Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Om GEUS > Fakta om GEUS > Resultatkontrakter > Resultatkontrakt 2004-2007

RESULTATKONTRAKT 2004-2007

 
Resultatkontrakten 2004-2007 fastsætter de overordnede mål, de faglige målsætninger, strategiske indsatsområder, resultatmål og resultatindikatorer. Desuden beskriver resultatkontrakten strategier og resultatmål for personale- og organisationsudvikling

Resultatkontrakten er indgået mellem Miljøministeriet og GEUS' bestyrelse.
Særudgivelse - Redaktion: Per Kalvig pka@geus.dk
Hjemtag (download) pdf-fil resultatkontrakt_2004-2007.pdf (~500 kb) Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

Tillæg til resultatkontrakt 2004-2007


Indhold

1. Overordnede mål og forudsætninger

1.1 GEUS' formål og opgaver
1.2 Sektorpolitiske mål
1.3 Forskningspolitiske mål
1.4 Aftaler og styringselementer
1.5 Faglige strategier og organisering af det faglige arbejde
1.6 Samarbejdsparter og interessenter
1.7 Økonomiske og personalemæssige forudsætninger
1.8 GEUS' interne styringssystem

2. Faglige mål og strategiske indsatsområder

2.1 Programområde 1: Databanker og formidling
2.1.1 Mål
2.1.2 Udviklingstendenser og strategier
2.1.3 Delprogramområde - Databanker på miljø-, energi-, råstof- og naturområdet
2.1.4 Delprogramområde - Formidling
2.1.5 Delprogramområde - Informationsteknologi
2.1.6 Ressourceforbrug

2.2 Programområde 2: Vandressourcer
2.2.1 Mål
2.2.2 Udviklingstendenser og strategier
2.2.3 Delprogramområde - Grundvandsressource og hydrologi
2.2.4 Delprogramområde - Grundvandsforurening og - beskyttelse
2.2.5 Andre aktiviteter
2.2.6 Ressourceforbrug

2.3 Programområde 3: Energiråstoffer
2.3.1 Mål
2.3.2 Udviklingstendenser og strategier
2.3.3 Delprogramområde - Energiråstoffer i Danmark
2.3.4 Delprogramområde - Energiråstoffer i Grønland
2.3.5 Andre aktiviteter
2.3.6 Ressourceforbrug

2.4 Programområde 4: Mineralske råstoffer
2.4.1 Mål
2.4.2 Udviklingstendenser og strategier
2.4.3 Delprogramområde - Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland
2.4.4 Delprogramområde - Mineralske råstoffer i Grønland
2.4.5 Delprogramområde - Mineralske råstoffer i Danmark
2.4.6 Andre aktiviteter
2.4.7 Ressourceforbrug

2.5 Programområde 5: Natur og miljø
2.5.1 Mål
2.5.2 Udviklingstendenser og strategier
2.5.3 Delprogramområde - Kystzonen og maringeologi
2.5.4 Delprogramområde - Klimaændringer og deres effekter
2.5.5 Delprogramområde - Geologisk kortlægning og landskaber
2.5.6 Andre aktiviteter
2.5.7 Ressourceforbrug

3. Resultatindikatorer

4. Mål for organisations- og personaleudvikling

5. Ikrafttræden, rapportering og revision

BILAG


[TOP]

1. Overordnede mål og forudsætninger

1.1 GEUS' formål og opgaver

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en sektorforskningsinstitution i Miljøministeriet. GEUS har status som statsvirksomhed.

GEUS har til opgave at varetage geologisk kortlægning, dataindsamling og datalagring, samt at udføre forsknings-, rådgivnings- og formidlingsopgaver inden for de geovidenskabelige og dertil knyttede fagdiscipliner med det formål at øge kendskabet til de materialer, processer og sammenhænge, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks geologiske naturværdier. Herunder har GEUS til opgave at bidrage til, at Miljøministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på de nyeste danske og internationale geovidenskabelige forskningsresultater.

GEUS udfører opgaver for og formidler viden til offentlige myndigheder og private virksomheder i ind- og udland samt til den internationale forskningsverden inden for sit arbejdsområde og medvirker i kandidat- og forskeruddannelsen i samarbejde med universiteterne KU, DTU, KVL, AU og RUC.

GEUS er omfattet af lov nr. 1076 af 20. december 1995 om sektorforskningsinstitutioner, som for tiden er under revision. Institutionens opgaver er desuden fastlagt i bekendtgørelse nr. 570 af 28. juni 1999 om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, samt i en vedtægt af 21. december 1999.

En række af GEUS' opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser (Undergrundsloven, Vandforsyningsloven, Råstofloven) hvoraf også indberetninger til GEUS' fagdatacentre fremgår.

GEUS kan mod betaling påtage sig løsning af forsknings-, overvågnings- og rådgivningsopgaver for offentlige og private rekvirenter, ligesom institutionen kan deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsfonde m.v.

Det er GEUS' opgave at sikre, at samfundet, virksomheder og borgere har adgang til pålidelige og kvalitetssikrede geovidenskabelige data samt geologiske kort over Danmark og Grønland. For Grønland gælder en række særlige forhold, som er nærmere omtalt nedenfor. GEUS udfører forskellige overvågningsopgaver for det offentlige, bl.a. overvågning af grundvandet i samarbejde med amterne.

Endvidere er det GEUS' opgave at skabe ny relevant geofaglig viden på internationalt videnskabeligt niveau, samt at hjemtage forskningsresultater fra udlandet. GEUS skal formidle sin samlede viden gennem international publicering af forskningsresultater og generel information til offentligheden samt ved at yde rådgivning på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet.

GEUS' overordnede ledelse varetages af en bestyrelse, og den daglige ledelse varetages af en direktion sammen med ledelsesgruppen. Det er bestyrelsens opgave at sikre, at såvel forskningen som GEUS' øvrige opgaveløsning sker i et langsigtet og samfundsrelevant perspektiv, samt at opgaverne løses på et højt fagligt niveau. Endvidere skal bestyrelsen sikre, at GEUS drives som en selvstændig sektorforskningsinstitution, der arbejder uafhængigt af økonomiske og politiske særinteresser. Bestyrelsens og direktionens opgaver er fastlagt i en vedtægt.

GEUS' opgaver i Grønland skal også ses på baggrund af "Lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om mineralske råstoffer i Grønland" ("råstofloven"). Heri indgår bestemmelser vedrørende den dansk/grønlandske råstofordning og vedrørende forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineraler og kulbrinter i Grønland. Desuden er GEUS' opgaver i Grønland fastlagt i "Aftale mellem Grønlands Landsstyre og regeringen om forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra 1. juli 1998". Udover kortlægnings- og forskningsopgaver varetager GEUS opgaven som databank for Grønland og bistår det Grønlandske Hjemmestyres Råstofdirektorat med rådgivnings- og myndighedsopgaver inden for rammerne af samarbejdsaftalerne af 1. juli 1998 og 6. juni 2000. Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret i GEUS' bestyrelse ved direktøren for råstofdirektoratet.

GEUS' opgaver på Færøerne løses efter aftale med GEUS' kollegainstitution Jarðfrøðisavnid i Tórshavn indenfor rammerne af en samarbejdsaftale med virkning fra 1. januar 2000.

Dansk Lithosfærecenter (DLC), som er et forskningscenter finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, er administrativt tilknyttet GEUS. DLC blev oprettet i 1994 og har GEUS og Københavns Universitet som værtsinstitutioner. Centret forventes finansieret frem til 31. december 2005. DLC's virke er ikke omfattet af denne resultatkontrakt, idet den faglige ledelse af DLC henhører under centerlederen med reference til Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse.

1.2 Sektorpolitiske mål

GEUS skal som sektorforskningsinstitution i Miljøministeriet bidrage til, at regeringens og Folketingets sektorpolitiske målsætninger på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet realiseres. GEUS skal desuden bidrage til realiseringen af Danmarks udviklingsbistand, hvor GEUS' knowhow er af betydning på miljøområdet og i tilknytning til bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne vand, mineraler, olie og gas.

GEUS bidrager til realiseringen af de sektorpolitiske målsætninger ved rådgivning af de statslige myndigheder i forbindelse med den politiske beslutningsproces. Det gælder specielt Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Desuden rådgives Råstofdirektoratet i Grønlands Hjemmestyre, samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og en række andre ministerier og offentlige myndigheder.

GEUS' forskningspolitiske mål er formuleret i "GEUS' strategier som grundlag for resultatkontrakt 2004-2007", som er tiltrådt af GEUS' bestyrelse den 17. september 2003.

Hovedmålsætningen på det energipolitiske område er ifølge "Energipolitisk Redegørelse 2003" at sikre tilstrækkelig energiproduktionskapacitet. Den danske selvforsyning med energi hviler primært på egenproduktion af olie og naturgas i Nordsøen, som udgør mere end 90 % af den danske energiproduktion.

I henseende til Grønland skal GEUS understøtte implementeringen af de politiske målsætninger og strategier vedrørende kortlægning, efterforskning og udnyttelse af mineraler og kulbrinter, som fastlægges inden for rammerne af den dansk/grønlandske råstofordning. GEUS' videnopbygning er af grundlæggende betydning for en hensigtsmæssig råstofefterforskning og -udnyttelse i Grønland, som sigter på at gøre råstofudnyttelse til et bærende erhverv. GEUS yder løbende rådgivning til Grønlands Hjemmestyre, deltager i Råstofdirektoratets myndighedsbehandling vedrørende råstofaktiviteter og medvirker i den internationale markedsføring af Grønlands råstofpotentiale.

