de eksisterende fysiske rammer.

De digitale datasamlingers tilgængelighed og relevans for brugerne skal sikres så samlingerne i større grad kan indgå i f.eks. forskningsprojekter. GEUS ønsker at støtte udformningen af standarder for dataudveksling der understøtter f.eks. INSPIRE direktivet.

Der skal sikres optimale relationer og grænseflader mellem it-systemer som ESDH, intranet og projektstyringsværktøjer og de geofaglige databaser, så der kan etableres rationelle, digitale arbejdsgange og effektiv videndeling samtidigt med, at data og dokumenter kun lagres ét sted. GEUS vil sikre, at alle relevante data fra geofaglige projekter bliver lagret i GEUS' officielle databaser, og at data, der indgår i aktuelle forsknings- og rådgivningsprojekter, kun kan friholdes fra almen brug i en tidsbegrænset periode.

GEUS' geofaglige projekter skal understøttes med GIS-analyser og digital kortproduktion og GEUS vil fortsat udvikle samarbejdet med Kort- og Matrikelstyrelsen med hensyn til topografisk kortgrundlag, kystzonekort og på GIS-området. Derudover er der behov for i et vist omfang at udvikle integrerede databehandlings-, beregnings-, visualiserings-, og lagrings-systemer. Bl.a. er der et stort behov for støtte til 3D geologiske modeller, og der skal udvikles udstyr og procedurer for digital data­opsamling i felten.

Jupiter-databasens funktion som fællesoffentlig database medfører, at der skal vedlige­holdes en grænseflade for databasen primært rettet imod brugere fra kommuner, regioner, miljøcentre og analyselaboratorier. Der skal etableres dataudvekslingsfaciliteter med Danmarks Miljøportal.

Tilsvarende skal der opbygges databaser for data fra overvågningen af Grønlands indlandsis og fra råstofefterforskningen i Danmark. Relevante digitale data fra tidligere projekter, bl.a. maringeologiske råstofdata og data fra GEUS' laboratorier skal indgå i standardiserede databaser.

Strategisk indsatsområde 1.1 – Ekstern adgang til GEUS' databaser

Formål: At videreudbygge de eksterne faciliteter til visning og download af data fra GEUS' databaser, således at flere data bliver tilgængelige, og at således at adgangen til stadighed lever op til brugernes behov. Dermed kan data udnyttes optimalt af alle relevante brugergrupper og i alle relevante sammenhænge.

Derudover er det formålet at rationalisere arbejdsprocesserne vedrørende GEUS' levering af data.

Uddybet i bilag 3

2.1.4 It-infrastruktur

It skal benyttes overalt i GEUS, hvor dette kan bidrage til effektiviteten og kvaliteten i GEUS' opgaveløsning. Det gælder både faglige og administrative opgaver, herunder GEUS' bidrag til udvikling af den digitale forvaltning og kommunikationen med eksterne samarbejdsparter.

GEUS' it-afdeling skal sikre, at it-infrastrukturen er tidssvarende og robust, således at det til stadighed er muligt at inkludere nye geologisk-faglige it-systemer og -anvendelser uden at ændre infrastrukturen eller de eksisterende it-systemer, herunder de fælles-ministerielle standardløsninger.

I strategiperioden skal det stærke fokus på informationssikkerhed fastholdes og udbygges, med den ambition at hæve Rigsrevisionens bedømmelse fra 'tilfredsstillende' til 'meget tilfredsstillende' og fastholde den dér.

2.1.5 Formidling

GEUS' formidlingsaktiviteter skal kendes på kvalitet, relevans, aktualitet, dialog og åbenhed.

Den geofaglige viden der skabes i GEUS skal publiceres nationalt og internationalt i de tidsskrifter, hvor der – afhængigt af målgruppe – opnås størst samfundsmæssig effekt. GEUS' egne internationalt orienterede serier skal fokusere på større artikler og data­præsentationer af regional karakter. Det er et mål at få bulletin-serien optaget i Science Citation Index. Udgivelse af geologiske og tematiske kort prioriteres højt.

Resultaterne af GEUS' aktiviteter vil blive gjort tilgængelige på GEUS´ hjemmeside, der skal være det naturlige omdrejnings- og samlingspunkt for formidlingen og som skal bidrage til en øget erkendelse af, at geologi er et spændende og vigtigt fag.

2.1.6 Internationale opgaver

Det generelle billede hos de geologiske institutioner i udviklingslandene er manglende organisering af data og manglende evne til at formidle og tiltrække investeringer fra den private sektor. GEUS har stor erfaring på dette område og er i stand til at assistere på flere niveauer i udvikling af operationelle databasesystemer.

Strategisk indsatsområde 1.2 – Udvikling af GEUS web og Geocenter Danmark formidling Formål: At øge synligheden af og bevidstheden om aktiviteterne ved GEUS og Geocenter Danmark i offentligheden og markedsføre geologi for at tiltrække flere studerende til faget. Uddybet i bilag 3 2.1.7 Ressourceforbrug Tabel 2. – Anslået ressourceforbrug 2008- 2011 for Programområde 1

Programområde 1

2008

2009

2010

2011

Anslået årsværksforbrug

65

63

61

61

Samlet omsætning (mio. kr.)

47,4

47,2

46,7

46,8

heraf basismidler

37,2

37,6

37,1

37,2

heraf ekstern finansiering

10,2

9,6

9,6

9,6

Ekstern finansieringsgrad (%)

22

20

21

20

Programområde 2 – Vandressourcer

2.2.1 Mål

Programområdet Vandressourcer har følgende mål:

  • at opbygge, anvende og formidle viden om de sammenhænge, der har betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af dansk grundvand og befolkningens drikkevandsforsyning,

  • at tilvejebringe kvantitative og kvalitative opgørelser af den danske grundvandsressource og opbygge viden om vandbalancen og klimaændringers betydning

  • at etablere en bedre forståelse af samspillet mellem grundvand og overfladevand

  • at medvirke til at lovgivning og forvaltning baseres på geovidenskabelige forskningsresultater,

  • at opfylde de forpligtelser som GEUS har i medfør af lovgivningen og som Fagdatacenter.

2.2.2 Baggrund og udfordringer

I Danmark er rent drikkevand næsten udelukkende baseret på rent grundvand, men grundvandsressourcen er under pres som følge af forurening og hensynet til tilførsel af vand til vandløb, søer og kystområder. Der er derfor behov for at kunne etablere en bedre forståelse af det samlede vandkredsløb.

Der er behov for at kunne tilvejebringe sammenhæng mellem detailmodeller og regionale og nationale modeller således at der kan etableres sikre kvantitative og kvalitative opgørelser for den danske grundvandsressource. I den forbindelse skal Danmarksmodellen videreudvikles så den kan bruges som et værktøj i den integrerede vandressource­forvaltning.

Grundvandets referencetilstand skal karakteriseres for en række uorganiske og organiske parametre. For miljøfremmede stoffer som f.eks. pesticider, medicinrester og hormon­lignende stoffers er det væsentligt at der etableres metoder der kan måle meget lave nedbrydningsrater i grundvandet, således at den fremtidige grundvandsressources tilstand bedre kan vurderes.

Som følge af den stigende forurening i overfladenære magasiner, er der behov for at lokalisere, kvantificere og detaljeret kortlægge nye, dybe grundvandsmagasiner i prækvartære aflejringer og kvartære dalsystemer til drikkevandsindvinding, ved brug af integrerede efterforskningsmetoder.

