Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 1995

Minturn cirkler - Et nyt glacialt fænomen

 
Specialartikel fra GEUS Årsberetning 1995. 1994 gennemførte GGU en flybåren geofysisk undersøgelse i Inglefield Land, Nordvestgrønland. Undersøgelsen, der var financieret af Råstofkontoret, Grønlands Hjemmestyre, blev fulgt op af en luftbilledtolkning af geologien.Ved undersøgelsen af luftbilleder blev der fundet en række cirkulære strukturer, der i et bælte strakte sig henover Inglefield Land omtrent vinkelret på Indlandsisen og mod nordvest til Kane Basin. De cirkulære strukturer blev også observeret på videooptagelser, der blev optaget i forbindelse med de geofysiske undersøgelser

Minturn cirkler - Et nyt glacialt fænomen

af Peter W. Uitterdijk Appel

background image
Peter W. Uitterdijk Appel
1994 gennemførte GGU en flybåren geofysisk undersøgelse i Ing-
lefield Land, Nordvestgrønland. Undersøgelsen, der var financieret
af Råstofkontoret, Grønlands Hjemmestyre, blev fulgt op af en
luftbilledtolkning af geologien.Ved undersøgelsen af luftbilleder
blev der fundet en række cirkulære strukturer, der i et bælte
strakte sig henover Inglefield Land omtrent vinkelret på Indlandsi-
sen og mod nordvest til Kane Basin (Fig. 1). De cirkulære struktu-
rer blev også observeret på videooptagelser (Fig. 2), der blev opta-
get i forbindelse med de geofysiske undersøgelser.
Selvom videobillederne var uskarpe, viste de dog at strukturerne
var cirkulære og ringformede, op til ca. 80 m i diameter, at de var
sorte, samt at de fandtes både i områder med fast fjeld og med
blokmark. Disse mærkværdige strukturer gav grobund for allehån-
de diskussioner. Forslagene var mangfoldige som f. eks. vulkanske
kraterrør, hvor specielt potentielt diamantførende kimberlitpipes
var en interessant mulighed. Andre forslag gik på overfladefæno-
mener forårsaget af permafrost som f. eks. pingoer. Der var også
forslag fremme om at strukturerne skyldtes meteornedslag.
Muligheden for at strukturerne skyldtes kimberlitter fik en række
mineselskaber til at søge koncession på området. Et af disse sel-
skaber fik koncession, og forfatteren deltog i selskabets feltarbej-
de en uge som tilsynsførende for Råstofforvaltningen for Grøn-
land. Det blev hurtigt fastslået, at strukturerne ikke skyldtes kim-
berlitter, hvorefter selskabet forståeligvis mistede interessen for
cirklerne. I juli - august 1995 gennemførte GEUS en undersøgelse
i Inglefield Land, hvor bl. a. de cirkulære strukturer blev undersøgt.
Minturn cirkler
De mærkværdige cirkler og ringe, der viser sig at være et
hidtil ukendt fænomen, har fået navnet Minturn cirkler
(Appel, 1996) efter Minturn elven, der gennemskærer det
område, hvor de findes. Navnet Minturn cirkler dækker altså
både de cirkel- og ringformede strukturer. Minturn elven er
opkaldt efter Mary Minturn af I. K. Kane, leder af den ameri-
kanske 2. Grinnell ekspedition til Inglefield Land 1853-55.
Minturn cirklerne findes i et vifteformet område henover
Inglefield Land (Fig. 1).Viftens spidse ende starter lidt nord
for et stort syenit kompleks i det prækambriske grundfjeld,
der hovedsageligt består af monotone gnejser, med granitiske
og syenitiske intrusiver. Grundfjeldet er delvist dækket af
yngre proterozoiske og kambriske sedimenter. Hele området
er siden nederoderet til et peneplan, d.v.s. at det optræder
aldeles fladt. Indlandsisen har ikke eroderet væsentligt, men
efterladt området delvist dækket af blokmark.
Minturn cirklerne er veldefinerede cirkler og ringe (Fig. 3).
85
MINTURN CIRKLER - ET NYT GLACIALT
FÆNOMEN
Kane Basin
Inland Ice
72
70
68
66
25 km
Greenland
Fig. 1 Kort over Inglefield Land, der viser den vifteformede udbredelse af Minturn
cirkler. Hovedparten af de på kortet angivne punkter blev målt for at fastlægge de ydre
begrænsninger af området med Minturn cirkler. Der er således langt flere Minturn
cirkler end angivet.
Størstedelen af Inglefield Land er helt og aldeles fladt.
