Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Resultatkontrakter > Resultatkontrakt 2004-2007 - Bilag

BILAG til Resultatkontrakt 2004-2007

 
GEUS - Bilag til Resultatkontrakt 2004-2007


Bilag 1: GEUS' organisationsplan

Organisationsplan GEUS


[TOP]

Bilag 2: GEUS' vision

Geologi for et samfund i forandring

Som rigets geologiske undersøgelse bidrager GEUS til samfundsudviklingen ved at forfølge sin vision.

  • GEUS skal være en internationalt anerkendt, og på udvalgte områder førende, forsknings- og rådgivningsinstitution inden for miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralske råstoffer.

  • GEUS skal være den centrale institution i rådgivningen af danske og grønlandske myndigheder i alle spørgsmål, hvor geologiske forhold er af betydning.

  • GEUS skal være det nationale geologiske datacenter, der er i front internationalt og sikrer troværdig og uafhængig information til gavn for offentlighed og erhvervsliv.

  • GEUS skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor etiske normer og sociale værdier er bærende i virksomhedskulturen.

  • GEUS skal være aktiv i udvikling af geologien i fagets grænseområder.

  • GEUS skal være toneangivende i at udvikle partnerskab med andre forskningsinstitutioner, erhvervsliv og internationale organisationer.

  • GEUS skal sammen med parterne i Geocentret være et internationalt kendt forskningscenter, som tiltrækker gæsteforskere og ph.d.-studerende.

  • GEUS skal være en synlig aktør i den internationale udviklingsbistand vedrørende udnyttelse og beskyttelse af geologiske naturressourcer.

  • GEUS skal være synlig i samfundet og formidle geologisk viden til offentligheden på en lettilgængelig måde.


[TOP]

Bilag 3: Strategiske indsatsområder

Strategisk indsatsområde 1.1

GEUS' data og kort på Internettet

Formål

At gøre de væsentligste af GEUS' data tilgængelige for offentligheden via Internettet for at opnå en bedre samfundsmæssig udnyttelse af de geologiske data, samt at opfylde kravene om åbenhed, formuleret i bl.a. Århuskonventionen og i regeringens intentioner vedrørende digital forvaltning.

Fagligt indhold

Der etableres hjemmesider med faciliteter til præsentation, søgning og hjemtagning af data fra GEUS' digitale databaser og digitale kort. I løbet af resultatkontraktperioden forventes alle relevante data at være tilgængelige på Internettet. Derudover udvikles webservices, der sætter andre institutioner og firmaer i stand til at trække på og nyttiggøre de geologiske data evt. i kombination med egne data. Disse webservices udvikles efter anbefalingerne fra den Digitale Taskforce kombineret med de standarder, der er gældende inden for den geologiske verden. Faciliteterne vil også blive anvendt til en tidssvarende markedsføring af GEUS' data.

Forventede resultater

  • Hjemmesider med offentlig adgang med faciliteter til søgning og hjemtagning af data fra GEUS' digitale databaser og digitale kort.
  • Webservices som sikrer at eksterne brugere kan nyttiggøre GEUS' digitale data f.eks. på egne hjemmesider og i egne programmer.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2004

  • Udvikling af driftsrutiner til overførsel af data til webserver.
  • Udvikling af faciliteter til præsentation data på GEUS' websider.

Data for vandboringer på GEUS' websider juni 2004.

2005

  • Udvikling af faciliteter på GEUS' web-sider til præsentation af øvrige miljø- og råstofrelate-rede data og kort.
  • Organisering af data fra Grønland til brug for præsentation på Internettet.
  • Udvikling af faciliteter på GEUS' websider til præsentation af data og kort fra Grønland.
  • Øvrige miljø- og råstofrelaterede data og kort fra Danmark på GEUS' websider marts 2005.
  • GEUS' data og kort fra Grønland på GEUS' websider juli 2005.

2006

  • Udvikling af faciliteter på GEUS' websider til præsentation af energirelaterede data og kort
  • Udvikling af generelt web-service programmel.
  • Udvikling af webservices for miljørelaterede data.
  • Energirelaterede data og kort fra Danmark på GEUS' web-sider november 2006.
  • Webservices for miljø- og energirelaterede-data til tilgængelige januar 2006.

2007

  • Udvikling af webservices for energi- og råstofrelaterede data.
  • Webservices for miljø- og energirelaterede data tilgængelige januar 2007.
  • Web-services for råstofrelaterede data tilgængelige juni 2007.

Partnere

Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, amterne, DANVA, Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat og Kort- og Matrikelstyrelsen.

Finansiering

Basisfinansiering kombineret med indtægtsdækket virksomhed, idet nogle af interessenterne må forventes mod betaling af være interesseret i at påvirke hvordan data tilgængeliggøres.

Strategisk indsatsområde 1.2

Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret

Formål

At øge kendskabet til og interessen for geovidenskaberne og deres betydning for samfundsudviklingen, samt at forbedre offentlighedens viden om GEUS' og Geocentrets virke.

Fagligt indhold

GEUS vil fremover tilrettelægge sit informationsarbejde, så det i størst muligt omfang baserer sig på og tilgodeser samarbejdet i Geocentret. Samarbejdet omfatter både fælles formidlingsaktiviteter og koordinering af individuelle aktiviteter fra parterne. Indsatsen skal øge synligheden af geovidenskaberne i den brede offentlighed og appellere til undervisning i geovidenskabelige emner i folke- og gymnasieskolen bl.a. med henblik på at rekruttere studenter til naturfagene.

Aktiviteterne vil omfatte udgivelse af et fælles populærvidenskabeligt Geocenter-blad med et bredt spektrum af emner inden for geologi og geografi, en fælles årlig udgivelse om arktiske feltaktiviteter, samt udvidet adgang til oplysninger om Geocentrets aktiviteter via centrets hjemmeside. Endelig vil samarbejdet omfatte fælles afvikling af arrangementer så som populære foredrag, udstillinger, Kulturnat, Geologiens Dag samt praktikantordninger.

Forventede resultater

  • Udgivelse af det fælles blad Geologi og Geografi - Nyt fra Geocenter København, eventuelt kun digitalt.
  • Udgivelse af årlig folder om arktiske feltaktiviteter til myndigheder i Grønland og Danmark.
  • Offentlig adgang til oplysninger om aktiviteter i Geocentret via centrets hjemmeside.
  • Fælles initiativer for modtagelse af erhvervspraktikanter og afvikling af foredrag, udstillinger og arrangementer.

Tidsplan

År

Aktivitet

Milepæl

2004

  • Udarbejdelse af Geologi og Geografi - Nyt fra Geocenter København.
  • Udarbejdelse af folder om arktiske feltaktiviteter.
  • Udvidet drift af Geocentrets hjemmeside.
  • Geologiens dag.
  • Udgivelse af Geologi og Geografi - Nyt fra Geocenter København.
  • Udgivelse af folder om arktiske feltaktiviteter.

2005

  • Fælles initiativer for modtagelse af erhvervspraktikanter og afholdelse af populærvidenskabelige foredrag og arrangementer fra 2005. Ad hoc deltagelse i regionale eller landsdækkende naturvidenskabelige fremstød fx Kulturnat.
  • Fælles faste tilbud til erhvervsprakti-kanter i Geocentret samt fælles afvikling af Populære Foredrag og Kulturnat.

2006

  • Indsatsområdets aktiviteter overgår til driftsopgaver.

2007

Partnere

Geologisk og Geografisk Institut (KU), Geologisk Museum (KU), Skov- og Naturstyrelsen, Undervisningsministeriet og folke- og gymnasieskoler.

Finansiering

Aktiviteterne vil helt overvejende blive finansieret via basismidler.

Strategisk indsatsområde 2.1

Geologisk og hydrologisk modellering i Vandressourceforvaltning

Formål

At tilvejebringe det forskningsmæssige fundament for integration af geologisk viden og hydrologisk modellering, som grundlag for rådgivning af centrale og decentrale myndigheder og vandforsyninger.

Fagligt indhold

I hydrologisk modellering er det et stort problem at skaffe tilstrækkelig data og viden om et områdes geologiske og hydrologiske karakteristika. Der er derfor behov for at videreudvikle metoder til at udnytte al eksisterende geologisk viden, herunder viden om geologisk usikkerhed, direkte i hydrologiske modeller. Der er behov for viden om vandstrømningerne og stofomsætningen i de å-nære områder og i vådområder, for at kunne opstille bedre modeller af samspillet mellem grundvand og overfladevand. Vandressourcens kvantitative udvikling og den fremtidige efterspørgsel skal sammenholdes med den klimatiske udvikling, og der skal endvidere udvikles værktøjer og metoder til beskrivelser af scenarier, således at interessenterne kan inddrages i beslutninger på vandområdet.