2.2.3 Grundvandsressourcen i nutid og fremtid

Af hensyn til den danske drikkevandsforsyning og til lovgivningens bindende mål­sætninger for grundvand og overfladevand skal der etableres modelbaserede metoder til vurdering af grundvandets kvalitative og kvantitative status. De regionale modeller og Danmarksmodellen skal videreudvikles til på operationel vis at kunne danne den overordnede geologiske og hydrologiske ramme på vandområdedistrikts skala. Vand­distriktsmyndighedernes varetagelse af den integrerede forvaltning af hele vandkredsløbet kræver at modellerne videreudvikles mht. samspillet mellem grundvand og overfladevand, samt at der videreudvikles metoder til kvalitetssikring og usikkerhedsbestemmelser i forbindelse med modelleringsprocessen.

En særlig udfordring i vandressourceforvaltningen er effekten af klimaforandringerne og deres betydning for grundvandsressourcens størrelse og kvalitet.

Der et voksende behov for adaptiv vandressourceforvaltning, idet de bindende mål­sætninger forpligter både Miljøcentre, Regioner og Kommuner. Det kræver udvikling af metoder til integreret vandressourceforvaltning, der på den ene side stiller krav om kobling af viden om grundvandsressourcen, økonomi og biologi og på den anden side forudsætter interessentinvolvering i konstruktion af modeller og fastlæggelse af scenarier og indikatorer.

De kvartære aflejringer, som er særdeles varierede udgør væsentlige grundvandsmagasiner og dæklag for underliggende magasiner. Samtidigt er det primært de kvartære aflejringer, der er i direkte kontakt med grundvandsafhængige økosystemer. Det er derfor væsentligt at forstå den komplekse strømning og stoftransport i de overfladenære dæklag

Strategisk indsatsområde 2.1 – Geologiske og hydrologiske processer og modellering

Formål: Geologiske og hydrologiske processer samt modellering af ferskvandets kredsløb. Der lægges vægt på relevans i forhold til myndigheder og vandforsyninger.

Uddybet i bilag 3

2.2.4 Vandressourcekortlægning

Kortlægningen af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for vandværker udenfor OSD, er en detaljeret og præcis kortlægning af grundvandsressourcen med henblik på beskyttelse af grundvandet mod fremtidige forureninger og som grundlag for at afhjælpe følgerne af tidligere forureninger.

Der skal videreudvikles metoder til løsningen af de vandressourcekortlægnings- og planlægningsopgaver i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for vandværker udenfor OSD, der iværksættes af Miljøcentrene, gennem implementering og standardisering af et ensartet beslutnings­grundlag for udarbejdelse af kommunernes indsatsplaner i de nuværende områder med særlige drikkevandsinteresser og fremtidige indvindingsoplande udenfor disse. Kortlægningen kræver desuden videreudvikling af metoder til en ensartet opstilling af 3D geologiske tolkningsmodeller, der udvikles til at være operationelle for bl.a. Miljøcentrene.

For at forbedre de kvantitative og kvalitative opgørelserne for vandkredsløbet er der behov for at udvikle metoder til kvalitetssikring og usikkerhedsbestemmelse i forbindelse med opstillingen af hydrostratigrafiske tolkningsmodeller. Herudover er der et øget behovet for udvikling og validering af metoder til forbedret udnyttelse af geofysiske data i tolknings­modellerne.

Der er et fortsat behov for at identificere og detailkortlægge de dybtliggende grundvands­magasiner herunder kalkmagasiner inklusive deres kvalitet og sårbarhed med hjælp fra f.eks. geofysiske data, grundvandsdatering og logging samt hydrostratigrafiske tolknings­modeller.

Det er væsentligt at videreføre og videreudvikle ERFA- samarbejdet til at bidrage med etablering af udviklingsaftaler mellem miljøcentrene og forskningsinstitutionerne.

Strategisk indsatsområde 2.2 – Vandressourcekortlægning

Formål: Videreudvikling af metoder til løsningen af vandressourcekortlægnings- og planlægningsopgaver i områder med særlige drikkevandsinteresser(OSD) og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for vandværker udenfor OSD. Resultaterne udmøntes gennem implementering og standardisering af et ensartet beslutningsgrundlag for miljøcentrenes arbejde med kortlægning og kommunernes udarbejdelse af indsatsplaner.

Uddybet i bilag 3

2.2.5 Grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af afhængige økosystemer

Der er behov for mere viden om årsagerne til og de langsigtede følgevirkninger af grundvandsforurening. For at etablere baggrundsværdier og tærskelværdier for en række naturlige og miljøfremmede stoffer, forudsættes bl.a. forskning i transport og biotisk/ abiotisk nedbrydning af fremmedstoffer i aerobe og anaerobe miljøer.

Den samlede viden om jordlagenes egenskaber og omsætningen af pesticider skal søges udmøntet i zoneringskoncepter(KUPA), der kan anvendes ved beskyttelse af særligt følsomme arealer i de grundvandsdannende oplande. GEUS skal desuden bidrage til at der udarbejdes kort over nitrat- og fosfatfølsomme arealer i såvel grundvandsdannende oplande til dybere magasiner som terrænnære magasiner

Varslingssystemet for pesticider udgør fortsat et væsentligt værktøj i forbindelse med myndighedernes vurdering af i hvilket omfang godkendte pesticider udvaskes.

Der vil fortsat også være et behov for at overføre viden fra pesticidforskningen til andre stofgrupper, herunder medicin, hormoner, patogener m.m.

Udvikling af biologiske/kemiske sensorer for miljøfremmede stoffer og bakterier kan estimere biotilgængeligheden af grundvandsrelevante miljøfremmede stoffer, så myndighederne kan fastlægge grænseværdier og administrationspraksis og vil desuden kunne styrke vandforsyningernes evne til hurtig indgriben over for forurening af befolkningens drikkevand.

Strategisk indsatsområde 2.3 – Beskyttelse af grundvand og afhængige økosystemer

Formål: Transport, mobilisering og omsætning af miljøfremmede stoffer i grundvand og i det hydrologiske kredsløb, herunder udviklingen af modeller af relevans for myndigheders zoneringsarbejde.

Uddybet i bilag 3

2.2.6 Internationale opgaver Den tilgængelige mængde ferskvand er fordelt meget forskelligt på kloden, bestemt af klima, topografi, geologi og antropogene forhold og varierer over tid som konsekvens af klimaændringer. En bæredygtig forvaltning forudsætter at landene opbygger vand­forvaltninger der kan løse nationale problemer og eventuelle problemer i relation til nabolande. GEUS har stor erfaring indenfor kortlægning, grundvandsovervågning, grundvandsbeskyttelse og modellering af ferskvandskredsløb samt omkring værktøjer til integreret vandressourceforvaltning(IWRM) og kan derfor bidrage til opbygning af integreret vandressourceforvaltning og herved til løsningerne af nogle af bistandslandenes vandproblemer. I det internationale donor samfund er "Climate Change and Integrated Water Resource Management" et meget højt prioritetsområde i 2008 og fremover. GEUS har i nogle år arbejdet med dele af denne problematik og er involveret i EU finansierede forsknings­aktiviteter. Derfor vil det være naturligt at GEUS forsøger at udnytte sin ekspertise på dette område i udviklingslandene. 2.2.7 Ressourceforbrug Tabel 3 – Anslået ressourceforbrug 2008- 2011 på Programområde 2

Programområde 2

2008

2009

2010

2011

Anslået årsværksforbrug

68

66

65

65

Samlet omsætning (mio. kr.)