Det er afgørende for kvaliteten af GEUS' forskning og for at kunne udføre forskningsbaseret rådgivning, at en del af GEUS' forskning foregår i internationale forskningssamarbejder, således at der kan ske en udveksling af og opnås adgang til forskningsresultater på de områder der er af central betydning for GEUS' opgaveløsninger. Sådanne samarbejder forudsætter, at GEUS' egne geovidenskabelige forskningsprojekter har et internationalt højt niveau.

For at sikre relevans og kvalitet i GEUS' arbejde gennemfører GEUS med mellemrum internationalt udførte forskningsevalueringer og brugerundersøgelser/ interessentanalyser.

GEUS indgår sammen med Dansk Lithosfærecenter og de 3 institutter under Københavns Universitet, Geologisk Institut, Geografisk Institut og Geologisk Museum i Geocenter København. Geocentrets Chefkollegium koordinerer en fælles strategisk faglig udvikling, under hensyntagen til de enkelte institutioners forsknings-, undervisnings- og rådgivningsforpligtelser.

1.3 Forskningspolitiske mål

GEUS' rolle som sektorforskningsinstitution definerer GEUS' hovedarbejdsfelter på forsknings- og rådgivningsområdet i forhold til en række ministerier og Grønlands Hjemmestyre. Derudover har GEUS også forskningsmæssige forpligtelser over for det danske samfund som helhed, det internationale samfund samt i forhold til kandidat- og forskeruddannelsen. I alle disse sammenhænge er GEUS' forskning styret af to hovedkriterier, som er fælles for sektorforskningen: relevans og kvalitet.

Ved relevanskriteriet forstås, at forskningen er relevant i forhold til GEUS' målsætning og derfor anvendelsesorienteret. Der lægges vægt på det politiske systems krav om effektiv udnyttelse og konkrete, brugbare resultater af samfundets investering i forskning. Relevansen af GEUS' arbejde sikres ved, at målsætningen for den forskning, som er fastlagt i resultatkontrakten, er baseret på de generelle sektor- og forskningspolitiske målsætninger, herunder de 10 principper som er i forslag til en ny sektorforskningslov. Som det faglige grundlag for resultatkontrakten har forskerne, ledelsen, bestyrelsen og brugerne i samarbejde og på baggrund af de politiske udmeldinger lagt kursen for GEUS' kommende 4-årsperiode; dette er udmøntet i en strategi for hvert af de fem af GEUS' programområder.

Ved kvalitetskriteriet forstås, at GEUS' forskere skal leve op til de kvalitetsmål, som fastlægges i den internationale forskningsverden. Kvaliteten sikres ved at lade forskningens metoder og resultater underkaste en åben faglig bedømmelse og kritik i det internationale videnskabelige samfund. Dette sker i praksis løbende gennem offentlig fremlæggelse af forskningsresultaterne ved publicering i anerkendte internationale tidsskrifter med en referee-ordning. Desuden gennemføres internationale evalueringer ved peer review. I forbindelse med fortrolig kontraktforskning for erhvervslivet og fortrolige rapporter og redegørelser for offentlige myndigheder, fastlægges kvalitetskriterierne af rekvirenten, eller de indgår i en interessentanalyse. I denne resultatkontraktperiode planlægges foretaget en international evaluering af GEUS' forskning på Programområde 5, Natur og Miljø og senere på Programområde 2, Vandressourcer.

GEUS skal som sektorforskningsinstitution og som led i den langsigtede videnopbygning, medvirke ved kandidat- og forskeruddannelsen i samarbejde med universiteterne. GEUS bidrager med konkrete arbejdsopgaver, data, arbejdsplads, vejledning m.m. efter aftale med et universitet. Ph.d.-uddannelsens tilrettelæggelse, afholdelse af kurser og fastlæggelse af kvalitetsniveauet ved eksaminationen er universiteternes ansvar. Forskere fra GEUS forventes i forbindelse med revisionen af sektorforskningsloven i øget omfang at blive inddraget i undervisningsopgaver. GEUS vil have et antal ph.d.-studerende tilknyttet institutionen med fast arbejdsplads, på fagområder hvor GEUS enten har en særlig interesse i at sikre forskerrekrutteringen, eller hvor GEUS har særlig ekspertise, som ikke udbydes af universiteterne. GEUS stiller desuden data til rådighed for en række specialer og ph.d.-projekter. GEUS vil fortsat deltage aktivt i en række forskerskoler i samarbejde med universiteter og andre sektorforskningsinstitutioner. GEUS vil udbygge samarbejdet med Geocentret og bidrage til samarbejdsmodeller på tværs af ministerielle ressortgrænser. Centerdannelsen giver mulighed for at intensivere det mangeårige forskningssamarbejde på geovidenskabelige discipliner, men vil også give nye samarbejdsmuligheder, især vedr. klimaforskning, kystprocesser, jord-bundsforskning og forskning i u-landene, som i stigende omfang vil inddrage natur- og kulturgeografer. Centret danner rammen om ca. 550 medarbejdere, 850 bachelor- og kandidatstuderende samt ca. 70 ph.d.-studerende.

1.4 Aftaler og styringselementer

GEUS' aktiviteter er som nævnt fastlagt i en bekendtgørelse, en vedtægt og i aftaler. Desuden er GEUS koblet op til Miljøministeriets styringskæde, herunder en række eksterne og interne mål.

Vision . GEUS' 10-punkts vision for virksomheden fra 2002, under overskriften "Geologi for et samfund i forandring". Visionen danner målene for strategier og resultatkontrakter. Vedlagt i Bilag 2.

Mission. Fastlagt i Bekendtgørelse nr. 570 af 28. juni 1999 om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, hvoraf det fremgår, at GEUS er en selvstændig statslig sektorforskningsinstitution under Miljøministeriet.

Strategi. GEUS udarbejder, efter samråd med interessenter, strategier for GEUS' fem programområder. Strategierne søger at afdække de samfundsmæssige videnbehov inden for GEUS' arbejdsfelter for en periode, der rækker ud over kontraktperioden. Strategierne (fra september 2003) angiver målsætninger, samfundsbehov, delstrategier for særlige fokusområder. Strategierne anvendes som grundlag for resultatkontrakten.

Resultatkontrakt. Mellem GEUS' bestyrelse og Miljøministeriet. Udarbejdes af GEUS, i samråd med departementet. Resultatkontrakterne er fireårige. Resultatkontrakten fastsætter de overordnede mål, de faglige målsætninger, strategiske indsatsområder, resultatmål og resultatindikatorer. Desuden beskriver resultatkontrakten strategier og resultatmål for personale- og organisationsudvikling. Denne resultatkontrakt gælder for perioden 2004 til 2007.

Arbejdsprogram. På basis af Resultatkontrakten udarbejder bestyrelsen etårige arbejdsprogrammer, som - på programområde niveau - udstikker retningslinier for arbejdsopgaver, tilhørende målsætninger samt ressourcetildelinger.

Institutionsmål. GEUS formulerer i samråd med departementet en række etårige institutionsmål (max.10), som sætter fokus på udvalgte opgaver formuleret i Arbejdsprogrammet. Institutionsmålene indarbejdes årligt i Resultatkontrakten og afrapporteres i Årsrapport og den årlige faglige afrapportering.

Koncernmål. GEUS bidrager til Miljøministeriets koncernmål under de forskellige koncernambitioner, som tager sigte på at støtte overordnede aktiviteter og tværinstitutionelle indsatser. GEUS bidrager til opfyldelse af udvalgte mål. Aktiviteter vedr. koncernmål indarbejdes årligt i Resultatkontrakten og afrapporteres selvstændigt.

Direktørkontrakt. GEUS udarbejder en etårig direktørkontrakt mellem institutionens administrerende direktør og departementschefen. Kontrakten er udformet på en sådan måde, at aktiviteter som har behov for direktionens særlige opmærksomhed i en i forvejen udmeldt balance mellem faglige resultater, strategi og udvikling, samt at institutionens interne ledelses- og personaleudvikling understøttes. Kontrakten afrapporteres selvstændigt.

Årsrapport. GEUS udarbejder en årsrapport for regnskabsåret omfattende en beretning, en målrapportering, et regnskab samt påtegning af direktion, bestyrelse og departementschef, bl.a. med henblik på forelæggelse for Rigsrevisionen. Der udarbejdes desuden til bestyrelsen en faglig rapportering af aktiviteterne på de enkelte programområder. Begge rapporter forholder sig til de mål, der er vedtaget for året i henholdsvis arbejdsprogram, institutionsmål og koncernmål.

Råstofaftale med Grønland . Aftale af 8. januar 1998 mellem Grønlands Landsstyre og regeringen om forvaltningen vedr. mineralske råstoffer i Grønland.

Samarbejdsaftaler med Råstofdirektoratet . a) Samarbejdsaftale af 2. september 1999 mellem Grønlands Hjemmestyres råstofkontor og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse om rammer for samarbejde om projekter m.v. b) Samarbejdsaftale af 6. juni 2000 mellem Råstofdirektoratet og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse om databankvirksomhed.