Forventede resultater

  • Metoder til integration af eksisterende geologisk viden, geologisk usikkerhed og nye geofysiske resultater fra GERDA-databasen i opbygningen af geologiske modeller, som grundlag for den hydrologiske modellering.
  • Metoder og database for opbevaring og udveksling af tolkede geologiske modeller.
  • Metoder til vurdering af usikkerheder på data og modeller.
  • Metoder til integration af geologiske-hydrologiske data med økologiske og socio-økonomiske data med henblik på karakterisering af vandressourcerne og udarbejdelse af indsatplaner som krævet i forbindelse med zonering og Vandrammedirektivet.
  • Metoder og anbefalinger til integration af monitering og modellering.
  • Metode til standardisering og harmonisering med henblik på forbedret kvalitetssikring af modelprojekter, herunder kvantificering af usikkerhed og følsomhed.
  • Udvikling af værktøjer, der muliggør involvering af interessenterne i beslutninger på det hydrologiske område.
  • Metoder til multiskala betragtninger ved at anvende DK-modellen som referenceramme for mere detaljerede geologiske og hydrologiske modeller.
  • Metoder til karakterisering af interaktionen mellem grundvand, overfladevand, vådområder.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2004

  • Udvikling af integrerede modellerings metoder.
  • Udvikling af værktøjer til interessent involvering (MERIT).
  • Metoder for analysering af grundvandsoverfladevands interaktion.
  • Udvikling af metoder til usikkerhedsvurdering (HarmoniRiB).
  • Forbedret kvalitetssikring af hydrologisk modellering.
  • (HarmoniQua).
  • Udvikling af metodikker til integration af monitering og modellering (HarmoniCA).
  • Bidrag til implementering af Vandrammedirektivet.
  • Metodik for hydrologisk modellering på Vandområde-skala.
  • Slutrapportering til EU.
  • Slutrapportering til Miljøstyrelsen.
  • Rapport om Metodik til karakterisering af usikkerhed i data.
  • Rapport om Metodik og Prototype af støtteværktøjer (Guideline Tool, Monitoring Tool) til at sikre kvaliteten gennem en modelleringsproces.
  • Rapportering vedr datatilgængelighed til EU.

2005

  • Udarbejdelse af database for opbevaring af geologiske modeller.
  • Udvikling af metoder til usikkerhedsvurdering (HarmoniRiB).
  • Udvikling af metodikker til integration af monitering og modellering (HarmoniCA).
  • Database for opbevaring og udveksling af geologiske modeller som grundlag for hydrologisk modellering.
  • Data fra Odense Å karakteriseret med usikkerheder + prototype af usikkerhedsværktøjer.
  • Rapportering af data assimilationsteknikker.

2006

  • Udvikling af metoder til usikkerhedsvurdering (HarmoniRiB).
  • Forbedret kvalitetssikring af hydrologisk modellering.
  • (HarmoniQua).
  • Udvikling af metodikker til integration af moni-tering og modellering (HarmoniCA).
  • Eksempel på indragelse af usikkerhed i beslutningsprocessen fra Odense Å, Usikkerhedsværktøjer + Slutrapport.
  • Kvalitetssikringsværktøjer + Slutrapport.
  • Rapportering af anbefalinger og guide-lines + slutrapportering.

2007

  • Udvikling af integrerede metodikker (fase 2).

Partnere

Projekterne gennemføres primært i samarbejde med internationale og nationale forskningsinstitutioner, Miljøstyrelsen, amterne, større vandforsyninger samt Geocenter partnerne.

Finansiering

Finansieringen er i væsentlig grad baseret på EU-forskningsmidler, nationale forskningsmidler eller projektaftaler med centrale og decentrale myndigheder samt større vandforsyninger.

Tværgående strategisk Indsatsområde 2.2

Hydrogeologiske modeller af dybtliggende grundvandsmagasiner baseret på integrerede metoder

Formål

At frembringe ny geologisk viden og hydrologisk forståelse af udviklingen i grundvandskvaliteten i de dybtliggende grundvandsmagasiner i kalk, neogene sandsedimenter samt i begravede dale i prækvartæroverfladen med henblik på at sikre den danske drikkevandsforsyning.

Fagligt indhold

(i) Begravede dalsystemer indeholder kvartære aflejringer ned til mere end 150 meters dybde, og kan indeholde flere grundvandsmagasiner. Kortlægning foretages ved en kombination af forskellige overfladegeofysiske metoder samt borehulslogging, og der vil blive udviklet en optimal kortlægningsstrategi. Opstilling af forbedrede hydrogeologiske modeller af disse grundvandsmagasiner som grundlag for udvikling af undersøgelsesstrategier af de enkelte enheder. Hydrologiske beregningsmodeller skal kalibreres med aldersbestemmelser af grundvandet og grundvandskemiske data med henblik på forbedret prognosticering af grundvandskvalitetens tidsmæssige udvikling.

(ii) Neogene sandformationer: Anvendelse af højopløselig refleksionsseismik kombi-neret med log-stratigrafi til kortlægning af de neogene sandsedimenter i Jylland fortsæt-tes og et netværk af dybe boringer søges etableret dækkende de neogene grundvands-magasiner. Udbygning af de stratigrafiske principper som anvendes til at forudsige late-rale og vertikale lithologiske variationer og dermed permeabilitetsvariationer. Årsagen til stedvis optræden af "brunt vand" i disse formationer undersøges med sigte på bedre pronogsticering af problemet. Beregningsmodeller skal kalibreres med aldersbestem-melser af grundvandet i forskellige dele af de neogene grundvandsmagasiner og med grundvandskemiske data med henblik på ressourcevurderinger.

(iii) Udbygningen af viden om kalkmagasinernes lithostratigrafi og dennes eventuelle betydning for sprækkesystemernes optræden og dermed for grundvandets strømningsforhold vil blive fortsat. Der vil blive anvendt højopløselig refleksionsseismik i kombina-tion med borehulslogging. Statistisk karakterisering af sprækkefordelinger til brug for hydrologiske modeller søges gennemført. Studiet af de hydrogeologiske faktorer og parametre, som synes at styre saltvandspåvirkning af kalkmagasinerne vil blive fortsat, med henblik på at udvikle modeller til prognosticering. Saltvandsgrænsen skal fastlægges i Selandien og Danien kalkmagasiner.

Forventede resultater

  • Forbedret hydrologisk modellering af de neogene grundvandsmagasiner i Vestjylland med henblik på opgørelse af den danske grundvandsressource.
  • Forbedret geologisk og hydrologisk modellering af grundvandsmagasinerne i de begravede dale i prækvartæroverfladen med henblik på opgørelse af den udnyttelige ressource til drikkevandsproduktion.
  • Forbedret kendskab til kalken (Selandien, Danien og Skrivekridt) som grundvandsmagasin, herunder afklaring af grænsen mellem fersk- og saltvand samt opgørelse af den udnyttelige ressource især omkring hovedstadsregionen, hvor kalken udgør det primære grundvandsmagasin.
  • Forbedret kendskab til grundvandskvaliteten i de dybtliggende grundvandsmagasiner.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2004

  • Stratigrafisk undersøgelse af neogene aflejringer.
  • Afslutning af kalk-skrivekridt omkring hovedstaden.
  • Undersøgelser af begravede dale (EU-INTEREG).

Rapportering af projekt om saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i det Nordøstlige Sjælland.

2005

Undersøgelser af begravede dale (EU-INTEREG).

2006

Undersøgelser af begravede dale (EU-INTEREG).

2007

Afrapportering af undersøgelser af begravede dale (EU-INTEREG)

Rapporter/artikler med beskrivelse af udvalgte indika-torer for grundvandskvalitet (udvalgt på baggrund af EU's drikkevandsdirektiv) samt grundvandsdateringer foretaget i magasinerne i de begravede dale

Partnere

Amterne og de større vandforsyninger er vigtige eksterne partnere i forhold til indsatsområdet, men samarbejdet med DTU omkring kalk magasinerne vil fortsættes, ligesom Miljøstyrelsen vil være hovedinteressent i mange af aktiviteterne.

Finansiering

Indsatsområdet forventes delvist at skulle gennemføres på baggrund af en række detailprojekter baseret på ekstern finansiering, der samlet set skal tilvejebringe de ønskede resultater. Herudover vil det være nødvendigt at søge nationale og internationale forsknings- og udviklingsmidler.

Strategisk indsatsområde 2.3

Naturlige og miljøfremmede stoffers udvaskning til og omsætning i grundvandet

Formål

At forbedre forståelsen af transport, mobilisering og omsætning af miljøfremmede stoffer i det hydrologiske kredsløb herunder udviklingen af hydrologisk/geokemiske modeller af relevans for myndigheders zoneringsarbejde og for stoffers skæbne i punktkilder.

Fagligt indhold

Koncept for Udpegning af Pestidfølsomme Arealer (KUPA) skal operationaliseres for sandede jorde; desuden fortsættes arbejdet med at undersøgel og udvikle et zoneringskoncept for lerjorde.

Til forståelse af grundvandsforurening og om miljøfremmede stoffers skæbne i vandkredsløbet, sættes der fokus på at forøge viden om stoffernes bindingsforhold, kemiske og mikrobiologiske omsætning samt om skæbneforhold for persistente nedbrydningsprodukter. Resultaterne skal kunne indbygges - sammen med geologiske og hydrologiske data - i eksisterende modeller for transport og omsætning af miljøfremmede stoffer.

Forskningen rettes endvidere imod forståelse af miljøfremmede stoffers skæbne under iltfrie forhold, hvor processer forløber meget langsomt.

Varslingssystemet for pesticider fortsætter undersøgelserne af de godkendte pesticider, med henblik på tests og videnopbygning om pesticiders omsætning og eventuelle ud-vaskning. Systemet søges også anvendt i forhold til skovbrug, samt andre stofgrupper, f.eks. hormonlignende stoffer.

Målemetoder til beskrivelse af, og etablering af viden om, mobilisering af naturlige og miljøfremmede stoffer i jord videreudvikles med henblik på at etablere et bedre grundlag for risikovurdering i forbindelse med oprydning af forurenede grunde. GEUS' viden på området skal desuden nyttiggøres i forbindelse med udarbejdelsen af det eventuelt kommende EU Jordrammedirektiv.

Den eksisterende viden om næringsstoffernes (fosfat- og kvælstof-) kredsløb videreudvikles og bringes i anvendelse i forbindelse med implementeringen af vandramme-direktivet.

