Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Resultatkontrakter > Resultatkontrakt 2008-2011 - Bilag

BILAG til Resultatkontrakt 2008-2011

 
GEUS - Bilag til Resultatkontrakt 2008-2011

Bilag 1: GEUS' ORGANISATION

Organisationsplan GEUS


[TOP]

Bilag 2: GEUS' vision - Geologi for et samfund i forandring

Som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland bidrager GEUS til samfundsudviklingen ved at forfølge sin vision.


GEUS' VISION – Geologi for et samfund i forandring
GEUS skal være en internationalt anerkendt, og på udvalgte områder førende, forsknings- og rådgivningsinstitution inden for miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralske råstoffer.

GEUS skal være den centrale institution i rådgivningen af danske og grønlandske myndigheder i alle spørgsmål, hvor geologiske forhold er af betydning.

GEUS skal være det nationale geologiske datacenter, der er i front internationalt og sikrer troværdig og uafhængig information til gavn for offentlighed og erhvervsliv.

GEUS skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor etiske normer og sociale værdier er bærende i virksomhedskulturen.

GEUS skal være aktiv i udvikling af geologien i fagets grænseområder.

GEUS skal være toneangivende i at udvikle partnerskab med andre forsknings­institutioner, erhvervsliv og internationale organisationer.

GEUS skal sammen med parterne i Geocentret være et internationalt kendt forskningscenter, som tiltrækker gæsteforskere og ph.d.-studerende.

GEUS skal være en synlig aktør i den internationale udviklingsbistand vedrørende udnyttelse og beskyttelse af geologiske naturressourcer.

GEUS skal være synlig i samfundet og formidle geologisk viden til offentligheden på en lettilgængelig måde.





[TOP]

Bilag 3 - Strategiske indsatsområder

Strategisk indsatsområde 1.1

Ekstern adgang til GEUS' databaser

Formål

At videreudbygge de eksterne faciliteter til visning og download af data fra GEUS' databaser, således at flere data bliver tilgængelige, og således at adgangen til stadighed lever op til brugernes behov. Dermed kan data udnyttes optimalt af alle relevante brugergrupper og i alle relevante sammenhænge.

Derudover er det formålet at rationalisere arbejdsprocesserne vedrørende GEUS' levering af data.

Fagligt indhold

GEUS' eksisterende internet faciliteter videreudbygges med en række data, primært data vedrørende overvågningen af Grønlands Indlandsis samt ikke-fortrolige data om olie/gas og råstof undersøgelser. Der vil blive givet adgang til opslag, visning og i et vist omfang til download af data.

Adgangen til GEUS' data vil blive forbedret gennem udvikling af web-tjenester og udvekslingsformater efter specifikationer fastlagt af it- og telestyrelsen, INSPIRE samt Open Gis Consortium. GEUS vil i den forbindelse bl.a. deltage i etableringen af et verdensdækkende digitalt geologisk kort(OneGeology).

Forventede resultater

  • Implementering af Web-sider til opslag i og visning af data om overvågningen af Grønlands Indlandsis samt ikke-fortrolige data om olie/gas og råstof undersøgelser.

  • Specifikation af OIOXML-formater for borings-, grundvands- og drikkevandsdata.

  • Etablering af WFS-tjenester for digitale kort.

  • Implementering af elektronisk handelssystem for udvalgte data.

  • Etablering af facilitet for tilgængeliggørelse af videnskabelige publikationer på internettet i PDF-format.

  • Levering af danske og grønlandske digitale kort som en del af OneGeology projektet.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2008

  • Udvikling af generel WFS-teknologi.

  • Udvikling af WFS-tjenester for udvalgte digitale kort.

  • WFS-tjenester for borings- og geologitemaer tilgængelige oktober 2008

  • Data vedrørende overvågningen af Grønlands Indlandsis tilgængelige på internettet oktober 2008

  • Præsentation af udvalgt datasæt under OneGeology ved IGC2008 i Oslo, august 2008.

  • Etablering af database for data om overvågningen af Grønlands Indlandsis.

  • Etablering af web-adgang til stationsdata og rumobservationsdata om Grønlands Indlandsis.

  • Etablering af dataudvekslingsfacilieteter til OneGeology-projektet.

  • Tilgængeliggørelse af et udvalgt testdatasæt til OneGeology-projektet

2009

  • Færdiggørelse af datamodel og beskrivelser for borings-, grundvands- og drikkevandsdata.

  • Udarbejdelse af specifikation af OIOXML-format for borings-, grundvands- og drikkevandsdata.

  • OIOXML-format specificeret november 2008

  • Elektronisk handelssystem etableret for udvalgte data november 2009.

  • Ikke-fortrolige olie/gas data tilgængelige på internettet december 2009.

  • Maringeologiske togtdata og ikke-fortrolige råstofdata tilgængelige på internettet december 2009.

  • Etablering af database for marin-geologiske togtdata.

  • Etablering af web-adgang til ikke-fortrolige olie-/ gas-data.

  • Aflevering af SAMBA-data til Rigsarkivet

  • Etablering af database for maringeologiske kort.

  • Etablering af web-adgang til maringeologiske data.

  • Etablering af web-adgang til ikke-fortrolige råstofdata.

2010

  • Etablering af database for data om råstofkvalitet og -kvantitet.

  • GEUS' videnskabelige publikationer tilgængelige på internettet oktober 2010.

  • Etablering af database for GEUS' videnskabelige publikationer på PDF-form.

  • Etablering af web-adgang til GEUS' videnskabelige publikationer.

2011

  • Gennemførelse af brugerundersøgelse vedrørende GEUS' datatilgængeliggørelse

  • Brugerundersøgelse gennemført juni 2011

  • Danske og grønlandske data tilgængelige for OneGeology oktober 2011.

  • Kompilering af data for Danmark og Grønland til brug i OneGeology-projektet.

Partnere

Energistyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøportalsekretariatet, Kort- og Matrikelstyrelsen, Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat, EuroGeoSurveys, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Finansiering

Basisfinansiering kombineret med indtægtsdækket virksomhed, idet nogle af interessenterne må forventes mod betaling at være interesseret i at påvirke hvordan data tilgængeliggøres. Organiseringen og tilgængeliggørelsen af råstofdata vil afhænge af den reviderede råstoflov. INSPIRE-relaterede projekter vil blive forsøgt delfinansieret igennem EU-projekter.


Strategisk indsatsområde 1.2

Udvikling af GEUS web og Geocenter Danmark formidling

Formål

At øge synligheden af og bevidstheden om aktiviteterne ved GEUS og Geocenter Danmark i offentligheden og markedsføre geologi for at tiltrække flere studerende til faget.

Fagligt indhold

GEUS´ hjemmeside er en vigtig kanal til synliggørelse af institutionen. Den skal gøres mere brugervenlig og udvikles med henblik på øget aktualitet og adgang til GEUS´ data og forsknings- og rådgivningsekspertise. Udviklingen af hjemmesiden skal bidrage til at øge synligheden af GEUS som en central medspiller i det danske forskningslandskab og bevidstheden om institutionen i offentligheden.

I samarbejde med partnerne i Geocenter Danmark vil GEUS bidrage til en målrettet markedsføring af faget geologi for at øge optaget af studerende til faget, og institutionen vil bidrage til produktionen af populærvidenskabelig undervisningsmateriale til skolerne, afviklingen af formidlingsarrangementer og udviklingen af en fælles erhvervspraktikordning.

Forventede resultater

  • Tilpasning af kommunikationskanaler fra Geocenter Danmark

  • Fælles erhvervspraktikordning for Geocenter Danmark og samarbejde om afvikling af udstillinger og arrangementer så som Geologien Dage, Kulturnat, Forskningens Døgn og Dansk Naturvidenskabsfestival.

  • Mere brugervenlig hjemmeside for GEUS og åbning af nye afsnit rettet mod forskningsverdenen, erhvervslivet og offentligheden.

Tidsplan

År

Aktivitet

Milepæle

2008

  • Udvikling og tilpasning af formidlingskanaler for Geocenter Danmark.

  • Udvikling af engelsksproget populærvidenskabelig web-formidling om istema i forbindelse med IPY

  • Åbning af hjemmeside og udgivelse af Geoviden og feltaktiviteter fra Geocenter Danmark.

  • Åbning af engelsksproget udgave af "Viden om Ilulissat Isfjord.

2009

  • Justering af struktur og design af GEUS´ hjemmeside baseret på ekstern evaluering i 2007. Aktiviteten foregår i hele perioden 2009-2011.

  • Udvikling af fælles initiativer for modtagelse af erhvervspraktikanter ved Geocenter Danmark.

  • Udvikling af forbedret web-adgang til GEUS´ forskningsekspertise.

  • Mere brugervenlig struktur og design af GEUS´ hjemmeside. Mål fire 'netkroner' i Bedst på Nettet i maj.

  • Fælles Geocenter Danmark erhvervspraktikordning.

  • Redigerede tekster om GEUS´ forskningsprofil og standardiserede forsker CV'er på hjemmesiden.

2010

  • Udvikling af ny erhvervsrettet indgang på GEUS´ hjemmeside.