Kvalitetshåndbog GEUS har i 1999 udarbejdet en kvalitetshåndbog, som fastlægger kvalitetsstyringens omfang, mål, ansvarsfordelinger og politik. Systemet omfatter institutionens forsknings-, rådgivnings-, data-, laboratorie-, entreprenørydelser og produkter inden for alle programområder.

1.5 Faglige strategier og organisering af det faglige arbejde

Det faglige arbejde vil i den 4-årige kontraktperiode blive tilrettelagt i 5 programområder i GEUS' projektstruktur:

Programområde 1: Databanker og formidling
Programområde 2: Vandressourcer
Programområde 3: Energiråstoffer
Programområde 4: Mineralske råstoffer
Programområde 5: Natur og miljø

Strategierne for GEUS' fem programområder er beskrevet i en særudgivelse (september 2003) og kan desuden læses på hjemmesideadressen www.geus.dk.

Hvert programområde ledes af en direktør. Programområderne udgør sammen med 9 faglige afdelinger en matrixstruktur. Programområderne er valgt således, at det tværfaglige interne projektsamarbejde på tværs af GEUS' afdelingsstruktur søges fremmet. Den økonomiske ressourcestyring på GEUS tilrettelægges med henblik på at styrke det tværgående samarbejde, da forsknings- og rådgivningsarbejdets komplekse karakter, ofte forudsætter etablering af multidisciplinære arbejdsgrupper. De ledelsesressourcer, som det er nødvendigt at afsætte for at koordinere projektarbejdet på tværs af afdelingsstrukturen, både fagligt og økonomi-styringsmæssigt, vil blive styrket i den kommende kontraktperiode med faldende basisbevillinger.

1.6 Samarbejdsparter og interessenter

GEUS vil udover samarbejdet med Geocenterts parter fortsætte det tætte samarbejde med en række danske kollegainstitutioner, herunder især Danmarks Miljøundersøgelser, Kort- og Matrikelstyrelsen, Aarhus Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Jordbrugsforskning, Forskningscenter for Skov og Landskab, samt Forskningscenter Risø. Desuden samarbejdes med grønlandske institutioner om fælles forskningsprojekter på mineral- og olieområdet og vedr. glaciologiske, hydrologiske og miljømæssige undersøgelser.

GEUS deltager desuden i et omfattende internationalt samarbejde. GEUS deltager i en række internationale samarbejdsorganisationer, bl.a. EuroGeoSurveys (EGS), Forum for European Geological Surveys (FOREGS), EU-centret for "Inland Water" ved aftale med det Europæiske Miljøagentur, Coordinating Committee for Coastal and Offshore Geoscience Programmes (CCOP) i SØ-Asien, og har indgået bilaterale samarbejdsaftaler med institutioner og forskergrupper over hele verden. Der forventes, som led i et større engagement i internationale opgaver, etableret nye samarbejdsrelationer med geologiske undersøgelser og miljømyndigheder i bl.a. Afrika og Sydøstasien med henblik på dels kapacitetsopbygning og dels igangsættelse af fælles forskningsprojekter i områder, der - geologisk - har ligheder med Grønland. GEUS har desuden en lang tradition for forskningssamarbejde med private virksomheder på råstof-, mineral- og kulbrinteområdet samt med rådgivende ingeniørvirksomheder.

1.7 Økonomiske og personalemæssige forudsætninger

Resultatkontrakten dækker perioden 2004-2007 og omfatter hele GEUS' virksomhed. Kontrakten kan revideres, såfremt der sker ændring i de økonomiske forudsætninger, som fremgår af finansloven for 2004 inkl. Budgetoverslagsårene 2005-2007. Dette gælder såvel ændrede bevillingsrammer som ændrede styringsformer.

Den forudsatte nettoudgiftsbevilling i perioden fremgår af nedenstående tabel. I bevillingen indgår en øremærket bevilling til indlejring af det Strategiske Miljøforskningsprogram på 1,9 mill. kr. i 2004. GEUS' bevilling til husleje forhøjedes i 2003 til 26 mill. kr. årligt som en del af den såkaldte SEA-ordning i forbindelse med GEUS' indflytning i Geocentret. Herudover tilførtes 1,6 mill. kr. årligt vedrørende ejendomsskatter. Disse beløb indgår i nettoudgiftsbevillingen.

Tabel - Økonomiske og personalemæssige forudsætninger for Resultatkontrakten 2004-2007.

2004

2005

2006

2007

Nettoudgiftsbevilling

126,7

119,8

117,4

115,2

Pesticidplanen

2,8

2,8

2,8

2,8

Forventet årsværksforbrug

294

280

259

256

Alle beløb er angivet i mill. kr. i 2004-niveau. Tal for årsværksforbrug er inkl. DLC i 2004 og 2005.

Som følge af den faldende finanslovsbevilling vil GEUS' ledelse tilstræbe at øge den eksterne indtjening til 75 - 85 mio. kr. (eksklusiv DLC og udgifter til dataindsamling til kontinentalsokkelprojekter).

I forbindelse med Pesticidplanen tilføres fra 2004 en årlig bevilling på i alt 3,0 mill. kr. til Varslingssystem for udvaskning af Pesticider (2,0 mill. kr.) og Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Områder (KUPA) (0,8 mill. kr. + 0,2 mill. kr.). Bevillingen er en del af Miljø- og Fødevareministeriets Pesticidplan 2004-2009 og modtages som en statslig overførelse fra Miljø- og Fødevareministeriet. De resterende udgifter vedrørende Varslingssystemet svarende til 3,3 mill. kr. årligt afholdes af GEUS.

I henhold til de årlige Finanslove anvendes en fast andel af bevillingen (bortset fra øremærkede beløb) til opgaver vedrørende grønlandsområdet.

Det viste årsværksforbrug svarer ikke til det, der er opgivet på finansloven for 2004. Som følge af blandt andet ændret videreførsel af midlertidige bevillinger samt udfasning af DLC forventes årsværksforbruget at blive noget laver, som angivet i tabellens nederste linie.

Som følge af den faldende nettoudgiftsbevilling vil aktivitetsniveauet være faldende over årene, hvilket vil afspejle sig i resultatindikatorer og gennemførte projekter.

I forbindelse med rådgivningsopgaver følger GEUS finansministeriets vejledning vedr. indtægtsdækket virksomhed.

1.8 GEUS' interne styringssystem

Til håndtering af regnskab, budget og økonomistyring anvender GEUS økonomisystemet ScanMan. Derudover anvendes ScanPas og ScanTid, som henholdsvis er et personaleadministrativt system og et tidsregistreringsystem. De tre systemer er fuldt integrerede og tilpasses løbende så de støtter op om GEUS' interne styringsmodel. Som led i Miljøministeriets etablering af et administrativt driftsfællesskab, vil GEUS undersøge mulighederne for eventuelt at erstatte de eksisterende systemer med ministeriets fælles administrative systemer.


[TOP]

2. Faglige mål og strategiske indsatsområder

[TOP]

2.1 Programområde 1: Databanker og formidling

2.1.1 Mål

Programområdets mål:

  • at GEUS' datasamlinger skal være samfundsrelevante og være af høj international kvalitet,
  • at GEUS' data på en lettilgængelig måde skal kunne udnyttes af alle potentielle interessenter,
  • at GEUS skal formidle geofaglig viden til forskningsverdenen, myndigheder, erhvervsliv og offentlighed, samt
  • at GEUS skal bidrage til en generel forståelse af de geologiske forholds betydning for samfundsudviklingen.

2.1.2 Udviklingstendenser og strategier

GEUS er som forskningsinstitution forpligtet til at publicere forskningsresultater til den videnskabelige verden i internationale tidsskrifter og til at formidle væsentlige geovidenskabelige resultater og erkendelser til offentligheden i en letforståeligt form, som sikrer, at denne viden kan nyttiggøres af samfundet.

Det er en central opgave for GEUS at opbevare og kvalitetssikre bevaringsværdige geovidenskabelige data for eftertiden og gøre dem tilgængelige for samfundet i nutiden. De kommende år vil stille krav til håndtering af meget betydelige og voksende mængder af nye geovidenskabelige data, som hidrører fra GEUS' egne aktiviteter fra både undersøgelser i Danmark og Grønland, samt data fra offentlige myndigheder og private firmaer og efterforskningsselskaber. I tillæg til opbevaring af digitale data er der behov for organisering og opbevaring af meget store mængder af bjergartsprøver, borekerner og andre mere specielle prøver på en måde, så de er lettilgængelige og kan anvendes i anden sammenhæng. Det er en væsentlig opgave at vurdere, hvilke datamaterialer der er bevaringsværdige, og hvilke der efter endt bearbejdning kan kasseres.

Gruppen af interessenter med behov for adgang til GEUS' data og viden er voksende, men meget uensartet, og det er derfor nødvendigt at udvikle systemer, der sikrer interessenterne let adgang til relevante og kvalitetssikrede data.