Forventede resultater

  • Forbedret viden i forhold til lerjorde.
  • Udvikling af modelleringsværktøjer der giver bedre estimater for miljøfremmede stoffers transport og omsætning i vandkredsløbet.
  • Øget kendskab til miljøfremmede stoffers skæbne i grundvandsmagasinerne.
  • Fortsættelse af Varslingssystem for pesticider, og udvidelse af systemets anvendelse.
  • Etablering af et bedre grundlag for risikovurdering af forurenet jord, samt levering af baggrundsværdier i relation til et eventuelt kommende EU-Jordrammedirektiv.
  • Fortsat overvågning af grundvandsressourcens kvalitet gennem NOVANA og Boringskontrollen.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2004

  • Varslingssystemet.
  • Planlægning af KUPA-ler projektet.
  • Nova og Novana.
  • Omsætning af pesticider i grundvandsmagasinerne.
  • Udvikling af immunkemiske analysemetoder.
  • Årlig rapportering af foregående driftssæson samt planlægning af ny sæson.
  • Udarbejdelse af projektplan for KUPA-ler.
  • Årlig GRUMO rapport.
  • Undersøgelse af BAM's potentielle omsætning under anaerobe forhold.
  • Afslutning, udarbejdelse af rapport og artikel.

2005

  • Varslingssystemet.
  • Nova og Novana.
  • Undersøgelse af biotilgængelig-hed af forurening i små koncen-trationer.
  • Årlig rapportering af foregående driftssæson samt planlægning af ny sæson.
  • Årlig GRUMO rapport.
  • Afsluttes med brugerseminar og artikler.

2006

  • Varslingssystemet.
  • Nova og Novana.
  • Årlig rapportering af foregående driftssæson samt planlægning af ny sæson.
  • Årlig GRUMO rapport.

2007

  • Varslingssystemet.
  • Nova og Novana.
  • Årlig rapportering af foregående driftssæson samt planlægning af ny sæson.
  • Årlig GRUMO rapport.

Partnere

De vigtigste eksterne partnere er: Miljøstyrelsen, amterne, de større vandforsyninger samt DJF, Geocenter partnere, samt KVL, KU, DTU og Skov- og Naturstyrelsen.

Finansiering

Varslingssystem for pesticider og en fortsat forskning i zonering af lerjorde finansieres via Pesticidplan 2004-2009 (FFL). En række af aktiviteterne forudsættes delfinansieret via forskningsrådsbevillinger. Yderligere finansiering vil blive søgt tilvejebragt fra amterne og vandværkerne, samt fra EU forskningsfonde.

Strategisk indsatsområde 3.1

Kulbrinteressourcerne i kalken i Nordsøen

Formål

At styrke integrationen af relevante geologiske fagdiscipliner med henblik på at bestemme ressourcernes størrelse i udvalgte kalkfelter.

Fagligt indhold

Regional kortlægning og opbygning af geologiske reservoirmodeller for udvalgte kalkfelter og deres flankeområder. Der vil være fokus på kortlægning af de enkelte lag i reservoiret med hensyn til tykkelse, porøsitet, kulbrintemætning og net/gross forhold - og på baggrund heraf en vurdering af ressourcernes størrelse. På felternes centrale dele bygger kortlægningen først og fremmest på brøndoplysninger kombineret med seismisk tolkning, men med hensyn til flankerne vil det være nødvendigt at anvende seismisk inversion kombineret med en udredning af væksthistorien. I den forbindelse vil migrations- og fyldningshistorien også blive belyst. Arbejdet udføres desuden med sigte på at forbedre kendskabet til kalken som petroleumssystem, således at der opnås en bedre forståelse af kulbrintefordelingen, fluiddynamikken og fældemekanismerne i felterne.

Forventede resultater

  • Regional seismisk tolkning og kortlægning af udvalgte områder i Nordsøen.
  • Opbygning af geologiske reservoirmodeller indenfor disse områder.
  • Udredning af felternes fyldningshistorie.
  • Kortlægning og påvisning af mulige migrationsveje til felterne.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2004

  • 3-D seismisk kortlægning og modellering af Gorm-Dagmar området.
  • Tolkning af Gorm områdets væksthistorie og fældedannelse.
  • Kort udarbejdet.

2005

  • Ressourceevaluering af Gorm området.
  • Etablering af reservoirgeologisk model.
  • Opgørelse af tilstedeværende kulbrintemængder.

2006

  • 3-D seismisk kortlægning og modellering af Svend/Syd-Arne området.
  • Tolkning af områdets væksthistorie og fældedannelse.
  • Kort udarbejdet

2007

  • Ressourceevaluering af Svend/Syd-Arne området.
  • Etablering af reservoirgeologisk model.
  • Opgørelse af tilstedeværende kulbrintemængder.

Partnere

Energistyrelsen

Finansiering

Basismidler suppleret med industrifinansiering.

Strategisk indsatsområde 3.2

Kulbrinteressourcerne i Vestgrønland

Formål

At tiltrække investeringer fra den internationale industri til olieefterforskning i det centrale Vestgrønland, primært ved at opstille og markedsføre fagligt velunderbyggede efterforsknings-modeller.

Arbejdet med olie i Vestgrønland er tæt koblet med "Kubrinte-strategi 2003 for Grønland", som er tiltrådt af det grønlandske Hjemmestyre og den danske regering i juni 2003.

Fagligt indhold

Regional kortlægning og opstilling af modeller for regional udbredelse af oliekildebjergarter er centrale for den videre efterforskning i Vestgrønland. Der vil være fokus på indsamling og tolkning af seismiske og andre geofysiske data off-shore Vestgrønland samt indsamling af højopløselige geofysiske data og efterfølgende havbundsprøve-indsamling. Om muligt vil tolkning og vurdering af disse data danne basis for opfølgning med korte boringer sidst i resultatkontraktperioden. Analyse og datering af indsamlede og evt. kernede sedimenter og vulkanske bjergarter samt af mulige udsivende kulbrinter vil være vigtige for opstilling af aflejrings- og tektoniske modeller. På Nuussuaq gøres forsøg på at planlægge og gennemføre landseismik, evt. efterfulgt af korte stratigrafiske boringer med et omfattende analytisk program. I forbindelse med det faglige arbejde vil der udover normale rapporter og publikationer blive lagt stor vægt på direkte markedsføring overfor olieindustrien.

Forventede resultater

  • Dokumentation af alder og udbredelse af ældre lagserier end de hidtil gennemborede.
  • Påvisning og dokumentation af mulige kildebjergarter i inverterede lagserier offshore.
  • Påvisning og dokumentation af olie- og gasudsivninger offshore og revurdering af kildebjergartspotentialet.
  • Justering af regionale tektoniske modeller.
  • Opstilling og markedsføring af nye efterforskningsmæssige modeller.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

Bidrag til markedsføring og efterfølgende vurdering af ansøgninger i forbindelse med en kommende udbudsrunde i udvalgte områder i Vestgrønland.

Udbudsrunde.

2005

Fortsat geofysisk og geologisk tolkning samt havbundsprøve-indsamling.

Vurdering af mulighed for at gennemføre kerneboringer offshore Vestgrønland m.h.p. identifikation af kildebjergarter.

2006

Fortsat geofysisk og geologisk tolkning.

2007

Fortsat geofysisk og geologisk tolkning.

Justeret tektonisk model for Vestgrønland. Gennemførelse af stratigrafiske boringer på land eller til havs i Vestgrønland. Aktiviteten afhængig af ekstern finansiering.

Partnere

Samarbejdspartnere vil primært være Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre, men også olieindustrien og akademiske partnere, især ved Geocenter København og den Canadiske Geologiske Undersøgelse.

Finansiering

Aktiviteterne forventes finansieret af basismidler og af Råstofdirektoratet, bl.a. som en delvis fortsættelse af indsatsen under den tidligere resultatkontrakt. Der forventes også væsentlige bidrag fra olieindustrien.

Strategisk indsatsområde 3.3

Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesområderne

Formål

At gennemføre de i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's Havretskonvention nødvendige undersøgelser i fem områder rundt om Færøerne og Grønland, hvor der potentielt kan gøres krav ud over 200 sømil.

Fagligt indhold

GEUS er som faglig projektleder en væsentlig bidragyder til sokkelundersøgelserne. Havretskonventionen's § 76 opstiller retningslinier for, hvilke betingelser et land skal opfylde for at kunne gøre krav gældende ud over 200 sømil. Det drejer sig om områder nordøst og sydvest for Færøerne, syd og nordøst for Grønland samt i det Arktiske Ocean nord for Grønland. De væsentligste geologiske betingelser er den naturlige forlængelse af landmasserne ud under havbunden og tykkelsen af de sedimentære lag. Der er behov for at etablere geologiske modeller for de fem mulige områder, som i dag ikke er særligt godt undersøgt. Det er nødvendigt at foretage en omfattende ny dataindsamling af især refraktions- og reflektionsseismiske data og anden geofysik samt geologisk prøvetagning. Det forventes, at dette arbejde kan føre til justerede eller helt nye modeller for skorpeopbygning og tektonisk udvikling for Nordatlanten og det Arktiske Ocean. Følgeforskning, f.eks. samspillet mellem vulkanisme og sedimentation samt studier af større strukturelementer, kan blive meget væsentlige for argumentationen for evt. sokkeludvidelser.