  • Erhvervsrelateret indgang på GEUS´ hjemmeside.

2011

  • Geologiske billeder på nettet: Udvikling af brugerdrevet populærvidenskabelig web-indgang (Web 2).

  • Web-indgang med borgernes egne geologi­billeder.

Partnere

Institut for Geologi og Geografi og Geologisk Museum (KU), Geologisk Institut (AU), Skov- og Naturstyrelsen, Undervisningsministeriet og folke- og gymnasieskoler.

Finansiering

Aktiviteterne vil helt overvejende blive finansieret via basismidler.



Strategisk indsatsområde 2.1

Geologiske og hydrologiske processer og modellering

Formål

Geologiske og hydrologiske processer samt modellering af ferskvandets kredsløb. Der lægges vægt på relevans i forhold til myndigheder og vandforsyninger.

Fagligt indhold

I forbindelse med Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet samt i vurderinger af klimaændringers påvirkning på vandressourcen er der brug for en forbedret beskrivelse af ferskvandets kredsløb i Danmark herunder samspillet mellem grundvand og overfladevand (inklusiv vådområder).

Der er behov for karakterisering og konceptualisering af strømningsveje gennem geologiske lag for at forbedre forståelsen af transport af stoffer og for at kunne modellere denne. Viden om skalaeffekter på de hydrologiske processer og indenfor integreret hydrologisk modellering bør øges.

Det er et stort problem at skaffe tilstrækkelig data om et områdes geologiske og hydrologiske karakteristika, og der er derfor behov for at videreudvikle metoder til at udnytte eksisterende geologisk viden, og viden om geologisk usikkerhed i hydrologiske modeller.

Med henblik på at opnå mere troværdige modeller og et bedre grundlag for tolkning af moniteringsresultater foretages undersøgelser af integrering af monitering og modellering.

Til støtte for integreret vandressourceforvaltning videreudvikles værktøjer, der muliggør involvering af interessenter i beslutninger på det hydrologiske område, samt integrering af andre fag discipliner (f.eks. økologi og økonomi).

Viden om modellering af næringsstoftransport i vandkredsløbet bringes i anvendelse i forbindelse med Vandramme­direktivet, Grundvandsdirektivet og Habitatdirektivet.

Forventede resultater

  • Karakterisering og konceptualisering af strømningsveje gennem geologiske lag. Forbedret viden om skalaeffekter på hydrologiske processer og indenfor integreret hydrologisk modellering.

  • Metoder og database for opbevaring og udveksling af tolkede geologiske modeller.

  • Metoder til vurdering af usikkerheder på data og modeller.

  • Forbedret metode til beskrivelse af ferskvandets kredsløb i Danmark herunder samspillet mellem grundvand og overfladevand (inklusiv vådområder).

  • Opgørelser af vandressourcen som følge af ændret klima.

  • Metoder og anbefalinger til integration af monitering og modellering.

  • Bidrage til integreret vandressourceforvaltning herunder udvikle værktøjer, der muliggør involvering af interessenter i beslutninger på det hydrologiske område.

  • Forbedret viden om næringsstoftransport og -modellering i vandkredsløbet.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2008

  • Forbedrede metoder til sørestaurering(CLEAR)

  • Karakterisering og modellering af hydrologiske processer i ler (Hyperjord)

  • Regional karakterisering og modellering af dybe Miocæne sand magasiner (MioMod)

  • NOVANA modellering

  • Forbedre grundlaget for vandbalanceopgørelse på vandløbsskala(HOBE)

  • Udvikling af metoder til adaptiv integreret vandressource forvaltning(NeWater)

  • Publicering af ny metodik til opstilling af storskala hydrologisk model

  • Hydrologisk model for Sjælland og Fyn

  • NeWater rapportering

2009

  • CLEAR fortsættes

  • Hyperjord fortsættes

  • NOVANA-model fortsættes

  • HOBE fortsættes

  • NeWater fortsættes

  • Hyperjord slutrapportering til Geocenter

  • NOVANA hydrologisk model for Jylland

  • NeWater slutrapportering til EU

2010

  • CLEAR fortsættes

  • HOBE fortsættes

  • Forbedret vandbalancebestemmelse af grundvandsfødte søer

  • Anvendelse af nye målinger af nedbør og fordampning i integreret hydrologisk modellering

2011

  • CLEAR fortsættes

  • HOBE fortsættes

  • En CLEAR artikel publiceres

  • En HOBE artikel publiceres

Partnere

Projekterne gennemføres primært i samarbejde med internationale og nationale forskningsinstitutioner, Styrelserne, Miljøcentre, kommuner, større vandforsyninger samt Geocenter partnere

Finansiering

Finansieringen er i væsentlig grad baseret på EU-forskningsmidler, nationale forskningsmidler, Villum Kann Rasmussen Fonden eller projektaftaler med myndigheder samt større vandforsyninger.


Strategisk Indsatsområde 2.2

Vandressourcekortlægning

Formål

Videreudvikling af metoder til løsningen af vandressourcekortlægnings- og planlægningsopgaver i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for vandværker udenfor OSD. Resultaterne udmøntes gennem implementering og standardisering af et ensartet beslutningsgrundlag for miljøcentrenes arbejde med kortlægning og kommunernes udarbejdelse af indsatsplaner.

Fagligt indhold

Kortlægningen af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for vandværker udenfor OSD, som udgør i alt 40 % af Danmarks areal, er en detaljeret og præcis kortlægning af grundvandsressourcen med henblik på beskyttelse af grundvandet mod fremtidige forureninger og som grundlag for at afhjælpe følgerne af tidligere forureninger.

Opgaven er i 2007 overgået til miljøcentrene med GEUS som koordinator for det faglige grundlag for hvordan opgaven udføres. GEUS har ansvaret for drift af "styringsgruppen for grundvandskortlægning" og bistår med faglig sekretær.

For at opgaven kan løses på et passende kvalitetsniveau er der behov for videreudvikling af metodegrundlaget og fastsættelse af fælles retningslinier for den tekniske gennemførelse af de vandressourcekortlægnings- og planlægningsopgaver i områder med særlige drikkevandsinteresser(OSD) og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for vandværker udenfor OSD, der iværksættes af miljøcentrene. Der er endvidere behov for, gennem koordinering, implementering og standardisering af dette grundlag, for at sikre et ensartet beslutningsgrundlag for udarbejdelse af kommunernes indsatsplaner, herunder videreudvikling af metoder til en ensartet opstilling af geologiske og hydrologiske tolkningsmodeller og lagring af data og tolkningsmodeller, således at resultaterne af kortlægningen bliver gjort tilgængelig som fælles videndeling for de administrative myndigheder.

Der er fortsat behov for at identificere og detailkortlægge dybtliggende grundvandsmagasiner inklusiv deres kvalitet og sårbarhed med hjælp fra fx geofysiske data, grundvandsdatering og logging samt hydrostratigrafiske tolkningsmodeller.

Forventede resultater

  • Opstille generelle retningslinier og standarder for vandressourcekortlægningen

  • Koordinere, optimere og implementere metodegrundlaget for løsning af vandressourcekortlægnings- og planlægningsopgaver indenfor OSD og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for vandværker udenfor OSD.

  • Udvikle metoder og fastholde standarder for kortlægning og data

  • Udvikle metoder til udpegning af arealregulerende korttemaer (f.eks. indvindingsoplande og beskyttelseszoner)

  • Fremstilling af grundvandsrelevante kort temaer (f.eks. begravede dale, potentialer, salt grundvand, indvindings­oplande, lertykkelseskort og følsomme områder for nitrat og pesticider)

  • Udvikle og sikre implementering af nye metoder i 3D kortlægningen indenfor geofysik, geokemi, geologisk og hydrologisk modellering.

  • Iværksætte udviklingsprojekter, ERFA og kursusarbejde rettet mod Miljøcentrenes medarbejdere, rådgivende firmaer og andre der arbejder med kortlægningsopgaver

  • Initiere og understøtte udviklingsaftaler mellem Miljøcentre, forskningsinstitutioner og universiteter

  • Bistå By- og Landskabsstyrelsen med udarbejdelse af administrations grundlag for vandressourcekortlægningen

  • Bistå Miljøcentrene i forbindelse med vandressourcekortlægning

  • Bistå kommunerne, vandforsyningerne og regionerne med rådgivning indenfor vandressourceforvaltning.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2008

  • Udvikling af fælles retningslinier og standarder for kortlægning af OSD og indvindingsoplande, bl.a. til områdeafgrænsning

  • Udvikling af retningsliner for gennemførelse af geofysiske målinger.