54,9

54,4

52,9

54,3

heraf basismidler

23,4

22,8

22,9

24,3

heraf ekstern finansiering

31,5

31,5

30,0

30,0

Ekstern finansieringsgrad (%)

57

58

57

55


Programområde 3 – Energiråstoffer

2.3.1 Mål

Programområdet Energiråstoffer har følgende mål:

  • at bidrage til at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for efterforskning og udnyttelse af undergrundens energiressourcer i Danmark og Grønland,

  • at sikre at rådgivning af danske og grønlandske myndigheder, på alle programområdets arbejdsfelter, baseres på den nyeste danske og internationale geovidenskabelige viden,

  • at bidrage til sokkelafgrænsningen i det Nordatlantiske område.

2.3.2 Baggrund og udfordringer

Danmark vil i en lang årrække stadig kunne dække en væsentlig del af sit energiforbrug gennem en egenproduktion af kulbrinter i Nordsøen. Kulbrinteefterforskning i Nordsøen har dog ikke formået at opretholde niveauet og de danske energireserver viser nu en svagt faldende tendens.

Det grønlandske samfund ønsker at fokusere på undersøgelser af mulige offshore energi­ressourcer ud for Vestgrønland. Indfrielsen af denne målsætning forudsætter en målrettet og faglig stærk indsats, hvor de få eksisterende data analyseres optimalt og formidles målrettet for at skabe grundlag for yderligere dataindsamling og optimere placeringen af efterforskningsboringer.

Som følge af Danmarks ratifikation af FN´s Havretskonvention i november 2004 kan der i fem områder ved Grønland og Færøerne ved opfyldelse af en række kriterier, gøres krav på sokkelområder udenfor 200- sømilgrænsen. De geologiske forhold i disse områder skal derfor undersøges inden november 2014.

Forudsætningen for at gøre krav gældende udenfor 200- sømil grænsen er tilstedeværelsen af en "naturlig forlængelse" af landmassen ud over denne grænse samt viden om tykkelsen af aflejringerne og om det geomorfologiske forløb af havbunden. Den væsentligste faglige udfordring består i at tilvejebringe geologiske og geomorfologiske data til understøttelse af sådanne krav.

Lagring af CO2 i undergrunden forudsætter mere viden om geologiske muligheder, konsekvenser og økonomi. De geologiske udfordringer ved udpegning af placeringer af CO2- lagre har et stort metodefællesskab med efterforskning og udnyttelse af under­grundens kulbrinter. Et særligt aspekt er udforskningen af muligheden for at injicere CO2 i oliereservoirer for at øge indvindingsgraden.

Danmark har et stort geotermisk potentiale svarende til flere hundrede års varmebehov, og produktion af geotermisk energi er i dag en realitet i hovedstadsområdet og ved Thisted. Efterforskningen og en udnyttelse af geotermisk energi har som CO2 lagring et stort metode­fællesskab og overlap med de udfordringer der er knyttet til udnyttelsen af kulbrinter.

En effektiv, global overvågning af jordskælv og eksplosioner kræver at alle verdens landområder er dækket af seismografnetværk, i henhold til internationale aftaler og normer. FN- aftalen om forbud mod atomsprængninger dækker overvågningen af eksplosioner. GEUS opfylder Danmarks forpligtelser gennem driften af Den Seismologiske Tjeneste og forskning i Danmark og Grønland.

2.3.3 Kulbrinteressourcer i Nordsøen

På grund af stor efterforskningsindsats er der gennem årene fundet nye typer olie­forekomster i kalken udenfor de kendte strukturer i den danske Centralgrav i Nordsøen, hvilket åbner mulighed for tilstedeværelse af større ressourcer. Med efterforsknings­resultaterne fra nogle af de seneste licenser er der påvist betydelige in-place mængder i klastiske reservoirer på 5- 6 kilometers dybde.

For at sikre at disse felter kan udvikles og producere i mange år fremover og at lokalisere nye forekomster, er det nødvendigt at det forskningsbaserede videnberedskab hos danske myndigheder opretholdes og udbygges. Der er fortsat et væsentligt behov for forskning og videnopbygning.

Muligheden for nye fund og efterforskningsmodeller (play-typer) i kalken er afhængig af en dybtgående forståelse af petroleumssystemet, dvs. viden om hvor olien dannes, hvor den kommer ind i kalken og efterfølgende fordeler sig. Derfor vil geologisk/geofysisk kortlægning og regionale modeller være af afgørende betydning for en forbedret forståelse af kalkens petroleumssystem.

For at øge indvindingsgraden er det vigtigt at vide hvor den tilbageblevne olie befinder sig. Det kræver en meget detaljeret kortlægning af de porøse lag og deres udbredelse. For at gøre yderligere fund i dybtliggende klastiske reservoir i områder karakteriseret af høje tryk og temperaturforhold er det af afgørende betydning, at udvikle værktøjer til bedre forudsigelse af reservoiregenskaberne.

Der vil i denne resultatkontraktperiode blive arbejdet med følgende områder: Central Gravens petroleumssystemer, kalkens bjergartsfysik. mætningsforhold i dybere dele af kalken og modeller for den diagenetiske påvirkning af dybtliggende sandstensreservoirer på baggrund af faciesmodeller og petrofysiske vurderinger, i det omfang der kan opnås finansiering.

Den strategiske forskning vil ske gennem samarbejde med andre forskningsinstitutioner, industrielle partnere samt energimyndighederne.

Strategisk indsatsområde 3.1 – Kulbrinteressourcerne i komplekse kalk og dybe klastiske reservoirer i Nordsøen

Formål: Den danske olie- og gasproduktion i Nordsøen foregår hovedsageligt fra de øverste dele af kalkpakken fra Kridt- Paleogen i Ekofisk og Tor formationerne. Formålet er at vurdere om der er et yderligere potentiale i andre lag i kalkpakken med fokus på Hod Formationen. Endvidere skal potentialet i dybe klastiske reservoirer vurderes.

Uddybet i bilag 3

2.3.4 Nordatlanten og Arktis.

Strategien for delområdet er tæt koblet til "Strategi for den fremtidige kulbrinte­efterforskning", revideret af Råstofdirektoratet i 2003 og med forventede licenspolitiske tiltag i Nordvest- og Nordøstgrønland indenfor få år. Tiltrækning af investeringer i efterforskning fra den internationale olieindustri kan kun lade sig gøre med fagligt velunderbyggede efterforskningsmodeller.

Med tildeling af mange nye licenser i Vestgrønland forventer GEUS at indgå i opfølgende specialstudier og større regionale datakompilationer. I Østgrønland er der stort behov for videnopbygning før efterforskning kan iværksættes. Dette gælder strukturgeologisk og stratigrafisk for at forstå offshore aflejringsmodeller, petroleumssystemer, reservoir­bjergarter, og kræver store GIS- modeller

Med forventet stor medfinansiering fra olieselskaber og myndigheder vil der i Østgrønland især blive arbejdet med GIS- sammenstilling af efterforskningsmæssige relevante geologiske og geofysiske data, gennemførelse af kerneboringer på land med vægt på biostratigrafi, kildebjergarts- og reservoirstudier af udvalgte intervaller i Jura, Kridt og Palæogen, provenansstudier af mulige sandstensreservoirer i Jura- Kridt- lagserien samt gennemførelse af havbundsprøveindsamling

Til brug for kravsfremsættelsen i tilknytning til FN's Havretskonventions Artikel 76, skal der etableres geologiske modeller for områder, hvorom der kun er en meget begrænset geologisk viden. Det er derfor nødvendigt at fortsætte den omfattende indsamling af især seismiske data og anden geofysik, samt geologisk prøvetagning i dybvandsområder. Inden for få år vil det meste af dataindsamlingen være afsluttet og fokus vil blive rettet mod tolkning af data og fremstilling af materiale til en egentlig kravfremsættelse. Med henblik på etablering af den nødvendige ekspertise vil GEUS søge at indgå i integrerede forskningsprojekter og internationale samarbejder.