Forventede resultater

  • Nye tektoniske kort over de fem områder.
  • Modeller for naturlig forlængelse i de fem områder.
  • Sedimenttykkelseskort for de fem områder.
  • Rapporter som vurderer muligheder for at gøre krav.
  • Dokumentation af nødvendige data.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

  • Tolkning af data fra nord for Færøerne.
  • Tolkning af indsamlede data ud for hhv. Sydgrønland og Nordøstgrønland.
  • Etablering af seismiske stationer i Nordgrønland til undersøgelse af skorpe strukturen.
  • Fortsat planlægning af dataindsamling nord for Grønland.
  • Dataindsamling v. Færøerne.
  • Et kort over relevante sedimentmægtigheder nord for Færøerne.
  • Fastlæggelse af yderligere dataindsamlingsbehov.
  • Revideret køreplan med budget for aktiviteter nord for Grønland.
  • Afslutning af planlagt dataindsamling.
  • Dataindsamling.

2005

  • Tolkning og processering af data med relevans for den naturlige forlængelse fra Færøerne mod Rockall Hatton.
  • Yderligere dataindsamling ud for Sydgrønland og ud for Nordøstgrønland.
  • En model for den naturlige forlængelse fra Færøerne mod Rockall Hatton.
  • Afslutning af planlagt dataindsamling.

2006

  • Vurdering af krav i 2 områder.
  • Tolkning og processering af data fra seismiske stationer i Nord-grønland.
  • Rapporter med indstilling om at gøre krav gældende hhv. syd for Grønland og nordøst for Færøerne.
  • Præliminær model for skorpestrukturen i Nordgrønland.

2007

  • Vurdering af krav i yderligere 2 områder.
  • Rapporter med indstilling om at gøre krav gældende hhv. nordøst for Grønland og sydvest for Færøerne.

Partnere

Den overordnede interessent er den danske stat, som ved en særbevilling placeret i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling finansierer aktiviteterne. Der samarbejdes desuden med de grønlandske og færøske myndigheder. I det faglige arbejde deltager i øvrigt Kort- og Matrikelstyrelsen og Farvandsvæsenet. GEUS har projektledelsen af de faglige aktiviteter. Der er også etableret kontakt m.h.p. samarbejde med forskningsinstitutioner og myndigheder i andre lande om tilsvarende problemstillinger, især Canada, Norge og USA.

Finansiering

Aktiviteterne er foreløbigt finansieret over 10 år med ca. 150 mill. kr. fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, hvoraf ca. 50 mill. kr. forventes anvendt ved Færøerne. Der er endnu ikke bevilget midler til aktiviteterne i det Arktiske Ocean.

Strategisk indsatsområde 4.1

Suprakrustaler og deres ressourcer i Grønland

Formål

At ajourføre, detaljere og formidle viden om prækambriske suprakrustalbjergarter, som findes i både Vest- og Østgrønland, og som kan rumme mineraliseringer af ædel- og basismetaller. At sammenstille og udbygge den eksisterende viden om prækambriske suprakrustaler og deres ressourcer i de mest lovende områder og geologiske miljøer i Grønland.

Fagligt indhold

Indsatsen vil involvere geologisk kortlægning og ressourcegeologiske undersøgelser, indsamling og anvendelse af geofysiske og geokemiske data, samt organisering af eksisterende og nye data i relevante databaser. Der forventes gennemført feltarbejde i Nuuk regionen, og evt. senere i et nyudpeget område. Feltarbejdet vil omfatte geologisk, geokemisk og/eller geofysisk kortlægning efter behov og opnået finansiering. Opfølgende laboratorieundersøgelser skal fastlægge mineralforekomsternes dannelsestidspunkt og mineralparageneser, samt bestemme hvilke metaller bjergarterne indeholder.

Forventede resultater

Hovedresultaterne af indsatsen vil omfatte en forøget forståelse af suprakrustaler i Grønland, samt et mere detaljeret kendskab til en række væsentlige suprakrustalområder, herunder deres mineralpotentiale. Geologiske og metallogenetiske kort vil blive udarbejdet, og resultaterne vil blive præsenteret som GEUS rapporter og videnskabelige artikler samt som organiserede geodata, der kan stilles til rådighed for den internationale mineindustri på CD-ROM.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

  • Sammenstilling af data til brug for feltarbejde 2004.
  • Undersøgelser i Nuuk regionen.
  • Sammenstilling af geodata fra udvalgte suprakrustalbælter.
  • Resultater præsenteres på en workshop ultimo 2004.

2005

  • Undersøgelser i Nuuk regionen. Feltarbejdet fortsættes efter behov.
  • Statusrapport fra Nuuk regionen ultimo 2005.

2006

  • Eventuelt fortsatte undersøgelser i Nuuk regionen.
  • Evt. undersøgelser i den ny region.
  • Publicering af data fra Nuuk regionen.

2007

  • Afrapporteringer og evt. fortsatte undersøgelser i det nye område.
  • Publikation af 1:100 000 geologisk kort fra Nuuk regionen.

Partnere

Undersøgelserne vil blive koordineret med Hjemmestyrets råstofdirektorat. Universitetsforskere fra ind- og udland søges inddraget og forskere fra forskellige grønlandske organisationer vil medvirke; Geocenterpartnere deltager i en del af analysearbejdet. Desuden vil der være et vist samarbejde med repræsentanter fra den internationale efterforsknings- og mineindustri.

Finansiering

Aktiviteterne forventes finansieret dels via basismidler, samt i et vist omfang gennem tilskud fra Råstofdirektoratet. En mindre del forventes finansieret via midler fra forskningsråd og lignende til specifikke videnskabelige delprojekter. Aktivitetsniveauet på projekterne vil afhænge af den eksterne finansieringsgrad.

Strategisk indsatsområde 4.2

Magmatiske miljøer og deres ressourcer i Grønland

Formål

At ajourføre og detaljere viden om udvalgte riftrelaterede magmatiske miljøer, som kan rumme forekomster af basismetaller, ædelmetaller, specialmetaller og diamanter, med fokus på tertiære intrusioner og lavaer i Østgrønland og i det centrale Vestgrønland; desuden er der fokus på forekomster af kimberlit, lamproit og karbonatit.

Fagligt indhold

Ajourføring af den eksisterende viden på området, og feltarbejde i nogle udvalgte områder af ovennævnte geologiske miljøer. Feltarbejdet vil omfatte geologisk, ressourcegeologisk, geokemisk og/eller geofysisk kortlægning efter behov og opnået finansiering. Efterfølgende laboratorieundersøgelser skal belyse dannelsesprocesser for bjergarter og mineraler samt eventuelle mineraliseringer, bl.a. gennem kemiske og isotopkemiske analyser.

Forventede resultater

Hovedresultaterne af indsatsen vil være et mere detaljeret kendskab til de ressourcemæssigt mest lovende riftrelaterede magmatiske miljøer i Grønland. Der vil blive udarbejdet geologiske og ressourcegeologiske kort for udvalgte lokaliteter, til belysning af den generelle forståelse og/eller af råstofpotentialet. Resultaterne vil desuden blive publiceret i egne serier og internationalt, samt omfatte bearbejdede geodata som kan stilles til rådighed for den internationale mineindustri.

Tidsplan

Indsatsen vil strække sig over alle fire år af resultatkontraktperioden og række ind i den næste; rapporteringen fra indsatsen vil række ud over kontraktperioden.

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

  • Sammenstilling af eksi-sterende viden vedrørende et udvalg af tertiære bjergarts-komplekser i Vestgrønland og Øst-grønland.
  • Vurdeirng og tolkning af eksisterende sammenstillede data for kimberlitter og lamproitter.
  • Feltarbejde.
  • Sammenstilling og præsentation af data som forberedelse til workshop 2005.

2005

  • Fortsat sammenstilling af data.
  • Analyse af feltområdernes råstofpotentiale.
  • Feltarbejde.
  • Workshop forår 2005.
  • Udpegning af områder med gunstigt råstofpotentiale.

2006

  • Formulering af problemstillinger og hypoteser for petrogenetiske og mineraliseringsgenetiske processer.
  • Formulering af geokemisk analyseprogram.
  • Feltarbejde.
  • Identifikation af bjergartsgrupper med potentiale for mineralforekomster.

2007

  • Feltarbejde og start på tolkning af geokemiske data.
  • Start på afrapportering.
  • Gennemførelse af det geokemiske analyseprogram.

Partnere

Råstofdirektoratet

Undersøgelserne vil blive koordineret med Råstofdirektoratet. Repræsentanter fra den internationale efterforsknings- og mineindustri vil blive inddraget. Der forventes samarbejde med forskere fra følgende universiteter: Stanford University, Florida State University, Woods Hole Oceanographic Institution, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Århus Universitet.

Finansiering

Finansieres dels via basismidler og forventes desuden delfinansieret med bidrag fra Råstofdirektoratet, ligesom en mindre del påregnes finansieret via midler fra forskningsråd og lignende til specifikke videnskabelige delprojekter. Aktivitetetsniveauet vil være afhængigt af sådanne tilskud.

Tværgående strategisk indsatsområde 4.3

Anvendt mineralogi

Formål

At løse samfundsrelevante problemstillinger inden for olie- og mineralefterforskning og miljøgeologi ved at kombinere en tværfaglig mineralogisk og mineralkemisk ekspertise med en række centrale instrumenter i GEUS' instrumentpark. Det er desuden hensigten at bringe GEUS forskningsmæssigt i front inden for området fysisk og kemisk karakterisering af mineralselskaber i sedimentære bjergarter.

Fagligt indhold

Fremkomsten af nye metoder til analyse af mineralers kemiske sammensætning (Laser Ablation ICP/MS) har åbnet muligheder for hurtig karakterisering af mineralselskaber gennem deres indhold af sporelementer og isotopsammensætning. Herudover har GEUS' udvikling af kvantitativ bestemmelse af tungmineralselskaber (Computer Controlled Scanning Elektron Microscopy (CCSEM)) muliggjort hurtig mineralanalyse koblet med karakterisering af kornstørrelsesfordeling og kornform for de enkelte mineraler.

