Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2014 > Vandressourcer

Årsberetning 2014 - Vandressourcer

GEUS' Årsberetning 2014 - Vandressourcer, Viden til optimal forvaltning af vores vandressourcer
Kortlægning af det danske grundvand
Den nationale grundvandskortlægning er fortsat i fuld gang ledet af Naturstyrelsen. Arbejdet omfatter kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande for vandværker uden for OSD. Som fagdatacenter har GEUS gennem årene bistået Naturstyrelsen med faglig koordinering og rådgivning, så den nationale grundvandskortlægning så vidt muligt kunne udføres ensartet, hvor der er sammenlignelige problemstillinger. Et væld af data er fremkommet igennem kortlægningen, og i 2014 har GEUS særligt haft fokus på at sikre, at alle indsamlede data og kortlægningsresultater bearbejdes og lagres i institutionens landsdækkende databaser for boringer og vandkemi, geofysik, rapporter og geologiske modeller. Arbejdet drejer sig dels om dokumentation af kortlægningen, dels om at sikre at data og fortolkninger fremover er tilgængelige for offentlige myndigheder, rådgivere og vandværker m.fl. I løbet af året har GEUS også assisteret Naturstyrelsen med at bedømme og kvalitetssikre geologiske og hydrologiske modelopgaver udført af rådgivere i forbindelse med grundvandskortlægningen. GEUS har gennemgået resultaterne af kortlægningen med henblik på at udpege beliggenheden af såkaldte begravede dale, som kan indeholde vigtige grundvandsmagasiner og have stor betydning for grundvandsbeskyttelsen. De har også arbejdet med at opdatere en rumlig 3D geologisk model for de miocæne lag.

Nye metoder til bestemmelse af nitratreduktion
Nitratudvaskning fra landbruget skal reduceres i forbindelse med implementeringen af det Europæiske Vandrammedirektiv, primært for at forbedre forholdene i vores fjorde og havområder. Den hidtidige regulering har været ens for alle områder uden skelen til, at de naturlige betingelser for nitratreduktion i undergrunden varierer betydeligt afhængig af de geologiske forhold. Disse generelle reguleringer gælder også de dele af det danske landbrugsareal, hvor nitraten bliver nedbrudt i jordlagene mellem rodzonen og vandløbene.

I 2014 afsluttede GEUS forskningsprojektet NICA, som har udviklet nye metoder til at kortlægge nitratreduktionen i undergrunden på hektarskala, og resultaterne blev præsenteret på et seminar for interessenter i oktober. Forskerne i NICA projektet har videreudviklet den såkaldte SkyTEM-metode, som indsamler geofysiske data fra helikopter, så man nu kan kortlægge lokale geologiske strukturer og heterogeniteter i lille skala i de øverste 30 meter af undergrunden. Endvidere er der udviklet beregningsmetoder til at estimere nitratreduktionen i undergrunden fra bunden af rodzonen og frem til vandløbene. Metoderne er blevet testet i oplandet til Norsminde Fjord omkring Odder, hvor forskerne har lavet beregninger med en opløsning på 100 × 100 m (1 ha). Endelig er usikkerheden ved beregningerne vurderet både i den hydrologiske og geologiske modellering, og hvad angår størrelsen af det opland. Dette arbejde viser, at brugen af SkyTEM-data reducerer usikkerhederne, og at usikkerheden specielt er stor for lavbundsområderne omkring vandløbene. Projektet blev støttet af det Det Strategiske Forskningsråd, og arbejdet er foregået i et samarbejde med Aarhus og Københavns Universiteter, Laval University, Canada, DHI, Aarhus og Odder kommuner, Videncenter for Landbrug og firmaerne SkyTEM, ALECTIA A/S og Aarhus Geophysics.

Flere målinger i Varslingssystemet for Pesticider
Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP) er et omfattende overvågningsprogram, der undersøger om godkendte pesticider udvaskes til ungt grundvand i koncentrationer over grænseværdien. Resultaterne fra VAP muliggør en hurtig vurdering og eventuel fjernelse af godkendte pesticider fra markedet, hvis de udvaskes til grundvandet i for høje koncentrationer. Systemet blev etableret i 1999 og består i dag af fem forsøgsmarker i almindelig landbrugsdrift, som sprøjtes med pesticider i godkendte doser. Markerne repræsenterer jordbunds- og klimaforhold i Danmark og er instrumenterede, så pesticider og deres nedbrydningsprodukter kan følges fra overfladen, gennem jordsøjlen og til de eventuelt ender i dræn og grundvand. Som følge af regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 blev der i 2014-2015 tilført VAP 1 mio. kr. ekstra til udtagning af flere vandprøver fra grundvandet og til analyse af flere stoffer, mens der i 2015-2018 bliver tilført yderligere 2 mio. kr. pr. år til en ny mark og ekstra analyser. Forskerne har i VAP i alt undersøgt, om 101 pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet. Mange af de testede pesticider har ikke givet anledning til ændringer i godkendelsen, men på baggrund af bl.a. resultater fra VAP har Miljøstyrelsen forbudt stofferne metribuzin, terbuthylazin, rimsulfuron, metalaxyl-M og bifenox. VAP er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, GEUS og Miljøstyrelsen.

Nye metoder til rensning af pesticid-forurenet jord og vand
Mere end 99% af det danske drikkevand kommer fra grundvand, og det er vand, der almindeligvis har en meget høj kvalitet. Men man finder stadig rester af pesticider i grundvandet, og der er derfor et behov for at udvikle nye teknikker til beskyttelse af drikkevandsressourcen. GEUS afsluttede i 2014 MIRESOWA projektet, som har udviklet nye mikrobiologiske metoder til oprensning af pesticidforurenet jord og drikkevand. Både mikrosvampe og bakterier kan nedbryde pesticider, og projektet har fundet mikrobielle samfund bestående af begge typer mikroorganismer, som arbejder sammen om nedbrydningen og er gode til at rense pesticidforurenet jord. Det foregår bl.a. ved en mere effektiv spredning af bakterierne gennem svampenes hyfer, der fungerer som landeveje for bakteriernes bevægelse i jorden. Det er også lykkedes for forskerne at finde og isolere den første bakterie, som kan nedbryde BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra ukrudtsmidlet dichlorbenil, der hyppigt har været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på gårdspladser og andre udyrkede arealer. Bakteriens nedbrydningsevne er testet i fuld skala ved at tilføre den til sandfiltre i mobile vandværker, og testene har vist, at bakterien kan fjerne 70% af BAM-indholdet i drikkevandet. Endelig er der under projektet blevet uddannet post-docs, flere ph.d.- og specialestuderende i forskellige oprensningsteknologier. Projektet er blevet finansieret af Det Strategiske Forskningsråd, og aktiviteterne er foregået i et samarbejde mellem forskningsinstitutioner i Danmark og Belgien samt myndigheder, vandforsyninger og virksomheder.

 

 Genveje

 
Vandressourcer