2.1.3 Delprogramområde - Databanker på miljø-, energi-, råstof- og naturområdet

På databankområdet skal GEUS' datasamlinger opfylde relevans- og kvalitetskrav, så de kan anvendes af potentielle interessenter, herunder i særlig grad relevante sektormyndigheder i Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, Grønlands Hjemmestyre samt amter og kommuner. Derfor er det vigtigt, at kendskabet til GEUS' databanker forbedres, at datarelevansen synliggøres, at der er tillid til datakvaliteten, samt at adgangen til data er brugervenlig.

Der vil blive sat øget fokus på prioriteringen af, hvilke data og prøver der er opbevaringsværdige og hvilke der skal opbygges IT-systemer for. Lavt rangeret datamateriale skal løbende kasseres eller reduceres til repræsentative samlinger.

Der skal ske en koordineret og standardiseret metodeudvikling vedr. datamodellering, databasedesign, programdesign samt dokumentation, som skal anvendes ved udvikling af nye databaser; desuden skal driften af de eksisterende systemer rationaliseres.

Strategisk indsatsområde 1.1 - GEUS' data og kort på Internettet

Formål: At gøre de væsentligste af GEUS' data tilgængelige for offentligheden via Internettet for at opnå en bedre samfundsmæssig udnyttelse af de geologiske data, samt at opfylde kravene om åbenhed, formuleret i bl.a. Århuskonventionen og i regeringens intentioner vedrørende digital forvaltning.

2.1.4 Delprogramområde - Formidling

Et af GEUS' mål er at bidrage til en øget forståelse af geologiens og den geologiske forsknings betydning for samfundsudviklingen. GEUS skal gennemføre en målrettet og lettilgængelig formidling af et bredt spektrum af geologisk viden. GEUS' formidling skal kendes på kvalitet, relevans, aktualitet og åbenhed. Den geofaglige viden, der genereres i GEUS, vil blive publiceret nationalt og internationalt i de tidsskrifter, hvor der - afhængigt af målgruppe - opnås størst samfundsmæssig effekt. Det gælder både de videnskabelige afhandlinger og faglige rapporter, artikler og notater, og den mere populærvidenskabelige og generelle formidling. GEUS' udgivelser af geologiske og tematiske kort vil fortsat være højt prioriteret med henblik på anvendelse i erhvervsrelaterede aktiviteter og som værktøj i administration og planlægning. Resultaterne af GEUS' aktiviteter vil i vidt omfang blive gjort tilgængelige på Internettet.

Strategisk indsatsområde 1.2 - Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret

Formål: At øge kendskabet til og interessen for geovidenskaberne og deres betydning for samfundsudviklingen, samt at forbedre offentlighedens viden om GEUS' og Geocentrets virke.

2.1.5 Delprogramområde - Informationsteknologi

IT skal benyttes overalt i GEUS, hvor dette kan bidrage positivt til effektiviteten og kvaliteten i GEUS' opgaveløsning. Det gælder både faglige og administrative opgaver, herunder digital forvaltning og kommunikation med eksterne samarbejdsparter. Miljøministeriets fælles IT-strategi og -politik har til hensigt, at dokumenter, data, billeder m.m. kan udveksles problemfrit mellem ministeriets institutioner og styrelser. GEUS' IT-afdeling skal installere og drive ministeriets fælles løsninger og de geofaglige systemer og databaser, således at systemerne så vidt muligt fungerer sammen. IT-afdelingen vil indenfor de givne rammer understøtte en IT-udvikling, som kan bidrage til at styrke det faglige samarbejde i Geocenter København.

2.1.6 Ressourceforbrug

Anslået ressourceforbrug 2004-2007 for Programområde 1

2004

2005

2006

2007

Anslået årsværksforbrug

63

60

59

58

Samlet omsætning (mio. kr.)

- heraf basismidler

- heraf ekstern finansiering

- Ekstern finansieringsgrad (%)

43,9

37,7

6,1

14

42,1

36,1

6,0

14

40,8

35,1

5,7

14

40,3

34,6

5,7

14

[TOP]

2.2 Programområde 2: Vandressourcer

2.2.1 Mål

Programområdets mål:

  • at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af den danske grundvandsressource,
  • at tilvejebringe kvantitative og kvalitative opgørelser af de danske grundvandsressourcer,
  • at medvirke til at lovgivning og forvaltning kan baseres på geovidenskabelige forsknings resultater samt
  • at opfylde de forpligtelser som GEUS har i medfør af lovgivningen og som fagdatacenter.

2.2.2 Udviklingstendenser og strategier

I Danmark er det et princip, at drikkevandsforsyningen er baseret på oppumpning af rent, urenset grundvand. Det betragtes som en samfundsopgave at sikre, at grundvandsressourcerne er beskyttet, og at de administreres hensigtsmæssigt. Vandforvaltningen, som rammestyres via lovgivning, er i stigende omfang blevet decentraliseret til amter og kommuner. Der er i de senere år udviklet værktøjer til brug for forvaltningen af grundvandet, men der er et fortsat stort behov for at kunne analysere konsekvenserne af forskellige samfundstiltag og udviklingstendenser, samt behov for at kende virkningerne af eventuelle reguleringer og reguleringsmekanismer. Der er derfor - i særlig grad - brug for at kunne opstille pålidelige hydrogeologiske modeller af de områder, som af vandressourceforvaltningen udpeges som områder med særlige drikkevandsinteresser, ligesom sådanne områder skal beskrives med hensyn til hydrogeologiske forhold, arealanvendelser og forureningstrusler. En zoneringsbaseret grundvandsbeskyttelse vil inden for udpegede indsatsområder stille krav til det faglige grundlag for særlige beskyttelseszoner, mens den generelle beskyttelse gennem regulering af miljøfremmede stoffer må baseres på vurdering af effekter under naturlige forhold.

På det europæiske plan udgør direktiver (bl.a. Vandrammedirektiv, Grundvandsdirektiv, Nitratdirektiv, Drikkevandsdirektiv, Plantebeskyttelsesdirektiv og et eventuelt kommende Jordrammedirektiv) de overordnede rammer for medlemslandenes regulering i forbindelse med beskyttelse af grundvand, vandløb, søer og kystvande. Videns- og udviklingsbehovene knyttet til implementeringen af Vandrammedirektivet og det kommende Grundvandsdirektiv vil udgøre en styrende ramme for aktiviteterne inden for de strategiske indsatsområder.

2.2.3 Delprogramområde - Grundvandsressource og hydrologi

Grundvandsressourcer. Af hensyn til den danske drikkevandsforsyning - af rent grundvand - er det vigtigt, at der etableres metoder til opskalering fra geologiske-hydrogeologiske detailmodeller til regionale modeller, som dækker et eller flere indvindingsoplande. Herudover er der behov for at udvikle metoder til kvalitetssikring og usikkerhedsbestemmelser i forbindelse med modelleringsprocessen, samt behov for at udvikle forbedrede metoder til kalibrering af dynamiske, integrerede overfladevand-grundvandsmodeller. De kvartære aflejringer, som er særdeles inhomogene med hensyn til sammensætning og strukturer, udgør væsentlige grundvandsmagasiner og dæklag for underliggende magasiner. Det er derfor væsentligt, at der skabes bedre viden om den komplekse strømning og stoftransport i dæklag af moræneler, morænesand og smeltevandsler, som har betydning for grundvandsdannelsen og -kvaliteten.

Strategisk indsatsområde 2.1 - Geologisk og hydrologisk modellering i vandressource-forvaltning

Formål: At tilvejebringe det forskningsmæssige fundament vedrørende integration af geologisk viden og hydrologisk modellering, som grundlag for rådgivning af centrale og decentrale myndigheder og vandforsyninger.

Dybtliggende grundvandsmagasiner. Nye undersøgelser peger på, at de dybtliggende grundvandsmagasiner udgør en betydelig del af den endnu ikke udnyttede ferskvandsressource i Danmark. Som led i bestræbelserne på at sikre rent drikkevand baseret på grundvandsindvinding er der derfor behov for at identificere og detailkortlægge de dybtliggende grundvandsmagasiner samt fastlægge grundvandskvaliteten i disse. GEUS vil i samarbejde med universiteterne, amterne og vandforsyningerne indsamle data og gennemføre sådanne kortlægninger under anvendelse af erfaringer med tværdisciplinære efterforskningsmetoder og fra såvel nationale og internationale forsknings- og udredningsprojekter. De dybtliggende grundvandsmagasiner omfatter kvartære sandaflejringer i dalsystemer i prækvartæroverfladen (begravede dale), dybtliggende neogene sandsedimenter i Jylland samt den del af kalken, der er af betydning for vandindvindingen.

Det er en forudsætning for gennemførelse af de planlagte aktiviteter, at den fornødne eksterne delfinansiering kan tilvejebringes.

Tværgående strategisk Indsatsområde 2.2 - Hydrogeologiske modeller af dybtliggende grundvandsmagasiner baseret på integrerede metoder

Formål : At frembringe ny geologisk viden og hydrologisk forståelse af udviklingen i grundvandskvaliteten i de dybtliggende grundvandsmagasiner i kalk, neogene sandsedimenter samt i begravede dale i prækvartæroverfladen med henblik på at sikre den danske drikkevandsforsyning.

