Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2015 > Årsberetning 2015 - Natur og klima

​Årsberetning 2015 - Natur og klima

​GEUS' Årsberetning 2015 - Natur og klima, Viden om fortidens og nutidens klima og miljø i Danmark og det nordatlantiske område
3D kommunemodel til forvaltning og håndtering af vand i storbyer
Der er i dag et stort behov for viden om undergrunden under byerne, fordi der er en stigende interesse for at bruge undergrunden til infiltration af overfladevand og andre klimarelaterede foranstaltninger eller til varmelagring, grundvandskøling, vandindvinding og infrastruktur som tunneler og bygninger.

I 2015 afsluttede GEUS et projekt, som har udviklet en 3D geologisk/hydrogeologisk model af undergrunden under Odense Kommune. Projektet er gennemført i samarbejde med Odense Kommune, VandCenter Syd, I-GIS og Alectia A/S og er støttet økonomisk af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (VTU). Der er i projektet lagt meget arbejde i at koble modellen af den naturlige geologi i de dybere lag med modellen af overfladelagene, som i store områder er menneskeskabte opfyldninger.

Modellen og de opbyggede modelleringsværktøjer er vigtige til løsning af opgaver vedrørende forvaltning og hånd tering af vand, som henholdsvis Odense Kommune og Vandcenter Syd varetager, fx arbejdet med nedsivning og afledning af vand i fremtiden for at mindske risikoen for oversvømmelser eller beskyttelse af drikkevandsindvinding. Projektet har også udarbejdet en række vejledninger med anbefalinger til opbygning af 3D geologiske/hydrogeologiske modeller under byer, som kan være til inspiration for andre.

Hurtigere frigivelse af smeltevand fra Indlandsisen
Glaciologer fra GEUS og Cooperative Institute for Research in Environmental Sciences (CIRES) i Boulder, USA fik i 2015 accepteret resultaterne af en ny undersøgelse i Nature Climate Change, som viser, at smeltevand fra Indlandsisen i Grønland kan frigives hurtigere end forventet på grund af massive islag i de overfladenære lag af sne og firn. Forskerne har undersøgt effekten af de seneste års meget høje temperaturer på strukturen af de overfladenære lag af sne og is, kaldet firn, på Indlandsisen ved Kangerlussuaq i Vestgrønland. I løbet af tre ekspeditioner i 2012, 2013 og 2015 undersøgte forskerne flere hundrede kilometer af Indlandsisens overflade og kortlagde strukturen i firnlagene med radarudstyr og ved boring af adskil- lige firnkerner. Undersøgelserne viste, at store mængder smeltevand er trængt ned i sneen og firnen under de seneste års meget varme perioder. Her fryser vandet igen og danner massive islag, som virker som et låg, der forhindrer yderligere nedsivning af vand. Smeltevandet siver derfor ikke ned i firnen, men løber væk fra isen gennem floder på isoverfladen. Forskerne opdagede det første gang i 2012, hvor der pludseligt blev dannet store floder af smeltevand på overfladen af isen i områder, hvor vandet tidligere blev fastholdt i firnen ved genfrysning. Undersøgelserne i 2015 blev støttet økonomisk af Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers.

Kortlægning af havis og marin primærproduktion
Havisen i Arktis er igennem de seneste årtier svundet kraftigt ind. Det påvirker de marine primærproducenter, fx kiselalger og blågrønalger, som danner grundlag for det arktiske marine økosystem med følgevirkninger for den marine fødekæde, kulstofkredsløbet og fiskeriet. I april og maj indsamlede forskere fra GEUS sedimentkerner fra havbunden under det frosne Wandelhav ved Station Nord i Nordøstgrønland med henblik på at rekonstruere langtidsændringer i den marine primærproduktion som følge af ændringer i havisdækket. Sedimentkerner fra havbunden indeholder oplysninger om klima- og miljøhistorien igennem mange tusind år, og vigtige parametre såsom temperatur, saltholdighed, havisdække, og produktiviteten kan rekonstrueres ved hjælp af en kombination af geokemiske, sedimentologiske og mikropalæontologiske indikatorer. De nye data vil gøre det muligt at opstille mere pålidelige prognoser for udviklingen i Arktis ved hjælp af havis- og økosystemmodeller. Projektet er finansieret af VILLUM FONDENs Young Investigator Programme og feltarbejdet blev organiseret af Arctic Science Partnership i samarbejde med Arctic Research Center ved Aarhus Universitet.

Samfundets robusthed over for oversvømmelser
GEUS deltager i et fælles nordisk forskningsprojekt NORDRESS, som er i gang med at skabe viden om, hvordan vi bedre kan sikre samfundet mod naturkatastrofer, og hvordan vi bedst genopretter samfundssikkerheden igen efter en katastrofe. De seneste års store oversvømmelser i Danmark, fra blandt andet skybrud, viser, at der er brug for denne viden. GEUS leder arbejdet med at udvikle overvågningssystemer, som kan give tidlig varsel og oplysninger om omfanget af oversvømmelser gennem borger- og interessentinddragelse. Her trækker forskerne på viden fra et tidligere GEUS pilotprojekt, som har undersøgt mulighederne for at lave realtidsvarsling med institutionens nationale hydrologiske model, så den løbende kan beregne udviklingen i overflade- og grundvandet i hele Danmark. En del af dette arbejde omfattede også en brugerundersøgelse blandt kommuner, vandselskaber, landmænd og andre interessenter for at identificere hvilke typer hydrologiske data, der er behov for, og i hvilken form de ønskes leveret.

I NORDRESS projektet bliver der arbejdet med at udvikle metoder, som kan nyttiggøre borgernes egne her-og-nu oplevelser, før, under og efter en oversvømmelse, så de kan indgå i realtidsvarslingen eller være med til at kortlægge omfanget af oversvømmelser og prioriteringen af hjælpeindsatsen. Det kan fx være gennem billeder eller beretninger indsendt af borgerne via apps eller andre medier. NORDRESS støttes økonomisk af Finland, Island, Norge, Sverige og NordForsk.

 

 Genveje

 
Årsberetning 2015 - Natur og klima