  • Udvikling af retningslinier for geologisk modelopstilling

  • Etablering af netværk og ERFA-grupper for geologiske modeller, hydrologiske modeller og kemiskkortlægning

  • Udvikling af digitale værktøjer og database til geologisk modelopstilling

  • Udvikling af prøvetagning fra dybe boringer

  • Udvikling af retningslinier for udbud af kortlægningen

  • Udvikling af hjemmeside for grundvandskortlægning

  • Kortlægning af begravede dale

  • Fælles retningslinier og standarder for kortlægning af OSD og indvindingsoplande

  • Rapportering af geo-vejledninger for geofysiske målinger

  • Rapportering af 1. geo-vejledning for geologisk modellering

  • Rapportering af geo-vejlednind for prøvetagning i boringer

  • Rapportering af 1. geo-vejledning for fastlæggelse af indvindingsoplande til vandforsyninger

  • Udvikling af hjemmesiden grundvandskortlaegning.dk

  • Rapportering af 1. geo-vejledninger for udbud af kortlægning på hjemmeside

  • Etablering af ERFA-grupper

  • Årsrapport for grundvandskortlægning herunder drift af styregruppe og ERFA-grupper

2009

  • Videre førelse af vandressource­kortlægningen

  • Evaluering af indsatsen

  • Årsrapport for grundvandskortlægning

  • Rapportering af geo-vejledninger for geofysiske målinger

  • 2. rapportering af geo-vejledning for

  • Geologisk modellering

  • Fastsættelse af indvindingsoplande

  • Udbud af kortlægning på hjemmeside

  • Rapportering af kortlægning af begravede dale


Strategisk Indsatsområde 2.2(fortsat)

Vandressourcekortlægning

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2010

  • Videre førelse af vandressource­kortlægningen

  • Årsrapport for grundvandskortlægning

  • Rapportering af geo-vejledninger for geofysiske målinger

  • 3. rapportering af geo-vejledning for:

  • Geologisk modellering

  • Fastsættelse af indvindingsoplande

  • Udbud af kortlægning på hjemmeside

2011

  • Videre førelse af vandressource­kortlægningen

  • Årsrapport for grundvandskortlægning

  • Samlet rapportering af geo-vejledninger

Partnere

Projekterne gennemføres primært i samarbejde med Miljøministeriets styrelser (herunder miljøcentrene), regioner, nationale forskningsinstitutioner og Geocenter partnerne, samt vandforsyninger og kommuner

Finansiering

Finansieringen er baseret på Gebyrmidler og projektaftaler med centrale og decentrale myndigheder.


Strategisk indsatsområde 2.3

Beskyttelse af grundvand og afhængige økosystemer

Formål

Transport, mobilisering og omsætning af miljøfremmede stoffer i grundvand og i det hydrologiske kredsløb, herunder udviklingen af modeller af relevans for myndigheders zoneringsarbejde.

Fagligt indhold

Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer (KUPA) fortsættes for at udvikle et zoneringskoncept for lerjorde. Desuden tilstræbes også at øge forståelsen af miljøfremmede stoffers skæbne under naturlige forhold i grundvandsmagasiner, hvor processer forløber meget langsomt.

I forbindelse med CREAM, Center for Environmental and Agricultural Microbiology, undersøges udvaskning og omsætning af oliestoffer og pesticider, mens der skal udvikles on-line sensorer til monitering af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet i forbindelse med SENSOWAQ et IAFP projekt.

Varslingssystemet for pesticider fortsætter undersøgelserne af godkendte pesticider, med henblik på tests og videns opbygning om pesticiders omsætning og eventuelle udvaskning. Og VAP anvendes også i perioden til at undersøge andre stof grupper, f.eks. hormonlignende stoffer, samt andre problematikker.

Grundvandsovervågningsprogrammerne forbedres og der skabes øget viden om vandforekomsternes kvantitative og kemiske tilstand og udvikling, herunder viden om grundvandets naturlige kemiske udvikling, om tærskelværdier og trendanalyser.

Målemetoder til beskrivelse af, og etablering af viden om, mobilisering af naturlige og miljøfremmede stoffer i jord, videreudvikles. Disse kan bl.a. danne grundlag for en sikker oprydning f.eks. af forurenede grunde. Biotilgængelighed af pesticider i små koncentrationer i grundvandsmagasiner kan afklare den langsigtede forureningstrussel mod vandforsyningen.

GEUS' viden på vandområdet skal anvendes i forbindelse med EU's Jordrammedirektiv.

Næringsstoffernes kredsløb undersøges fortsat og bringes i anvendelse i forbindelse med Vandrammedirektivet og ved vådområder og grundvand-overfladevand interaktioner.

Forventede resultater

  • Forbedret viden om omsætning og transport at pesticider i opsprækket lerjord.

  • miljøfremmede stoffers transport og omsætning i vandkredsløbet, herunder modeller

  • Omsætning af xenofobe stoffer i grundvandsmagasinerne og i vandkredsløbet

  • Fortsættelse af Varslingssystem for pesticider.

  • Beskrive flaskehalse og begrænsende faktorer for omsætning af miljøfremmede stoffer i grundvand

  • At udvikle sensorer til brug monitering.

  • Fortsat overvågning af grundvandsressourcens kvalitet gennem NOVANA og Boringskontrollen.

  • Bistå regionerne, kommunerne og vandforsyninger med rådgivning indenfor forureningskortlægning og remediering

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2008

  • Varslingssystemet.

  • Fortsættelse af udvikling af et koncept for udpegning af særligt pesticid­følsomme arealer på lerjorde.(KUPA).

  • NOVANA.

  • Udvikling af immunkemiske analyse­metoder.

  • Undersøgelse af mikrobiologiske processer i mikrokosmos (CREAM)

  • IAFP projektet til udvikling af online sensorer baseret på immunkemiske metoder (Sensowaq)

  • Undersøgelse af Arsenforurening af grundvand i Den Røde Flods delta i Vietnam (VietAs)

  • Årlig rapportering af foregående driftssæson samt planlægning af ny sæson.

  • Færdiggørelse af KUPA-ler, herunder workshop

  • Årlig GRUMO indikator rapport.

  • Fornyet ansøgning om videreførelse af VietAs

2009

  • Varslingssystemet.

  • KUPA afsluttes

  • NOVANA.

  • CREAM fortsættes

  • Sensowaq fortsættes

  • Årlig rapportering af foregående driftssæson samt planlægning af ny sæson eller lukning.

  • Rapport KUPA-ler.

  • Årlig GRUMO indikator rapport.

  • On -line sensor for BAM

2010

  • NOVANA.

  • CREAM fortsættes

  • Sensowaq fortsættes

  • Årlig GRUMO indikator rapport.

  • Publicering internationalt

  • On-line sensorer andre pesticider

2011

  • NOVANA.

  • CREAM fortsættes

  • Sensowaq fortsættes

  • Årlig indikator GRUMO rapport.

  • Publikationer samt 1 ph.d. færdig

Partnere

De vigtigste eksterne partnere er: Styrelserne, Miljøcentre, de større vandforsyninger, kommuner, Geocenter partnere, Universiteter herunder KVL, KU, DTU, DJF.

Finansiering

Varslingssystem for pesticider og en fortsat forskning i zonering af lerjorde finansieres via Pesticidplan 2004-2009 (FFL). Varslingssystemet blev af den daværende Miljøminister besluttet videreført foreløbigt til 2009 men med hensigt om en yderligere forlængelse. En række af aktiviteterne forudsættes delfinansieret via forskningsrådsbevillinger. Yderligere finansiering vil blive søgt tilvejebragt fra regionerne, kommunerne og vandværkerne, samt fra EU forskningsfonde


Strategisk indsatsområde 3.1

Kulbrinteressourcerne i komplekse kalk og dybe klastiske reservoirer i Nordsøen

Formål

Den danske olie- og gasproduktion i Nordsøen foregår hovedsageligt fra de øverste dele af kalkpakken fra Kridt-Paleogen i Ekofisk og Tor formationerne. Formålet er at vurdere om der er et yderligere potentiale i andre lag i kalkpakken med fokus på Hod Formationen. Endvidere skal potentialet i dybe klastiske reservoirer vurderes.

Fagligt indhold

Hovedaktiviteten vil være at undersøge hvorledes en passende høj porøsitet kan være bevaret i andre dele af kalkpakken og hvilke principper/værktøjer der kan bruges af geologisk/geofysisk art til at forudsige forekomst og udbredelse af oliemættede lag i disse dele af kalkpakken. En række discipliner skal kombineres for at opnå dette mål, og arbejdet indebærer bl.a. analyser af dels detaljerede bjergartsegenskaber samt regionale data for at vurdere kulbrintepotentialet i disse dele af kalken.

Der vil blive arbejdet med at vurdere muligheden for at gøre yderligere fund i dybtliggende klastiske reservoirer i områder karakteriseret af høje tryk og temperaturforhold (HTHP). Der vil blive fokuseret på udviklingen af forbedrede modeller for den diagenetiske påvirkning af potentielle HTHP reservoirer.

Forventede resultater

  • Forbedret forståelse af samspillet mellem litologi, diagenese, begravelseshistorie og overtryksopbygning med henblik på opstilling af modeller til vurdering ar porøsitetsbevarelse.

  • Regional vurdering af forekomst og udbredelse af oliemættede lag i disse dele af kalkpakken.