Der vil i den kommende periode blive arbejdet med afslutning af dataindsamlingen i fire af de fem områder, hvor der er mulighed for at gøre krav, og ske en tolkning og udarbejdelse af data­dokumentation til kravfremsættelser i tre af de fem områder, samt blive gennemført en række videnskabelige studier på baggrund af de mange nye data, med særlig vægt på modeller for skorpestruktur, tektonisk og aflejringsmæssig udvikling.

Strategisk indsatsområde 3.2 – Kulbrinteressourcerne i Østgrønland

Formål: At bidrage til en langsigtet videnopbygning til vurdering af kritiske geologiske risikofaktorer i forbindelse med ressource evaluering samt planlægning og markedsføring af efterforskningsaktiviteter offshore Øst- og Nordøstgrønland.

Med baggrund i det store data- og videnbehov og den komplicerede logistik pga. isforhold, forventes indsatsen gennemført med en del samarbejdspartnere og med store investeringer fra en række større olieselskaber såvel som den seismiske industri.

Arbejdet med kulbrinteressourcerne i Østgrønland er tæt koblet med overvejelser om nye licenspolitiske tiltag hos Råstofdirektoratet.

Uddybet i bilag 3

Strategisk indsatsområde 3.3 – Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesområderne

Formål: At gennemføre de i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's Havrets­konvention nødvendige undersøgelser i fem områder rundt om Færøerne og Grønland, hvor der potentielt kan gøres krav ud over 200 sømil.

Uddybet i bilag 3

2.3.5 CO2–lagring og Geotermi

Den international Kyotoaftale har øget interessen for at opbygge forskningsbaseret viden om lagring af CO2 i forskellige reservoirtyper, samt interessen for at undersøge tilstede­værelsen og vurdere kvaliteten af disse på dansk område. Anlæg til lagring af CO2 – og anlæg til indvinding af geotermisk energi – kræver begge store investeringer til afklaring af de påtænkte lokaliteters geologiske og tekniske egnethed. Det er derfor væsentligt at fastlægge de bestemmende parametre, som kan minimere de geologiske risici i projekternes tidlige faser.

Der skal lokaliseres egnede lagringsmuligheder for CO2i reservoirer tæt på kilden, og der skal etableres sikkerhed for, at de forseglende lag er tætte og at de kemiske og trykmæssige forhold giver en stabil deponering i flere tusinde år. Der er et betydeligt forskningsbehov vedrørende risikovurdering, langtidsforudsigelser, geokemiske forhold, lækagevurderinger og monitering af lagring. GEUS har i en årrække deltaget i mange af disse internationale projekter og vil fortsat bidrage aktivt til denne forskning, som i stadigt stigende omfang vil fokusere på konkrete anlæg.

GEUS har bl.a. med støtte fra Højteknologifonden igangsat forskning i mulighederne for at anvende CO2 på de danske kalkfelter. Denne aktivitet forventes øget i de kommende år.

Danmarks undergrund har et stort potentiale for geotermisk energi, som kan være et supplement til varmeforsyningen i adskillige hundrede år. GEUS har siden 70'erne deltaget i arbejdet med at vurdere mulighederne for at udnytte geotermisk energi og ønsker at udbygge sin faglige viden.

2.3.6 Seismologi

GEUS søger løbende at indgå i internationale forskningsprojekter og samarbejder for at sikre, at den Seismologiske Tjeneste er baseret på nyeste viden og lever op til de stigende internationale krav. De seismologiske data udnyttes bl.a. til at opnå forbedret viden om Danmarks og Grønlands dybe undergrund, der især på lithosfæreskalaen stadig er dårligt belyst. De grønlandske seismo­logiske registreringer vil endvidere blive udnyttet til at belyse gletscheres bevægelsesmønstre.

GEUS skal lokalisere og analysere danske og grønlandske jordskælv og på videnskabeligt grundlag vurdere relevante oplysninger og risici for myndigheder og virksomheder, hvor behovet for mere præcise oplysninger er stigende. Det kræver forbedret databehandling og kvalitetskontrol, forbedringer i seismografnettets pålidelighed og løbende forskning.

2.3.7 Internationale opgaver

For mange tredjeverdenslande er import af energiprodukter en meget væsentlig udgift. En række af disse lande har energipotentialer der kan være af kommerciel størrelse og som ved produktion ville kunne give landene et markant udviklingsmæssigt løft. GEUS' erfaring med kortlægning, vurdering og markedsføring af kulbrinteressourcer i Danmark, Færøerne og Grønland samt i internationale rådgivningsopgaver, der kan anvendes i kapacitets­opbygning i en lang række udviklingslande. Det faglige indhold vil koncentrere sig om integrerede analyser af bassiner, petroleumssystemer og ressource­potentialer. Det er intensionen at fastholde engagementet på det nuværende niveau i Sydøstasien, samt at videreføre sonderingerne for en tilsvarende aktivitet i Østafrika. I forlængelse af sokkelundersøgelserne kan der evt. blive muligheder for systemeksport af ydelser og vurderinger til kyststater i den 3. verden. 2.3.8 Ressourceforbrug Tabel 4 – Anslået ressourceforbrug 2008-2011 for Programområde 3

Programområde 3

2008

2009

2010

2011

Anslået årsværksforbrug

86

83

83

83

Samlet omsætning (mio. kr.)

90,9

97,5

83,4

109,8

heraf basismidler

33,4

35,1

32,6

29,0

heraf ekstern finansiering

57,5

62,4

50,8

80,8

Ekstern finansieringsgrad (%)

63

64

61

74




Programområde 4 – Mineralske råstoffer

2.4.1 Mål

Programområdet Mineralske råstoffer har følgende mål:

  • at opbygge, anvende og udbrede viden om geologiske materialer, processer og sammenhænge af betydning for udnyttelse og beskyttelse af mineralske råstoffer i Danmark og Grønland,

  • at rådgive de danske og grønlandske myndigheder herom på grundlag af forskningsbaseret viden, samt

  • at skabe industriel interesse for efterforskning og udnyttelse af de grønlandske råstoffer.

2.4.2 Udviklingstendenser og strategier

I Grønland er der indenfor de seneste år startet to miner og det er Grønlands klare mål, at råstof­industrien skal blive et bærende erhverv. Det er derfor vigtigt at GEUS udbygger viden om Grønlands geologiske udvikling gennem tiderne, om materialer, processer og sammenhænge af betydning for udnyttelse og beskyttelse af mineralske råstoffer.

Det er GEUS' opgave at tilvejebringe et regionalt overblik over de geologiske forhold i form af geologisk, geofysisk og geokemisk kortlægning og videreudbygning af de tilhørende databaser, bl.a. til brug for den internationale mineralindustri. De geologiske kort sammenfatter den regionale fordeling af bjergarter og geologiske miljøer. I Grønland fokuseres på publikation af geologiske kort i skalaerne 1:100.000 og 1:500.000.

Der vil ske nykortlægningen hvor de geologiske miljøer giver særlige forventninger til mineral­potentialet og der skal tilvejebringes en forståelse af de geologiske sammenhænge, bjergarternes dannelse, alder og mineraliseringstyper. Der skal desuden udarbejdes mineraliseringsmodeller til brug for markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale.

Danmarks forbrug af byggeråstoffer efterkommes overvejende gennem produktion af landbaserede råstoffer, og i mindre omfang af marine råstoffer. Der er stigende behov for at udnyttelse af råstofferne sker under hensyntagen til andre natur- og samfundsinteresser. Sådanne hensyn kan kun tilgodeses på basis af solid geologisk viden om landets samlede råstofressource.