Dette skyldes at isen under istiden ikke var tyk nok til at erodere nævneværdigt i området,
hvilket ellers ses i de fleste dele af Grønland.
Most of inglefield Land is flat. This is due to the fact that the Inland ice was not
thick enough to erode deep valleys as seen further south in Greenland.
background image
De er oftest sorte, men findes også i grå og rødlige udgaver.
De veksler i størrelse fra et par meter til 80 m i diameter.
De findes på blokmark og på fast fjeld. Ud af et samlet antal
på skønsmæssigt 300 har jeg undersøgt henved 175 struktu-
rer. Strukturerne ligger spredt, men ind imellem delvist over-
lappende (Fig. 4).Tætheden af strukturer er størst i den syd-
ligste del af viften (Fig. 2).
Strukturerne er ofte i niveau med omgivelserne, men der fin-
des også enkelte eksempler på kegleformede strukturer op
til 70 m i diameter og 3 m høje (Fig. 5). Minturn cirklerne
viser sig at bestå af løse blokke af bjergarten syenit. Bloklage-
ne kan være op til nogle meter tykke, men er som oftest
ganske tynde, se Fig. 6, der viser en Minturn cirkel bestående
af et enkelt lag. Cirklerne og ringene er altså overflade fæno-
mener. Syenitblokkene ses i cirkler og ringe som op til 0.75
m store sten og ned til valnøddestørrelse. Blokkene i de syd-
ligste Minturn cirkler er svagt afrundede
medens de længere mod nord er mere
afrundede. Blokkene er oftest bevokse-
de med sorte lichener (laver), i modsæt-
ning til de øvrige bjergarter i området,
der ikke har næring nok til de sorte
lichener. Der er dog undtagelser som f.
eks. Fig. 6, hvor syenitten ikke er lichen-
bevokset og cirklen derfor fremtræder
lyserød. De to vigtigste lichener er
Brunsort Rilleskivelav og Knudret
Trådlav (Sporastatia testudinea og Pseu-
dohebe minuscula).
De sorte syenitblokke ligger som tæp-
per draperet henover blokmarken og
fjeldet. 'Tæpperne' ligger uden hensyn til
om underlaget hælder eller ej. På Fig. 7
ses en cirkel, der ligger på siden af en
dal, der hælder ca. 35°. Det virker
naturstridigt at disse blokke ikke er
rutschet ned, da de blev aflejrede. Et
andet eksempel ses på Fig. 4. I den ene
ring ses en stor gnejsblok med syeni-
tblokke rundt om, samt et tyndt dække
af syenitblokke på toppen.
Fig. 4
"Brillerne". To overlap-
pende ringformede strukturer
hver omkring 50 m i diameter.
Foto taget fra helikopter.
86
Fig. 2
Sort cirkulær struktur.
Videooptagelse fra fly.
Strukturen er omkring
60 m i diameter.
Fig. 3
Minturn cirkler spredt
ud over en blokmark.
Foto taget fra helikopter.
Den største struktur er
omkring 50 m
i diameter.
background image
En del af Minturn cirklerne er på et sent tidspunkt blevet
delvist ødelagt af permafrost fænomener såsom dannelse af
stenringe samt flydejord.
Hvordan er Minturn cirklerne dannede?
Minturn cirklerne er et overfladefænomen, der består af løse
blokke af en anden sammensætning end underlaget. De kan
derfor ikke repræsentere kraterrør. Blokkene
består stort set kun af syenit, og strukturerne
kan derfor ikke skyldes meteornedslag. Blokke-
ne ligger ofte som enkeltlag på fast fjeld, hvorfor
strukturerne ikke kan skyldes permafrost. Cirk-
ler og ringe ligger ofte på skrå flader og kan
derfor ikke være aflejrede af rindende vand.
Minturn cirklerne må altså være aflejrede af
isen.
Der er to hovedproblemer med dannelse af
Minturn cirklerne. Hvorfor består de kun af én
bjergart, og hvorfor er de runde?
Første trin i dannelse af Minturn cirklerne skete
ifølge min tolkning medens Indlandsisen som et
tyndt lag dækkede Inglefield Land. Dette er skit-
seret i Fig. 8. De ydre dele af Indlandsisen i Ing-
lefield Land var, og er idag, frosset fast til fjeldet
som følge af permafrosten. Den frosne zone
strækker sig fra fronten og et stykke ind under
isen afhængig af klimaet, isbevægelseshastighed
og istykkelse. Længere inde er temperaturen
ved bunden af isen over 0°. Dette skyldes dels
gnidningsmodstand og dels geothermal varme, samt at isen
