Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2014 > Natur og klima

Årsberetning 2014 - Natur og klima

GEUS' Årsberetning 2014 - Natur og klima, Viden om fortidens og nutidens klima og miljø i Danmark og det nordatlantiske område
Samfundets tilpasning til klimaet
Danmark er, som flere andre lande i verden, i gang med at tilpasse sig et varmere og mere ekstremt klima. I 2009 blev der med en bevilling fra det Strategiske Forskningsråd oprettet et center for regionale klimaforandringer, som frem til 2014 har forsket i, hvordan samfundet bedst tilpasser sig et ændret klima. Bag Centre for Regional change in the Earth System (CRES) står førende forskere fra DMI, Københavns og Aarhus Universiteter, Danmarks Tekniske Universitet, DHI og GEUS, som har leveret resultater, der både bidrager til klimatilpasningen her i landet og til de internationale klimaforhandlinger i FN's klimapanel IPCC.

GEUS har deltaget i arbejdet med vandressourcer, hvor der med udgangspunkt i oplandet til Odense Å er foretaget modelanalyser af, hvad der sker med vand- og næringsstofkredsløbet under ændrede klimaforhold og ændringer i landbrugsdriften. Koncentrationen af drivhusgasser er nu så høj, at det ikke længere er urealistisk at forestille sig et fremtidigt klima med markante temperaturstigninger. Forskerne har derfor også foretaget modelberegninger af, hvordan vandløbsafstrømningen, grundvandsstanden og vandindholdet i rodzonen påvirkes, hvis den globale temperatur stiger med over 6 grader. Studiet viser bl.a., at man kan forvente en uønsket effekt på den økologiske tilstand i vandløbene på grund af længere perioder med lav afstrømning. Desuden vil presset på grundvandsressourcen stige som følge af et øget behov for kunstvanding i landbruget på grund af en mere markant udtørring af rodzonen. Forskningen i CRES er foregået i et tæt samarbejde med nøgleinteressenter inden for vand, landbrug, forsikring og kommuner.

Nyt kort over havbundens sedimenter
GEUS lancerede i 2014 et nyt digitalt kort over havbundens sedimenter til forvaltning af havbundens ressourcer. Det nye sedimentkort viser fordelingen af havbunds sedimenter i de danske farvande. Kortet er en opdatering af det sedimentkort, som GEUS udgav i 2000. Havbundssedimentkortet er resultatet af en omfattende sammenstilling af alle tilgængelige nye informationer om havbundens beskaffenhed. Som nationalt fagdatacenter registrerer, opbevarer og formidler GEUS havbundsdata, som indsamles af såvel GEUS som andre operatører i forbindelse med biologiske, råstof- og anlægsmæssige kortlægningsopgaver. Data bag det nye kort stammer fra data fra Naturstyrelsens og råstoferhvervets råstofkortlægninger gennemført i løbet af de seneste 5-10 år samt fra habitatkortlægning og andre kortlægningsopgaver udført i danske farvande. Derudover er der store mængder af nye data fra Kystdirektoratets kortlægninger i Nordsøen samt data indsamlet i forbindelse med etablering af havvindmølleparker, og alle anvendte data er samlet i GEUS' databaser. Det nye sedimentkort er offentligt tilgængeligt og kan frit downloades digitalt fra GEUS' hjemmeside i 1:250 000. I løbet af året udkom tillige et nummer af det populærvidenskabelige blad Geoviden, som præsenterer det nye kort og beskriver maringeologernes arbejde med at kortlægge havbunden.

Overvågning af Grønlands Indlandsis
Afsmeltningen fra den grønlandske Indlandsis er øget betydeligt siden årtusindeskiftet, og selv om 2014 ikke blev noget rekordår, blev der målt store afsmeltninger fra isoverfladen. Målingerne stammer fra PROMICE projektet, som overvåger massetabet fra Indlandsisen. Overvågningen sker ved hjælp af 24 fuldautomatiske målestationer, som måler afsmeltningen, klimaet og isens bevægelse og sender data tilbage til GEUS i København via satellit.

Den øgede afsmeltning kan forstærkes af, at isens overflade reflekterer mindre og mindre solstråling, fordi isen er blevet mørkere. Glaciologerne har over sommeren intensivt undersøgt dette fænomen i felten. Årsagerne til den mørkere is skal sandsynligvis findes i de øgede støvmængder, som lægger sig på isen, mikrober, som lever på isoverfladen og sod fra store skovbrande andre steder på kloden. I 2014 kom de første beregninger af istabet fra de store kalvisproducerende gletsjere over hele Grønland baseret på satellitmålinger og PROMICE målinger fra fly.

Data fra PROMICE projektet distribueres frit til den internationale forskningsverden via www.promice.org, og resultaterne til offentligheden formidles gennem www.polarportal.dk, som drives i samarbejde med DMI. Den danske overvågning suppleres med målinger fra flere udenlandske stationer på isen. Den samlede internationale indsats vil i de kommende år give et mere præcist billede af, hvor meget is der smelter, og dermed hvor meget afsmeltningen bidrager til den globale stigning i havniveauet. PROMICE projektet, som ledes af GEUS, finansieres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets DANCEA program.

Effektive metoder til 3D geologisk modellering
Der er i de senere år indsamlet meget store mængder geofysiske data i Danmark i forbindelse med den igangværende nationale grundvandskortlægning. Det drejer sig især om de helikopterbårne SkyTEM målinger, som bruges til at kortlægge de geologiske lag. Det er vanskeligt og tidskrævende at omsætte de store mængder geofysiske data til brugbare geologiske modeller til kortlægningen af grundvandsmagasiner. GEUS deltager i projektet ERGO (Effective high-resolution Geological Modelling), som er i gang med at udvikle effektive metoder til 3D geologisk modellering af store datasæt. Målet er at udvikle et brugervenligt softwares ystem, som ved hjælp af automatiserede metoder kan hjælpe forskerne med at fortolke data og opstille brugbare geologiske modeller. Arbejdet omfatter bl.a. udvikling af software, som kan 'lære', hvordan forskeren kan fortolke data i ét område og sætte programmet i stand til automatisk at udrulle denne viden i et andet område.

Grundvandskortlægning er på dagsordenen i flere udviklingslande, hvor der er en begrænset viden til at fortolke og omsætte de store datamængder til geologiske modeller. ERGO-projektet vil på sigt give muligheder for at eksportere dansk viden, som vil sætte lokale geologer med mindre erfaring i stand til at bygge geologiske grundvandsmodeller af høj kvalitet. Projektet, som finansieres af Højteknologifonden, foregår i samarbejde med Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet og softwarevirksomheden I-GIS A/S.

 

 Genveje

 
Natur og klima