Samlet skal disse metoder udvikles til brug for bl.a. at undersøge mineralkorns vandringsveje (provenansanalyse), og herved eksempelvis få indsigt i dannelsesmekanismer for sandstensreservoirer for hydrocarboner, sporing af mineralforekomster, samt til at belyse nutidige kystprocesser.

Forventede resultater

  • Udvikling og afprøvning af metoder til analyse af kildeområder for reservoirbjergarter i området syd for Færøerne (Sindri Projekt: "Linking the Faroese area and Greenland: An innovative, integrated provenance study")(projektet påbegyndt i den forrige resultatkontraktperiode).
  • Der gennemføres løbende undersøgelser for bl.a. mineral- og olieindstrien.
  • Det forventes at GEUS ved afslutningen af resultatkontrakperioden internationalt fremstår som en forskningsenhed der er nyskabende inden for metoder til bestemmelse af sedimentkorns fysiske og kemiske egenskaber, og som kan nyttiggøre denne viden inden for fagdiscipliner som olie- og mineralefterforskning og miljøgeologi. Dette udmøntes dels gennem publikationer og dels gennem international finansiering til forskning og udvikling af området.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

Implementering af metode til bly/bly datering af zirkon v.h.a. laser ablations ICP-Ms.

2005

Sindri studiet afsluttes.

Implementering af granat og ilmenit provenans analysemetode baseret på laser ablations ICP-Ms af sporelementer.

2006

Publikation af resultater fra provenancestudier gennemført med de ny metoder internationalt.

2007

Partnere

Geocentret, CASP, olieindustrien, mineralindustrien, Kystdirektoratet og Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat.

Finansiering

Det gennemførte udviklingsarbejde på området har været eksternt finansieret, herunder særligt af mineindustrien og olieindustrien. Indsatsområdet finansieres af eksterne midler, som overvejende søges tilvejebragt fra projekter med olieindustrien og subsidiært fra partnere som f.eks. Kystdirektoratet, Råstofdirektoratet og virksomheder inden for mineralindustrien.

Der forventes behov for nyinvesteringer i mineralsporelement- og isotopbestemmelse, dvs. i en Quadrupol ICP-MS (massespektrometer) koblet til laser systemet, og der forventes behov for en tilhørende mere kortbølget laser. Det tilstræbes at søge disse delvist finansieret af forskningsfonde.

Strategisk indsatsområde 5.1

Maringeologi i areal- og ressourceforvaltning

Formål

At etablere metoder til beskrivelse og klassifikation af havbundens sedimentsammensætning og relationerne til naturlige biologiske forhold, geohabitater, miljøændringer og konsekvenser af ændret areal anvendelse, herunder råstofindvinding.

Fagligt indhold

Vurdering af ændret anvendelse med udgangspunkt i havbundssedimenternes sammensætning og strukturer samt lagenes karakterer. Udvikling af metoder og opdatering af geologiske kort og ressourceopgørelser til brug for areal- og ressourceforvaltning. Udvikling af metoder til beskrivelse og klassifikation af havbunden indenfor en række områder. Fortsat udvikling af de acoustiske kortlægningsmetoder af marine habitater og havbundssedimenter, samt til brug for VVM-undersøgelser af kommende råstofområder og til vurdering af miljøeffekter af råstofindvinding på havbunden. Undersøgelser og analyser af bæredygtig råstofindvinding mellem land og havområdet. Opdatering af det digitale havbundssedimentkort i 1:500 000, som blev udgivet på CD-ROM i 2000. Ny ressourceopgørelse af de marine råstoffer i det danske havområde.

Forventede resultater

  • Nyt havbundssedimentkort i 1:500 000 med udgivelse på CD-ROM.
  • Ny opgørelse af de danske sand, grus og sten ressoucer på den danske havbund.
  • Udvikling af metode til beskrivelse og klassifikation af havbundssedimenterne og biotoperne ved hjælp af acoustiske metoder, geohabitater.
  • Udvikling af metode til bæredygtig råstofindvinding mellem land og hav.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

Kompilering af nye og gamle havbundsdata. Metodik for analyse og kortlægning af bæredygtig råstofindvinding mellem land og havområdet.

Koncept og rapport udarbejdet.

2005

Kompilering af nye og gamle havbundsdata.

Ny råstofressource opgørelse foreligger.

2006

Kompilering af nye og gamle havbundsdata.

Nyt havbundssediment kort udarbejdet.

2007

Metodik for kortlægning med acoustiske teknikker.

Koncept og rapport udarbejdet.

Partnere

Skov- og Naturstyrelsen, amterne, råstofbranchen, Geocenterpartnere, Århus universitet, private konsulentfirmaer.

Finansiering

Basisfinansiering, forskningsmidler og indtægtsdækket virksomhed for bl.a. amterne samt Skov- og Naturstyrelsen.

Strategisk indsatsområde 5.2

Klimaforandringer: Overvågning og effekter

Formål

At udarbejde koncept for overvågning af Grønlands indlandsis' massebalance ved integration af jordobservationer og satellitbaserede højdemålinger, for at få bedre forståelse af indlandsisens samspil med det globale og arktiske miljø inklusiv dens klimafølsomhed. Desuden er det målet at medvirke til udarbejdelse af koncept for overvågning af effekter af klimaforandringer.

Fagligt indhold

Den grønlandske indlandsis anslås at bidrage med 58 % af den ferskvandsbetingede havstigning under de givne klimascenarier frem til 2100. Der er påvist en betydelig udtynding af isranden flere steder i Grønland og for at følge og forklare denne afsmeltningseffekt udarbejdes et overvågningskoncept ligesom faktiske målinger foretages ved tre automatiske stationer og profiler. Hele konceptet indeholder overvågning af de isdynamiske forhold, måling af afsmeltningsserier samt satellitmålinger med tilhørende modellering. Udvikling af overvågningsmetoder, overvågningskoncept og måleresultater vil indgå i den videre strategiske udvikling på området.

Med udgangspunkt i koncernmålet for 2003 angående udviklingen af et koncept for overvågning arbejdes der videre med de relevante måleparametre, der kan tænkes at indgå, såfremt en overvågning måtte blive besluttet fra politisk side.

Forventede resultater

  • Udarbejdelse af et fuldautomatisk moniteringskoncept for indlandsisen.
  • Etablering af tre israndsstationer og israndsprofiler.
  • Tilvejebringelse af tidsserier fra profilerne som indikerer udtynding af isen.
  • Udarbejdelse af overvågningskoncept for effekter af klimaændringer.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

  • Kortlægning af eksisterende klimaovervågningsaktiviteter og udarbejdelse af forslag til koncept.
  • Koncept for overvågning af effekter af klimaændringer.

2005

  • Udarbejdelse af koncept for overvågning af indlandsisen.
  • Rapportering og publicering af tidsserier m.v. om overvågning af indlandsisen.

2006

  • Registreringer af tidsserier m.v. fra overvågning af indlandsisen.
  • Rapportering.

2007

  • Integration af overvågningsdata og satellitdata fra indlandsisen tolket i lyset af isudtynding og klimaændringer.
  • Rapportering og international publicering.

Partnere

Miljøstyrelsen, forskningsinstitutioner indenfor og udenfor Miljøministeriet. Råstofdirektoratet, Natur- og Miljødirektoratet, udenlandske forskningsinstitutioner, Asiaq.

Finansiering

Miljøstyrelsen, Dancea, Grønlandske direktorater, forskningsfonde, basismidler.

Strategisk indsatsområde 5.3

Kvartærgeologisk kortlægning

Formål

At påbegynde anden fase af i alt tre faser af færdiggørelsen af den geologiske overfladekortlægning af Danmark (1:25 000).

Fagligt indhold

Den geologiske kortlægning i 1:25 000 af jordarterne lige under dyrkningslaget (1 meters dybde) er foretaget for ca. 82 % af landets areal. Kortlægningen er ressourcekrævende, men brugernes interesse i at anvende denne korttype er steget væsentligt de seneste år. Flere amter er således indgået i en samfinansiering af kortlægningen bl.a. inden for deres OSD-områder (områder med særlige drikkevandsinteresser). Jordartskortene anvendes i forbindelse med opgaver om grundvandsbeskyttelse og zonering, jordforurening, fredning, braklægning, skovrejsning og behandling af vådbundsarealer, planlægning af vejføringer og byggeri. For at gøre kortene mere brugbare digitaliseres resultaterne løbende og udgives på CD-ROM.

I Resultatkontrakten 2000 - 2003 blev kortlægningen opdelt i tre faser, hvor der i fase 1 blev kortlagt og publiceret af 3 (oprindelig 4) kort i 1:50 000. Et kortudvalg, med deltagere fra GEUS, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, fremkom med en plan for færdiggørelse af de kortområder, som allerede er påbegyndt (fase 2) og for færdiggørelse af de resterende kortblade (fase 3). Rækkefølgen af kortene vil blive bestemt i forhold til interessenternes behov.

Aftaler med Geologisk Institut, KU, Geologisk Museum og Geologisk Inst., AU, indebærer at disse institutioner forespørges om interesse i deltagelse (AC'ere og studenter) i kortlægningen i forbindelse med planlægning af årets aktiviteter.

Forventede resultater

  • Udgivelse af 4 geologiske kort (1:50 000) i GEUS kortserie.
  • Opdatering af den digitale kortdatabase (nykortlagte områder).
  • Udarbejdelse af kortbladsbeskrivelser.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

  • Kortlægning i felten, digitalisering, kortfremstilling og udarbejdelse af tekst.
  • Publicering af geologisk kort (1:50 000) og kortbladsbeskrivelse.
  • Udgivelse af geologiske kort på CD-ROM.