  • Kortlægning og påvisning af mulige migrationsveje.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2008

  • 3-D seismisk kortlægning af Hod formationen i Centralgraven

  • Kort udarbejdet

2009

  • 3-D kortlægning af potentielle øvre jurassiske HTHP reservoirer i den nordlige del af Centralgraven

  • Kort udarbejdet

2010

  • Opbygning af prediktiv model for udpegning af de facies, der har de bedste porøsitets- bevarende egenskaber i potentielle HTHP reservoirer

  • Kobling mellem bassin-udvikling og dens indflydelse på porøsitetsbevarende processer i Hod formationen

  • Etablering af reservoirgeologisk model for udvalgt område

  • Etablering af reservoirgeologisk model for udvalgt område

2011

  • Kortlægning af kildebjergarter og migrationsveje til potentielle reservoirer i Hod formationen

  • Model for Hod petroleumssystemet

Partnere

Energistyrelsen

Finansiering

Basismidler suppleret med offentlige forskningsmidler samt industrifinansiering.



Strategisk indsatsområde 3.2

Kulbrinteressourcerne i Østgrønland

Formål

At bidrage til en langsigtet videnopbygning til vurdering af kritiske geologiske risikofaktorer i forbindelse med ressource evaluering samt planlægning og markedsføring af efterforskningsaktiviteter offshore Øst- og Nordøstgrønland.

Med baggrund i det store data- og videnbehov og den komplicerede logistik pga. isforhold, forventes indsatsen gennemført med en del samarbejdspartnere og med store investeringer fra en række større olieselskaber såvel som den seismiske industri.

Arbejdet med kulbrinteressourcerne i Østgrønland er tæt koblet med overvejelser om nye licenspolitiske tiltag hos Råstofdirektoratet.

Fagligt indhold

Regionale geologiske studier med særlig fokus på stratigrafi, petroleumssystemer og reservoirbjergarter er centrale for planlægning af evt. olieefterforskning offshore Øst- og Nordøstgrønland. Nye undersøgelser i landområderne – og i begrænset omfang også offshore, kan give væsentlige information om de geologiske risikofaktorer ved ny efter­forskning, og i øvrigt bidrage til at fokusere den meget omkostningskrævende geofysiske indsamling i de mest interessante områder. Det faglige arbejde vil fokusere på nyt feltarbejde, nye kerneboringer på land og ny havbunds­prøveindsamling efterfulgt af et omfattende analytisk program. Nye data vil blive sammenstillet sammen med alle eksisterende relevante data i en større GIS model.

Forventede resultater

  • Sammenstilling af relevante geofysiske og geologiske data af relevans for olieefterforskning offshore.

  • Forbedret dokumentation af kilde- og reservoirbjergarter, herunder især en vurdering af petroleumsystemer og hævningshistorie i regional sammenhæng

  • Justering af regionale tektoniske og aflejringsmæssige modeller.

  • Kortlægning af havbund og forbedret seismisk stratigrafisk korrelation og vurdering af thermal modenhed

  • Fortsat bidrag til en ressourcevurdering af regionen (samarbejde med USGS)

  • Opstilling og markedsføring af nye efterforskningsmæssige modeller.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2008

  • Start på større GIS projekt med supplerende specialstudier

  • Første kerneboringer (Jura, Paleocæn)

  • Sammenskrivning af ressourcevurdering sammen med USGS

  • Gennemførelse og dokumentation af borekoncept

  • Præsentation af rapporter og artikler med dokumentation af ressourcevurdering

2009

  • Fortsatte kerneboringer (Kridt og Jura) og havbundsprøveindsamling.

  • Første GIS model for området

  • Gennemførelse og dokumentation af havbundsprøveindsamlingskoncept

2010

  • Fortsatte kerneboringer, evt. yderligere havbundsprøveindsamling

  • Forbedret dokumentation af kildebjergarter og forsegling,

  • Diskussion om udvælgelse af arealer til udbud

2011

  • Yderligere datatolkning og kompilation

  • Udvidet GIS model

  • Evt. udbudsrunde og behandling af ansøgninger

Partnere

Samarbejdspartnere vil primært være en række større olieselskaber, Nunaoil og Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre, men også akademiske samarbejdspartere, især ved Geocenter Danmark.

Finansiering

Aktiviteterne forventes især finansieret af olieindustrien men også af basismidler og af Råstofdirektoratet.



Strategisk indsatsområde 3.3

Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesområderne

Formål

At gennemføre de i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention nødvendige undersøgelser i fem områder rundt om Færøerne og Grønland, hvor der potentielt kan gøres krav ud over 200 sømil.

Fagligt indhold

GEUS er som faglig projektleder en væsentlig bidragyder til sokkelundersøgelserne. Havretskonventionens § 76 opstiller retningslinier for, hvilke betingelser et land skal opfylde for at kunne gøre krav gældende ud over 200 sømil. Det drejer sig om områder nordøst og sydvest for Færøerne, syd og nordøst for Grønland samt i det Arktiske Ocean nord for Grønland. De væsentligste geologiske betingelser er den naturlige forlængelse af landmasserne ud under havbunden og tykkelsen af de sedimentære lag. Der er behov for at etablere geologiske modeller for de fem mulige områder, som i dag ikke er særligt godt undersøgt. Det er nødvendigt at foretage en omfattende ny dataindsamling af især refraktions- og reflektionsseismiske data og anden geofysik samt geologisk prøvetagning. Dette arbejde vil føre til justerede eller helt nye modeller for skorpeopbygning og tektonisk udvikling for Nordatlanten og det Arktiske Ocean. Følgeforskning, f.eks. samspillet mellem vulkanisme og sedimentation samt studier af større strukturelementer, kan blive meget væsentlige for argumentationen for evt. sokkeludvidelser.

Forventede resultater

  • Nye tektoniske kort over de fem områder.

  • Modeller for naturlig forlængelse i de fem områder.

  • Sedimenttykkelseskort for de fem områder.

  • Rapporter som vurderer muligheder for at gøre krav i de fem områder

  • Dokumentation af indsamlede data, udvikling og vedligehold af database.

  • Arbejde med kravfremsættelse, selve tidsplanen for dette arbejde vil være politisk bestemt

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2008

  • Tolkning af data fra området nord for Grønland

  • Dataindsamling v. Færøerne.

2009

  • Tolkning og vurdering af data S og N for Færøerne

  • Yderligere dataindsamling nord Grønland.

  • Færdiggørelse af tekniske rapporter(kravmuligheder) for områderne S og N for Færøerne og S for Grønland

2010

  • Dataindsamling(reflexion, refraction, prøver) NØ for Grønland

2011

  • Yderligere dataindsamling nord for Grønland

  • Færdiggørelse af tekniske rapporter(kravmuligheder) for området NØ for Grønland

Partnere

Den overordnede interessent er den danske stat, som ved en særbevilling placeret i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling finansierer aktiviteterne. Der samarbejdes desuden med de grønlandske og færøske myndigheder. I det faglige arbejde deltager i øvrigt Kort- og Matrikelstyrelsen, Dansk Rumcenter og Farvandsvæsenet. GEUS har projektledelsen af de faglige aktiviteter. Der er endvidere. samarbejde med forskningsinstitutioner og myndigheder i andre lande om tilsvarende problemstillinger, især i Canada.

Finansiering

Aktiviteterne finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Der forventes et samlet forbrug i perioden 2002-2014 på mere end 300 mio. kr., hvoraf ca. 50 mio. kr. forventes anvendt ved Færøerne. Hertil kommer midler til arbejdet med kravfremsættelsen der endnu ikke budgetteret.



Strategisk indsatsområde 4.1

Geologiske miljøer og mineralressourcer indenfor den arkæiske blok syd for 64° N, Sydvestgrønland

Formål

Geologiske undersøgelser i den arkæiske blok syd for 64oN med henblik på at forstå de geologiske miljøer hvori bjergarterne er dannet og de mineralforekomster der kan være knyttet til oprindelig dannelse og senere omdannelse af disse bjergarter.

Fagligt indhold

Indsatsen vil involvere geologisk kortlægning og ressourcegeologiske undersøgelser, indsamling og anvendelse af geologiske, geofysiske, geokemiske, remote sensing, hyperspektral og mineralforekomst data samt organisering af eksisterende og nye data i relevante databaser. Der forventes gennemført feltarbejde i Sydvestgrønland. Feltarbejdet vil omfatte geologisk, geokemisk og/eller geofysisk kortlægning efter behov og opnået finansiering. Opfølgende laboratorieundersøgelser skal fastlægge mineralforekomsternes dannelsestidspunkt og mineralparageneser, samt bestemme hvilke metaller bjergarterne indeholder. Nedenfor gengives nogle specifikke temaer som vil blive taget op under projektperioden:

  • Afgrænse og karakterisere områder med grønstensbælter og bestemme sammensætningen og derigennem det geologiske miljø af formodede vulkanske bjergarter samt disses mineralpotentiale – ultramafiske bjergarter (Ni-Cu-Co), mafiske bjergarter (Cu-Zn) og felsiske bjergarter (Au-Cu).

  • Afgrænse og karakterisere metasedimenter samt disses mineralpotentiale

  • Afgrænse og karakterisere intrusiver samt disses mineralpotentiale – TTG og granitter (Cu, Mo, Au, W, Sn), anorthositiske, ultramafiske og mafiske bjergarter (Cr, Ni, Co, Ti, V, PGE).

  • Aldersrelationer mellem grønstensbælter, TTG'er og ultramafiske-mafiske intrusioner og deres mineraliseringer.

