Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2015 > Årsberetning 2015 - Vandressourcer

​Årsberetning 2015 - Vandressourcer

​GEUS' Årsberetning 2015 - Vandressourcer, Viden til optimal forvaltning af vores vandressourcer
International forskningsevaluering
GEUS' bestyrelse sørger for en løbende evaluering af kvaliteten af institutionens videnskabelige arbejde. I 2015 blev kvaliteten af GEUS' forskning inden for programområdet 'Vandressourcer' kigget efter i sømmene af et internationalt panel foreslået af Det Frie Forskningsråd. Panelet vurderer i en rapport, at GEUS' forskning er af høj kvalitet og fremhæver blandt andet, at en vigtig styrke i GEUS' forskning er evnen til at anvende institutionens nationale hydrologiske model som et værktøj til at integrere og arbejde på tværs af forskningsemner, så som grundvandsovervågning, grundvandskortlægning, vandkredsløb, vandkvalitet, vand- og miljøteknologi og forvaltning af vandressourcen. GEUS' bestyrelse har efterfølgende udtrykt tilfredshed med evalueringen og hæfter sig ved, at GEUS har en stærk portefølje af forskningsprojekter inden for vandressourceområdet, med en fremragende international synlighed, og fremhæver panelets vurdering af medarbejdernes motivation og forskningsfaciliteter. Efterfølgende har GEUS udarbejdet en handlingsplan, der følger op på rapportens anbefalinger, og som er tiltrådt af bestyrelsen.

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt har taget rapporten til efterretning og udtrykker i den forbindelse: Det er meget tilfredsstillende, at der er kommet en fin positiv vurdering ud af et område, som er så væsentligt for både ministeriet, GEUS og samfundet.

National kvælstofmodel
GEUS og de nationale centre DCA og DCE ved Aarhus Universitet udviklede i 2015 en national kvælstofmodel, som er i stand til mere detaljeret og præcist at beregne, hvor meget kvælstof, der årligt udvaskes til kystvandene og hvor meget der fjernes undervejs. Kvælstof, der udvaskes fra rodzonen på markerne og andre arealer, transporteres via drænsystemer og med grundvandet frem til vandløb, søer og vådområder, hvorfra det strømmer videre mod de åbne kyster og fjorde. Under denne transport vil der ske en fjernelse og tilbageholdelse af kvælstof i rodzonen, undergrunden eller i overfladevandet. Denne kvælstofretention er afhængig af de naturlige forhold på vejen mellem marken og kysten og vil derfor variere fra sted til sted.

Modellen opdeler landet i blot 15 km 2 store områder, hvorfra kvælstoffets transport og retention fra jord til kyst beregnes. Det er sket ved at koble tre delmodeller: En delmodel for kvælstofudvaskning fra rodzonen udviklet af DCA, en delmodel for vandstrømninger og kvælstofretention i grundvandzonen udviklet af GEUS og en delmodel for bidrag af organisk kvælstof og kvælstofretention i overfladevand, dvs. søer, vandløb og vådområder, udviklet ved DCE. Modeludviklingen hviler på det størst mulige nationale grundlag af måledata, der inkluderer mere end 300 vandløbsstationer, bl.a. indsamlet under det nationale overvågningsprogram (NOVANA), lige- som de modelberegnede udvaskninger er baseret på målinger af udvaskning fra et stort antal markforsøg og overvågningen i Landovervågningsprogrammet (LOOP). Modeludviklingen blev igangsat af Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen.

Bedre evaluering af rumlige mønstre fra hydrologiske modeller
Vandmangel, overudnyttelse og forurening har øget presset på verdens vandressourcer. Det udfordrer livsbetingelserne for mennesker, dyr, planter og begrænser blandt andet landbrugsproduktionen. Forvaltningen af vandressourcer er hovedsageligt blevet understøttet af viden fra hydrologiske modeller, som laver beregninger i oplandsskala, og der er et stort behov for at videreudvikle modellerne, så de kan leve op til kravene i moderne vandforvaltning, hvor man har brug for at kende vand- strømninger og stoftransport i små områder inden for et hydrologisk opland. GEUS er i gang med at udvikle nye metoder, som udnytter satellitdata til at forbedre beregninger i høj rummelig opløsning med avancerede hydrologiske modeller.

Det foregår i forskningsprojektet SPACE, som har til for mål at udvikle metoder til rumlig kalibrering og validering af grid-baserede hydrologiske modeller. Arbejdet omfatter blandt andet kortlægning af hydrologiske parametre ud fra satellitdata, som fx vandindhold i jorden og fordampning, samt udvikling af nye statistiske evalueringskriterier til at håndtere rummelige mønstre. Metodeudviklingen foregår ved hjælp af data fra de to hydrologiske testområder i Skjern Å-oplandet og Wüste bach i Tyskland, hvor forskere i mange år har indsamlet store mængder hydrologiske feltdata. Endelig vil SPACE-projektet ved hjælp af satellitdata evaluere resultater af de hydrologiske beregninger med GEUS' nationale hydrologiske model. SPACE-projektet finan sieres af VILLUM FONDENs Young Investigator Programme.

Storskala modellering af saltvandsindtrængning i grundvandet
Saltvandsindtrængning i grundvandsreservoirer ved kyster er et problem, som truer drikkevandsforsyningen mange steder, og problemet kan blive større med et stigende havniveau i fremtiden. GEUS er sammen med Geocenter Danmark-partnerne fra Københavns og Aarhus Universitet i gang med et projekt, som undersøger, hvordan fortidens og fremtidens havniveau har påvirket og vil påvirke saltvandsindtrængning i lavtliggende kystområder. Studieområdet er den vestligste del af Sønderjylland mod Vadehavet, et om- råde som er følsomt over for indtrængning af saltvand, og hvor man forventer den største havniveaustigning i Danmark i fremtiden.

Forskerne vil beregne saltvandsindtrængningen ved hjælp af 3D geologisk og hydrogeologisk modellering. Saltvandsindtrængning er afhængig af den relative stigning i havniveauet og geologien i kystområdet, men også af grundvandsstrømningerne langt tilbage i tiden, og forskerne vil derfor inddrage palæoglaciologiske parametre som istidsisens historie, tykkelse, subglaciale grundvandsstrømninger og grundvandets alder i modelleringerne. Endelig vil for- skerne beregne fremtidens saltvandsindtrængning ud fra scenarier af ændringen i det relative havniveau.

I 2015 er der udviklet en 3D geologisk model for Sønderjylland som basis for beregningerne med den hydrogeologiske model, som er under udvikling. Endvidere er der indsamletprøver fra boringer i området til kemiske under søgelser og aldersdatering af grundvandet. De foreløbige resultater indikerer, at det dybe grundvand i den centrale del af Sønderjylland har en særdeles høj alder. Projektet er det første i Danmark, som undersøger saltvandsindtrængning i kystnære grundvandsreservoirer i stor skala og i en multidisciplinær ramme, som kombinerer geofysik, geologi, grundvandsdatering, og 3D geologisk og hydrogeologisk modellering. Projektet støttes økonomisk af Geocenter Danmark.

 

 Genveje

 
Årsberetning 2015 - Vandressourcer