Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 1996

Diamantfund i Grønland

Specialartikel fra GEUS Årsberetning 1996. Dagspressen bragte i 1996 den opmuntrende nyhed: Første diamantfund i Grønland. Det er nu ikke helt rigtigt. For over 15 år siden blev der fundet nogle få mikrodiamanter i elvsand i Vestgrønland. Dette være ikke sagt for at hælde malurt i nyhedsbægeret, for det er en opmuntrende nyhed, at Platinova A/S har fundet diamantførende bjergarter (kimberlit) i Vestgrønland. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Diamantfund i Grønland

af Hans Kristian Schønwandt

Paradisdalen nær Søndre Strømfjord *
Paradisdalen nær
Søndre Strømfjord

Dagspressen bragte i det forgangne år den opmuntrende nyhed: Første diamantfund i Grønland. Det er nu ikke helt rigtigt. For over 15 år siden blev der fundet nogle få mikrodiamanter i elvsand i Vestgrønland. Dette være ikke sagt for at hælde malurt i nyhedsbægeret, for det er en opmuntrende nyhed, at Platinova A/S har fundet diamantførende bjergarter (kimberlit) i Vestgrønland. Opmuntrende ikke kun for selskabet, men også for de senere års bevidste satsning fra Hjemmestyrets og de danske myndigheders side på at få ekstra gang i mineralefterforskning i Grønland. Mikrodiamanten er den foreløbige kulmination på et langt og kringlet forløb, der på en glimrende måde illustrerer facetter af det internationale efterforskningsmiljø og belyser den scene, hvorpå markedsføringen af Grønlands mineralmuligheder foregår.


Forhistorien

Historien tager sin begyndelse i 1991 i Lac de Gras området i Northwest Territories i Canadas arktiske nord. Her gjorde Charles Fipke sit historiske fund af en diamantførende kimberlit. Kimberlitten var dækket af en sø, hvad der i høj grad havde vanskeliggjort arbejdet med at lokalisere den. Da nyheden om det sensationelle fund kom ud, startede det en sand koncessionsbølge i Northwest Territories. Både store og små efterforskningsselskaber udtog koncession i området. I løbet af kort tid var der udstedt flere og større koncessioner, end de der blev udstedt i forbindelse med det berømmelige "gold rush" til Klondike omkring århundredeskiftet. Den legendariske guldfeber var blevet slået af 1990'ernes diamantfeber med flere længder.

De følgende års hektiske efterforskningsaktivitet afslørede mange kimberlitter, og en betragtelig del af disse har vist sig at være diamantførende. Der er frem til 1994 fundet 75 kimberlitter inden for en radius af 100 km fra Lac de Gras, og af disse er 35 diamantførende.


Kimberlitgang, Sarfartoq, Vestgrønland * Sukkertoppen, Grønland *  Mikrodiamanter, Vestgrønland

Kimberlitgang, Sarfartoq,
Vestgrønland

Sukkertoppen, Grønland


Mikrodiamanter,
Vestgrønland

Det nye mineralkatalog

I begyndelsen af 90'erne udgjorde diamantefterforskningen en stor del af den samlede mineralefterforskning i Canada. Diamanter var blevet den eksotiske del af det canadiske råstofkatalog. Dette afspejlede sig blandt andet ved de traditionelle årlige møder og udstillinger, hvor canadiske prospektorer og minefolk mødes. Disse møder kan nærmest beskrives som en mellemting mellem et traditionelt købestævne og en moderne idétank, med andre ord en smeltedigel for mineralefterforskning.

Det var derfor helt naturligt, at GEUS (tidligere GGU) på disse møder henledte opmærksomheden på diamantmulighederne i Grønland. Til trods for ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke ved den lejlighed at få sat gang i en diamantefterforskning i Grønland. Der forelå rapporter, som beskrev udbredte forekomster af lodrette kimberlitlag (kimberlitgange) i Grønland, og at nogle af dem var dannet under betingelser, der svarer til det såkaldte 'diamantvindue', og derfor kunne være diamantførende.