  • Tectono-metamorfe udvikling – fx definering af PT betingelser og heraf bestemmelse af blok/terræn inddeling.

  • Stabile isotoper relateret til genesen af mineralforekomster og dertil knyttede omdannelser.

  • Sammenligning af grønstensbælterne med Nuuk regionens grønstensbælter.

  • Data integrering og definering af målområder for mineralpotentialer.

  • Opfølgning og detailvurdering af mulig kimberlitprovins i regionen Fiskenæsset – Frederikshåb Isblink.

  • Nykompilering af eksisterende geologiske kort indenfor indsatsområdet

Forventede resultater

Hovedresultaterne af indsatsen vil omfatte en forøget forståelse af Arkæikum i Grønland, samt et mere detaljeret kendskab til en række væsentlige mineralforekomster og deres potentiale. De opnåede resultater vil blive præsenteret som GEUS rapporter, geologiske kort og videnskabelige artikler samt som organiserede geodata, der kan stilles til rådighed for den internationale mineindustri på cd-rom.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2008

  • Sammenstilling af data til brug for feltarbejde 2008.

  • Undersøgelser i Fiskenæsset regionen.

  • Sammenstilling af geodata fra udvalgte områder.

  • Resultater præsenteres på en workshop ultimo 2008.

  • Udgivelse af 1:100.000 Kapisillit kortbladet (feltarbejde fra 2003-07)

2009

  • Undersøgelser fra Bjørnesund til Frederikshåb Isblink.

  • Sammenstilling af geodata fra udvalgte områder.

  • Statusrapport fra Fiskenæsset regionen medio 2009.

  • Resultater fra feltarbejdet præsenteres på en workshop ultimo 2009.

2010

  • Undersøgelser i Paamiut regionen.

  • Sammenstilling af geodata fra udvalgte områder.

  • Publicering af data fra Fiskenæsset regionen og rapportering fra feltarbejdet 2010 samt workshop.

2011

  • Afrapporteringer og evt. fortsatte felt undersøgelser.

  • Publicering af de indsamlede data og opnåede resultater og nykompilerede kort ultimo 2011

Partnere

Undersøgelserne vil blive koordineret med Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyrets. Universitetsforskere fra ind- og udland søges inddraget og forskere fra forskellige grønlandske organisationer vil medvirke; Geocenterpartnere deltager i en del af analysearbejdet. Desuden vil der være et vist samarbejde med repræsentanter fra den internationale efterforsknings- og mineindustri.

Finansiering

Aktiviteterne forventes finansieret delvist via basismidler og gennem tilskud fra Råstofdirektoratet. En mindre del forventes finansieret via midler fra forskningsråd og lignende til specifikke videnskabelige delprojekter. Aktivitetsniveauet på projekterne vil afhænge af den eksterne finansieringsgrad.



Strategisk indsatsområde 4.2

Geologiske og metallogenetiske kort – Grønland

Formål

Arbejde med integrerede data(geologi, geofysik, geokemi, mineralforekomster) og udarbejde tværgående synteser som kan præsenteres på Internettet. Præsentation af geologiske og metallogenetiske kort som viser udbredelsen af de geologiske miljøer og de dertil knyttede mineralforekomster.

Fagligt indhold

Kompilering af data vil ske fra arkiver, men supplerende feltarbejde kan komme på tale og vil omfatte geologisk, ressourcegeologisk, geokemisk og/eller geofysisk kortlægning efter behov og opnået finansiering. Nedenfor nævnes nogle eksempler på aktuelle temaer:

  • Nykompilering af udvalgte 1:100.000 kort på ny topografi i GIS format.

  • Nykompilering af et 1:500.000 kort i det centrale Vestgrønland

  • Tilgængeliggørelse af 1:1.000.000 geologiske kort for hele Grønland tilgængelig på web.

  • Kortbladsbeskrivelser af 4 geologiske kort 1:500.000 (Lambert land, Kong Oscar Fjord, Dove Bugt og Nuussuaq - Søndre Strømfjord).

  • Greenland Mineral Occurrence Map (GMOM) færdiggøres på web for hele Grønland inklusiv eventuelle feltopfølgninger.

  • Korrelation(geologi og mineral forekomster) mellem Grønland og Nordamerika – fortsættelse af igangværende projekt.

  • Remote sensing og hyperspektrale undersøgelser i udvalgte områder.

  • Integrering af geologiske, geokemiske og geofysiske kort med henblik på at udarbejde predictive kort.

Forventede resultater

Hovedresultaterne vil være at færdiggøre GMOM på web, publicering af geologiske kort på web og gennemføre en workshop om geologisk og ressourcemæssig korrelation mellem Grønland og Nordamerika. Der vil blive udarbejdet geologiske og ressourcegeologiske kort for udvalgte lokaliteter, til belysning af den generelle forståelse af råstof­potentialet. Resultaterne vil desuden blive publiceret i egne serier og internationalt, samt omfatte bearbejdede geodata som kan stilles til rådighed for den internationale mineindustri.


År

Aktiviteter

Milepæl

2008

  • Sammenstilling af eksisterende viden vedrørende mineralforekomster i Grønland.

  • Evt. feltarbejde

  • Status over GMOM ultimo 2008.

  • Planlægge workshop om korrelation mellem Grønland og Nordamerika

2009

  • Kompilering af kort i forskellig skala.

  • Fortsat sammenstilling af data til GMOM.

  • Analyse af udvalgte områders råstofpotentiale.

  • Evt. feltarbejde

  • Workshop 2009 om korrelation mellem Grønland og Nordamerika i København og udgivelse af GEUS rapport med de vigtigste resultater.

  • Udpegning af områder med gunstigt råstofpotentiale.

2010

  • Kompilering af kort i forskellig skala.

  • Formulering af problemstillinger og hypoteser for petrogenetiske og mineraliseringsgenetiske processer.

  • Evt. feltarbejde

  • 1:500.000 Nuussuaq - Søndre Strømfjord

  • Identifikation af bjergartsgrupper med potentiale for mineralforekomster

2011

  • Rapportering om status af geologiske og metallogenetiske kort.

  • GEUS rapport og data på web.

Partnere

Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre

Undersøgelserne vil blive koordineret med Råstofdirektoratet. Repræsentanter fra den internationale efterforsknings- og mineindustri vil blive inddraget. I korrelationsarbejdet mellem Grønland og Nordamerika inddrages geologiske undersøgelser fra Canada og USA.

Finansiering

Finansieres delvis via basismidler, men gennemførelse af flere af de opstillede mål er afhængig af ekstern finansiering fx med bidrag fra Råstofdirektoratet, ligesom en mindre del påregnes finansieret via midler fra forskningsråd og lignende til specifikke videnskabelige delprojekter. Aktiviteters niveau vil være stærkt afhængig af sådanne tilskud.



Strategisk indsatsområde 4.3

Anvendt mineralogi

Formål

At nyttiggøre kombinationen af mineralogisk og mineralkemisk ekspertise hos medarbejdere fordelt på flere program­områder, med en række centrale instrumenter i GEUS' instrumentpark, til at løse samfundsrelevante problemstillinger inden for olie- og mineralefterforskning og miljøgeologi, og dermed bringe GEUS forskningsmæssigt i front inden for området fysisk og kemisk karakterisering af mineralselskaber.

Fagligt indhold

Laser Ablation ICP/MS muliggør hurtig karakterisering af mineralselskaber gennem deres indhold af sporelementer og isotopsammensætning. Herudover har GEUS' udvikling af kvantitativ bestemmelse af tungmineralselskaber (Computer Controlled Scanning Elektron Mikroskopi (CCSEM)) muliggjort mineralanalyse koblet med karakterisering af kornstørrelsesfordeling og kornform for de enkelte mineraler. Samlet skal disse metoder udvikles til brug for bl.a. at undersøge mineralkorns vandringsveje fra kilde til sedimentbassin. Dette kan give indsigt i dannelsesmekanismer for sandstensreservoirer for hydrocarboner, sporing af mineralforekomster, samt til at belyse nutidige kystprocesser. Denne kvantitative tilgang til korn og sedimentbeskrivelse vil også danne udgangspunkt for diagenese studier.

I Grønland er der særdeles gode muligheder for at studere f.eks. sedimentære bjergarter i 3 dimensioner og i Nuussuaq Bassinet kan samspillet med vulkanitterne beskrives detaljeret. Det vil blive gjort i digitalt instrument således at de geologiske relationer måles ind på baggrund af billeder taget fra håndholdte kameraer.

Forventede resultater


Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2008

  • Karakterisering af titanmineraler i sand(Dupont)

  • Fingerprinting coastal sediments

  • Provenans af sand ved Færøerne(Sindri)

  • 3D studie i Nuussuaq bassinet

  • Afslutning af provenansstudie ved Færøerne (Sindri)

2009

  • Fingerprinting coastal sediments

  • 3D studie i Nuussuaq bassinet

  • Projektet Fingerprinting coastal sediments afsluttes

2010

  • 3D studie i Nuussuaq bassinet

  • Ph.D. i zirconologi afsluttet

  • 3D studie i Nuussuaq bassinet afsluttes

2011

Partnere

Dupont, DONG, Exxon, Chevron, Geocenter Danmark

Finansiering

Projekterne gennemføres i den udstrækning der kan skabes finansiering herfor.