Den landbaserede råstofproduktion forvaltes af regioner og kommuner. GEUS fremskaffer det faglige grundlag for den overordnede regulering, som påhviler Skov- og Natur­styrelsen, og medvirke til at styrke området i forhold til myndigheder og råstofbranchen. Den marine råstofproduktion forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen og GEUS rådgiver den statslige forvaltning på basis af egne marine råstofgeologiske undersøgelser og andre marine kortlægninger.

I Danmark er der behov for at kvantificere og kvalificere den marine råstofressource og for viden om udnyttelsens betydning for havbundsfaunaen. For de landbaserede råstoffer er der behov for viden om råstofmængder og deres egnethed til forskellige produkter samt viden til at sikre at råstofferne udnyttes fra forekomster, hvor skader på naturen og miljøet kan minimeres.

2.4.3 Grønland

Indsatsen i de kommende år vil primært være de prækambriske bjergarter og deres ressourcer i den sydvestlige del af Grønland(64° N - 62° N) samt diamantførende bjergarter i Vestgrønland.

Området i det sydvestlige Grønland er kortlagt i skala 1:100.000 i perioden 1970 til 1990. Det er hensigten, afhængig af opnået finansiering, at gennemføre geologisk kortlægning og ressource-evaluering, herunder at fokusere på forståelsen af de geologiske hovedmiljøer for suprakrustal-bjergarter og intrusive komplekser, specielt med henblik på dannelsen af forekomster af ædelmetaller og de vigtigste industrielle metaller. Herudover vil der blive arbejdet med industrimineraler, smykkesten, f.eks. rubiner, og facadesten.

Der vil ske nykompilering af 8 eksisterende geologiske kort 1:100.000 baseret på såvel eksisterende som nyindsamlet viden og på ny topografi i GIS format. 13 kort 1:100.000 mellem 65° N og 62° N, 2 nykompilerede geologiske kort 1:500.000 i det centrale Vest­grønland og et geologisk kort i 1:1.000.000 for hele Grønland bliver tilgængeliggjort på internettet. I 2008 vil kortbladet Kapisillit 1:100.000 blive publiceret. Det samme gælder kortbladsbeskrivelser til 4 geologiske kort 1:500.000 (Lambert Land, Kong Oscar Fjord, Dove Bugt og Nuussuaq - Søndre Strømfjord) De to nykompilerede kort vil blive publiceret i 2009 og 2011. Endvidere vil der blive udarbejdet geokemiske og geofysiske anomalikort med tolkninger, geologiske modeller for de vigtigste forekomster og kort over forekomster og metallogenetiske provinser i hele Grønland,

I fortsættelse af en mangeårig tradition vil GEUS fortsætte det tætte samarbejde med Råstof­direktoratet omkring forsknings- og udviklingsprojekter, markedsføring af Grønlands mineralske råstoffer samt monitering af efterforskningsaktiviteter og råstof­udnyttelse.

Strategisk Indsatsområde 4.1 – Mineralressourcer indenfor den arkæiske blok syd for 64 ° N, Sydvestgrønland

Formål: Økonomisk-geologiske undersøgelser i den arkæiske blok syd for 64° N med henblik på at definere målområder for forskellige geologiske miljøer og deres metaller samt ajourføre, detaljere og formidle viden om arkæiske bjergarter som kan rumme mineraliseringer af ædel- og basismetaller. Sammenstilling og udbygning af den eksisterende viden om Arkæikum og deres ressourcer i de mest lovende områder og geologiske miljøer.

Uddybet i bilag 3


Strategisk indsatsområde 4.2 – Geologiske og metallogenetiske kort – Grønland

Formål: Arbejde med integrerede data (geologi, geofysik, geokemi, mineralforekomster) og udarbejde tværgående synteser som kan præsenteres på Internettet. Præsentation af geologiske og metallogenetiske kort som viser udbredelsen af mineralforekomster og deres sammenhæng med de geologiske miljøer, hvori metallerne er dannet.

Uddybet i bilag 3

2.4.4 Danmark

For de landbaserede , mineralske råstoffer forsættes arbejdet med etablering af en national ressourceopgørelse i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen og regionerne.

For de marine råstoffer vil der være særligt fokus på indsamling af viden om råstoffernes beliggen­hed, mængde og kvalitet, for at kunne udvikle metoder til bæredygtig indvinding af disse råstoffer. Dette skal foregå med særlig vægt på relationerne mellem havbundens råstofressourcer og dens biotoper. GEUS vil sammen med By- og Landskabsstyrelsen videreudvikle metoder og koncepter for de marine undersøgelser. Desuden søges den anvendelsesorienterede lermineralforskning fastholdt og rettet mod bl.a. udvikling af ny cement.

2.4.5 Anvendt mineralogi

Dette tværgående indsatsområde omfatter aktiviteter inden for flere programområder, men er administrativt forankret i programområde 4, idet det i væsentligt omfang involverer områdets laboratorier og det geofaglige personales centrale kompetencer inden for mineralogi og kemi. Området er baseret på løbende udvikling af metoder til fysisk og kemisk karakterisering af mineraler. Det er målet at nyttiggøre denne viden inden for samfundsrelaterede studier, eksempelvis olieefterforskning og miljøgeologi.

Tværgående strategisk indsatsområde 4.3 – Anvendt mineralogi

Formål: At nyttiggøre kombinationen af mineralogisk og mineralkemisk ekspertise hos medarbejdere fordelt på flere programområder, med en række centrale instrumenter i GEUS' instrumentpark, til at løse samfundsrelevante problemstillinger inden for olie- og mineralefterforskning og miljøgeologi, og dermed bringe GEUS forskningsmæssigt i front inden for området fysisk og kemisk karakterisering af mineralselskaber

Uddybet i bilag 3 2.4.6 Internationale opgaver Med henblik på at kunne opretholde programområdets store ekspertise og faglige bredde tilstræbes det at indgå i kapacitetsopbygningsprojekter i tredjeverdenslande, i projekter hvor der er behov for programområdets kernekompetencer inden for geologisk kort­lægning, råstofefterforskning, databankfunktioner og myndighedsrådgivning. Derudover er der en stigende interesse for at opbygge ekspertise i "promotion of mineral resources to private sector investment", hvilket netop er et område GEUS har arbejdet med for råstofmyndighederne på Grønland. GEUS vil sigte mod at være en væsentlig aktør i et begrænset antal lande i den kommende periode. Dette kunne primært være DANIDA's projektsamarbejdslande, eller lande hvor GEUS i forvejen arbejder. 2.4.7 Ressourceforbrug Tabel 5 – Anslået ressourceforbrug 2008-2011 for Programområde 4

Programområde 4

2008

2009

2010

2011

Anslået årsværksforbrug

56

54

54

54

Samlet omsætning (mio. kr.)

47,7

47,0

47,1

47,6

heraf basismidler

21,2

21,5

21,6

21,9

heraf ekstern finansiering

26,4

25,5

25,5

25,7

Ekstern finansieringsgrad (%)

55

54

54

54


Programområde 5 – Natur og klima

2.5.1 Mål

Det er programområdet Natur og klima's mål:

  • at opbygge og udbrede viden om materialer, processer og sammenhænge, af betydning for udnyttelse og beskyttelse af naturressourcerne i Danmark og Grønland,

  • at etablere viden om det danske og grønlandske landskabers dannelse og opbygning af betydning for landskabsforvaltningen, samt

  • at bidrage med forskningsbaseret viden til samfundet om klimaændringer og deres effekter.