2.2.4 Delprogramområde - Grundvandsforurening og - beskyttelse

Grundvandsbeskyttelse. Der er fortsat behov for øget viden om årsagerne til grundvandsforureningen og de langsigtede virkninger heraf, således at der løbende kan etableres vurderinger af grundvandsressourcens udvikling. Dette forudsætter bl.a. forskning vedr. nedbrydning af fremmedstoffer samt kvantificering af nitrat- og fosfatomsætningen. Der skal etableres bedre viden til brug for integreret hydrogeologisk og geokemisk modellering, herunder også mere viden om grundvandets naturlige kemiske udvikling. Denne viden skal bidrage til, at der kan opstilles forbedrede massebalancer for fremmedstoffernes skæbne i miljøet.

Den samlede viden om jordlagenes egenskaber og omsætningen af pesticider kan udmøntes i zoneringskoncepter (KUPA), der kan anvendes ved beskyttelse af særligt følsomme arealer. Derudover udgør Varslingssystemet for Pesticider et væsentligt værktøj i forbindelse med myndighedernes vurdering af, i hvilket omfang pesticider udvaskes. Varslingssystemet kan videreudvikles til at omfatte andre anvendelser af pesticider samt andre stofgrupper og eksempelvis også anvendes i forbindelse med procedurer for EU-godkendelse af aktivstoffer.

Der er et forskningsbehov vedr. udvikling af biologiske sensorer, som kan estimere biotilgængeligheden af grundvandsrelevante fremmedstoffer, så myndighederne kan fastlægge grænseværdier og administrationspraksis, herunder prioritering af oprydning af forurenede grunde. Det forventes desuden, at GEUS i relation til et eventuelt kommende EU- Jordrammedirektiv, skal kunne levere data om baggrundsværdier og stoffers mobilitet i forhold til miljøet.

Det er en forudsætning for gennemførelse af de planlagte aktiviteter, at den fornødne eksterne delfinansiering kan tilvejebringes.

Strategisk indsatsområde 2.3 - Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og omsætning i grundvandet

Formål: At forbedre forståelsen af transport, mobilisering og omsætning af miljøfremmede stoffer i det hydrologiske kredsløb, herunder udviklingen af hydrologiske/geokemiske modeller af relevans for myndigheders zoneringsarbejde og for stoffers skæbne i punktkilder.

2.2.5 Andre aktiviteter

Internationale rådgivningsopgaver. Den tilgængelige mængde ferskvand er fordelt meget forskelligt på kloden, bestemt af klima, topografi og geologi. Hertil kommer variationer over tiden som konsekvens af klimaændringer. Tilgængelige vandressourcer er af fundamental betydning for samfundets opretholdelse. Stigningen i verdens befolkning - ikke mindst i store byområder - medfører et øget forbrug af drikkevand og global knaphed på ferskvand.

Danmarks bistand omfatter blandt andet vandområdet og GEUS kan bidrage til forvaltnings- og forskningsopbygning og herved til løsningerne på nogle af bistandslandenes vandproblemer.

2.2.6 Ressourceforbrug

Anslået ressourceforbrug 2004-2007 på Programområde 2

2004

2005

2006

2007

Anslået årsværksforbrug

61

59

57

57

Samlet omsætning (mio. kr.)

- heraf basismidler

- heraf ekstern finansiering

- Ekstern finansieringsgrad (%)

48,4

30,8

17,6

36

46,4

29,1

17,3

37

45,0

28,5

16,5

37

44,5

28,0

16,5

37

[TOP]

2.3 Programområde 3: Energiråstoffer

2.3.1 Mål

Programområdet Energiråstoffer har følgende mål:

  • at bidrage til at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for efterforskning og udnyttelse af undergrundens energiressourcer i Danmark og Grønland,
  • at sikre at rådgivning af danske og grønlandske myndigheder, på alle programområdets arbejdsfelter, baseres på den nyeste danske og internationale geovidenskabelige viden, samt
  • at bidrage med undersøgelser og viden af relevans for sokkelafgrænsningen i det Nord-atlantiske område.

2.3.2 Udviklingstendenser og strategier

De ikke-fornybare energiråstoffer - olie og naturgas - er de vigtigste kilder til verdens energiforsyning, og forventes - trods store teknologiske nyskabelser i brug af alternative og vedvarende energikilder - fortsat at være dominerende i de næste adskillige ti-år.

Det kan forudses, at Danmark i en lang årrække fremover stadig vil kunne dække størstedelen af sit energiforbrug gennem en egenproduktion af kulbrinter i Nordsøen, samt at produktionen af disse råstoffer vil bidrage væsentligt til den danske samfundsøkonomi. Det er vigtigt at sikre selvforsyningen længst muligt - både gennem nye fund og gennem en optimeret udnyttelse af de kendte forekomster. For den danske energiforsyning er det helt centralt, at der tilvejebringes viden til at sikre, at de kendte reserver udnyttes optimalt, at ressourcernes produktionspotentiale undersøges, samt at der fortsat forskes i, hvor nye forekomster kan findes, og hvordan de kan udnyttes.

Grønland har ikke egen produktion af kulbrinter. Derfor skal store områder i de kommende år undersøges for deres mulige kulbrintepotentiale. Fund af olie/gas-forekomster i Grønland kan blive et væsentligt element i udviklingen af en mere uafhængig grønlandsk økonomi. Det grønlandske samfund ønsker - af logistiske grunde - først at fokusere på undersøgelser af mulige off-shore energiressourcer ud for Vestgrønland.

Som følge af Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention - og konventionens § 76 - kan der i fem områder ved Grønland og Færøerne ved opfyldelse af en række geologiske kriterier gøres krav på sokkelområder uden for 200-sømilgrænsen. Forudsætningen for at gøre krav gældende på sokkelområder uden for 200 sømil fra basislinierne i fem områder i Grønland og Færøerne i henhold til Havretskonventionens § 76 er tilstedeværelsen af en "naturlig forlængelse" af soklen ud over denne grænse. Den væsentligste faglige udfordring består i at tilvejebringe geovidenskabelige data, som på teknisk tilfredsstillende måde kan understøtte sådanne krav. De ressourcer, der evt. kan tilføres rigsfællesskabet som et resultat af sokkeludvidelser i henhold til FN's Havretskonvention, kan være meget store, og denne opgave har derfor stor national betydning.

Forbrænding af fossile energiråstoffer fører til udledning af store mængder CO2 til atmosfæren. Danmark og de øvrige EU-lande har tilsluttet sig Kyoto-aftalen og er forpligtiget til at gennemføre en nærmere fastsat reduktion af CO2-udslippet inden 2012. Deponering af CO2 i reservoirer i undergrunden kan være en af mulighederne for - globalt - at nedbringe CO2-udslippet, men forudsætter mere viden om geologiske muligheder, konsekvenser og økonomi.

Danmark har et stort geotermisk potentiale, og produktion af geotermisk energi synes at være teknisk muligt flere steder, bl.a. i hovedstadsområdet.

2.3.3 Delprogramområde - Energiråstoffer i Danmark

Kulbrinteressourcer i Nordsøen. Hovedparten af Danmarks olie- og gasressourcer findes i kalkfelter beliggende i den danske Centralgrav i Nordsøen, hvoraf størstedelen forekommer inden for Dansk Undergrunds Consortiums 1962-licens. På grund af stor efterforskningsindsats er der gennem årene fundet nye typer olieforekomster i kalken, hvilket åbner mulighed for tilstedeværelse af større ressourcer end hidtil antaget. Med henblik på at sikre, at disse oliefelter kan producere i mange år fremover, og at der kan lokaliseres nye forekomster, er det nødvendigt at prioritere opretholdelse og udbygning af det forskningsbaserede videnberedskab hos danske myndigheder. En speciel indsats skal rettes mod en bedre forståelse og kortlægning af udbredelsen af olie i Nordsøkalken, herunder også en forståelse af kalkens petroleumssystem.

Strategisk indsatsområde 3.1 - Kulbrinteressourcerne i kalken i Nordsøen

Formål: At styrke integrationen af relevante geologiske fagdiscipliner med henblik på at bestemme ressourcernes størrelse i udvalgte kalkfelter.

2.3.4 Delprogramområde - Energiråstoffer i Grønland

I det nordatlantiske område er der et fagligt overlap mellem de geologiske emner, der er i fokus både i forbindelse med de tidlige faser af olieefterforskning ud for Grønland, og i forbindelse med spørgsmålet om sokkeludvidelse. Strategien for delområdet er derfor tæt koblet til "Strategi for den fremtidige kulbrinteefterforskning" udarbejdet af Hjemmestyres råstofdirektorat i 2003. Aktiviteterne skal bidrage til at tiltrække investeringer i efterforskning fra den internationale olieindustri. Aktiviteterne skal sideløbende etablere en geologisk og tektonisk forståelse af det nordatlantiske område med henblik på at kunne fastlægge sokkelafgrænsningen i de fem aktuelle områder.

Der er behov for specielt fokus på vurderingen af efterforskningsmulighederne i de land- og havområder i Grønland, som vides at have et væsentligt olie/gaspotentiale, og som ud fra tilgængelige data, miljømæssige forhold og teknologiske muligheder, giver grundlag for kommercielle efterforskningsaktiviteter på kort og mellemlangt sigt. Opstilling af modeller for regional udbredelse af oliekildebjergarter er centrale for den videre efterforskning. Vigtige områder i disse undersøgelser er derfor Vestgrønland mellem 63° og 68° N og Disko-Nuussuaq området.