Strategisk indsatsområde 5.1

Kystzonen og havbunden

Formål

At etablere et fagligt grundlag, som kan anvendes ved forvaltning af havbundsarealerne gennem undersøgelser og udvikling af metoder til beskrivelse og klassifikation af havbundens sedimentsammensætning, råstoffernes beliggenhed, kvalitet og mængder, havbundens relationer til naturlige biologiske forhold, miljøændringer og konsekvenser af ændret areal anvendelse, herunder råstofindvinding.

Fagligt indhold

Baggrundsmateriale om anvendelsen og presset på havområdet og havbunden tager udgangspunkt i havbunds­sedimenternes sammensætning og strukturer samt lagenes karakterer. Udvikling af kortlægnings og undersøgelses­metoder samt opdatering af geologiske kort vil være nøgleaktiviteter indenfor indsatsområdet. Udvikling af metoder til beskrivelse og klassifikation af havbunden indenfor en række områder skal videre udbygges. Der vil ske en udvikling af de akustiske kortlægningsmetoder, især indenfor multibeam metoden til beskrivelse af marine habitater og havbunds­sedimenter, samt til VVM-undersøgelser, herunder vurdering af miljøeffekter af råstofindvinding på havbunden.

Undersøgelser og analyser af bæredygtig råstofindvinding mellem land og havområdet vil være en central aktivitet, som tager sit udgangspunkt i områder med ressourceknaphed på landområdet.

Sammenstilling af data fra Nordsøen vil blive påbegyndt som baggrundsmateriale for habitat- og råstofkortlægninger og som baggrundsmateriale til interessekonflikter i området. Der sammenstilles data fra olie-gas-efterforskning fra den ydre del af Nordsøen i form af site survey data, seismik og side scan sonar data, i kombination med kystnære havbunds råstof- og kortlægningsdata.

Det digitale havbundssedimentkort i 1:500 000, som senest blev udgivet på cd-rom i 2007, vil blive opdateret og udbygget men med en række nye temakort og uddybende information til belysning af særlige emner (gas i havbunden, bathymetri, sedimentruhed, kornstørrelsesfordeling).

Det tværministerielle samarbejde MariNet vil blive forsat og udbygget.

Forventede resultater

  • Nyt havbundssedimentkort i 1:500 000 med temakort og udgivelse på cd-rom.

  • Nyudvikling af korttyper bl.a. ruhedskort over den danske havbund.

  • Videreudvikling af metoder til beskrivelse og klassifikation af havbundssedimenterne og biotoperne ved hjælp af akustiske metoder med fokus på multibeam, side scan sonar og seismik metoderne.

  • Fokus aktivitet på Nordsøens sedimentopbygning og stratigrafi

  • Udvikling af metoder til kortlægning bæredygtig råstofindvinding mellem land og hav.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2008

  • Videre udvikling af metodik for analyse og kortlægning af bæredygtig råstofindvinding mellem land og havområdet.

  • Kompilering af data fra Nordsøen

  • Temakort og rapport udarbejdes for bæredygtighedstemaet.

  • Rapport og kort over datasamlinger og tilgang til Nordsødata.

2009

  • Kompilering af nye og gamle havbundsdata fra Nordsøen.

  • Kort og rapport med status.

2010

  • Kompilering af nye og gamle havbunds­sedimentdata samt sammenstilling af tematiske data.

  • Nyt havbundssediment kort i 1:500.000 samt en række temakort udarbejdet. Udgives digitalt på cd-rom

2011

  • Metodik for kortlægning med akustiske teknikker. (Habitater og råstoffer)

  • Koncept og rapport udarbejdet.

Partnere

By- og Landskabsstyrelsen, regionerne, kommunerne, miljøcentre, råstofbranchen, Geocenter Danmark partnerne, private konsulentfirmaer.

Finansiering

Basisfinansiering, forskningsmidler og indtægtsdækket virksomhed for bl.a. råstoffirmaerne, kommunerne samt By- og Landskabsstyrelsen



Strategisk indsatsområde 5.2

Klimaændringer, effekter og overvågning

Formål

At fortsætte etableringen af overvågningsprogrammet for Grønlands indlandsis' massebalance. Overvågningsprogrammet skal medvirke til at få bedre forståelse af indlandsisens samspil med de globale og arktiske klimaændringer inklusiv dens klimafølsomhed. Desuden er det målet at medvirke til etablering palæoklimatiske dataserier fra bl.a. borekerner fra Nordatlanten og Danmark, som kan anvendes til vurdering og kalibrering af modeller for fremtidens klimaændringer.

Fagligt indhold

Den grønlandske indlandsis anslås at bidrage med 58 % af den ferskvandsbetingede havstigning under de givne klima­scenarier frem til 2100. Der er påvist en betydelig udtynding af isranden flere steder i Grønland og for at følge og forklare denne afsmeltningseffekt etableres en overvågning, som blev startet i 2007 (Promice). Der foretages faktiske målinger foretages ved syv transekter med automatiske vejr og afsmeltningsstationer. For at følge ændringer i Indlands­isens højdeforhold og tykkelse foretages opmålinger fra flyv ved hjælp af altimeter og radar. Desuden udvikles programmel til modellering af gletscher flydning ud fra satellitbilleder. Videre udvikling af overvågningsmetoder, overvågningskoncept og måleresultater vil indgå i den videre strategiske udvikling på området. Der vil være et omfattende samarbejde med indenlandske og udenlandske institutioner og firmaer. Data og resultater afrapporteres til Klima- og Energiministeren og data stiles til rådighed for offentligheden.

Indsamling og fortolkning af palæoklimatiske data og proxies fra bl.a. borekerner indsamlet i Nordatlanten og Arktis samt i Danmark kan beskrive naturlige variationer i oceaniske og kystnære havvandscirkulation, det polare isdække udvikling, den danske vegetations udvikling og sammenhæng med klimaændringer. Disse palæodata kan anvendes ved det videre arbejde med fremskrivninger af fremtidens klima, idet eksisterende modeller har behov for vurdering og kalibrering.

De dynamiske processer i kystzonen må forventes at blive påvirket af de mulige fremtidige havstigninger, hvilket har betydning for klimatilpasninger i zonen. Studier i kystzonen sammen med Kystdirektoratet angående erosion og sandtransport kan medvirke til at belyse kommende problemer.

Klimaændringer i Danmark forventes at give problemer med oversvømmelse i specielt lavtliggende områder. Vandløb vil løbe tør om sommeren og give ændret råderum for vandindvinding såfremt en god økologisk tilstand skal sikres. Der er behov for national hydrologisk modellering af klimaeffekter og konsekvenser for vandkredsløb og grundvand.

GEUS forventes desuden at deltage aktivt i forberedelse og afvikling af den internationale klimakonference i 2009 (COP15).

Forventede resultater

  • Etablering af et fuldautomatisk moniteringssystem for indlandsisen med syv stationstransekter.

  • Etablering af flybårne datasæt for indlandsisens højde og tykkelse.

  • Udarbejdelse af programmel til modellere indlandsisens dynamik

  • Sammenstilling af data fra overvågningen med konklusioner angående indlandsisens smeltning og ændringer.

  • Sammenstilling af palæoklimatiske data og proxies som prognosedata.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2008

  • Etablering af Promice transekt

  • Databearbejde og rapport.

  • Start på udarbejdelse af programmel

  • Etablering fuldendt

  • Datatransmission fungerer.

  • Årlig rapport

2009

  • Etablering af Promice transekt.

  • Dataarbejde og rapport

  • Programmel færdigt

  • Etablering fuldendt

  • Datatransmission fungerer

  • Årlig rapportering og publicering af tidsserier m.v. om overvågning af indlandsisen.

  • Programmanual

2010

  • Etablering af Promice transekt

  • Dataarbejde og rapport.

  • Etablering fuldendt

  • Datatransmission fungerer

  • Årlig rapportering og publicering

2011

  • Drift af 7 Promice transekter

  • Indsamling af flydata: Højdemålinger

  • Integration af data og rapport

  • Årlig rapportering og international publicering.

Partnere

Klima- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, forskningsinstitutioner. Råstofdirektoratet, Natur- og Miljødirektoratet, udenlandske forskningsinstitutioner, Asiaq, Geocenter Danmark partnere

Finansiering

Klima- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, Dancea, Grønlandske direktorater, forskningsfonde, EU, basismidler.



Strategisk indsatsområde 5.3

Geologisk kortlægning og landskabernes forandring

Formål

At fortsætte færdiggørelsen af den geologiske overfladekortlægning af Danmark (1:25 000) og at udarbejde relevante temakort. Korttyperne indgår som grundlag for arealforvaltningen i det åbne land som varetages af centrale og decentrale offentlige myndigheder i Danmark.