Uventet effekt

Præsentationen af chancerne for diamantfund i Grønland fik imidlertid en helt uventet effekt. Selskabet Diamond Fields Resources Ltd. fandt tilsyneladende idéen så attraktiv, at de i 1994 startede en diamantefterforskning, ikke i Grønland, men i den tilsvarende geologiske provins i Canada, nemlig på den anden side af Davis Strædet i Labradors kystegne. Her gjorde Diamond Fields under sin diamantefterforskning et helt uventet fund af en stor og rig nikkelforekomst ved Voisey's Bay. Da fundet blev kendt, afstedkom det en hektisk aktivitet fra selskaber og prospektorers side for at sikre sig koncessioner i den geologiske provins, hvori forekomsten var fundet. Helt naturligt blev Vestgrønland inddraget i denne appetit på koncessioner, og i løbet af 1995 var der udstedt koncessioner svarende til et areal på 18.000 km2 i de dele af Vestgrønland, der geologisk kædes sammen med Labrador.


Overraskende drejning

Denne nye aktivitet i Grønland, der var fokuseret på nikkelforekomster, fik en overraskende drejning, da det australske selskab Quadrant Resources Pty. Ltd. meddelte, at de havde fundet diamantledsagemineraler (diamantindikatormineraler) i elvsand i forbindelse med flere runde søer. Denne nyhed bragte Grønlands diamantmuligheder til tops på selskabernes dagsorden. Effekten udeblev da heller ikke. Hidtil uhørt store arealer blev i foråret 1996 koncessionsbelagt på meget kort tid, og i kølvandet på disse koncessioner blev der indgået en række joint-venture aftaler, der har bragt yderligere diamantekspertise ind på den grønlandske efterforskningsscene.

Kort med fund af kimberlitrør og mikrodiamanter Klik for forstørrelse


Intensiveret efterforskning

Platinovas pressemeddelelse om den hvide, klare mikrodiamant med en kantlængde på 0,28 millimeter er det første højdepunkt i den intensiverede diamantefterforskning i Vestgrønland. Pressemeddelelsen indeholder også andre interessante oplysninger. Den diamantførende kimberlitblok blev fundet på en søbred. Området omkring søen blev udvalgt for nærmere undersøgelse, fordi der over søen var et geofysisk datamønster af samme type som kendes over kimberlitrør i blandt andet Canada. Den geofysiske undersøgelse, der henvises til, er kendt under navnet AEM GREENLAND 1995. Denne luftbårne undersøgelse blev finansieret af Grønlands Hjemmestyre med bidrag fra Cominco Ltd. og gennemført af GEUS i samarbejde med det canadiske selskab Geoterrex Ltd. Undersøgelsen blev primært udført med henblik på at undersøge nikkelmulighederne i området, men også for at teste tilstedeværelsen af eventuelle kimberlitrør.


 Kanten af Indlandsisen, Søndre Strømfjord *  Indlandsisens rand, Vestgrønland

Kanten af Indlandsisen,
Søndre Strømfjord

Indlandsisens rand,
Vestgrønland

Attraktive søer

Det var tilsyneladende meddelelsen om diamantindikatormineraler i forbindelse med søer, der for alvor satte skub i diamantefterforskningen i Grønland og ikke informationen om udbredte forekomster af kimberlitgange meddiamantindikatormineraler. Hvorfor netop denne nyhed havde den nødvendige information for rigtigt at sætte gang i efterforskningen, er vanskelig at forklare. Svaret fortoner sig nok i de markedspsykologiske tåger, men baggrunden for at nyheden blev positivt modtaget, kender vi.

Langt den største del af de kimberlitter, der er fundet i Northwest Territories, ligger under søer. Derfor er kombinationen af søer og indikatormineraler så interessant. Dette forstærker meddelelsen om et positivt geofysisk datamønster over søen, på hvis bred der er fundet en diamantførende kimberlitblok.


Principskitse - kimberlit Klik for forstørrelse

Kimberlitrør

Som tidligere nævnt forekommer diamanter i bjergarten kimberlit eller i dermed nært beslægtede bjergarter (lamproit). Bjergarten kimberlit optræder i kræmmerhusformede rør, der kan strække sig omtrent 2 km ned i jorden (se fig ovenover). På disse dybder, hvor rørene er smalle, glider de over i ganglignende legemer. Kimberlitgangene kan således betragtes som rørenes rodzoner. Økonomisk brydeværdige kimberlitforekomster findes udelukkende i den rørformede del af kimberiltkomplekset. Ikke alle kimberlitrør er diamantførende. Der kendes et sted mellem 5000 og 6000 kimberlit/lamproitrør i verden, og kun omkring 20 af disse er eller har været genstand for minedrift.