2005

  • Kortlægning i felten, digitalisering, kortfremstilling og udarbejdelse af tekst.
  • Publicering af geologisk kort (1:50 000) og kortbladsbeskrivelse.

2006

  • Kortlægning i felten, digitalisering, kortfremstilling og udarbejdelse af tekst.
  • Publicering af geologisk kort (1:50 000) og kortbladsbeskrivelse.

2007

  • Kortlægning i felten, digitalisering, kortfremstilling og udarbejdelse af tekst.
  • Publicering af geologisk kort (1:50 000) og kortbladsbeskrivelse.
  • Udgivelse af geologisk kort på CD-ROM.
  • Udarbejdelse af rapport, hvori der gøre status for fase 2 og de detaljerede planer for fase 3 beskrives.

Partnere

Amterne, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, de geologiske institutter ved KU og AU.

Finansiering

Finansieringen består af basismidler, samfinansiering med amterne samt indtægtsdækket virksomhed for bl.a. private firmaer og offentlige myndigheder.

Strategisk indsatsområde I.1

Videreudvikling af organisationsformen

Formål

Indsatsområdet skal sikre, at GEUS' projektorganisering understøtter opgaveløsningen med hensyn til effektivitet og kvalitet samt sikre udnyttelse af eksisterende kompetencer og udvikling af nye.

Fagligt indhold

Der gennemføres en evaluering af projektorganiseringen. Herunder vurderes anvendelsen af projektorganisering, den konkrete udformning af projektorganiseringen samt grænseflader mellem linieorganisation og projektorganisation.

På baggrund af evalueringen gennemføres en drøftelse af eventuelle behov for justeringer af eksisterende organisationsstrukturer eller udvikling og implementering af nye. Tiltag i forhold til projektorganiseringen besluttes og gennemføres på baggrund af drøftelsen.

Forventede resultater

Øget fokusering på effektivitet og kvalitet samt anvendelse af kompetencer.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæl

2004

  • Evaluering af projektorgani-seringen. Drøftelse af behov for justeringer.
  • Beslutning vedrørende tiltag til implementering.

2005

  • Implementering af organisa-tionsformen.
  • Alle tiltag er igangsat.

2006

  • Evaluering af implementerede tiltag.
  • Evalueringsrapport til direktionen.

2007

Partnere

Der inddrages eventuelt en ekstern konsulent.

Finansiering

Basisfinansiering.

Strategisk indsatsområde I.2

Forskningsevalueringer

Formål

Indsatsområdet skal evaluere og dokumentere kvaliteten af GEUS' videnskabelige arbejde ved gennemførelse af internationale evalueringer af to af GEUS' programområder.

Fagligt indhold

Der gennemføres evalueringer inden for Programområde 2 Vandressourcer og Programområde 5 Natur og Miljø.

Evalueringerne tilrettelægges i samråd med Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.

Forventede resultater

Udarbejdelse af to evalueringsrapporter, som forelægges bestyrelsen, med forslag om eventuelle tiltag på de pågældende områder.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

  • Evaluering af Programområde 5 igangsættes ultimo 2004

2005

  • Evaluering af Programområde 5 Natur og Miljø.
  • Evalueringsrapport foreligger.
  • Forbedringsforslag udarbejdet.

2006

  • Implementering af forbedrings-forslag for Programområde 5 Natur og Miljø.
  • Forbedringsforslag implementeret.

2007

  • Evaluering af Programområde 2 Vandressourcer.
  • Evalueringsrapport foreligger.
  • Forbedringsforslag udarbejdet.

Partnere

Hver af de to evalueringer vil blive gennemført af et evalueringspanel med et flertal af internationalt anerkendte forskere inden for fagområderne.

Finansiering

Basisfinansiering.

Strategisk indsatsområde I.3

Kompetenceudvikling

Formål

Indsatsområdet skal bidrage til GEUS' fortsatte arbejde med kompetenceudvikling, herunder arbejde med nøglekompetencer, strategisk fokusering og understøttende systemværktøjer, for at sikre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og de fremtidige behov.

Fagligt indhold

  • Videreudvikling af GEUS' MUS-koncept.
  • Give videnskabelige medarbejdere undervisningskompetence til universitetet.
  • Videreudvikling af GEUS' chefgruppe som ledere.
  • Kompetenceudvikling i forbindelse med projektledelse.
  • Implementering af IT-værktøj til understøttelse af arbejdet med kompetenceudvikling.

Forventede resultater

  • Gennemførelse af mindst et årligt lederudviklingskursus for GEUS' chefgruppe.
  • Fortsat udvikling af GEUS' projektlederuddannelse.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

  • Evaluere projektleder-uddannelse.
  • Fortsat udvikling af GEUS' projektleder-uddannelse.
  • Kursus i universitets-pædagogik.
  • Projektlederkursus.
  • Kursus i universitetspædagogik er gennemført og evalueret.

2005

  • Videreudvikle MUS-koncept.
  • Fortsat udvikling af GEUS' projektlederuddannelse.
  • MUS-koncept forelagt SU.
  • Projektlederkursus.

2006

  • Fortsat udvikling af GEUS' projektlederuddannelse.
  • Implementering af værktøj til kompetenceudvikling.
  • Projektlederkursus.
  • Implementering af værktøj til kompetenceudvikling er iværksat.

2007

  • Projektlederkursus.

Partnere

Anvendelse af ekstern konsulent til dele af aktiviteterne.

Finansiering

Basisfinansiering.

Strategisk indsatsområde I.4

Personaleplanlægning og rekruttering

Formål

Indsatsen skal bidrage til at sikre,

  • at GEUS rekrutterer og fastholder de bedst kvalificerede og mest kompetente medarbejdere set i forhold til de opgaver GEUS skal løse og de kompetencer GEUS har brug for.
  • at udviklingen i sammensætningen af GEUS' medarbejdere og den nødvendige fornyelse af medarbejdere sker på et målrettet og strategisk prioriteret grundlag.
  • at rekrutteringen sker på en effektiv og administrativt fleksibel måde.

Forventede resultater

  • Effektive forenklede ansættelsesprocedurer.
  • Relevante personale planlægningsværktøjer.
  • Metoder til afdækning af personlige kompetencer hos ansøgere.
  • Vejledning til udenlandske ansøgere/medarbejdere.
  • Rekrutteringsstrategi, som beskriver GEUS' langsigtede rekrutteringsbehov, potentielle målgrupper og samarbejdspartnere, handlingsplan (inkl. annonceringsindsats). I strategien defineres langsigtede effektmål.

Tidsplan

År

Aktiviteter

Milepæle

2004

  • Gennemføre effektivisering og forenkling af ansættelses procedurer i intranetbaseret form.
  • Udvikling af personale-planlægningsværktøjer som fundament for dimensionering.
  • Udarbejdelse af rekrutterings strategi (og dimensioneringsplan).
  • Intranetbaseret ansættelsesprocedure er implementeret.
  • Personaleregnskab baseret på udvalgte personaleplanlægningsværktøjer er indarbejdet.
  • Rekrutteringsstrategi er vedtaget i chefgruppen.

2005

  • Målrettet rekrutteringsindsats over for ønskede målgrupper.
  • Styrkelse/udvikling af metoder til afdækning af personlige kompetencer hos ansøgere.
  • Udvikling af beredskab/ vejledning i forhold til udenlandske ansøgere/ medarbejdere.
  • Udvalgte rekrutteringsinitiativer er iværksat.
  • Vejledning til udenlandske ansøgere er udarbejdet.

2006

  • Effektmåling.
  • Effektmåling er gennemført.

2007

Partnere

Eventuelt samarbejde med Geocenterparter.

Finansiering

Indsatsen gennemføres alene med interne medarbejderressourcer for basismidler i sekretariatet og informationsafdelingen.


[TOP]

Bilag 4: GEUS' institutionsmål 2004

INSTITUTIONSMÅL 1 - GEUS' data på Internettet - Miljøportalen

1. Type af mål

Målet indgår som en del af Indsatsområde 1.1 i GEUS' Resultatkontrakt 2004-2007.

2. Baggrund for institutionsmålet

Målet har sin baggrund i et samarbejde med Amtsrådsforeningen i 2003, om etablering af en fælles Miljøportal. GEUS indgår i Miljøportalen som databasevært for grundvandsrelaterede data.

3. Målets sammenhæng med andre plandokumenter

Statens IT-strategi og strategi for digital forvaltning.

4. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet

Der skal samarbejdes snævert med Amtsrådsforeningen samt internt koordineres med DMU og MST.

5. Eventuelt flerårigt perspektiv

Miljøportalen skal kobles til GEUS' database i 2004 og sættes i drift i 2. kvartal 2005.

6. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål

Institutionsmålets resultater i 2004:

Miljøportal projektets hovedaktiviteter og mål:

  • Implementering fælles grundvandsdatamodel for amter og stat i GEUS' Jupiter database.
  • Etablering af integration mellem lokale amtslige systemer og Jupiter databasen, samt udvikling af web-service der gør det muligt at importere data.
  • Udvikling af web-service til levering af data fra Jupiter til Miljøportalen.

7. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt

Målet er opfyldt såfremt ovennævnte resultatkrav er opfyldt.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet

Ressourceforbrug for 2004:

Miljøportalen: 0.3 årsværk.

