Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2015 > Årsberetning 2015 - Energiråstoffer

​Årsberetning 2015 - Energiråstoffer

​GEUS' Årsberetning 2015 - Energiråstoffer. Viden til efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer.
Øget viden om olie- og gaspotentialet i Nordsøen
Selv om Central Graven i Nordsøen er en moden olieprovins, så mangler der viden om kulbrintepotentialet i lagene fra Kridttiden. Denne viden er GEUS i gang med at fremskaffe i projektet CRETSYS (The Cretaceous Petroleum System in the Danish Central Graben). CRETSYS udspringer fra det tidligere PETSYS projekt og er finansieret af olieselskaber, som er aktive i efterforskningen af olie og gas i Danmark. Arbejdet omfatter nye fortolkninger og sammenstillinger af 3D seismiske data og stratigrafiske data fra boringer. Det vil skabe en sammenhængende ramme for de komplekse geologiske lag fra Kridttiden og en beskrivelse af basinudviklingen. Endvidere er geologerne i gang med at lave en oversigt over reservoiregenskaberne, som fx porøsitet og permeabilitet, og at udarbejde en skitse over den regionale variation i oliens migra tionsveje ind i kridtlagene fra Jura-kildebjergarterne. I løbet af året er der blevet afholdt to workshops, hvor resultaterne er blevet præsenteret, og et GIS-baseret websted er under udvikling, hvor selskaberne kan hente data og resultater fra undersøgelserne.


Forberedelse af olie- og gasudbudsrunder i Grønland
Grønlands Selvstyre har annonceret to udbudsrunder for olie- og gasefterforskning. Det drejer sig om en udbudsrunde i 2016 for landområder på Disko og Nuussuaq i Vestgrønland og en udbudsrunde i 2017 for offshore områder i Baffin Bugt ud for Nordvestgrønland. GEUS har på foranledning af Grønlands Selvstyres Råstofdepartement (MMR) opdateret en GIS-kompilation med oliegeologisk viden fra videnskabelige undersøgelser og efterforskning i Disko/Nuussuaq-området. Det omfatter blandt andet sedimentologiske og stratigrafiske data fra landområderne og seismiske data fra Vaigat-strædet mellem Disko og Nuussuaq. Endvidere afsluttede GEUS i løbet af året en omfattende kortlægning for MMR af de geologiske forhold i et område på ca. 200 000 km2 i den østlige del af Baffin Bugt. Her er der i de seneste år foregået olieefterforskning efter udbudsrunder i 2007-2008 og 2010, og der er indsamlet mange nye geofysiske og geologiske data. GEUS har opdateret den tidligere kortlægning ved hjælp af de nye data, så man nu står med et bedre grundlag for at vurdere den geologiske udvikling og kulbrintepotentialet i området.

Samling af viden om skifergas
Total E&P Denmark afsluttede i august den første skifergas prøveboring ved Dybvad i Nordjylland efter ca. tre måneders borearbejde. Total og Nordsøfonden har konstateret, at der findes gas i Alunskiferen i undergrunden, men det gennemborede skiferlag viste sig at være væsentligt tyndere end forventet, og at det derfor ikke vil være økonomisk rentabelt at etablere en gasproduktion. Mens undersøgelserne har stået på i Danmark, har GEUS fortsat arbejdet med skifergas på europæisk plan.

Estimering af skifergas-ressourcerne i Europa er stadig meget usikker blandt andet på grund af en begrænset efterforskning, og fordi der ikke er nogen produktionserfaringer. EuroGeoSurveys (EGS) har i samarbejde med Joint Research Centre (JRC) of the European Commission søsat projektet EUOGA, som er i gang med at samle alt tilgængelig viden om skifergas-potentialet i EU og EGS' medlemslande. Projektet ledes af GEUS. På hjemmefronten har GEUS på opdrag af Miljø- og Fødevareministeriet deltaget i en videnskabelig udredning, som skal sætte international viden om indvinding af skifergas ind i en dansk kontekst. Arbejdet ledes af Danmarks Tekniske Universitet, og der deltager også forskere fra DCE ved Aarhus Universitet.

Geotermisk energi og jordvarme
Klimaændringerne kalder på nye energiløsninger, der kan nedbringe udslippet af CO 2 til atmosfæren. Det er Regeringens mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Undergrunden i Danmark indeholder en stor grøn energiressource i form af geotermisk varme i reservoirer i ca. 1-3 km's dybde og i form af jordvarme, hvor man udnytter temperaturerne i de øverste ca. 100-200 m i såkaldte jordvarmeboringer og grundvandsbaserede anlæg. Endvidere er der også muligheder for både varmeudnyttelse og sæsonlagring af varme i geologiske lag på dybder af ca. 0.2-1 km.

I 2015 afsluttede GEUS den seismiske kortlægning af en række geologiske nøglehorisonter med et geotermisk potentiale. Der er hermed skabt et kortlægningsmæssigt grundlag for de nødvendige og detaljerede vurderinger af reservoirernes dybdeforhold, kvalitet, tykkelse og udbredelse. Endvidere har GEUS færdiggjort en webbaseret GIS-applikation i første version til Energistyrelsen med viden og data om geotermi. Webapplikationen indeholder en række 3D dybdekort over de geotermiske reservoirer og tematiske kort, som viser geologiske nøgleparametre og parametre af betydning for de geotermiske produktionsegenskaber. Endelig indeholder platformen en geologisk screening af undergrunden under 28 hovedsageligt byområder udvalgt i samarbejde med Energistyrelsen.

Inden for jordvarmeområdet har der været efterspørgsel fra branchen om at udbygge et web-værktøj udviklet af GEUS til planlægning af nye jordvarmeboringer, som kan trække oplysninger frem om geologi og jordens termiske egenskaber. I 2015 er dette værktøj udbygget med interface til et energiberegningsprogram udviklet ved Teknologisk Institut, så de geologiske oplysninger direkte kan indgå i dimensioneringen af nye jordvarmeanlæg. Endelig afsluttede GEUS sin andel af EU-projektet REGEOCITIES, som har haft fokus på identificering og fjernelse af administrative barrierer for etablering af jordvarmeanlæg. I den forbindelse afholdt GEUS i samarbejde med ENVINA et kur- sus for kommunale sagsbehandlere og udgav en tilhørende guide om etablering af lukkede jordvarmeboringer.

 

 Genveje

 
Årsberetning 2015 - Energiråstoffer