herinde er så tyk at overskudsvarmen ikke ledes væk. Der er
her vand under isen. Plus grader og vand under Indlandsisen
er et almindelig kendt fænomen over det meste af Vest- og
Østgrønland. I det område i Inglefield Land under isen, hvor
den frosne zone og zonen med plusgrader mødes foregik en
proces hvorved vand blev presset hen mod det frosne områ-
de. Her frøs det så fast til underlaget. Senere blev trykket fra
den fremadskridende is og fra nyt vand inde fra Indlandsisen
så stort at det nyligt frosne vand som en iskile blev revet løs,
med hvad der var frosset fast i den af sten. Iskilen blev pres-
set op i Indlandsisen og ført mod nordvest (Fig. 8). Denne
proces gentoges, hvorved en række iskiler med stenmateria-
le blev ført mod nordvest. Denne proces formodes stadig at
foregå under Indlandsisen i Inglefield Land, hvilket kan ses
ved isfronten idag, hvor blokke fra et stykke inde under isen
kommer frem højt oppe på isfronten.
87
Fig. 6
Minturn cirkel
bestående af et enkelt lag
lyserøde syenit småsten,
der undtagelsesvis ikke er
bevokset med
lichener.
Fig. 5
To svagt kegle-
formede Minturn cirkler
op til 70 m i diameter og
op til 3 m høje. Foto taget
fra helikopter.
background image
Denne proces foregik på et tidspunkt over et flere kvadrat-
kilometer stort område med syenitiske bjergarter, som idag
ses ikke langt fra den nuværende rand af Indlandsisen (Fig.
8). Her fik vi en række iskiler med syenitblokke dannet og
derefter transporteret udover Inglefield Land i et viftefor-
met mønster (Fig. 1).
Ved et klimaskift for omkring 8000 år siden, gik isbevægel-
sen istå, og isen begyndte at smelte. Herved blotlagdes de
syenitførende iskiler og overfladen af isen blev dækket af
syenitblokke.
På overfladen af den smeltende is løb et utal af smeltevands-
floder, der på grund af den lille hældning, fik et meget slynget
forløb, ligesom mange af åerne i Vestjylland har. Stærkt slyn-
gede vandløb har tendens til at afsnøre runde afsnit, hvilket
ses at foregå på Indlandsisen idag i Inglefield Land. De syeni-
tblokke, der lå på isens overflade rutchede nu ned i de runde
afsnørede flodsegmenter.
Hvis der kun faldt lidt sten ned i de afsnørede segmenter
kunne vi få dannet ringe. Hvis der derimod faldt meget
materiale ned, ville dette materiale ved opvarmning fra solen
kunne smelte sig udad og indad og således smelte den indre
kerne af det afsnørede segment væk, hvorved vi fik dannet
en cirkulær struktur af syenit blokke. I slutstadiet af afsmelt-
ningen blev cirkler og ringe ganske langsomt lagt ned på
underlaget af den bortsmeltende is.
Der er endnu et spørgsmål tilbage: Hvorfor findes Minturn
cirkler kun i det område i Inglefield Land?
Svaret er: Minturn cirkler findes ikke kun i det område, men
findes givetvis mange steder i højarktiske områder, man kan
bare ikke se dem.
Det kræver bestemte omstændigheder før man kan se Min-
turn cirkler. Hvis stenene i cirklerne og ringene har samme
farve som omgivelserne vil de stort set være usynlige. I Ingle-
field Land blev strukturerne afslørede på grund af de sorte
lichener på syenitstenene. I I. C. Christensen Land i Nord-
østgrønland observerede man i 1950'erne fra luften en ræk-
ke cirkulære strukturer, som man ikke havde mulighed for at
undersøge nærmere (Ellitsgaard-Rasmussen, 1954). Senere
undersøgelser har vist, at de også er Minturn cirkler, men at
de her består af mørke lavablokke aflejrede på lyse sedimen-
ter (T.Tukiainen pers. meddelelse).
88
Fig. 8 Skitse af det isdækkede Inglefield Land visende det område
hvor iskilerne med syenitblokke blev dannede og hvordan de blev
transporterede ud over Inglefield Land. Med stiplet signatur er
angivet Indlandsisens nutidige front. Skitsen er ikke i rette skala.
Proterozoiske og
kambriske sedimenter
Syenit
Kane
Basin
Grundfjeld
Is
Fig. 7
Dele af
Minturn cirkel.
Tæppe af
lichenbevoksede
syenitblokke, der
ligger på siden af
en lille dal,
der hælder
omkring 35°.

Minturn cirkler - Et nyt glacialt fænomen