Fagligt indhold

Behovet for fagligt kortlægningsgrundlag til varetagelse af arealforvaltningen er voksende bl.a. i relation til de nye aktører i den offentlige forvaltning. Den geologiske kortlægning i 1:25 000 af jordarterne lige under dyrkningslaget (1 meters dybde) er foretaget for ca. 85 % af landets areal. Kortlægningen er ressourcekrævende. De seneste år har flere amter indgået i en samfinansiering af kortlægningen bl.a. inden for deres områder med særlige drikkevandsinteresser og Skov- og Naturstyrelsen har medfinansieret kortlægning i statsskovene og naturområder. Jordartskortene anvendes således i forbindelse med opgaver om råstofefterforskning, grundvandsbeskyttelse og zonering, jordforurening, fredning, braklægning, skovrejsning og behandling af vådbundsarealer, planlægning af vejføringer og byggeri. For at gøre kortene mere brugbare digitaliseres resultaterne løbende og udgives på cd-rom, og brugerne kan købe kortudsnit efter nærmere ønske.

I Resultatkontrakten 2000-2003 blev kortlægningen opdelt i tre faser efter anbefalinger fra et kortudvalg med deltagere fra GEUS, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, og de fremkom med en plan for færdiggørelse af kortlægningen, hvor et element var færdiggørelse af et kort om året i resultatkontrakt perioden. Dette blev fulgt op i perioden 2004-2007. Der blev i 2007 gjort status for kortlægningen og den videre plan blev beskrevet.

En række andre kortprodukter er desuden blevet påbegyndt eller færdiggjort. Jordartskort i 1:200.000 vil bliv opdateret digitalt på grundlag af data indsamlet siden 1999, og der bliver udgivet en ny cd-rom. Det geomorfologiske kort i 1:200.000, som blev påbegyndt i 2005, bliver trykt i 2009, og der udgives en cd-rom. Et undergrundskort under udarbejdelse i 1.1 mio. bliver udgivet digitalt i forbindelse med projektet OneGeology. Et undergrundkort i 1:200.000 vil blive påbegyndt i 2009.

Kortlægningsaktiviteterne vil blive forsøgt udført sammen med Geocenter Danmark partnerne, hvilket indebærer at disse institutioner forespørges om interesse i deltagelse (AC'ere og studenter) i kortlægningen i forbindelse med planlægning af årets aktiviteter.

Forventede resultater

  • Udgivelse af 4 geologiske kort (1:50 000)

  • Opdatering af den digitale kortdatabase og udarbejdelse af ny cd-rom(1.25.000).

  • Udgivelse af kort i GEUS kortserie.

  • Udgivelse af jordartskort i 1:200.000 på cd-rom

  • Udgivelse af digitalt undergrundskort i 1:1 million.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2008

  • Kortlægning i felten, digitalisering, kortfremstilling.

  • Publicering af geologisk kort (1:50 000).

  • Udgivelse af geologiske kort på cd-rom(1:200.000).

  • Udgivelse af digitalt undergrundskort 1:1 Million.

2009

  • Kortlægning i felten, digitalisering, kortfremstilling.

  • Publicering af geologisk kort (1:50 000).

2010

  • Kortlægning i felten, digitalisering, kortfremstilling.

  • Publicering af geologisk kort (1:50 000).

  • Udgivelser i GEUS Kortserie

2011

  • Kortlægning i felten, digitalisering, kortfremstilling og udarbejdelse af tekst.

  • Publicering af geologisk kort (1:50 000).

  • Udgivelser i GEUS Kortserie.

  • Udgivelse af geologisk kort på cd-rom(1:25.000).

  • Udarbejdelse af rapport, hvori der gøre status for den geologiske kortlægning.

Partnere

Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen, miljøcentrene, regioner, Geocenter Danmark partnere.

Finansiering

Finansieringen består af basismidler, samfinansiering med styrelser, miljøcentre samt indtægtsdækket virksomhed for bl.a. private firmaer og offentlige myndigheder.



Strategisk indsatsområde I.1

Rekruttering og synliggørelse

Formål

Indsatsen skal bidrage til at sikre,

  • at GEUS rekrutterer de bedst kvalificerede og mest kompetente medarbejdere set i forhold til de opgaver GEUS skal løse

  • at udviklingen i sammensætningen af GEUS' medarbejdere sker på et målrettet og strategisk prioriteret grundlag.

  • at rekrutteringen sker på en effektiv og administrativt fleksibel måde.

  • at GEUS fremstår som en attraktiv arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder

  • at GEUS' arbejde og betydning for samfundet synliggøres hos relevante målgrupper, herunder potentielle medarbejdere

Forventede resultater

  • Implementering af GEUS' rekrutteringsstrategi

  • Effektive forenklede ansættelsesprocedurer.

  • Forbedret information til ansøgere på hjemmesiden.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2008

Implementering af GEUS' rekrutteringsstrategi, herunder:

  • Tiltag for at øge antallet af kvindelige videnskabelige medarbejdere

  • Etablering af "jobbørs" på hjemmesiden

  • Forbedret information til ansøgere på hjemmesiden.

  • Analyse af brugen af internet­baseret ansættelses­procedure

  • Værktøj til mere smidig og ensartet modtagelse af udenlandske medarbejdere

  • Udvalgte projekter som implementerer rekrutteringsstrategi er vedtaget i chefgruppen.

  • Jf. projektbeskrivelse

  • Rapport til direktionen

  • Vejledning til afdelingerne

2009

  • Midtvejsevaluering af rekrutteringsstrategien (statusrapport)

  • Fortsat implementering af GEUS' rekrutteringsstrategi (fase 2)

  • Opfølgning og konsolidering af smidig og ensartet modtagelse af udenlandske medarbejdere

  • Pilotprojekt med internetbaseret ansættelses­procedure.

  • Status rapport forelægges bestyrelsen

  • Udvalgte projekter er vedtaget i chefgruppen.

  • Beslutning om hvorvidt internetbaseret ansættelses­procedure implementeres

2010

  • Evaluering af rekrutterings­strategien

  • Implementering af internetbaseret ansættelses­procedure.

  • Evaluering er godkendt af bestyrelsen

2011

  • Effektmåling af rekrutteringsstrategien

  • Opfølgning på rekrutteringsstrategi

  • Effektmåling er gennemført

Partnere

Samarbejde med Geocenterpartner.

Finansiering

Basisfinansiering, eventuelt aktiviteter med Geocenter bevilling



Strategisk indsatsområde I.2

Kompetenceudvikling og fastholdelse

Formål

Indsatsområdet skal bidrage til:

  • GEUS' fortsatte arbejde med kompetenceudvikling, herunder arbejde med nøglekompetencer, strategisk fokusering og understøttende systemværktøjer, for at sikre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og de fremtidige behov.

  • en fastholdelse af medarbejdere, samt til kompetenceudvikling gennem struktureret videndeling mellem medarbejdere.

Forventede resultater

  • At projekter gennemføres effektivt og følger GEUS' projektmodel.

  • Kompetenceudvikling i forbindelse med projektledelse.

  • Kompetenceudvikling af de teknisk-administrative medarbejdere

  • Etablering af rammer for en struktureret videndeling mellem kollegaer indenfor GEUS.

  • Implementering af it-værktøj til understøttelse af arbejdet med kompetenceudvikling.

  • Gennemførelse af et årligt lederudviklingsarrangement for GEUS' chefgruppe.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2008

  • Videreudvikling af GEUS' projektledere.

  • Kompetenceudvikling af de teknisk-administrative medarbejdere.

  • Projektlederkurser.

  • De 3 initiativer på sekretær­området er implementeret

  • Koncept udviklet i SU

2009

  • Udvikling af koncept for struktureret videndeling på GEUS.

  • Vurdering af Personalestyrelsens it-værktøj til kompetenceudvikling.

  • Evaluering af projektleder­uddannelsen.

  • Kompetenceudvikling af de teknisk-administrative medarbejdere.

  • Implementering af it-værktøj til kompetenceudvikling.

  • Koncept for videndeling vedtaget i chefgruppen

  • Direktionen har besluttet om GEUS' afprøver it-værktøjet

  • Evalueringsrapport til direktionen.

  • Initiativer evalueret

  • Nye initiativer implementeret

  • Implementering af værktøj til kompetenceudvikling er iværksat.

  • Projektlederkurser.

2010

  • Konsolidering af it-værktøj til central kompetenceudvikling.

  • Videreudvikling af GEUS' projektlederuddannelse.

  • Kompetenceudviklingstilbud tilbydes via kursusportal

  • Projektlederkurser

2011

  • Videreudvikling af GEUS' projektlederuddannelse.

  • Projektlederkurser.

Partnere

Anvendelse af ekstern konsulent til dele af aktiviteterne.

Finansiering

Basisfinansiering.



Strategisk indsatsområde I.3

Videreudvikling af organisationen

Formål

Indsatsområdet skal sikre, at GEUS' valgte organisering understøtter opgaveløsningen med hensyn til effektivitet og kvalitet samt sikre optimale værktøjer der understøtter de faglige mål samt effektive arbejdsgange.

Forventede resultater

  • GEUS' projektmodel konsolideres og evalueres.

  • På baggrund af evalueringen gennemføres en drøftelse af eventuelle behov for justeringer af eksisterende organisationsstrukturer.

  • Øget fokusering på effektivitet og kvalitet samt anvendelse af kompetencer.