INSTITUTIONSMÅL 2 - Vandrammedirektiv - implementering, opfølgning og videnbehov

1. Institutionsmålet

Institutionsmålet knytter sig dels til de grundvandsmæssige, drikkevandsmæssige og hydrologiske aspekter af koncernmål 2 om den sammenfattende vandmiljøindsats. Koncernmålet skal støtte op om implementering af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet samt udformningen af en ny Vandmiljøplan (VMP III), og skal desuden støtte op om regeringsgrundlagets formuleringer om rent drikkevand. GEUS indgår i en række EU-støttede forskningsinitiativer som understøtter implementeringen af Vandrammedirektivet. Institutionsmålet skal også bidrage til det forberedende arbejde med det nye Grundvandsdirektiv. Institutionsmålet knytter sig desuden til Indsatsområde 2.1 samt 2.2 i GEUS' Resultatkontrakt 2004-07.

2. Type af mål

Eksternt og internt mål.

3. Baggrund for institutionsmålet

Vandrammedirektivet skal implementeres i dansk lovgivning inden udgangen af 2003. Der skal i den forbindelse udarbejdes bekendtgørelser om: 1) Basisanalyse og miljømål, 2) Overvågnings-programmer, 3) Indsatsprogrammer og vandplaner samt udarbejdes en vejledning om Basisanalyse. Basisanalyserne i de enkelte vandområder skal være afsluttet med udgangen af 2005 og inden udgangen af 2006 skal der være udarbejdet moniteringsprogrammer for vandområderne. Frem til 2009 skal der herefter udføres yderligere karakteriseringer for de vandområder, hvor miljømålene ikke forventes opfyldt. Med udgangen af 2009 fremsættes handleplaner for at opnå miljømålene, der skal opfyldes inden 2016. Vedrørende VMP III forventes de politiske forhandlinger at pågå i foråret 2004.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter

Målet knytter sig til Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet, Grundvandsdirektivet, Vandmiljøplan III, amternes zoneringsindsats i områder med særlige drikkevandsinteresser, samt Lov om Miljøspørgsmål.

5. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet

I forhold til Ministeriet udføres arbejdet i en række arbejdsgrupper med Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelse, samt amter og kommuner.

6. Eventuelt flerårigt perspektiv

Opfølgningen på de nævnte direktiver bliver en løbende proces over en lang årrække, jf. det ovennævnte.

7. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål

Institutionsmålets resultater i 2004.

  • Grundvandsmæssige og hydrologiske bidrag til bekendtgørelser og vejledninger.
  • Rådgivning i forbindelse med det kommende Grundvandsdirektiv.
  • Videnopbygning knyttet til hydrologisk modellering i Europæiske Pilot River Basins i form af metodik til karakterisering af usikkerhed i data samt metodik til sikring af kvaliteten i modelleringsprocessen.
  • Videnopbygning omkring kombineret anvendelse af modellering og monitering i form af rapportering om datatilgængelighed.
  • Rapportering af typologier for interaktionen mellem grundvand og overfladevand.
  • Videnopbygning omkring nitrats skæbne i jorden i niveauet under rodzonen.
  • Slutrapportering af interessenternes involvering i grundvandsforvaltning (MERIT projektet).
  • Rapportering af grundvandsovervågningen og bidrag til bekendtgørelse om overvågning.

8. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt

Målet er opfyldt såfremt ovennævnte resultatkrav er opfyldt.

9. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet

Ressourceforbrug for 2004: 2,8 årsværk.

INSTITUTIONSMÅL 3 - Status for udvaskning af pesticider - Varslingssystemet

1. Institutionsmålet

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider (VAP) danner et væsentlig grundlag for Miljøstyrelsens revurdering af godkendte pesticider. VAP projektet omfatter 2 lokaliteter med sandjord og 4 lokaliteter med lerjord; alle er relevant instrumenteret. Lokaliteterne er i regelret landbrugsdrift, dog således at pesticider udbringes i deres maksimale dosis. Lokaliteterne moniteres løbende, hvorved eventuel udvaskningen af pesticider kan registreres. Såfremt et undersøgt pesticid udvaskes over den tilladte grænseværdi kan det danne grundlag for at Miljøstyrelsen ændrer godkendelses betingelserne for stoffet. Beskæringer i VAP's budget har gjort det nødvendigt, at tage en mark ud af systemet. Under forudsætning af ekstern finansiering vil denne mark imidlertid indgå i 2004 i en undersøgelse af glyphosatudvaskning i forbindelse med juletræs- og pyntegrønt produktion (PESTO). Målet er en del af aktiviteterne under indsatsområde 2.3.

2. Type af mål

Eksternt

3. Baggrund for institutionsmålet

Projektet er en del af Pesticidplanen der blandt andet skal medvirke til at sikre beskyttelsen af grundvandet. VAP skal sikre at godkendte pesticider under regelret anvendelse ikke udvaskes til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien.

PESTO skal verificere Miljøstyrelsens reguleringsgrundlag for glyphosat i forhold til nåletræsproduktioner.

4. Målets sammenhæng med andre plandokumenter

Indsatsen er et led i GEUS' Resultatkontrakt, Indsatsområde 2.3. Projektet er en del af Pesticidplan 2004-2009.

Projektet til undersøgelse af glyphosats udvaskning i forbindelse med juletræsproduktion, er et resultat af den forbudsprocedure Miljøstyrelsen har iværksat overfor glyphosat.

5. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet

Miljøstyrelsen deltager i følgegruppen for VAP og er aktivt involveret i planlægningen af projektets kampagner. Miljøstyrelsen forventes ligeledes at indgå i følgegruppen for PESTO. I begge projekter er Miljøstyrelsen den primære aftager af resultaterne.

6. Eventuelt flerårigt perspektiv

VAP løber foreløbigt over 6 år til og med 2009. I forbindelse med de politiske forhandlingerne er det tilkendegivet, at projektet skal fortsætte ud over denne periode. PESTO projektet har projektstart i 2004 og løber over 3 år.

7. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål

Projektets resultater i 2004.

VAP:

  • Tilpasning af projektet til fremtidig drift på 5 marker.
  • Afrapportering af 2002-2003 sæsonens resultater.
  • Valg af dyrknings- og analyseprogram for 2005.

PESTO:

  • Etablering af markfaciliteter herunder opdeling af det eksisterende drænsystem.
  • Tilplantning med juletræer.
  • Afrapportering af første års resultater - herunder resultater af pilotprojekt til karakterisering af markvariabilitet efter TOS (Theory of Sampling) princippet.

8. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt

Målet er opfyldt såfremt ovennævnte resultatkrav for VAP er opfyldt. Det samme gør sig gældende for "juletræs" projektet under forudsætning af at finansieringen endeligt tilvejebringes.

9. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet

Ressourceforbrug for 2004.

VAP: 2.8 årsværk.

PESTO: 0.75 årsværk.

INSTITUTIONSMÅL 4 - Medvirken til gennemførelse af udbudsrunde i Grønland

1. Type af mål

Målet er en del af en langsigtet strategi, som skal få tiltrukket den international olieindustri til at gennemføre olieefterforskning i Vestgrønland. Målet indgår som en del af indsatsområde 3.2 i GEUS' resultatkontrakt 2004-2007.

2. Baggrund for institutionsmålet

GEUS har, i et tæt samarbejde med Råstofdirektoratet, deltaget aktivt i processen med planlægning af den kommende udbudsrunden til olieefterforskning i Vestgrønland. Ud fra tolkning og vurdering af nyere seismiske og geologiske data, og i løbende dialog med olieindustrien, vil den fremtidige efterforskning blive koncentreret i fire delområder.

3. Målets sammenhæng med andre plandokumenter

Målet skal ses i forhold til råstofdirektoratets strategi "Kulbrinte Strategi 2003 - Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland"; denne strategi er tiltrådt af den danske regering og det grønlandske landstyre i juni 2003. Målet er desuden afstemt med efterfølgende dokumenter udarbejdet af Råstofdirektoratet i forbindelse med den politisk-administrative proces ved åbning af runden.

4. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet

Arbejdet vil primært foregå med samarbejdspartnere udenfor Miljøministeriet (især Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat). Der vil i begrænset omfang være et samarbejde med DMU.

5. Eventuelt flerårigt perspektiv

Selve arbejdet i forbindelse med udbudsrunden forventes afsluttet ved årets udgang med tildeling af efterforskningstilladelser til et antal olieselskaber. Efterfølgende vil der være en løbende vurdering og sagsbehandling i forbindelse med gennemførelse af selskabernes arbejdsprogrammer m.v.

6. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål

Institutionsmålet vil omfatte følgende aktiviteter og mål:

  • Markedsføring i forbindelse med åbning af runden i foråret 2004 (udarbejdelse af Ghexis Newsletter og andre oversigtsartikler, opdatering af web-site, fremstilling af udstillingsmateriale, besøg hos et antal olieselskaber, besøg af et antal olieselskaber, præsentation ved et eller flere større møder);
  • Tolkning og vurdering af alle seismiske data, inkl. nye data indsamlet i 2003, i de fire rundeområder. Rapportering vil blive foretaget samtidig med frist for ansøgninger;
  • Vurdering af ansøgninger, især arbejdsprogrammer, afgrænsning af områder m.v.

7. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt

Institutionsmålet vil være opfyldt, hvis ovennævnte resultatkrav er opfyldt hhv. ved åbning af runden, ved ansøgningsfrist, og ved tildeling af tilladelser.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet

Ressourceforbrug: ca. 2½-3 årsværk (fordelt over ca. 10 AC'ere).

INSTITUTIONSMÅL 5 - 3D-seismisk kortlægning af Gorm-Dagmar-regionen

1. Type af mål

Institutionsmålet skal styrke integrationen af relevante geologiske fagdiscipliner med henblik på at bestemme ressourcernes størrelse i udvalgte kalkfelter og deres flankeområder.

