Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2014 > Energiråstoffer

Årsberetning 2014 - Energiråstoffer

GEUS' Årsberetning 2014 - Energiråstoffer. Viden til efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer.
Succesfuld 7. udbudsrunde i Nordsøen
Ansøgningsfristen til den 7. udbudsrunde i Nordsøen sluttede oktober 2014. På dette tidspunkt havde Energistyrelsen modtaget 25 ansøgninger om tilladelse til nye olie- og gaskoncessioner i Nordsøen. Den danske del af Nordsøen er et såkaldt modent område med en veludbygget infrastruktur, men vurderinger peger på, at der stadig er meget olie og gas tilbage at finde bl.a. i de mindre kendte lag fra Jura. I 2014 afsluttede GEUS PETSYS-projektet, som er finansieret af olieselskaber, som er aktive i efterforskningen af olie og gas i Danmark. Projektet har opstillet en detaljeret Jura stratigrafi for Dansk Centralgrav og fremstillet en række palæogeografiske og reservoirgeologiske kort og seismiske struktur- og tykkelseskort. Sammen med analyser af de jurassiske olier og kildebjergarter er disse kort blevet brugt til at opbygge en række 1D og 2D bassinmodeller.

Ved starten af 7. udbudsrunde åbnede GEUS en særlig hjemmeside med relevant information for efterforskningen, hvor selskaberne kunne finde seismiske data og kort samt søge efter og bestille bore- og logdata og rapporter fra mere end 200 efterforskningsboringer i GEUS' nye e-handelssystem FRISBEE. I forbindelse med runden har GEUS i samarbejde med Energistyrelsen og Nordsøfonden markedsført efterforskningsmulighederne på en stand ved den internationale olie- og gaskonference 76th EAGE Conference & Exhibition i Amsterdam samt afholdt en række foredrag for interessenter rundt i Danmark. Endelig har GEUS bistået Energistyrelsen med vurdering af geologiske modeller og arbejdsprogrammer i forbindelse med licensansøgningerne.

Afgrænsning af kontinentalsoklen
I 2004 ratificerede Danmark FN's havretskonvention, som åbner mulighed for at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer udenfor 200 sømilegrænsen. Eventuelle krav skal dokumenteres med oplysninger om havdybder og sedimenttykkelser. Fem områder er i spil: ét område i Det Arktiske Ocean, to ud for hhv. Nordøstgrønland og Sydgrønland og to områder hhv. nordøst og sydvest for Færøerne.

I løbet af året har GEUS arbejdet med datadokumentationen for området i Det Arktiske Ocean, og den 15. december afleverede Regeringen og Grønlands Selvstyre den videnskabelige dokumentation for Kongeriget Danmarks krav på kontinentalsoklen i dette område til FN's Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS). Det drejer sig om et område på ca. 895.000 km2 udenfor 200 sømil fra Grønlands kyst. Lignende dokumentation for krav på kontinentalsokkel blev indsendt i 2012 og 2013 for områderne ud for Sydgrønland og Nordøstgrønland, og for områderne nordøst og sydvest for Færøerne blev dokumentation for krav indsendt i henholdsvis 2009 og 2010. Kontinentalsokkelprojektet finansieres af Uddannelses- og Forskningsministeriet med bidrag fra det færøske Landsstyre, og arbejdet foregår i et samarbejde mellem GEUS og flere institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.

Tektonisk atlas for Nordatlanten
GEUS samarbejder med de geologiske undersøgelser i nabolandene omkring Nordatlanten for at løse geologiske problemstillinger, som er fælles for alle landene. Det foregår under rammeaftalen for samarbejde: North east Atlantic Geoscience (NAG), med deltagelse af Storbritannien, Nordirland, Irland, Holland, Norge, Tyskland, Island og Færøerne. Et af de første NAG-initiativer var et projekt, som skulle sammenstille et nyt tektonostratigrafisk atlas for hele den nordøstatlantiske region (NAG-TEC). Det var projektets formål at sammenstille og tilgængeliggøre alle offentligt tilgængelige geologiske og geofysiske data, forskningsresultater og viden om den tektoniske udvikling af Nordatlanten. Før et NAG-direktørmøde, hvor GEUS var vært, og hvor man bl.a. diskuterede fremdriften i samarbejdet om by- og kystgeologiske problemstillinger, blev der afholdt en afsluttende workshop for NAG-TEC-projektet med bl.a. præsentation af atlasset. Det endelige atlas er 340 sider langt, i A3-størrelse og det er redigeret og grafisk produceret af GEUS. Der findes også en bagvedliggende database og GIS model.

Geotermisk energi og jordvarme
Klimaændringerne kalder på nye energiløsninger, der kan nedbringe udslippet af CO2 til atmosfæren. Det er målet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Undergrunden i Danmark indeholder en stor grøn energiressource i form af geotermisk varme i reservoirer i 1-3 km's dybde og af jordvarme, hvor man udnytter temperaturerne i de øverste 100-200 m i såkaldte jordvarmeboringer. Endvidere er der muligheder for både varmeudnyttelse og sæsonlagring af varme i geologiske lag på dybder af 0.2-1 km.

I 2014 forsatte GEUS arbejdet med at analysere udbredelsen og kvaliteten af de dybtliggende sandstensreservoirer med henblik på at kortlægge deres geotermiske potentiale. Arbejdet omfatter bl.a. samling af relevante geologiske data i et GIS-system, som kan vise områder, hvor der er særligt gode muligheder for etablering af et geotermisk anlæg. Arbejdet har også omfattet screening af undergrunden i 28 bynære områder, hvor udnyttelse af geotermisk energi kan blive aktuel. Endelig udkom Drejebog om geotermi med undertitlen: Etablering og drift af geotermiske anlæg til fjernvarmeforsyning. Den giver en helt grundlæggende forståelse, der er nødvendig for alle, der overvejer at gennemføre et geotermiprojekt. Drejebogen er udarbejdet for Energistyrelsen af Grøn Energi, GEUS, Ross Engineering og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab.

Inden for jordvarme afsluttede GEUS et treårigt projekt, som har haft fokus på etablering af værktøjer til design af jordvarmeboringer og 'best practice' for etablering af anlæg. Resultaterne, som blev præsenteret ved en workshop for interessenter i november, omfatter bl.a. nye oplysninger om jordarternes termiske egenskaber og temperaturen i de øverste 100-300 m af jorden. Derudover drejer det sig om modelberegninger af grundvands- og varmestrømning i jorden for at få viden til at kunne etablere rentable og optimalt fungerende anlæg. Endelig har projektet udviklet et web-værktøj, hvormed brøndborere, sagsbehandlere og rådgivere kan trække oplysninger om geologi og jordens termiske egenskaber ved planlægning af nye jordvarmeanlæg. Projektet, som blev ledet af GEUS, har fået støtte af Energistyrelsens Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og har haft deltagelse af andre danske institutioner og firmaer.

 

 Genveje

 
Energiråstoffer