2.5.2 Baggrund og udfordringer

Naturen og miljøet har fået stigende samfundsmæssig betydning og en række modsat­rettede behov skal tilgodeses. Hertil kommer stigende internationale krav til regulering af naturen og miljøet i form af en række EU direktiver og internationale konventioner. Kompleksiteten i disse hensyn nødvendiggør at myndighedsreguleringerne på området baseres på forskning. Programområdet er ansvarligt for indsamling, bearbejdning og formidling af geoviden om miljø, natur og landskab.

De igangværende klimaændringer vil få betydelig indflydelse på samfundet, og det er derfor vigtigt at kunne monitere klimaudviklingen og effekterne samt forudsige omfanget af konsekvenserne. Programområdets forskningsaktiviteter i den nordatlantiske region fokuserer derfor dels på overvågning af den grønlandske indlandsis udvikling, som blev iværksat i 2007, og dels på ændringer i cirkulationsstrømme i Nordatlanten og Arktis, som er af central betydning for forståelsen af klimaudviklingen i Nordvesteuropa. Denne tostrengede forskning giver særdeles godt grundlag for at forstå ændringer i klimaet samt muligheder for at vurdere de sandsynlige effekter heraf.

Reguleringer inden for natur- og miljøområdet sker i stigende grad som en koordineret EU-indsats gennem EU direktiver, strategier og konventioner. Således stiller Habitatdirektivet, Vandrammedirektivet og Nitratdirektivet, krav til reguleringer af arealanvendelse, natur­bevaring og -beskyttelse, ligesom EU´s kommende Marine strategi­direktiv og f.eks. HELCOM konventionen fokuserer særlig på det marine område. Sådanne reguleringer forudsætter at myndighederne har adgang til geologisk viden, data og geologiske kort.

Kystzonen og de marine områder danner i stigende omfang grundlaget for indvinding af råstoffer til bygge- og anlægsindustrien. Programområdets maringeologiske aktiviteter skal derfor styrke den geologiske kortlægning af havbunden.

Den fysiske planlægning af arealanvendelsen på land i både Danmark og Grønland har behov for basale geologiske data om landskabets opbygning og dannelse. Både stat og kommuner skal i forvaltningen af lovene om beskyttelse og udnyttelse af arealerne, til f.eks. nationalparker, fritidsarealer, boliger, turisme, råstofindvinding m.v., kunne dokumentere udgangstilstand og fremtidsudsigter for arealerne. For GEUS vil det være en udfordring at levere forskningsbaseret viden og rådgivning indenfor disse områder.

2.5.3 Kystzonen og havbunden

En vigtig del af maringeologien omfatter råstofkortlægning på havbunden, samt følge­virkninger på havbund og marine habitater. Samspillet mellem råstofforholdene og hensynet til dyr og planter vil have behov for forskning og udvikling af nye kortlægnings­koncepter og metoder, herunder udvikling af nye korttyper. Som videncenter skal GEUS sikre gennemførelse af relevant forskning inden for maringeologi og forhold i tilknytning til kystzonen, samt sikre at forsknings­resultaterne kan nyttiggøres af danske og grønlandske myndigheder.

De maringeologiske opgaver omfatter også moniteringer og kortlægninger ved større anlægsopgaver, kortlægning af gas i havbundssedimenterne, vurdering af "geohazards" i forbindelse med olieindvinding, miljøundersøgelser i forbindelse med råstofindvinding samt kortlægning af udvalgte områders følsomhed overfor olieforureninger af havbund og kyster. Til disse opgaver er der behov for maringeologisk dataindsamling ved kortlægning, og til forskning og opbygning af viden om sedimenttransport, -dynamik og-stabilitet. Desuden er der behov for at fortsætte udviklingen af digitale kort, samt opbygning, udvikling og vedligeholdelse af de maringeologiske databaser, herunder regulering af indberetningen til GEUS. De ressourcemæssige aspekter er omtalt under Programområde 4, Danmark.

Strategisk indsatsområde 5.1 – Kystzonen og havbunden

Formål: At etablere et fagligt grundlag, som kan anvendes ved forvaltning af havbunds­arealerne gennem undersøgelser og udvikling af metoder til beskrivelse og klassifikation af havbundens sedimentsammensætning, råstoffernes beliggenhed, kvalitet og mængder, havbundens relationer til naturlige biologiske forhold, miljøændringer og konsekvenser af ændret areal anvendelse, herunder råstofindvinding.

Uddybet i bilag 3

2.5.4 Klimaændringer, effekter og overvågning

Den nordatlantiske region – særligt den grønlandske indlandsis og cirkulationsmønsteret af havstrømmene i Nordatlanten – spiller en afgørende rolle i vurderinger af klima­ændringerne og deres mulige effekter på naturen og miljøet i Nordvesteuropa. Viden og databaser fra GEUS' mangeårige glaciologiske forskning står centralt i sådanne vurderinger, ligesom de kan udgøre grundlaget for en overvågning af ændringer i de grønlandske ismasser.

Det er en forudsætning for gennemførelse af de planlagte aktiviteter, at den fornødne eksterne delfinansiering kan tilvejebringes.

Danmark er i medfør af rigsfællesskabet en naturlig aktør i opbygningen af et viden­beredskab på klimaområdet. Overvågningsprogrammet (Promice) er startet i 2007 med etablering af målestationer og flyobservationer langs isranden. Overvågningsprogrammet er dansk initieret, men er baseret på samarbejde med nationale og internationale institutioner. Der søges desuden midler til etablering af overvågning af en lokal iskappe ved Zackenberg i Østgrønland. Forskning i glaciale jordskælv er et nyt område, men det er nært knyttet til problemkredsene om smeltning og ændringer i Indlandsisens rand. Overvågningen vil være en central dansk klimaaktivitet i mange år og skal bidrage til nationale og internationale vurderinger og konsekvenser af klimaændringer.

Den eksisterende glaciologiske ekspertise kan desuden anvendes ved vurderinger og undersøgelser af Grønlands vandkraft baseret på smeltning fra indlandsisen. Der er behov for udvikling af metoder og smeltningsmodeller til dette arbejde.

GEUS deltager i det internationale forskningssamarbejde vedr. det nordatlantiske og arktiske marine cirkulationssystem og palæoklimaændringer. Der forventes et stigende behov for rådgivning af danske og grønlandske myndigheder i forbindelse med klimaændringerne og effekterne heraf, hvor anvendelse af palæoklimatiske data til vurdering og modellering i Danmark, Grønland og globalt vil have et stort potentiale.

GEUS har i øvrigt også aktiviteter vedrørende klimaændringer i programområderne 2 og 3, se afsnit 2.2.3 og 2.3.5.

Strategisk indsatsområde 5.2 – Klimaændringer, effekter og overvågning

Formål: At fortsætte etableringen af overvågningsprogrammet for Grønlands indlandsis' massebalance. Overvågningsprogrammet skal medvirke til at få bedre forståelse af indlandsisens samspil med de globale og arktiske klimaændringer inklusiv dens klima­følsomhed. Desuden er det målet at medvirke til etablering palæoklimatiske dataserier fra bl.a. borekerner fra Nordatlanten og Danmark, som kan anvendes til vurdering og kalibrering af modeller for fremtidens klimaændringer.

Uddybet i bilag 3

2.5.5 Geologisk kortlægning og landskabernes udvikling

Geologiske kort danner grundlag for regulering og udnyttelse af naturressourcer, samt ved en række praktiske opgaver. Desuden bruges geologiske kort af decentrale myndigheder i forbindelse med grundvandszonering, idet de glaciale aflejringers egenskaber, dannelse, sprækker og stratigrafi indgår i vurderinger af grundvandsbeskyttelse. Kortlægningen koordineres med behovene indenfor programområde 2´s vandressourcekortlægning og med de administrative myndigheders behov.