2. Baggrund for institutionsmålet

Institutionsmålet skal fastholde forskning, ekspertise og rådgivning af relevans for indvinding og efterforskning af olie og gas på dansk område.

3. Målets sammenhæng med andre plandokumenter

Målet har sammenhæng med regeringsgrundlag og strategier vedrørende forsyningssikkerhed.

4. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet

Samarbejdspartner er Energistyrelsen, som er udenfor MIM.

5. Eventuelt flerårigt perspektiv

For at kunne vurdere ressourcernes størrelse, vil der blive gennemført regional kortlægning og opbygning af geologiske reservoirmodeller for udvalgte kalkfelter og deres flankeområder. Desuden vil migrations- og fyldningshistorie blive belyst for at forbedre kendskabet til kalkens petroleumssystem.

6. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål

  • 3-D seismisk tolkning og modellering af Gorm-Dagmar området.
  • Tolkning af Gorm områdets væksthistorie og fældedannelse.

7. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt

Der skal udarbejdes det nødvendige kortgrundlag for etablering af en reservoirgeologisk model for området.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet

5 årsværk.

INSTITUTIONSMÅL 6 - Geologisk kortlægning i Godthåbsfjorden

1. Type af mål

Målet indgår som en del af indsatsområde 4.1.

2. Baggrund for institutionsmålet

Opstart af ny resultatkontrakt og hermed nyt område for feltarbejde i Godthåbsfjords-området i Grønland. Der er en forventning om, at bl.a. grønstensbælterne i Godthåbsfjord-området udgør potentielle værtsbjergarter for guldmineraliseringer. Kapissiliit-kortbladet (1:100.000) er ikke kortlagt med publikation i skala 1:100.000 for øje; da dette område også må forventes at indeholde grønstensbælter af potentiel råstofinteresse, vil området blive kortlagt i 2004 og 2005.

3. Målets sammenhæng med andre plandokumenter

Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat er ved at færdiggøre en mineraliseringsstategi, hvori undersøgelser af guldpotentialet i Vestgrønland er højt prioriteret. Kortlægningen i Godthåbsfjorden skal - i sammenhæng med andre feltaktiviteter - rettes mod denne prioriterede opgave.

4. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet

Udenfor Miljøministeriet: Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat

5. Eventuelt flerårigt perspektiv

Første fase af flerårig aktivitet i Godthåbsfjorden og det faglige emne suprakrustaler. Aktiviten i Godthåbsfjorden vil mindst omfatte to års feltaktiviteter (2004 og 2005). Den efterfølgende bearbejdning af data vil mindst vare et år efter feltaktiviteternes ophør.

6. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål

  • Indledende planlægning af feltaktiviteter, herunder realisering af de mest effektive og økonomiske logistiske løsninger.
  • Gennemførelse af kortlægning af ca. halvdelen af Kapissiliit-kortbladet.
  • Under forudsætning af ekstern finansiering gennemføres fotogeologisk tolkning /efterfølgende feltopfølgning af den koncessionsbelagte del af Storø i Godthåbsfjorden.

7. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt

Kortlægning af ca. halvdelen af Kapissiliit-kortbladet.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet

Ca. 5 årsværk.

INSTITUTIONSMÅL 7 - Kvartærgeologisk kortlægning - Geologisk kort i 1:50.000.

1. Type af mål

Målet er en del af Indsatsområde 5.3 i GEUS' Resultatkontrakt 2004-2007. Det indgår desuden i GEUS' løbende kortlægningsaktiviteter.

2. Baggrund for institutionsmålet

Den geologiske kortlægning af jordarterne lige under dyrkningslaget (1 meters dybde) er foretaget for ca. 82 % af landets areal. Brugen af denne type kort er steget de seneste år. Kortene anvendes således ved amternes opgaver med grundvandsbeskyttelse og zonering, jordforurening, råstofefterforskning, fredning skovrejsning og behandling af vådbundsarealer.

3. Målets sammenhæng med andre plandokumenter

Det geologiske kortgrundlag er baggrundsdokument for planlægning i stat, amter og kommuner til brug for deres forvaltning af det åbne land, som eksempelvis grundvandsbeskyttelse, råstofplanlægning, fredning og skovrejsning. Færdiggørelsen af de geologiske kort i Danmark indgår i GEUS strategi for natur og miljøområdet og resultatkontrakt for 2004-2007.

4. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet

GEUS samarbejder med Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen omkring planer for kortlægningens færdiggørelse. GEUS samarbejder desuden med de geologiske institutter ved Københavns og Århus Universiteter og Geologisk Museum omkring det faglige og praktiske kortlægningsarbejde. Endvidere indgår amternes konkrete behov i prioriteringen og finansieringen.

5. Eventuelt flerårigt perspektiv

I den kommende resultatkontraktperiode vil der blive færdiggjort og trykt ét kortblad pr. år; men kortlægningen vil forsætte en årrække udover resultatkontraktperioden.

6. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål

Målet vil indeholde

  • kortlægning i felten på det aktuelle kortblad,
  • bearbejdning og digitalisering af resultaterne,
  • teknisk kortfremstilling og trykning, samt
  • udarbejdelse af tekst.

7. Målepunkter for institutionsmålet

  • Publicering af ét geologisk kort i skala 1:50.000
  • Indlæsning i den digitale kortdatabase

8. Skøn over forventet ressourceforbrug

1,5 årsværk og 50.000,- kr. drift.

INSTITUTIONSMÅL 8 - Koncept for overvågning af effekter af klimaændringer

1. Type af mål

Målet er en forsættelse (fase 2) af koncernmål 2, delmål 7 fra 2003, og udgør i 2004 en del af koncernmål 6. Målet indgår som en del af indsatsområde 5.2 i GEUS' Resultatkontrakt 2004 -2007.

2. Baggrund for institutionsmålet

I 2003 udarbejder Miljøministeriets institutioner et foreløbigt forslag til koncept for overvågning af effekter af klimaændringer baseret på ministeriets egne opgaver indenfor klimaområdet. I 2004 vil institutioner udenfor Miljøministeriet blive inddraget for at videreudvikle og supplere forslaget inden et endeligt koncept fremsættes. Afsmeltning fra Grønlands indlandsis formodes at have indflydelse på de klimatiske forhold i fremtiden og på blandt andet ændringer i havniveaet. Der etableres med ekstern støtte tre overvågningsstationer i Sydgrønland og i løbet af tre år udvikles et overvågningskoncept.

3. Målets sammenhæng med andre plandokumenter

Målet er indgår i GEUS' strategi inden for natur- og miljøområdet ligesom det er en del af Indsatsområde 5.2 i den kommende Resultatkontrakt for 2004-2007. Eventuel overvågning af effekter af klimaændringerne skal medvirke til, at Danmark kan overholde forpligtelser inden for klimastrategier og internationale aftaler bl.a. ved at udfylde huller i den viden som findes i dag. Overvågningen skal desuden medvirke til at fremme og underbygge beslutninger til at imødegå fremtidige effekter af klimaændringer.

4. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet

Følgende institutioner medvirker: DMU, FSL, SNS, MST, KMS. Desuden skal der samarbejdes med institutioner udenfor ministeriet, der besidder eller forvalter data eller foretager overvågning af relevans for koncernmålet.

5. Eventuelt flerårigt perspektiv

Konceptet færdigøres i 2004, men en eventuelt implementering vil strække sig over flere år.

6. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål

Målet vil indeholde

  • en gennemgang af eksisterende overvågning med påpegning af hvilken, der kan anvendes i en klimasammenhæng,
  • beskrivelse af nye emner der kan supplere den eksisterende overvågning,
  • beskrivelse af de udvalgte overvågningsemner, organisatoriske forhold samt overordnet økonomi.
  • Desuden vil etablering af målestationer på indlandsisen blive afsluttet og indsamling af data påbegyndes.

7. Målepunkter for institutionsmålet

  • En rapportering af det samlede overvågningskoncept.
  • En rapport ved årets udgang med de foreløbige erfaringer med overvågningskoncept og de indsamlede resultater.

8. Skøn over forventet ressourceforbrug

GEUS forventes at anvende 0,5 årsværk. De øvrige deltageres ressourceforbrug er endnu ikke fastsat, men samlet forventes Miljøministeriet at bruge 1,0 -1,5 årsværk, for udvikling af konceptet alene; ud over dette vil der blive brugt ressourcer til forskningsprojekter eller andre projekter, der bidrager med data og viden.

For undersøgelser af indlandsisen: 0,5 årsværk.


[TOP]

Bilag 5: GEUS' bidrag til koncernmål 2004

Miljøministeriets koncernledelse har udarbejdet 7 koncernmål for 2004 (vedtages dog først endeligt i koncernledelsen i januar 2004). I nedenstående tabel angiver ét kryds, at GEUS bidrager til koncernmålets opfyldelse, og to krydser at GEUS har en betydelig rolle i gennemførelsen af koncernmålet.

Koncernmål

GEUS' bidrag

1

Danmark som netværkssamfund - digital forvaltning

XX

2

Sammenfattende vandmiljøindsats i 2004

XX

3

Konsekvenser af Strukturkommissionens anbefalinger for Miljøministeriets opgaver

X

4

Naturpolitik

X

5

Miljøøkonomi - samfundsøkonomiske analyser og opfølgning på Grøn markedsøkonomi

6

Implementering af klimastrategien

XX

7

Etablering af Miljøministeriets administrative serviceenhed

X

Resultatkontrakt 2004-2007 - Bilag