Strategisk indsatsområde 3.2 - Kulbrinteressourcerne i Vestgrønland

Formål: . At tiltrække investeringer fra den internationale industri til olieefterforskning i det centrale Vestgrønland, primært ved at opstille og markedsføre fagligt velunderbyggede efterforskningsmodeller. Arbejdet med olie i Vestgrønland er tæt koblet med "Kulbrintestrategi 2003 for Grønland", som er tiltrådt af det grønlandske Hjemmestyre og den danske regering i juni 2003.

2.3.5 Andre aktiviteter

Sokkelundersøgelser. Til brug for fremsættelsen af krav i tilknytning til Havretskonventionens §76 skal der etableres geologiske modeller for områder, hvorom der kun er en meget begrænset geologisk viden. Det er derfor nødvendigt at indsamle omfattende seismiske data og anden geofysik samt geologisk prøvetagning i dybtvandsområder. Det forventes, at resultaterne af dette arbejde, og det arbejde andre nationer udfører i området, kan føre til justerede eller helt nye modeller for skorpeopbygning og tektonisk udvikling for dele af Nordatlanten og det Arktiske Ocean. Forståelse af f.eks. samspillet mellem vulkanisme og sedimentation, samt studier af større strukturelementer kan blive meget væsentlige for argumentationen for evt. sokkeludvidelser.

Strategisk indsatsområde 3.3 - Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesom-råderne

Formål: At gennemføre de i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention nødvendige undersøgelser i fem områder rundt om Færøerne og Grønland, hvor der potentielt kan gøres krav gældende ud over 200 sømil.

Geotermi og CO2-lagring. Udnyttelse af geotermisk energi indgår i regeringens energiplan, Energi 21. I Danmarks undergrund findes store mængder af geotermisk energi, som kan være et alternativ i varmeforsyningen i adskillige hundrede år. Geotermisk energi vil kunne udnyttes i nærheden af byer, hvorunder der findes egnede sandstensreservoirer. Der er i forbindelse hermed behov for opstilling af regionale og lokale reservoirmodeller med henblik på efterforskning og produktion af geotermi.

Den internationale Kyotoaftale har øget interessen for at opbygge forskningsbaseret viden om deponering af CO2 i forskellige reservoirtyper, samt at undersøge tilstedeværelsen og vurdere kvaliteten af disse på dansk område. Anlæg til deponering af CO2 - og anlæg til indvinding af geotermisk energi - kræver begge store investeringer til afklaring af de påtænkte lokaliteters geologiske og tekniske egnethed. Det er derfor væsentligt at fastlægge de bestemmende parametre, som kan minimere de geologiske risici i projekternes tidlige faser. I forbindelse med CO2-akviferlagring skal der dels lokaliseres egnede lagringsmuligheder tæt på kilden, og der skal etableres sikkerhed for, at de forseglende lag er tætte, samt at de kemiske og trykmæssige forhold giver en stabil langtidsdeponering. Der er et betydeligt forskningsbehov vedrørende risikovurdering, langtidsforudsigelser, geokemiske forhold, lækagevurderinger og monitering af lagring.

Det er en forudsætning for gennemførelse af de planlagte aktiviteter, at den fornødne eksterne finansiering kan tilvejebringes.

Internationale rådgivningsaktiviteter. Med henblik på at kunne opretholde programområdets store ekspertise og faglige bredde tilstræbes det at indgå i kapacitetsopbygningsprojekter i tredjeverdenslande, i projekter hvor der er behov for programområdets kernekompetencer inden for geologisk kortlægning, råstofefterforskning, databankfunktioner og myndighedsrådgivning. GEUS vil sigte mod at være en væsentlig aktør i et begrænset antal lande i den kommende periode.

2.3.6 Ressourceforbrug

Anslået ressourceforbrug 2004-2007 for Programområde 3

2004

2005

2006

2007

Anslået årsværksforbrug

77

74

73

71

Samlet omsætning (mio. kr.)

- heraf basismidler

- heraf ekstern finansiering

- Ekstern finansieringsgrad (%)

61,6

26,5

35,1

57

58,9

24,3

34,6

59

57,1

24,2

32,9

58

56,4

23,5

32,9

58

[TOP]

2.4 Programområde 4: Mineralske råstoffer

2.4.1 Mål

Programområdet Mineralske råstoffer har følgende mål:

  • at opbygge, anvende og udbrede viden om materialer, processer og sammenhænge af betydning for udnyttelse og beskyttelse af mineralske råstoffer i Danmark og Grønland,
  • at rådgive danske og grønlandske myndigheder herom på grundlag af forskningsbaseret viden, samt
  • at skabe industriel interesse for efterforskning og udnyttelse af de grønlandske råstoffer.

2.4.2 Udviklingstendenser og strategier

Tilstrækkelig forsyning af mineralske råstoffer er en af forudsætningerne for et samfunds økonomiske udvikling. Mineralske råstoffer indgår i bygge- og anlægsopgaver, samt som råstoffer til fremstilling af de fleste produkter bortset fra fødevarer. Råstoffer til opbygning af infrastruktur udvindes typisk lokalt, hvorimod mere specielle mineralske råstoffer importeres som hel- eller halvfabrikata. Krav til råstoffernes kvalitet, forsyningssikkerhed og miljøforsvarlige udnyttelse spiller en stadig større rolle. Dette er også vilkårene i Danmark og Grønland.

Kendskabet til geologiske forhold er en central forudsætning for mineralefterforskning og -udnyttelse. Det offentlige har en væsentlig rolle i den videnopbygning, som er nødvendig for at kunne tiltrække investeringer i mineralefterforskning og til brug for myndighedsregulering af mineralsektoren.

Det er Grønlands klare mål, at råstofindustrien skal blive et bærende erhverv. Hjemmestyrets råstofdirektorat er myndighed for alle råstoffer i Grønland, og GEUS bistår på basis af en samarbejdsaftale direktoratet med geologiske undersøgelser og rådgivning.

Danmark er selvforsynende med råstoffer til bygge- og anlægsopgaver, og har desuden en vis produktion af industrimineraler og produkter baseret på disse råstoffer. Der er stigende behov for, at udnyttelse af råstofferne sker under hensyntagen til andre natur- og samfundsinteresser. Sådanne hensyn kan kun tilgodeses på basis af solid geologisk viden om landets samlede råstofressourcer. Den landbaserede råstofproduktion forvaltes af amterne, mens råstofindvindingen på havbunden forvaltes af staten (Skov- og Naturstyrelsen). GEUS skal fremskaffe det faglige grundlag til brug for den overordnede regulering, samt bidrage som fagdatacenter og med geofaglig, forskningsbaseret viden til samfundets udnyttelse af de hav- og landbaserede råstoffer.

2.4.3 Delprogramområde - Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland

Det er GEUS' opgave at sikre, at der er et videnberedskab om Grønlands geologi og landets mineralske råstoffer. Geologisk kortlægning i Grønland indgår som et første skridt til forståelse af den geologiske opbygning og er en basisforudsætning i mineralefterforskning. Ved tilrettelæggelsen af aktiviteterne er dels industriens fokus taget i betragtning, og dels Råstofdirektoratets behov for opbygning af viden. Som faglige fokusområder er i første række udpeget arkæiske og proterozoiske suprakrustalbælter samt intrusive komplekser med særligt mineralpotentiale, herunder kimberlitter og karbonatitter. For alle grupper af forekomster skal der tilvejebringes en overordnet forståelse af de geologiske sammenhænge, bjergarternes dannelse og mineraliseringstyper.

2.4.4 Delprogramområde - Mineralske råstoffer i Grønland

Kendskab til de overordnede mineraliseringstyper er en forudsætning for, at mineindustrien kan tilrettelægge strategier for deres egne mineralefterforskninger. Delprogramområdet skal derfor opstille disse for de valgte fokusområder, samt udarbejde mineraliseringsmodeller til brug for markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale til den internationale mineindustri. Indsamling af nye og supplerende geodata vil blive prioriteret til de områder, hvor det vurderes at der er størst mulighed for at finde økonomisk rentable forekomster set i et kort til mellemlangt tidsperspektiv. Formålet med indsatsen er at kunne identificere områder, som kan tiltrække industrien til fortsat efterforskning, og gennem det forhøjede videnniveau at understøtte industriens egne undersøgelser. Det er derfor vigtigt, at GEUS kan opretholde en faglig bredspektret indsats.

Strategisk Indsatsområde 4.1 - Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland

Formål: At ajourføre, detaljere og formidle viden om prækambriske suprakrustalbjergarter, som findes i både Vest- og Østgrønland, og som kan rumme mineraliseringer af ædel- og basismetaller. At sammenstille og udbygge den eksisterende viden om prækambriske suprakrustaler og deres ressourcer i de mest lovende områder og geologiske miljøer i Grønland.

Strategisk indsatsområde 4.2 - Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland

Formål: At ajourføre og detaljere viden om udvalgte riftrelaterede magmatiske miljøer, som kan rumme forekomster af basismetaller, ædelmetaller, specialmetaller og diamanter, med fokus på tertiære intrusioner og lavaer i Østgrønland og i det centrale Vestgrønland; desuden er der fokus på forekomster af kimberlit, lamproit og karbonatit.