Der er behov for at videreudvikle tematiske geologiske kort, kortlægningsmetoder og digitale geologiske modeller, der kan illustrere den geologiske variabilitet og heterogenitet i Danmark. De bagved liggende databaser skal udvikles til yderligere støtte herfor. Det er målet at forsætte færdiggørelse og udgivelse af ét geologisk kort i 1:50.000 om året.

Der er behov for udarbejdelse af et kort over den prækvartære overflades sammensætning i skala 1:500.000. Dette er også en naturlig forlængelse udarbejdelsen af det internationale digitale kort i 1:1 million, som er igangsat i forbindelse med det internationale projekt OneGeology.

Desuden er der behov for udvikling i forhold til internationale krav og ønsker (f.eks. i forhold til INSPIRE direktivet). Indenfor jordområdet (Jorddirektivet) og dekommisione­ringen af Risø anlægget kan der i fremtiden komme udfordrende kortlægningsopgaver.

Til brug for forvaltning af direktiver og de danske myndigheders opgaver er der behov for yderligere forskning til belysning af landskabernes og vegetationens udvikling over længere tidsperioder, således at viden om den naturlige tilstand kan etableres. Især er landskabernes ændringer, som følge af udvikling i vegetationens palæøkologi og klima­ændringerne fra sidste istid til nutiden set i forhold til kulturlandskabet, centrale. Natur­skovens udvikling skal bl.a. følges gennem eksternt finansierede forskningsopgaver i Draved skov.

Strategisk indsatsområde 5.3 – Geologisk kortlægning og landskabernes forandring

Formål: At fortsætte færdiggørelsen af den geologiske overfladekortlægning af Danmark(1:25 000) og at udarbejde relevante temakort. Korttyperne indgår som grundlag for arealforvaltningen i det åbne land som varetages af centrale og decentrale offentlige myndigheder i Danmark.

Uddybet i bilag 3

2.5.6 Internationale opgaver

Der er internationalt en stigende interesse for begrebet "Integrated Coastal Zone Management (ICZM)" i forbindelse med areal og natur ressource forvaltningen i udviklingslandene. En bæredygtig forvaltning forudsætter at landene opbygger den nødvendige datahåndtering og forståelsen af integreret forvaltning specielt i forbindelse med konfliktforebyggelse og konfliktløsning. GEUS har stor erfaring indenfor kystgeologi, datahåndtering, kortlægning, træning samt håndtering af multi-desciplinære projekter og kan derfor bidrage til forvaltnings- og forskningsopbygning omkring "Integrated Coastal Zone Management(ICZM)". I det internationale donor samfund er Climate Change – Sea Level Rice et meget højt prioritetsområde i 2008 og fremover. GEUS har erfaring fra denne problematik i Østafrika og der arbejdes med myndighederne på udvikling af "Contingency Plans for Natural Disaster in the Coastal Zone". Derfor vil det være naturligt at GEUS forsøger at udnytte sin ekspertise på dette område i udviklingslandene. I lande som f.eks. Bahrain kan GEUS medvirke i marine kortlægnings – og råstof­ressourceopgaver. 2.5.7 Ressourceforbrug Tabel 6 – Anslået ressourceforbrug 2008-2011 for Programområde 5

Programområde 5

2008

2009

2010

2011

Anslået årsværksforbrug

31

30

30

30

Samlet omsætning (mio. kr.)

25,4

25,0

25,2

25,3

heraf basismidler

13,8

13,8

13,9

13,9

heraf ekstern finansiering

11,6

11,2

11,2

11,4

Ekstern finansieringsgrad (%)

46

45

45

45

Organisations- og personaleudvikling

3.1 Mål

Målene på organisations- og personaleområdet er:

  • GEUS skal være en synlig, attraktiv, udviklende arbejdsplads, som danner rammen om et højt fagligt niveau, stor kreativitet og engagement og et godt samarbejdsmiljø.
  • GEUS skal være en moderne, projektorienteret samt professionelt ledet og drevet forsknings­institution.
  • GEUS skal til stadighed udvikle organisation, ledelse og medarbejdere på en måde som bedst muligt fremmer og understøtter GEUS' faglige mål, strategier og visioner, og som bedst muligt opfylder samfundets behov.
3.2 Udviklingstendenser og strategier

Vilkårene for udvikling af GEUS som organisation omfatter bl.a. en finansieringsstruktur under forandring med en tendens til øgning af midler, der hjemtages i konkurrence, samt øgning af midler der er bundet på bestemte opgaver. Hjemtagning af konkurrenceudsatte forskningsmidler kræver, ligesom GEUS evne til at bidrage til regeringens forskningspolitiske mål, at forskningskvaliteten udvikles og evalueres. Endvidere forventes der et stadigt tættere samarbejde med parterne i Geocenter Danmark om undervisning, samt administrative og praktiske forhold. Et mere turbulent arbejdsmarked og en ændring i medarbejdernes egen opfattelse af deres forhold til arbejdspladsen må forventes at præge udviklingen på området. Disse faktorer understreger behovet for strategisk fokusering og prioritering af GEUS' arbejde, orientering mod brugere og kunder, synliggørelse af opnåede resultater, evne til at tiltrække ekstern finansiering, samt evne til rekruttere de rigtige medarbejdere. Udviklingen af organisationen og personalepolitikken skal understøtte dette.

3.3 Strategiske indsatsområder

Med stigende konkurrence om et faldende rekrutteringsgrundlag, samt en forventet stigende gennemsnitsalder kræves det, at den nødvendige fornyelse af medarbejderskaren sker på et velfunderet, målrettet og strategisk prioriteret grundlag. Implementeringen af GEUS rekrutteringsstrategi skal tjene til det formål. Rekrutteringsstrategi skal i resultatkontraktperioden implementeres og evalueres

Strategisk indsatsområde I.1 – Rekruttering og synliggørelse

Formål: Indsatsen skal bidrage til at sikre,

  • at GEUS rekrutterer de bedst kvalificerede og mest kompetente medarbejdere set i forhold til de opgaver GEUS skal løse

  • at udviklingen i sammensætningen af GEUS' medarbejdere sker på et målrettet og strategisk prioriteret grundlag.

  • at rekrutteringen sker på en effektiv og administrativt fleksibel måde.

  • at GEUS fremstår som en attraktiv arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder

  • at GEUS' arbejde og betydning for samfundet synliggøres hos relevante målgrupper, herunder potentielle medarbejdere

Uddybet i bilag 3

GEUS vil videreføre arbejdet med projektorganisering, herunder konsolidering, evaluering og videreudvikling af GEUS' projektmodel der blev fastlagt i 2006. Der vil desuden blive arbejdet på at konsolidere den personalepolitik, der blev formuleret i 2003, så der fortsat er sammenhæng mellem ord og handling.. GEUS vil give prioritet til struktureret, systematisk videndeling, kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere, udbygning af incitament­strukturer, videreudvikling af senior­politikken, samt udvikling af arbejdsmiljøpolitikken. Indsatsen på kompetenceudviklings­området vil sigte mod at udvikle og at understøtte kompetencer, der er centrale for organisationen, og vil derfor tage udgangspunkt i realiseringen af de faglige strategier på programområderne.

Det skal sikres, at organisationen forsynes med faglige og administrative værktøjer, der bedst muligt støtter op om den valgte organisationsform og effektiviserer arbejdsgange, hvor det er muligt.

Som i de tidligere resultatkontrakter er det et mål, at hver medarbejder gennemsnitligt anvender mindst 37 timer årligt på kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingsindsatsen vil blive fulgt op i årlige evalueringer.