Den helt overvejende del af de diamantførende kimberlitter findes i forbindelse med de ældste dele af jordens grundfjeldsområder. Det vil sige, områder hvor bjergarterne er ældre end 2600 millioner år (Arkæisk alder). Kimberlitter forekommer gerne i klynger af varierende størrelse. En sådan klynge af kimberlitter betegnes som et kimberlitfelt. Kimberlitfelter kan typisk have en diameter på omkring 100 km og indeholder normalt op til 40-50 kimberlitrør. Inden for det enkelte kimberlitfelt kan flere af kimberlitrørene være af økonomisk interesse.


Nogle egenskaber

Diamant er det hårdeste af alle kendte mineraler. Mohs' hårdhedsskala, der er en skala for ridsehårdhed, har diamant som det eneste mineral hårdheden 10. Rubin og safir har en hårdhed på 9. Springet i hårdhed fra 9 til 10 er enormt, hvilket blandt andet illustreres af at slibehårdheden for diamant er 140 gange større end slibehårdheden for rubin og safir. Diamant er et unikt materiale, der består af en tæt, krystallinsk form af kulstof, der er dannet under høje tryk- og temperaturforhold. Man skal 150 km ned i jorden for at finde de tryk, hvor diamanter dannes. Optimale forhold for dannelsen af diamanter kræver imidlertid, at de høje tryk kombineres med forholdsvis moderate temperaturer, idet for høje temperaturer vil resultere i dannelsen af grafit i stedet for diamanter.


De "kolde rødder"

Det har vist sig, at der nede i jordens kappe, specielt under de Arkæiske skjoldområder, optræder den rette kombination af tryk og temperatur for dannelsen af diamanter. Man taler om, at de Arkæiske dele af grundfjeldet har "kolde rødder". Det er i de over 150 kilometer dybe kolde rødder, at diamanternes kildeområde findes. Hvordan disse kolde rødder er blevet dannet, er der langt fra enighed om, men spørgsmålet er genstand for en stor og mangesidet forskningsaktivitet.


Diamantens geologi

Foruden at være et unikt materiale, er diamanter også et af de mest fascinerende geologiske produkter, der kendes. Medens den helt overvejende del af vore råstoffer dannes af geologiske processer, der udspiller sig inden for de øverste 10-15 km af jord-skorpen, så skal man, som tidligere nævnt, helt ned i 150 kilometers dybde for at finde de fysiske forhold under hvilke diamanter dannes. Det er ikke kun de ekstreme fysiske dannelsesbetingelser, der gør diamanter til et specielt geologisk materiale, men også diamanternes forhold til den bjergart (kimberlit), hvori de befinder sig, er speciel.

De sidste 10-15 års forskning har påvist, at diamanter er væsentlig ældre end den moderbjergart (kimberlit), hvori de findes. Det har vist sig, at der ofte er en aldersforskel på flere milliarder år mellem diamanterne og deres moderbjergart.

Alderen på diamanter (3,3 milliarder år) har man blandt andet fundet ud af ved at foretage målinger på mikroskopiske indeslutninger i diamanter. Den store aldersforskel på diamanter og moderbjergart medfører blandt andet, at diamanterne ikke kan være dannet (udkrystalliseret) fra den kimberlit, hvori de findes. Det har ført til, at geologerne er begyndt at betragte kimberlitten som et rent og skært transportmiddel for diamanterne. Med andre ord er kimberlitten den elevator, der har bragt diamanterne op fra jordens dyb.

Kimberlitmagmaet er meget rigt på gasser og under sin lange opstigning gennem jorden river det bjergartsfragmenter løs, som det bringer med sig op. Under opstigningen slides disse bjergartsfragmenter ned, og de meget hårde mineraler som blandt andet diamanter og indikatormineraler bliver tilbage i kimberlitten. Hastigheden, hvormed kimberlitmagmaet stiger op, er beregnet til ca. 20-30 kilometer i timen. Hvis magmaet under sin opstigning standses eller hvis opstigningshastigheden nedsættes væsentligt, så vil diamanterne blive omdannet til grafit. Når kimberlitmagmaet kommer op i nærheden af jordoverfladen, sker fremtrængningen på en eksplosionsagtig måde og herved dannes kimberlitrøret.


Kimberlitters sammensætning

Kimberlitrøret indeholder en blanding af selve kimberlitmagmaet og de forskellige bjergarter, som det er brudt igennem på vej op til jordoverfladen. Diamanter og indikatormineraler udgør kun en forsvindende lille del af kimberlitrøret. Typisk vil indikatormineralerne kun udgøre ca. 0,1 % af kimberlitrøret, og indholdet af diamanter vil være så lille, at man normalt ikke vil få øje på dem, når man visuelt undersøger kimberlitten. For eksempel kan et indhold på 0,00002 % diamant i et kimberlitrør være tilstrækkelig til at åbne en diamantmine. Med andre ord er indikatormineralerne ca. 10.000 gange så almindelige, som diamanter i kimberlitterne. Dette forhold udnyttes i efterforskningen.