2.4.5 Delprogramområde - Mineralske råstoffer i Danmark

For de landbaserede, mineralske råstoffer søges der etableret en national ressourceopgørelse i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og amterne. Det tilstræbes desuden at gennemføre tematiske undersøgelser af udvalgte, specielle råstoffer. For de marine råstoffer vil der være særligt fokus på indsamling af viden om råstoffernes beliggenhed, mængde og kvalitet, med særligt sigte på at kunne udvikle metoder til bæredygtig indvinding af disse råstoffer. Der vil blive opretholdt et geologisk videnberedskab for marine anlægsopgaver. Desuden søges den anvendelsesorienterede lermineralforskning fastholdt. Der er ikke udarbejdet et strategisk indsatsområde for denne delstrategi, men aktiviteterne har sammenhæng med det strategiske indsatsområde 5.1.

Det er en forudsætning for gennemførelse af de planlagte aktiviteter, at den fornødne eksterne finansiering kan tilvejebringes.

2.4.6 Andre aktiviteter

Anvendt mineralogi. Dette tværgående indsatsområde omfatter aktiviteter inden for flere programområder, men er administrativt forankret i Programområde 4, idet det i væsentligt omfang involverer områdets laboratorier og det geofaglige personales centrale kompetencer inden for mineralogi og kemi. Området er baseret på ny og løbende udvikling af metoder til fysisk og kemisk karakterisering af mineralkorn.

Det er en forudsætning for gennemførelse af de planlagte aktiviteter, at den fornødne eksterne finansiering kan tilvejebringes.

Tværgående strategisk indsatsområde 4.3 - Anvendt mineralogi

Formål: At løse samfundsrelevante problemstillinger inden for olie- og mineralefterforskning og miljøgeologi ved at kombinere en tværfaglig mineralogisk og mineralkemisk ekspertise med en række centrale instrumenter i GEUS' instrumentpark. Det er desuden hensigten at bringe GEUS forskningsmæssigt i front inden for området fysisk og kemisk karakterisering af mineralselskaber i sedimentære bjergarter.

Internationale rådgivningsaktiviteter. Med henblik på at kunne opretholde programområdets store ekspertise og faglige bredde tilstræbes det at indgå i kapacitetsopbygningsprojekter i tredjeverdenslande, i projekter hvor der er behov for programområdets kernekompetencer inden for geologisk kortlægning, råstofefterforskning, databankfunktioner og myndighedsrådgivning. GEUS vil sigte mod at være en væsentlig aktør i et begrænset antal lande i den kommende periode.

2.4.7 Ressourceforbrug

Anslået ressourceforbrug 2004-2007 for Programområde 4

2004

2005

2006

2007

Anslået årsværksforbrug

48

46

45

45

Samlet omsætning (mio. kr.)

- heraf basismidler

- heraf ekstern finansiering

- Ekstern finansieringsgrad (%)

35,7

23,1

12,7

35

34,4

21,9

12,5

36

33,3

21,4

11,9

36

32,9

21,1

11,9

36

[TOP]

2.5 Programområde 5: Natur og miljø

2.5.1 Mål

Det er programområdet Natur og Miljø's mål:

  • at opbygge og udbrede viden om materialer, processer og sammenhænge af betydning for udnyttelse og beskyttelse af naturressourcerne i Danmark og Grønland,
  • at etablere viden om det danske landskabs dannelse og opbygning af betydning for landskabsforvaltningen, samt
  • at bidrage med forskningsbaseret viden til samfundet om klimaændringer og deres effekter.

2.5.2 Udviklingstendenser og strategier

Naturen og miljøet har fået stigende samfundsmæssig betydning, og en række modsatrettede behov skal tilgodeses. Dels skal jordbrugserhvervene leve af naturen til samfundets bedste, og dels er der et samfundsmæssigt behov for udnyttelse af eksempelvis grundvand og mineralske råstoffer til opbygning af infrastruktur. På den anden side står hensynet til at bevare naturen og miljøet på en måde, der sikrer biodiversitet og geodiversitet, herunder "geosites" og tilgodeser befolkningens stigende behov for rekreative naturområder. Internationalt er der stigende krav til regulering af naturen og miljøet i form af en række EU-direktiver og internationale konventioner. Kompleksiteten i disse hensyn nødvendiggør, at myndighedsreguleringerne på området baseres på forskning. Programområdet er ansvarlig for indsamling, bearbejdning og formidling af geovidenskabelige data om dansk og grønlandsk miljø, natur og landskab.

Der er påvist globale, hastige ændringer af klimaet i de sidste tiår. Årsagerne er tilskrevet en række forskellige faktorer, hvoraf udledning af klimagasser anses for særlig vigtig. Effekterne af de igangværende klimaændringer vil imidlertid have indflydelse på væsentlige samfundsforhold, og det er derfor af stor betydning - på forskningsmæssig basis - at kunne monitere effekter, samt forudsige omfanget af konsekvenserne.

Reguleringer inden for natur- og miljøområdet sker i stigende grad som en koordineret EU-indsats formuleret i EU-direktiver. Således stiller Habitatdirektivet og direktiver som Vandrammedirektivet og Nitratdirektivet krav til reguleringer af arealanvendelse, naturbevaring og - beskyttelse. Sådanne reguleringer forudsætter, at myndighederne har adgang til geologisk viden generelt og viden om landskabernes dannelse og vegetationsudvikling. Dette videngrundlag er desuden en forudsætning for den fysiske planlægning af naturparker, nationalparker og "geosites".

For at kunne regulere de marine områder i henhold til EU-direktiverne (Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet), samt med hensyn til indvinding af råstoffer til bygge- og anlægsindustrien, er der behov for viden om det fysiske miljø og de geologiske og biologiske forhold i både havmiljøet og i kystzonen.

2.5.3 Delprogramområde - Kystzonen og maringeologi

En betydelig del af maringeologien omfatter råstofkortlægning på havbunden samt undersøgelser af råstofindvindingens følgevirkninger på havbund og marine habitater. Som videncenter skal GEUS sikre gennemførelse af relevant forskning inden for maringeologi og forhold i tilknytning til kystzonen, samt sikre at forskningsresultaterne kan nyttiggøres af danske, grønlandske og færøske myndigheder til regulering af råstofindvinding og til beskyttelse af det marine miljø. Denne videnopbygning skal bl.a. muliggøre en integreret kystzoneforvaltning. De maringeologiske opgaver omfatter moniteringer ved større anlægsopgaver, vurdering af "geohazards" i forbindelse med olieindvinding, og metoder til kortlægning af biogas i havbunden af betydning for klimaet, samt vurderinger af udvalgte områders følsomhed over for olieforureninger af havbund og kyster.

Det er en forudsætning for gennemførelse af de planlagte aktiviteter, at den fornødne eksterne finansiering kan tilvejebringes.

Strategisk indsatsområde 5.1 - Maringeologi i areal- og ressourceforvaltning

Formål: At etablere metoder til beskrivelse og klassifikation af havbundens sedimentsammensætning og relationerne til naturlige biologiske forhold, geohabitaterne, miljøændringer og konsekvenser af ændret arealanvendelse, herunder råstofindvinding.

2.5.4 Delprogramområde - Klimaændringer og deres effekter

Den nordatlantiske region - særligt den grønlandske indlandsis og cirkulationsmønsteret af havstrømmene i Nordatlanten - spiller en afgørende rolle i forbindelse med vurderinger af klimaændringerne og deres mulige effekter på naturen og miljøet i Nordvesteuropa. Danmark er i medfør af rigsfællesskabet en naturlig aktør i opbygningen af et videnberedskab på området. Viden og databaser fra GEUS' mangeårige glaciologiske forskning står centralt i sådanne undersøgelser, ligesom de kan udgøre grundlaget for en overvågning af ændringer af de grønlandske ismasser. Desuden vil GEUS deltage i det internationale forskningssamarbejde vedr. det nordatlantiske marine cirkulationssystem.

Det er en forudsætning for gennemførelse af de planlagte aktiviteter, at den fornødne eksterne delfinansiering kan tilvejebringes.

Strategisk indsatsområde 5.2 - Klimaforandringer: Overvågning og effekter

Formål: At udarbejde koncept for overvågning af Grønlands indlandsis' massebalance på basis af feltdata integreret med satellitbaserede højdemålinger, for at få bedre forståelse af indlandsisens samspil med det globale og arktiske miljø og dens klimafølsomhed. Desuden er det målet at medvirke til udarbejdelse af forslag til overvågning af effekter af klimaforandringer.

2.5.5 Delprogramområde - Geologisk kortlægning og landskaber

Geologiske kort danner grundlag for regulering og udnyttelse af naturressourcer, samt ved en række praktiske opgaver, f.eks. inden for bygge- og anlægsprojekter og skovrejsning, naturgenopretning, -beskyttelse og -fredning. Desuden bruges geologiske kort i stigende grad af decentrale myndigheder i forbindelse med grundvandszonering, idet de glaciale aflejringers egenskaber, dannelse, sprækker og stratigrafi indgår i vurderinger af grundvandsbeskyttelse. Programområdets kortlægningsaktiviteter koordineres derfor med de administrative myndigheders behov.