  • Projektstyringen gøres nemmere, og skaber større tilfredshed og arbejdsmæssigt udbytte for projektdeltagerne.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2008

  • Konsolidering af projekt­organiseringen(projektmodel, projektværktøjer, m.v.)

  • Arbejdsgange tilpasses så GEUS lever op til Ministeriets servicemål

  • Undersøgelse af om GEUS skal udvikle nyt koncept for APV, MTU og chefevalueringer.

  • Udvikling af økonomisk prognose-værktøj

  • Løbende opfølgning på chefs- og afdelingsniveau.

2009

  • Implementering af it værktøjer for struktureret videndeling på GEUS.

  • Evaluering af projektorganiseringen og ressourcestyringen.

  • Implementering af økonomisk prognoseværktøj

  • Drøftelse af behov for justeringer

  • Evalueringsrapport til direktionen.

2010

  • Drøftelse af nye tiltag

2011

Partnere

Der inddrages eventuelt en ekstern konsulent.

Finansiering

Basisfinansiering.



Strategisk indsatsområde I.4

Forskningsevalueringer og nationalt og internationalt samarbejde

Formål

Indsatsområdet skal bidrage til at sikre,

  • at kvaliteten af GEUS' videnskabelige arbejde evalueres og dokumenteres ved gennemførelse af internationale evalueringer af GEUS' programområder. Evalueringerne tilrettelægges efter de ministerielle fastsatte retningslinjer.

  • at Geocenter Danmark realiseres og etablerer et fælles videnskabeligt og uddannelsesmæssigt miljø, der i stigende grad kan tiltrække studerende og hjemtage internationale forskningsmidler.

  • at det internationale forskningssamarbejde styrkes, med øget GEUS deltagelse

Forventede resultater

Forskningsevalueringer:

  • Der gennemføres evaluering inden for Programområde 3 og 4 og udarbejdes en evalueringsrapport, som forelægges bestyrelsen, med forslag om eventuelle tiltag på de pågældende områder.

Nationalt samarbejde:

  • Give videnskabelige medarbejdere undervisningskompetence til universitetet.

  • Udvikling af fælles infrastruktur og administrative støttefunktioner for Geocenterpartnerne.

Internationalt samarbejde:

  • GEUS deltager i en øget organisering af det internationale forsknings­samarbejde, samt deltager i internationale og konsoliderede partnerskaber.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2008

  • Implementering af forbedringsforslag for Programområde 2

  • Kursus i vejledning af studerende

  • Analyse af behovet for fælles infrastruktur og administrative støttefunktioner for Geocenter­partnerne. Forslag i udkast.

  • Etablering af studenterorienteret indsats i samarbejde med Geocenterpartnerne.

  • Evaluering af Programområde 3 iværksættes

  • Forbedringsforslag for Programområde 2 udarbejdet og implementeret.

  • Kursus i vejledning gennemført.

  • Rapport om behov for fælles infrastruktur og administrative støttefunktioner forelagt Geocentrets ledelse

2009

  • Implementering af fælles infrastruktur og administrative støttefunktioner for Geocenter­partnerne.

  • Kursus i universitetspædagogik.

  • Evaluering af Programområde 3 afsluttes

  • Udvikling af samarbejde om ph.d.'ere indenfor det ny forskerskolesystem

  • Implementering af fælles infrastruktur og administrative støttefunktioner for Geocenter­partnerne er gennemført

  • Kursus i universitetspædagogik gennemført

  • Evalueringsrapport for Programområde 3 foreligger.

2010

  • Implementering af forbedringsforslag for Programområde 3

  • Afholdelse af Geocenter dag?

  • Konsolidering af fælles infrastruktur og administrative støttefunktioner.

  • Evaluering af Programområde 4 iværksættes

  • Forbedringsforslag for Programområde 3 udarbejdet og implementeret.

2011

  • Kursus i vejledning af studerende

  • Analyse af behovet for fælles infrastruktur og administrative støttefunktioner for Geocenter­partnerne. Forslag i udkast.

  • Evaluering af Programområde 4 afsluttes

  • Etablering af studenterorienteret indsats i samarbejde med Geocenterpartnerne.

  • Kursus i vejledning gennemført.

  • Rapport om behov for fælles infrastruktur og administrative støttefunktioner forelagt Geocentrets ledelse

  • Evalueringsrapport for Programområde 4 foreligger.

Partnere

Forskningsevalueringer gennemføres af et evalueringspanel med et flertal af internationalt anerkendte forskere inden for fagområderne.

Det øgede nationale og internationale samarbejde gennemføres sammen med henholdsvis Geocenterpartnere og europæiske geologiske undersøgelser.

Finansiering

Basisfinansiering.




[TOP]

Bilag 4: GEUS' bidrag til Klima- og Energiministeriets særlige opgave

Klima- og Energiministeriet har en særlig opgave som ansvarlig for Danmarks deltagelse i de internationale FN-forhandlinger, samt øvrige internationale forhandlinger, som leder frem mod klimakonferencen, der afholdes i København i 2009. Klimakonferencen er derfor anført særskilt som et generelt mål, og GEUS er i væsentlig omfang involveret i dette mål.


Særlig opgave

GEUS' bidrag

FN's klima­konference
(2008-2010)

Klima- og Energiministeriet har en særlig opgave som ansvarlig for Danmarks deltagelse i de internationale FN-forhandlinger, samt øvrige internationale forhandlinger, som leder frem mod klimakonferencen, der afholdes i København i 2009. Klimakonferencen er derfor anført særskilt som et generelt mål, og GEUS er i væsentlig omfang involveret i dette mål..

  • medvirke til, at nødvendige data- og videngrundlag er til stede til understøttelse af forberedelsen og gennemførelsen af konferencen

  • opbygning af bedre viden om vandbalancen, ferskvandskredsløbet og klimaændringers betydning

  • medvirke til at få bedre forståelse af indlandsisens samspil med de globale og arktiske klimaændringer inklusiv dens klimafølsomhed.

  • opbygning af is-database

  • forskning i glaciale jordskælv

  • bidrage til udnyttelse af geotermisk energi

  • forske i og bidrage til CO2-lagring


Miljøministeriet har defineret et antal særlige flerårige opgaver (koncernmål) fra 2008. GEUS støtter i væsentligt omfang op om disse opgaver, ligesom GEUS' strategiske indsatsområder støtter op om Miljøministeriets indsats. I nedenstående tabeller er angivet, at GEUS bidrager i væsentligt omfang til disse særlige opgavers opfyldelse.


Miljøministeriets særlige opgaver fra 2008

GEUS' bidrag

Styrket vand- og natur­indsats
(2008-2011)

Rammerne for en omkostnings­effektiv indsats til forbedring af tilstanden af vand- og Natura­2000-områder er tilvejebragt og mulighederne for rekreativ benyttelse af områderne er forbedret.

  • at opbygge, anvende og formidle viden om de sammenhænge, der har betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af dansk grundvand og befolkningens drikkevandsforsyning,

  • at tilvejebringe kvantitative og kvalitative opgørelser af den danske grundvandsressource

  • etablering af en bedre forståelse af samspillet mellem grundvand og overfladevand

  • at rådgive om og lægge rammer for gennem­førelsen af en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser(OSD) og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for vandværker udenfor OSD.

  • forbedret viden om transport og omsætning af pesticider og miljøfremmede stoffers i vand­kredsløbet,

  • overvågning af grundvandsressourcens kvalitet gennem NOVANA og boringskontrol.

  • videreudvikling af metodegrundlaget for løsningen af de vandressourcekortlægnings- og planlægningsopgaver, der iværksættes af Miljøcentrene, og sikre støtte til et ensartet beslutningsgrundlag for udarbejdelsen af kommunernes indsatsplaner.

  • at bistå regionerne, kommunerne og vandforsyninger med grundvandskortlægning, grundvandsmodellering samt r ådgivning indenfor forureningskortlægning og remediering.

Sektor­integration
(2008-2012)

Centrale miljøpolitiske mål­sætninger er integreret i andre sektorpolitiske målsætninger på alle væsentlige områder, og miljøhensyn indgår centralt i globaliseringsindsatsen og i styrkelsen af Danmark som et førende vidensamfund.

  • at GEUS' brugere og samarbejdspartnere er tilfredse med de modtagne ydelser og services.

  • bidrag til netværk omkring de Innovations­accelererende forskningsplatforme, hvor vand er udpeget

  • bidrag til Miljøteknologisk Handlingsplan

  • bidrag til brøndboreruddannelse

  • udnyttelse af geotermisk energi

  • CO2-lagring

Det "nye" MIM
(2008-2009)

Miljøministeriet er et service­orienteret og moderne ministerium, som er i åben dialog med omverdenen og bygger bro og skaber samarbejde mellem mange forskellige aktører om at nå natur- og miljømålene.

  • bistand til udarbejdelsen af geologiske kort og relevante temakort som grundlag for arealforvaltningen i det åbne land.

  • drift og vedligeholdelse af grundvandsdatabaser (Jupiter)

  • deltagelse i Miljøportalen

Resultatkontrakt 2008-2011 - Bilag