Elvsedimenter i diamantefterforskning

I forbindelse med specielt gletscheres og vands naturlige slitage (erosion) af jordens overflade vil de forskellige bjergarters mineraler blive frigjort og transporteret fra deres moderbjergart ved hjælp af for eksempel elvsystemerne. Dette gælder også for kimberlittens diamanter og indikatormineraler. En almindelig teknik i efterforskningen af kimberlitrør er derfor at undersøge elvsedimenterne for diamanter og indikatormineraler. Efterforskningen koncentreres helt naturligt på indikatormineralerne, fordi de er meget mere almindelige end diamanterne. I sig selv vil indikatormineralerne udgøre en forsvindende lille del af elvsedimenterne. Mængden af indikatormineraler vil stige, jo nærmere man kommer til kimberlitten. Fordelingen af indikatormineraler vil således lede geologerne frem til kimberlitrørene. En detaljeret undersøgelse af de enkelte indikatormineraler vil kunne afsløre, om de er dannet inden for det såkaldte diamantvindue, det vil sige under de tryk- og temperaturforhold, hvor diamanter kan dannes. Den detaljerede undersøgelse vil også kunne afsløre, om transporthastigheden af eventuelle diamanter har været så stor, at de har kunnet 'overleve' at blive bragt op til jordens overflade fra deres kildeområde i jordens kappe.


Næste gennembrud

Er man så heldig at finde en selv nok så lille diamant, som tilfældet var for Platinova A/S, vil usikkerheden forsvinde som dug for solen. Spørgsmål som: Har de "kolde rødder" været inde i diamantvinduet eller ikke, og har transporten fra kildeområdet og op til jordens overflade været hurtig nok, vil være uden væsentlig betydning. Dermed vil også tilliden til områdets diamantmuligheder stige væsentligt. Det næste gennembrud i Grønlands diamantefterforskning vil være at finde et passende stort kimberlitrør. Muligvis ligger det under søen, hvor kimberlitten med mikrodiamanten blev fundet, kun boringer vil kunne afsløre dette.


Abstract

Last year, the media brought encouraging news: The first find of Diamonds in Greenland. The find was in a geological setting similar to Diamond finds in Canada: Kimberlite necks with small sub-circular lakes above of the kimberlites. It was the discovery of nickel bearing rocks from the eastern part of Labrador, found in a search for diamonds, that initiated the interest for similar rocks on the opposite side of the Davis Stræde in West Greenland, also in the survey for nickel. But in 1995 diamond indicator minerals and a tiny diamond in placer sediments near a smal circular lake related to a Kimberlite neck were found. This find sparked a "Diamond Rush" in Greenland, and in 1996 large areas was concessioned by numerous international mineral companies.


* * *
*

Data om diamanter

 Pyrop Granat, Sarfartoq * Diamant fra Sydafrika

Pyrop Granat,
Sarfartoq

Diamant fra Sydafrika


Mikrodiamanter kaldes de diamanter, der ikke opfanges i et diamantoparbejdningsværk. Med andre ord er mikrodiamanter den del af diamantproduktionen, der smides væk sammen med de øvrige økonomisk uinterressante kimberlitmineraler. Mikrodiamanter er mindre end 0,5-1,0 mm i diameter, hvilket svarer til 0,002/0,004 carat. En carat er lig med 0,2 g. Oprindelig var en carat vægten af et frø fra johannesbrødtræet i Sydafrika. Staves karat derimod med k, er det et mål for gulds renhed (24 karat er 100% rent guld).

Rådiamanter grovinddeles i klasserne "industridiamanter", "smykkekvalitetsdiamanter" samt "næsten smykkekvalitets diamanter". Den endelige klassifikation af rådiamanterne er baseret på over 5000 forskellige klasser. Ved slibning af rådiamanter af smykkekvalitet reduceres den oprindelige vægt med et sted mellem 50 og 80 %. Store diamanter af smykkekvalitet er meget sjældne. En sleben diamant på 1 carat vil i gennemsnit svare til, at der skal brydes ca. 100.000 tons diamantførende kimberlit.

*
* * *

 

 Genveje

 
Diamantfund i Grønland