Til brug for forvaltning af direktiver er der behov for yderligere forskning, der kan belyse landskabernes og vegetationens udvikling set over længere tidsperioder, således at der kan skabes viden om den naturlige tilstand. Forskningsopgaverne vil blive særligt fokuseret på at fortsætte den kvartærgeologiske kortlægning, udarbejdelse af tematiske kort og analoge og digitale geologiske modeller, samt på at samle baggrundsviden til brug for valg af nationalparker og geosites; herunder vil videnopbygning om landskabsudvikling og palæoøkologi blive fortsat.

Strategisk indsatsområde 5.3 - Kvartærgeologisk kortlægning

Formål: At påbegynde anden fase af i alt tre faser af færdiggørelsen af den geologiske overfladekortlægning af Danmark (1:25 000).

2.5.6 Andre aktiviteter

  • Etablere et kortudvalg for havområdet.
  • Deltage i maringeologiske projekter i dansk farvand og Nordatlanten angående udsivning af gas fra havbunden, ændringer af palæohavstrømme og klimaændringer (finansieres af EU).
  • Sammenstille data inden for Nordøstgrønlands Nationalpark, og deltage i beskrivelse af danske nationalparker, samt forestå beskrivelse af danske geosites. Afslutte arbejde og publicering om Ilulissat verdensarvområdet.
  • Udføre dataindsamling og publicering af resultater fra naturskovene i Draved og Løvenholm.
  • Fortsætte palæoøkologiske og palæoklimatiske undersøgelser i Sarup Sø til belysning af landskabsudvikling, herunder menneskets og den landbrugsmæssige påvirkning og betydning for landskabets udvikling.

2.5.7 Ressourceforbrug

Anslået ressourceforbrug 2004-2007 for Programområde 5

2004

2005

2006

2007

Anslået årsværksforbrug

27

26

24

25

Samlet omsætning (mio. kr.)

- heraf basismidler

- heraf ekstern finansiering

- Ekstern finansieringsgrad (%)

17,2

8,6

8,6

50

16,8

8,3

8,4

50

16,2

8,2

8,0

49

16,1

8,0

8,0

50


[TOP]

3. Resultatindikatorer

Resultatindikatorer

Måltal

2004

2005

2006

2007

Langsigtet videnopbygning

Videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter/publ.

84

78

76

74

Videnskabelige artikler/udgivelser i egne serier

25

23

23

22

Videnskabelige publikationer i øvrigt

16

15

14

14

Konferencebidrag med abstract

115

108

105

102

Løbende faglig opgaveløsning, rådgivning og formidling

Rapporter. Offentligt tilgængelige

95

89

86

84

Rapporter. Fortrolige

33

31

30

29

GEUS-notater

62

58

56

55

Generel- og populærvidenskabelig formidling

63

59

57

55

Besøg på GEUS' hjemmeside (1000/år)

350

375

400

425

Forskeruddannelse

Forsknings-, samarbejds- og adjungerede professorer

4

5

5

5

Ph.d.-grader med GEUS-vejleder

5

5

5

4

Igangværende ph.d.-studerende med GEUS-vejleder

16

14

13

12

Måltallene er vurderet med udgangspunkt i bevillingsudviklingen i 2000-02.


[TOP]

4. Mål for organisations- og personaleudvikling

Målene på organisations- og personaleområdet er:

  • GEUS skal være en attraktiv, udviklende arbejdsplads, som danner rammen om et højt fagligt niveau, stor kreativitet og engagement og et godt samarbejdsmiljø.
  • GEUS skal være en moderne, projektorienteret samt professionelt ledet og drevet forskningsinstitution.
  • GEUS skal til stadighed udvikle organisation, ledelse og medarbejdere på en måde som bedst muligt fremmer og understøtter GEUS' faglige mål, strategier og visioner, og som bedst muligt opfylder samfundets behov.
[TOP]

4.1 Udviklingstendenser og strategier

Vilkårene for udvikling af GEUS som organisation omfatter bl.a. en ændret finansieringsstruktur med faldende finanslovsbevillinger, mens det forsøges at øge det eksterne finansieringsomfang. Endvidere forventes der et stadigt tættere samarbejde med parterne i Geocentret om administrative og praktiske forhold. Et mere turbulent arbejdsmarked og en ændring i medarbejdernes egen opfattelse af deres forhold til arbejdspladsen må forventes at præge udviklingen på området.

GEUS vil i de kommende år videreføre arbejdet med projektorganisering. Der kan bl.a. være behov for at afklare behovene for og forventningerne til projektorganiseringens rolle i GEUS, således at hensigter og konkret organisering kan bringes i bedre overensstemmelse, samt for at vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at fastlægge en egentlig "autoriseret" projektmodel for GEUS.

Der vil blive arbejdet på at forankre og implementere den personalepolitik, der blev formuleret i 2003, og sikre, at der er sammenhæng mellem ord og handling. I den forbindelse vil GEUS give prioritet til medarbejder- og kompetenceudvikling, lederudvikling, fleksible og udviklende rammer for den enkelte medarbejder, udbygning af incitamentstrukturer, målrettet rekruttering af nye medarbejdere samt videreudvikling af seniorpolitikken.

Indsatsen på kompetenceudviklingsområdet vil sigte mod udvikling og understøtning af kompetencer, der er centrale for organisationen, og vil derfor tage udgangspunkt i realiseringen af de faglige strategier på programområderne. Som i den tidligere resultatkontrakt er det et mål, at hver medarbejder gennemsnitligt anvender mindst 37 timer årligt på kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingsindsatsen vil blive fulgt op i årlige evalueringer. [TOP]

4.2 Strategiske indsatsområder

Strategisk indsatsområde I.1 - Videreudvikling af organisationsformen

Formål: Indsatsområdet skal sikre, at GEUS' projektorganisering understøtter opgaveløsningen med hensyn til effektivitet og kvalitet samt sikre udnyttelse af eksisterende kompetencer og udvikling af nye.

Strategisk indsatsområde I.2 - Forskningsevalueringer

Formål: Indsatsområdet skal i overensstemmelse med den kommende sektorforskningslov evaluere og dokumentere kvaliteten af GEUS' videnskabelige arbejde ved gennemførelse af internationale evalueringer af to af GEUS' programområder.

Strategisk indsatsområde I.3 - Kompetenceudvikling

Formål: Indsatsområdet skal bidrage til GEUS' fortsatte arbejde med kompetenceudvikling, herunder arbejde med nøglekompetencer, strategisk fokusering og understøttende systemværktøjer, for at sikre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og de fremtidige behov.

Strategisk indsatsområde I.4 - Personaleplanlægning og rekruttering

Formål: Indsatsen skal bidrage til at sikre,

  • at GEUS rekrutterer og fastholder de bedst kvalificerede og mest kompetente medarbejdere set i forhold til de opgaver GEUS skal løse og de kompetencer, GEUS har brug for,
  • at udviklingen i sammensætningen af GEUS' medarbejdere og den nødvendige fornyelse af medarbejdere sker på et målrettet og strategisk prioriteret grundlag,
  • at rekrutteringen sker på en effektiv og administrativt fleksibel måde.


[TOP]

5. Ikrafttræden, rapportering og revision

Det skal præciseres, at det aftale- og kontraktlignende begreb, som anvendes i denne resultatkontrakt, ikke er en aftale i almindelig, aftaleretlig betydning. Miljøministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar under hensyn til , at GEUS er en selvstændig, offentlig institution. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. Med kontrakten er der ikke foretaget eller tilsigtet nogen ændring af den kompetence og det ansvar, som efter lovgivningen er henlagt hos henholdsvis miljøministeren, GEUS' bestyrelse og GEUS' direktion.

Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2004 og løber indtil den 31. december 2007, hvor den ophører. Opdatering/justering af denne kontrakt kan finde sted én gang årligt, såfremt der sker væsentlige ændringer i grundlaget for kontrakten (eksempelvis i de generelle bevillingsmæssige forhold, herunder GEUS' egen indtjening). GEUS' årlige institutionsmål og bidrag til koncernmål aftales hvert år med Miljøministeriets departement inden for resultatkontraktens rammer og indarbejdes i de årlige arbejdsprogrammer. GEUS kan i lighed med tidligere praksis løbende fremsætte særlige bevillingsønsker i kontraktperioden. Ændringer i bevillingsforholdene vil medføre tilsvarende ændringer i resultatmål og tidsterminer.

Bestyrelsen for GEUS redegør i den årlige Årsrapport om opfyldelsen af de i kontrakten anførte resultatmål og initiativer i det foregående år i kontraktperioden. Bestyrelsens beslutninger i forlængelse af de oplæg, som i henhold til kontrakten skal forelægges bestyrelsen, indgår i de årlige redegørelser. Årsrapporten fremsendes til Miljøministeriets departement, som forestår fremsendelse til Folketinget, Finansministeriet og Rigsrevisionen.

Forhandlinger om kontraktens forlængelse eller udarbejdelse af en ny kontrakt påbegyndes senest 15 måneder før kontraktens udløb.

København den 12. december 2003

Leo B. Larsen Departementschef, Miljøministeriet

Per Buch Andreasen Bestyrelsesformand, GEUS

Resultatkontrakt 2004-2007