Strategisk indsatsområde I.2 – Kompetenceudvikling og fastholdelse

Formål: Indsatsområdet skal bidrage til:

  • GEUS' fortsatte arbejde med kompetenceudvikling, herunder arbejde med nøgle­kompetencer, strategisk fokusering og understøttende systemværktøjer, for at sikre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og de fremtidige behov.

  • en fastholdelse af medarbejdere, samt til kompetenceudvikling gennem struktureret videndeling mellem medarbejdere.

Uddybet i bilag 3

Strategisk indsatsområde I.3 – Videreudvikling af organisationsformen

Formål: Indsatsområdet skal sikre, at GEUS' valgte organisering understøtter opgave­løsningen med hensyn til effektivitet og kvalitet samt sikre optimale værktøjer der understøtter de faglige mål samt effektive arbejdsgange.

Uddybet i bilag 3

GEUS vision er at være en internationalt anerkendt forskningsinstitution og regeringens målsætninger om øget international forskningsmæssig slagkraft og hjemtagning af internationale forskningsmidler udfordrer GEUS til at sikre at GEUS' forskning og forskningskvalitet udvikles.

De tilbagevendende internationale evalueringer af forskningen på GEUS faglige programområder er det mest centrale virkemiddel, Forskningsevalueringernes konklusioner anvendes i GEUS opfølgende handlingsplaner. I resultatkontraktperioden skal der i medfør af GEUS' nye lov og i forlængelse af sektorforskningsloven udformes retningslinjer for sådanne evalueringer.

Der vil endvidere i det internationale forskningssamarbejde være behov for at indgå i mere konsoliderede forskningsgruppe eller-konsortier

Etableringen af Geocenter Danmark med et fælles videnskabeligt miljø og fælles strategier er et andet virkemiddel til udviklingen af Geovidenskaberne – GEUS forskning – og til synliggørelse af geovidenskabernes betydning i samfundet og geovidenskaberne som en karrierevej. Der skal sikres en øget studentertilgang og sikres et godt forskerskolemiljø, hvori også GEUS' medarbejderes kompetencer indgår.

Endelig vil der være behov for et målrettet arbejde med strategier for publicering for at øge kvalitet og slagkraft og dermed forbedre forskernes CV'er, som vil være centrale i internationale ansøgninger.

Strategisk indsatsområde I.4 – Forskningsevalueringer og Nationalt og internationalt samarbejde

Formål: Indsatsområdet skal bidrage til at sikre,

  • at kvaliteten af GEUS' videnskabelige arbejde evalueres og dokumenteres ved gennemførelse af internationale evalueringer af GEUS' programområder. Evalueringerne tilrettelægges efter de ministerielle fastsatte retningslinjer.

  • at Geocenter Danmark realiseres og etablerer et fælles videnskabeligt og uddannelsesmæssigt miljø, der i stigende grad kan tiltrække studerende og hjemtage internationale forskningsmidler.

  • at det internationale forskningssamarbejde styrkes, med øget GEUS deltagelse

Uddybet i bilag 3

Resultatindikatorer

Måltallene for resultatindikatorerne er vurderet med udgangspunkt i resultaterne fra 2002-2006 og forventet bevillingsudvikling i 2008-2011.

Resultatindikatorer

Måltal


2008

2009

2010

2011

Langsigtet videnopbygning

Videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter/publ. med referee

100

100

100

100

Videnskabelige artikler/udgivelser i egne serier 1)

22

22

22

22

Videnskabelige publikationer i øvrigt (incl. bidrag til bøger)

10

11

10

10

Konferencebidrag med abstract (foredrag og posters)

138

133

129

128

Forskeruddannelse

Forsknings-, samarbejds- og adjungerede professorer

5

5

5

5

Ph.d.-grader med GEUS-vejleder

5

6

6

5

Igangværende ph.d.-studerende med GEUS-vejleder

22

20

19

19

Løbende faglig opgaveløsning, rådgivning og formidling

Rapporter – Offentligt tilgængelige (GEUS' rapp.serie og andre rapp.)

90

90

86

85

Rapporter – Fortrolige

35

33

32

32

GEUS-notater(nummererede serier, nogle er fortrolige)

39

40

36

36

Generel- og populærvidenskabelig formidling 2)

130

125

122

121

Besøg på GEUS' hjemmeside ( mio./år)

2,2

2,4

2,6

2,8

  1. Udgivelser i egne serier omfatter bl.a.: Bulletins, Report of Survey Activities(RoSa), geologiske kort og kortbladsbeskrivelser samt tematiske kort og kortbeskrivelser. Alle udgivelser med referee.

  2. Opgørelsen omfatter: Artikler i diverse tidsskrifter (bl.a. Geoviden), GEUS' nyhedsbreve (GHEXIS, MINEX; Vand og Data o.l.), foredrag samt udstillinger, workshops og seminarer.


Den videnskabelige produktion er fast på niveauet for sidste Resultatkontraktperiode på trods af faldende bevillinger, indikerende en øget produktivitet i forhold til den videnskabelige produktion. Antallet af rapporter afspejler at GEUS' afdeling i Århus især forventes at publicere i rapportform. Da der er uklarhed om mulighederne for GEUS' deltagelse i den planlagte nationale forøgelse af ph.d.-studerende er tallene fastholdt. Hjemmesidebesøg afspejler en forventning om en fortsat stærk vækst, efterhånden som flere og flere af GEUS' data bliver tilgængelige på hjemmesiden.


Ikrafttræden, rapportering og revision

Det skal præciseres, at det aftale- og kontraktlignende begreb, som anvendes i denne resultatkontrakt, ikke er en aftale i almindelig, aftaleretlig betydning. Klima- og Energi­ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar under hensyn til, at GEUS er en selvstændig, uafhængig, offentlig institution. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. Med kontrakten er der ikke foretaget eller tilsigtet nogen ændring af den kompetence og det ansvar, som efter lovgivningen er henlagt hos henholdsvis Klima- og Energiministeren, GEUS' bestyrelse og GEUS' direktion.

Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2008 og løber indtil den 31. december 2011, hvor den ophører. Opdatering/justering af denne kontrakt kan finde sted én gang årligt, såfremt der sker væsentlige ændringer i grundlaget for kontrakten (eksempelvis i de generelle bevillingsmæssige forhold, herunder GEUS' egen indtjening). GEUS' bidrag til særlige opgaver kan aftales hvert år med Klima- og Energiministeriets departement inden for resultatkontraktens rammer og indarbejdes i de årlige arbejdsprogrammer. GEUS kan i lighed med tidligere praksis løbende fremsætte særlige bevillingsønsker i kontraktperioden. Ændringer i bevillingsforholdene vil medføre tilsvarende ændringer i resultatmål og tids­terminer.

Bestyrelsen for GEUS redegør i den årlige Årsrapport om opfyldelsen af de i kontrakten anførte resultatmål og initiativer i det foregående år i kontraktperioden. Bestyrelsens beslutninger i forlængelse af de oplæg, som i henhold til kontrakten skal forelægges bestyrelsen, indgår i de årlige redegørelser. Årsrapporten fremsendes til Klima- og Energi­ministeriets departement, som forestår fremsendelse til Folketinget, Finansministeriet og Rigsrevisionen.

Forhandlinger om kontraktens forlængelse eller udarbejdelse af en ny kontrakt påbegyndes senest 15 måneder før kontraktens udløb.


København den 13. april 2008

Thomas Egebo, Departementschef, Klima- og Energiministeriet

Per Buch Andreasen, Bestyrelsesformand, GEUS

Resultatkontrakt 2008-2011